Redderen Nr. 5 Juni 2013 36. årgang

Redderen Nr. 5 Juni 2013 36. årgang

2 Redderen 36. årgang Kolofon Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil... 20 76 17 22 E-mail: moa@falck.dk Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Indhold Side 6 Side 10 Fra Tarm til London Tidligere Falckredder Flemming Jensen gør karriere i London Ambulance Service, og han håber at bane vejen for flere danskere. Øvelse i Spanien Fire mand fra Redder Af Verden fik en flot modtagelse og mange oplevelser med hjem, da de deltog i en øvelse i Spanien. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej 67-7000 Fredericia Mobil... 28 91 29 80 E-mail: journalist@redder.dk Produktion: PE offset A/S, Varde www.peoffset.dk Annoncesalg: Winnie Vagtborg, wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17 Side 16 Vejservice i nyt gear Redderen kiggede forbi, da Hold 3 afsluttede det sidste af fem vejservice uddannelsesmoduler på EUC Vest i Esbjerg. Oplag: 4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr. 1603-1660 Babyambulance på velfortjent pension.... 4 Dansk redder gør karriere i Londons ambulancetjeneste... 6 RAV-kvartet til øvelse i Cartagena, Spanien.... 10 Autofolk på studietur i Finland... 14 Vejservice opruster på uddannelse og udstyr... 16 Ny rapport om fremtidens liggende patientbefordring... 18 Temadag i Taastrup... 20 Løft øger risikoen for spontan abort... 21 Nyhedsbrev fra RUS.... 22 Medieinformation... 23 God ferie.... 24

Nr. 5 Juni 2013 3 Leder Vejservice i overhalingsbanen Der er i dag markant flere personbiler herhjemme, end der var for 20 år siden. Alligevel havde Falck markant flere autohjælps-abonnenter dengang, end korpset har i dag. Det er der mange årsager til: Øget konkurrence, mobilitets- og forsikringsordninger, mere driftsikre biler med videre. Men det er en fornøjelse at opleve, hvordan det hæderkronede område som nok reelt gennem årene har været i fare for at blive skilt væk fra koncernen nu igen bider fra sig med nyvunden selvbevidsthed. Nøgleordene til at prøve at vende nedgangen har ikke været de sædvanlige, som man hører overalt i samfundet: Besparelser, indskrænkninger, forringelser. Nej, det har som man kan læse inde i bladet været positive tiltag som efteruddannelse, nyt udstyr, nytænkning og produktudvikling. At fragte bilen til værksted på en ladvogn det kan, med al respekt, alle aktører finde ud af. Men en kunde, som får reddet ferieturen af en mekanikeruddannet vejserviceredder fra Falck, som fikser bilen på stedet eller pumper benzinen ud af dieseltanken, som de nu også mestrer dét er en loyal kunde. Og den service kan han eller hun ganske enkelt ikke finde andre steder på det danske marked. Lad os håbe for alle de dygtige og dybt engagerede reddere på området, at den progressive og positive måde at tackle udfordringerne på bærer frugt. Det ville være fortjent. Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på www.redderafverden.dk

4 Redderen 36. årgang For ambulancechef Kjeld Brogaard var dagen helt særlig af flere årsager. Sidste sommer tabte hans bror Poul Brogaard kampen mod kræften. Poul Brogaard var redder på station Thisted og malede i sin fritid mange af Falckkøretøjerne i Nordjylland malerier som kan ses både på Falck Aalborg og vagtcentralen. Thisted-redderen havde også lavet indledende skitser af den gamle babyambulance, men han blev aldrig færdig på grund af sygdommen. Sønnen Benjamin påtog sig imidlertid på opfordring af sin onkel Kjeld Brogaard at færdiggøre værket, selv om han ikke havde erfaring med at male. For den 20-årige studerende, som i øvrigt gerne vil være redder, var arbejdet med at fuldføre sin fars maleri med til at bearbejde sorgen, og det var et flot resultat, som han præsenterede på dagen. >>> Babyambulance på velfortjent pension Nordjyllands navnkundige Chevrolet blev afløst af en flot ny børneambulance Af Flemming F. Kyster I 2000 var Nordjyllands Chevrolet babyambulance funklende ny og repræsenterede et banebrydende koncept både i Danmark og uden for grænserne. Siden har den transporteret hundredvis af alvorligt syge og tilskadekomne babyer og småbørn til specialiseret behandling, uden at man gennem årene har mistet et eneste liv undervejs på gader og veje og i al slags vejr. Så der er ikke noget at sige til, at den i dag 13 år og 250.000 kilometer senere er godt træt og trænger til at hvile motoren og støddæmperne og lade yngre kræfter tage over. 120 ture årligt Det skete så ved en reception den 7. maj på Falck Aalborg, hvor der blev sagt farvel til den gamle babyambulance og goddag til børneambulancen landets nok mest moderne specialkøretøj for babyer og mindre børn.

Nr. 5 Juni 2013 5 - Babyambulancen har været i brug cirka 120 gange årligt, og tallet har været stigende på det seneste. I begyndelsen var langt størsteparten af patienterne babyer (fra nyfødte til fire uger gamle), men nu er lidt over halvdelen børn mellem fire uger og 10 år gamle, så derfor får den et nyt navn, siger ambulancechef Kjeld Brogaard, Falck. Bedre arbejdsplads Lige som den afgående har den nye specialambulance luftaffjedring, flere forskellige lysniveauer samt ekstra strøm-, varme- og gasforsyning. - Desuden bliver den en bedre arbejdsplads: Der er blandt andet mere plads i førerkabinen, bedre kollisionssikring og bedre lyddæmpning, fortæller ledende overlæge Per Thorgaard, Anæstesiologisk afsnit Nord i Aalborg. Han tilføjer, at arbejdspladsen for den person, der sidder foran til venstre i bårerummet, er specialindrettet, så vedkommende sidder bedre og har et bedre overblik over patienten. Desuden er der kommet et ekstra, tredje sæde, som giver mulighed for at medbringe en pårørende eller en medarbejder under oplæring. På museum Både Kjeld Brogaard og Per Thorgaard er enige om, at den nye børneambulance atter bringer Nordjylland i front, når det gælder transport af kritisk syge børn i kuvøse eller intensivseng mellem hospitaler. Det er i øvrigt planen, at den gamle babyambulance overdrages til Falck- Museet på Egeskov Slot. De helt små får optimale betingelser under transport fra én sygehusafdeling til en anden. Overlæge Per Thorgaard roste baby-/børneambulancekonceptet og samarbejdet med Falck. Ulla Astman (S), regionsrådsformand i Nordjylland, kunne selv opleve den fine ergonomi og det gode overblik i det nye, avancerede køretøj. 12-årige Amalie Bowman fra Frederikshavn var særligt indbudt til receptionen og fik en del opmærksomhed fra de medier, der dækkede begivenheden. Hun var nemlig den allerførste kunde, da den udgående babyambulance blev indsat for 12 år siden. På grund af fostervand i lungerne måtte hun et par dage efter sin fødsel transporteres fra Aalborg Sygehus til Rigshospitalet, og det skete med heldigt udfald, som man kan se i den dengang helt nye babyambulance. Amalie Bowman fik i øvrigt også æren af at være den første, som fik en tur i den nye børneambulance denne gang på passagersædet.

6 Redderen 36. årgang Dansk redder gør karriere i Londons ambulancetjeneste Flemming Jensen arbejder på at bane vejen for andre danske ambulancefolk Af Flemming F. Kyster Som ung, udlært tømrer i det midtjyske havde Flemming Jensen formentlig ingen anelse om, at han en snes år senere skulle sidde som paramediciner og mellemleder i London Ambulance Service. Men det er ikke desto mindre det store skift både geografisk og fagligt, som tilværelsens små tilfældigheder har medført for den 41-årige. Med over Nordsøen Tanken om at blive ambulancemand i stedet for tømrer blev vakt midt i 1990 erne, da han blev d-brandmand i Brande. I den forbindelse talte han med mange reddere, og han syntes, jobbet som ambulanceredder lød spændende. Så i 1996 startede han hos Falck i Tarm, og tre år senere flyttede han til Falck i Herning. Her blev han uddannet som niveau 2 er og i øvrigt også som førstehjælpsinstruktør. Han blev dog efterhånden lidt træt af jobbet, som efter hans mening rummede for mange opgaver, der ikke havde med ambulancekørsel at gøre ladvognsture, koflytninger med videre. Så da hans engelskfødte kæreste begyndte at længes efter sin fødeby Lon-

Nr. 5 Juni 2013 7 don, var han ikke svær at overtale til at tage turen med over Nordsøen i 2004. En åben dør - Vi bosatte os i Croydon i Sydlondon, og jeg startede mit eget tømrerfirma og fik faktisk hurtigt meget at lave, fortæller Flemming Jensen. Passionen for ambulancegerningen var dog stadig intakt, og i slutningen af 2005 åbnede en dør sig for den tidligere Falckredder. Han kom til samtale og en prøve hos London Ambulance Service (LAS), som herefter tilbød ansættelse som EMT (Emergency Medical Technician, svarer cirka til ambulanceassistent, dog med medikamenter på behandlerniveau). De kurser og lektioner, som Flemming Jensen manglede for at kunne blive godkendt i England, fik han hos LAS. Det forløb varede otte uger, herunder et tre ugers kørekursus, hvor blandt andet venstrekørslen skulle ind under huden. Der er god plads i bårerummet, som er af kasse-typen. Højt tryk Men den 1. februar 2006 var jyden klar til at tage sin tørn som ambulancemand i en af Europas største metropoler. - Vi dækker et område på cirka 50 gange 40 kilometer, hvor der bor en halv snes millioner mennesker og tales omkring 200 sprog, beretter Flemming Jensen. De omkring 4000 ambulancefolk i London Ambulance Service kører med meget høj effektivitetsgrad. De er med patienter i cirka 85 procent af arbejdstiden, og arbejdsdagen er maksimalt 12 timer lang. For at øge deres effektivitet er der medarbejdere til at gøre bilerne rene og til at opfylde medicin, lige som de ikke-behandlingskrævende opgaver løses af andre. Store forskelle Selv om kriminalitet og trafikulykker naturligvis er en del af storbyens puls, så er det oftere sygdom, LAS-folkene kommer ud til, end skader og traumer. Ikke overraskende er der kæmpe forskelle på de kvarterer og befolkningsgrupper, som ambulancefolkene i London kommer ud i. - Man kan komme fra det lækreste område, og så 500 meter senere komme til et kvarter, hvor man nødig ville gå ud om natten, siger Flemming Jensen. Nogle områder er præget af tunge, sociale problemer, og bare fra Flemming

8 Redderen 36. årgang Der er 150 HRE-køretøjer i London Ambulance Service. på stationen holder den kvalitetsmæssige standard, som der forventes, forklarer Flemming Jensen. Jensens station i Greenwich sker der dagligt indberetninger til sociale myndigheder, fordi ambulancefolk er stødt på grelle forhold for eksempelvis børn. Heldigvis er der trods problemerne generelt stor respekt for brand- og redningsfolk, og tilfælde af vold, trusler eller stenkast er relativt sjældne, oplever Flemming Jensen. Steget i graderne Selv er han i dag mere på kontor end i marken, for han er på få år steget i graderne i LAS. I 2008 blev han uddannet paramediciner, og siden er han avanceret til at blive Clinical Tutor på Greenwich Ambulance Station. Det indebærer blandt andet, at han holder rede på de 180 ambulancefolks uddannelse, sikkerhedsmæssige kurser, arrangerer kørselspraktik, tjekker journaler, behandler klager og er tovholder for 10 teamledere (supervisorer). - Generelt er det mit ansvar, at vi her Åben for ideer Han fortæller, at der i organisationen er stor lydhørhed over for gode ideer, og der er stor frihed til at forfølge de projekter, man måtte brænde for. For hans eget vedkommende har han eksempelvis fået stor opbakning til projektet med at rekruttere danske medarbejdere - I Danmark og i Falck følte jeg, at tingene var delt mere op i kasser. Man skulle finde den hemmelige nøgle til den hemmelige dør, hvis man skulle ud af kasserne og få ting igennem, lyder det fra Flemming Jensen. Mere afslappet Selv om Danmark og England er nabolande, så har midtjyden også kunnet konstatere ret store forskelle med hensyn til arbejdsmoral, omgangstone med videre. - Hvor danske reddere er meget fokuserede og pligtopfyldende, så tager man tingene mere afslappet herovre. Hvis en Job i London I London Ambulance Service søger man lige nu op mod 250 A/E supporters, der skal køre både akutte og ikke akutte funktioner. Som dansk ambulanceassistent er du fuldt ud kvalificeret til at søge disse stillinger. Gennem kontakt til den danske paramediciner Flemming Jensen, er følgende blevet aftalt med det engelske selskab: Ansøgning: Du kan søge på lige fod med andre ansøgere via hjemmesiden: www.londonambulance.nhs.uk under "Working for Us" og "Current vacancies" Hvis du lever op til alle krav, og firmaet tilbyder dig ansættelse vil du blive ansat som A/E support. Der vil blive set positivt på danske ansøgere, da I betragtes som veluddannet og stabil arbejdskraft. Efter ansættelsen skal du gennemføre et introduktionskursus på fire uger, fulgt af tre ugers mentoring. Dansk kørekort er gyldigt i UK i et år, hvor efter det skal konverteres til en engelsk licens. Der vil være en mulighed for at søge paramedic uddannelsen. Disse pladser annonceres hver sommer, og du vil højst sandsynligt være i stand til at fuldføre studiet på tre år i stedet for fem år på baggrund af den danske uddannelse, som vurderes til at være på et teoretisk højt niveau. Dette program er ikke en engangs chance, men en fremtidig mulighed, såfremt der fortsat er ledige stillinger. For ambulancebehandlere og paramedicinere er Reddernes Udviklingssekretariat i gang med en proces, der skal afklare hvordan uddannelserne kan akkrediteres i UK. RUS havde i øvrigt inviteret til møde (efter redaktionens slutning) hos 3F Kolding med Flemming Jensen, søndag den 23. juni klokken 10-12. Flemming Jensen ville gerne forklare lidt om de prøver og samtaler, man har i LAS. Han vil også svare på spørgsmål ang. karrieremulighederne, paramedicinere, A/E support, og det at flytte til London. Flemming Jensen har denne mailadresse: Flemming.Jenson@lond-amb.nhs.uk

Nr. 5 Juni 2013 9 dansk medarbejder lover at gøre noget, så sker det det kan godt knibe mere her. - Desuden er vi i Danmark vant til at sige tingene lige ud og direkte, hvor man her er tilbøjelig til at pakke alting ind og liste rundt om den varme grød, mener Flemming Jensen. Direkte tone Hans kollega Rachel Phillips har igennem næsten fire år oplevet, hvordan Flemming Jensens danske, direkte stil har givet både resultater og konflikter. Hun finpudser gerne grammatikken for danskeren, når han skal sende mere formelle breve eller mails, og hun bliver til stadighed forbløffet over den direkte tilgang, han har i sin korrespondance: - Når en englænder skal kommunikere med medarbejdere, er stilen ofte lidt floromvunden og diplomatisk. Flemming siger tingene, som de er, og oftest virker det godt men andre gange har jeg måttet indtage rollen som fredsmægler, griner Rachel Phillips. Hun beskriver sin danske kollega som handlekraftig, resultatorienteret og utålmodig, når folk slæber på fødderne. - De egenskaber har jeg altid kaldt Flemmings danske facon, fortæller Rachel Phillips. Hun tilføjer, at danskeren blev grundigt upopulær, da han for et par år siden fik til opgave at ændre medarbejdernes vagtskema. Men trods en nærmest fjendtlig stemning igennem trekvart år gav danskeren sig ikke, og i dag er ordningen forlængst accepteret, beretter hun. - Det bedste ved Flemming er hans humoristiske sans. Han er seriøs, fuldstændig ærlig og kompromisløs men han er altid klar til at grine af sig selv og til at være mål for kollegernes morskab, konstaterer Rachel Phillips. Stor udskiftning At danske ambulancefolk har en høj standard og arbejdsmoral har Flemming Jensen kunnet overbevise ledelsen i LAS om, og der er langt fremskredne planer om at tilbyde ansættelse til et antal unge danske reddere i stillinger som A & E Supporters (Accident and Emergency Supporters). I skrivende stund har 31 af slagsen sendt en ansøgning afsted. Men hvorfor der mangel på ambulancefolk i London? Flemming Jensen trives på sin station i Greenwich. - Det skyldes blandt andet, at der er meget stor udskiftning. Hvis du kan begå dig som ambulancemand i London, så kan du få ansættelse mange steder i verden. Jeg mener, at der sidste år flyttede cirka 80 LAS-medarbejdere til Australien for at arbejde, og 30-40 stykker fik job i Mellemøsten. Hvis man får tilbudt 6000 Pund skattefrit om måneden og fri bolig, så kan det være svært at takke nej til, siger Flemming Jensen, som ikke selv har stor udlængsel. Han, hustruen og børnene på seks og fire år befinder sig godt i deres rækkehus i Croydon, og arbejdsglæden er stor i London Ambulance Service som måske får et endnu større dansk islæt de kommende år takket være den tidligere Falckredder fra det midt-vestjyske. Den danske facon Rachel Phillips Om arbejde i udlandet Reddernes Landsklub har i en konstruktiv dialog med Grethe Gad (RUS), Palle G. Kjeldsen (Falck HR Group) og John Braskhøj (Falcks uddannelsesafdeling) afsøgt mulighederne for, at danske ambulanceassistenter kan påtage sig arbejde i udlandet. Falck har undersøgt mulighederne i Sverige og Tyskland, hvor der burde være gode jobmuligheder for danske assistenter. Ansøgninger til stillinger i Sverige eller Tyskland skal med angivelse af det ønskede land sendes pr. mail til Palle Kjeldsen, Group HR: pgk@falck.dk inden den 30. juni. Ansøgningen skal indeholde et CV, samt en motiveret beskrivelse for ønsket om at arbejde i det pågældende land. Yderlig information om arbejde i Tyskland og Sverige kan findes på Falck intranet under HR-portalen eller på Reddernet under RL-udsendte informationer. RUS har arbejdet med at kortlægge, hvilke kvalifikationer og udstedelser af autorisation der kræves for at arbejde i Norge, er du interesseret i at søge job i Norge, kan du læse mere på RUS Facebook-side eller på Reddernet under RL-udsendte informationer.

10 Redderen 36. årgang RAV-kvartet til øvelse i Cartagena, Spanien Brandfolkene i Cartagena viste deres køretøjer til de meget interesserede danske gæster. Frigørelse i sammenstyrtede bygninger, højderedning, eftersøgning og vandrensning var blandt de områder, der blev øvet Af paramediciner Jesper Thomsen, næstformand RFK København, og Flemming Kyster Fire mand fra Redder Af Verden Jens Cassøe, Henrik Jørgensen, Thomas Johansson og Jesper Thomsen deltog den 23.-24. maj i en øvelse i Cartagena, Spanien, inviteret af vores samarbejdspartner Bomberos En Acción. Modtagelsen var meget hjertelig, og vi følte os helt fra starten meget velkomne. Vi var meget beærede over vores spanske kollegers velkomst og gæstfrihed. Vi blev indkvarteret på brandstationen i Cartagena, som dækker et område i en radius på 40 kilometer inklusive en fabrik som laver alt i kemiske produkter. Der var altid omkring 14-16 mand på vagt, og de udførte alle opgaver inden for brand og redning samt de velkendte opgaver som kat i træ og nedtagning af hvepsebo. Det præcise antal på vagt kunne de ikke helt oplyse, men der kan altid køre to køretøjer med seks mand i hver, og derefter var det vagtcentralen i staten Murcia, der bestemte, hvem der skulle køre hvilke opgaver, hvis der opstod flere samtidige hændelser. Mange køretøjer Til at dække de forskellige opgaver havde de et meget bredt udvalg af køretøjer, blandt andet: Dykkervogn, tre stigevogne, to sprøjter, en skovbrand slukningsvogn, redningsvogn, miljøvogn og diverse trailere med pumper og udstyr til højderedning på grund af de mange bjerge. Derudover var der selvfølgelig diverse små køretøjer som varevogne og personbiler. Der blev stillet spørgsmål omkring, hvordan alle disse køretøjer blev bemandet, men sprogbarrieren gjorde dette lidt svært, og en endelig konklusion blev opgivet. Fik tolk med Til selve øvelsen blev vi iklædt arbejdstøj og kom til at deltage med de øvrige deltagere, som kom fra hele regionen og som i øvrigt selv havde betalt for deltagelse. Prisen var 400 Euro for ikke-medlemmer af BEA og 100 Euro for medlemmer. Vi var inviteret og skulle ikke betale for deltagelse, og tilmed havde de sørget for en engelsktalende tolk. Øvelsen omhandlede alle de områder, hvor BEA kan gøre en forskel ude

Nr. 5 Juni 2013 11 i verden, blandt andet frigørelse i sammenstyrtede bygninger (USAR), højderedning, eftersøgning med hunde og vandrensning i katastroferamte områder. Grundig undervisning Vi blev gennem hele dagen grundigt undervist i de forskellige områder i nogle skill stations, hvor vi startede med gennembrydningsøvelser med forskelligt værktøj. Deres værktøj bestod af vinkelsliber, bajonetsave og borehammere samt diverse håndværktøjer. Dette blev der undervist meget grundigt i, og sikkerheden blev sat i højsædet, men der var ikke meget specialværktøj i deres udrustning, og det hele var meget simpelt med en generator og lidt el værktøj. Keep it Simple Der kom en lille debat omkring det meget lette udstyr, men deres erfaringer var og er Keep it Simple, samt at rejse med meget let udstyr og med udstyr som hurtig kunne flyttes hen, hvor der var brug for det. Det blev blandt andet meget synliggjort, da vi blev undervist i deres vandrensningsanlæg med en totalvægt på kun 500 kilo, som nemt kunne flyves ud til katastrofe området med helikopter, eller det kunne skilles ad i mindre dele og transporters på ryg i svært fremkommelige områder. Kapaciteten på anlægget var på imponerende 40.000 liter i døgnet, det skal dog siges at vandkvaliteten af det forurenede vand her er afgørende for produktionen. Det er ikke alle bakterier, der bliver skilt ud, men det medfølgende mini laboratorium sikrer en vis kvalitet. der tid til at hvile sig i nogle timer, hvorefter der var en praktisk øvelse i de ting, der var undervist i. Valgte køjen Den del kunne vi vælge at være observatører på, men her valgte vi den magelig løsning vi blev nemlig tilbudt at overnatte på brandstationen i vores dejlig bløde køjer. Henrik, som er USAR specialist, valgt dog at takke ja til invitationen og deltog som observatør. Vi blev om morgenen afhentet tidligt og kørt tilbage til øvelsesområdet, hvor vi fik gennemgået nattens strabadser for deltagerne. Øvelse i gennembrydning. Yderst til højre er det Jens Cassøe, nummer tre fra højre er Henrik Jørgensen. Godt og lærerigt Vores konklusion på begivenhederne var, at det var en god øvelse og lærerig på mange måder. Ikke så meget på den udstyrsmæssige del, men mere i forhold til det engagement og den professionalisme, deltagerne udviste vi var slet ikke i tvivl om, at det var professionelle brandfolk, vi var i blandt. Der er i Bomberos En Acciòn en fantastisk mulighed for at lave en god og professionel første indsats i et katastrofe område med udstyr, som hurtigt kan komme frem og med meget få midler. En meget stor tak til Bomberos Cartagena for deres gæstfrihed og tålmodighed under vores besøg. Der trænes hjertemassage i øvelsesområdet, som var en nedlagt kaserne. Slut klokken 23 Skill stationen med højderedning stillede meget store krav til vores hårdt prøvede oversætter, og dette var slet ikke uden udfordringer. En af øvelserne med nedfiring måtte opgives, da sprogbarrieren satte sine begrænsninger. Men efterfølgende blev vi undervist i at få en tilskadekommen over en flod eller en forhindring med reb og en båre, samt der var undervisning i førstehjælp og hvordan de eftersøgte med hunde. Undervisningsdelen var afsluttet omkring klokken 23.00, og herefter var Som afslutning på besøget var der fælles spisning og hygge samt overrækkelse af diplom med videre.

Redderen 36. årgang Sikring af personale i forbindelse med brand I Falck er der en aktiv arbejdsmiljøorganisation, som arbejder fast og målrettet på at udvikle et godt og trygt arbejdsmiljø for de ansatte i Falck. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved, at være i konstant udvikling. Forskning og praktiske erfaringer fra hverdagen frembringer konstant ny viden på arbejdsmiljøområdet. En ny viden som har medført en lang række forbedringer i vores arbejdsliv, blandt andet indenfor ergonomi, psykisk arbejdsmiljø, hjælpeværktøjer, m.v. Sund fornuft og en proaktiv adfærd overfor kendt og ny viden, er de vigtigste værktøjer for et sundt arbejdsmiljø. I den senere tid har fokus været rettet mod en mulig forhøjet kræftrisiko blandt brandfolk, blandt andet som følge af en række artikler i diverse danske medier om netop kræftramte brandfolk. Falcks Brandudvalg nedsatte derfor i efteråret 2012 en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe til forebyggelsesinitiativer for brandfolk som i december 2012 udgav Forholdsordre i forbindelse med indsats i røgmiljøer. En forholdsordre som løbende bliver revideret i takt med at ny viden fremkommer. Fig. Principskitse over mulige påvirkninger for brandfolk fra Forholdsordre i forbindelse med indsats i røgmiljøer, Falck 2012 Forholdsordren medførte blandt andet: Nye procedurer for håndtering og vask af tilsmudset brandudrustning. En indskærpelse af brug af eksisterende værnemidler med særlig fokus påbrug af åndedrætsbeskyttelse under hele arbejdets udstrækning (også efterslukning). Indførelse af begreberne Arbejdshygiejne, både personlig, materielmæssig og udrustningsmæssig. Fokus på sikkerhedsadfærd under indsats. Efterfølgende har der været afholdt en konference på Christiansborg omkring kræftrisiko for brandfolk med deltagelse af arbejdsmedicinere, forskere, beredskabsaktører, faglige organisationer, politikere, producenter m.fl. Formålet var at sætte fokus på kendt og ny viden på området og igangsætte forskning til belysning af kræftrisikoen for brandfolk. Én af hovedkonklusionerne var, at da brande udvikler en meget kompleks kemi, er den bedste beskyttelse at følge Arbejdstilsynets Bekendtgørelse 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler. Her lægges vægten på, at værnemidler anvendes og anvendes under hele arbejdets udstrækning. Siden hen har Beredskabsstyrelsen udsendt Retningslinjer for brug af personligt beskyttelsesudstyr ved indsats i røgfyldte miljøer og beskæftigelsesministeren har bedt Arbejdstilsynet lægge ekstra fokus på arbejdsmiljøet for brandfolk, ved screeninger, tilsyn under indsats og gennemgang af billeder/film fra pressens dækning af indsatser. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har siden 1965 rådet over en særlig institution (International Agency for Research on Cancer IARC) til udredning af kræftfremkaldende påvirkning for mennesker. De laver forskellige ekspertundersøgelser over forskellige emner. Konklusioner fra hver af disse undersøgelser placerer en given kræftpåvirkning i én af 5 kategorier: Gruppe 1: Kræftfremkaldende for mennesker Gruppe 2A: Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker Gruppe 2B: Muligvis kræftfremkaldende Gruppe 3: Ikke klassificer bar Gruppe 4: Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende for mennesker Konklusionen fra IARC-rapport nr. 98 fra 2010 om Painting, Firefighting and Shiftwork konkluderer, at erhvervsmæssig beskæftigelse med brandslukning er muligvis kræftfremkaldende (Gruppe 2B). Med baggrund i den nuværende viden, samler Falcks Forholdsordre i forbindelse med indsats i røgmiljøer anbefalingerne for et trygt, sikkert og sundt virke som brandmand m/k. Kvalitetsafdelingen Falck Arbejdstilsynets særlige tilsyn med brandområdet Arbejdstilsynet vil i den kommende tid gennemføre såkaldte særlige tilsyn målrettet brandstationerne i Danmark. Tilgangsvinklen er, at alle brandstationer i Danmark skal have besøg, og der er ingen tvivl om at fokusområdet på disse besøg er partikel/røgeksponering.

Nr. 5 Juni 2013 13 Udover den lange række virksomhedstilsyn kommer Arbejdstilsynet også ud på selve brandstederne, for at besigtige at der arbejdes efter gældende retningslinjer, og at brandfolkene ikke er i risiko for nogen form for røgeksponering. Dette gældende både ved primærindsatsen, men også i forbindelse med efterslukningsarbejdet. Falck afholdte den 31. maj sammen med 2 andre store virksomheder, oplæg på Arbejdstilsynets ledelseskonference om Falck som virksomhed. Arbejdstilsynet ønskede dialog om virksomhedernes erfaringer med Arbejdstilsynet, og i den forbindelse kom vi naturligvis også ind på brandområdet. Vi pointerede, at det er vigtigt at Arbejdstilsynet, når de laver særlige indsatsområder sikrer en god koordinering på tværs af landet. Ikke mindst at de tilgår området brancherelateret, da alle brandvæsener jo står med samme udfordringer. En god koordinering kan være medvirkende til at sikre at eventuelle nye tiltag, erfaringer og indsatser på området videndeles mellem de respektive brandvæsener, og dermed kommer til at danne fælles retningsliner fremadrettet. Falck er en stor aktør på brandområdet, og derfor lagde vi også op til at vi naturligvis gerne går i front, for at kortlægge og optimere yderligere på området. Det primære er at sikre medarbejderne bedst muligt, og derfor bør retningslinjerne være enslydende uanset hvad logo man måtte have på dragten. At Arbejdstilsynet også kører aktivt til brandindsatser så vi bl.a. i forbindelse med en stor brand ved Aarhus, hvor Arbejdstilsynet mødte op. Der var god dialog med de tilsynsførende på stedet, men da en kastevind medførte at røgen pludselig slog ind over stedet hvor mandskabet opholdt sig uden åndedrætsværn, blev der afgivet et påbud herom. Flere andre aktører på indsatsstedet, inkl. et par journalister fik ligeledes påbud ved denne lejlighed. Ovenstående blot for at illustrere, at vi ud over at sikre efterlevelse af de respektive retningsliner, også løbende skal lave en risikoanalyse for vores egen situation såfremt forholdene ændrer sig. Vi har hver især et ansvar for at passe på os selv og vores kollegaer, og vi skal alle være med i front når det gælder sikker adfærd, således billeder i diverse medier af brandfolk i røgfyldte områder uden brug af værnemidler er en saga blot. Vi er nået langt, men kan stadig blive bedre. Bjørn Ølgod Sikkerhedsleder Hvad er der sket på området Brand og mulig risiko for Cancer? På baggrund af debatten i efteråret 2012 om ovenstående emne, er der iværksat flere tiltag, herunder løbende drøftelser i brandudvalget, hvor ressortansvarlig brand, Regionsdirektør Jørgen Mieritz sidder for bordenden, og arbejder sammen med de 5 regionale brandchefer i Falck. På baggrund af disse drøftelser blev det besluttet at udarbejde den tidligere omtalte forholdsordre i forbindelse med indsats i røgmiljøer, som blev udsendt i december 2012. Men der blev også skabt forskellige kontakter i branchen, idet det vurderes som altafgørende, at det er branchen, der står sammen om de kommende indsatser på dette område for i fællesskab at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø. Efter konferencen i folketinget i januar, som blev arrangeret med opbakning fra beredskaberne i København, Århus, Odense og Ålborg, Falck, foreningen af kommunale beredskabschefer, beredskabsforbundet og 3 faglige organisationer for brand og beredskabspersonale, blev der afholdt et møde i arrangørgruppen af konferencen, som havde til opgave at samle op på konferencen og de kommende tiltag. Et af tiltagene var at der blev nedsat en arbejdsgruppe med bred deltagelse på tværs af de forskellige beredskaber. Fra Falck deltager brandchef Bendt Trustrup. Der blev lagt vægt på at arbejde videre med bl.a. følgende emner: At undersøge det materiale der findes i forvejen, og finde det centrale i forhold til god adfærd. At beskrive eksempler på god forebyggelsesadfærd hos beredskaberne. At formulerer klare, fælles anbefalinger til god adfærd under indsatser og øvelser, herunder også arbejdshygiejne. At udarbejde en eksempelsamling på god forebyggelsesadfærd, som kan danne inspiration for det videre arbejde med forebyggelse hos beredskaberne. Udveksling af tiltag og forholdsordre mellem de forskellige beredskaber. En fælles skrivelse til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (afsendt 12. april), som beskriver at branchen står sammen om denne udfordring, og at vi på alle områder stiller os til rådighed. En evt. fælles registerundersøgelse, som dog kræver diverse tilladelser (foreslået i brev til ministeren). Efterfølgende har ministeren svaret tilbage, at området har stor fokus, og arbejdstilsynet og arbejdsskadestyrelsen skal i samarbejde med relevante fagpersoner vurdere under hvilke omstændigheder man vil kunne drage nytte af ny forskning. I Falck har emnet været et gennemgående tema på forårets AMU møder, på samling med landets brandstationsledere, ligesom det løbende drøftes i de lokale arbejdsmiljøgrupper, da en lokal forankring er af største vigtighed, på den måde skabes der ejerskab, og lokale ambassadører som vi har set flere gode eksempler på. Udover over en vejledning til eget personel, har Beredskabsstyrelsen også udsendt et supplement til de 12 årlige øvelser 2013. Ligesom styrelsen og andre uddannelsessteder sætter det yderligere på skemaet, når der uddannes nye brandfolk, og opdateres på nuværende. Falck har ligeledes drøftet emnet med bestyrelsen for FKB, og der er helt fælles opfattelse af, at vi kommer længst ved at arbejde sammen, og der er gode initiativer på vej i den retning. Pas på jer selv og hinanden tag ansvar for Jer selv og Jeres kolleger og gå aldrig på kompromis med sikkerheden og de retningslinier, der er gældende for den opgave, I skal udføre Brandudvalget Falck

14 Redderen 36. årgang Autofolk på studietur i Finland To sjællandske reddere besøgte kollegerne hos Falck i Finland Af Flemming F. Kyster Når nu Falck er repræsenteret i mange lande, så kan man lige så godt udveksle viden, gode ideer og erfaringer på tværs af grænserne ikke mindst i Norden, hvor samfundene ligner hinanden meget. Sådan siger autosupervisor Kenneth Nielsen fra Holbæk og sværvognsredder Sonny Madsen fra Ringsted, som midt i april gjorde alvor af tankerne. Med støtte fra Uddannelsesfonden tog de en håndfuld dage til Helsinki for at se og opleve, hvordan kollegerne i Finland arbejder. - Vi blev rigtig godt modtaget. Vi fik en bil stillet til rådighed under hele opholdet, og der var lavet et godt program, som også var meget åbent for, hvad vi gerne ville se, fortæller Kenneth Nielsen. De danske gæster fik blandt andet lov at bemande en ladvogn og klare en arbejdsdag i Helsinki på egen hånd. - Det var temmelig spændende at

Nr. 5 Juni 2013 15 arbejde i en udenlandsk hovedstad, og det blev ikke mindre interessant af, at GPS en gik ned, griner Kenneth Nielsen. Men med kortbøger, og med lidt svensk og lidt engelsk gik det hele endda for de to danske reddere. Mindre tidspres Sonny Madsen og Kenneth Nielsen vurderer overordnet, at vejservice-konceptet hos Falck-kollegerne i Finland er fuldt på højde med Danmark. I Finland virker det mere lokalt forankret det er ikke ualmindeligt, at autoredderne kender de kunder, de kommer ud til, og de får sig gerne en god snak. - Der er slet ikke det tidspres, som vi har i Danmark, så der er en helt anden og mere rolig puls over tingene, forklarer den danske autosupervisor. Betaling pr. bil I modsætning til vejservice virkede bugserings- og sværvognsområdet lidt mere forsømt, mener Kenneth Nielsen. Folk havde deres ladvogn med hjem, og så kunne de kaldes pr. telefon. Aflønningen bestod af en ret lav grundløn plus en betaling pr. kørt bil, så der blev trådt på sømmet for at komme først, når en opgave blev annonceret i radioen. Lempeligt På sværvognsområdet var der ikke umiddelbart de store nye opdagelser at gøre på køretøjs- eller materielsiden, vurderede Sonny Madsen. Han var dog noget overrasket over, hvor lidt man gik op i, hvor mange tons der måtte lastes, akseltryk med videre. Det virkede heller ikke som noget, politiet bekymrede sig om. Tommelfingerreglen for den ældre, treakslede vogn var, at hvis den ikke var mere tynget af havaristens vægt, end at man kunne få foden ind under skovlbladet, så var det okay. Håb om genbesøg Bygningsmæssigt kunne gæsterne konstatere, at Falck er noget mere synlig i bybilledet i Danmark end i Finland. - Køretøjerne befandt sig i lejede garager i en stor erhvervsbygning en snes kilometer fra hovedkvarteret. Der var ingen skilte eller noget som helst, der afslørede, at her holdt Falck til, beretter Kenneth Nielsen. Også de lokale callcentre og vagtcentraler, som danskerne besøgte et par stykker af, befandt sig i mindre og meget lidt prangende omgivelser. - Det var et godt og spændende ophold, og vi blev rigtig godt behandlet af vores finske kolleger. Vi håber, at nogle af dem kan komme på genbesøg i Danmark, men desværre har de ikke helt de samme muligheder for at få støtte, som vi har med Uddannelsesfonden, siger Kenneth Nielsen.

16 Redderen 36. årgang Vejservice opruster på uddannelse og udstyr Redderen lagde vejen forbi, da Hold 3 afsluttede sidste modul af VSRuddannelsen Af Flemming F. Kyster Inden udgangen af 2015 vil Falck råde over hele 250 uddannede vejservicereddere, som på mekanikerniveau kan reparere og afhjælpe problemer på stedet, så abonnenter i de fleste tilfælde kan fortsætte turen. Genvinsten er flersidig: Kunderne bliver mere glade og loyale, når deres problem afhjælpes på stedet, Falck sparer bekostelig bugsering, og samtidig har man et unikt produkt, som konkurrenterne ikke bare kan kopiere uden store investeringer økonomisk og tidsmæssigt. Ti hold i gang Et afgørende element i oprustningen er naturligvis veluddannede reddere, og i alt ti hold er i gang med VSR-uddannelsen, som består af fem moduler á tre dage på EUC Vest i Esbjerg. Senere følger fire nye hold, så man når op på de 250 mand. På hvert hold er der nemlig 18 mand samt en autosupervisor, og de følges så vidt muligt ad gennem hele forløbet. Redderen var forbi midt i juni, da Hold 3 var ved at afsluttede det femte og sidste modul i Esbjerg. Og der var positive karakterer til forløbet fra blandt andre Taus Kristiansen fra Stensved ved Vordingborg: - Der er jo sket meget ikke mindst inden for elektronikken siden jeg blev udlært mekaniker for 13 år siden. Så jeg synes, det var været super godt, og Faglærer Holger Andersen (tv) fra EUC Vest glæder sig over VSR-folkenes entusiasme og videbegærlighed.

Nr. 5 Juni 2013 17 Taus Kristiansen har været meget tilfreds med de fem uddannelsesmoduler. udforming er normal, og at kunden skriftligt accepterer tømningen. - Langt de fleste kan leve op til disse betingelser, og så får de som abonnenter for blot 575 kroner inklusive to flasker renseadditiver ordnet problemet med det samme. Hvis det sker efter klokken 14 eller en fredag eftermiddag er det et langt værkstedsophold, man undgår på den måde, og til en langt lavere pris end en tømning på værkstedet koster, betoner Morten Rosenlund. jeg har fået meget ud af det, siger sjællænderen. Han tilføjer, at der også er et både fagligt og socialt udbytte af, at de geografisk blandede hold følges ad gennem de fem moduler, og at de er sammen om aftenen på skolehjemmet. Der bliver således udvekslet mange tips og tricks fra forskellige dele af landet, og bagefter har man muligheden for at trække på holdkammerater, som måske har særlig ekspertise på forskellige områder. Lige i skabet Også Ulrik Andersen fra Dalum udtrykker tilfredshed med modulerne. - Der har været snak om, hvorvidt niveauet var lagt for højt op, men personligt synes jeg, det har været lige i skabet. Hvis vi skal kunne præstere god og hurtig fejlfinding, så er vi nødt til at lære på et højt niveau, konstaterer Ulrik Andersen. Han mener også, at længden på tre dage er passende til, at man kan holde dampen oppe i hele modulet uden udfald, som man kunne risikere ved eksempelvis fem dages forløb. Autochef Morten Rosenlund havde også ros til kursisterne på Hold 3 og på de øvrige hold. Der er blevet gået til undervisningen med stor ildhu, fortalte autochefen, som berettede lidt om de tiltag, der er på bedding på vejserviceområdet. En af de meget spændende nyskabelser er muligheden for at lave tanktømning, hvis en bilist har været uheldig at tanke benzin på dieselbilen eller omvendt. - Der sker anslået 12.000-15.000 fejltankninger om året i Danmark, og vi sigter mod at tage os af 3000-5000 af disse, fortæller Morten Rosenlund. 13 Falckkøretøjer har allerede pumpegrej ombord samt en specialfremstillet tank under bunden til det forkerte brændstof. Det bliver så pumpet over i særlige tønder, som etableres på en snes stationer landet over, og så afhentes det jævnligt af et miljøfirma. Tanktømning sker på betingelse af, at bilen ikke har været startet, at motoren ikke er underlagt garanti, at tankens Positiv respons Autochefen er sikker på, at nyheden vil blive taget godt imod, når kendskabet både internt og eksternt vokser. - Man kan bare se salget af batterier, som på to år er steget gevaldigt. I første halvår af 2013 solgte vi 4500 bilbatterier det er altså flot, siger Morten Rosenlund, som i øvrigt annoncerer salg af og samarbejde med et kendt autobatterimærke i den nærmeste fremtid. Man har også iværksat salg af motorolie fra enkelte vejservicevogne, og det skal bredes ud til flere i den kommende tid. - Der er ingen tvivl om, at det er den vej, vi skal gå. Vi havde en lille bekymring for, om folk ville opfatte det som anmassende, at vi eksempelvis sælger batterier, når deres eget er færdigt. Men det er lige modsat folk synes, det er forudseende og fantastisk, at vi har dette tilbud. Vi kan se på steder som Trustpilot, Twitter og Facebook, at det virkelig er noget, der giver positiv omtale, fastslår Morten Rosenlund. Tanktømning Autochef Morten Rosenlund fortalte om de nyeste tiltag og svarede på spørgsmål.

18 Redderen 36. årgang Rapporten blev præsenteret hos 3F i Kampmannsgade, København. Ny rapport om fremtidens liggende patientbefordring Med interviews, workshop og studier i marken har konsulenter fra Teknologisk Institut belyst området Står vi over for et psykisk arbejdsmiljøproblem i en intensiv og veldrevet sygetransport i Danmark? Og hvilke kompetencer skal fremtidens medarbejder besidde for at kunne levere kvalitet og høj patientsikkerhed? Center for Arbejdsliv ved Teknologisk Institut har på initiativ af en styregruppe bestående af Dansk Industri, 3F og Reddernes Udviklingssekretariat udarbejdet den første samlede kortlægning af patientsikkerhed, arbejdsopgaver og kompetencer i den liggende sygetransport i Danmark. Rapporten blev præsenteret ved en konference i 3F Forbundshuset den 27. maj 2013. Fem områder Formand for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg og spidskandidat til Region Hovedstadens regionsråd, Sophie Hæstorp Andersen, indledte konferencen med at fortælle, at hun hurtigt var blevet fanget ind af rapportens beretninger om de patienter og de opgaver, som medarbejderne møder i den liggende sygetransport. Hun betonede videre, at det er godt, at der nu ligger en rapport, som beskriver vilkårene for en opgave, som udføres for over 200.000 patienter hvert år - en væsentlig opgave i det danske sundhedsvæsen. Projektet har undersøgt fem områder, som har betydning for patienternes sik-

Nr. 5 Juni 2013 19 kerhed og for medarbejdernes mulighed for at udføre arbejdet med kvalitet og sikkerhedsmæssigt korrekt. De fem områder er Sikker transport og håndtering af patienterne, Samarbejde med hospitaler og præhospitale miljø, Uddannelse af medarbejdere, Det fysiske arbejdsmiljø og Det psykiske arbejdsmiljø. Psykisk arbejdsmiljø Netop det psykiske arbejdsmiljø bør være et af de felter, som skal vies opmærksomhed de kommende år. Rapporten demonstrerer, hvordan medarbejdernes kompetencer og uddannelsesniveau har stor betydning for kvaliteten i sikkerheden og håndteringen af patienterne. Graden af kompetence har imidlertid også stor indflydelse på medarbejdernes psykiske tilstand. En medarbejder, der har erfaring, er kompetent i sit arbejde og kan overskue vanskelige og komplekse situationer, vil have et mentalt overskud og virke rolig, omsorgs- og respektfuld over for patienterne. Det modsatte vil gøre sig gældende, hvis medarbejderen ikke har de nødvendige kompetencer, den nødvendige erfaring eller en kollega at støtte sig til. Kompetence og erfaring skaber den nødvendige ro og fører til høj kvalitet i udøvelsen af jobbet, og samtidig vil jobbet opleves mindre psykisk belastende af den enkelte medarbejder. Hvor den akutte tjeneste er påvirket at de hurtige skift mellem perioder med høj intensitet og stress ved akutte situationer - samt krav om hurtig omstilling, også under døgnvagter - er de psykiske påvirkninger af medarbejderne i den liggende sygetransport af en anden karakter. Medarbejderne her kan opleve psykisk træthed, fordi de dagligt bliver bombarderet med mange håbløst syge mennesker. Der er også medarbejdere der påpeger, at målbarheden, responstid, den mulige overvågning, bodudmåling; f.eks. ved forglemmelser ved indtastning på skærm i bilen, er psykisk belastende. Selv om medarbejderne ikke har længerevarende kontakt med den enkelte patient, så er der behov for - som på plejehjem og på hospice - at medarbejderne får mulighed for at bearbejde kontakten med patienterne. De fremtidige mulige løsninger dækker et spekter over: Samtaler, dialogmøder eller egentlig systematisk kollegial supervision. Vil bruge konklusionerne Jan Nørtved Sørensen fra Region Hovedstaden fortalte om overvejelserne inden udbuddet i 2008 og erfaringerne med driften indtil i dag og fortalte, at man vil se nærmere på rapportens konklusioner i forbindelse med, at man inden for en overskuelig tid vil beskrive udbudskrav for den kommende udbudsrunde i regionen. Fra redderside blev det fastslået, at rapporten utvetydigt dokumenterer, at der er brug for meget højere minimumskrav til uddannelse end det 12-timers kursus, der kræves i dag. Et AMU-kursus udviklet af TUR på 20 dage bør være minimum, og på længere sigt burde en kort erhvervsuddannelse være standard. Rapporten er skrevet af Gitte Holm og Eva-Carina Nørskov og kan bla. hentes på Teknologisk Instituts hjemmeside. Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Folketingets Sundhedsudvalg, indledte konferencen med en konstatering af, at rapporten udfyldte et vidensmæssigt tomrum for regionerne og Christiansborg. Rum til at bearbejde Konsulent Eva-Carina Nørskov (billedet) og Gitte Holm fra Teknologisk Institut er forfatterne bag rapporten. Overlæge Jan Nørtved Sørensen er chef for AMK i Region Hovedstaden.

20 Redderen 36. årgang Der var fin opbakning til temadagen hos Volvo. Temadag i Taastrup Den 23. maj var en række sværvognsreddere fra Region Sjælland samt inviterede gæster fra blandt andet Region Øst, Dalum samt EUC Vest samlet til temadag. Det foregik hos Volvo Truck Center i Taastrup, som også var vært for lidt spisning efter dagens program. Deltagelse på temadagen var frivillig og ulønnet, men opbakningen til arrangementet var flot. Programmet bød blandt andet på gennemgang af en nyrenoveret bjærger samt præsentation af en ny Volvo model. Firmaet SAFE-TEC fra Rønnede viste også den nyeste model af den såkaldte Safe-Bar, som er konstrueret til bjærgning og bugsering af køretøjer som er kørt fast, havareret eller af anden grund må fragtes væk fra et skadested. Alle deltagere fik lejlighed til at bugsere og manøvrere med en bus og en sættevognstrækker, der var tilkoblet bjærgningsbilen med Triangel, alternativt Safe-Bar monteret til løft. Direktør Bo Andersen fra SAFE-TEC ApS forklarer om principperne bag Safe-Bar.