Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Relaterede dokumenter
Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

forslag Park Vendia, Hjørring

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Kommuneplantillæg FORSLAG. Sommerhusområde ved Kelstrup Kystvej, Kelstrup Strand

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN

Tillæg 14 Boliger ved Brendstrupsvej i Varde

FORSLAG. Tillæg nr. 2 til Lokalplan nr Område til boligformål på Stolpegården i Strøby Egede

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

Tillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 17. Udkast Kommuneplan Vindmølleområde ved Blæsbjerg vest for Holstebro HOLSTEBRO KOMMUNE

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

Tillæg nr. 35 til Herning Kommuneplan

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Boliger, Overby Bakke, Stae, Landområde Hals (1. forelæggelse)

Lokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Forslag til kommuneplantillæg nr. 1

Tillæg nr. 12 til Herning Kommuneplan

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

Tillæg nr. 16. Forslag. Kommuneplan Område til boliger, natursø, offentlige formål og centerformål ved Alstrup, Holstebro

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212

Lokalplaner på vej. 26. september 2016

Lokalplan 984, Paludan-Müllers Vej - Forslag

Fornyet høring. Debatoplæg. Glostrup Kommune Maj Forhøring Ændring af boligområdet ved Østbrovej 14 og Kirkebjerg Allé 3

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

Debatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

3 Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til tæt-lav boligbebyggelse.

Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed fastlægges til 60.

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Kommuneplantillæg nr. 3 til Sønderborg Kommuneplan

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLANENS HENSIGT

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Transkript:

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord

Byrådet vil gerne give borgere og andre interesserede mulighed for at deltage i debatten om, hvordan Solhøjgårds jord skal bebygges inden det sættes i udbud. Derfor har Byrådet besluttet at udarbejde kommuneplantillæg for arealet. Forslaget rummer to alternative forslag til kommuneplantillæg, som giver mulighed for at opføre to principielt forskellige bebyggelser. Forslagene er i høring frem til den 4. maj 2010. Alternativ 1 giver mulighed for at opføre to sluttede bygningsanlæg i 1-2 etagers højde. Bygningerne skal i volumen knytte sig til de eksisterende gårde i Stavnsholt Landsby. Skitsen nedenfor illustrerer, hvordan bebyggelse opført efter kommuneplantillæg, alternativ 1 eventuelt kan komme til at se ud. skitse Alternativ 2 giver mulighed for at opføre en landskabelig bebyggelse med grønne tage, der omkranser et fælles friareal. Skitsen nedenfor illustrerer, hvordan bebyggelse opført efter kommuneplantillæg, alternativ 2 eventuelt kan komme til at se ud. skitse Forslagene til kommuneplantillæg kan du se på sidste opslag.

Baggrund for kommuneplantillægget Arealet ligger ved Stavnsholt landsby, og grunden strækker sig helt op til Solhøjgård (Skolelandbruget), som er en af de gamle gårde i Stavnsholt. Arealet anvendes i dag til dyrefolde for Skolelandbruget. Med budget 2009 besluttede byrådet at nedlægge Skolelandbruget i kommunalt regi og at udbyde arealet med henblik på opførelse af boliger. Hensigten med kommuneplantillægget Kommuneplantillægget skal medvirke til at sikre, at den ny bebyggelse respekterer og spiller sammen med den eksisterende bebyggelse og omgivelserne i Stavnsholt landsby. Kommuneplantillægget uddyber de gældende kommuneplanrammer. Hidtil gældende kommuneplanlægning Furesø Kommuneplan 2009 fastlægger områdets anvendelse til boligformål, offentlige formål, blandet bolig- og erhvervsformål, som kan indpasses i landsbymiljøet, samt landbrugsformål. Bebyggelsesprocenten fastlægges til højst 30 for områder til boligformål samt blandet bolig- og erhvervsformål. Bevaringsværdig beplantning må ikke fjernes. Frist for bemærkninger Hvis du har indsigelser, bemærkninger eller idéer til kommuneplantillæggene skal du sende dem til By, Erhverv og Natur, Furesø Kommune, Stiager 2, 3500 Værløse eller benpost@furesoe.dk indtil senest den 4. maj 2010. Den videre proces Når kommuneplantillægget vedtages endeligt skal Byrådet vælge et af de to alternative forslag til kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget vil indgå som en del af grundlaget, når arealet efterfølgende sættes i udbud. I forbindelse med udbuddet vælger Byrådet et skitseprojekt for bebyggelsen. Skitseprojektet vil danne grundlag for den lokalplan, som Byrådet skal vedtage, før området kan bebygges. På næste opslag er beskrevet nogle af de karakteristiske træk ved landsbyen, bebyggelsen og landskabet.

Stavnsholt landsby Solhøjgård Landsbyen Stavnsholt landsby er en gammel vejforteby. Landsbyen har trods den byudvikling, der er foregået helt op til landsbyen mod syd og vest, bevaret en stor del af det helhedspræg, som karakteriserer en landsby af denne type. De nye boligområder er næsten vokset sammen med landsbyen, men Stavnsholt landsby med forten, gadekæret og de store gårde fremtræder fortsat som en sammenhængende helhed. Forten er det åbne fælles areal midt i landsbyen. I Stavnsholt udgøres forten af den oprindelige landevej gennem byen og det åbne areal omkring gadekæret. Der har oprindeligt været 11 store gårde i Stavnsholt, hvoraf 9 endnu er bevaret. De ligger placeret langs vejen og omkring gadekæret. Landsbyen rummer derudover flere småhuse, bl.a. den gamle købmandsbutik.

Ellegården Gårdene De fleste af gårdene har oprindeligt været 4-længede bygningsanlæg. Omkring gårdene lå de private arealer - tofterne, som rummede køkkenhave og frugthave. De fleste gårde fremtræder fortsat som bygningsmæssige enheder, der er klart adskilte af grønne arealer. Den visuelle kontakt med de gårde og huse, der ligger i landsbyen, er et væsentligt element i oplevelsen af helheden. Gårdanlæggene udgøres af relatvt store bygningskroppe. Længerne er op til 40 m lange og fremtræder med sammenhængende facader med små staldvinduer og store ubrudte tagflader. Nogle af længerne er opført med trempel, hvilket giver facaderne ekstra højde. Beplantning og landskab Beplantningen i landsbyen er karakteriseret ved store gamle løvtræer, der danner rum og tillader kig til bygningerne og ud i landskabet. Mod øst og nord strækker det åbne landskab sig helt ind til landsbyens gårde og skaber kontrast mellem byen og udsyn til åbent land. Den gamle stjerneudstykning kan stadig aflæses i landskabet, hvor levende hegn trækker stjerneudstykningens skel op i landskabet.

ALTERNATIV 1 Forslag til Tillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Kommuneplantillæg nr. 1 fastlægger rammer for lokalplanlægningen inden for det viste område 3B24. Rammeområde 3B24 erstatter en del af rammeområde 3B19. Kommuneplanrammer for 3B24 Anvendelse Boligformål: Tæt lav boligbebyggelse, etageboligbebyggelse Bebyggelsesprocent Højst 25% Etageantal Højst 2 etager En del af bebyggelsen skal opføres i mere end 1 etage Bebyggelse Bebyggelsen skal i sin dimensionering tage udgangspunkt i gårdene i Stavnsholt landsby. Boligerne skal opføres som to sluttede bebyggelser omkring fælles gårdrum, og må kun opføres indenfor to byggefelter med en størrelse på højst 40x40 m. Bebyggelsen skal placeres, så der sikres kig til Solhøjgård fra omgivelserne. Ubebyggede arealer De ubebyggede arealer skal udformes, så arealet fremtræder åbent, og sammenhængen mellem Stavnsholt landsby og omgivelserne fastholdes. Beplantning må kun udføres med hjemmehørende og for landsbyen stedtypiske arter som hyld, tjørn, eg, kastanie, poppel røn, bøg, pil, mirabel, syren, lind eller frugttræer. Særlige bevaringsværdier Det store piletræ nord for Solhøjgård skal bevares. Supplerende oplysninger Lokalplan nr. 43

ALTERNATIV 2 Forslag til Tillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Kommuneplantillæg nr. 1 fastlægger rammer for lokalplanlægningen inden for det viste område 3B24. Rammeområde 3B24 erstatter en del af rammeområde 3B19. Kommuneplanrammer for 3B24 Anvendelse Boligformål: Tæt lav boligbebyggelse Bebyggelsesprocent Højst 30% Etageantal og højde Højst 2 etager. Bebyggelsen må ikke opføres med større højde end 7 m over terrænnet ved Solhøjgårds nordlige længe. Bebyggelse Ny bebyggelse skal opføres, så den mod Paltholmvej og Solhøjgårsvej fremtræder som et landskabeligt element med grønne tage, der vokser op ad jorden. Bebyggelsen skal i princippet opføres som en sammenhængende slange omkring et fælles opholdsareal. Bebyggelsen skal udføres med ensidig taghældning, der falder mod skel og med de højeste facader mod det fælles friareal. Bebyggelsen må graves delvist ned i terrænet, dog således at mindst en facade ligger i niveau med eller højere end terrænet. Ubebyggede arealer De ubebyggede arealer, der ligger mellem bebyggelse og skel, skal udformes, som et åbent græs- /engareal. Beplantning må kun udføres med hjemmehørende og for landsbyen stedtypiske arter som hyld, tjørn, eg, kastanie, poppel røn, bøg, pil, mirabel, syren, lind eller frugttræer. Særlige bevaringsværdier Det store piletræ nord for Solhøjgård skal bevares. Supplerende oplysninger Lokalplan nr. 43