Vand, miljø, klima, natur

Relaterede dokumenter
EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Det Økologiske Råds kommentarer til NaturErhvervstyrelsens høring om forslag til Landdistriktsprogram

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Rækker pengene i Landdistriktsprogrammet?

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Velkommen til Informationsmøde

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Status for etablering af minivådområder i Danmark

Velkommen til Informationsmøde

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Alle skal bidrage til klimagasreduktioner også landbruget

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Velkommen til Informationsmøde

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring

Velkommen til Informationsmøde

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering!

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Evalueringen viser, at ordningerne i programmet har de tilsigtede effekter og at gennemførselsprocenten er tilfredsstillende på nuværende tidspunkt.

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30. marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar Aktstykke nr. 69 Folketinget AH005130

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

NY Økonomikonference Oktober 2013 CAP 2020

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Svendborg, 19. maj bæredygtig? Leif Bach Jørgensen

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj tlf:

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Svineproduktion i politisk medvind

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Plantekongres : Målrettet indsats

KL Miljøministeriet 27. november 2009

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Tilskudsordninger. Rejsehold. Miljøstyrelsen - Tilskud

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Transkript:

Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder

Mio. kr. Landdistriktsprogrammet 212 22 Landdistriktsprogrammet 212-22 1 16 14 1 1 6 4 212 213 214 215 216 217 218 219 22 - vandmiljø - natur - klima (lavbundsprojekter) Miljøteknologi og teknologiudvikling Økologi Skove Erhvervsudvikling og LAG Kilde: Sammensat af oversigter fra NaturErhvervstyrelsen

Vandmiljø - Vandplaner Målsætning: EU s Vandrammedirektiv: God økologisk tilstand inden 215 - Ultimativ frist i 227 Fremtidigt behov: Vandplanperiode 3 efter 221: Øget indsats nødvendig Billigste virkemidler valgt først? Tons N 5 56 54 5 5 4 46 44 212 Udledning af kvælstof til havet Nuværende udledning inkl. baseline 213 214 215 216 217 218 219 Nuværende udledning Landbrugspakken Fremtidig reduktion iht målsætning 22 221 1626 tons N => betydelig indsats nødvendig til 227 222 223 224 225 226 227 >55 tons N

Vandmiljø - Vandplaner Vandmiljø: Virkemidler i LDP 212-22 Mio. kr. 1 6 4 212 213 214 215 216 217 218 219 22 vådområder minivådområder Målrettet regulering - virkemidler: Målrettede efterafgrøder Vådområder, minivådområder Øvrige indsatser udenfor dyrkningsfladen Randzoner Udtagning af jord Gerne med engangsbetaling Reserve målrettet regulering Randzoner P-ådale

Natur - Naturplaner Målsætninger: Mio. kr. 1 6 4 Natur: Virkemidler i LDP 212-22 Øvrige virkemidler: Ekstensiv produktion (214) Sammenhængende arealer 8 17 mio. kr. årligt fra 217 FN s biodiversitetskonvention: Stop for nedgang i antal af planteog dyrearter EU-direktiver: Vi skal værne om truede arter af dyr planter og natur-typer - natur, øvrige 212 213 214 215 216 217 218 219 22 - naturpleje, primært i Natura - natur - øremærket Natura

Natur - Naturplaner Mio. kr. 1 6 4 Natur: Virkemidler i LDP 212-22 - natur, øvrige - naturpleje, primært i Natura - natur - øremærket Natura 212 213 214 215 216 217 218 219 22 Fremtidigt behov: Fokus på skove og værdifulde naturområder i Natura og i 3 og i agerlandet Skabe sammenhænge Det grønne Danmarkskort Jordfordeling Naturpleje stigende og varigt behov. Permanente løsninger engangsbetalinger!

Klima Klimagasemissioner DK 213 DK - udledning fra landbrug i 213 CO2 2% Landbrug 18% Transport 22 % Lattergas N2O 45% Methan CH4 53%

Klima Mio. kr. 1 Klima: Virkemidler i LDP 212-22 6 4 Klima (lavbundsprojekter) 212 213 214 215 216 217 218 219 22 Målsætning jf. ny EU-klimaaftale 216: EU skal reducere emissioner fra landbrug, transport og individuel opvarmning med 3 %. Danmark skal reducere med 39 % inden for disse sektorer. Heraf kræver 16 % nye initiativer.

Klima Stort potentiale for reduktion af klimagas-udledning fra landbruget: Miljøteknologi: Gylleforsuring, fodereffektivisering, præcisionsgødskning Dyrkning af energiafgrøder og energiproduktion Specielt biogas Kulstofbinding i jord: Udtagning af lavbundsjorder flerårige afgrøder, efterafgrøder, skovrejsning, reduceret jordbehandling Reduceret husdyrbestand, spec. kvæg

Miljøteknologi og teknologiudvikling Miljøteknologi: Virkemidler i LDP 212-22 Mio. kr. 1 6 4 Støtten til miljøteknologi og teknologiudvikling udfases inden 22! 212 213 214 215 216 217 218 219 22 Teknologiudvikling Etablering af biogasanlæg Miljøteknologi

Miljøteknologi og teknologiudvikling Også stort fremtidigt behov for miljøteknologi: Ammoniak (NEC direktivet) Reduktion af fordampning i stalde og gylletanke: forsuring Vandmiljø - præcisionsgødskning Klimamålsætninger energi- og fodereffektivisering Energiproduktion - biogas Bioraffinering græs til proteinfoder og energi Samt et stort eksportpotentiale!

Økologi Mio. kr. 1 Økologi: Virkemidler i LDP 212-22 Økologisk handlingsplan 22: Målsætning en fordobling af økologisk areal Målsætning aflyst 6 4 Økologifremme, investeringer, mm - miljøbetinget tilskud og omlægning Men stadig stor økologisk omstilling 212 213 214 215 216 217 218 219 22 Mere økologi => Øget behov for økologi-støtte

Landdistriktsprogrammet 212 22 1 Skove 1 Erhvervsudvikling og LAG 6 Skovrejsning Bæredygtig skovdrift Natura i skov 6 4 4 212 213 214 215 216 217 218 219 22 212 213 214 215 216 217 218 219 22

Hvad er det fremtidige behov for støtte? Vandmiljø: Målrettet regulering, øget behov i 3. vandplanperiode Natur: Natura, sammenhænge, natur i agerlandet Klima: Nye målsætninger vedr. kulstof i jord, biogas, miljøtekn. Miljøteknologi: Ammoniak, lugt, vand, natur, klima eksport! Økologi: Øget omlægning, fordobling? Anbefalinger: Udnyt mulighed for 15% fleksibilitet! Udnyt muligheder for synergi! udtagning/ekstensivering, økologi, miljøteknologi Målrettet regulering både vand, natur og klima Kompensationer? Engangskompensationer OBS: Stigende behov til økologi og naturpleje!