Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016 1. Resume Ankestyrelsen har undersøgt 13 kommuners praksis for at tilkende et såkaldt minifleksjob. Aarhus Kommune har deltaget i undersøgelsen med 10 sager ud af 130 sager. Aarhus Kommune er på linje med resultatet i undersøgelsen. Der er i forlængelse af undersøgelsen sket mindre administrative justeringer ved tilkendelsen af minifleksjob. Praksisundersøgelsen skal forelægges byrådet, og der orienteres nedenfor om undersøgelsen og de handlinger, forvaltningen har sat i værk på baggrund af undersøgelsen. 2. Beslutningspunkter At 1) praksisundersøgelsens resultat tages til efterretning. At 2) de handlinger, som forvaltningen har iværksat på grundlag af praksisundersøgelsen, tages til efterretning. 3. Baggrund Siden 2013 har der på beskæftigelsesområdet været gennemført fire reformer med omfattende ændringer. Alle med det formål at få borgere i arbejde - også dem med mindst arbejdsevne. Derfor blev det ved fleksjobreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2013, muligt at tilbyde fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset begrænset arbejdsevne side 1 af 7
arbejdsevne, og hvor der er mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode. Der er ikke fastsat en nedre og øvre grænse for timetallet i et minifleksjob. Statsrevisorerne har i foråret 2016 udtalt kritik af, at Beskæftigelsesministeriet først meget sent sørgede for et sikkert grundlag for kommunernes udmøntning af reformerne i praksis, og at kommunerne derfor har haft vanskeligere forhold for at sagsbehandle og få tilrettelagt den nye praksis fx med rehabiliteringsteamet og de nye regler omkring fleksjob og de nye minifleksjob og fastholdelsesfleksjob. Beskæftigelsesministeriet har efter praksisundersøgelsen nu tilføjet i den relevante bekendtgørelse, at rehabiliteringsteamet skal lave en begrundelse af udviklingen af arbejdsevnen, hvis der indstilles til et minifleksjob. Den foreliggende undersøgelse fra Ankestyrelsen bør ses i lyset heraf. Ankestyrelsen har i undersøgelsen vurderet, hvorvidt borgerne i sagerne er i målgruppen for et fleksjob og et minifleksjob og om kommunerne har lavet en vurdering af, om borgernes arbejdsevne aktuelt er meget begrænset men med mulighed for udvikling. Resultatet for undersøgelsen viser, at kommunerne i ca. 70 procent af sagerne træffer korrekte afgørelser, hvor borgerne er i målgruppen for et fleksjob. For fastholdelsesfleksjob viser undersøgelsen, at kommunerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på reglerne. Fakta boks - Fleksjob Der er tre typer fleksjob. Reglerne fremgår af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Almindeligt fleksjob, 70: Personen har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, der medfører at personen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. begrænset arbejdsevne side 2 af 7
Minifleksjob 70, stk. 2: Hvis personen aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, er det en betingelse for at tilkende minifleksjob, at der er mulighed for at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode. Fastholdelsesfleksjob, 70 b: Personen kan blive ansat i fleksjob på nuværende arbejdsplads, hvis personen forinden har være ansat på arbejdspladsen i mindst 12 mdr. efter overenskomstens sociale kapitler eller der er tale om en akut opstået skade eller sygdom. Før en borger kan få tilkendt et minifleksjob, skal der ske en afklaring af borgeren i forhold til beskæftigelse og helbred. Herefter laver borger og sagsbehandler en samlet plan, som forelægges rehabiliteringsteamet i et møde, hvor borgeren deltager og kan fremsætte sine synspunkter. Rehabiliteringsteamet er sammensat af personer med faglige kompetencer inden for sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet. Teamet laver en indstilling ud fra en konkret og individuel vurdering på baggrund af planen og mødet. Efter sagens behandling i teamet, indstiller teamet til henholdsvis et af de tre typer fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Det er ikke givet på forhånd, hvordan sagen vurderes i teamet. Kommunens sager Kommunen har bidraget med 10 sager, hvor borger har fået tilkendt et fleksjob. Ankestyrelsen har vurderet sagerne og har bemærkninger til 4 sager. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i 2 sager (sag 1 og 3) burde have overvejet ressourceforløb frem for minifleksjob. Samtidig påpeger Ankestyrelsen i undersøgelsen, at der er et vist overlap mellem fleksjob på få timer og ressourceforløb, hvor begge ordninger efter en socialfaglig vurdering vil være relevante at anvende. Fakta boks Ressourceforløb Ressourceforløb blev indført i 2013 ved reformen af førtidspension og fleksjob og sigter mod, at borger får udviklet arbejdsevnen ved sociale tilbud, sundhedsmæssige tilbud og beskæftigelsesrettede tilbud der kombineres. Ressourceforløbet varer et til fem år, og der kan tilkendes flere forløb. begrænset arbejdsevne side 3 af 7
Kilde: Beskæftigelsesministeriet. Både et minifleksjob og et ressourceforløb har til formål at udvikle arbejdsevnen. I et ressourceforløb sker det typisk over længere tid ved forskellige aktiveringsforløb, mens udviklingen i et minifleksjob typisk sker på arbejdspladsen, og giver mulighed for udbygning af kompetencer hos den enkelte på den konkrete arbejdsplads. Samtidig er arbejdsidentitet ofte en vigtig parameter. Og ved et minifleksjob bevares den ønskede tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket har været en vigtig præmis for den kommunale vurdering af sagen. Når en borger bliver berettiget til ansættelse i et fleksjob, vil borgeren enten være i et job og modtage løn for antal timer fra sin arbejdsgiver samt flekslønstilskud fra kommunen, eller også vil borgeren ved ledighed modtage ledighedsydelse. Borgerne i de fire sager er ved tilkendelsen af fleksjob ikke blevet økonomisk dårligere stillet sammenlignet med f.eks. at være i et ressourceforløb. Det skal bemærkes, at kommunerne ikke skal genoptage de sager som Ankestyrelsen har bemærkninger til. De fire sager og ankestyrelsens vurdering refereres kort her: Sag 1. Kvinde på 32 år, er uddannet salgsassistent. Der har være mange kortvarige ansættelser. Hun har anoreksi og OCD og heraf udtalt træthed. Hun har haft et langvarigt forløb hos Børne- og ungdomspsykiatrisk Hospital og Center for spiseforstyrrelser. Ankestyrelsen anfører, at kommunen bør prøve flere tiltag i forhold til at bringe hende i ordinært arbejde forud for et fleksjob og bemærker, at kommunen burde have overvejet et ressourceforløb. Sag 2. Mand på 46 år, har arbejdet som håndværker. Han har bl.a. en svær depression, alkoholoverforbrug, koncentrationsbesvær og fysiske gener i nakke og arme. begrænset arbejdsevne side 4 af 7
Han har en handicappet søn, er fraflyttet ægtefællen og boligsituationen er uafklaret. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen burde indhente flere oplysninger om de sociale udfordringer, fordi en afklaring ift. f.eks. sønnen og boligsituationen måske vil kunne udvikle arbejdsevnen. Sag 3. Kvinde på 37 år, er ufaglært og har senest været i ordinær beskæftigelse i 2004. Hun har nedsat belastningstærskel, øget tendens til stress, psykisk sårbarhed og udbredte muskelsmerter. Hun har bl.a. diagnoserne anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse og PTSD. Ankestyrelsen anfører, at borger har mulighed for yderligere behandling, og de mener, at kommunen skal afvente denne mulighed, før der evt. kan bevilges et fleksjob. Ankestyrelsen bemærker, at det vil være mere nærliggende at tilbyde et ressourceforløb. Sag 4. Kvinde på 51 år, er uddannet psykoterapeut og har været på sin nuværende arbejdsplads siden 2010. I 2012 bliver hun ramt af kræft og får både fysiske og psykiske følger. Ankestyrelsen mener, at kommunen bør vurdere sagen efter reglerne om fastholdelsesfleksjob. Det er herefter en betingelse, at arbejdsgiver og medarbejder i 12 mdr. selv har forsøgt at finde alternativer til et fleksjob ved fx skånehensyn. 4. Effekt Undersøgelsen har - uagtet at minifleksjob er et nyttigt redskab der kan bidrage til at bevare den ønskede tilknytning til arbejdsmarkedet - givet forvaltningen anledning til konkret at præcisere sagsbehandlingsreglerne for de tre typer fleksjob, (fleksjob, minifleksjob og fastholdelsesfleksjob) og betingelserne for de tre typer. Præciseringen er foretaget i internt instruktionsmateriale og er gennemgået med jobcenteret. begrænset arbejdsevne side 5 af 7
Der er desuden udarbejdet nye breve til borgerne efter Ankestyrelsens anbefalinger, med fokus på betingelserne for hver af de tre typer af fleksjob. Rehabiliteringsteamet har efter undersøgelsen et øget fokus på betingelsen for at indstille til et minifleksjob, nemlig at der er mulighed for udvikling af arbejdsevnen inden for en rimelig periode og på at beskrive mulighederne for udviklingen i indstillingen. Det fremgår af undersøgelsen, at Aarhus Kommune forbereder sagerne til rehabiliteringsteamet godt. Der er i driften enighed om, at der fortsat er fokus på, hvad der har været forsøgt, fx antal timer/fremmøde, og at det fremgår, hvad der er muligt for borgeren, så dette fremgår, når rehabiliteringstemaet gennemgår sagen og holder møde med borgeren. 5. Ydelse Resultatet af praksisundersøgelsen indgår i den løbende afstemning på området, som beskrevet under pkt. 4, Effekt. 6. Organisering Undersøgelsen giver ikke anledning til ændringer i selve organiseringen med sagernes forberedelse og behandling i rehabiliteringsteamet. 7. Ressourcer Undersøgelsen har ikke konsekvenser for ressourcer. Thomas Medom / Erik Kaastrup-Hansen Bilag Bilag 1: Ankestyrelsens praksisundersøgelse Sagsnummer: 15/019504-32 Beskæftigelsesforvaltningen Antal tegn: 8.313 Sagsbehandler: Lene Krebs Lange begrænset arbejdsevne side 6 af 7
Tlf.: 89 40 20 00 Tlf.: 87 13 35 42 E-post: lekl@aarhus.dk begrænset arbejdsevne side 7 af 7