DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK
KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias, min og andres madhistorie men hvad med din egen? I denne mini-guide vil jeg invitere dig til at se nærmere på din egen madhistorie. At kende sin madhistorie kan skabe forståelse for, hvorfor dit forhold til mad er, som det er og vigtigst af alt, så er det vejen til at ændre dit forhold til mad (og dig selv) da det ikke er muligt at ændre, hvis ikke du ved, hvad det er, du har med at gøre. Jeg var ikke særlig gammel, da jeg ubevidst trådte ind i kurenes onde spiral. Min madshistorie startede helt fra jeg var lille, men min bevidste søgen efter den perfekte krop, startede som den sikkert gjorde hos mange af jer i teenageårene gennem en lille og uskyldig kur med et ønske om at tabe et par kg. Bare lige et par kg. Denne kur blev starten på 12 års afprøvning af diverse restriktive og urealistiske slankekure (alt fra suppekuren, LCHF, palæo, vægtvogterne, atkinskuren m.f.). Kure som lovede at give mig det, jeg ønskede så inderligt den perfekte krop, som ville give mig det perfekte liv. Men kure er fulde af LØGN! Det eneste kure med 99% garanti holder er, at du vil fejle som så fører til selvsabotage og dårlig samvittighed - for ja, det er kun 1% som rent faktisk gennemfører en slankekur, opnår det ønskede resultat og holder det!
Jeg kan mindes, hvordan jeg gang på gang lagde dagen ud med at faste for at gøre op med gårsdagens ædegilde, for så at falde i igen. For hver gang det ikke lykkedes at overholde mine slankekure overholde en aftale med mig selv, fik jeg mere og mere had til mig selv og jeg var til sidst fanget i en ond spiral af selvsabotage og mistede til sidst tilliden til mig selv. For hvordan kunne jeg stole på mig selv? Jeg overholdte jo ikke det jeg lovede mig selv. Hvordan kunne jeg være noget værd når jeg ingen gang kunne finde ud af at holde en simpel kur? Samtidigt så følte jeg mig ikke kun som en BIG FAILURE, men også som et offer for mine egne handlinger, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på mad KONSTANT. Måske kan du genkende dig i min historie, måske er din historie en helt anden? Jeg har efterhånden mødt og hørt mange forskellige madhistorier. Men det de alle har tilfælles, er fangenskabet i den onde kur-spiral, og et ønske om at kunne acceptere og elske sig selv og sin egen krop som den er. Hvis du kan genkende dig selv, så skal du vide, at du er det helt rigtige sted lige nu. Når det føles svært, kan vi vælge at se os selv som ofre for vores situation og fortsætte som vi plejer, ELLER vi kan vælge at finde styrken og gaven i vores situation og historie. Jeg valgte det sidste. Og det vil jeg også invitere dig til at gøre. Et af de første skridt til et normalt forhold til mad for mig, var at erkende at mit problem var større end et par kilo, at jeg ikke bare kunne spise eller faste mig ud af det, eller træne mig ud af det. Og ikke nok med det, at der ikke kom nogen og fiksede mig fra den ene dag til den anden. Det handlede om mig. Den erkendelse har du måske allerede gjort dig, siden du læser dette her. Men hvordan kommer man så videre fra sin erkendelse af, at det man er op imod ikke er så simpelt endda? Jeg vidste jo stadigvæk ikke hvorfor og hvordan jeg var havnet her? Og hvordan jeg kunne komme videre? Kun at jeg var et sted jeg virkelig ikke ville være, og en følelse af at sidde fast i min historie. Måske du føler det samme? At kende til min madhistorie gav mig en kæmpe selvindsigt i og forståelse af hvordan jeg var havnet her. At kende din historie, gør det også muligt at omskrive den. Og træde ud af den og de begrænsninger, den har pålagt dig. Det er nemlig sådan at; Du HAR en historie, men du ER ikke din historie. Men hvorfor er det så svært? En af de største grunde til at vi bliver i vores historier, er fordi, det er det, vi kender til. Det velkendte føles altid trygt, og hvis vi ikke er vores historie, hvem er vi så? Det kan derved føles skræmmende at give slip på vores historier, selvom det at holde fast hverken tjener os, ellers føles særlig rart. Vores historier har ofte en fællesnævner som lyder som stakkels mig heraf at vi forbliver i den velkendte offerrolle og pålægger skylden til alle andre. Og måske er det slet ikke din skyld, at du er endt her. Men husk altid at tænke, at du og dem der har skabt din historie, har gjort det bedste de kunne, med de ressourcer de havde. Det er ikke meningen, at vi skal ikke gøre vores historier forkerte, men forsøge at se på den historie vi har med os, rumme den og se, hvordan den har tjent os - for det har den gjort på et tidspunkt. Den kommer aldrig til at forsvinde, og vi vil for tid til anden falde ned i vores historie.
Men er du bevidst om din historie, så vil du vide, at det er der, du er og træffe et bevidst valg om at træde ud af den igen. Alt det vi er bange for, alt det vi er vrede over eller nægter at acceptere, holder os fanget i fortiden og lænket til vores historier og de begrænsende overbevisninger, der driver dem. Ikke før vi forstår, at roden til vores problemer er troen på, at vi ER vores historier, og ikke at vi HAR en historie, som vi kan træde ud af. Så vi bliver nødt til at gå imod vores instinktive trang til at holde fast og i stedet overgive os til den vej, der hedder at give slip. Men det kræver, at vi tør opgive det jeg vi kender, for det er en begrænset og lille bitte del af, hvem vi i virkeligheden er. Hvad er din historie om dit forhold til mad? Det kræver mod at se sin historie i øjnene og betydningen af den. Her er de første skridt du kan tage på vejen mod at træde ud af din historie. Sørg for at sidde i rolige omgivelser, hvor du ikke bliver forstyrret. Sæt dig ned med papir og blyant og skriv dine svar på følgende spørgsmål. Du vil blive overrasket over, hvad der dukker op.: Hvornår startede din madhistorie - hvad var dit forhold til mad som barn? Hvornår var du på din første slankekur? Hvad har været dit forhold til mad? Hvad har dit forhold til mad betydet for dig? Hvis du har mod på det, kan du herefter reflektere over: Hvem ville jeg være uden min historie? Hvad er jeg bange for at miste, hvis jeg opgiver min historie? Skriv en liste over alle de måder, hvorpå du bruger håb til at undgå at forholde dig til virkeligheden. Hvis du ikke havde noget håb om, at et mirakel vil ske en dag, hvilke forandringer ville du så foretage dig i dit liv i dag? Mød dig selv med nysgerrighed og kærlighed Hvis det er svært at se historien i øjnene, fordi det giver indsigt i hvor meget det egentlig har fyldt og hvor meget fysisk, og ikke mindst mental, tid du har brugt på mad, så prøv denne øvelse for at møde din historie med kærlighed og tilgivelse. Hvad kan du sige til dig selv for at hele din historie? Hvad kan gaven i din historie være? Hvilket lille skridt hen mod tilgivelse og en ny begyndelse, kunne du tage i dag? Det er lidt ligesom at gå til frisøren Det er forskelligt hvad og hvor mange personer der er en del af vores madhistorie, som vi kan have brug for at tilgive. Måske har du været ude for nogle hårde ydre ting i dit liv, som har påvirket dit forhold til mad? Måske har dem omkring dig, ikke kunne tage sig af dig i det omfang du havde behov for? Og måske er der ikke andre end dig selv, du skal tilgive? Ofte kan det føles lettere at tilgive andre end os selv. Dem skal vi måske kun tilgive én gang. Men vi glemmer ofte at være gode til både at tilgive og vælge os selv til igen og igen. Gennem hele livet. For du vil træde ind i din historie igen, du vil finde dig selv i din offerrolle og du vil fange dig selv med fingrene i køleskabet og kagedåsen igen.
Det hele er en proces! En proces, med skridt frem og skridt tilbage. Så den bedste måde at komme videre på er, at acceptere hvor du er, tilgive dig selv og vælge dig selv til. Igen og igen. Man kan sige, at det er ligesom at gå til frisøren. Vi går til frisøren og får klippet og sat håret så det sidder perfekt. Men det betyder ikke at det sidder perfekt for altid. Nej tværtimod, så skal det sættes, plejes og klippes igen.. og igen.. og igen.. og på samme måde skal du pleje, tilgive og vælge dig selv til igen. Og igen. Din madhistorie, tilgivelse og tilvælgelse af dig selv er blot nogle af de ting vi kommer til at arbejde med på kurset d. 21.-22. maj, hvor du får støtte til at finde gaven og styrken i din historie, men også at træde ud af den. Du får også metoden som kan hjælpe dig til et naturligt forhold til mad, en masse værktøjer til at forstå dig selv, dit mønster og til at hjælpe dig når trangen til mad og selvsabotage kommer op, og meget mere. Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse - og minde dig om at holde dig selv i hånden, mens du laver øvelserne. Det er ikke meningen at de skal give dig grund til at slå dig selv oven i hovedet. Det er meningen, at de skal skabe en større indsigt og bevidsthed i, hvordan du spiser lige nu og hjælpe dig til at påbegynde en anden tilgang til mad og i virkeligheden mest til dig selv. Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål til denne guide, til kurset - 'Det bare mad' eller blot sidder inde med noget på hjerte du ønsker at dele eller spørge mig om. Husk: din vægt er ikke lig dit værd! Kærlige hilsner Maja Renee Dausgaard Skriv til mig på: maja@sofiamanning.com Læs mere om kurset på www.mithemmeligeforholdtilmad.dk