Administration af gadejord -og afklaring af adkomsten Søren Amdi Jensen Projektrapport Januar 2012 Udarbejdet ved Landinspektørstudiet 9. semester Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning.
Forord Forord Nærværende opgave er udarbejdet som led i et praktikophold på landinspektøruddannelsens 9. semester. Temaet for opgaven er gadejord, som ligger under temaet for praktikopholdet som er matrikulære forandringer. Projektet er udarbejdet på baggrund af studievejledningen for landinspektørstudiets 9. semester. Projektet henvender sig til læsere med interesse for gadejord og de problemstillinger, der knytter sig til administrationen af disse arealer. Praktikopholdet har i varet i perioden august til december 2011, og har haft base hos Landinspektørkontoret Nielsen, Baatrup og Thomsen A/S i Helsingør. Der skal lyde en tak til praktikstedet og alle medarbejdere, for sparring, input og diskussioner i forbindelse med nærværende opgave samt velvilj i forbindelse med indføringen i dagligdagsopgaverne i firmaet. Hos praktikstedet har Kristian Baatrup været kontaktperson, og fra uddannelsen har Bent Hulegaard været projektvejleder. Søren Amdi Jensen 1
Forord 2
Resumé Resumé Nærværende projekt omhandler emnet gadejord. Projektet bygger på et casestudie af en gadejordssag kaldet Mårumsagen. Sagen omhandler to grundejeres ønsker om hævdserhvervelse over en del af et gadejordsareal. Kommunen er ifølge udstykningslovens 46 formodet adkomsthaver til arealet, men adkomsten er ikke tinglyst. Da kommunen ikke er enig i hævdserhvervelsen, må kommunen søge sin adkomst tinglyst, for at kunne indgå i en skelforretning, der afgør skellets placering. Selve processen omkring tinglysningen af kommunens adkomst, undersøges i projektet. Herved fremkommer en række problemstillinger i forbindelse med afklaringen af adkomsten. Projektet omhandler disse problemstillinger. Omfanget af problemstillingerne undersøges og en række yderligere undersøgelser foretages med henblik på at udarbejde en vurdering af, hvordan adkomsten til gadejorden kan afklares med færrest komplikationer. En række af de problemstillinger der opstår i forbindelse med gadejordssager, skyldes den gældende lovgivning, derfor opstiller projektet afslutningsvis en række forslag til ændringer af de gældende bestemmelser, der anvendes til administrationen af gadejord. Foruden projektet omkring gadejord, indeholder denne opgave en procesanalyse omhandlende det praktikophold, som har dannet udgangspunktet for projektet. 3
Indhold Indhold 1. Indledning... 7 2. Læsevejledning... 8 2.1 Begreber... 8 2.2 Forkortelser... 8 3. Metode og litteratur... 9 3.1 Casestudie... 10 3.2 Juridisk metode... 10 3.3 Øvrige metoder... 11 3.4 Litteratur... 11 4. Introduktion til gadejord... 12 4.1 Gadejord og fællesarealer... 12 5. Mårumsagen... 14 5.1 Arealet... 14 5.2 Sagens parter... 17 5.3 Sagens forløb... 17 5.4 Konflikterne i sagen... 19 6. Problemformulering... 20 7. Problemstillinger i Mårumsagen... 22 7.1 Problemstillingernes udbredelse... 25 8. Gadejordens omfang... 27 8.1 Registrering af gadejord... 27 8.2 Omfang af gadejord... 28 9. Bestemmelser til administration af gadejord... 30 9.1 Manglende primære bestemmelser... 30 10. Afklaring af adkomstforhold efter hhv. Retsplejeloven og Tinglysningsloven... 32 11. Ændring af lovgivningen... 35 11.1 Kravet om rådighedsattest... 35 11.2 Diskussion... 38 12. Konklusion... 39 13. Kilder... 41 13.1 Litteratur... 41 13.2 Andre kilder... 41 4
Indhold 14. Appendiks I... 43 14.1 Fastlæggelse og tinglysning af adkomst til gadejord... 43 14.2 Fastlæggelse af ejendomsgrænser mod gadejord... 46 15. Proces analyse... 49 15.1 Udgangspunktet for praktikopholdet... 50 15.2 Virksomheden... 50 15.3 Læringsmål... 51 15.4 Forventninger til praktikopholdet... 51 15.5 Studievejledning... 52 15.6 Arbejdsopgaver og fordeling af tidsforbrug... 52 15.7 Kritisk refleksion... 53 Opgaven er vedlagt følgende bilag Bilag I oversigtkort Bilag II udskrift fra Webmatriklen og udskrift af Tingbogen 5
Indhold 6
Indledning 1. Indledning D ette projekt udarbejdes som en del af et tre måneder langt praktikophold hos Landinspektørkontoret Nielsen, Baatrup og Thomsen A/S. Praktikopholdets faglige tema og fokus er matrikulære forandringer, hvorunder dette projekt med temaet gadejord, er udarbejdet. Udgangspunktet for projektet er det kendskab og den erfaring, der via aktuelle sager er opnået gennem praktikopholdet. Gadejord er en registrering, som en række jordstykker har i Matriklen. Baggrunden for denne registrering er historisk og stammer fra udskiftningerne omkring år 1800, hvor bønderne fik samlet deres agerjord. Gadejordsarealerne er en del af de fællesarealer som ikke blev udskiftet. Grundet gadejordsarealernes historiske baggrund, hvor de var ejet i fællesskab af de daværende landsbyer og hartkornsejere, findes der i dag ofte ingen registreret adkomsthaver til arealer. Dette skyldes, at det fællesskab som havde ejendomsretten til arealerne ikke eksisterer i dag. Det betyder, at der i dag ofte ikke findes nogen ejer, som administrerer og passer arealerne, hvorfor der ofte opstår hævdssituationer omkring gadejord. I dag er der indført en formodningsregel i Udstykningsloven, som giver kommunerne adkomsten til gadejordsarealerne, hvis ingen andre kan godtgøre, at de har ejendomsretten. På trods af formodningsreglen er der ofte en række problemstillinger, som knytter sig til administrationen af gadejord, da processen omkring gennemførelse af matrikulære forandringer vedrørende gadejord og tinglysningen af adkomsten ofte skaber problemer. fra Gribskov Kommune, som beskrives i første del af dette projekt. Sagen omtales som Mårumsagen, som omhandler to grundejeres forsøg på at vinde hævd over en del af et gadejordsareal, der i dag henligger som gadekær med tilstødende rekreative arealer. Gribskov Kommune ønsker at bevare arealet som offentligt. For at løse de ovennævnte problemstillinger, undersøges de gældende bestemmelser i lovgivningen, som vedrører gadejord. Desuden undersøges det, hvordan bestemmelserne bedst anvendes for at undgå de problemstillinger, som tinglysningen af adkomst til gadejord giver. Endeligt giver projektet en række løsningsforslag til ændringer af de gældende bestemmelser vedrørende gadejord med henblik på at lette administrationen af arealerne. Foruden projektet omhandlende gadejord, indeholder nærværende opgave en procesanalyse. Procesanalysen omhandler det praktikophold, der har dannet baggrunden for gadejordsprojektet. Procesanalysen indeholder en beskrivelse af praktikopholdet og de arbejdsopgaver opholdet har omfattet. Desuden vurderer procesanalysen hele praktikopholdet og projektfasen samt sammenhængen herimellem. Vurderingen sker på baggrund af en række opstillede læringsmål. Forud for opgavens del omhandlende gadejord, findes en læsevejledning samt en beskrivelse af projektets metoder og litteratur. Projektets mål er at konkretisere de generelle problemstillinger som findes i gadejordssager, og afdække årsagen til deres opståen. Dette sker med baggrund i en konkret og aktuel sag 7
Læsevejledning 2. Læsevejledning Dette afsnit er en guide til læsning af nærværende rapporten. Afsnittet beskriver hvilke forudsætninger læseren forventes at have og definerer en række af de anvendte begreber og de anvendte forkortelser. D et forventes at læseren på forhånd er bekendt med emnet gadejord, og de bestemmeler, der knytter sig til administrationen af gadejord. I nægtende fald kan Appendiks I, omhandlende bestemmelser til administration af gadejord med fordel læses først. Yderligere findes der i afsnit 4. Introduktion til gadejord en gennemgang af gadejordens opståen, som grundlæggende beskriver gadejordsens historie og selve registreringen heraf. 2.1 Begreber Fællesareal Jf. Bekendtgørelse om matrikulære arbejder dækker fællesarealer over de arealer som er dækket af Udstykningslovens 46. Gadejord i nærværende opgave anvendes begrebet gadejord som betegnelse for en delmængde af ovennævnte fællesarealer. Gadejord dækker over den mængde af jordstykker der i Matriklen er angivet som byens gade. 2.2 Forkortelser I rapporten er følgende forkortelser anvendt: Matr.nr. - matrikelnummer Matr.nre. - matrikelnumre Smst - samme sted KMS - Kort- og Matrikelstyrelsen Love, bekendtgørelser og vejledninger BMA Bekendtgørelse om matrikulære arbejder BSF Bekendtgørelse om skelforretninger FVL Forvaltningsloven RPL - Retsplejeloven TL - Tinglysningsloven UL - Udstykningsloven VMA Vejledning om matrikulære arbejder VSF Vejledning om skelforretninger Fællesjord Begrebet anvendes i denne opgave som betegnelse for den delmængde af fællesarealer der ikke er gadejord. Fællesjord dækker over de jordstykker der i Matriklen er angivet som Vanding, Dige/Dæmning, Fælles drift eller Fælles grusgrav. 8
Metode og litteratur 3. Metode og litteratur Forud for behandlingen af projektets faglige tema, vil dette afsnit beskrive metoderne for projektet. Formålet med afsnittet er at give læseren en introduktion til de overvejelser, der ligger til grund for metodevalget og dermed projektets opbygning. Afsnittet beskriver hvilke metoder, der er anvendt og hvordan de anvendes for at besvare projektets problemformulering. P rojektet opbygges på baggrund af et casestudie af den konkrete sag, som omhandler et gadejordsareal uden adkomsthaver. Casestudiet er en empirisk tilgang til emnet som danner baggrund for projektet og dets problemformulering. Yderligere anvendes andre metoder til at underbygge den opstillede problemformulering. Juridisk metode inddrages som en af de andre metoder og vil indenfor en række fast definerede rammer, beskrive emnet ud fra en teoretisk vinkel. Juridisk metode anvendes for at undersøge, hvordan den opstillede problemformulering kan løses med udgangspunkt i lovgivningen og danner derved rammerne for besvarelsen af problemformuleringen. Yderligere vil den juridiske gennemgang af emnet kunne bidrage med nye elementer og et teoretisk grundlag for problemstillingen, ved at uhensigtsmæssigheder i lovgivningen identificeres. Figur 1: Viser sammenhængen mellem projektets empiri og metode. Empirien bidrager hovedsageligt til opstillingen af problemstillingerne, men også delvist til løsningen heraf. Teorien danner hovedsageligt baggrund for løsningen af problemstillingerne, men anvendes også til underbygning af problemstillingerne. Som udgangspunkt omhandler projektet de problemstillinger, som findes i en konkret sag om et gadejordsareal i Mårum. Sagen vil i hovedtræk blive gennemgået i afsnit 5. Mårumsagen. Problemformuleringen vil tage udgangspunkt i den praktiserende landinspektørs opgave som rådgiver for forskellige parter i sagen. Problemerne i sagen vil blive belyst og behandlet ud fra en beskrivelse af forskellige parters synspunkter og interesser. Primært vil det synspunkt, der repræsenteres af den part som praktikstedet er rådgiver for, blive analyseret. Besvarelsen af problemformuleringen vil på baggrund af retskilder og gangen i den konkrete sag, blive udarbejdet som en diskussion og 9
Metode og litteratur sammenstilling af den teoretiske og empiriske gennemgang af emnet og den aktuelle sag. 3.1 Casestudie Casestudiets afsæt i en konkret aktuel sag danner et snævert udgangspunkt for projektets fokus. Dog giver denne indgangsvinkel til projektet et godt sammenspil mellem praktikophold og udarbejdelsen af dette projekt. Kendskabet til sagen er opnået gennem praktikopholdet, og delvist gennem en kontakt til Michael Blomquist fra Gribskov Kommune, som er opstået gennem praktikforløbet. Casestudiet bygger derfor både på en gennemgang af sagens egentlige forløb, belyst ud fra sagens dokumenter, men også på et interview foretaget med Michael Blomquist. Casestudiets styrker og svagheder: Ved at anvende casestudiet som metode opnås et empirisk grundlag, hvilket egner sig godt til at udvikle nye mulige løsninger på baggrund af en konkret problemstilling. Gennem casestudiet af en enkelt konkret sag, kan en specifik problemstilling beskrives meget detaljeret. Der findes dog en række svagheder ved at basere problemstillingen på et snævert empirisk grundlag. Disse svagheder må forsøges nedtonet ved inddragelsen af yderligere metoder, som opstiller et teoretisk grundlag for løsning af problemstillingerne. Anvendelsen af et casestudie, som bygger på et kvalitativt datagrundlag fremfor et kvantitativt, har den svaghed, at det ikke fortæller noget om de aktuelle problemstillingers udbredelse. Afhængigt af hvilke detaljer, der anvendes fra casestudiet, vil casestudiet kunne repræsentere et mere eller mindre generelt billede af en overordnet problemstilling. Gennem casestudiet opnås intet reelt kendskab til, om problemstillingerne er gældende for andre sager eller om de er enkeltstående. For at undersøge dette foretages en forespørgsel hos Kort & Matrikelstyrelsen angående antallet at gadejordarealer. Denne forespørgsel giver et billede af mængden af gadejordsarealer, hvor der er potentiale for, at de samme problemstillinger findes. Se mere under Øvrige Metoder. Yderligere må det undersøges om problemstillingerne også gælder for de andre gadejordsarealer. Problemstillingernes udbredelse Problemformuleringen i nærværende projekt tager udgangspunkt i de elementer fra casestudiet, der har generel karakter, og ikke kun knytter sig til den konkrete sag. Et interview med Michael Blomquist fra Gribskov Kommune bidrager med faglige input til undersøgelsen af problemstillingernes aktualitet og udbredelse dette belyser, om problemstillingerne er udbredt i Gribskov Kommune og de omkringliggende kommuner som M. Blomquist har kendskab til. Interviewet bidrager derfor desuden til at problemstillingerne bliver bredt ud, og ikke kun har en snæver oprindelse. Det er i forbindelse med anvendelsen af casestudiet vigtigt at være opmærksom på, at metoden ikke er objektiv, men at datagrundlaget kan være påvirket subjektivt af dataindsamleren. F.eks. i udlægningen af den konkrete gadejordssag. Derfor beskrives sagen i første omgang ud fra de dokumenter der forefindes i sagen, da disse som udgangspunkt giver et objektivt billede af sagens forløb. Samlet set vurderes det, at casestudiet i dette projekt har mange kvaliteter, der gør, at metoden er brugbar. Den væsentligste årsag til anvendelsen af casestudie som metode, er muligheden for at skabe et godt sammenspil mellem projektet og den faglige viden, der er opnået gennem praktikopholdet. Problemstillingernes udbredelse undersøges yderligere ved hjælp af de metoder som beskrives herunder. 3.2 Juridisk metode Juridisk metode er en fast defineret tilgang til en retslig problemstilling eller emne. Tilgangen sikrer, at problemstillingen eller emnet beskri- 10
Metode og litteratur ves ud fra gældende ret. Gennem anvendelsen af juridisk metode findes og undersøges relevante retskilder. Den juridiske metode er en metode til at beskrive et regelsæt, bestående af retsforskrifter og retspraksis. Reglerne er fast definerede og findes i én gældende udgave, derfor er der ikke på samme måde, som ved anvendelsen af casestudiet, så mange forskellige fortolkninger af det analyserede datagrundlag. Den fortolkning af lovgivningen der er behov for, for at den kan anvendes til administration af gadejordsarealer, afhænger ikke af dataindsamleren, men sker i sidste ende hos domstolene og beskrives gennem undersøgelse af retspraksis. Metodens svaghed er, at den ikke kan give en entydig løsning på de problemstillinger, som lovgivningen ikke direkte beskæftiger sig med, eller der ikke forefindes retspraksis omkring. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at foretage en række fortolkninger, på baggrund af sekundære lovbestemmelser og retspraksis i de sager hvor problemstillingerne er mest lig de aktuelle. En sådan fortolkning vil dog aldrig være udtrykkelig førend den er afprøvet ved domstolene. Den konkrete anvendelse af juridisk metode findes i afsnit 9. Bestemmelser til administration af gadejord. Undersøgelsen af gadejordens udbredelse bygger på aktuelle tal fra Kort- og Matrikelstyrelsen. 3.4 Litteratur I forbindelse med projektet og ovenstående metoder anvendes en mængde litteratur. Den aktuelle litteraturliste findes sidst i rapporten. Der er i forbindelse med projektet anvendt gældende lovgivning samt tilhørende vejledninger fra ministerierne. Den yderligere litteratur der findes omkring emnet gadejord er yderst begrænset og er næsten udelukkende begrænset til at omhandle administration af lovgivningen samt den historiske opståen af gadejord. Hovedsageligt er den anvendte litteratur af lektor Lars Ramhøj fra AAU, og den anvendes i dette projekt hovedsageligt til beskrivelsen af gadejord historisk set, samt som supplement til den juridiske gennemgang af emnet. En del af projektets problemformulering og fokus omhandler emner indenfor gadejord, som ligger ud over det, der er behandlet i eksisterende litteratur. Dette vanskeliggør at give et entydigt svar på projektets problemformulering. Derfor har projektets problemdel karakter af en diskussion med afvejninger af fordele og ulemper, som delvist bygger på empiri frem for teori. 3.3 Øvrige metoder Foruden juridisk metode anvendes, som nævnt under gennemgangen af metoden casestudiet, en række øvrige undersøgelser til at underbygge problemstillingernes aktualitet og udbredelse. Disse undersøgelser er: En gennemgang af gadejordens historiske oprindelse samt en gennemgang af gadejordens udbredelse, hvilket findes i afsnit 4. Introduktion til gadejord og 8. Gadejordens omfang. Gennemgangen af den historiske oprindelse bygger hovedsageligt på andre forskeres erfaringer og afhandlinger omkring emnet, og derfor knytter der sig ikke direkte en videnskabelig metode til denne undersøgelse. 11
Introduktion til gadejord 4. Introduktion til gadejord Dette afsnit har til formål at introducere og præsentere hvad gadejord er og hvordan det er opstået. Introduktionen til gadejordens historie bygger på andre forskeres afhandlinger og derfor er afsnittet opbygget på baggrund af to hovedkilder: Udstykningsloven med Kommentarer, af Lars Ramhøj (Ramhøj, 1992) og Hvor ligger skellet?, ligeledes af Lars Ramhøj (Ramhøj, 1998). G adejord omfatter en del af de arealer, der betegnes som fællesarealer i BMA. Arealerne defineres i Udstykningsloven således: ( ) areal, der før forordningen af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere, og som til stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug (..) (Udstykningsloven 46) 4.1 Gadejord og fællesarealer Betegnelsen fællesarealer anvendes flere steder. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at betegnelsen fællesareal som den anvendes i denne sammenhæng ikke skal forveksles med rekreative arealer omkring lejlighedsejendomme osv. Desuden skal der også gøres opmærksom på, at arealerne ikke forveksles med fælleslodder, som er en helt anden type arealer, som skal administreres efter andre regler. Arealernes opståen I slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet fandt udskiftningen sted. Udskiftningen bestod i at de enkelte gårde fik samlet deres jordstykker i nærheden af deres bygninger, på et begrænset antal lodder. Udskiftningen resulterede til forskel fra tidligere i, at der opstod en række selvstændige driftsenheder. Udskiftningerne omfattede arealer som agerjord, enge, overdrev osv. altså landbrugsarealer. En del af de yderligere arealer forblev i fælleseje. De arealer betegnes i dag som fællesarealer, eller fællesjord herunder optræder gadejordsarealerne. De arealer som ikke blev udskiftet, var arealer som fortsat havde til formål at tjene fællesskabet, eksempelvis gadekær, fælles grønninger, grus-, sand- og lergrave. Fællesarealerne blev efter udskiftningen i første omgang ikke matrikuleret, da de ifølge matrikelinstruksen af 14. juni 1806, ikke skulle vurderes og derfor var matrikulering ikke nødvendigt. De fleste af arealerne lå helt frem til 1990 erne som umatrikulerede arealer. I matriklen optrådte arealerne blot med angivelse af deres funktion, men uden matrikelnummer. I 1990 erne blev arealerne optaget i matriklen og tildelt matrikelnummer, i forbindelse med KMS s konvertering af matriklen til edb. Matrikuleringen var afsluttet i 1994 (VMA). Dog forblev arealernes oprindelige status noteret. Arealerne optræder i dag derfor hver især som en samlet fast ejendom, dog uden at der i tingbogen er registreret en adkomsthaver. Adkomst blev der nemlig ikke taget stilling til i forbindelse med matrikuleringen i 1990 erne. Den egentlige ejendomsret til arealerne tilkommer derfor hele den oprindelige by eller ejerlavet. Dog er det grundet ændringer og udvidelser af de oprindelige byer, som følge af eksempelvis udstykninger, i dag umuligt at finde frem til, hvem der har dispositionsretten over arealerne. Kun i tilfælde hvor der i dag eksistere bylav eller hvor ejendomsretten tilhører enkeltpersoner kan dispositionsretten fastlægges. Ellers er adkomstspørgsmålet uafklaret, og der er derfor i dag ingen ejere af arealerne. I dag er det vurderet at kommunen er den bedste repræsentant for disse fællesskaber, derfor er udstykningslovens 46 indført. I denne bestemmelse tilkendes kommunen ejendomsret- 12
Introduktion til gadejord ten til arealerne, med mindre andre kan bevise deres ret til dem. Ejendomsretten omfatter kun arealerne indenfor de grænser de har i marken. Fællesarealerne ligger i dag ofte hen uden at de benyttes, med mindre de er inddraget under tilgrænsende ejendomme, eller er blevet taget i særskilt besiddelse. Derfor opstår ofte problemer når der er behov for, at der skal disponeres over arealerne på en måde, hvor afklaring af adkomstforholdet er nødvendig. Da der ofte aldrig har været foretaget tidssvarende opmålinger af landsbyerne og fællesarealerne, har arealerne i dag mistet deres betydning, og er derfor delvist inddraget under de omkringliggende ejendomme. Derfor er der sjældent overensstemmelse mellem de registrerede grænser og de faktiske grænser i marken. Landsbyernes arealer ejes i fælleskab 1781 Jordfællesskabet ophævelse, fællesarealerne forbliver i fælleseje 1806 Intet behov for matrikulering af fællesarealerne grundet manglende ejendomsværdi 1990 LOV nr. 137 (udstykningsloven): 46 indføres, kommunerne tildeles den formodede adkomst til fællesarealerne 1994 Alle fællesarealerne er matrikuleret i forbindelse med overgang til edb Fællesarealer optræder som samlet fast ejendom med angivelse af arealet funktion i matriklen Figur 2: Oversigt over gadejordens opståen. Kilder (Ramhøj, 1992) og (Ramhøj, 1998). 13
Mårumsagen 5. Mårumsagen Dette afsnit omhandler og beskriver den igangværende sag omkring gadekæret i Mårum. Gennemgangen af Mårumsagen er del et af det casestudie som nærværende projekt bygger på. Del to af casestudiet omhandler alle problemstillingerne i sagen og findes i afsnit 7. Problemstillinger i Mårumsagen. Sagen omhandler to grundejeres ønske om ejendomsberigtigelser mod det gadejordsareal hvor gadekæret ligger. Gennemgangen af sagen og de konflikter den indeholder, ligger til grund for den problemformulering, der opstilles efterfølgende. 5.1 Arealet G ennemgangen af sagen foregår med udgangspunkt i de dokumenter, der sendt frem og tilbage mellem sagens parter. Desuden vil detaljer omkring sagen, som der er opnået kendskab til gennem et interview med Michael Blomquist fra Gribskov Kommune, blive inddraget i fremstillingen af sagen. Afsnittet er opdelt så det først vil præsentere gadejordsarealet i Mårum, derefter præsenteres sagens parter og efterfølgende sagens gang i kronologisk rækkefølge. Figur 3: Oversigtskort over gadejorden ved Mårum gadekær. Gadejordsarealet består af matr.nre. 23a og 23b. Oversigtkortet findes i også i Bilag I, i en udfoldelig udgave. Arealet er besåtende af to matr.nre.: 23a Mårum By, Mårum (Gribskov Kommune)og 23b smst. Matr.nr. 23a består, som det fremgår af matrikelkortet i dag, af et større vejareal. Arealet omfatter desuden Mårum gadekær samt et omkringliggende grønt areal. Matr.nr. 23b er et 14
Mårumsagen mindre vejareal, der anvendes som privat indkørsel. Begge arealer behandles som en del af Mårumsagen, men i dette projekt er hovedfokus på arealet omkring gadekæret, da det er her, de mest interessante problemstillinger opstår. Kort over arealet: Matriklens og tingbogens oplysninger omkring arealet: I Matriklen er arealet noteret som byens gade. Der findes ingen tinglyst adkomsthaver på ejendommen, hvilket ses i Tingbogen, hvor der under adkomst er noteret anden adkomst. Yderligere data om arealet kan ses i Bilag II, hvor udskrifter fra Matriklen og Tingbogen er vedlagt. Gadekær Figur 4: Oversigtskort. Kortet viser sammenhæng mellem de fysiske ejendomsgrænser og de matrikulære forhold illustreret ved det digitale matrikelkort. Gadekæret er beliggende i den østlige ende af matr.nr. 23a, ved beplantningen. Som sammenligningen af det digitale matrikelkort og de fysiske forhold, illustreret ved ortofotoet ovenfor, viser, er der ikke er overensstemmelse mellem de fysiske ejendomsgrænser og de matrikulære forhold. Denne uoverensstemmelse er nogle steder blot udtryk for det digitale matrikelkorts absolutte unøjagtighed. Andre steder ses det dog, at der er uoverensstemmelser som ikke blot skyldes matrikelkortets nøjagtighed, men med stor sandsynlighed skyldes ændringer i de fysiske forhold gennem tiden. Ved at se på eventuelle måleoplysninger for arealet kan det undersøges, om der relativt set er overensstemmelse mellem de to ejendomsgrænser, og dermed hvor stor en del af uoverensstemmelserne der skyldes unøjagtigheder. Følgende afsnit ser på de historiske matrikelkort for arealet. Dette kan give et billede af, hvorledes de uoverensstemmelser, der ikke skyldes unøjagtigheder, er opstået. 15
Mårumsagen Arealet historisk set Figur 5 Viser det historiske matrikelkort gældende i perioden 1813-1860. Figur 7 Viser det historiske matrikelkort gældende i perioden 1945-1996. De historiske matrikelkort gældende fra 1813, viser at de matrikulære forhold omkring gadekæret har været uforandret i hele perioden frem til i dag. Arealerne omkring gadekæret er dog forandret gennem en række udstykninger og sammenlægninger. De manglende forandringer i grænserne omkring gadekæret sammen med udstykninger og sammenlægninger, kan være en god forklaring på den manglende overensstemmelse mellem de fysiske forhold og matriklens udvisende, da der er sket ændringer i brugsforholdene omkring gadekæret, uden at skelbilledet er opdateret. Figur 6 Viser det historiske matrikelkort gældende i perioden 1860-1873. 16 Desuden viser de manglende forandringer i skelbilledet, at der ikke er foretaget nogen nyere opmålinger af arealet. Hermed er de opmålinger, der ligger til grund for kortet er af gammel dato (hvis der findes nogen opmåling), og derfor er deres kvalitet med stor sandsynlighed forholdsvis ringe, og er ikke foretaget på et opdateret grundlaget hvorved deres anvendelse er
Mårumsagen begrænset i forhold til at fastlægge ejendomsgrænser. 5.2 Sagens parter I sagen er der involveret tre landinspektører TH, EJ og KB, to grundejere A og B, hvis ejendomme grænser op til gadejordsarealet samt Gribskov Kommune. Høringsberettigede Grundejer A Landinspektør EJ Matr.nr. 3a Gribskov Kommune Landinspektør KB Mårum Gadekær Matr.nre. 23a og 23b Grundejer B Landinspektør TH Matr.nr. 3f Lokalrådet Menighedsråd Figuren ovenfor viser at der indgår landinspektører i sagen i mange forskellige roller. Foruden parterne i ovenstående figur er også retten involveret i sagen i forbindelse med afklaring af adkomstspørgsmålet. Her fungerer en landinspektør også som rådgiver. Altså har landinspektøren (i skikkelse af flere forskellige personer) tre roller i sagen. Som hhv. rådgiver for, grundejer, kommune og retten/dommeren. 5.3 Sagens forløb Følgende kronologiske gennemgang af sagen bygger på indsigt i de breve og dokumenter, som er sendt frem og tilbage mellem sagens parter samt indsigt i interne dokumenter. Sagen gennemgås ved en præsentation af de relevante dele af den korrespondance, der er foregået. De relevante breve og dokumenter er opstillet med angivelse af deres udarbejdelsestidspunkt. 16.06.2009 Landinspektør TH anmoder på vegne af Grundejer B Gribskov Kommune om, at kommunen enten overtager pasningen af gadejordsarealet eller, at kommunen overdrager en del af arealet til B, fordi B mener at have vundet hævd over arealet. Figur 8 Viser Mårumsagens parter. De blå cirkler symboliserer sagens hvoedparter. Grundejere A er ejer af matr. nr. 3a, og Grundejer B er ejer af matr. nr. 3f. Se figur 3 eller Bilag I. Ud over sagens hovedparter, som i ovenstående figur er blå, findes en række andre aktører, som har indflydelse på sagen. Disse parter er de høringsberettigede i henhold til forvaltningsloven, lokalrådet og menighedsrådet deres roller beskrives i efterfølgende i gennemgangen af sagen og dennes konflikter. Figur 9 Viser det omkring gadekæret som Grunejer B mener at have vundet hævd over (den røde streg) 17
Mårumsagen 18.05.2010 Mårum menighedsråd udtaler i sagen, at de mener, at gadejorden fortsat skal forblive i borgernes eje (kommunens), således at offentligheden fortsat har adgang til arealet og gadekæret. De tilbyder at overtage pasning og ejerskab af gadejorden. 20.05.2010 Landinspektør EJ anmoder på vegne af grundejer A om berigtigelse af skellet mellem matr. nr. 3a og 23a Mårum By, Mårum, da A mener at have vundet hævd over en del af gadejordarealet. Det ønskes at Gribskov Kommune godkender berigtigelsen af skellet mellem matr. nr. 3a og 23a Mårum By, Mårum, hvorfor landinspektør EJ fremsender erklæring vedr. hævd, skematisk redegørelse og måleblad. 11.06.2010 Mårum Kagerup Lokalråd svarer på kommunens anmodning om udtalelse i sagen. Lokalrådet mener, at man bør bevare gadekæret så offentligheden har adgang hertil, men at hævdsagen vedr. matr. nr. 3a Mårum By, Mårum bør afklares. 16.07.2010 Landinspektør KB rekvireres af Gribskov Kommune, med henblik på at få afklaret adkomstforholdet vedrørende gadejorden i Mårum, forud for afklaring af ejendomsgrænserne. 01.06.2011 De høringsberettigede grundejere adviseres om snarlig igangsættelse af procedure vedr. ejendomsdom på gadejordsarealet. 09.06.2011 Landinspektør KB anmoder Retten i Helsingør om igangsættelse af procedure vedr. ejendomsdom i henhold til Retsplejelovens 476. 10.06.2011 Landinspektør EJ anmoder på vegne af grundejer A, Gribskov Kommune om en principiel anerkendelse af A s hævd over en del af arealet omkring gadekæret i Mårum. Ved anerkendelsen af hævden vil A ikke modsætte sig, at kommunen får ejendomsret til det resterende gadejordsareal. Hvis kommunen ikke anerkender hævden, vil A at gøre indsigelse. 08.07.2011 Retten tillader offentlig indkaldelse til mortifikation af dokumentet i henhold til Retsplejelovens 476 og indkalder til retsmøde 1. februar 2012. Mortifikation af dokumentet må i denne sammenhæng opfattes som ejendomsdom over arealet. Figur 10 Ændringskortet viser hvilket areal Grundejer A mener at have vundet hævd over. 25.08.2011 Landinspektør KB svarer grundejer A på vegne af Gribskov Kommune, at der ikke kan indgås nogen aftale om hævdserhvervelse førend adkomstforholdene er afklaret 18
Mårumsagen 29.09.2011 Landinspektør EJ anmoder på vegne af grundejer A, igen Gribskov Kommune om hævd på arealet, da de ikke mener, at der er tvivl om hævden. 5.4 Konflikterne i sagen Sagen indeholder en række konflikter og forhold som besværliggør afklaringen af skellets aktuelle placering omkring gadejordsarealet i Mårum. Dels har de to grundejere A og B interesser, der er modsatrettet kommunens. De ønsker en del af arealet omkring Mårum gadekær inddraget under deres private ejendomme, mens kommunen i samråd med menighedsråd og lokalråd ønsker adgangen til gadekæret bevaret for offentligheden, og dermed ikke ønsker at imødekomme grundejerenes påstand om hævd. Yderligere indeholder sagen en problemstilling, i det kommunen skal have tinglyst adkomst til gadejordsarealet, før den kan indgå i forhandlinger om skellets placering eller i en skelforretning. Kommunens erfaringer viser, at tinglysningen af adkomsten til gadejordarealer ofte er en besværlig og økonomisk bekostelig affære grundet, at der ofte kommer indsigelser fra høringsberettigede borgere, som gør, at kommunen ikke kan få adkomsten tinglyst - hvilket brevene fra landinspektør EJ sandsynliggør, at der også vil komme i denne sag. Kommunen forsøger derfor i denne sag at anvende Retsplejelovens 476, i forbindelse med afklaringen af adkomstspørgsmålet, frem for Tinglysningslovens 52a som ellers anvendes jf. Udstykningsloven i 46, i håb om at adkomstspørgsmålet kan afklares uden tidligere erfarede afbrydelser (Blomquist, 2011). Dette uddybes i senere afsnit. 19
Problemformulering 6. Problemformulering I dette afsnit vil der på baggrund af gennemgangen af Mårumsagen, og dens konflikter, blive opstillet en problemformulering, som skal danne grundlag for det videre arbejde med Mårumsagen og dens problemstillinger. S om input til projektets problemformulering anvendes gennemgangen af Mårumsagen og dens konflikter sammen med øvrige inputs fra bl.a. det interview, der er foretaget med Michael Blomquist. Problemformuleringen opstilles således, at den har en generel karakter, og dermed kan danne baggrund for en generel afhandling om emnet gadejord, som dog bærer præg af, at udgangspunktet for projektet ligger i en enkelt konkret og aktuel sag. Problemerne Som nedenstående citat af Lars Ramhøj viser, er baggrunden for mange af de problemstillinger, der opstår i forbindelse med administrationen af gadejord, at adkomstspørgsmålet er uafklaret. Er der ikke fastslået nogen adkomsthaver til fællesjorden, giver den manglende adkomst for det tredje endvidere vanskeligheder, hvis der opstår uenighed om grænsen mod et sådant areal. (Ramhøj, 2006) Det er også denne problemstilling med manglende adkomst, der gør gadejordssager specielle i forhold til andre matrikulære sager. Eksempelvis er problemstillinger og tvistigheder omkring skellets placering ikke unikke for gadejordsarealer, de besværliggøres dog ofte i gadejordssager, grundet den uafklarede adkomst. Selve afgørelsen om skellets placering kan afgøres ved en skelforretning som i alle andre matrikulære sager, men først efter at der er taget stilling til adkomsten. Problemer med skelbilledet er typiske for gadejordssager, da der ofte er uoverensstemmelser mellem matriklens udvisende og de fysiske forhold. Disse uoverensstemmelser forstærkes ofte af de modsatrettede interesser mellem kommunen og grundejerne omkring ejerskabet. Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at uklarheder mellem de fysiske forhold og matriklens udvisende i gadejordssager ikke behøver at skabe problemer, da mange af uoverensstemmelserne som nævnt kan udredes ved ejendomsberigtigelser, uden at det hverken går imod kommunens eller grundejerenes interesser. Som Lars Ramhøj i en artikel i Landinspektøren fra 2006 (Ramhøj, 2006) beskriver, opstår problemerne i sager omhandlende fællesjord (gadejord) ofte i forbindelse med, at der ikke er enighed omkring arealets grænser samtidigt med, at der ikke er fastslået en adkomsthaver til arealet. Denne påstand eksemplificeres tydeligt af Mårumsagen. Som det fremgår i gennemgangen af sagen i forgående afsnit, opstår der problemer idet kommunen ønsker at afværge de to grundejeres ønske om ejendomsberigtigelse, uden at have adkomst til gadejordsarealet. Sagen besværliggøres som nævnt af, at det er en nødvendig at afklare adkomstspørgsmålet inden skelbilledet kan fastlægges. Afklaringen af adkomstspørgsmålet kan, som det delvist fremgår af Mårumsagen, være en besværlig og ressourcekrævende proces. Også selvom sagen fra kommunens og de øvrige parters synspunkt ønskes overstået med så få besværligheder som muligt. Projekt fokus I projektet vil der blive fokuseret på den del af processen i Mårumsagen, som vedrører adkomstspørgsmålet. Det er denne del som umiddelbart giver anledning til flest spørgsmål og 20
Problemformulering synes mest besværlig set i forhold til det egentlige mål med afklaringen af adkomsten, nemlig at fastlægge skelbilledet. Et af de spørgsmål som opstår i forbindelse hermed, er hvorfor det ifølge lovgivningen er muligt, at kommunen kan tiltræde en grundejers anmodning om hævd over et gadejordsareal uden at have tinglyst adkomst til arealet, når kommunen ikke kan indgå som part i en dialog eller en skelforretning som afgør skellets placering. Yderligere er problemstillingen omkring tildelingen af adkomsten interessant. Der er tilsyneladende mulighed for både at søge adkomst til et gadejordsareal efter Tinglysningslovens 52a og efter Retsplejelovens 476 som det sker i Mårumsagen. I denne forbindelse opstår spørgsmålet om, hvilke fordele og ulemper der findes ved at anvende hhv. den ene og den anden lov? Og i hvilke situationer det er muligt at anvende dem? Samlet set kan svaret på ovenstående spørgsmål give et billede af, hvilke muligheder kommunerne har i situationer, hvor man ønsker at bevare offentlighedens adgang til et gadejordsareal og derfor af hensyn til den brede del af befolkningen ikke ønsker at tiltræde grundejeres ønsker om at vinde hævd over hele eller dele af gadejordsarealet. Endeligt giver gennemgangen af Mårumsagen og dennes problemstillingers et billede af landinspektørens roller i sådanne en sag. Svaret på problemformuleringen skal derfor være enslydende med den rådgivning landinspektøren skal give de enkelte parter. Det er landinspektørens opgave at rådgive sine klienter således, at sagerne kan gennemføres lettest muligt og med det mest fordelagtige udfald for klienten indenfor lovgivningens rammer. Ovenstående problemstillinger og fokus samles i følgende problemformulering, som danner grundlag for fokus i det videre projekt. Problemformulering Hvilke problemstillinger opstår, i det adkomsten til gadejordsarealerne skal tinglyses, førend kommunen kan indgå som part i matrikulære forandringer, der involverer arealerne? Hvordan afvikles processen omkring tinglysning af adkomst mest fordelagtigt for kommunen? Herunder undersøges, hvilke forhold der gør sig gældende i forhold til at afklare adkomstforholdene efter Retsplejeloven frem for efter Tinglysningsloven? Kan processen forenkles gennem en ændring af lovgivningen? 21
Problemstillinger i Mårumsagen 7. Problemstillinger i Mårumsagen Dette afsnit er del to af casestudiet omkring Mårumsagen. Det har til formål at følge op på første del af casestudiet og derved bidrager til besvarelsen af problemformuleringens første spørgsmål. Denne del af casestudiet udpeger og opstiller de problemer, der findes i Mårumsagen, som er relevante i forhold til den gennerelle administration af gadejord. S om den tidligere gennemgang af Mårumsagen viser, omhandler sagen to grundejeres ønske om at få afklaret beliggenheden af skellet mellem deres ejendomme og gadejordsarealet. For grundejerne handler sagen udelukkende om resultatet af et forlig omkring skellets beliggenhed eller en afgørelse af en skelforretning. For kommunen er sagen mere kompliceret. Uenighed mellem to parter om en ejendomsgrænses beliggenhed er en klassisk problemstilling, uanset om ejendomsgrænserne vedrører gadejordarealer eller andre typer ejendomme. Derfor er afgørelsen af skellets beliggenhed ikke speciel i Mårumsagen, det er blot et spørgsmål om udfaldet af et forlig mellem parterne eller en skelforretning. Det er forholdene og processerne forud for skelfastlæggelsen, der er interessant i forhold til nærværende projekt. Derfor fokuserer dette projekt på afklaringen af adkomstspørgsmålet. Processen frem mod afklaring af skelforholdene besværliggøres i sagen af en lang række faktorer som: 1. Behovet for afklaring af adkomstforhold. 2. Kommunens, menighedsrådets og lokalrådets ønske om at bevare gadejordsarealerne, af hensyn til den kulturhistoriske og rekreative værdi for lokalsamfundet. 3. Manglende måleoplysninger og opdateret kortgrundlag. 4. At sagen er forbundet med øgede udgifter for kommunen uanset dens udfald. 5. Grundejer A og B har udelukkende interesse i skellets placering, mens kommunen først må interessere sig for adkomstspørgsmålet. 6. Lovgivningens bestemmelser. Kommunen kan kun sige ja til anmodningen om hævd et nej er dyrt og besværligt. Ad 1) Da gadejordsarealet er registreret i tingbogen uden adkomsthaver, må udstykningslovens 46 bringes i brug, hvorved Gribskov Kommune må anses som ejer af arealet. Det skal dog bemærkes at Mårum menighedsråd har tilbudt at overtage ejerskabet af gadejorden, og dermed repræsentere byens fællesskab. Kommunen har den holdning, at menighedsråd eller andre typer af lokalråd, bylaug og foreninger kan være udmærket som adkomsthaver og dermed til at administrere gadejordarealerne. Dog kan der opstå problemer, hvis et råd eller en forening, som har fået overdraget adkomsten til et areal, opløses. Herved kan det være svært at styre, om adkomsten til arealet efterfølgende havner hos en part, der er interesseret i at administrere og bevare gadejorden i henhold til fællesskabets ønske. Kommunen er derfor mere interesseret i selv at få adkomsten til arealet i henhold til 46 og derefter lade en lokal forening eller et råd administrere arealet, hvis sådanne findes og ønsker det (Blomquist, 2011). Det skal bemærkes, at en lang række af de gadejordsarealer, der findes i dag ikke længere har fællesskabets interesse, og dermed ikke kommunens. Det kan være i situationer hvor gadejordsarealer udelukkende benyttes som private indkørsler eller lignende (Blomquist, 2011). Der opstår generelt problemer med gadejordsarealer, idet der ikke findes en adkomsthaver. 22
Problemstillinger i Mårumsagen Dette skyldes, at der ikke er nogen ejer til at drive eller pleje arealerne, og det ofte derfor er de omkringliggende grundejere, der passer arealerne. Hermed opstår ofte ønsker fra disse grundejere om at få adkomsten til det delareal de har passet, eller få kommunen til at overtage pasningen således som det er tilfældet i Mårumsagen (Blomquist, 2011). Ad 2) Som det fremgår af Mårumsagen ønsker både Gribskov Kommune, Mårum Menighedsråd og lokalrådet at bevare gadejordsarealet af hensyn til gadekæret og arealets kulturhistoriske og rekreative værdier. Hermed opstår der problemer i forhold til at grundejer A og grundejer B mener, at have vundet hævd over en del af gadejordsarealet, som de mener at have passet gennem flere generationer. Som det fremgår af figur 9 og figur 10 vil muligheden for at gadekæret og arealet omkring kan få en offentlig rekreativ værdi forsvinde, hvis kommunen godkender begge anmodninger om hævd. Det havde dog ifølge udstykningslovens 46 været en mulighed, at kommunen som formodet adkomsthaver, kunne godkende hævdserhvervelsen uden at søge adkomst på arealet hvis kommunen var enig i hævden. Hvilket også er det grundejer A og B har ønsket, som det fremgår af sagens dokumenter. Da kommunen ikke ønsker at godkende hævden, må den nu søge adkomst på arealet for at kunne optræde som part i en skelforretning eller for at kunne indgå et forlig om skellets placering. Ad 3) Som tidligere beskrevet, er det ofte et problem i sager omkring gadejord, at arealerne ikke er opmålt eller at de opmålinger som findes, er af ringe kvalitet - dette viser egne erfaringer fra virksomhedsopholdet. Der findes typisk ingen måleoplysninger, der vedrører gadejordsarealerne. Dette fremgår også af de historiske matrikelkort, hvor det ses, at der ikke er ændret i de matrikulære forhold siden 1813. I det der ikke har været taget stilling til arealernes grænser, og i det der ikke har været nogen ejer af gadejorden, som har passet arealerne, vil de omkringliggende grundejere ofte stå i situationer, hvor de anvendt en del af arealet og dermed kan have vundet hævd over denne del. Ad 4) Af gennemgang af Mårumsagen ses det, at sagen har været længe undervejs. Selve sagsbehandlingen tager tid for kommunens forvaltning. Desuden er der en række eksterne økonomiske udgifter forbundet med sagen, med mindre kommunen blot tiltræder grundejernes anmodning om hævd, hvilket medfører at offentlighedens adgang til arealet forsvinder da det inddrages under private ejendomme. Set fra kommunens side er der altså ingen interesse i fremskyndelse af sagens afgørelse, da selve sagen er en no-win sag, set i forhold til den til tidligere situation. Kommunens økonomiske udgifter i Mårumsagen omfatter bl.a. udgifterne til en landinspektør i forbindelse med rådgivning og søgningen af adkomst på gadejordsarealet. Desuden kommer udgifter til en evt. skelforretning til, hvis kommunen får tildelt adkomsten, som ofte beløber sig til omkring 30-50.000 kr., men også kan blive langt dyrere. Typisk afholder kommunen disse udgifter, da de bliver pålagt det af hegnssynet. Yderligere er der de udgifter som vil opstå, hvis kommunen får adkomst på arealet. Det vil f.eks. være udgifter til pasning af gadekæret og arealerne omkring, og yderligere vil der i den konkrete Mårumsag opstå en stor udgift til reetablering af ødelagt afvanding og dræn omkring gadekæret (Blomquist, 2011). Ad 5) Et andet forhold, der skaber eller kan skabe problemer i forhold til sagens endelige afgørelse omkring skellets placering er, at grundejerne 23
Problemstillinger i Mårumsagen kun har interesse i placeringen af skellet. Det skyldes, at grundejerne mener, at have rådet over og passet arealet i hævdstid, hvorfor de ønsker arealet inddraget uden deres private ejendomme. Den ene grundejer har dog også ytret mulighed for at kommunen blot overtager pasningen af arealet. Dette kan give problemer i forhold til, at kommunen for at kunne indgå i en skelforretning eller en dialog omkring skellets placering, må føre en sag ved domstolen som udelukkende omhandler adkomsten til arealet. Som det fremgår af brevet af den 29.09.11 fra landinspektør EJ, ønsker grundejer A at rejse krav om hævdserhvervelsen i retten i forbindelse med afklaringen af adkomstforholdene. Hvis dommeren ikke er indstillet på at retssagen udelukkende skal omhandle adkomstspørgsmålet, kan dette skabe problemer for kommunen i forhold til at få adkomst på arealet, og dermed kunne komme videre med sagen. I forbindelse med retssager omhandlende adkomsten til et gadejordsareal, hvor Tinglysningslovens 52a anvendes, kan der desuden opstå problemer, hvis andre høringsberettigede ønsker at modsætte sig, at kommunen får adkomst til et gadejordsareal. Dette kan afbryde tildelingen af adkomsten til kommunen, og derved udsætte en afgørelse af adkomstspørgsmålet på ubestemt tid. Afklaringen af skelbilledet udsættes derved - pga. en tredje part, selvom kommunen er indstillet på at indgå forhandlinger. Ad 6) I forlængelse af ovenstående opstår problemerne ofte i kraft af de lovmæssige reguleringer eller mangel herpå (se nærmere i afsnit 9. Bestemmelser til administration af gadejord). Den manglende regulering af hvem, der skal passe gadejordarealerne, med tilhørende gadekær o.lign., den besværlige adkomstprocedure samt den dårlige eller helt manglende opmåling af arealerne, er ofte årsagen til alle problemerne, som opstår ved gadejordsarealerne. Disse faktorer gør det både bekosteligt og besværligt for kommunen at sige nej til grundejernes anmodning om hævd. I en række andre sager som Michael Blomquist fra Gribskov Kommune nævner i interviewet (Blomquist, 2011), har kommunen behov for at få tinglyst adkomsten til forskellige gadejordsarealer, fordi den har skullet administrere byggetilladelser eller indgå i forhandlinger omkring skelbilledet. I alle eksemplerne har en eller flere uvedkommende personer, altså personer, der ikke har været involveret i hhv. byggesagen eller striden omkring skelbilledet, men som har været omfattet af partshøringen, gjort indsigelse mod tildelingen af adkomsten til kommunen efter Tinglysningslovens 52a. Derved er kommunens mulighed for at indgå i administrationen af arealerne som adkomsthaver forsvundet, og dermed er sagerne blevet afbrudt og udskudt på ubestemt tid. Det efterfølgende skridt i sagerne er, at kommunen på ny må søge ejendomsdom efter Retsplejelovens 476. Kommunens forventning er, at der ligeledes i Mårumsagen vil komme indsigelser mod tildelingen af ejendomsretten til kommunen. Derfor forsøger kommunen at springe over en del af processen, ved at undlade at søge adkomst efter Tinglysningsloven, og derimod søge adkomst efter Retsplejeloven. Herved håbes det at spare en række udgifter samt at få adkomsten afgjort i første forsøg. 24
Problemstillinger i Mårumsagen Figur 11: Viser forløbet i Mårumsagen, samt en andel af de problemstillinger som sagen indeholder. Processen illustrerer hvordan anvendelsen af Tinglysningsloven undlades i forbindelse med afklaringen af adkomsten. 7.1 Problemstillingernes udbredelse Ovenstående afsnit illustrerer en række problemstillinger i Mårumsagen, hovedsageligt set fra kommunens synspunkt. Problemerne opstår i kraft af, at det er en nødvendighed, at kommunen må søge adkomsten til gadejordsarealet tinglyst førend forhandlinger omkring skellets placering og muligheden for hævdserhvervelse kan diskuteres. De mange problemstillinger har også betydning for sagens øvrige parter. Hele afgørelsen på sagen lader vente på, at der bliver tinglyst en adkomst til arealet. Det betyder at grundejerne står i en uafklaret situation på ubestemt tid. For at sikre at problemstillingerne ikke kun er enkeltstående, undersøger følgende afsnit en række forhold omkring gadejords omfang, samt de juridiske bestemmelser til administration af gadejord. Tidligere undersøgelser viser, at arealerne historisk set har samme oprindelse og dermed at forholdene omkring skelbilledet ofte er lignende dem i Mårumsagen. Dette underbygges yderligere af de erfaringer, som er gjort under praktikopholdet samt af litte- 25
Problemstillinger i Mårumsagen ratur om emnet, eksempelvis Lars Ramhøjs artikel i Landinspektøren (Ramhøj, 2006) samt artiklen Administration af gadejord og private fællesveje på gadejord af Rene Aggerbjerg (Aggersbjerg, 2008). Yderligere viser den følgende undersøgelse af det juridiske grundlag for administrationen at gadejord, at mængden af primære bestemmelser er begrænset, hvorfor de samme problemstillinger ofte vil opstå i andre gadejordssager. Sammen med de følgende undersøgelser, viser egne erfaringer fra praktikopholdet samt interviewet, foretaget med Michael Blomquist, at problemstillingerne i Mårumsagen ikke er enestående, men også er gældende for andre gadejordssager. 26