Uddannelsesprogram. Region Sjælland



Relaterede dokumenter
Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for AP-læger på Kirurgisk afd. BOH. Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Rollen som medicinsk ekspert - børn

Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Begrebskort: Rollen som kommunikator

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

UDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

Uddannelsesvejledning for ophold på kirurgisk afdeling RAS for Bloklæger i almen medicin.

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram

Masterplan for specialeuddannelsen i almen medicin - Videreuddannelsesregion Nord 2014

Konkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin

Introduktionsuddannelsen

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst. ved. Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Børne- og ungdomspsykiatri.

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse. H. C. Andersen Børnehospital OUH

Generisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:

Resume af forløbsprogram for depression

UDDANNELSESPROGRAM ALMEN BLOK HOVEDUDDANNELSE INTERN MEDICIN Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors. for

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

KURSUSPLAN FOR TIDLIG

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatologisk afdeling H:S Hvidovre Hospital

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd

GENEREL UDDANNELSESPLAN

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Gyn./obs. ansættelse afdeling x

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Det korte sygefravær årsagerne bag

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Pædiatri

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Praktiksteds- beskrivelse

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL

Transkript:

Uddannelsesprram Region Sjælland Almen Medicin eling, Holbæk Sygehus Maj, 2014 1

1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk) hvor så speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af den elektroniske portefølje (www.lb.net). I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske mål kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Specielle regionale forhold Den almenmedicinske uddannelse i Region Sjælland er beskrevet under www.laegeuddannelsen.dk det direkte link er: http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngrelaeger/sider/speciallaegeuddannelse-almen-praksis.aspx Her findes navne på de til enhver tid fungerende praksisuddannelseskoordinatorer ( PUK ) Yngre Almen e Uddannelseskoordinatorer ( DYNAMUer ). Under sygehusansættelserne skal uddannelseslægen have fri fra elingen møde til returdag i almen praksis. Der skal afholdes 10 returdage årligt, jævnt fordelt over året. De relevante kvalifikationskort skal udfyldes løbende medbringes i udfyldt stand på returdagene. Region Sjælland afholder et éndagsintrokursus for almen medicinske Intro- H-læger. Kurset er obligatorisk skal gennemføres én gang. Her omtales uddannelsesforhold i regionen, udarbejdelse af personlige uddannelsesplaner, ansættelsesprocedure ved H-stillinger lægevagt gennemgås. Kurset indeholder et deltageraktiverende element omkring oplysninger hjemmesider med relevans for uddannelseslæger. Region Sjælland afholder årligt 2 lokale temadage for I- H-læger samt to Regionale fælles temadage for H-læger. På temadagene møder man de andre læger, der er ansat i uddannelsesstillinger til den almenmedicinske specialelægeuddannelse. Til hver temadag er der 2-4 foredragsholdere, der i samarbejde med en lille gruppe uddannelseslæger har forberedt et spændende emne som vil blive gennemgået. Formålet med dagene er at etablere kontakt til de øvrige uddannelseslæger i området, at drøfte faglige problemstillinger samt møde den lokale PUK DYNAMU. I planlægningen forsøges at tage hensyn til, at der ikke er sammenfald med kurser i det obligatoriske specialespecifikke kursus forskningstræningen. Skulle der alligevel ske sammenfald, skal du møde til undervisning på det obligatoriske specialespecifikke kursus eller forskningstrækningen. Der gøres opmærksom på at ALLE temadage er OBLIGATORISKE uddannelseslægen skal selv sørge for at tilmelde sig. 2

I Region Sjælland tilbydes siden efterår 2012 så supervision for uddannelseslæger i fase 1, 2 i hospitalsdelen. Hver uddannelseslæge får tilbud om 10 gange supervision i en gruppe på typisk 8-12 læger. Typisk vil supervisionen foregå ved at en eller flere i gruppen fortæller om svære situationer fra hverdagen, hvorefter resten af gruppen reflekterer evt. kommer med løsningsforslag til problemet. Der er naturligvis tavshedspligt i gruppen således, at man frit kan tale om både store små problemer fra hverdagen. For at komme på venteliste til et supervisionshold kontaktes DYNAMU 2.1 Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed indhold er beskrevet i målbeskrivelsen (Målbeskrivelse på sst.dk). Dette uddannelsesprram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted varighed Hoveduddannelsen starter med i almen praksis (fase 1) efter 30 måneders hospitalsansættelse vender uddannelseslægen tilbage til samme praksis i yderligere (fase 2). Uddannelsen afsluttes med 12 måneders ansættelse i en anden praksis (fase 3). Opbygning af hospitalsdelen i Region Sjælland: Rækkefølgen af de enkelte ansættelser kan variere fra forløb til forløb. 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse 4. ansættelse 5. ansættelse eling Gynækoliskobstetrisk eling eling Psykiatrisk eling Akuteling Varighed 8 mdr. Varighed 4 mdr. Varighed 6 mdr. Varighed 6 mdr. Varighed 6mdr. 2.2 Præsentation af uddannelsens sygehusansættelser, herunder organisering af faglige funktioner læringsrammerne Afdelingsbeskrivelse Afdeling, Holbæk Sygehus Struktur produktion Holbæk Sygehus har et akut sygehus med optageområde på ca. 130.000 indbyggere. Sygehuset har ca. 350 stationære senge fordelt på 9 kliniske specialer (parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækoli/obstetrik, øjensygdomme, intern medicin, pædiatri, psykiatri anæstesi) en selvstændig Akuteling med 24 t. s observations senge. eling har til opgave at varetage intern medicinske neuroliske problemstillinger hos voksne (>15 år) borgere i den nordvestlige del af Region Sjælland. Der er pr. 01.09.2009 145 stationære 7- døgns senge fordelt på 9 stationære afsnit: kardiolisk, lungemedicinsk, nefrolisk (inklusiv hæmodialyse peritonealdialyse), endokrinolisk, gastroenterolisk, reumatolisk, geriatrisk apoplexi fase 2 intern medicinsk afsnit med dertil knyttede dagafsnit (ambulatorier). Der er ca. 10.000 indlæggelser ca. 45.000 ambulante ydelser. Afdelingen er normeret med 35 overlæger, 3 elingslæger, 3 sygehuslæger ca. 15 reservelæger. Ledelsen af eling består af en ledende overlæge en ledende sygeplejerske i 3

tæt samarbejde med de specialeansvarlige overlæger, den uddannelsesansvarlige overlæge den forskningsansvarlige overlæge. Visioner eling Holbæk Sygehus har høj standard, hvad angår patientbehandling, såvel plejesom behandlingsmæssigt. Afdelingen fremstår som et sted, hvor professionalisme er i højsædet. Er et eftertragtet uddannelsessted for såvel plejepersonale som for læger studerende. Vi har et højt niveau hvad angår efteruddannelse. Forskning er en integreret del af elingens aktiviteter er en nødvendighed for til stadighed at kunne give patienterne en tidssvarende optimal diagnosticering behandling. Vi stræber mod at være blandt de bedste inden for det intern medicinske område på akutsygehusene. Uddannelsesfunktion Afdeling Holbæk Sygehus varetager studenterundervisning for lægestuderende i 9.semester. Der er desuden tilknyttet læger i Introduktionsstillinger, læger i speciallægeuddannelse i kardioli fase 1, nefroli fase 1, lungemedicin fase 1 3, reumatoli fase 1 3 geriatri fase 1 3. Alle læger i klassificerede stillinger får tildelt en vejleder afslutter deres forløb med en elektronisk evaluering af elingen (www.evaluer.dk). Der udpeges en uddannelsesansvarlig for de yngre læger blandt lægerne i uddannelsesstillinger. Afdelingens vision om lægernes videreuddannelse er, at elingen tilstræber at være det foretrukne uddannelsessted blandt de medicinske elinger på Sjælland, hvor alle fastansætte læger fungerer som erfarne vejledere alle læger under videreuddannelsesforløb føler sig som aktive medlemmer af et arbejdshold kendetegnet ved en høj ekspertise dynamisk udvikling, en behagelig omgangstone gensidig respekt, som resulterer i et maksimalt uddannelsesudbytte et ønske om at vende tilbage for at blive at fast medlem af lægestaben. Der er etableret struktureret formal undervisning efter plan både fælles undervisning undervisning for de yngre læger. Alle bliver løbende informeret om mulighed for deltagelse i eksterne møder. Der findes på elingen instruks for deltagelse i eksterne kurser. Alle yngre læger får planlagt 1 uddannelsesdag/md., som er indført i vagtplanen. De yngre læger bliver informeret om elingens forsknings politik forskningsenhed under introduktions forløbet opfordres til at tage kontakt til den forsknings ansvarlige overlæge. Forløbs beskrivelse Læger i uddannelses forløb i Almen Medicin bliver knyttet et eller 2 stamafsnit. Vejleder funktionen varetages af senior læge/ -r på afsnittet/ - ene. Introduktionssamtale planlægges indenfor 2 (maks. 3) uger efter opstart udføres med udgangspunkt i individuel uddannelsesplan. Der tilstræbes op følgende samtale med vejleder x 1/md. Lægelige opgaver Beskrivelse af dagfunktion 08.15-08.25 Fælles morgenkonference i Konferencerum 08-4 Sidste torsdag i måneden Staffmeeting i Auditoriet Indgang L 2 Lørdag søndag vagtkonference kl. 09.00 09.30 på 09-6 08.25-08.55 Mandag fagligt indlæg Onsdag - undervisning yngre læger Hv. 2. Torsdag lægemøde: senior læger 08 4 Forum Yngre læger 04-5 Fredag orientering fra ledelsen 4

08.45-15.00 Klinisk arbejde Frokostkonference på afsnit Dagfunktion (D) består af stuegang ambulatoriefunktion. Lægerne fungerer selvstændigt i tæt samarbejde med seniorlæger. Yngre læger fremlægger patienterne fra stuegang/ambulatorium ved fælles frokost konference følger op på konferencebeslutninger efterfølgende. Der er mulighed for rådgivning i dagtiden inden for alle repræsenterede specialer på elingen/ sygehuset via specialetelefoner. Beskrivelse af vagtarbejde Vagtarbejdet fungerer på tværs af den organisatoriske specialeopdeling, således at man har vagtforpligtigelse på hele den medicinske eling. Vagtstrukturen er 2 laget. Vagterne fordeles efter rulleskema. Læger i introduktionsstilling, alment blok stilling første del af speciallægeuddannelsen fungerer (som regel) som (for) mellemvagter: Dagvagt (DV) forvagt: 8.15-15.30, weekend helligdage 09.00 15.00. Aften-nat-forvagt (AN): 15.00 08.45, weekend helligdage 15.00 09.30. Fastansatte læger læger i sidste del af speciallægeuddannelsen fungerer som bagvagter: Bagvagt (DØ): 08.15-09.00 (tilstedevagt). Ekstra bagvagt: (Sen) kl. 15. 21.00 (hverdage) Ekstra bagvagt: (W w - weekend helligdage) kl. 09.00 15.00 Læger i uddannelses forløb i Almen Medicin fungerer som mellemvagter. Man tilstræber en vagthyppighed på ca. 3 4 AN vagter/md. samme antal DV. Vagtarbejdet under AN opfatter akutte indlæggelser på hjertemedicinsk afsnit, gennemgang af ny indlagte patienter via akut modtagelsen eller overflytter fra andre elinger/hospitaler samt tilsyn af patienter på elingen efter behov hjertestopkald. Efter midnat overtager mellemvagten så tilkald i Akut Modtagelsen akutte tilsyn på andre elingen på sygehuset. Der er tilstedeværende bagvagt til rådgivning ved behov. DV funktionen omfatter ligsyn, patienttransport hjertestopkald samt stuegangs funktion. Introduktions forløb Alle nyansatte yngre læger får pr. E-mail et velkomstbrev ca. 1 md. før opstart. Det indeholder bl.a. nyttige informationer om introduktionsprram, præsentation af elingen, tjekliste for afsnits introduktion, forløbs beskrivelse under ansættelsen på elingen med navn på vejleder/ - e specialeansvarlig overlæge på det/de relevante afsnit, henvisning til vagtplanlægger uddannelsesprram/målbeskrivelse for uddannelses stillingen. Introduktionsforløbet omfatter en fælles sygehusintroduktion (2 dage), efterfulgt af introduktion på elingen efter et fastlagt prram (2 dage), introduktion på afsnit (inkl. superviseret stuegang) (1 dag), følge dagvagt efter tjekliste følge aften/nat vagt. Alle nyansatte læger gennemfører træning med simulator om basal genoplivning ved hjertestop deltager indenfor 1 md. i kursus for avanceret genoplivning. 5

3.1 Plan for udvikling godkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes godkendes er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt vurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- vurderingsstrategier. (Målbeskrivelse på sst.dk). Indholdet rækkefølgen i nedenstående checkliste er identisk med målbeskrivelsens lb. I dette prram findes anvisning på i hvilke delansættelser hvornår de enkelte mål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer metoder vælges for den enkelte ansættelse. rnes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet: CHECKLISTE Mål nummer 9 Patienten med gener fra ørerne /eller halsen Kunne håndtere patienten med symptomer fra ørerne /eller halsen. Kunne informere om høreværn hjælpemidler for nedsat hørelse. Kunne visitere behandle patienten med: Øresmerter Nedsat hørelse Propfornemmelse i øre herunder ørevoks Tinnitus Oten svimmelhed Øregangssmerte 4-6. Akut Fase 2 Fase 3 7

Kunne håndtere patienter med symptomer fra hals svælg, herunder kunne behandle visitere patienter med: Synkebesvær Halssmerter Hæshed Hævelser intumesenser på halsen Tør irritativ hoste Stridorøs vejrtrækningsbesvær. Akut Fase 2 Fase 3 10. Patienten med øjengener Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienten med akutte kroniske øjensymptomer. Kunne behandle konjunktivale gener f.eks. infektion allergi. Kunne fjerne overfladiske fremmedlegemer fra cornea behandle abrasio cornea. Kunne visitere patienter med alvorlige øjensygdomme f.eks. iritis akut glaukom. Udføre primær behandling visitation af øjensymptomer, der er en del af underlæggende systemisk sygdom. nr. 1. 4-6 Kunne diagnostisere visitere patienter med: 8

Skelen Tørre øjne Gener fra øjenomgivelser Synsforstyrrelser Langsomt prredierende synsnedsættelse. Akut Fase 2 Fase 3 11. Patienten med mundhuleeller nasalproblemer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med symptomer fra mundhulen nasale problemer. Kunne behandle/visitere patienter med: Tandproblemer Kæbeledsgener Spytsten Tunge- slimhindeforandringer Dårlig ånde Mykotisk stomatit. Erkende at systemiske sygdomme kan manifestere sig med symptomer fra mundhulen. 4-6 Kunne behandle/visitere patienter med symptomer fra næsen: Nysen Flåd Blødning Stenose 9

Smerter Snorken Søvnapnø Følger efter traumer Sår. Akut Fase 2 Fase 3 12. Graviditet, fødsel puerperium 1 af 2 Rolle: ekspert. Demonstrere indgående kendskab til den normale graviditet, fødsel, amning barselsperiode. Kunne varetage svangreprofylaktiske undersøgelser efter vejledninger herfor, herunder rådgive vejlede omkring livsstilens betydning for graviditet foster. 4-6 Kunne koordinere samarbejdet omkring den gravide med jordemoder, fødested andre relevante samarbejdspartnere. Kunne risikovurdere graviditeten, herunder informere om prænatal diagnostik, visitere agere på sygelige tilstande såvel præ- som postpartum. Kunne vurdere, rådgive foretage relevant visitation ved tidlige graviditetskomplikationer f.eks. ved blødninger, smerter eller hyperemesis. 10

. Akut Fase 2 Fase 3 Rolle: Sundhedsfremmer. 13. Patienten med udslæt Kunne håndtere patienten med hudsymptomer. Kunne skelne de harmløse forbigående hudmanifestationer fra de udrednings- behandlingskrævende symptomer hos børn voksne. Kunne håndtere de almindeligt forekommende hudlidelser. Kunne behandle/visitere kløe. Vejlede om hudpleje forebyggelse af hudlidelser. 4-6 Kunne udrede patienten iværksætte behandling eller visitere hudsymptomer, hvor symptomerne af del af underliggende systemisk sygdom, f.eks. infektionssygdomme, allergiske eller autoimmune manifestationer. 14. Patienten med allergiske symptomer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med allergi. Angive undersøgelsesprincipper for lungefunktionsundersøgelse, priktest 4-6 11

principper for tolkning af RASTtest/specifik IgE. Ud fra viden om allergiske sygdommes ætioli, patofysioli, symptomatoli forløb, kunne stille en diagnose iværksætte symptomatisk specifik behandling. Evt. viderevisitere mhp. specifik diagnose behandling.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne rådgive om kontaktallergi, herunder have opmærksomhed rettet mod arbejdsbetingede sygdomsfremkaldende forhold. 15. af informati-onsteknolo-gi i almen praksis Rolle. ekspert. Kunne anvende elektroniske patientjournalsystemer for almen praksis i forhold til: Gældende regler om journalføring Udskrivelse af recept- dosisdispensering Udfærdigelse af henvisning af system for tidsstyring af regnskabsrelevante elementer Redegøre for datasikkerhed f.eks. sikring af data i form af backup- antivirusprrammer. ledelse administration af almen praksis. 1-3 12

. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne håndtere udlægning af information om egen praksis på internettet. Rutineret kunne anvende diagnosekodning af journalnotater for at fremme høj kvalitet i patientbehandlingen. Kvalificeret kunne søge informationer om patient- sygdomsrelaterede emner fra relevante opdaterede elektroniske medier. Kende muligheden for elektronisk anvendt monitorering af behandling kvalitetsudvikling i egen praksis, herunder brugen af systematisk dataopsamling indberetninger af utilsigtede hændelser ved hjælp af tidssvarende IT-prrammer. 16. af medicotek-nisk udstyr i almen praksis Rolle: Professionel. Kunne betjene tolke almindelige medicotekniske undersøgelser i almen praksis herunder: Laboratoriemæssige måleinstrumenter Ekg Vitalrafi, herunder reversibilitetstest Tympanometri i re- Struktureret observation af en procedure (KV 4). 1-3 13

Kunne håndtere blodprøver korrekt. Have kendskab til kunne følge prram for kvalitetssikring eresultaterne. Rolle: ekspert. lation Deltage i kvalitetskontrol/godkendelse esikkerheden for et måleinstrument i den uddannelsesgivende praksis.. Akut Fase 2 Fase 3 17. Patienten med behov for forebyggen-de indsats Kunne hjælpe patienten med behov for forebyggende indsats. Kunne redegøre for de specielle forhold, der gør sig gældende for samtalen, som har fokus på livsstilsændringer, herunder at bl.a. patientens uddannelsesniveau sociale situation kan være betydende faktorer for udviklingen af helbredsproblemer. Struktureret observation af en konsultation (KV 2), minimum 2 gange. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 4-6 14

Kunne anvende medicinsk-pædagiske principper i forbindelse med rådgivning vejledning af patienter pårørende. Kunne demonstrere forståelse af patientens egne værdier, forventninger kulturelle baggrund med det formål at styrke patientens evne til egenomsorg. af systematiske refleksive optegnelser.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne udføre forebyggelseskonsultationer for primær, sekundær tertiær profylakse, herunder kunne anvende den motiverende samtale vejlede rådgive angående: Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Kost Allergi miljø, herunder arbejdsmiljø Kende til salutenetiske forhold, dvs. læren om sundhedens opståen udvikling. Kunne udføre rejseprofylaktiske konsultationer. Rolle: Sundhedsfremmer. 15

18. Forskellige kontaktform-er Kunne håndtere forskellige kommunikationsformer med patienter. Kunne håndtere telefon- e-mailkonsultationer. Kunne demonstrere, hvordan der i kommunikation rådgivning kan tages højde for henvendelsesmåden. Kunne håndtere den ændrede rollefordeling ved konsultation ved sygebesøg som følge af, at konsultationen foregår i patientens hjem. de generelle kurser (kommunikation). med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 4-6. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne inddrage betydningen af individuelle, samfundsmæssige kulturelle forholds indflydelse på læge-patient-kommunikationen samt på symptompræsentationen, herunder anvendelse af tolk. Skal desuden kunne: Opretholde adækvat kommunikation på trods af afbrydelser Prioritere mellem samtidige arbejdsopgaver Formidle prioriteringen til patienter praksispersonale Mestre omstilling i forhold til ikke-planlagte opgaver. 16

Rolle: Kommunikator.. Akut Fase 2 Fase 3 19. Patienten med smerter i muskler bindevæv Undersøge, udrede behandle patienter med smerter regionalt universelt i bevægeapparatet. Udrede, behandle visitere patienter med godartede non-inflammatoriske bevægeapparatsrelaterede lidelser. Udrede, visitere evt. behandle patienter med mulige inflammatoriske muskel/ bindevævslidelser. Kunne varetage de social- arbejdsmedicinske aspekter, betinget af kroniske smerter fra bevægeapparatet. Kunne erkende fremmende hæmmende psykosociale sociale forhold kunne styrke patientens håndteringsevne. af systematiske refleksive optegnelser. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 4-6 Kunne rådgive om behandle gener opstået efter idrætsmæssige belastninger skader. Rolle: ekspert 17

20. Patienten med ondt i ryggen Kunne behandle foretage relevant visitering af patienter med kronisk rygsmerte. Kunne foretage en rygundersøgelse agere relevant ved objektive fund, især ved alarmsymptomer. Kende symptomer objektive fund ved: Degenerativ ryglidelse herunder diskussygdomme Medfødte ryglidelser Brud Inflammatorisk ryglidelse Rygsmerter sekundære til maligne lidelser Struktureret observation af en procedure (KV 4). 4-6. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne erkende fremmende hæmmende psykosociale forhold kunne styrke patientens håndteringsevne. 21. Den lettere tilskadekomne patient Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med småtraumer skader. Iværksætte diagnostik behandling af mindre læsioner, herunder kunne: Foretage suturering, tetanusprofylakse infektionsbehandling. i re- nr. 1. 1 Godkendes på returdag i denne periode 18

Anlægge simpel ledningsblok lokal infiltrationsanalgesi. Diagnosticere skader på kar, nerver sener. Diagnosticere behandle distorsioner, mindre luksationer mindre frakturer hos voksne Diagnosticere behandle distorsioner, mindre luksationer mindre frakturer hos børn Visitere behandle brandsår lation superviseret træning i færdighedslaboratorium.. Akut Fase 2 Fase 3 22. Patienten med lipotymi Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med lipotymi. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lipotymi af f.eks. følgende årsager: Kardiovasculære Cerebrale Dehydrering Metabolisk forstyrrelse Medicinbivirkning Forgiftning Anæmi Pludseligt opstået blødning Funktionelle. nr. 1 + 2. 1 2 Godkendes på returdag i denne periode 19

Kunne iværksætte akut behandling (ilt, i.v. væske, Trendelenburg, genoplivning).. Akut Fase 2 Fase 3 23. Patienten med dyspnø Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med dyspnø. Ud fra gældende kliniske vejledninger kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med dyspnø. I udredningen kunne tage højde for pulmonale, kardiale, tromboemboliske, metaboliske, hæmatoliske psykoliske årsager til dyspnø. nr. 1 + 2. 1 2 Godkendes på returdag i denne periode 24. Patienten med abdominal smerte Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med smerter i abdomen. Kunne diagnosticere, behandle eller visitere akutte kroniske smertetilstande i maven f.eks.: Øvre gastroentestinale ulcera Colon irritabile Obstipation Stenudløste smerter fra galdeeller urinveje Psykosomatiske abdominale smertetilstande. nr. 1 + 2. 1 2 Godkendes på returdag i denne periode 20

Kunne erkende agere på symptomer forenelig med: Mekaniske tarmlidelser Inflammatoriske tarmlidelser Pancreaslidelser Abdominale karlidelser.. Akut Fase 2 Fase 3 25. Den akut syge patient Rolle. ekspert. Kunne skelne mellem akutte ikke akutte behandlingskrævende tilstande. Kunne diagnosticere foretage relevant behandling visitation ved akutte behandlingskrævende tilstande f.eks.: Svær kredsløbspåvirkning Akut myokardieinfarkt (AKS) Respirationsinsufficiens Kramper Anafylaksi Forgiftning Sepsis/meningitis Påvirket bevidsthedsniveau Apopleksi Akut metabolisk tilstand Rolle: ekspert. superviseret træning i færdighedslaboratorium. undervisning i praksis (f.eks. gennemgang af genoplivningsudstyr nr. 1 + 2. 1 2 Godkendes på returdag i denne periode 21

26. Patienten med hævet lymfeknude Kunne håndtere patienter med lymfeknudesvulst. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lymfeknudesvulst som bl.a. kan være forårsaget af: Infektionssygdomme Maligne tilstande (f.eks. lymfom, leukæmi, metastaser) Autoimmune sygdomme. procedurer ved livstruende akutte tilstande i pågældende almen praksis). 2. 2 Godkendes på returdag i denne periode. Akut Fase 2 Fase 3 27. Patienten med blod i afføringen eller afføringsændringer Rolle: ekspert. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med blod i afføringen eller afføringsændringer. Herunder at kunne informere om undersøgelser ved hyppige eller alvorlige mavetarmlidelser: Gastrointestinale infektionssygdomme Hæmorider Obstipation Lever/galdeveje/pancreas nr. 1 + 2. 1 2 Godkendes på returdag i denne periode 22

Medicinbivirkning Colon irritabile Inflammatoriske tarmsygdomme Cancer Fødemiddelintolerans Malabsorptions-sygdomme.. Akut Fase 2 Fase 3 28. Kunne vejlede om ordinere prævention Rolle: ekspert. Kunne vejlede om de enkelte metoders egenskaber brugbarhed i forhold til livsfaser med respekt for patientens grundlæggende værdier normer. Have overblik over kønssygdommenes ætioli, epidemioli samt udføre relevant vejledning, diagnostik behandling. nr. 4. 4 Godkendes på returdag i denne periode På lægens initiativ kunne indlede en dial om præventionsbehov, herunder postkoital prævention opfølgning. Kunne oplægge fjerne spiral. Have indarbejdet egne procedurer for vejledning kontrol af første gangs p-pillebrugere. 23

Have kendskab til lovgivningen omkring sterilisation kunne handle ud fra dette.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne informere om følger eventuelle bivirkninger ved sterilisation. Kunne rådgive vejlede kvinder/par, der ønsker en graviditet afbrudt. Have kendskab til lovgivningen omkring provokeret abort. Kunne håndtere ambivalens gennemføre samtaler før endelig beslutning om abort, herunder kunne diskutere fremtidig prævention. Kunne rådgive om medicinsk kirurgisk abort. Kunne gennemføre støttesamtaler efter udført abort. Kunne rådgive 15-18 årige personer i prævention abort, herunder kende regler for informeret samtykke fortrolighed for denne aldersgruppe. Rolle: Sundhedsfremmer. 24

29. Kommunikation med børnefamili-er 30. Patienten med misbrug Kunne anvende passende kommunikation, der sikrer forståelse af relevante helbredsinformationer. Kunne skabe trygge rammer i kommunikation med børnefamilier. Kunne tilpasse dialen til barnets familiens forudsætninger, herunder vurdere, hvornår barnet kan tages med på råd. Kunne vurdere kontakten mellem barn, familie læge kunne agere relevant i forhold til denne vurdering. Rolle: Kommunikator. Kunne håndtere patienter med misbrug. Redegøre for alkohol, vanedannende medicin euforiserende stoffers indvirkning på sundhed sygdom. Redegøre for differentialdiagnoser til stofmisbrug. Konsultationsskema (Struktureret observation af en konsultation (KV 2)), minimum 2 gange. Som den ene observation kan evt. observation fra nummer 7 anvendes. KV2 2 gange KV2 på?? Godkendes på returdag i denne periode. Akut Fase 2 Fase 3 Godkendes på returdag i denne periode Redegøre for årsager til misbrug. Kende de relevante behandlingstilbud, f.eks.: 25

Den motiverende samtale Lokale behandlingstilbud Behandling under internat. Akut Fase 2 Fase 3 Redegøre for specifik behandling af alkoholmisbrug, herunder afrusning, abstinensbehandling samt antabusbehandling. Kunne rådgive en patient med et misbrugsproblem udforme en behandlingskontrakt. 31. Den psykotiske patient Rolle: ekspert Kunne håndtere den psykotiske patient. Kunne diagnosticere, samt visitere eller behandle patienter med akut psykose. Kunne indgå i behandlingen af patienter med kroniske psykotiske lidelser i samarbejde med en psykiatrisk behandlingsenhed. Kunne iværksætte tvangsindlæggelse herunder overholde lovgivning udfylde attester korrekt. Rolle: ekspert. undervisning i praksis. nr. 3. 3 1-2 26

32. Det febrile barn Kunne håndtere børn med feber. Kunne behandle følgende tilstande: Øvre luftvejsinfektion Otit Tonsillit Pneumoni Gastroenterit Pseudocroup. Kunne diagnosticere behandle recidiverende infektioner langvarig feber. nr. 5. 5. Godkendes på returdag i denne periode Akut Fase 2 Fase 3 Kunne identificere symptomer på alvorlige infektionssygdomme/specielle lidelser, der kræver indlæggelse f.eks.: Ledhævelse Påvirket almentilstand Svære kardiopulmonale symptomer Nakke-ryg-stivhed Petekkier Smertetilstande Dehydrering Kunne rådgive om smitteforhold for infektionssygdomme. Kunne udføre klinisk paraklinisk undersøgelse af det febrile barn. 27

Kunne vejlede om observation, almindelige sygdomsforløb forholdsregler.. Akut Fase 2 Fase 3 33. Barnet under 3 måneder Rolle: ekspert. Kunne vurdere behandle spædbørn. Kunne foretage undersøgelse af det nyfødte barn. Kunne foretage relevant undersøgelse visitation ved akut sygdom, herunder infektionssygdomme. nr. 5. 5 Godkendes på returdag i denne periode Kunne være opmærksom på forældre barn kontakten. Kunne skelne mellem ukomplicerede behandlingskrævende hudmanifestationer. Kunne behandle hyppigt forekommende problemer f.eks. icterus, arp, trøske, bledermatit ukomplicerede navleproblemer. Kunne udrede visitere børn med fødselslæsioner medfødte misdannelser. Kende kunne tage højde for det for tidligt fødte barns specielle forhold 28

problemer.. Akut Fase 2 Fase 3 34. Barnet med afføringsproblemer Rolle: ekspert. Kunne håndtere børn med ukompliceret akut kronisk diarre, obstipation analgener, herunder: Behandle ukompliceret obstipation Behandle encoprese Behandle tilstande med akut diarre Varetage primær udredning visitation af analgener selv behandle ukomplicerede tilfælde Kunne varetage primær udredning visitation af kronisk diarre. Godkendes på returdag i denne periode 35. Barnet med urenitale symptomer Rolle: ekspert. Kunne varetage primær udredning/diagnostik/visitation af børn med vandladningsgener symptomer fra genitalia. Behandle ukomplicerede urinvejsinfektioner. Behandle inkontinens ufrivillig natlig vandladning. nr. 5. 5 Godkendes på returdag i denne periode 29

Diagnosticere visitere kroniske urinvejsinfektioner.. Akut Fase 2 Fase 3 Diagnosticere visitere retentio torsio testis. Erkende tegn på nyresygdom. Erkende visitere misdannelser i genitalia. 36. Det gentagne møde med patienten Rolle: ekspert. Kunne håndtere det gentagne møde med patienten som er: Kronisk syg Alvorligt syg/terminal Psykisk syg Kriseramt Diagnostisk uafklaret Misbruger Kunne udnytte de kommunikative kontaktmæssige fordele, der gives ved, at patienten ses over et længere forløb. Kunne støtte patienten i at inddrage dennes netværk sociale liv i behandlingen. Kunne håndtere magtesløshed, tristhed irritation, som det gentagne møde kan af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 4-6 30

udløse hos lægen, samt kunne italesætte de fordele, som det gentagne møde giver for læge patient. Kunne fastholde egne fysiske psykiske grænser i det gentagne møde med patienten.. Akut Fase 2 Fase 3 37. Eksternt samarbejde Rolle: Professionel. Kunne samarbejde med statslige, kommunale regionale myndigheder herunder institutioner medarbejdere. Kunne indgå i eksisterende samarbejdsrelationer mellem praksis, sygehusvæsen, lokale speciallæger kommunen. Kunne formulere en grundig problemorienteret henvisning informere patienten om procedurer forholdsregler. Kunne indgå respektfuldt i relevante samarbejdsrelationer anvende både skriftlig mundtlig kommunikation i det socialt-lægelige samarbejde. Dette med respekt for samarbejdspartneres faglige personlige udgangspunkt ekspertise. 4-6 31