FF NYT NO 1 APRIL 2007 NY ANDELSHAVER Nu er også Finland repræsenteret hos FF FIN 133 K Karelia har allerede landet flere gange i Skagen Nogle andelshavere forlader FF og som regel, fordi de slutter med fiskeri. Nye kommer til. En af dem er FF s nyeste andelshaver fra Finland, Kari Anttoni Kiukkonen med FIN 133 K Karelia. Kari Anttoni Kiukkonens søn Jonas er skipper ombord. Karelia er bygget i Polen i 1981, er på 568 BT, 46 m lang og 8 m bred med 2100 hk Wärtsilä dieselmotor. Det er første gang, at en finsk andelshaver ses som medlem af FF-familien. Herefter er fem nationer repræsenteret som andelshavere i FF Skagen. Karelia har tidligere været indregistreret i Sverige som GG 934 Monsun og har fisket i Marokko. Et historisk øjeblik. Næsten fuldt lastet lander FF s nyeste andelshaver, det finske fartøj, FIN 133 K Karelia i Skagen.
OMEGA-3-FISKEOLIE OG KEMOTERAPI Fiskeolie til human konsum hjælper måske kræftpatienter Kandidatstuderende og Rigshospitalet i København samarbejder med FF Skagen om det første cancerprojekt af sin art. Indtagelse af fiskeolie til human ernæring kan muligvis hjælpe kræftpatienter, som behandles med kemoterapi. Det oplyste Jørgen Ottesen i sin beretning på FF s generalforsamling i forrige måned. Det drejer sig om studerende fra Den Kongelige Veterinære og Landbohøjskole i København under Københavns Universitet, som er i gang med at undersøge den virkning, som omega-3- rig kost kan have på kræftpatienter, som behandles med kemoterapi. FF støtter projektet ved at levere olien til forsøgene og er desuden sparringspartner på den del af undersøgelsen, der knytter sig til det cellebiotekniske niveau. Forsøg på Rigshospitalet Alle praktiske forsøg gennemføres på Rigshospitalet i København. Der sættes især fokus på, om der er en positiv synergieffekt mellem at indtage en omega-3-rig kost med tilskud af fiskeolie til human konsum samtidig med, at patienter får kemoterapi. Der er i første række tale om patienter med lungecancer, da denne gruppe syge har betydelige fysiske gener. Selv mindre forandringer i positiv retning vil give disse patienter relativt store, fysiske forbedringer, forklares det. - De studerende venter sig meget af deres speciale, siger Jørgen Ottesen. De tror på en positiv effekt, hvilket selvsagt vil skærpe interessen for omega-3-fiskeolie til human ernæring. Resultatet af undersøgelsen offentliggøres sammen med de studerendes kandidatafhandling medio 2007. NY LEDER AF TEKNISK AFDELING Øget fokus på den økonomiske planlægning Thomas Rasmussen leder af en ny fælles teknisk afdeling. Der sættes øget fokus på den økonomiske planlægning, herunder rationaliseringer og fremtidige overvejelser omkring økonomiske investeringer i teknisk afdeling. Det er konsekvensen af, at tre afdelinger er slået sammen til én med Thomas Rasmussen som leder af en fælles, teknisk afdeling. De tre afdelinger, der er blevet til én, omfatter el-afdelingen, smede og kedelplads. Thomas Rasmussen: - Skagbo, ansat siden 2003 og leder for den nye tekniske afdeling. Det overordnede ansvar Thomas Rasmussen har herefter det overordnede ansvar for drift og vedligeholdelse i den fælles afdeling. Bruno Larsen er daglig leder af smedene, mens Torben Petersen fortsætter som projektleder. Baggrunden for denne justering er en tilpasning til fiskerflådens udvikling, der blandt andet begrunder en omstrukturering. Udfordringen - En af udfordringerne er at sætte fokus på vedligeholdelse af maskinparken i så god tid som mulig, forklarer Thomas Rasmussen. Det er af stor betydning i planlægningen, at vi kan informere direktionen i god tid forud for drøftelser om eventuelle nye investeringer. 3
DE FØRSTE TRE MÅNEDER Mange udenlandske bå Pæne mængder blåhvilling fra Atlanten og gode tilførsler af brisling fra Østersøen Fiskeriet i Østersøen efter brisling er kommet godt fra start i 2007, og FF har modtaget fornuftige mængder, fremgår det af markedsrapporten fra generalforsamlingen. Kvoten for blåhvilling i Atlanten er fastsat til 1,7 mio. tons mod 2,1 million tons sidste år. Skagen har modtaget blåhvilling fra mange forskellige udenlandske både, blandt andre skotske, shetlandske, norske og irske samt naturligvis fra danske både. De pæne leverancer af brisling fra Østersøen kommer først og fremmest fra svenske både. Når sæsonen for blåhvilling og brisling er slut, sætter vi vor lid til, at der fastsættes acceptable regler for den kommende sæson for tobisfiskeriet. Fornuftige priser Verdensmarkedet ser generelt fornuftigt ud, selvom markedet for fiskemel tilsyneladende er nedadgående de første to kvartaler af 2007. Flere udenlandske, moderne både end nogensinde på højt teknologisk niveau lander større og større mængder i Skagen. Her er en pæn fangst af blåhvilling fra Atlanten på vej ind i Skagen Havn fulgt af en svensk båd med brisling fra Østersøen. Til gengæld forventes der moderate stigninger i sidste halvdel af året, når højsæsonen for akvakulturen starter i sensommeren. Der er generelt tale om fornuftige priser. Peru og Chile I Peru er der indført Individuelle Omsættelige Kvoter (IOK) for industrifisk. Det har medført omfattende aktiviteter på land, blandt andet fusioner og sammenlægning af produktionskapaciteten. Pæne landinger af brisling i de første måneder af 2007 her fra den svenske båd GG 229 Bristol. For fiskeolien er priserne på et højt niveau i dollars, men dog noget vigende omregnet til danske kroner. Alligevel må vi konkludere, at markedsforholdene for vore produkter er gode. Efter et fiskestop før påsken ser det ud til, at fiskeriet er godt i gang igen med en kvote på 3 mio. tons med en mio. til hver af månederne april, maj og juni. Den meget omtalte El Nino med højere 4
de har landet i Skagen havtemperaturer har tilsyneladende ikke haft effekt på gydningen og får derfor næppe betydning for fiskeriet og markedet, som det ellers ofte har. I Chile er der indtil slutningen af marts landet omkring 550.000 tons mod 750.000 tons i 2006. Som der er tradition for, sælges hovedparten af produktionen til laksefoder på hjemmemarkedet. Chile er således ikke nogen konkurrent af betydning på eksportmarkederne, bortset fra specielle typer fiskemel som benyttes i Asien og i mindre omfang i Canada, Norge og Skotland. Mere til indfrysning I Island benyttes flere og flere mængder til indfrysning. Således er der i år fanget 300.000 tons lodde, hvoraf ikke færre end 40 pct. er anvendt til indfrysning til human konsum. De frosne lodder eksporteres udelukkende til Rusland og Japan. Meget tyder på, at en større og større del også i fremtiden benyttes til indfrysning og i mindre omfang til fiskemel og fiskeolie. Danske både, også fra Skagen, og de mange udenlandske, har allerede landet pæne mængder i år, og det går hurtigt og effektivt i en tilfredsstillende rytme. 5
FISKEOLIE TIL HUMAN ERNÆRING Nye initiativer til at opnå godkendelse Projektapparat til fremstilling af lugt og smagfri omega- 3-fiskeolie på vej. FF arbejder fortsat målrettet for at opnå officiel tilladelse til produktion og fremstilling af fiskeolie til human ernæring, således som også FF s ny formand, Jens Borup, oplyser i et interview (se side 14) Som bekendt er dette blevet muligt i kraft af en forskning og et særligt produktionsanlæg, der findes hos FF i dag. KASSETERMINALEN Skagen Fiskeriforening skal udleje kasser og paller FF s aktiviteter i Kasseterminalen afvikles Udlejning af kasser og paller skal i fremtiden varetages af Skagen Fiskeriforening. Det blev oplyst på generalforsamlingen. Derved sker udlejningen på samme måde som i andre fiskerihavne. Det er samtidig aftalt, at vask af kasser og paller i fremtiden skal finde sted i vaskeanlægget i Hirtshals, som dækker området Skagen, Hirtshals og Strandby, hvilket vil give betydelige besparelser. I det forarbejde, der er i gang for tiden, er der blandt andet fokus på fremstilling og etablering af et procesapparat til produktion af lugt og smagfrie omega- 3-fiskeolier, oplyste Jørgen Ottesen på generalforsamlingen. Efter denne nyordning kan FF koncentrere sig 100 pct. om vor hovedvirksomhed, nemlig Fiskemelsfabrikken og Handelsafdelingen, forklarede Jørgen Ottesen i sin beretning på generalforsamlingen. Mange svenske både landede brisling fra Østersøen i årets første måneder.
SKAGEN HAVN OG FISKERIET Ny fisketerminal med en ubrudt kølekæde Både industrifiskeriet og konsumfiskeriet bidrager betydeligt til Skagen Havns vækst På næsten alle områder er der en kolossal udvikling i gang på Skagen Havn, der igen har indtaget pladsen som den største danske fiskerihavn i både landede mængder og værdi. Nye faciliteter og en konstant fokus på forbedringer præger udviklingen, fremgår det af Skagen Havns årsrapport for 2006. Nye kajer og større vanddybde I oktober indledtes arbejdet med en udvidelse af havnen, der alene på land omfatter 110.000 kvm. Derudover skabes bedre landingsforhold i Østhavnen med nye kajer og 8 meters vanddybde overalt i Østbassin 1. Arbejdet ventes færdig til sommer. Disse nye faciliteter etableres i tilknytning til nybygningen til Skagen Pelagic A/S. Industrifiskeriets udvikling i landede mængder og værdi i Skagen Havn de senere 12 år. (Kilde: Skagen Havns årsrapport 2006) Men ikke nok med det Det indledende projektarbejde med etablering af nye kajer i Østbassin 2 er indledt, og her bliver der 9 meters vanddybde. Etablering af kajer og arealer i tilknytning til tørdokken er sat i gang i begyndelsen af året. Selve tørdokken indvies dette forår. Havnens nye trawltræk-areal har allerede været i funktion i ¾ år og benyttes flittigt af både virksomheder og fiskere. Den ubrudte kølekæde Fiskeriet og fiskeeksporten med alle erhverv i tilknytning til fiskeriet er en helt afgørende faktor for Skagen Havn. Her spiller både industrifiskeri og konsumfiskeri en betydelig rolle. Konsumfiskeriets udvikling i landede mængder og værdi i Skagen Havn de senere 12 år. (Kilde: Skagen Havns årsrapport 2006) Der etableres nye faciliteter til en fisketerminal i den nuværende auktionshal og samlecentral. Projektet omfatter en gennemgribende renovering af de nuværende landings og auktionsfaciliteter. Terminalen ventes klar midt på året. Fiskeriets betydning for Skagen Havn. (Kilde: Skagen Havns årsrapport 2006) Havnens faciliteter til konsumfiskeriet omfatter herefter både landing, håndtering og auktion i én ubrudt kølekæde. 7
GENERATIONSSKIFTE Min strategi har altid været, at FF skal være en selvstændig virksomhed Skipper er gået fra borde Men Jørgen Ottesen bliver i bestyrelsen to år endnu - Hvad vil du helst huskes for? Intervieweren lægger ud, og svaret lader ikke vente på sig: - For at have været med til at aflevere en sund og fremsynet virksomhed. Fiskeskipper Jørgen Ottesen har valgt at forlade posten som bestyrelsesformand for FF Skagen. Det meddelte han på generalforsamlingen i forrige måned. For, som han udtrykker det: - Der står 1940 på dåbsattesten. Han var den sidste fuldtidsarbejdende bestyrelsesformand, men er valgt for endnu to år som menigt medlem af bestyrelsen. Ny bestyrelsesformand er Jens Borup, som er formand på deltid som følge af et ændret fiskerimønster og beslutningen om, at FF afvikler fiskesortering og kasseterminal. (se interview side 14) Jørgen Ottesen har været medlem af bestyrelsen for Fiskernes Fiskeindustri FF Skagen i 34 år. Det er i mere end halvdelen af virksomhedens historie, der begyndte i 1960. Han blev andelshaver som 28-årig, da en andel kostede 15.000 kr., og valgt til bestyrelsen som 33-årig, fem år senere. Store begivenheder Tre af de betydeligste begivenheder i FF s, og dermed Jørgen Ottesens historie, er, da hele produktionen flyttede til havnen i 1973, og også, da FF overtog den værste konkurrent Superfos Nordjylland i 1985, og senest, da det blev muligt i 2005 at fremstille verdens reneste fiskeolie til human ernæring med stor bevågenhed fra minister, medier og myndigheder. Der står 1940 på dåbsattesten, og derfor synes jeg, at det er på tide at stoppe som bestyrelsesformand. Nye tider hele tiden Tiderne ændrer sig ikke noget nyt i det men for en erhvervsvirksomhed som FF Skagen med fremstilling af fiskeolie og fiskemel er udfordringerne til stadighed blevet større end i andre brancher. Det er nye tider - hele tiden, siger Jørgen Ottesen. 8
- Hver gang vi tror, at vi er færdige med en opgave, som stilles af blandt andre myndighederne, kommer der nye krav, forklarer Jørgen Ottesen. Vi bliver aldrig færdige. Der er naturligvis også krav fra kunderne, fordi markedet for dem også ændrer sig, og disse udfordringer skal vi selvfølgelig også leve op til. I sidste ende handler det om kampen om råvarerne, som er skærpet betydeligt de seneste 10 år. I det hele taget er udviklingen i vor branche blevet mere turbulent de senere år. Reelt kan vi kun planlægge to døgn ad gangen, fordi vi aldrig kender omfanget af råvarerne. I stort set alle andre brancher er det muligt at planlægge for et helt år. Det siger noget om de særlige krav i vores branche. - I det øvrige erhvervsliv fusioneres der ofte med det argument, at der skal øget styrke til for at overleve og for at imødekomme stigende nationale og internationale krav. Har du og bestyrelsen på noget tidspunkt overvejet muligheden for fusion? - Min strategi har altid været og er at FF skal være en selvstændig virksomhed. Det er ikke altid, at stort er godt. Vi skal selv bestemme. Med det synspunkt er jeg af den gamle skole. Andelstanken på vej ud? - Det diskuteres også, om andelstanken fortsat har den nødvendige styrke i et moderne erhvervsliv. Er andelstanken for FF fortsat bæredygtig efter din mening? - Andelstanken er ganske rigtig til diskussion. Den er sund og bæredygtig for sammenhold og fællesskab blandt andelshaverne som medejere. Det er der mange gode eksempler på gennem adskillige år. Men der er både fordele og ulemper. Så længe vi kan produktudvikle selv, klarer vi os. Men kravene til investeringer kan blive så store, at det er nødvendigt at finde samarbejdspartnere, f.eks. hvis produktionen af fiskeolie til human ernæring stiller for store økonomiske krav. Dermed ikke sagt, at vi bør forlade andelstanken. Den er dog under pres på nogle områder. Et eksempel er, at selvom vi er et andelsselskab, bliver vi beskattet som et aktieselskab på grund af leverancer af råvarer fra ikke-andelshavere. Derimod: Hvis vi havde fået de fleste råvarer fra andelshavere, ville vi være blevet beskattet som det, vi er et andelsselskab. Det er glædeligt, at vi siden 2000 har kunnet tiltrække så mange udenlandske andelshavere, og sidst er der også kommet en ny andelshaver fra Finland. Nye andelshavere - I det daglige trives andelstanken på alle andre områder på et sundt og bæredygtigt grundlag. Siden 2000 er der kommet nye andelshavere fra andre lande, således at fem nationer nu er repræsenteret i FF Skagen. Det et glædeligt og vidner vel om, at vi gør det rigtigt. Skibene er også blevet større og bedre, og de sejler længere for at lande større mængder fisk sammenlignet med situationen for ikke så mange år siden. - Laster med f.eks. blåhvilling kan være tre døgn undervejs. Det går ikke ud over kvaliteten med de teknologisk veludstyrede og moderne fartøjer. Det, der afgør, om skipper lander i Skagen, er pris, service og hurtig losning. På det område har FF og Skagen store styrker, og de er til gavn for både skipper, fartøj, virksomhed og Skagen som samfund. - Er kampen om råvaren så hård, som der hele tiden gives udtryk for? Andelstanken er ganske rigtig til diskussion, for den har både styrker og svagheder. - Ja, som sagt, så overlever kun den stærkeste, og det er ikke alene i Danmark, at det er sådan. Det gælder også Island, Norge, Sverige og Skotland, blandt andre. Udviklingen kræver desuden en intens rejseaktivitet. Vi rejser nu rundt til lande, som blandt andre Polen, Finland og Skotland for at aftale leverancer og måske finde nye andelshavere. For nylig har vi således fået den første finske andelshaver. Fortsættes næste side 9
i dag. De ønsker et familieliv ved siden af og moderne både på havet. Det er en god udvikling, synes jeg, men vi skal være opmærksom på også at leve op til disse ønsker. - Som formand afleverer du en af Skagens største, private virksomheder med omkring 120 medarbejdere og 1 mia. kr. i omsætning. Hvad er dine råd til din afløser som bestyrelsesformand? I dag er fiskeriet ikke et enkeltmands foretagende med både i hundred millioner kroner klassen, og derfor er det nødvendigt med en eller anden selskabsform. - De unge fiskere ønsker ikke 250 døgn på havet om året, som vi andre var nødt til, men bygger desuden på en tilværelse med familie og tid i land foruden bedre forhold ombord. Det får de, og det synes jeg, er en fornuftig udvikling. - Nu skal man jo ikke altid give råd til dem, der kommer efter en selv. Men skal jeg give et svar, må det kredse omkring vigtigheden af, at alle behandles ens. Det har jeg altid lagt vægt på. - Hvordan ser FF ud om 10 år? Fiskere før og nu - Er fiskeren som fisker og menneske en anden i dag? - Ja, helt afgjort. At fiske er ikke længere en enkeltmands opgave, bortset fra mindre hjemmebåde. De store både til hundred millioner kroner kan ikke økonomisk klares af én ejer alene, men stiller krav til en eller anden selskabsform. Også andre faktorer adskiller fortid og nutid. Tidligere var vi på havet flere end 250 døgn om året. Det vil de unge ikke - Så længe verden har brug for sunde proteiner til blandt andet opdrætslaks, så længe klarer FF sig også. Min optimisme bygger desuden på, at vi altid har haft en medarbejderstab med tro, vilje og fremdrift i et fællesskab, som er en betydelig del af denne virksomheds styrke. 10
HANDELSAFDELINGEN NORDJYLLANDS FISKERIUDVIKLING A/S Olieafdeling og butik bliver til én afdeling Tre medarbejdere stopper i Handelsafdelingen. Har medvirket til finansiering af 12 både, men ophører nu Enighed blandt alle aktionærer om det fornuftige i beslutningen For at tilpasse organisation og kapacitet er det besluttet at sammenlægge olieafdeling og butik. Birger Larsen bliver daglig leder af den ny, fælles afdeling, og Claus Pedersen bliver souschef. I den forbindelse stopper tre medarbejdere i Handelsafdelingen. Det er håbet med denne omlægning, at Handelsafdelingen også i fremtiden vil vise sig levedygtig. En af de væsentlige forudsætninger er medlemmernes opbakning, forklares det i beretningen fra generalforsamlingen. Efter seks år som selvstændigt selskab ophører generationsskifteselskabet Fiskeriudvikling A/S. Nordjyllands FF tog i sin tid initiativ til selskabet og er hovedaktionær, men således som fiskerimønstret har udviklet sig, er det ikke meningsfuldt at fortsætte. Det var der enighed om på selskabets generalforsamling i januar. På FF s generalforsamling i marts, oplyste Jørgen Ottesen, at begrundelsen dels er den nye fiskeriaftale og dels selskabets kapitalgrundlag. Det matcher ikke den fremtidige finansiering med større og større kapitaltunge enheder i dansk fiskeri. Samtidig afvikles Fiskeribanken, og finansieringen af den danske fiskeflåde vil i stigende omfang blive en ren bankopgave. Bestyrelsen for Nordjyllands Fiskeriudvikling A/S besluttede derfor at indstille til FF s generalforsamling, at selskabet likvideres som et solvent selskab med advokat Jens Stadum, Skagen, som likvidator. Likvidationen forventes afsluttet inden sommer, hvor alle aktionærer får tilbagebetalt den indskudte aktiekapital i niveau kurs 116. En fornuftig indsats Formanden for Nordjyllands Fiskeriudvikling A/S, direktør Ole Jørgensen, Aalborg, gav i sin beretning i januar udtryk for, at bestyrelsen trods alt føler, at den har spillet en rolle i de forløbne seks år. - Vi har medvirket til finansiering af 12 fartøjer og ydet 20 lån til uddannelsen af unge, der har gennemgået skipperuddannelsen på Skagen Skipperskole, sagde han. 11
GENERALFORSAMLINGEN Bestyrelsen (med en enkelt ændring) og den administrerende direktør ved generalforsamlingen 2007. Fra venstre mod højre, Erik Lundholm, Skagen, der gled ud af bestyrelsen og erstattet af Erik Rasmussen, Skagen, der ikke var til stede. Dernæst Peter Grønbech, Skagen, Arne T. Madsen, Strandby, Henrik Sørensen, Skagen, Jens Borup, Skagen, der er ny formand for bestyrelsen, Sven Bach, Skagen, Jens Winther Pedersen, Skagen, Jørgen Ottesen, der valgte at træde tilbage som formand, men er valgt de næste to år til bestyrelsen, Anker Nielsen, Hirtshals og administrerende direktør Morten Broberg. Fremgang på 27.000 tons råvarer i 2006 Jørgen Ottesens sidste beretning som formand De samlede tilførsler af råvarer var 386.000 tons i 2006 mod 359.000 tons i 2005, oplyste Jørgen Ottesen på generalforsamlingen i forrige måned. Det er en fremgang på 27.000 tons. Gennemsnitsprisen i 2006 var på 1.08 kr. pr. kg., hvor den i 2005 var 74 øre. I de første tre måneder af 2007 er der tilført 120.000 tons mod 160.000 tons i samme periode året før. Tilfredsstillende 2006 betegnes samlet set som tilfredsstillende, fremgår det af beretnin- Den sidste beretning fra Jørgen Ottesen som formand. 12
gen. De sidste 2 mio. kr. fra henlæggelsen i 1998 udbetales nu. Certifikater FF har også i 2006 været til eksamen hos Det Norske Veritas, og samtlige certifikater indenfor kvalitet, miljø og energi er fornyet. Selskabsform Jørgen Ottesen rejste dernæst spørgsmålet, om den selskabsform, som FF bygger på i dag, også i fremtiden vil være den rigtige. - Vi kan læse i dagspressen, at den samme debat foregår i andre andelsselskaber, blandt andet på slagterier, mejerier og selskaber i øvrigt med direkte eller indirekte tilknytning til landbruget. - Vi har bedt vor advokat undersøge FF s situation som virksomhed set i dette perspektiv, og vi vender tilbage, når der er mere konkret at oplyse. Det ny losseanlæg Vi har gennemført den sidste prøvelosning med det ny losseanlæg, og vi skal nu blive enige med lastfolkene om en ny aftale. Blomster fra Morten Broberg til den afgående formand, Jørgen Ottesen, der har været medlem i 34 år i FF s bestyrelse, hvilket er i mere end halvdelen af FF s historie som virksomhed, der begyndte i 1960. Miljøsagen - Jeg nævnte på medlemsmødet i december, at vi havde en sag kørende med Nordjyllands Amt om udledning af spildevand fra fabrikken. Efter at amterne er nedlagt, er sagen overgået til Miljøstyrelsen, som vi endnu ikke har hørt fra. Vi forventer en løsning inden årets udgang. Min sidste beretning Jørgen Ottesen sluttede: - Denne beretning er min sidste som formand for bestyrelsen i Fiskernes Fiskeindustri AmbA. Hvem der bliver min efterfølger, tages der stilling til på det konstituerende møde efter generalforsamlingen. Afhængig af udfaldet er det planen, at Jens Borup bliver min efterfølger som formand. Det er aftalt, at jobbet i fremtiden bliver en deltidsstilling. Til slut: Tak til andelshavere, leverandører, medarbejdere, bestyrelse og direktion samt øvrige samarbejdspartnere for den tid, jeg har været formand. Generalforsamlingen valgte nyt bestyrelsesmedlem, Erik Rasmussen, Skagen, ejer af S 433, Gitte Torben. Erik Lundholm gled ud af bestyrelsen. 13
GENERATIONSSKIFTE Viljen til at ville skaber evnen til at kunne. Kursen ligger fast Fiskeskipper Jens Borup valgt som ny bestyrelsesformand - Hvordan får det omgivende samfund at mærke, at FF har fået ny bestyrelsesformand? Fiskeskipper Jens Borup tænker sig om et kort øjeblik. Svaret kommer kort og præcist: - Jeg vil bidrage til, at FF fortsat udvikler sig på det hidtidige grundlag, men samtidig søger nye veje. - Hvilke, f.eks.? - En anderledes udnyttelse af færdigprodukter, og her tænker jeg på fiskeolie til human ernæring. Vi kan lave et super produkt med det anlæg, som efter flere års forarbejde blev indviet for 1½ år siden af Fødevareministeren. Nu skal der sættes fokus på at opnå den dispensation, som der er grundlag for at få, således at denne produktion kan sættes i gang. 14
Viljen til at ville Der står 1955 på Jens Borups dåbsattest. Han er skipper på SH 2 Starholm II med 75 pct., mens 25 pct. er overtaget af hans bedstemand som led i et glidende generationsskifte. Det er tanken, at Jens Borup vil slutte med aktivt fiskeri efter at være blevet formand for FF s bestyrelse. På spørgsmålet om hans livssyn er svaret, at: Viljen til at ville, skaber evnen til at kunne. Borup afløser Jørgen Ottesen som formand. (se interview side 8) I modsætning til Ottesen, der var fuldtidsarbejdende formand, er Jens Borup formand på deltid. - Hvorfor denne forskel? - Den skyldes udviklingen i fiskeriet. Tidligere kunne der være f.eks. 70 landinger indenfor kort tid, hvor formanden var bindeleddet en slags buffer mellem andelshaver og direktion. Nu er der langt færre landinger med meget større fartøjer, så der er ingen grund til, at en formand sidder på sit kontor og venter. I dag ved vi et døgn i forvejen eller mere, hvilken båd eller hvilke både, der er på vej, og kan derfor planlægge bedre. Samtidig er det besluttet, at vi ville afvikle fiskesortering og kasseterminal. Det er i den forbindelse et fornuftigt signal at sende, at FF på alle områder skal tilpasse sig den udvikling, der er i gang indenfor fiskeriet og det samlede fiskerimønster. Det betyder, at der ikke skal være større bemanding end nødvendig, understreger Jens Borup og tilføjer: - Uanset, at jeg på papiret er formand på deltid, så er jeg i hoved og hjerte formand døgnet rundt året rundt. Det er der ingen forskel på. De største udfordringer - Hvor ser du de største udfordringer for FF? - Det umiddelbare svar er at skaffe flere råvarer. På den anden side kan jeg ikke Udnyttelse af fiskeolie til human ernæring er et af de store aktiver, som FF skal udnytte, så snart det er muligt. se, hvorfra de skal komme. Derfor drejer det sig om at fastholde den mængde råvarer, vi har i dag, og tilpasse virksomhedens organisation til denne størrelse. Øvelsen består dernæst i at nå frem til en højere pris. I det perspektiv er FF godt rustet, fordi vi har alle de internationale certificeringer, der lægges mærke til, og også er nødvendige i dag. På det punkt har FF gennem årene set fremad og er på forkant af udviklingen. Fremsynet - Det er også i stigende omfang kundens krav, at fiskeriets bæredygtighed og andre kvaliteter er til stede, og de krav skal vi fortsat leve op til, ellers kan vi ikke sælge på verdensmarkedet. Husk på, at vi eksporterer til flere end 60 lande. I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at fremhæve FF s fremsyn, f.eks. da FF tog initiativ til dioxinrensning af de fangster, der kunne have for meget dioxin i sig fra bestemte fangstområder. Vi blev i stand til at rense langt mere end EU s krav. Denne fokus på at se fremad vil vi naturligvis følge fortsat. - Kan det komme på tale at forlade FF s status som andelsvirksomhed, hvis udviklingen peger i en anden retning? Der er jo til stadighed diskussioner i også denne branche, om nødvendigheden af fusioner og tættere samarbejde med andre. - Et samarbejde med andre aktører er altid en mulighed, men kun når det er til gavn for andelshaverne og dermed for virksomheden. Det vil altid være et ufravigeligt krav. Fortsættes næste side 15
og det er et stærkt signal til den unge fisker, der vil drive fiskeriet som forretning. Fiskeriet er ikke mere et kultursocialt foretagende, som nogle vistnok mente for ikke så mange år siden. Det var som om, at jo flere, der hørte til den gruppe, jo mere kunne man lide i fællesskab. Vi er kommet igennem denne udvikling, og en del kolleger har måttet forlade fiskeriet. - Til gengæld kan noget kan tyde på, at der i dag er flere glade fiskere og flere glade andelshavere i FF end for 15 år siden. Vi har langt om længe tilpasset den samlede danske fiskerflåde til den mængde fisk, der må fanges. FF om 10 år - Hvordan ser FF ud om 10 år i dit objektiv? Vi er kommet igennem en vanskelig udvikling, og mange kolleger har måttet forlade fiskeriet. I dag tyder det på, at der er flere glade fiskere og andelshavere, end vi har set længe. Det skyldes efter min opfattelse en langt mere fornuftig fiskeripolitik, hvor fiskerflåden er tilpasset den mængde fisk, der må fanges. - Der ligger stadig en fuld funktionsdygtig fiskemelsfabrik på Skagen Havn. FF er forsat en betydende international virksomhed og med flere nye produkter, således som virksomheden altid har evnet at være på forkant af udviklingen. Den unge fisker - Flere udenlandske både end nogensinde lander hos FF, og der er flere udenlandske andelshavere end nogensinde. Skyldes det, efter din mening, at det er blevet umuligt for unge, danske fiskere at erhverve eget fartøj med de kolossale krav til finansiering? - Nej, det er bestemt ikke umuligt. Det er endda i høj grad muligt, mener jeg. Jeg startede som fisker i 1970. Da jeg fik eget skib i 1980, var kravet til finansiering omkring 3 mio. kr. Nu er kravet et langt større millionbeløb. - Hvilken ung fisker klarer så store beløb? - Det drejer sig om princippet, nemlig om at være veluddannet og købe sig ind med 10 pct. i en båd til at begynde med, dernæst at nå op på 50 pct. måske mere og samtidig tage en ny mand med, der dernæst investerer 10 pct. Det er desuden lige så vigtigt, at man samler en besætning med forskellige kompetencer også på motorsiden - og naturligvis kan en form for selskab komme på tale. Det afgørende er, at man ikke lader sig skræmme på forhånd. Et fornuftigt valg kan være en kombineret konsum-industribåd. Industrifisk og IOK - Støtter EU s og dansk fiskeripolitik efter din opfattelse de unge fiskere? - Ja. Det har ikke set så godt ud i mange år. Vi fik Individuelle Omsættelige Kvoter (IOK) i 2002 på sild og makrel, og nu på alle andre arter, bortset fra industrifisk. Dem forventer vi at få IOK på i 2008, Selvom jeg er formand på deltid, er jeg formand på fuld tid i både hoved og hjerte. 16
FÅ MERE AT VIDE Modtag EU s tidsskrift om Fiskeri og akvakultur gratis Udgives på dansk og alle andre sprog i EU-lande med fiskeri og akvakultur Fem gange om året udgiver Generaldirektoratet for Fiskeri og Maritime Anliggender i Eu- ropa-kommissionen bladet Fis- keri og akvakultur i Europa. I dette blad på 12-16 sider fem gange om året får du fingeren på pulsen om, hvad der rører sig politisk blandt EU-landene i fiskeriet og akvakulturen og om, hvad der er i vente politisk. Med andre ord: Se ind i fremtiden. På dit eget sprog Du er altså på forkant af udviklingen, når du læser dette blad og du kan få det gratis på lige netop det sprog, du ønsker. Derfor kan fiskere fra de fem lande, der er andelshavere i FF Skagen, få bladet på deres eget sprog. Du skal blot udfylde kuponen og huske at krydse af i det felt, der angiver det ønskede sprog og så sende den med post eller pr. fax.. Som sagt er bladet gratis. En af freelance journalisterne ved Fiskeri og akvakultur i Europa er også medlem af FF-NYT s redaktion, Claus Jacobsen, der gerne modtager forslag til artikler fra Danmark og de øvrige nordiske lande. Fiskeri og akvakultur i Europa udkommer fem gange om året, og du kan få det tilsendt gratis. Klip kuponen ud og husk at krydse af i feltet på hvilket sprog du gratis ønsker at modtage EU s tidsskrift Fiskeri og akvakultur Sæt X i DA, hvis du ønsker en dansk udgave, og i SV for en svensk, eller et af de andre sprog. Send denne kupon med brev til følgende adresse: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Fiskeri og Maritime Anliggender Kontoret for kommunikation og information Rue de la Loi, 200 B-1049 Bruxelles eller fax til (+32) 2 299 30 40 E-post: fisheries-magazine@ec.europa.eu Jeg ønsker gratis at modtage tidskriftet Fiskeri og akvakultur i Europa (fem numre årligt) på: Antal eksemplarer: Efternavn: Fornavn: Firma/titel: Gade: Nummer: PO Boks: Postnummer: By: Land: Publikationskontoret Publications.europa.eu Tlf.: E-post: Fax:
DET GRØNNE REGNSKAB Miljøet har gavn af en bedre planlægning af produktionen Stigende råvaremængde, men færre udgifter til el og mindre behov for rensning for dioxin Der er en stigning i mængden af råvarer på 7,6 pct. i 2006 i forhold til 2005, men forbruget af el pr. ton råvarer er faldet. Det fremgår af det officielle grønne regnskab, som FF ifølge gældende lovgivning udarbejder år for år. Årsagen til et mindre elforbrug skyldes dels en bedre planlægning af produktionen samt, at den store mængde fiskeolie i 2005, der skulle renses for dioxin, ikke havde samme omfang i 2006. FF s Miljø og energipolitik Det er FF s erklærede mål at fremstå som en miljø og energibevidst virksomhed, som aktivt arbejder med at nedbringe miljøbelastningerne fra virksomhedens drift. Således formuleres det overordnede mål i Det Grønne Regnskab, hvor det blandt andet fremhæves, at: FF via sit kvalitetsafregningssystem fortsat har fokus på at højne kvaliteten af landede industrifisk og fiskeafskær for at opnå den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne og i tilknytning hertil en minimering af miljøpåvirkningerne fra driften. Det hedder ligeledes, at FF i kraft af den interne uddannelse og træning arbejder for at fremme energi og miljøbevidstheden blandt medarbejderne og således også sikre den nødvendige kompetence hos den enkelte medarbejder. Samtidig foretages miljø og energimæssige vurderinger af konsekvenserne i forbindelse med nye investeringer eller ved større omlægninger af driften. Som følge af denne politik overvåges driften løbende for dels at fastholde og dels at styrke yderligere forbedringer af miljøet. I forbindelse hermed kommunikerer FF åbent med alle interesserede, herunder myndigheder, kunder, leverandører og medier omkring disse spørgsmål. Massebalancen for 2006 i diagram fra Det Grønne Regnskab. 18
SWE-DAN SEAFOOD Vurdering af friskhed gennem TVN, måned for måned, i 2006. Den friske råvare Et vigtigt mål for råvarens friskhed og dermed for fastsættelse af kvalitet og afregningspris er TVN (Total Flygtigt Kvælstof). Denne model, der sætter fokus på kvaliteten overfor den enkelte leverandør og andelshaver, synliggøres med udsendelse af TVN-kurver, der dokumenterer periodens resultat. Intervallet mellem udsendelse af TVN-kurver afstemmes i forhold til det aktuelle fiskerimønster. Kravet til reduktion af kvælstof ved udledning af spildevand er et centralt spørgsmål, der vil blive sat yderligere fokus på i løbet af 2007. De gældende tilladelser gælder foreløbig til 29. oktober, og en endelig afgørelse om krav og tilladelser ventes afgjort af Miljøklagenævnet til efteråret. Kvalitet, miljø, energi og økologisk fiskemel FF Skagen er certificeret med de højst opnåelige internationale standarder: DS/EN ISO 9001 (kvalitet) DS/EN ISO 14001 (miljø) DS 2403 (energi) DS 2730 (HACCP/GMP+) samt Soil Association Organic standards and regulation (EEC) No. 2092/91 for produktion og leverance af økologisk fiskemel. Forbrug af råvarer i 2005 sammenlignet med 2006. Overskud for andet år i træk Det går bedre i Sverige Efter en vanskelig start er der nu for andet år i træk overskud, om end beskedent, i Swe-Dan Seafood, som FF Skagen ejer sammen med virksomheden Svensk Vestkystfisk. Resultatet for 2006 viser et overskud på 735.000 svenske kroner efter afskrivninger, blev det oplyst på FF s generalforsamling. DE NYE TIDER Farvel til Fiskesorteringen Blev lukket i oktober Det formelle farvel til Fiskesorteringen og FF s engagement i denne del af virksomheden skete på medlemsmødet i december sidste år. Her blev det oplyst, at lukningen er sket uden de store problemer. Alt inventar er solgt. Det gælder også bygningen, som blev overtaget af den nye ejer 1. april. 19
Synspunkt Fremsynet forandring Strukturen i dansk fiskeri har igennem de seneste fem år ændret sig væsentligt. Der er indført IOK og andre strukturelle ændringer, som har betydet en konsolidering af fiskerettighederne på færre skibe. Dette har således medført en væsentlig reduktion af den danske fiskerflåde. Endvidere lever vi en globaliseret forretningsverden, hvor kravene til os som virksomhed er blevet udvidet betydeligt. Samtidig sker der hele tiden yderligere forandringer, som vi også skal forholde os til. I den forbindelse agerer vi i henhold til ovennævnte og har truffet nogle omsiggribende beslutninger, der vil skabe forandring i hele virksomheden i de kommende år. Vi har i oktober 2006 lukket vor fi skesortering på basis af den omstrukturering, der har fundet sted i det demersale fi skeri. Den tidligere sorteringsbygning er afhændet til købere, som vil skabe nye aktiviteter i de samme lokaliteter. Endvidere er vi i færd med at afhænde vor kasserterminal til Skagen Fiskeriforening, der dermed overtager en rolle, som andre fi skeriforeninger varetager i øvrige danske havne. Vi har således afhændet de servicevirksomheder, som er nært knyttet til konsumfi skeriet. Men forandringerne hos FF stopper ikke her. 1. maj sammenlægges vor Handels afdeling, der beskæftiger sig med handel af de produkter, som bruges ombord på fi skerbådene, sammen med vor olieafdeling. Denne sammenlægning medfører en reduktion på omkostningssiden, idet nog le medarbejdere kan gå på pension. Det vil samtidig give en række positive synergi effekter, idet begge afdelinger herefter sammen kan koordinere servi - ce ringen af de skibe, der anløber Skagen Havn. I vort hovedforretningsområde Fiskemelsfabrikken - har vi ligeledes valgt at sammenlægge nogle afdelinger. Her bliver tre afdelinger til én. Der er tale om smede, el-afdelingen og kedelpladsen. De er nu blevet til Teknisk afdeling. Budgetterne fra de tidligere afdelinger er lagt sammen og centraliseret hos vor nye tekniske chef, som omtalt andetsteds i dette FF Nyt. Denne forenkling medfører en mere rationel styring af den daglige tekniske drift af virksomheden og giver et klart og veldokumenteret grundlag for nyinvesteringer. Slutteligt vil der inden 1. maj ske den forandring, at vi hos FF får ny bestyrelsesformand, nemlig fi skeskipper Jens Borup. Jens afl øser Jørgen Ottesen efter 9 år på posten. Jørgen har tjent FF og fi skeriet i mange år. Det er en begivenhedsrig epoke, som slutter med Jørgen, og en ny kan begynde med Jens. Der vil udover personskiftet også rent praktisk ske det, at Jens Borup bliver formand på deltid. Dermed ikke være sagt at jobbet ikke vil blive veludført, men arbejdsbetingelserne til dette hverv er også ændret med de nye fi skerimønstre, og det har vi valgt at tage bestik af. Der er således skabt mange forandringer hos FF igennem de seneste 12 måneder. Sådanne forandringer kan til tider skabe usikkerhed i en organisation, hvilket er helt naturligt. Der er tale om fremsynede forandringer, som vil give os bedre tid til at arbejde med udviklingen af vore kerneforretningsområder og samtidig bidrage til at sikre råvarer fra nær og fjern til fremtidig nytte og gavn for FF og dens ejere. Adm. direktør Morten Broberg FF NYT udgives af FF Skagen Redaktionsudvalg: Morten Broberg, Claus Jacobsen, Jørgen Ottesen, Poul R. Poulsen og Peter Sandfeld. Foto: Bo Hellum FF-NYT kan også læses på hjemmesiden: www.ffskagen.dk Find FF-NYT under: Om FF, hvor også tidligere udgaver findes. Tryk: Skagen Bogtrykkeri.