Lønredegørelse
Lønredegørelse for Frederiksberg Kommune Formålet med lønredegørelsen er at skabe overblik over den faktiske lønudvikling således, at udviklingen kan indgå i de årlige drøftelser af lønpolitikken. Grundlaget for Frederiksberg Kommunes overordnede lønpolitik er at sikre åbenhed og dialog om løndannelsen. Lønredegørelsen dækker 3 overenskomstperioder, OK 2011, OK 2013 og OK 2015, hvor sidstnævnte er indgået for en 3-årig periode med virkning pr. 1. april 2015. Lønredegørelsen indeholder lønstatistikker, som dokumenterer den faktiske lønudvikling for de enkelte overenskomster- og faggrupper i kommunen fra maj 2011 til maj. Tallene i lønredegørelsen er som udgangspunkt hentet fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) 1. Der indgår udelukkende kommunalt ansat personale i statistikkerne, da det kun er muligt at få data for enkelte af de selvejende institutioner. Udtrækkene er afgrænset til månedslønnet personale eksklusive elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte. Der anvendes som udgangspunkt medarbejdernes bruttoløn 2 eksklusive overarbejdsbetaling. Lønredegørelsen følger denne disposition: 1. Sammenfatning 2. Antal ansatte i Frederiksberg Kommune 3. Personaleomsætning 4. Aldersfordeling 5. Beskæftigelsesgrad (fuldtid/deltid) 6. Aftalt lønudvikling 7. Lønudvikling 8. Lønniveau 9. Fordeling af løn på grundløn og centralt /decentralt aftalte midler 10. Datagrundlag 1 Vedrørende antal ansatte og bruttolønsudgifter pr. 1.000 indbyggere er anvendt tal fra Social- og Indenrigsministeriets nøgletal og Danmarks Statistiks Statistikbank. 2 Bruttoløn er den samlede løn (grundløn, tillæg, genetillæg og pension/fiktiv pension for tjenestemænd). 2
1. Sammenfatning perioden 2015 Antallet af medarbejdere er faldet med knapt 100 medarbejdere fra 2015 til. Frederiksberg Kommune anvender ca.18% færre fuldtidsstillinger pr. 1000 indbyggere end Kommuner i regionen og Hele landet. Frederiksberg Kommunes bruttolønudgift pr. 1000 indbyggere er 4 mio. kr. (13%) lavere end Kommuner i regionen og 3,3 mio. kr. (11%) lavere end Hele landet. Personaleomsætningen i Frederiksberg Kommune er på 18,9%. Omsætningen ligger på niveau med Kommuner i regionen 18,5%. Hele landet er personaleomsætningen 15,8%. Gennemsnitsalderen i Frederiksberg Kommune er 44,3 år mod 45,2 år i resten af Kommuner i regionen, og 45,9 år i Hele landet. Andelen af fuldtidsbeskæftigede er 62% i Frederiksberg Kommune, mod 57% i Kommuner i regionen og 54% i Hele landet. Lønudviklingen i Frederiksberg Kommune ligger på 1,8%, hvilket er 0,1%-point lavere end lønudviklingen i Kommuner i regionen. Ligelønsgabet mellem mænd og kvinder var ved opgørelsen for 2015 på 1.966 kr.. Ved denne opgørelse er forskellen på 1.288 kr. Lokalt aftalte tillæg udgør aktuelt 7,8% af lønnen mod 8,3% sidste år. Det er 0,1%-point lavere end Kommuner i regionen og noget højere end Hele landet. 2. Antal ansatte i Frederiksberg Kommune Der var i Frederiksberg Kommune ansat 4.459 årsværk/fuldtidsstillinger i maj 3 svarende til 4.902 ansatte personer på månedsløn (ekskl. selvejende institutioner). Personalet er fordelt på 41 overenskomstområder, hvoraf der på 16 var under 10 årsværk ansat. Der er 11 overenskomster med mere end 100 ansatte, og de udgør 89% af personalet. Blandt disse er der indbygget en forskellig grad af anciennitetsstigninger i 10 af overenskomsterne. Det vil sige, at der på de store overenskomstområder i kommunen kan være stigninger, som kommer automatisk uden, at lederen aktivt forhandler dem. Anciennitetsændringer vil også kunne medføre et fald i gennemsnitslønnen som følge af personaleskift, hvor fx personale med høj anciennitet erstattes med nyuddannede. 3 Derudover er der 321,3 årsværk vedr. elever og 199,2 årsværk vedr. timelønnede. 3
Figur 2.1 Udvikling i antal ansatte Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger 5.000,0 4.800,0 4.600,0 4.400,0 4.200,0 4.000,0 3.800,0 3.600,0 3.400,0 2011 2012 2013 2014 2015 Frederiksberg 4.223,8 4.213,4 4.216,9 4.471,0 4.532,7 4.459,2 Som det fremgår af figur 2.1, er antallet af fuldtidsstillinger i Frederiksberg Kommune steget fra 4.223,8 stillinger i maj 2011 til 4.459,2 stillinger i maj, svarende til en stigning på 235,4 stillinger. Figur 2.2 Udvikling i antal ansatte, indekseret Udvikling i antal ansatte 2011 til Indeks 125,0 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 75,0 2011 2012 2013 2014 2015 Frederiksberg 100,0 99,8 99,8 105,9 107,3 105,6 Kommuner i regionen 100,0 98,7 98,2 100,1 101,2 99,1 Hele Landet 100,0 97,7 96,7 97,5 98,0 97,6 Tabel 2.1 Antal indbyggere 1. januar 2011 2012 2013 2014 2015 Frederiksberg 98.782 100.215 102.029 102.717 103.192 Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal 4
Tabel 2.2 Antal indbyggere 1. januar, indekseret 2011 2012 2013 2014 2015 Frederiksberg 100,0 101,5 103,3 104,0 104,5 Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Som det fremgår af figur 2.2, tabel 2.1 og 2.2, følger udviklingen i antallet af medarbejdere nogenlunde udviklingen i antallet af indbyggere, som forklarer en del af den demografisk afhængige stigning, der er sket i antallet af medarbejdere. Tabel 2.3 Udvikling i antal ansatte, på overenskomstområder (med mere end 100 ansatte) Overenskomst 2011 2012 2013 2014 2015 2011 til Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 598,0 616,1 622,8 669,8 666,8 684,5 86,5 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 652,4 651,4 684,7 706,3 702,2 670,3 17,9 Administration og it mv. 505,3 501,9 486,2 505,8 508,6 546,8 41,5 Social- og sundhedspersonale 518,7 484,1 474,4 500,2 500,5 503,9-14,9 Akademikere 279,6 301,3 299,1 330,2 352,9 350,6 71,1 Syge- og sundhedspersonale - basis 222,6 238,8 238,6 278,1 306,3 315,0 92,4 Pædagogmedhj. og pæd. ass. 330,5 313,9 311,1 320,1 307,7 287,2-43,3 Socialrådg./socialformidlere 141,9 153,5 153,4 173,0 187,6 205,2 63,3 Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 130,5 131,1 133,4 159,4 186,4 190,5 60,0 Specialarbejdere mv. 133,4 134,1 141,4 127,5 119,1 120,1-13,3 Teknisk Service 102,4 95,4 94,0 106,8 104,7 108,4 6,0 Frederiksberg Kommune i alt 4.223,8 4.213,4 4.216,9 4.471,0 4.532,7 4.459,2 235,4 Stigningen i antal ansatte er eksempelvis sket ved konverteringer fra timelønsansættelse til fastansættelse, hvilket typisk er sket indenfor pædagogmedhjælperområdet, ansatte ved plejehjem og tidligere svømmehalsansatte vikarer. Herudover har demografien (vækstkommune) haft betydning eksempelvis ved flere lærere i folkeskolen. Socialtilsynet blev i 2014 placeret i Frederiksberg Kommune, hvilket forklarer en del af stigningen i antallet af socialrådgivere og socialformidlere, mv. Dette bekræftes af tabel 2.3, hvoraf også udviklingen i antallet af medarbejdere på de øvrige store overenskomstområder fremgår. Fra 2015 til falder antallet af medarbejdere, hvilket hovedsageligt skal tilskrives, at Frederiksberg Kommune har endvidere afleveret personale til Hovedstadens Beredskab (HOBER) per 1. januar samt den demografiske udvikling. 5
Figur 2.3 Antal fuldtidsstillinger pr. 1.000 indbyggere i 2015 Fuldtidsstillinger pr. 1.000 indbyggere i 2015 Antal 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 58,5 71,8 72,2 Frederiksberg Kommuner i regionen Hele Landet Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Som det kan ses af figur 2.3, havde Frederiksberg Kommune et lavere antal fuldtidsstillinger pr. 1.000 indbyggere end både Kommuner i regionen og Hele landet. Kommuner i regionen under et ligger en smule lavere end Hele landet, mens Frederiksberg Kommune ligger væsentlig lavere. Forskellen mellem Frederiksberg Kommune og Kommuner i regionen udgør 13,3 ansatte pr. 1.000 indbyggere, og forskellen i forhold til hele landet udgør 13,7 ansatte pr. 1.000 indbyggere. Frederiksberg Kommune anvendte dermed i 2015 18,5% færre ansatte pr. 1.000 indbyggere end Kommuner i regionen generelle niveau, og 18,9% færre end Hele landet. Der er flere faktorer af betydning herfor, eksempelvis Frederiksberg Kommunes udliciteringsgrad, gennemførte effektiviseringer, borgernes behov for ydelser samt andelen af selvejende institutioner. Tabel 2.4 Udvikling i antal fuldtidsstillinger pr. 1.000 indbyggere 2011 2012 2013 2014 2015 Frederiksberg 60,8 60,4 56,5 57,8 58,5 Kommuner i regionen 76,8 75,3 73,2 73,0 71,8 Hele Landet 77,5 75,5 73,5 73,2 72,2 Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Der har været en generel faldende tendens i udviklingen i antal fuldtidsstillinger pr. 1.000 indbyggere fra 2011 til 2015. Faldet i antal ansatte har været forholdsvis større for Kommuner i regionen og Hele landet, men Frederiksberg Kommune har i hele perioden anvendt væsentligt færre ansatte og lå i 2015 stadig 18,9% under Hele landet. 6
Figur 2.4 Bruttolønsudgifter pr. 1.000 indbyggere Bruttolønsudgifter pr. 1.000 indbyggere i 2015 Mio. kr. 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 26,7 30,7 30,0 Frederiksberg Kommuner i regionen Hele Landet Kilde: Statistikbanken og Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Figur 2.4 viser de anvendte bruttolønsudgifter pr. 1.000 indbyggere i 2015. Som det kan ses, anvendte Frederiksberg Kommune 26,7 mio. kr., Kommuner i regionen 30,7 mio. kr. og Hele landet 30,0 mio. kr. Frederiksberg Kommune anvendte dermed 4,0 mio. kr. (13%) mindre end Kommuner i regionen og 3,3 mio. kr. (11%) mindre end Hele landet pr. 1.000 indbyggere. 3. Personaleomsætning Personaleomsætningen beregnes som antallet af personer, der forlader kommunen i pct. af det samlede antal ansatte. Dette kaldes også ekstern afgang, og der skelens ikke mellem medarbejdere, der går på pension, finder andet job eller afskediges uansøgt. Når antal personer er forskelligt fra antallet i de øvrige tabeller, skyldes det, at personaleomsætning nødvendigvis må opgøres på personniveau og ikke i fuldtidsstillinger/årsværk. Tabel 3.1 Personaleomsætning 2011 til Overenskomstområde Antal pers. maj Ekstern afgang 2011-2012 Ekstern afgang 2012-2013 Ekstern afgang 2013-2014 Ekstern afgang 2014-2015 Ekstern afgang 2015- Frederiksberg Kommune i alt 4.902 14,2% 14,1% 14,1% 16,5% 18,9% Administration og it mv. 610 12,0% 14,7% 14,6% 15,3% 12,5% Akademikere 371 17,1% 16,1% 17,2% 15,1% 17,6% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 13 5,9% 5,6% 17,6% 0,0% 14,3% Bygningskonstruktører 11 16,7% 25,0% 0,0% 0,0% 10,0% Chefer 38 23,8% 5,0% 2,4% 9,5% 5,0% Dagplejere 15 16,1% 14,3% 11,5% 18,5% 31,8% Ejendomsfunkt.,flyvepladspersonale m.fl. 16 21,1% 21,1% 17,6% 18,8% 17,6% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 200 8,0% 16,4% 15,6% 10,1% 15,2% Håndværkere og IT-supportere m.fl. 82 10,0% 6,6% 13,6% 9,3% 11,6% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 82 20,2% 14,9% 12,3% 16,9% 18,4% Ledere m.fl., undervisningsområdet 37 14,3% 2,9% 15,2% 11,8% 21,1% 7
Overenskomstområde Antal pers. maj Ekstern afgang 2011-2012 Ekstern afgang 2012-2013 Ekstern afgang 2013-2014 Ekstern afgang 2014-2015 Ekstern afgang 2015- Ledere/mellemledere v. komm. ældreomsorg 16 6,3% 0,0% 5,9% 17,6% 26,7% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 728 7,6% 12,2% 10,3% 15,3% 15,1% Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 39 27,3% 30,0% 20,0% 15,8% 18,8% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 717 17,4% 13,2% 16,2% 16,0% 20,2% Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 15 10,0% 0,0% 0,0% 0,0% 16,7% Pædagogisk uddannede ledere 60 6,3% 3,2% 6,3% 14,5% 3,4% Pædagogmedhj. og pæd. ass. 335 30,7% 26,4% 25,9% 31,5% 29,3% Social- og sundhedspersonale 603 13,5% 14,8% 10,6% 16,8% 18,8% Socialrådg./socialformidlere 212 8,7% 15,7% 13,8% 20,8% 14,6% Specialarbejdere mv. 122 7,5% 3,0% 12,6% 6,9% 4,1% Syge- og sundhedspers., ledere 43 6,4% 12,5% 21,7% 16,3% 19,0% Syge- og sundhedspersonale - basis 354 13,8% 15,0% 13,0% 13,9% 18,3% Tandlæger 16 16,7% 0,0% 7,1% 13,3% 28,6% Teknisk Service 127 8,3% 9,8% 8,0% 18,0% 13,7% Som det kan ses af tabel 3.1, har personaleomsætningen for Frederiksberg Kommune i perioden 2011 til 2014 har været på 14,2%, 14,1% og 14,1%, mens 2014 til har været 16,5% og 18,9%. Personaleomsætningen er højest fra 2015 til hvoraf en andel (ca. 2-3%-point) er begrundet i udflytning af Beredskabet til HOBER. Som det fremgår af tabellen, har der været store forskelle mellem personaleomsætningen for enkelte overenskomster. Fra 2015 til har personaleomsætningen for Pædagogisk uddannede ledere været 3,4% mens den for Dagplejere har været 31,8%. På samme måde kan der være udsving mellem årene inden for den enkelte overenskomstgruppe, som dog er mest udtalt i mindre personalegrupper. 8
Figur 3.1 Personaleomsætning Personaleomsætning 2011 til 24,0% 20,0% 16,0% 12,0% 8,0% 4,0% 0,0% 2011 til 2012 2012 til 2013 2013 til 2014 2014 til 2015 2015 til Frederiksberg 14,2% 14,1% 14,1% 16,5% 18,9% Kommuner i regionen 13,2% 14,3% 14,0% 15,6% 18,5% Hele Landet 12,3% 13,2% 12,8% 14,1% 15,8% Der forventes normalt en højere personaleomsætning i Kommuner i regionen på grund af en øget mobilitet, som hænger sammen med såvel infrastruktur som udbuddet af stillinger generelt. Denne sammenhæng understøttes også af, at personaleomsætningen i Kommuner i regionen i sammenligningsårene generelt har ligget højere end Hele landet og på næsten samme niveau som Frederiksberg. 4. Aldersfordeling Tabel 4.1 Aldersfordeling, maj Gns. Alder Under 20 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år Over 70 år Frederiksberg 44,3 0,1% 10,9% 25,1% 28,3% 24,9% 10,4% 0,3% Kommuner i regionen 45,2 0,2% 10,6% 22,0% 27,9% 27,9% 11,2% 0,2% Hele Landet 45,9 0,2% 9,1% 20,6% 28,2% 30,3% 11,5% 0,2% Den gennemsnitlige alder for ansatte i Frederiksberg Kommune var 44,3 år i maj. Gennemsnitsalderen var dermed lidt lavere end Kommuner i regionen, som var 45,2 år, og gennemsnittet i Hele landet som var 45,9 år. Gennemsnitsalderen for månedslønnede i Frederiksberg Kommune er steget fra 43,0 år i seneste lønredegørelse (februar 2015) til 44,3 år i maj. Som det ses af tabellen har Frederiksberg Kommune en forholdsvis større andel af ansatte i aldersgrupperne fra 20 til 49 år og en mindre andel i aldersgrupperne fra 50 til 69 år. 9
Tabel 4.2 Aldersfordeling for overenskomstområder, fuldtidsstillinger Overenskomstområde Fuldtid Gns. alder Fuldt. under 20 Fuldt. 20-29 Fuldt. 30-39 Fuldt. 40-49 Fuldt. 50-59 Fuldt. 60-69 Fuldt. 70+ Frederiksberg Kommune i alt 4.459,2 44,3 0,1% 10,9% 25,1% 28,3% 24,9% 10,4% 0,3% Administration og it mv. 546,8 48,0 0,0% 7,7% 13,8% 27,0% 36,0% 14,7% 0,8% Akademikere 350,6 41,7 0,0% 7,3% 38,0% 36,2% 12,8% 5,2% 0,4% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 13,0 53,3 0,0% 0,0% 7,7% 23,1% 38,5% 23,1% 7,7% Bygningskonstruktører 10,2 50,2 0,0% 0,0% 39,1% 0,0% 29,3% 31,7% 0,0% Chefer 37,9 53,4 0,0% 0,0% 0,0% 34,3% 36,6% 29,1% 0,0% Dagplejere 15,0 52,9 0,0% 0,0% 6,7% 13,3% 60,0% 20,0% 0,0% Ejendomsfunkt.,flyvepladspersonale m.fl. 12,4 46,8 0,0% 8,0% 21,5% 24,1% 37,4% 8,0% 0,9% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 190,5 45,4 0,0% 7,7% 21,7% 31,6% 31,0% 8,0% 0,0% Håndværkere og IT-supportere m.fl. 80,2 45,5 0,0% 6,2% 18,0% 38,0% 33,3% 4,3% 0,0% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 64,6 49,4 0,6% 7,7% 11,7% 25,9% 29,4% 22,7% 1,9% Ledere m.fl., undervisningsområdet 37,0 49,3 0,0% 0,0% 21,6% 27,0% 40,5% 10,8% 0,0% Ledere/mellemledere v. komm. Ældreoms. 16,0 50,8 0,0% 6,3% 12,5% 25,0% 25,0% 31,3% 0,0% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 684,5 42,8 0,0% 6,6% 37,0% 31,5% 15,7% 8,9% 0,2% Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 24,7 39,1 0,0% 29,9% 28,9% 16,1% 21,5% 3,7% 0,0% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 670,3 40,5 0,0% 14,0% 35,7% 29,2% 16,1% 5,0% 0,1% Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 13,6 44,1 0,0% 5,9% 25,9% 42,2% 19,6% 6,3% 0,0% Pædagogisk uddannede ledere 60,0 52,4 0,0% 0,0% 6,7% 21,7% 53,3% 18,3% 0,0% Pædagogmedhj. og pæd. ass. 287,2 35,9 0,6% 41,7% 21,2% 17,3% 14,0% 5,1% 0,0% Social- og sundhedspersonale 503,9 46,8 0,2% 8,6% 18,0% 29,0% 31,3% 12,7% 0,2% Socialrådg./socialformidlere 205,2 42,5 0,0% 17,7% 26,5% 26,2% 20,4% 8,8% 0,5% Specialarbejdere mv. 120,1 50,1 0,0% 8,3% 7,7% 22,4% 47,1% 14,6% 0,0% Syge- og sundhedspers., ledere 42,7 52,1 0,0% 0,0% 9,4% 21,1% 51,2% 18,4% 0,0% Syge- og sundhedspersonale - basis 315,0 45,4 0,0% 8,2% 26,5% 25,5% 26,3% 13,6% 0,0% Tandlæger 11,6 45,2 0,0% 6,9% 33,8% 17,2% 29,2% 12,9% 0,0% Teknisk Service 108,4 49,4 0,0% 5,8% 11,4% 30,1% 34,6% 17,2% 0,9% Blandt de store personalegrupper ligger gennemsnitsalderen tæt på det kommunale gennemsnit på 44,3 år. Dog er pædagogmedhjælpere og pædagogisk assistenter 8,4 år yngre, hvilket primært skyldes pædagogmedhjælperne, der udgør 90% af gruppen, og som separat har en gennemsnitsalder på 35,0 år. Ledergrupperne har generelt en højere gennemsnitsalder. Det samme gælder for Arbejds-, vej- og gartnerformænd, dagplejere, Bygningskonstruktører og Specialarbejdere. Disse grupper har alle en gennemsnitsalder på 50 år eller derover. Ses på andelen af ansatte over 60 år ses, at Bygningskonstruktører (31,7%), Ledere/mellemledere v. komm. ældreoms. (31,3%) og Arbejds-, vej- og gartnerformænd (30,8%) alle har over 30% af personalet som er over 60 år. På de store overenskomstområder med mere end 100 ansatte har grupperne Teknisk Service (18,1%), Administration og it mv. (15,5%), Syge- og sundhedspersonale - basis (13,6%), Specialarbejdere mv. (14,6%) og Social- og sundhedspersonale (12,9%) alle en større andel af personale over 60 år end kommunens gennemsnit på 10,7%. Der er 478 ansatte, som er 60 år eller derover, svarende til 10,7% af de ansatte. 10
5. Beskæftigelsesgrad (fuld/deltid) Tabel 5.1 Beskæftigelsesgrad i procent Andel fuld tid Andel deltid Gns.arb.tid alle Gns.arb.tid deltid Frederiksberg 62% 38% 33,9 28,6 Kommuner i regionen 57% 43% 33,2 28,3 Hele Landet 54% 46% 33,3 28,9 Af tabel 5.1 kan ses at 38% af det månedslønnede personale er deltidsansatte svarende til 1.841 personer. Denne andel er steget fra 33% i seneste lønredegørelse. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for alle ansatte er steget svagt fra 33,8 timer til 33,9 timer, og for deltidsansatte er timetallet faldet fra 28,1 timer til 28,6 timer ugentligt. Næsten halvdelen (47%) af de deltidsansatte er ansat på 32 timer eller derover, hvilket er svagt stigende. Det ses endvidere af tabellen at Frederiksberg Kommune har en mindre andel af deltidsansatte både set i forhold til Kommuner i regionen og til Hele landet. Frederiksberg Kommune følger deltidsdirektivet, hvilket betyder, at der er ved ledige arbejdstimer, tilbydes deltidsansatte at gå op i tid, såfremt de ønsker det, og de er kvalificerede hertil. 6. Aftalt lønudvikling Ved overenskomsterne OK 2011, OK 2013 og OK 2015 er aftalt en samlet lønudvikling på 9,64% for perioden 1. april 2011 til 31. marts 2018. Heraf vedrører stigninger på i alt 6,53% perioden 1. april 2011 til 1. april, som er perioden, der indgår i denne lønredegørelse. I stigningen indgår generelle lønstigninger, reguleringsordning og organisationsforhandlinger. Tabel 6.1 Aftalte lønstigninger 1/4-2011 til 31/3- Pct. 1/1-2012 1/10-2012 1/4-2013 1/10-2013 1/1-2014 1/10-2014 1/4-2015 1/10-2015 1/1-1/4- I alt Aftalte lønstigninger 2,01 0,15 0,50 0,12 0,75 0,63 0,99 0,46 0,50 0,42 6,53 Kilde: KL Tabel 6.1 viser de aftalte lønstigninger i perioden fra 1. april 2011 til 1. april. Hertil kommer lønglidningen også kaldet reststigning 4 - som overordnet set er vurderet til ikke at have nogen betydning i perioden, men for de enkelte kommuner/overenskomster kan den være såvel positiv som negativ. For eksempel vil det blive dyrere, hvis personaleomsætningen er høj, og stillinger besættes med mere erfarent/specialiseret personale. Erstattes de derimod med helt nyuddannede personale, vil det blive billigere. 4 Lønstigninger på baggrund af anciennitetsløn, garantiløn, og personaleomsætning. 11
12
Ved en lav personaleomsætning på områder med en stor andel af de ansatte på overenskomster med anciennitetsstigninger vil disse kunne medføre stigninger og tynge lønbudgettet. Ser man på den aftalte lønudvikling i perioden april 2011 til april, er den, inklusive reguleringsordning og privatlønsværn, aftalt til at udgøre 6,53%. Dette bør dog kun anvendes som en gennemsnitlig rettesnor pga. lønglidningen og engangsudbetalinger 5. Engangsudgifter kan være alt fra udbetaling af ferie, til engangstillæg, typisk i forbindelse med en ekstraordinær indsats. 7. Lønudvikling Tabel 7.1 Lønudvikling 2011 til 2011-2012 2012-2013 2013-2014 2014-2015 2015-2011- Frederiksberg 2,3% 0,4% 1,4% 2,1% 1,8% 7,9% Kommuner i regionen 2,0% 0,0% 1,9% 1,6% 1,9% 7,4% Hele Landet 2,2% 0,0% 2,0% 1,8% 1,7% 7,6% Tabel 7.1 viser lønudviklingen for ansatte i Frederiksberg Kommune, sammenlignet med Kommuner i regionen og Hele landet, i perioden 2011 til. Det fremgår ligeledes af tabel 7.1 at den samlede lønudvikling i perioden fra 2011 til har været 7,9% for Frederiksberg Kommune, 7,4% for Kommuner i regionen og 7,6% for Hele landet. Det kan endvidere ses, at udviklingen ikke er jævnt fordelt over perioden, og at den forløber forskelligt for Frederiksberg Kommune, Kommuner i regionen og hele landet, men samlet set ligger på nogenlunde ens niveau. Lønudviklingen fra 2015 til var 0,1 %-point mindre i Frederiksberg Kommune end i Kommuner i regionen, hvilket er med til at indsnævre forskellen på lønniveauet mellem Frederiksberg Kommune, Kommuner i regionen og på Hele landet. Tabel 7.2 Lønudvikling 2011 til fordelt på overenskomst Overenskomstområde Fuldtid maj 2011-2012 2012-2013 2013-2014 2014-2015 2015-2011- Frederiksberg Kommune i alt 4.459,2 2,3% 0,4% 1,4% 2,1% 1,8% 7,9% Administration og it mv. 546,8 1,0% 0,6% 0,5% 1,7% 0,7% 4,3% Akademikere 350,6 0,1% 1,7% 0,2% 2,8% 1,5% 6,2% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 13,0-2,8% 1,4% 5,1% 2,3% 1,0% 6,7% Bygningskonstruktører 10,2 6,4% -0,2% 3,8% -0,3% -1,9% 7,6% Chefer 37,9 2,9% -0,9% 1,0% 2,1% 2,6% 7,7% Dagplejere 15,0 0,0% 0,1% 1,4% 3,2% 0,2% 4,7% Ejendomsfunkt.,flyvepladspersonale m.fl. 12,4-0,8% 4,7% 1,3% 2,0% 0,5% 7,6% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 190,5 2,8% -0,3% 2,1% 0,9% 1,0% 6,3% Håndværkere og IT-supportere m.fl. 80,2 0,8% 0,4% 2,6% 3,2% 2,0% 9,0% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 64,6 5,2% -0,2% -0,2% 1,3% 1,5% 7,3% Ledere m.fl., undervisningsområdet 37,0-4,0% 0,9% 0,1% 1,5% 4,1% 2,3% Ledere/mellemledere v. komm. Ældreoms. 16,0 1,9% 0,4% -0,7% 1,4% -0,7% 2,0% 5 Engangsudbetalinger er med i de måneder de udbetales. KRL s data bygger på enkeltmåneder. 13
Overenskomstområde Fuldtid maj 2011-2012 2012-2013 2013-2014 2014-2015 2015-2011- Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 684,5 1,2% -0,5% 2,2% 2,5% 1,7% 7,1% Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 24,7 10,4% -0,2% -9,8% 12,5% -0,1% 11,4% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 670,3 2,7% 0,1% 1,4% 1,7% 1,4% 7,2% Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 13,6 2,4% 0,4% 1,1% 2,7% -0,9% 5,6% Pædagogisk uddannede ledere 60,0 2,5% 0,8% 2,2% 2,8% 2,8% 11,4% Pædagogmedhj. og pæd. ass. 287,2 4,1% 0,7% 2,0% 2,2% 2,1% 11,1% Social- og sundhedspersonale 503,9 3,6% 0,6% 1,0% 0,7% 1,3% 7,1% Socialrådg./socialformidlere 205,2 2,0% 1,3% 2,4% 0,7% 0,7% 7,2% Specialarbejdere mv. 120,1 0,5% 0,1% 4,3% 1,2% 1,7% 7,7% Syge- og sundhedspers., ledere 42,7-0,6% 1,2% 2,9% 6,9% -3,5% 6,6% Syge- og sundhedspersonale - basis 315,0 1,7% 1,2% -0,3% 2,1% 2,4% 7,0% Tandlæger 11,6 4,8% -2,2% 2,3% 2,3% -2,4% 4,5% Teknisk Service 108,4 3,0% 0,9% -0,7% 2,6% 3,1% 8,8% Det skal bemærkes, at tabellen tager udgangspunkt i enkeltmåneder, hvorfor stigningen skal tages med et vist forbehold, da bl.a. vakancer og udbetaling af ekstratimer i de udvalgte måneder vil have indflydelse. Lønudviklingen i tabel 7.2 viser bruttolønsudviklingen mellem overenskomstgrupper fra maj 2011 til maj. Den samlede gennemsnitlige lønudvikling fra 2011 til i Frederiksberg Kommune var på 7,9% og ligger dermed over den aftalte generelle stigning (satsstigning) på 6,53% for perioden. Forskellen mellem den generelle stigning og den opgjorte må forventes især at kunne tilskrives anciennitetsstigninger. Af tabel 7.2 ses endvidere, at den højeste lønudvikling er sket for Pædagogisk uddannede ledere, Oms.- og pæd.medhj. samt Pæd. ass. og pædagogmedhj. og pæd. ass., som har haft den højeste lønudvikling på mere end 11%. Modsat kan ses at Ledere m.fl., undervisningsområdet og Ledere/mellemledere v. komm. ældreoms. med henholdsvis 2,3% og 2,0% har haft en lønudvikling, som ligger væsentlig under kommunens generelle niveau. Det skal dog nævnes, at Ledere/mellemledere v. komm. ældreoms vedrørende ansatte i samme stilling har en lønudvikling på 8,2% (jf. tabel 7.3.), hvilket indikerer at den meget lave udvikling er trukket af nyansatte. Gruppen er samtidig forholdsvis lille og derfor mere påvirkelig ved ændringer for enkeltstillinger. For Ledere m.fl., undervisningsområdet er lønudviklingen for ansatte i samme stilling med 4,0% også lavere end gennemsnittet i kommunen. Gruppens lønniveau er dog i maj 2,3% højere end niveauet for Kommuner i regionen og 4,8% højere end niveauet på Hele landet. Forbrugerprisindekset er i perioden maj 2011 til maj gået fra indeks 96,30 til 100,50 (august 2015=100), hvilket svarer til en stigning på 4,4%. Af redegørelsen fremgår, at ansatte i Frederiksberg i gennemsnit har haft en lønstigning på 7,9% i samme periode. Der har altså været en gennemsnitlig nettogevinst i på 3,5% over den 5 årige periode. 14
Der er dog enkelte overenskomstområder, der ligger tæt på eller under de 4,4% Ledere/mellemledere ved ældreomsorg, Ledere mfl. undervisningsområdet og Administration og it mv. ligger under. Tandlæger og Dagplejere ligger lige over, mens alle andre grupper ligger 1,2% eller mere over. Tabel 7.3 Lønudvikling 2011 til fordelt på overenskomst, ansatte i samme stilling begge år Overenskomstområde Fuldtid maj 2011-2012 2012-2013 2013-2014 2014-2015 2015-2011- Frederiksberg Kommune i alt 3.520,3 2,4% 0,9% 2,4% 2,5% 2,5% 10,8% Administration og it mv. 414,0 1,1% 0,6% 2,1% 1,9% 2,3% 8,2% Akademikere 267,8 2,5% 1,7% 2,9% 3,4% 3,1% 13,7% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 12,0-0,5% 1,3% 1,9% 2,3% -0,4% 4,6% Bygningskonstruktører 9,0 9,0% 3,1% 3,8% 0,7% 2,1% 18,6% Chefer 36,9 3,8% -1,1% 1,2% 1,6% 2,2% 7,6% Dagplejere 15,0-0,2% -0,5% 1,9% 2,8% -0,5% 3,6% Ejendomsfunkt.,flyvepladspersonale m.fl. 10,3 0,2% 1,3% 2,6% 3,0% 4,3% 11,4% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 137,2 3,8% 1,5% -0,6% 2,1% 2,5% 9,3% Håndværkere og IT-supportere m.fl. 74,2 1,9% 0,4% 3,4% 1,4% 2,3% 9,4% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 52,3 4,7% 1,0% 1,1% 2,6% 2,6% 12,0% Ledere m.fl., undervisningsområdet 28,0-4,7% 0,8% 1,4% 1,9% 4,7% 4,0% Ledere/mellemledere v. komm. Ældreoms. 11,0 1,6% 2,2% 1,5% 1,6% 1,4% 8,2% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 559,1 2,0% 0,5% 2,9% 3,5% 2,4% 11,3% Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 14,1 10,3% 2,9% -3,0% 9,8% 1,7% 21,8% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 553,3 3,3% 0,8% 2,3% 2,3% 2,1% 10,8% Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 9,0 2,0% 0,4% 1,2% 2,7% 0,5% 6,8% Pædagogisk uddannede ledere 56,0 1,8% 1,0% 1,8% 2,2% 2,3% 9,0% Pædagogmedhj. og pæd. ass. 194,4 5,0% 2,1% 4,2% 4,0% 3,5% 18,8% Social- og sundhedspersonale 398,6 3,2% 1,1% 2,2% 0,9% 2,8% 10,2% Socialrådg./socialformidlere 156,1 2,2% 1,7% 2,5% 1,5% 2,8% 10,6% Specialarbejdere mv. 113,8 1,1% 1,1% 3,4% 0,6% 2,0% 8,2% Syge- og sundhedspers., ledere 30,9 2,1% 2,2% 2,3% 5,8% -2,3% 10,1% Syge- og sundhedspersonale - basis 238,2 2,4% 0,7% 2,8% 2,2% 2,7% 10,9% Tandlæger 7,5 0,6% 1,0% 1,5% 4,2% 1,6% 8,8% Teknisk Service 91,1 3,4% 0,8% 0,7% 2,7% 4,0% 11,5% Det skal vedrørende tabel 7.3 bemærkes at den samlede lønudvikling for ansatte i samme stilling, for perioden 2011 til, er opgjort ved at addere de enkelte års udvikling. Lønudviklingen for ansatte i samme stilling begge år i perioden er 10,8% og er dermed 2,9% point højere end den samlede gennemsnitlige lønudvikling. Den højere lønudvikling kan skyldes dels lønglidning 6 og dels ledelsesmæssige prioriteringer. Ved at sammenholde oplysningerne i de to tabeller (7.2 og 7.3) kan gives en indikation om, hvorvidt lønkronerne anvendes i forbindelse med rekruttering, eller om midlerne i højere grad anvendes til lønforbedringer for de allerede ansatte. 6 Lønudvikling på baggrund af anciennitetsløn, garantiløn, og personaleomsætning. 15
Forklaringen på en bedre lønudvikling for ansatte begge år i samme stilling kan dels være de indbyggede aftaler om anciennitetsbaserede stigninger eller garantiløn i flere overenskomster. Men forskellen i lønudviklingen for ansatte begge år i forhold til en generel lønudvikling kan også skyldes, at frigjorte lønmidler ikke alene er gået til rekruttering, men også anvendt til det allerede ansatte personale. For 21 af de 25 overenskomstgrupper i tabel 7.3 har lønudvikling for ansatte i samme stilling begge år været højere end den overordnede lønudvikling, hvilket indikerer, at frigjorte lønmidler har været anvendt til allerede ansatte. 16
8. Lønniveau Tabel 8.1 Lønniveau Overenskomstområde Frederiksberg Fuldtid Løn i alt Kommuner i regionen Fuldtid Løn i alt Hele Landet Fuldtid Løn i alt Frederiksberg Kommune i alt 4.459,2 37.690 107.430,1 37.189 354.639,4 36.220 Administration og it mv. 546,8 36.828 10.217,3 37.097 32.185,0 36.164 Akademikere 350,6 48.337 7.327,2 46.873 18.209,6 46.262 Arbejds-, vej- og gartnerformænd 13,0 50.358 133,6 45.475 455,9 43.404 Bygningskonstruktører 10,2 44.218 179,9 43.874 747,7 41.657 Chefer 37,9 83.071 992,2 77.170 2.742,2 77.967 Dagplejere 15,0 29.141 1.091,0 29.865 10.171,3 29.257 Ejendomsfunkt.,flyvepladspersonale m.fl. 12,4 30.200 51,9 33.091 76,8 34.272 Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 190,5 37.206 5.147,7 37.388 20.030,1 35.895 Håndværkere og IT-supportere m.fl. 80,2 37.190 776,9 36.297 1.926,0 35.409 Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 64,6 27.253 3.410,5 27.296 3.436,9 27.285 Ledere m.fl., undervisningsområdet 37,0 56.669 1.134,7 55.417 4.068,0 54.077 Ledere/mellemledere v. komm. Ældreoms. 16,0 37.997 218,8 40.854 1.133,4 41.879 Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 684,5 41.374 15.688,0 42.320 53.501,5 41.688 Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 24,7 30.202 1.608,6 31.469 6.295,7 30.125 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 670,3 34.202 14.366,3 34.304 40.999,5 33.916 Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 13,6 39.689 426,6 38.719 2.134,7 37.572 Pædagogisk uddannede ledere 60,0 50.964 1.814,6 46.966 6.009,8 45.569 Pædagogmedhj. og pæd. ass. 287,2 26.797 7.237,7 26.961 18.097,8 26.530 Social- og sundhedspersonale 503,9 32.505 15.978,2 33.315 58.738,4 32.335 Socialrådg./socialformidlere 205,2 38.788 3.000,7 37.959 12.040,6 36.934 Specialarbejdere mv. 120,1 35.415 2.289,1 33.033 7.582,7 30.775 Syge- og sundhedspers., ledere 42,7 48.791 995,8 49.685 2.794,3 47.847 Syge- og sundhedspersonale - basis 315,0 36.961 6.845,9 36.582 24.044,8 35.440 Tandlæger 11,6 56.913 301,0 56.470 887,3 56.216 Teknisk Service 108,4 31.246 2.479,0 31.783 7.334,3 30.630 Tabel 8.1 viser lønniveauet opdelt på overenskomstniveau for Frederiksberg Kommune, Kommuner i regionen og Hele landet i maj måned. Som det fremgår heraf, er Frederiksberg Kommune (37.690 kr.) på niveau med Kommuner i regionen (37.189 kr.) og Hele landet (36.220 kr.). Frederiksberg Kommunens gennemsnitlige lønniveau er dermed 501 kr., svarende til 1,3%, højere pr. måned end for Kommuner i regionen. Når Frederiksberg Kommunes lønniveau sammenlignes med lønniveauet for Kommuner i regionen forekommer større forskelle vedrørende de enkelte overenskomstområder, hvor Arbejds-, vej- og gartnerformænd er højere lønnet, mens Ejendomsfunkt.m.fl. er lavere. 17
Tabel 8.2 Lønniveau opdelt på køn og overenskomst Overenskomstområde Frederiksberg Mænd Kvinder Fuldtid Løn ialt Fuldtid Løn ialt Fuldtid Løn ialt I alt 4.459,2 37.690 1.351,5 38.587 3.107,7 37.299 Administration og it mv. 546,8 36.828 135,0 37.731 411,8 36.532 Akademikere 350,6 48.337 121,1 48.373 229,6 48.318 Chefer 37,9 83.071 22,0 87.206 15,9 77.337 Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 190,5 37.206 59,6 37.197 130,9 37.211 Håndværkere og IT-supportere m.fl. 80,2 37.190 62,2 37.984 18,0 34.445 Ledere m.fl., undervisningsområdet 37,0 56.669 21,0 57.755 16,0 55.244 Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 684,5 41.374 218,1 41.326 466,3 41.397 Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 24,7 30.202 12,9 30.763 11,8 29.590 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 670,3 34.202 175,4 34.713 494,9 34.020 Pædagogisk uddannede ledere 60,0 50.964 20,0 49.910 40,0 51.492 Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 287,2 26.797 95,3 26.516 191,9 26.936 Social- og sundhedspersonale 503,9 32.505 87,5 33.026 416,3 32.395 Socialrådg./socialformidlere 205,2 38.788 24,2 40.174 181,0 38.603 Syge- og sundhedspersonale - basis 315,0 36.961 22,4 36.162 292,6 37.022 Teknisk Service 108,4 31.246 88,7 31.283 19,8 31.081 Tabel 8.2 viser forskelle i lønniveau opdelt på overenskomstområder med mere end 10 ansatte af hvert køn. Af tabellen fremgår, at den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd i maj udgjorde 1.288 kr. svarende til 3,5%. I 2015 udgjorde forskellen 1.966 kr. i gennemsnit. Det har i perioden været opmærksomhed på ligelønsproblematikken i forbindelse med lønforhandlinger. Som det ses af tabellen, må det overvejende betegnes som ligeløn på de store overenskomstområder. Det skal bemærkes, at flere overenskomster rummer forskellige stillinger, herunder lederstillinger, hvorfor forklaringen på forskellig aflønning også skal søges her. De største forskelle i lønniveauet findes vedrørende Chefer og Håndværkere og IT-supportere m.fl. hvor mændene har højere gennemsnitsløn. På chefområdet forventes forklaringen at ligge i kønsfordelingen på de forskellige chefniveauer samt, at der er tale om forholdsvis få stillinger. For områder hvor kvinderne får den højeste løn, er det Pædagogisk uddannede ledere, der udviser den største lønforskel med 3,1% svarende til 1.582 kr. mere end mændene. Tabel 8.3 Lønniveau opdelt på køn sat i forhold til Kommuner i regionen og Hele landet I alt Mænd Kvinder Løngab Fuldtid Løn i alt Fuldtid Løn i alt Fuldtid Løn i alt Løn i alt Frederiksberg 4.459,2 37.690 1.351,5 38.587 3.107,7 37.299 1.288 Kommuner i regionen 107.430,1 37.189 28.398,0 38.367 79.032,1 36.766 1.601 Hele Landet 354.639,4 36.220 84.026,0 38.169 270.613,4 35.615 2.553 18
Tabel 8.3 viser, at Frederiksberg Kommune har et mindre løngab end Kommuner i regionen, mens i forhold til Hele landet er løngabet væsentlig mindre. Den lovbestemte ligestillingsredegørelse udarbejdes hvert andet år med frist for aflevering til ministeriet 1. november i ulige år. Den næste ligestillingsredegørelse udarbejdes i 2017. 9. Fordeling af løn på grundløn og centralt /decentralt aftalte midler Tabellerne om fordelingen af løn er opdelt således, at man følger overenskomsternes principper om, at medarbejderen indplaceres på den grundløn, feriegodtgørelse og pensionssats, som overenskomsten foreskriver. Herudover kan der mellem overenskomstens parter være indgået aftaler om centrale funktions- /kvalifikationstrin og tillæg samt genetillæg. Hertil kommer de lokale tillæg, hvorved der forstås funktions- /kvalifikationstrin og tillæg, som de lokale parter forhandler decentralt. Tabel 9.1 Fordeling af løn i pct. af samlet løn, maj Overenskomstområde Fuldtid Grundløn inkl. pension og feriegodtg. Centrale tillæg Lokale tillæg Genetillæg Frederiksberg Kommune i alt 4.459,2 86,7% 4,1% 7,8% 1,4% Administration og it mv. 546,8 91,7% 1,6% 6,6% 0,1% Akademikere 350,6 85,7% 3,3% 10,9% 0,0% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 13,0 72,6% 0,8% 26,5% 0,1% Bygningskonstruktører 10,2 81,7% 0,3% 16,6% 1,4% Chefer 37,9 77,9% 8,9% 13,2% 0,0% Dagplejere 15,0 91,8% 4,1% 4,0% 0,1% Ejendomsfunkt.,flyvepladspersonale m.fl. 12,4 87,1% 0,3% 8,8% 3,8% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 190,5 86,5% 4,0% 7,0% 2,5% Håndværkere og IT-supportere m.fl. 80,2 85,4% 1,2% 12,9% 0,5% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 64,6 90,1% 6,2% 3,0% 0,6% Ledere m.fl., undervisningsområdet 37,0 83,8% 2,3% 13,9% 0,0% Ledere/mellemledere v. komm. Ældreoms. 16,0 93,8% 1,7% 4,5% 0,0% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 684,5 84,0% 12,0% 3,9% 0,1% Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 24,7 83,7% 4,1% 4,7% 7,6% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 670,3 88,1% 0,9% 10,8% 0,2% Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 13,6 82,7% 4,0% 13,3% 0,0% Pædagogisk uddannede ledere 60,0 84,1% 1,0% 14,9% 0,0% Pædagogmedhj. og pæd. ass. 287,2 90,1% 4,8% 5,0% 0,1% Social- og sundhedspersonale 503,9 83,0% 4,7% 3,1% 9,2% Socialrådg./socialformidlere 205,2 92,0% 0,4% 7,5% 0,1% Specialarbejdere mv. 120,1 82,0% 1,3% 16,0% 0,6% Syge- og sundhedspers., ledere 42,7 87,8% 0,3% 12,0% 0,0% 19
Overenskomstområde Fuldtid Grundløn inkl. pension og feriegodtg. Centrale tillæg Lokale tillæg Genetillæg Syge- og sundhedspersonale - basis 315,0 90,5% 0,7% 6,5% 2,3% Tandlæger 11,6 80,6% 2,5% 16,9% 0,0% Teknisk Service 108,4 85,7% 1,6% 8,8% 4,0% Af tallene i tabel 9.1 kan ses, at grundløn inklusive pensionsbidrag og feriegodtgørelse overordnet set udgør i alt 86,7% af den samlede bruttoløn. Andelen varierer mellem overenskomstområderne fra 72,6% for Arbejds-, vej og gartnerformænd til 93,8% for Ledere/mellemledere v. ældreomsorg. Tillægger man de centrale tillæg for at opgøre det anvendte lokale/decentrale spillerum, udgør lønandelen samlet 90,8%, og variationen på overenskomstområderne udgør 73,4% for Arbejds-, vej og gartnerformænd og 96,3 for Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. Centralt aftalte tillæg forhandlet på organisationsniveau udgør gennemsnitligt 4,1%, hvor Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. (12%), Chefer (8%) og Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. (6,2%) har over 6% af løntillæggene forhandlet via centrale aftaler. Lokale/decentrale tillæg udgør gennemsnitligt 7,8% af lønnen i kommunen (hvilket er et fald fra 8,3% ved seneste lønredegørelse), og dækker tillæg forhandlet enten via forhåndsaftaler eller helt lokalt ude på den enkelte institution eller afdeling. Der er mellem overenskomstområderne stor forskel på andelen af lokale tillæg, med 26,58% for Arbejds-, vej og gartnerformænd og kun 3,0% for Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. Genetillæg udgør gennemsnitligt 1,4% af lønnen og er arbejdstidsrelaterede tillæg som tillæg for forskudt arbejdstid, kolonitillæg m.v. Af de større overenskomstområder er det især Social- og sundhedspersonale (9,2%) der har genetillæg. For flere overenskomster er der indgået aftale om, at genetillæg konverteres til et fast funktionslønstillæg. Tabel 9.2 Fordeling af løn sammenlignet med Kommuner i regionen og Hele landet Fuldtid Grundløn Centrale Lokale inkl. pension og tillæg tillæg Total feriegodtg. Genetillæg Frederiksberg 4.459,2 86,7% 4,1% 7,8% 1,4% Kommuner i regionen 107.430,1 85,7% 4,3% 7,9% 2,1% Hele Landet 354.639,4 86,0% 4,8% 7,0% 2,3% Af tabel 9.2 kan ses, at lønfordelingen i Frederiksberg Kommune afviger fra Hele landets fordeling ved at anvende en mindre andel til centrale tillæg og genetillæg, mens der anvendes en større andel til grundløn og lokale tillæg. Det fremgår endvidere, at afvigelsen i forhold til Kommuner i regionen især vedrører grundløn og genetillæg, hvor andelen til grundløn i Frederiksberg Kommune er højere mens andelen til genetillæg er lavere. 20
10. Datagrundlag Dataene er hentet fra Kommuners og Regioners Løndatakontor (KRL) og Social- og Indenrigsministeriets (SIM) kommunale nøgletal. Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) offentliggør på internettet forskellige lønstatistikker for kommuner og regioner. Derudover kan den enkelte kommune abonnere på en mere dybdegående statistik på lokalt niveau KRL Lokale Løndata. Frederiksberg Kommune abonnerer på samtlige måneder, som bliver udgivet elektronisk 3-4 måneder efter den enkelte lønbogføring. Opgørelsesperioderne er enkeltmåneder, og der kan derfor være specielle forhold ved lønudbetalingen, der påvirker lønniveauet. KRL renser så vidt muligt oplysningerne for efterbetalinger, men der kan ikke tages højde for: Udbetaling af éngangsbeløb Tillæg der udbetales i klumper - f.eks. en gang årligt Fejlposteringer Lønmidler anvendt til uddannelse jf. aftalerne i KTO-forlig Udtrækkene i denne redegørelse er baseret på lønoplysninger for månedslønnede ansatte eksklusiv elever, ekstraordinært ansatte og fleksjob. Ekstraordinært ansatte er defineret som ansatte i forhold til serviceloven, jobtræning, revalidering og skånejob. Det anvendte lønbegreb er bruttoløn eksklusive overarbejdsbetaling. Bruttoløn er den samlede løn (grundløn, tillæg, genetillæg og pension/fiktiv pension for tjenestemænd). I statistikkerne er det alene valgt at se på udviklingen mellem udvalgte måneder i de enkelte år, på hovedoverenskomstområder/stillingskategorier med mindst 10 ansatte. Udfærdiget: 22.09. Økonomiafdelingen/HR-afdelingen Sagsbeh: BR/MS/RFJ 21