Kasper Fuhr Christensen har stillet spørgsmål til byrådets møde den 2. februar 2015, som besvares nedenfor:

Transkript

1 Vedrørende: Notatsvar på spørgsmål fra Kasper Fuhr Christensen Sagsnavn: Spørgsmål fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, vedr. fyring af medarbejdere i kommunen og det private (møde 2. februar 2015) Sagsnummer: G Skrevet af: Økonomiafdelingen Dato: Sendes til: Byrådet Kasper Fuhr Christensen har stillet spørgsmål til byrådets møde den 2. februar 2015, som besvares nedenfor: 1) Hvad er nettonedskæringerne i regnskabet for hhv. 2011, 2012, 2013? Svar: Det vurderes, at udviklingen i serviceudgifterne i kommunen er det mest retvisende billede, når spørgsmålet skal søges besvaret. Overordnet set er kommunernes ramme for serviceudgifterne styret af de årlige økonomiaftaler som indgås mellem regeringen og KL. Definitionen af serviceudgifterne har dog ændret sig lidt over tid og derfor er det nødvendigt at foretage en række korrektioner til de tal, der kan aflæses af kommunernes regnskaber for Der har været følgende ændringer: Fra og med 2012 opgøres serviceudgifterne eksklusiv indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde. Fra og med 2013 opgøres serviceudgifterne eksklusiv kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet (funktion ) Fra og med 2013 opgøres serviceudgifterne eksklusiv huslejeindtægter vedr. ældreboliger ( ) Nedenfor er der taget udgangspunkt i den gældende definition for 2013 og tallene for 2011 og 2012 er korrigeret jf. ovenstående, så det er muligt at sammenligne. Desuden er alle tal fremskrevet til 2015 pris og lønniveau: Regnskab Regnskab Regnskab Ændring Mio. kr., 2015 PL Serviceudgifter Tallene viser en reduktion på ca. 120 mio. kr. i serviceudgifterne fra R 11 til R 13. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at det opsparede overskud på driften er steget med godt 50 mio. kr. i Det lave regnskabsresultat i 2013 kan altså delvist forklares med en øget opsparing, som anvendes de kommende år (i stedet for 2013). Med andre ord er den reelle reduktion i 1

2 serviceudgifterne (forstået som forbrugsmuligheder i aftaleenhederne m.fl.) dermed mindre end ovennævnte 120 mio. kr. Det skal desuden bemærkes at reduktionen på 120 mio. kr. ikke uden videre kan omregnes til personaletal. Reduktionen i udgifter dækker nemlig udover besparelser på løn også effektiviseringer, innovation, besparelser på øvrige områder udover løn m.m. Desuden påvirker opgaveændringer/lovændringer udviklingen i udgifterne. Fx kan nævnes overgangen til udbetaling Danmark, der reducerer antal ansatte i Randers Kommune. Sådanne reduktioner kan ikke betegnes som serviceforringelser, idet de alene skyldes en flytning af opgaver ud af kommunalt regi. Der kan tænkes en række andre opgaveændringer/lovændringer, som påvirker udgifter/antal ansatte, men indenfor de tidsmæssige rammer har det ikke været muligt at korrigere herfor. Der er heller ikke korrigeret for øvrige effekter af opgaveændringer vedtaget af Folketinget eller fastsat af ministerierne (jf. det årlige lov- og cirkulæreprogram). Som det fremgår nedenfor (se spm. 3-5) er faldet i antal fuldtidsstillinger i Randers Kommune langt mindre end det ville have været, hvis hele forskellen i serviceudgifterne skyldtes reduktioner i personalet. 2) Hvad er nettonedskæringerne i budgetterne for hhv. 2014, 2015 og 2016? Svar: Igen tages udgangspunkt i serviceudgifterne og nedenfor vises udviklingen i hele perioden både med regnskabstal og budgettal 1 Serviceudgifter Mio. kr., 2015 PL Regnskab Opr. Budget Tabellen viser at serviceudgifterne i budget 2016 (3.734 mio. kr.) er 150 mio. kr. lavere end regnskab 2011 (3.884 mio. kr.). Desuden viser tabellen, at det oprindelige budget ligger en del under selve regnskabsresultatet. Som nævnt ovenfor overføres opsparet overskud på aftaleenheder til næste år. Hvis der i de kommende år sker forbrug af opsparede midler (i stedet for yderligere opsparing) vil ovennævnte fald på 150 mio. kr. fra 2011 til 2016 bliver mindre. Det forholder sig modsat, hvis der fortsat bliver tale om yderligere opsparing. Den reelle udvikling i perioden kendes først, når regnskab 2016 er afsluttet. 1 Der er korrigeret for ufinansieret buffer. i alle budgettal. Dette gøres for at kunne sammenligne med regnskabstallene. 2

3 3) Hvordan er udviklingen i antallet af medarbejdere gået over årene 2011, 2012, 2013 og 2014? Svar: Tallene over udviklingen i antal medarbejdere (fuldtidsstillinger) trækkes fra KRL (Kommunerne og Regionernes Løndatakontor 2 ). De seneste tal er for oktober måned, hvorfor denne måned bruges i sammenligningen over årene. Udviklingen ser ud som følger: Okt 2011 Okt 2012 Okt 2013 Okt 2014 Ændring Ansatte i alt (fuldtid) 7.285, , , ,4-160,0-2% Tabellen viser, at der i perioden er foretaget en reduktion på 160 fuldtidsstillinger - svarende til en reduktion på 2%. 4) Ovenstående udvikling bedes beskrevet i forhold til overenskomstgrupper Svar: Der henvises til bilag 1 for en nærmere oversigt over udviklingen i de enkelte overenskomstgrupper. 5) Udviklingen bedes - så vidt muligt - beskrevet i forhold til overenskomstgrupper på kommunens enkelte aftaleenheder Svar: Forvaltningen råder umiddelbart ikke over oplysninger, som gør det muligt at beskrive udviklingen på overenskomstgrupper på de enkelte aftaleenheder. 6) Hvordan har udviklingen i antallet af brugere på de enkelte aftaleenheder været i årene 2011, 2012, 2013 og 2014? Svar: Forvaltningen råder ikke over oplysninger, som gør det muligt at lave en samlet opgørelse over udviklingen af brugere på alle aftaleenheder. Men i de demografimodeller hvor antal brugere indgår i modellen kan tallene umiddelbart findes frem for hele kommunen. Det drejer sig om småbørnsområdet og skoleområdet: Antal passede småbørn: foreløbige Dagplejebørn Vuggestuebørn Børnehavebørn SUM Kørslen vedrører alle månedslønnede kommunalt ansatte inkl. selvejende institutioner, dog ikke følgende områder: Affaldsterminalen, Randers Havn, Gaia Museum, Randers Kloster og Eksterne brugere. 3

4 Tabellen viser et fald på i alt 307 passede børn i perioden fra 2011 til 2014 (bemærk dog at 2014 er foreløbige tal). Antal skolebørn: Skoleår Folkeskoler Privatskoler Efterskoler I alt Antal elever 2010/ / / / / Tabellen viser en stigning fra skoleåret 2010/11 til 2011/12 og dernæst et fald. Det samlede fald i hele perioden er på 57 elever. For folkeskolerne falder elevtallet med 364 elever. Ældreområdet I demografimodellen på ældreområdet opereres ikke direkte med antal brugere, men i stedet indgår antallet af årige samt 85 årige og derover. Nedenfor vises udviklingen i disse 2 målgrupper i perioden (opgjort pr. 1/1). Det er værd at bemærke, at langt fra alle borgere i de 2 målgrupper er modtagere af hjælp fra ældreområdet (dette gælder naturligvis især gruppen af årige). Der kan således ikke umiddelbart sættes lighedstegn med nedenstående udvikling og udviklingen i udgifterne på ældreområdet. Antal pr. 1/ Tabellen viser en stigning i årige på 346 i perioden og for 85 årige og derover har stigningen været på 81 personer. 7) Forvaltningen bedes lægge AE-rådets metode til grund for en beregning af, hvor mange nedlagte arbejdspladser nedskæringspolitikken samlet set har ført til i årene 2011, 2012, 2013 og 2014 Svar I spørgsmålet henvises til rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Rapporten konkluderer bl.a. at for hver 100 offentlige ansatte afhænger 18 private job indirekte af det offentlige forbrug. Ovenstående tabeller (se svar på spm. 3-5) viser udviklingen i antal stillinger i Randers Kommune. Der er et fald på 160 fuldtidsstillinger (fra okt 2011 til okt 2014). Spørgsmålet er så om dette fald medfører et yderligere fald i antal private jobs, jf. konklusionen fra AE s undersøgelse. De nærmere beregningsforudsætninger og selve analysedesignet bag undersøgelsen er imidlertid ikke nærmere beskrevet. Desuden er der tale om en undersøgelse på landsplan, der ikke nødvendigvis passer til forholdene i Randers. Forvaltningen vurderer derfor, at 4

5 det vil være alt for usikkert at foretage konkrete beregninger for Randers på baggrund af AE s undersøgelse. 8) I forlængelse af foregående bedes forvaltningen redegøre for, hvor mange af de nedlagte jobs der er hhv. kommunale og private Svar: Se svar under spørgsmål 7. Bilag 1 ses næste side. 5

6 Bilag 1 Udviklingen i antal fordelt på de enkelte overenskomstgrupper Okt 2011 Okt 2012 Okt 2013 Okt 2014 Ændring Ialt 7.285, , , ,4-160,0-2% Akademikere, KL 252,0 260,2 265,3 259,8 7,9 3% Akademikere, Regioner 0,0 0,0 0,0 1,0 1,0 Arbejds-, vej- og gartnerformænd 7,0 4,0 4,3 2,1-4,9-71% Beredsk.pers. i basis-og mesterstill.,kl 1,0 1,0 1,0 1,0 0,0 0% Beredskabspers. i chef/lederstillinger 5,0 5,0 5,0 5,0 0,0 0% Bibliotekarer (tj.mænd) incl. ledere 10,4 10,3 8,3 7,2-3,1-30% Bygningskonstruktører 13,9 13,5 11,9 12,0-1,9-13% Chefer, KL 36,0 33,0 32,0 31,0-5,0-14% Dagplejere 291,0 269,1 239,0 218,2-72,8-25% Egu-elever, praktikaftale 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Erhvervsudd.serv.ass.-og elever,kl 18,0 14,7 15,8 12,2-5,8-32% Ernærings- og hushold.økonomer, KL 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Flyvepladspersonale 0,6 0,6 0,6 0,6 0,0 0% Forhandlingskartellets personale 7,3 6,4 7,4 10,1 2,7 38% Grafisk personale, KL 2,0 2,0 2,0 2,0 0,0 0% Handicapledsagere 8,8 8,8 8,0 8,0-0,8-9% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 298,7 333,7 315,8 299,2 0,5 0% Husassistenter, KL 120,1 122,3 123,2 115,5-4,5-4% Husassistenter, Regioner 0,0 0,0 0,0 3,0 3,0 Håndværkere m.fl., KL 36,4 38,7 45,3 46,0 9,6 26% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Journalister, KL 5,0 6,6 7,1 7,0 2,0 40% Kantineledere/rengøringsledere/-chefer 3,0 3,0 3,0 3,0 0,0 0% Kommunallæger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kontor- og It-personale mv., Regioner 0,0 0,0 0,0 2,5 2,5 Kontor- og It-personale, KL 620,2 635,8 627,4 640,8 20,6 3% Laboratorie- og miljøpersonale, KL 5,9 5,9 5,9 5,9 0,0 0% Led. værkst.pers. mv., klientv.,kl 21,8 20,9 17,8 18,8-3,0-14% Ledere m.fl., undervisningsområdet 75,0 73,0 68,0 64,0-11,0-15% Ledere/mellemledere v. komm. ældreomsorg 31,9 31,0 28,0 26,0-5,9-19% Lægesekretærer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv , ,3 988,1 979,9-67,0-6% Lærere, specialunderv. f. børn og voksne 0,0 0,0 0,0 6,0 6,0 Maritimt personale 9,0 9,0 9,0 9,0 0,0 0% Musikskoleledere 2,3 2,8 2,7 2,6 0,3 15% Musikskolelærere 17,6 15,6 15,1 15,9-1,6-9% Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL 58,1 74,9 73,2 89,9 31,8 55% Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass., Reg. 0,0 0,0 0,0 15,9 15,9 6

7 Pau-elever 104,9 127,0 111,7 103,0-1,9-2% Personale v. komm. forsyningsvirks. mv. 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Personale ved teatre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. 0,0 0,0 0,0 25,6 25,6 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 854,1 805,1 761,1 751,3-102,9-12% Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 34,7 38,8 43,9 49,6 14,9 43% Pæd. pers., særlige stillinger 1,9 2,7 5,9 5,1 3,2 172% Pædagogisk personale i dagplejeordninger 13,0 9,7 8,2 7,7-5,3-41% Pædagogisk uddannede ledere 111,9 97,1 82,1 81,3-30,6-27% Pædagogiske konsulenter 4,8 4,8 4,8 4,9 0,1 3% Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 417,0 425,0 382,1 405,9-11,1-3% Pædagogstuderende 63,6 68,5 73,0 44,1-19,6-31% Regions- og skolebetjente m.fl. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Rengøringsassistenter, KL 130,2 132,2 132,7 144,9 14,6 11% Rengøringsassistenter, Regioner 0,0 0,0 0,0 2,0 2,0 Social- og sundhedspersonale, KL 1.507, , , ,3-42,6-3% Social- og sundhedspersonale, Regioner 0,0 0,0 0,0 12,0 12,0 Socialrådg./socialformidlere, KL 174,9 184,3 191,7 202,5 27,5 16% Socialrådgivere, Regioner 0,0 0,0 0,0 1,0 1,0 Specialarbejdere mv., KL 148,2 147,3 144,5 130,0-18,2-12% Syge- og sundhedspers., ledere, KL 34,0 31,0 33,0 36,8 2,8 8% Syge- og sundhedspers., ledere, Regioner 0,0 0,0 0,0 1,0 1,0 Syge- og sundhedspersonale - basis, KL 399,0 404,4 424,3 456,9 57,9 15% Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende 0,0 0,0 0,0 2,6 2,6 Tandklinikassistenter, KL 36,7 34,2 32,8 35,7-1,1-3% Tandlæger 17,1 16,5 16,5 14,9-2,2-13% Tandplejere 9,0 8,0 8,9 9,7 0,8 9% Teknisk Service 176,3 201,5 181,7 171,9-4,4-2% Tekniske designere m.fl., KL 29,8 31,8 33,4 30,7 0,9 3% Tilsynsførende ass., forsorgshjem 6,2 5,2 4,9 5,3-0,9-14% Øvrige 5,3 3,7 2,5 1,5-3,8-71% 7