Emneindeksering af folkemusik med fokus på amerikansk folkemusik fra Appalacherne. Bachelorprojekt Af: Tobias Vestergaard Enevoldsen Danmarks Bibliotekskole Årgang 2007 26 Maj 2010 Vejleder: AnneMarie Christiansen Antal ord: 12.296
Indholdsfortegnelse Abstract...3 Indledning...4 Problemformulering...5 Metode...5 Teori... 10 Folkemusik definitioner...10 Appalachernes folkemusik beskrevet og yderligere defineret...16 Form og tekniske regler...18 Semiotiske regler...20 Adfærdsregler...22 Sociale og ideologiske regler...23 Økonomiske og juridiske regler...24 Definition af folkemusik fra Appalacherne...24 Indekseringsteori...25 Analyse... 26 Danbib De danske folke- og forskningsbibliotekers samlinger...26 Indeksering generelt...26 Emneord...28 Opsamling...30 Berea College Sound Archive...31 Indeksering generelt...31 Emneord...32 Opsamling...33 Udarbejdelse af en indekseringsvejledning... 34 Danbib og Berea Benyttelse og forbedring...34 Vigtige aspekter i Appalachernes Folkemusik...35 Indekseringsvejledningen...36 Emneanalyse og indekseringsprincipper...36 Indekseringspraksis...38 Eksemplificering 1: Antologi (Danbib)...40 Emneanalyse...40 Indeksering...40 Eksemplificering 2 og 3: Enkelte musikstykker (Berea)...41 Emneanalyse...42 Indeksering...42 Konklusion... 43 Perspektivering... 45 Litteratur... 47 Musikalske materialer og eksempler... 50 2
Bilag 1 - Ordliste... 52 Bilag 2 Pladeomslag... 54 Bilag 3 Tabel 1 - Danbib søgninger... 56 Bilag 4 Tabel 2 - Emneord i Danbib... 57 Bilag 5 Bereas emneordsliste... 58 Bilag 6 Tabel 3 - Emneord: Danbib og Berea... 59 Bilag 7 - Indekseringsvejledning til folkemusik fra Appalacherne60 Bilag 8 - Eksempel 1:... 66 Bilag 9 - Eksempel 2:... 70 Bilag 10 - Eksempel 3:... 74 Abstract I opgaven analyseres litterære definitioner af folkemusik. Disse definitioner indsnævres til en definition af folkemusik fra Appalacherne. Denne genre analyseres og konkretiseres yderligere ud fra Franco Fabbris genreregler. Derefter gennemgås og analyseres emne- indekseringen af folkemusik fra Appalacherne i Danbib og Berea College Sound Archive. Definitionerne og analyserne danner grundlag for udarbejdelse af en indekseringsvejledning til emneindeksering af folkemusik fra Appalacherne. Afslutningsvis præsenteres 3 eksemplificeringer af indekseringsvejledningens benyttelse. 3
Indledning Selvom de fleste nok har en eller anden form for ide om hvad folkemusik er, kan det i daglig tale være et uhåndgribelig begreb. Ordet kan i bogstavelig forstand lægge op til at karakterisere musik med stor folkelig appel. Men samme opfattelse kan man få af en bogstavelige fortolkning af et udtryk som populærmusik. For at musik kan blive populært, må man mene, at det ligeledes har en folkelig appel, der tiltaler flertallet. Hvis man går på biblioteket og sammenligner to musikstykker, der er betegnet som henholdsvis folkemusik og populærmusik, så vil de færreste nok sætte lighedstegn mellem de to musiktyper. Så måske skal folkemusik ikke opfattes som noget folkeligt, men i stedet betragtes som et udtryk for folk? Dvs. en etniske gruppe som f.eks. en nations eller regions befolkning. Spørgsmålet om hvad folkemusik er, vil blandt andet blive diskuteret i denne bacheloropgave. Gennem en årrække har jeg haft en stigende interesse for amerikansk folkemusik, både som udøvende musiker, lytter, entusiast og samler. F.eks. har jeg spillet banjo på en Cdudgivelse, sidder i bestyrelsen i Dansk Amerikansk Folkemusik Forening og har en musiksamling, der indeholder over 5.000 optagelser af amerikansk folkemusik. En stor del af denne interesse har manifesteret sig i udforskning af div. bibliotekers samlinger af amerikansk folkemusik. Denne gennemgang af materialer har givet mig et indtryk af en meget vekslende indeksering af folkemusik. Jeg har ofte undret mig over, om indekseringsmetoderne har været udarbejdet til specifikt at beskrive folkemusik, eller om der har været tale om genbrug af indekseringssprog og metoder fra andre musiktyper. På baggrund af disse overvejelser har jeg besluttet mig for at undersøge indekseringen af amerikansk folkemusik i et digitalt og et fysisk bibliotek. Disse undersøgelser, samt (folke)musikvidenskabelig litteratur og teorier, vil danne baggrund for udarbejdelse af en vejledning til indeksering af amerikansk folkemusik i bibliografiske repræsentationer. Det er min overbevisning, at den amerikanske folkemusik fra Appalacherne 1 er meget velegnet som undersøgelsesobjekt i denne opgave. Dette skyldes hovedsageligt musikkens tværkulturelle oprindelse gennem USA s mangfoldige immigration. Dette faktum giver mig en forhåbning om, at mine konklusioner kan overføres til andre kulturers folkemusik. Den amerikanske folkemusik har desuden også spillet en stor musikhistorisk rolle i skabelsen af populærmusikalske genrer som blues, country og rockmusik. Grænserne mellem disse genrer og den amerikanske folkemusik er derfor mere utydelige end f.eks. grænserne i forhold til den danske folkemusik, da denne musik ikke har haft den samme indflydelse på populærmusikken. Hvorledes amerikansk folkemusik fra Appalacherne defineres, og derved adskiller 1 En bjergkæde i det sydøstlige USA 4
sig fra populærmusikken, ønsker jeg ligeledes at belyse gennem denne opgave. Problemformulering Jeg har udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan skal bibliotekarer, musikudøvere eller entusiaster håndtere emneindeksering af indspilninger af folkemusik fra Appalacherne. 1. Hvordan defineres Appalachernes folkemusik? a. Hvilke karakteristika kendetegner Appalachernes folkemusik? 2. Hvilke elementer ved folkemusik fra Appalacherne skal repræsenteres for at opnå en tilfredsstillende emneindeksering? 3. Hvorledes emneindekseres musikoptagelser af Appalachernes folkemusik i eksisterende bibliotekers samlinger? 4. Hvordan kan en indekseringsvejledning for emneindeksering af Appalachernes folkemusik udarbejdes og benyttes? Metode Formålet med denne opgave er at udarbejde en vejledning til emneindeksering af folkemusik fra Appalacherne. Denne vejledning vil kunne benyttes som reference af bibliotekarer, musikere osv. Indekseringsvejledningen vil bl.a. tage stilling til: 1. Hvilke karakteristika folkemusik fra Appalacherne har og hvorledes denne musikgenre genkendes. 2. Hvorledes der foretages en emneanalyse af optagelser af denne musikgenre. 3. Hvilke elementer i musikken der skal beskrives gennem emneindekseringen. Afslutningsvis vil benyttelse af indekseringsvejledningen blive eksemplificeret. 5
Opgaven er afgrænset til at omhandle amerikansk folkemusik frem for folkemusik generelt. Dette er hovedsageligt af plads hensyn, da folkemusik ud fra et internationalt perspektiv vil blive alt for omfattende eller resultere i en meget generel analyse, der ikke behandler nationale eller regionale karakteristika. Jeg vil yderligere afgrænse opgaven til kun at omfatte amerikansk folkemusik fra Appalacherne. Min begrundelse for både mit valg af fokus på amerikansk folkemusik, og afgrænsningen til Appalachernes folkemusik, er baseret på mine egne interesser som udøvende musiker og entusiast, samt den amerikanske folkemusiks multikulturelle oprindelse. Den amerikanske folkemusik er opstået gennem en syntese af folkemusikalske stilarter, traditioner og instrumenter, fra den alsidige befolkningsgruppe landet historisk er blevet sammensat af. Heriblandt har specielt den anglosaxiske og afrikanske folkemusik spillet en stor rolle. Desuden har den amerikanske folkemusik udviklet sig til nogle af det sidste århundredes største populærmusikgenrer, som rock, blues, soul osv. Den amerikanske folkemusik er dog så alsidig og varieret, at jeg har fundet det nødvendigt at afgrænse opgaven til Appalachernes folkemusik. I dette område er der en relativ bred variation i folkemusikken. F.eks. gamle engelske uakkompagnerede ballader og banjomelodier af afrikansk oprindelse. En behandling af hele landets folkemusik vil omfatte både den mellemamerikansk inspirerede musiktradition omkring den mexicanske grænse, og den skandinavisk inspirerede folkemusik i de centralnordlige stater. En variation, jeg vurderer, vil kræve mere end den tilgængelige plads, for at blive diskuteret tilstrækkeligt i denne opgave. Indekseringsvejledningen vil ikke blive tilpasset et bestemt indekseringssprog, indekseringssystem eller søgesystem som f.eks. danmarc og Danbib. Dvs. jeg ikke vil beskæftige mig med udarbejdelse af et fuldstændigt indekseringssprog. Dette er fravalgt, da jeg ønsker min indekseringsvejledning skal være uafhængig af specifikke indekseringssprog og søgesystemer. Etablering af et fuldstændigt indekseringssprog vil desuden være for omfattende for denne opgave. Jeg vil benytte DBC s vejledning til indeksering af musik 2 som udgangspunkt til udformning af min indekseringsvejledning. Dvs. DBC s indekseringsvejledning vil blive målrettet specifikt til at omfatte emneindeksering af folkemusik fra Appalacherne. DBC s indekseringsvejledning består af 5 dele: emneanalyse, indekseringsprincipper, udformning af emneord, henvisninger og indekseringspraksis. 3 Jeg vil benytte 3 dele af DBC s indekseringsvejledning. Det drejer sig om emneanalyse 4, indekseringsprincipper 5 og indekseringspraksis 6. 2 Indeksering af musik (1998a) 3 Indeksering af musik (1998a) 4 Indeksering af musik (1998c) 6
Da min indekseringsvejledning skal være uafhængig af specifikke indekseringssprog, databaser, søgesystemer o. lign., vil jeg ikke beskæftige mig med DBC s vejledning mht. udformning af emneord og henvisninger. Dette er begrundet i, at disse dele af vejledningen er fokuseret specifikt mod emneord og henvisninger i Danbib. En af mine hensigter med indekseringsvejledningen er at skabe en mere konkret beskrivelse af, hvad der kendetegner folkemusik fra Appalacherne og derved give en guideline til, hvordan musik identificeres som værende del af denne genre. Udarbejdelse af en definition af folkemusik fra Appalacherne vil først tage udgangspunkt i en analyse af forskellige saglige definitioner af folkemusik generelt. Dvs. hvad der kendetegner folkemusik på tværs af lande, regioner og befolkningsgrupper. Disse definitioner vil blive fundet i litteratur, på hjemmesider o. lign. Jeg vil vurdere og sammenligne definitionerne, hvorefter de tilpasses til specifikt at beskrive folkemusik fra Appalacherne. Definitionen af folkemusik fra Appalacherne vil yderligt blive konkretiseret vha. en analyse af denne musikgenre baseret på musikforskeren Franco Fabbris teori om genreregler. Fabbri definerer musikgenrer som værende underlagt og afgrænset af 5 forskellige regelsæt. 7 Disse regelsæt er: 1. Formal and technical rules (Form og tekniske regler) 2. Semiotic rules (Semiotiske regler) 3. Behaviour rules (Adfærdsregler) 4. Social and ideological rules (Sociale og ideologiske regler) 5. Economical and juridical rules (Økonomiske og juridiske regler) En yderligere forklaring af Fabbris genreregler følger i teoriafsnittet. Jeg vil analysere folkemusik fra Appalacherne ud fra disse 5 regelsæt og derved skabe et billede af, hvilke karakteristika der kendetegner denne musikgenre. I forbindelse med udarbejdelse af indekseringsvejledningen vil jeg undersøge indekseringen af Appalachernes folkemusik i to eksisterende bibliotekers musiksamlinger. Dette vil blive benyttet både som inspiration og diskussion. Dvs. jeg vil finde indekseringsmetoder, emneord o. lign., der kan benyttes i min indekseringsvejledning. Desuden vil jeg påpege evt. problematisk indeksering i baserne, og diskutere hvorvidt disse er anvendelige. Jeg vil udelukkende lægge vægt 5 Indeksering af musik (1998d) 6 Indeksering af musik (1998e) 7 Fabbri, Franco (1981) 7
på indeksering af optaget musik frem for noteret musik. Det vil jeg gøre, da min erfaring er, at optagelser spiller en større rolle i udbredelsen, forståelsen og indlæring af amerikansk folkemusik end noder. Dette bla. fordi folkemusik ikke er en nedskrevet musiktradition, men bliver mundtligt overleveret. 8 Undersøgelsen vil blive gennemført i de følgende 2 bibliotekers samlinger: 1. Danbib via netpunkt (forsknings og folkebiblioteksbaserne) 9 (herefter: Danbib) i. Bibliografisk database med oversigt over materialer fra Danmarks forsknings og folkebiblioteker. 2. Berea College Sound Archive 10 (herefter: Berea) i. Samling af onlinetilgængelige materialer fra regionen omkring Berea College i Kentucky. Baserne er udvalgt pga. deres forskelligheder. De varierer fra at være bibliografiske (Danbib) til at have fuldt onlinetilgængelige optagelser (Berea). Danbib rummer antologier frem for enkelte musikstykker. Dvs. samlinger af optagelser på f.eks. Cd er og Lp er. Berea indeholder og indekserer derimod enkelte musikoptagelser. Disse optagelser er onlinetilgængelige mp3filer. Derudover indeholder Danbib ikke udelukkende musik, musikoptagelser eller folkemusik, men er tværfaglige og indeholder alle materialetyper. Berea er fagspecifik og indeholder kun musikmaterialer fra regionen omkring Berea College. Dvs. fra Kentucky eller andre stater og counties i de amerikanske Appalacher. Trods deres forskelligheder er deres emneindeksering sammenlignelig, da begge baser rummer en del relativt enkle emneord, der har til hensigt at beskrive musikkens emnemæssige indhold. F.eks. instrumentering. Online adgang til Bereas musiksamling er led i et større sammenarbejde mellem uddannelsesinstitutioner i Appalacherne. Omkring år 2000 begyndte udarbejdelsen af et fælles onlinebibliotek (Digital Library of Appalachia (DLA)), 11 der skulle rumme materialer relateret til egnens kulturarv heriblandt musik. Selvom DLA gør det muligt at afgrænse til en enkel samling (f.eks. Berea), 12 vil jeg i denne opgave benytter Bereas 8 Se teoriafsnittet : Folkemusik Definitioner. 9 Netpunkt (2009) 10 Berea College Sound Arhcive (2009) 11 Parker, Kathy (2005) 12 Digital Library of Appalachia (2003) 8
egen hjemmeside og søgefunktioner. 13 Dette vælger jeg at gøre, da søgefunktionerne ved Berea er målrettet specifikt til deres musiksamling. Desuden er Bereas egen søgefunktion målrettet deres egne indekseringsmetoder. Dvs. de f.eks. gør det muligt, at søge på de kontrollerede emneord der er benyttet i deres poster, hvilket giver et bedre overblik over, hvorledes de har valgt at indeksere. Jeg vil undersøge, hvorledes de ovenstående baser indekserer amerikansk folkemusik og Appalachernes folkemusik. Undersøgelsen vil ikke omfatte de deskriptive data men kun fokusere på emnedata. Dvs. hvilke emneord der benyttes, og evt. om disse emneord kan grupperes til at beskrive forskellige aspekter af musikken. Dette kunne være besætning, instrumentering og form. The International Council for Traditional Music (ICTM), der før 1981 hed The International Folk Music Council (IFMC), har gennem næsten hele sin eksistens haft intern konflikt mellem forskere med to forskellige opfattelser af folkemusik. Parterne i konflikten bestod af fortalere for en ældre konservativ opfattelse og fortalere for en nyere progressiv opfattelse. 14 Den konservative opfattelse af folkemusik betragter folkemusik som musik knyttet til fortiden og ikke mindst den landlige befolkning. Forskere med denne opfattelse ytrede ofte bekymring om den forsvindende folkemusik i det moderne samfund, selvom de bekræfter tilstedeværelsen af musik med tydelige rødder i folkemusik ( f.eks. bluegrass). Den progressive opfattelse forkaster teorien om folkemusik som værende forbundet udelukkende til landlige områder og som et produkt af fortiden. Denne opfattelse er mere normativ og kreativ og drager ikke en definitiv parallel mellem folkemusik og landlige områder. Her er det snarere musikken og musikernes forhold til det fysiske og kulturelle nærsamfund, der er centrale for folkemusik. 15 Dvs. noget nyere musik fra byerne kan betegnes som folkemusik. I denne opgave vil jeg hovedsageligt benytte den konservative folkemusikopfattelse. Dette er begrundet i mit ønske om at definere folkemusik, samt opretholde et relativt tydeligt skel mellem folkemusikken og andre musiktyper, som f.eks. populærmusik. Den konservative indgangsvinkel lægger i højere grad op til en sådan definition og adskillelse, da det er en ældre mere gennemgående opfattelse, der er mere tydelig og definerbar. Indeksering skal kunne samle materialer der ligner hinanden, og adskille dem der er forskellige. Denne proces vil i høj grad effektiviseres gennem brug af mere konservative sort/hvide definitioner. Den progressive opfattelse lægger op til mere flydende ukonkrete grænser mellem musiktyper. F.eks. kan 13 Berea College Sound Arhcive (2009) 14 Bohlman, Philip V. (1988) s. xiiixvi 15 Bohlman, Philip V. (1988) s. xiiixvi 9
den skabe en diskussion om, hvorvidt forskellige former for populærmusik i princippet kan betragtes som værende folkemusik. F.eks. er rapmusik ofte forbundet til storbyen og afroamerikanske befolkning. Der er ligeledes regionale former for rapmusik forbundet til forskellige regioner. F.eks. East coast og west coast. 16 Selvom rapmusik ikke nødvendigvis vil kunne betegnes som folkemusik ifølge den progressive opfattelse, så ville denne diskussion være nødvendig og ikke kunne rummes i detaljer i denne opgave. Derfor vælger jeg at benytte den konservative folkemusikopfattelse. En fuldstændig sandfærdig og objektiv behandling af folkemusik vil dog ikke blive muligt, da mit syn på musikken højst sandsynligt vil påvirke opgaven og derved vil være diskutabel. Jeg vil afrunde opgaven med en konklusion der opsummerer mine resultater. Desuden vil jeg, i et perspektiveringsafsnit, komme med kritiske overvejelser til opgaven samt kort vurdere en eventuel benyttelse af mine indekseringsmetoder i andre folkemusiktyper end den fra Appalacherne. Teori Folkemusik definitioner I udarbejdelse af en definition af Appalachernes folkemusik, vil jeg tage udgangspunkt i en sammenligning af nogle definitioner af folkemusik generelt. Dvs. folkemusik uden regional afgrænsning. Jeg vil derefter analysere definitionerne og tilpasse dem til specifikt at beskrive folkemusik fra Appalacherne. Musikforskeren Philip Bohlman skriver i sin bog The Study of folk music in the modern world, at forsøg på at definere folkemusik er en meget problematisk opgave. For det første mener han, at folkemusik er alt for varieret og mangfoldig til at kunne samles under en definition. F.eks. nævner Bohlman, at forskellen mellem folkemusik fra de europæiske og de mellemøstlige lande er for stor til at kunne samles under en fælles definition. 17 Han nævner ikke, hvorfor dette er problematisk, men jeg er enig i hans kommentar. Jeg begrunder denne enighed i, at de kulturelle og musikalske forskelle, mellem disse verdensdeles folkemusik, vil være for store til kunne rummes under en samlet definition. Denne 16 Allmusicguide (2010a) og Allmusicguide (2010b) 17 Bohlman, Philip V. (1988) s. xviii 10
problematik vil jeg undgå ved at beskæftige mig specifikt med folkemusik fra Appalacherne, da der her er tale om en relativ ensartet befolkningsgruppe og musiktradition. For det andet er Bohlman af den overbevisning, at det er i folkemusikkens natur at gennemgå en løbende ændring og udvikling, hvilket gør definitioner problematiske, da disse er statiske. 18 Her nævner Bohlman, at folkemusikken tidligere var knyttet (og defineret) til den landlig kultur, hvilket det ikke i så høj grad er længere. Denne kommentar eksemplificerer en gennemgående holdning i Bohlmans bog. Eksemplet giver et indtryk af, at han er en forsker, der er tilhænger af den progressive folkemusikopfattelse. Da jeg, som nævnt i det foregående afsnit, vil benytte mig af den konservative folkemusikopfattelse, mener jeg ikke, at min definition af folkemusik vil blive forældet hurtigt. Dette er begrundet i at den konservative folkemusikopfattelse, modsat Bohlmans overbevisning, ikke behandler folkemusik som særdeles hurtigt foranderligt. 19 Dvs. den konservative opfattelse giver folkemusik en relativ statisk karakter, der er forenelig med en statisk definition. Jeg vil dog holde Bohlmans kommentar i mente. En tidlig definition af folkemusik blev skabt ved The International Folk Music Councils (IFMC) konference i 1955, og blev fremlagt i en artikel i Journal of the International Folk Music Council. 20 Definitionen blev bla. skabt af folkloristen Cecil Sharp og blev nedskrevet således: "Folk music is music that has been submitted to the process of oral transmission. It is the product of evolution and is dependent on the circumstances of continuity, variation and selection." 21 22 Det primære element i deres definition er musikkens mundtlige tradition. Dvs. musikken ikke er nedskrevet, f.eks. i form af noder, men er mundtligt overleveret. Derefter betegnes folkemusik som et produkt af en evolution, der er afhængig af kontinuitet, variation og selektion. Med kontinuitet menes at folkemusikken bidrager til et sammenhæng mellem nutid og fortid. Variationen udspringer fra individuelle personer eller gruppers kreative impulser, og selektion refererer til samfundsgruppens valg af hvilket folkemusik der overlever gennem tid. 23 F.eks. hvilke musikstykker og sange der ikke bliver videregivet og derfor forsvinder. Med samfundsgruppe menes den gruppe mennesker og den kultur, der er knyttet til en bestemt type folkemusik. Dette kan være mennesker fra et bestemt land (f.eks. USA) eller en specifik region (f.eks. Appalacherne). Sharps kollega og sammenarbejdspartner, den britiske folklorist Maud Karpeles, der præsenterede definitionen i 1954, fremhæver yderligere, at definitionen kan gælde for musik, der er udviklet fra en rudimentær oprindelse i et samfund upåvirket af kunstmusik. Den kan også gælde 18 Bohlman, Philip V. (1988) s. xviii 19 Bohlman, Philip V. (1988) s. xiiixvi 20 Karpeles, Maud (1955) 21 Karpeles, Maud (1955) s. 6 22 Pegg, Carole (2010) 23 Karpeles, Maud (1955) s. 67 11
for musik skabt af en individuel forfatter og derefter absorberet ind i et samfunds mundtlige og levende tradition. Karpeles understreger at musik, der i færdiglavet og uændret form bliver inkorporeret i et samfunds musik, ikke er folkemusik. Her tænkes på sange og melodier fra radio, TV o. lign. Det er samfundsgruppens skabelse eller genskabelse af musik, der giver den sin folkemusikalske karakter. 24 Sidst nævner Karpeles, at definitionen ikke medtager tidsmæssige elementer. Oprindeligt var det blevet foreslået, at en del af definitionen skulle være: "Music that has been submitted throughout many generations to the moulding process of oral transmission". 25 Denne beskrivelse blev ikke benyttet, da det kunne være problematisk i forbindelse med nyere samfund, der endnu ikke har gennemgået adskillige generationsskrift. 26 Netop denne problematik understreger Bohlmans bekymring om, at definitioner af folkemusik på universel plan er vanskelige. Da jeg fokuserer på folkemusik fra Appalacherne, kan et tidsmæssigt aspekt godt tilknyttes min definition. Dette er begrundet i at befolkningsgruppen i denne region har gennemgået mange generationsskift. Politikens Folkemusikleksikon fremlægger en noget mere simplificeret definition, der dog er sammenlignelig med IFMC. Folkemusikleksikonet beskriver folkemusik (eller traditionel musik) som musik af ukendt ophav, videregivet mundtligt fra generation til generation. 27 Modsat IFMC medtager Politikens Folkemusikleksikon tidsmæssige faktorer. Dette kan skyldes leksikonets fokus på musik fra relativ ældre samfund som f.eks. USA og Europæiske lande. The Oxford Dictionary of Music lægger vægt på ukendt ophav, mundtligt overlevering mellem generationer og variation mellem befolkningsgrupper. Desuden nævnes folkemusikkens stærke tilknytning til landlige områder og kulturer, selvom der er en accept af folkemusik med tilknytning til byer og fabrikker pga. industrialisering og urbanisering. 28 Grove Music Online tilbyder ingen unik definition af folkemusik, men vælger i stedet at beskrive IFMC s definition fra 1955 hvilket bekræfter den historiske signifikans af denne ældre definition. 29 24 Karpeles, Maud (1955) s. 67 25 Karpeles, Maud (1955) s. 67 26 Karpeles, Maud (1955) s. 67 27 Klitgaard, Alan (1989) s. 249 28 Oxford Dictionary of Music (2010) 29 Pegg, Carole (2010) 12
Ronald D. Cohen definerer i sit introduktionsværk Folk Music The Basics folkemusik som musik: 30 1. med oprindelse i en bestemt kultur eller region. 2. med ukendt historisk ophav. 3. der traditionelt er fremført af uprofessionelle måske på akustiske instrumenter. 4. af relativt enkel karakter for at lette videregivelse og deling i samfundsgruppen. 5. er mundtligt overleveret. Denne definition deler adskillige elementer (punkt 2 og 5) med de andre definitioner. Den tilføjer desuden nogle nye og mere detaljerede og specifikke elementer. F.eks. en beskrivelse af musikere og musikkens form (punkt 3 og 4). Cohens definition er et eksempel på en meget konservative folkemusikopfattelse, der f.eks. kræver at folkemusikken har oprindelse indenfor en bestemt kultur eller region. Dette er i kontrast til IFMCs udlæg, der accepterer inkorporation af f.eks. populærmusik i en samfundsgruppes folkemusik så længe denne musik gennem tid ændres af den pågældende gruppe. Dvs. den pådrager sig samme karakteristika som gruppens anden folkemusik. Det eneste fuldstændige fællestræk for ovenstående definitioner af folkemusik er musikkens mundtligt overførte tradition. Betegnelsen mundtlig benyttes både for vokal og instrumentalmusik. I forbindelse med sidstnævnte skal det dog ikke forstås bogstaveligt men i stedet som overførsel af musik pr. gehør. Eventuelt ledsaget af mundtlig forklaring. Kravet om mundtlig overlevering finder jeg dog ikke helt uproblematisk, da jeg mener, at autentisk folkemusik ligeledes kan videreføres gennem optagelser. Vægten er på den hørte musik/sang frem for den nedskrevne. Dette kan også opnås gennem optagelser. I dag er der mulighed for at høre og lære folkemusik på tværs af tid og rum. Bl.a. gennem biblioteker og internettet. Det følgende er et eksempel på problematikken med definitionernes afgrænsning af folkemusik til udelukkende at være mundtligt overleveret: Musik udført af en person, der levede omkring slutningen af 1800tallet og lærte musikken mundtligt fra de ældre generationer, kan ofte betegnes som folkemusik. Der er mange eksempler på, at netop sådanne personer blev optaget af folklorister eller etnomusikologer, og disse 30 Egen oversættelse af punkterne. 13
optagelser blev tilgængelige gennem et biblioteket. 31 Ville det kunne retfærdiggøres, at en person der i 2010 lærer at gengive musikken i disse optagelser, ligeledes vil kunne siges at spille folkemusik? Jeg mener at svaret er ja, forudsat personen i 2010 ikke ændrer musikken mere, end det ville ske gennem mundtlig overlevering. Hvis folkemusik godt kan overleves vha. optaget musik, så vil musikeres geografiske tilknytning til folkemusikkens land eller region ikke være nødvendig. F.eks. har jeg hørt adskillige musikere uden personlig opvækst eller tilknytning til Appalacherne spille områdets folkemusik præcist som indfødte musikere. Derfor vil jeg i min definition medtage at: Appalachernes folkemusik er hovedsageligt videregivet mundtligt fra generation til generation. Den kan dog også videregives vha. lydoptagelser såfremt musikken ikke ændrer sig betydeligt fra den mundtlige tradition. Denne beskrivelse understreger strengere krav for folkemusik lært gennem optagelser frem for den lært vha. mundtlig overlevering. Jeg mener, at disse strengere krav er nødvendige, fordi musik lært fra optagelser ikke er altid vil være forbundet fysisk med den samfundsgruppe folkemusikken tilhører. Indenfor samfundsgruppen vil folkemusikken naturligt udvikle sig gennem tid og generationsskift. Udenfor samfundsgruppen er musikken og musikerne under påvirkning af andre traditioner o. lign. Dette kan resultere i, at musikken udvikler sig til noget, der ikke længere ville være genkendeligt som folkemusik tilhørende den oprindelige befolkningsgruppe, og derfor ikke længere kan defineres som sådan. Jeg har valgt at medtage det tidsmæssige aspekt: fra generation til generation. Dette er begrundet i, at Appalacherne er et samfund med adskillige hundrede års historie og derfor har gennemgået mange generationsskift. Den del af IFMCs definition der beskriver folkemusik som værende: the product of evolution and is dependent on the circumstances of continuity, variation and selection", 32 ønsker jeg ligeledes at medtage i min definition af Appalachernes folkemusik. Jeg mener, at Maud Karpeles beskrivelse af denne del af definitionen er i overensstemmelse med min egen overbevisning om, hvad Appalachernes folkemusik er, og hvordan den udvikler sig. Dvs.: musik med tydelig tilknytning til tidligere generationers musikere og spillestile, musik med mulighed for variation 31 F.eks. Kentucky Old-Time Fiddlers Hiram Stamper (2001) 32 Karpeles, Maud (1955) s. 67 14
fra egn til egn og musiker til musiker og musik med en naturlig udvælgelse af, hvilke sange og melodier der bliver overleveret. Folkemusikkens ukendte ophav er en anden hyppigt forekommende del af definitionerne. Jeg ønsker dog, ligesom IFMC, at muliggøre inkorporation af musik med kendt ophav i Appalachernes folkemusik. F.eks. skrev Stephen Foster (18261864) adskillige sange og melodier der findes i Appalachernes folkemusik repertoire. Camptown Races er en af de sange Foster er ophav til. Denne sang/melodi spilles i hele regionen, men er blevet ændret fra musiker til musiker og område til område. Dvs. den er blevet genskabt af og inkorporeret i befolkningsgruppens folkemusik og er underlagt variation og selektion. Min definition mht. ophav vil derfor være: Musikken er primært af ukendt ophav. Musik af kendt ophav kan dog også betragtes som folkemusik, hvis det er blevet genskabt indenfor den pågældende samfundsgruppe. Dvs. at en enkelt musiker der spiller et stykke populærmusik (f.eks. et rocknummer) på et instrument og i en spillestil, der er associeret til Appalacherne, ikke spiller områdets folkemusik. Denne betegnelse kræver en mere generel inkorporation af sangen/melodien i hele områdets folkemusikrepertoire. Cohens definition indeholder, ud over elementer vedrørende musikkens overlevering og ophav, også nogle beskrivelser af folkemusikere og folkemusikkens form. Da jeg er interesseret i en definition, der er så detaljeret og specifik som muligt, vil jeg inkorporere disse elementer. Hvis nødvendigt vil jeg tilpasse dem til Appalachernes folkemusik. Folkemusikere i Appalacherne har som regel været uprofessionelle. Til tider har de tjent penge ved at spille til et bryllup eller til folkedans, men dette har sjældent været deres primære beskæftigelse. Landbrug og minearbejde har været det mest udbredte arbejde i Appalacherne også blandt folkemusikerne. 33 The Encyclopedia of Appalachia rummer en detaljeret gennemgang af de instrumenter benyttet i Appalacherne, og her er det udelukkende akustiske instrumenter, der er beskrevet i forbindelse med Appalachernes folkemusik. 34 Mine egne erfaringer i Dansk Amerikansk Folkemusik Forening, og med at spille musikken til div. festivaler, stemmer overens med encyclopædiets beskrivelser. Jeg har ikke, hverken på indspilninger eller under liveoptræden, oplevet elektriske instrumenter i Appalachernes folkemusik. Selv et transportmæssigt besværligt instrument som kontrabassen benyttes som regel frem for elbassen. 33 Ex. Beisswenger, Drew (2002) Kap. 3. s. 4484. 34 Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006) s.1119, 1121, 1124, 1144 1147, 11511153, 11661168, 1170, 11851186 og 1196. 15
Jeg vil benytte Cohens tredje punkt uden væsentlige ændringer af indholdet. Appalachernes folkemusik er fremført af uprofessionelle på akustiske instrumenter. Med hensyn til musikkens form, syntes jeg, det er problematisk at benytte Cohens beskrivelse af folkemusik som værende af enkel karakter. Denne beskrivelse er baseret i en sammenstilling af musikkens mundtlige tradition og formmæssigt enkelhed. Kompliceret musik er vanskelligt at huske i en høj detaljegrad, og bliver derfor simplificeret gennem overleveringerne. 35 Men problematikken med at beskrive folkemusik som værende formmæssigt enkelt lægger for det første i, at et stykke melodisk simpelt folkemusik kan blive udsat for komplekse ornamenteringer, rytmer o. lign. Derfor er det tvivlsomt at definere det som værende enkelt. For det andet er enkel et meget relativt begreb, der kræver et sammenligningsgrundlag. Udsagnet er sandt, hvis et stykke folkemusik sammenlignes med en klassisk symfoni. Men i forhold til forskellige country eller rocksange kan folkemusikken være ret kompleks. Min gennemgang af definitioner af folkemusik har resulteret i følgende definition af Appalachernes folkemusik: Appalachernes folkemusik er hovedsageligt videregivet mundtligt fra generation til generation. Den kan dog også videregives vha. lydoptagelser såfremt musikken ikke ændrer sig betydeligt fra den mundtlige tradition. Musikken er primært af ukendt ophav. Musik af kendt ophav kan dog også betragtes som folkemusik, hvis det er blevet genskabt indenfor den pågældende samfundsgruppe. Appalachernes folkemusik er fremført af uprofessionelle på akustiske instrumenter. Appalachernes folkemusik beskrevet og yderligere defineret Musikologen Franco Fabbri fremlagde omkring 1980 en artikel om musikalske genrer. Denne artikel beskrev hvad genrer er, hvad der skaber dem og hvorledes enkelte genrer defineres. Fabbri beskriver en genre som: a set of musical events (real or possible) whose course is governed by a definitive set of socially accepted rules. 36 Genretermen har jeg indtil videre benyttet indenfor mere overordnede 35 Cohen, Ronald D. (2006) s. 2 36 Fabbri, Franco (1981) s. 1 16
musiktyper som folkemusik og populærmusik. F.eks. Appalachernes folkemusik som en genre i den overordnede musiktype; folkemusik. Dvs. jeg har betragtet musikgenrer som underordnede indenfor de overordnede musiktyper. Jeg betragter dog ikke forskellen mellem musikgenrer og musiktyper som betydelig. Definitioner af musiktyper vil være mindre konkrete, da de skal definere musik af meget varierende art. F.eks. vil folkemusik på universel plan blive mindre præcist beskrevet end en mere konkret befolkningsgruppes folkemusik. Hvis jeg sidestiller Fabbris genredefinition med IFMCs arbejde på at definere folkemusik, så kan det betragtes som et forsøg på at nedsætte nogle accepterede regler for, hvornår musikalske begivenheder kan beskrives som værende af folkemusikalsk art. Gennem definitionen forsøgte den etablerede forskning at beskrive og konkretisere de socialt accepterede regler, der gør sig gældende indenfor folkemusikken. Dvs. folkemusik (og Appalachernes folkemusik) derfor godt kan betragtes som en musikgenre. Hvis jeg behandler folkemusik fra Appalacherne som en musikgenre, kan jeg benytte Fabbris teori om genreregler til yderligere at definere genren. Fabbris genreteori beskriver 5 forskellige regelsæt som musikalske genrer underlægges 37 : 1. Formal and technical rules 2. Semiotic rules 3. Behaviour rules 4. Social and ideological rules 5. Economical and juridical rules Reglerne fokuserer ikke udelukkende på selve musikken, men på musikalske begivenheder. Dvs. at genren ligeledes defineres af f.eks. adfærd og ideologier forbundet med musikerne, lytterne, fans etc. En analyse af Appalachernes folkemusik ud fra disse 5 regelsæt vil tilføje flere og mere konkrete detaljer til min definition af denne musikgenre. Dvs. at en gennemgang af f.eks. formmæssige regler forbundet med Appalachernes folkemusik vil give et mere konkret indtryk af, hvorledes denne genre formmæssigt defineres. En sådan konkretisering af genrens formmæssige karakteristika er at foretrække frem for Cohens definition, der udelukkende beskriver folkemusik som værende formmæssigt enkelt. Karakteristika for Appalachernes folkemusik, fundet i denne analyse, vil 37 Fabbri, Franco (1981) 17
også give et indblik i, hvilke elementer der er væsentlige for genren. Disse elementer kan give mig et indtryk af, hvad der er vigtigt at beskrive i emneindeksering af musikoptagelser tilhørende denne genre. Analysen vil hovedsageligt blive baseret på min egen erfaring med musikgenren. 38 Hvis det er muligt vil jeg basere det på et litterært grundlag men dette er sparsomt. F.eks. eksisterer der ingen forskning i pladeomslag til folkemusikoptagelser fra Appalacherne. Form og tekniske regler Reglerne beskriver hvilke forventninger, der er til formmæssige og tekniske aspekter af en musikgenre. F.eks. instrumentering, spillestil, melodiske og rytmiske regler. 39 Formmæssigt er Appalachernes instrumentale folkemusik kendetegnet ved: o Musikken er typisk bestående af en A og en B del. Disse gentages som regel to gange hver, hvorefter melodien starter forfra. Hver del er typisk 8 takter dette er dog ikke en nødvendighed og taktslag kan udeblive i såkaldte crooked tunes. 40 Flere dele kan forekomme, og der er eksempler på melodier med 5 eller flere dele. o Improvisation og variation i melodien forekommer i gennemspilningerne. Disse er dog af en subtil karakter, der aldrig afviger fra grundmelodien. Enkelte instrumenter kan til tider fremhæves i musikken, men der er aldrig tale om soloer, da de resterende instrumenter ikke holder op med at spille eller ændres betydeligt. Fremhævning af instrumenter er udelukkende volumemæssigt. o Musikken spilles oftest i tonearterne A, D, G og C. Et eksempel på dette er et studie en stor del af musikeren Melvin Wines repertoire. 41 Der er en jævn fordeling af melodierne i tonearterne A, D og G. Han spillede meget få 38 Se opgavens indledning for en uddybning. 39 Frith, Simon (1996) s. 91 40 Se Bilag 1 - Ordliste 41 Beisswenger, Drew (2002) Kap. 6. 18
melodier i C og ingen i andre tonearter. 42 Ligeledes viser en gennemgang af 170 traditionelle instrumentalmelodier fra Kentucky, at kun 2 af disse bliver spillet i andre tonearter end A, D, G og C. 43 o Stort set alle melodierne er i 2/4 eller 4/4 takt. 3/4 forekommer dog også i Appalachernes folkemusik. Takter kendt fra bl.a. irsk folkemusik, f.eks. 6/8 (jig) samt variationer på 4/4 (strathspeys og hornpipes), forekommer stort set aldrig. 44 o Instrumenterne benyttet i Appalachernes folkemusik er altid akustiske. I instrumentalmusikken er det hyppigste instrument violinen der som regel bliver kaldt en fiddle. Banjoen er næsten lige så udbredt, og det er hovedsageligt den 5strengede slags. Guitar, mandolin, hammered og mountain dulcimer, autoharpe, kontrabas og mundharpe er nogle af de andre benyttede instrumenter. 45 Formmæssigt er Appalachernes vokale folkemusik kendetegnet ved: o Musikken kan forekomme i to former. Sange med et narrativt forløb (ballads/ballader) og folkesangene uden narrativitet. Sidstnævnte kan f.eks. udtrykke et emotionel indhold. F.eks. følelser vedr. kærlighed. 46 Skellet mellem disse to typer vokalmusik kan ofte være utydelig, da nogle sange kan have delvis narrativ indhold. 47 o Strukturelt er musikken bestående af et vers og et omkvæd, der ofte er melodisk ens. Dog er et omkvæd ikke en nødvendighed. F.eks. benyttes de ikke i balladerne. Den melodiske del af sangen er ofte bestående af relativt få (ca. 46) gentagede strofer. Der er ingen bro 48 i musikken, som det f.eks. kan forekomme i rock og anden populærmusik. Tekstmæssigt er benyttelsen af rim typisk. 42 Beisswenger, Drew (2002) Kap. 6. 43 Titon, Jeff Todd (2001) 44 Rossel, Ole (2010) 45 Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006) s. 1196 46 ex. Traditional. Careless Love 47 ex. Sharp, Cecil (1917): Pretty Saro 48 Se Bilag 1 - Ordliste 19
o Akkompagnementet kan variere fra et stort band eller kor til uden akkompagnement. Sidstnævnte er tilfældet med mange ballader. 49 Desuden er vokalen i ballader relativ uemotionel, fordi vægten bliver lagt på historiefortællingen frem for følelsesmæssig påvirkning. Dvs. tekst med meget dramatisk indhold synges vokalt meget neutralt. 50 Det er ikke altid kendetegnet for folkesangene, selvom de dog aldrig bliver fremført med samme patos, som f.eks. er tilfældet med meget soul musik. F.eks. benyttes vibrato sjældent. Optagelsesteknik o Optagelsesteknisk adskiller musikindspilninger af Appalachernes folkemusik sig ikke betydeligt fra f.eks. populærmusikken. Studie og liveoptagelser er hyppige. Field recording er dog også en typisk optagelsesteknik. Optagelser i denne kategori er lavet med mobilt optageudstyr udenfor et studie eller andre lokaliteter knyttet til musikoptagelse. De fleste field recordings er optagelser af ældre musikere i deres vante omgivelser. 51 F.eks. i deres hjem. Semiotiske regler De semiotiske regler refererer til kommunikation. Dvs. hvorledes musikken retorisk fungerer, 52 f.eks. hvilke tegn og symbolik der er gennemgående for en genre. Folkemusik fra Appalacherne indeholder en række semiotiske kendetegn i den sungne tekst, instrumentalisering og i musikkens ydre omstændigheder f.eks. præsentation, musikere og musikkens brug. o Folkemusikken i Appalacherne er hovedsageligt udsprunget af en fattig arbejderklasse, og sangene er ofte relativt enkle i deres tekstmæssige indhold. Dvs. de skal forstås meget bogstaveligt og indeholder ikke komplekse metaforiske elementer, der kræver stor analytisk indsigt fra lytterens side. Dvs. tekstens budskab, handling etc. er eksplicit udtrykt og relativt let forståeligt. 49 Se Bilag 10 Eksempel 3 50 Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006) s. 1121 51 ex. Fieldrecorders collective, The (2010) 52 Frith, Simon (1996) s. 91 20