Skive Kommunes turisme- og oplevelsespolitik 2010-2014 En fokuseret vækstpolitik



Relaterede dokumenter
Drøftelse af udkast til fremtidig strategi

Hensigtserklæring om etablering af fælles destinationsselskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Varde Kommune

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Fremtidens turismeudvikling i Syddanmark

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013

TURISMEINDSATS

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen

Policy Paper. udviklingsorganisationer. April 2018

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

Strategi og handlingsplan

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismestrategi frem mod 2021

VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Naturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010

Mulighedernes Danmark

Billund Kommune Turismestrategi Helhedsoplevelse med fokus på børn og leg

Aalborg Samarbejdet Boulevarden Aalborg I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt

Strategi og handlingsplan

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

SKIVEKOMMUNE Budget Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi.

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

STRATEGI IDEBANK FREMTID. Kreativitet FORANDRING. MARKETING Inspitarion. Intuitiv. Vision FORBEDRING. Innovativ INDBLIK VÆKST LØSNINGSORIENTERET

Turisme Business Region North Denmark

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen

,

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Potentialevurdering af GudenåLandet

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Strategisk turismeudvikling

OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST

*Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

SKIVEKOMMUNE Budget Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi, drift

HVAD ER MIKROTURISME?

Modet til at zoome geografisk

DESTINATION LIMFJORDEN

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

KONFERENCE: RUM FOR VÆKST 2. OKTOBER 2018

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

Trends og tendenser på turismeområdet. Holstebro, Februar 2018

NØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYST- KOMMUNER

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring

DESTINATION LIMFJORDEN

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Turismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi August, 2014

BUSINESS DESTINATION HERNING. Strategisk destinationsudvikling en business destination i verdensklasse

OVERNATNINGSTAL 2018 Kommuner i Partnerskab for Vestkystturisme

Hvad er GeoPark Odsherred?

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Forslag til. model for partnerskab for drift af turistservice

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018

V s t. VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til juli 2016 KERTEMINDE KOMMUNE

Dansk Kyst- og Naturturisme. Region Syd Turismekonference maj 2015

Strategi og handlingsplan

Turismen i Region Syddanmark

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Statistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism

Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Skive Kommunes turisme- og oplevelsespolitik En klyngedrevet vækstpolitik

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

FAXE TURISMENETVÆRK KRIDT & KALK

DESTINATION FYN KLYNGEN OKTOBER 2016

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Turismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

Turismestrategi Stevns Kommune

Regionale nøgletal for dansk turisme,

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Afsættet for resultatkontrakten 2017 er byrådets vedtagelse af anbefalingerne fra 17.4 udvalget om turismen: Søhøjlandet under åben himmel.

Bilag 20b. 13. januar Vedr.: Benchmarking af destinationsprojekter

Destinationsmonitor Januar maj 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne

Kommissorie. Turismestrategi for Assens Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Transkript:

Skive Kommunes turisme- og oplevelsespolitik 2010-2014 En fokuseret vækstpolitik www.skive.dk

Turismepolitik er alt det, som en myndighed beslutter sig for at gøre eller ikke at gøre med hensyn til turisme. (Hall & Jenkins, 1995) Turisme er en planlægningsmæssig og politisk udfordring af de større, da turisme inkluderer hoteller, attraktioner, fly og lufthavne, landeveje, skiltning, parker, strande, indkøbscentre, museer, slotte og herregårde, fortidsminder, campingpladser, kasinoer, feriehuse, fødevarer, bowlingbaner, kloakker, golfbaner, guidebøger, rent drikkevand, kort, internetsider, velbevarede og bevaringsværdige bygningsværker, lokalbefolkningen, andre turister, færger, broer og mange, mange andre forhold. (Hird & Kvistgaard, 2010) Side 2

TITELBLAD Titel: Skive Kommunes turisme og oplevelsespolitik 2010 2014 Udarbejdet for Skive Kommune i regi af Turisme, Erhverv, Klima og Energiudvalget og i tæt samarbejde med Skiveegnens Erhvervs og Turistcenter Tak til alle 13 aktører, der har bidraget med viden, engagement og tid til denne politik. Illustrationer: Hird & Kvistgaard 2010 Side 3

Indhold DEL 1... 6 1.1 Baggrund... 6 1.2 Fremgangsmåder... 6 1.3 Relation til andre politikker og strategier... 7 1.4. Krav til udarbejdelsen af en turisme og oplevelsespolitik... 7 1.5 Formålet med politikken... 7 DEL 2: BAGGRUND FOR TURISME OG OPLEVELSESPOLITIKKEN 2010 2014... 9 2.1 Turismen i Danmark... 9 2.2 Turismen i Region Midtjylland... 9 2.3 Turismen i kommunerne... 11 2.4 Turismen i Skive Kommune... 12 2.5 Markedsføringsstrategi for Skive Kommune... 13 DEL 3: OBSERVATIONER OG UDFORDRINGER... 14 3.1 Observationer fordelt på destinationsdimensioner... 14 Identitet... 14 Interessenter (organisation)... 15 Indhold... 15 Kvalitet... 16 Indtægter... 17 Infrastruktur... 17 Innovation... 18 Viden... 19 Kompetenceudvikling... 19 Markedskommunikation... 19 3.2 Oversigt over udfordringer...20 DEL 4: TURISME OG OPLEVELSESPOLITIKKEN 2010 2014... 22 4.1 Politikkens overordnede mål... 22 Side 4

4.2 Indsatsområder... 23 4.3 Destination og oplevelsesklynger... 25 4.4 Værdikæder... 26 4.5 Oplevelsesbaseret forretningsudvikling... 26 4.6 Organisering... 28 Del 5: BILAG... 30 BILAG 1: Litteraturliste... 30 BILAG 2: Interviewpersoner... 32 Om forfatterne... 33 Side 5

DEL 1 1.1 Baggrund Skive Kommunes udvalg for Turisme, Erhverv, Klima og Energi (TEKE) har i 2010 besluttet, at der skal udarbejdes en politik for turisme og oplevelsesområdet i Skive Kommune. Skive Kommune har ikke tidligere haft en særskilt strategi eller politik vedr. turisme og oplevelser. Strategier og mål vedrørende turisme og oplevelser er hidtil indgået i de mere overordnede planer i kommunen herunder også erhvervspolitikken for Skive Kommune, der blev udarbejdet i 2009. Heri blev turisme kun nævnt perifert. Turisme udgør en meget central del af samlebegrebet oplevelsesøkonomi. Turisme er lig med oplevelser. Der er allerede i Skive Kommune i relation til udvikling et relativt stort fokus på oplevelser inden for planlægning (Planstrategi 2009), markedsføring (Markedsføringsstrategien for hele kommunen), kultur og turisme (SET s strategier og handlingsplaner). En turismepolitik handler i bund og grund om at skabe fundamentet for oplevelser for de mennesker, der måtte ønske at gæste Skive Kommune fra Virksund til Ålbæk Strand og fra Skive by til Glyngøre og Fur. Derfor hedder denne politik turisme og oplevelsespolitik. TEKE udvalget har opstillet nogle kriterier for arbejdet med turisme og oplevelsespolitikken: 1. Den skal udarbejdes med udgangspunkt i input fra turisterhvervet / turistaktørerne det såkaldte bottom up koncept 2. Den skal udpege indsatsområder 3. Den skal udstikke pejlemærker / rammer / succeskriterier / mål for indsatsen 4. Den skal indeholde en værdisætning af Skiveegnens styrkeområder 5. Den skal fokusere på egnes turisme og oplevelsesmæssige værdikæder 1.2 Fremgangsmåder Som følge af TEKE udvalgets kriterier om en bottom up proces er der gennemført 13 dybdegående og semistrukturede interviews med aktører, der repræsenterer såvel erhvervslivet generelt og turismeerhvervene specifikt samt kommunen geografisk. Aktørerne er udpeget af SET og Skive Kommune se Bilag 2. Formålene med interviewene har været: At inddrage aktører i udarbejdelsen af turisme og oplevelsespolitikken At få vurderinger af hidtidige indsatser At få vurderinger af fremtidige muligheder At få vurderinger af de enkelte områders muligheder for at spille sammen med en overordnet turisme og oplevelsespolitik Alle interview er optaget digitalt og er efterfølgende analyseret i forhold til turisme og oplevelsespolitikkens kriterier. Det skal bemærkes, at materialer fra arbejdet i foråret 2010 med Skive Kommunes frem Side 6

tidige turismeinformationsindsats ligeledes indgår i arbejdet med turisme og oplevelsespolitikken. Der blev i den forbindelse gennemført 21 interviews med aktører i hele kommunen. Processen har været styret af en styregruppe bestående af Erland Nielsen, Skive Kommune, Jens Christensen og Alice Bank Danielsen, Skiveegnens Erhvervs og Turistcenter samt konsulenterne John Hird og Peter Kvistgaard. Der har været afholdt 3 styregruppemøder, hvor data har været fremlagt og diskuteret. 1.3 Relation til andre politikker og strategier Interviewmaterialet er blandt andet analyseret i forhold til en række politikker og strategier i Skive Kommune, der har relevans for turisme og oplevelsespolitikken. I Bilag 1 er der en oversigt over de materialer, der indgår i analysearbejdet. Det er centralt for en turisme og oplevelsespolitik, at den er integreret med andre politikker i en kommune. Det er kontinuerligt sikret igennem hele processen blandt andet i forbindelse med ovennævnte styregruppemøder. 1.4. Krav til udarbejdelsen af en turisme og oplevelsespolitik Der kan opstilles en række krav, som en turisme og oplevelsespolitik skal leve op til. Ud over at være integrativ skal en turisme og oplevelsespolitik således være: Målorienteret der kan opstilles kriterier og mål Markedsorienteret der skal tages hensyn til markedskræfterne; er oplevelserne markedsrelevante? Konsulterende der skal tages hensyn til forskellige aktørers syn på turismens udviklingsmuligheder Vidensbaseret der kan inddrages viden fra en række forskellige områder, der har større eller mindre betydning for turismepolitikke Ressourceorienteret der skal bygges på områdets styrker og natur og kulturressourcer. Denne turisme og oplevelsespolitik lever op til disse krav. 1.5 Formålet med politikken Turisme og oplevelsespolitikken spiller sammen med en række andre politikker i Skive Kommune. Imidlertid er det væsentligt at slå fast, at turisme og oplevelsespolitikken udelukkende beskæftiger sig med de elementer, der har betydning for turisme og oplevelser i Skive Kommune. Formålet med arbejdet er således at skabe en stærk og handlekraftig turisme og oplevelsespolitik, der kan skabe hensigtsmæssige og effektive rammer for udviklingen af turismen og oplevelsesøkonomien i Skive Kommune i de næste fire år. Politikken beskæftiger sig ikke med detailplanlægning eksempelvis beskæftiger den sig ikke med, hvilke specifikke målgrupper der skal arbejdes med i de kommende års oplevelsesudvikling og markedsføring af Side 7

såvel destinationen som de udpegede oplevelsesklynger. En sådan detailplanlægning hører til i handlingsplaner, som udarbejdes som en del af udmøntningen af politikken af de parter, der ønskes inddraget. Side 8

DEL 2: BAGGRUND FOR TURISME OG OPLEVELSESPOLITIKKEN 2010 2014 Skive Kommunes muligheder inden for turisme og oplevelsesområdet afhænger af en række eksterne og interne forhold. Forhold, som Skive Kommune i større eller mindre udstrækning har indflydelse på. Disse forhold er derfor vigtige at kortlægge for derved at skabe det rette fundament at arbejde videre på. VisitDenmark anslår, at 354 millioner kroner af Skive Kommunes turismeomsætning på 436 millioner kroner i 2006 stammer fra danske gæsters kommercielle og registrerede forbrug. Dette har betydning for det perspektiv, der anlægges i denne turisme og oplevelsespolitik. Det betyder blandt andet, at der bruges forholdsvis få ressourcer på de udenlandske markeder, idet disse hverken nu eller ifølge interviewene inden for en fireårig ramme vil få nogen særlig stor betydning for Skive Kommune samlet set. 2.1 Turismen i Danmark I 2010 er der i dansk turisme sket nogle ret markante strukturelle ændringer, der får betydning for eksempelvis kommuners arbejde med turisme. VisitDenmarks rolle i dansk turisme er ændret som følge af ny lov om VisitDenmark pr. 1. juli 2010. VisitDenmarks fremtidige rolle er at markedsføre Danmark over for udlandet igennem samarbejder med erhvervsaktører og andre. Samtidig er der nedsat en ny professionel bestyrelse med erhvervsfolk i spidsen. Loven betyder blandt andet, at der i en periode af ukendt længde vil være et strukturelt vakuum, idet regioner og kommuner ikke ved, hvem der skal påtage sig ansvaret for turismeudviklingsopgaverne, og ikke mindst hvor pengene hertil skal komme fra. Det virker ret tydeligt, at Folketinget forventer, at kommunerne skal påtage sig størstedelen af opgaverne. Siden 2006 har Danmark mistet markedsandele, og den internationale vækst er gået i en bue uden om Danmark. Hovedparten af de mistede markedsandele kan relateres til det tyske marked, hvor Danmark ifølge VisitDenmark (2010) i perioden 2000 2008 har mistet 2,9 millioner overnatninger. Det er i det hele taget de udenlandske overnatninger, der mangler. I perioden 2000 2008 er antallet af danske overnatninger til gengæld steget markant, nemlig med 5,7 millioner overnatninger. VisitDenmark (2010) har i sine generelle danske analyser og i den specifikke analyse af Skive Kommunes turisme forventninger til markedet om, at der i årene frem mod 2014 vil være størst stigning i antallet af danske overnatninger (gennemsnitlig 1,8 % pr. år), mens antallet af udenlandske overnatninger vil stige mindre (gennemsnitlig 1,6 % pr. år). Det virker således plausibelt at fastslå, at det er det danske marked, der skal være udgangspunktet for indsatsen. 2.2 Turismen i Region Midtjylland Region Midtjylland har fået udarbejdet en række rapporter om vækstpotentialet i Region Midtjylland. Overordnet tegner rapporterne et ret dystert billede af turismens nuværende situation i Region Midtjylland. Selvom regionen er den tredje største i Danmark målt på turismeomsætning, så præsterer regionen under landsgennemsnittet, og internationalt er regionen gået mere tilbage end landet som helhed (Region Side 9

Midtjylland, 2010:4). Rapporten fortæller også, at turisterne i regionen har et lavere døgnforbrug end landsgennemsnittet, nemlig på ca. 80 90 % af landsgennemsnittet. Rapporten fokuserer på vækst gennem fire store initiativer, nemlig En regional PR enhed, der skal bidrage til at løfte regionens synlighed En målrettet indsats for at videreudvikle få stærke feriesteder som drivere for den samlede turismeudvikling (Ringkøbing Skjern området og Djurslandsområdet) Et stærkt partnerskab om erhvervsturisme, der skal styrke regionens muligheder på møde og kongresområdet Et styrket indsalg til gæster skal fremover være en hovedmission for regionens turistbureauer og informationer m.fl. Disse aktører bør i endnu højere grad omstille sig fra at være præsenterende / informerende til at blive sælgende / kanaliserende. (Region Midtjylland, 2010) Rapporten slår fast, at feriehusproduktet på Jyllands vestkyst er regionens ubestridt stærkeste internationale kort (Region Midtjylland, 2010:6). Rapporten peger på, at krisen i regionens turisme ikke alene kan forklares med udefrakommende forhold, men at problemerne først og fremmest hænger sammen med, at turismeproduktet i regionen har en ringe konkurrenceevne, og at der er fire kerneproblemer: Manglende synlighed Værdikæderne er svage Kapacitet under kritisk masse Svag tradition for planlægning af turisme. Der er værd at notere sig, at rapportens konklusioner om satsning på Djursland og Ringkøbing Skjern området inden for ferieturisme bliver udmøntet konkret via Region Midtjyllands nye strategi inden for turismeog oplevelsesøkonomi. Det betyder blandt andet, at Skiveområdet specifikt og limfjordsområdet generelt ikke umiddelbart ligger til at få den helt store politiske og administrative opmærksomhed de nærmeste år. Regionens fokus inden for ferieturisme er en konkret udmøntning af tanken om at satse på de stærke og så lade de mindre stærke følge de stærke. Tanken om tilvalg og fravalg. Skiveområdet er på denne måde i første omgang i hvert fald blevet valgt fra i forhold til potentiale. Som en reaktion på Region Midtjyllands fravalg af Limfjordsområdet er der igangsat et arbejde i regi af Netværk Limfjorden, hvor Limfjordens potentiale belyses. Med udgangspunkt heri er der ansatser til en stærkere destinationsdannelse med deltagelse af Limfjordskommunerne fra Aalborg i nord til Lemvig i syd. Altså en tværkommunal og en tværregional ansats. Region Midtjylland refererer til brugen af fire udviklingsmotorer i arbejdet med vækstpotentialet frem mod 2015. Disse udviklingsmotorer er: Produktudvikling Kvalitetsudvikling Kompetenceudvikling PR og marketing (Region Midtjylland, PowerPointpræsentation, august 2010). Side 10

Det er centralt for regionen, at der er et stærkt fokus på forholdet mellem udbud og efterspørgsel for at kunne udvikle produkter, som markedet rent faktisk vil efterspørge. 2.3 Turismen i kommunerne Med baggrund i strukturreformen fra 2007 og den nye lov om VisitDenmark fra 2010 har Kommunernes Landsforening udarbejdet en række analyser samt udarbejdet et indspark i den politiske debat om, hvem der skal løfte udviklingsopgaven i dansk turisme efter VisitDenmark. Kommunernes Landsforening har udarbejdet en række anbefalinger til danske kommuner, der ønsker at arbejde med turisme og oplevelser. Nedenfor følger en række af disse anbefalinger, som har direkte relevans for turisme og oplevelsespolitikken: Kommunerne bør fremover påtage sig en stærkere strategisk rolle i forhold til at skabe en sammenhængende og innovativ turismeindsats i Danmark Kommunerne bør overveje deres rolle på turismeområdet i forhold til investeringsvilje, produkter og markeder i tæt samarbejde med erhvervet, omkringliggende kommuner og turismeaktører Kommuner med stærk turismeafhængighed bør fortsat arbejde med at løfte kvaliteten i turismeindsatsen strategisk, styringsmæssigt og organisatorisk. Aktivt politisk og administrativt ejerskab er en forudsætning for succes i turismefremmeindsatsen Kommunerne bør gennemgå den lokale indsats med henblik på at vurdere behovet for nye strukturer og organiseringsmodeller i turismen, således at flere ressourcer prioriteres til turismeudviklende opgaver Kommunerne bør fremover i højere grad inddrage turisterhvervet i serviceopgaven således, at turistinformationen leveres tættere på gæsten. Ligeledes bør nye teknologier udnyttes bedre i informations og markedsføringsopgaven på turistområdet Kommunerne skal fremover være en toneangivende aktør i destinationsudviklingen i Danmark og indgå i tværkommunale fællesskaber, hvor det giver mening og kritisk masse Kommunernes politikker og strategier skal være en integreret del af arbejdet med at udvikle en stærk turistdestination. Dermed sikres der større sammenhæng mellem den politiske planlægning og de turismemæssige visioner for et område Stærke turismekommuner bør undersøge mulighederne for at skabe et mere langsigtet investeringsgrundlag ved at styrke det offentlig private samspil i turismen Et tættere økonomisk samspil mellem offentlige og private aktører kan bl.a. ske med de nye temabaserede erhvervspartnerskaber som omdrejningspunkt Turismen bør i stigende grad tænkes ind i en værdikædesammenhæng på tværs af ydelser inden for bl.a. oplevelser, overnatning, transport m.v. og på tværs af offentlige og private aktører. (Kommunernes Landsforening, 2010) Side 11

2.4 Turismen i Skive Kommune Det følgende er baseret på VisitDenmarks turismeøkonomiske beregninger, som SET har fået lavet for at have et pejlemærke for arbejdet med turisme og oplevelsespolitikken. Følgende er ikke en komplet gennemgang af VisitDenmarks materiale. Det er de væsentligste punkter. Ifølge VisitDenmarks turismeøkonomiske beregninger for Skive Kommune i 2008 var der et samlet turismerelateret forbrug på 436 millioner kroner. Heri skal især bemærkes, at festivalgæster og turister i egne feriehuse er markante poster i regnskabet. Skive Kommune har i perioden 2000 2009 haft en markant højere samlet vækst end på landsplan. I perioden var der en positiv udvikling på 11,2 %. I 2009 var der 262.871 registrerede kommercielle overnatninger i kommunen. Turismen i Skive Kommune skaber 446 årsværk, hvilket ikke er ensbetydende med 446 jobs men formentlig flere. Mange har bibeskæftigelse inden for turisme. 446 årsværk udgør ifølge VisitDenmark knap 2 % af Skive Kommunes 25.589 beskæftigede. Det er værd at bemærke, at turismeomsætningen i Skive Kommune afstedkommer beskæftigelse i andre beskæftigelsesgrupper end den turismespecifikke gruppe med 210 årsværk, nemlig inden for detailhandel med 114 årsværk og andre brancher med 122 årsværk. Turismen har således stor betydning for beskæftigelsen ud over den direkte turismerelaterede beskæftigelse. Turismen i Skive Kommune skaber en værditilvækst på 218 millioner kroner, hvoraf 29 millioner kroner er provenu til Skive Kommune. Værditilvæksten udgør 2 % af kommunens samlede værditilvækst. Turismen skaber et skatteprovenu på 171 millioner kroner, hvilket udgør 3 % af kommunens samlede skatteprovenu. Turismen i kommunen skaber en værditilvækst, der ligger på 2 %, og dette ligger lige under dansk turismes samlede værditilvækst på 3 %. Skive Kommunes værditilvækst svarer til værditilvæksten i Region Midtjylland. Målt på turismeforbrug er Danmark markant Skive Kommunes største marked med 81 % svarende til 354 millioner kroner, mens udlændinge kun fylder 19 % fordelt på Tyskland (7 % svarende til 29 millioner kroner), Norge (3 % svarende til 15 millioner kroner), Sverige (2 % svarende til 9 millioner kroner), Holland (1 % svarende til 5 millioner kroner) med flere. Langt den største del af turismeomsætningen stammer fra ferieturisme (86,7 %), mens resten stammer fra erhvervsturisme. Hovedparten af turismeomsætningen kommer fra overnattende gæster (91 %), mens de resterende 9 % stammer fra endagsturisme. Hvad angår feriehusudlejningen oplevede Skive Kommune et ret stort fald i antal kommercielle overnatninger på 18,4 % fra 95.400 i 2008 til 77.800 i 2009. Hovedforklaringen på dette fald er, at det er de tyske gæster, der er blevet væk fra feriehusene i Skive Kommune, mens flere danskere er kommet til. Dog altså ikke nok til at opveje tabet af de tyske gæster. I Skive Kommune er der en markant sæsonafhængighed. Sæsonindikatoren uden kommercielle feriehusovernatninger viser, at turismen er ganske afhængig af overnatningerne i højsæsonen juli august. Skive Kommune har en sæsonindikator på 2,5, mens sæsonindikatoren på landsplan er 2,4. Side 12

Turismeproduktet i Skive Kommune, der har overnatning, bestod i 2009 af følgende elementer: Type Antal Bed & Breakfast 17 Campingplads 8 Feriecenter 1 Feriehuse, bureauer 3 Hotel 7 Lejrskoler 9 Lystbådehavn 6 Slotte 3 Feriehuse 3.294 Vandrehjem 1 2.5 Markedsføringsstrategi for Skive Kommune Byrådet i Skive Kommune har i oktober 2010 vedtaget en ny samlet markedsføringsstrategi for hele kommunen. I denne strategi indgår én overordnet styrkeposition samt fire styrkepositioner. Formålet med markedsføringsstrategien er at positionere og differentiere Skive Kommune fra andre kommuner, så det bliver tydeligt, hvad Skive Kommune står for. Indsatsen skyldes ikke, at Skive har problemer. Men udfordringerne er der: Skive er ligesom mange andre byer presset af den demografisk udfordring: Flere ældre, færre erhvervsaktive. I dag skal fortællingen om Skive derfor fortælles på ny og den skal fortælles med respekt for de forskellige byer, der blev bragt sammen af strukturreformen, og de mange forskellige institutioner og aktiviteter, der præger kommunen. Markedsføringsstrategien er på den baggrund et nødvendigt skridt. Det er ikke gjort med smart reklame. Markedsføringsstrategien skal for Skive kommune sikre sammenhæng og konsekvens i kommunens eksterne kommunikation og den skal bygge på Skive kommunes reelle styrkepositioner. (Skive Kommune, Bilag til markedsføringsstrategi, oktober 2010) Det overordnede pejlemærke er Rent liv. De fire underordnede styrkepositioner er: Danmarks rene energiklynge Moderne fødevareproduktion Det gode liv og Fjorden. Side 13

DEL 3: OBSERVATIONER OG UDFORDRINGER Destinationsudvikling er igennem de seneste 3 år blevet det centrale udviklingspunkt i dansk turisme. Det hænger blandt andet sammen med struktur og opgavereformen fra 2007 og VisitDenmarks redefinerede rolle pr. 1. juli 2010 til udelukkende at skulle arbejde med branding og markedsføring af Danmark over for udlandet. Med kommunernes øgede betydning for udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi samt kommunernes nye myndighedsopgaver inden for planlægning, byudvikling, miljø, natur og kulturudvikling giver det nye muligheder for at arbejde fokuseret med turisme og oplevelsesudvikling. De 13 interview har været struktureret omkring de 10 væsentligste dimensioner i arbejdet med dansk destinationsudvikling. Disse dimensioner er udviklet i forbindelse med et destinationsudviklingsprojekt i regi af VisitNordjylland i tæt samarbejde med fire nordjyske destinationer og siden brugt på nogle af Danmarks største destinationer, nemlig Destination Ringkøbing Fjord og Sydvestjysk Udviklingsforum (Varde, Esbjerg, Fanø, Vejen og Tønder). Dimensionerne er Identitet, Interessenter, Indhold, Kvalitet, Indtægter, Infrastruktur, Innovation, Viden, Kompetence og Markedsføring. Nedenfor følger observationer fra interviewene. Observationerne er bearbejdninger af alle interviewene. 3.1 Observationer fordelt på destinationsdimensioner Identitet = Destinationens identitet er summen af de faktorer, som karakteriserer destinationen set med destinations egne øjne. Det handler om, hvem destinationen er, og hvad destinationen er. Der er ganske stor variation i respondenternes vurderinger af, hvilke værdier Skive Kommune har nu og skal arbejde med i fremtiden i relation til turisme og oplevelser. Kulturhistorien (kulturarven generelt), naturen (generelt), fjorden hele vejen rundt (specifikt), fjorden med alle dens muligheder for aktiviteter (Salling Sport som eksempel), Fur (helt specifikt), sejlerliv (specifikt for Glyngøre og Fur), herregårdene i Østsalling (specifikt) og Spøttrup Borg (helt specifikt) er de områder, som nævnes af stort set alle respondenter. Der tegner sig ikke et klart billede af, hvilke værdier der skal arbejdes med. Den særlige Sallingånd, som en del af respondenterne både direkte og indirekte taler om, kommer ikke frem i det nuværende billede af destinationen. Den Sallingånd, der er langsommelig på den gode måde og træg over for forandringer, ligger i hele egnens selvforståelse, historie og kultur. Den Sallingånd, som respondenterne både værdsætter og søger at udfordre. Udtalelsen det er Salling det her! dækker over en stor kærlighed til egnen, men også over en forståelse af, at det kan være svært at forandre noget. I hvert fald at det tager sin tid inden det er slået igennem. Det udtrykkes måske ret fint af Glyngøreborgernes Masterplan (2010), hvor det står: Hva ska a te for? Udtrykket henviser til en stille undren sig over, at der nu skal ske forandringer igen. Dermed kan det hævdes, at der synes at være temmelig langt til, at Skive Kommunes turisme og oplevelsesøkonomi kan blive baseret på nogle klare og tydelige værdier, der kan skabe samling internt i destinationen samt differentiere området eksternt på markedet. Destinationens mission og vision samt klare mål og strategier for at nå derhen mangler klart. Side 14

Her er der tale om den samlede destination. Der er mission og vision for eksempelvis SET, men det er for organisationen som sådan og ikke for destinationen. Det må naturligvis siges, at SET har som mission at udvikle erhvervsvirksomheder, turisme og handel i hele Skive Kommune, og at SET har som mål at skabe en mere klar rollefordeling mellem aktørerne i turismen. Men det er SET s egen mission, og der kan være stor forskel på, hvad en organisation ønsker for sig selv, og så dét destinationen skal i forhold til udvikling og marked. Det kan siges at være en organisatorisk udfordring for arbejdet med en sammenhængende destination. Interessenter (organisation) = Interessenter er organisationer, grupper af personer eller enkeltpersoner, som påvirker eller påvirkes af destinationens dispositioner og processer Den separatisme, som nævnes i rapporten om fremtidens turistinformation i Skive Kommune fra foråret 2010, træder endnu tydeligere frem i efteråret 2010. Ord som autonomi, separatisme og anarkisme træder frem i interviewene. Dette gælder især for Glyngøre området og Fur området. Der synes at være ret stor skepsis over for en samlet destination, der ledes fra Skive by. Der er en ret klar os og dem holdning fra de såkaldte landdistrikter over for Skive by og den administrative ledelse, der befinder sig der. Helt anderledes positiv er holdningen til det arbejde, som pågår med støtte fra By og Landsbyudvikling under Skive Kommune. Strategien for By og Landbyudviklingsafdelingen er, at man ønsker at støtte og facilitere udviklingsprocesser dér, hvor der er energi og potentiale til stede. Her arbejdes især med tre oplevelsesklynger, nemlig Røddingområdet med Spøttrup Borg i centrum, Glyngøre området og Furområdet. Dette ses reflekteret i Planstrategi 2009 fra Skive Kommune. Det er værd at notere sig, at en del af respondenterne udtrykker ønske om at, turisme og oplevelsespolitikken skal have et større geografisk fokus end blot Skive Kommune. Der tales om et udvidet samarbejde omkring fjorden, og der tales om udvidet destinationssamarbejde. I øjeblikket er der den opfattelse, at strukturreformen har gjort, at vandet virkelig skiller kommuner og regioner. Der er klare ønsker om at sådanne administrative grænser brydes ned for at kunne arbejde mere smidigt og markedsorienteret med turisme og oplevelsesudvikling. Der synes dermed at være grundlag for at tale om et ønske om et udvidet destinationssamarbejde muligvis endda etablering af et decideret destinationsselskab. Disse tanker synes dog at stride imod den udprægede separatisme og anarkisme, der findes i visse områder af Skive Kommune. Indhold = Indhold er de aktiviteter / oplevelser, som destinationen tilbyder markedet Ordet autentisk går igen hos respondenterne. De mener, at mange af oplevelserne i Skive Kommune er mere autentiske end andre steder, og at man skal sørge for, at oplevelserne bliver ved med at være Side 15

autentiske. Flere af respondenterne taler om perler på en snor oplevelser som giver et indblik i det autentiske liv på Skiveegnen i fortid, nutid og fremtid. Det autentiske er især koblet op på fjorden, kulturhistorien generelt og kulturhistoriske lokaliteter som eksempelvis herregårdene på Østsalling og Spøttrup Borg. Skive by spiller tilsyneladende ikke den store rolle i denne sammenhæng. Mange er stærkt kritiske over for Skive bys muligheder for at give turisterne oplevelser ud over shopping og caféoplevelser. Mange er ligeledes kritiske over for Skive bys dårlige forbindelse til fjorden, og arbejdet med at åbne Skive by ned mod fjorden hilses velkommen af stort set alle respondenter. En del af respondenterne er enige om, at det især er Fur, som har noget særligt at tilbyde markedet. Dette hænger især sammen med øens helt særlige atmosfære, historien, geologien, ferielivet, sejlerlivet og muligheden for total afslapning. Der er også muligheder for at udnytte moderne menneskers ønsker om viden indsigt gennem et ophold på Fur. Respondenterne mener, at der ligger et uudnyttet potentiale i at arbejde mere med læring og leg. I det hele taget har fjorden et helt særligt og tilsyneladende ifølge respondenterne uudnyttet potentiale for maritime aktiviteter og oplevelser. Fjorden er det helt særlige rum, som giver sammenhæng og kraft til hele Skive Kommune. Fjorden har et potentiale både på vand og på land, idet flere respondenter taler om, at dét at skabe aktiviteter på fjorden vil give aktiviteter på land. Mange vil tiltrækkes af aktiviteterne på fjorden, og der vil dermed kunne bygges et støtteapparat op omkring aktiviteterne på fjorden. Initiativet Salling Sport hilses velkommen af stort set alle respondenter, der kender til det, som et godt forsøg med aktiviteter for familier på og ved fjorden. Imidlertid synes initiativet at være mindre kendt, end man måske kunne ønske sig, og initiativets mange kombinationsmuligheder synes også at have et relativt begrænset kendskab blandt de fleste af respondenterne. Herregårdene på Østsalling synes også at have et vist potentiale ifølge enkelte respondenter. Sammen med Østsallings særlige landskab med markante og både bløde og stejle skråninger ned mod fjorden og landbrugsjordens særlige frugtbarhed synes kulturhistorien at spille en ikke ubetydelig rolle for enkelte respondenter. Også Jeppe Aakjærs Jenle har en vis betydning for enkelte respondenter som et særlig betydningsfuldt kulturhistoriske pejlemærke, der har stor lokal, regional og national bevågenhed inden for litteraturkredse. Jenle synes dog at være sårbar, idet enkelte respondenter påpeger, at Jenle i høj grad drives af en enkelt ildsjæl. Dertil kommer, at Jenles nuværende til og frakørselseforhold giver svære betingelser for en væsentligt øget tilstrømning til Jenle. Kvalitet = Kvalitet er identifikation, måling og udvikling af god kvalitet i destinationen sammenholdt med kundens oplevelse af kvalitet i hvert møde med destinationens enkeltdele og destinationen samlet Der er generelt en stor stolthed over lokale steder, aktiviteter og produkter, og der synes at være en god kvalitet i de mange små perler på en snor oplevelser i kommunen. Men ud over denne lokale stolthed og de små oplevelser er der en generel forståelse af, at kan opnås store fordele for Skive Kommune ved en Side 16

fokuseret indsats på kvalitet i turismens basisprodukter. Eksempelvis tales der om, at der er et meget begrænset udvalg af kvalitetsspisesteder i kommunen. Man kan godt få gode pizzaer og lignende fastfood, men der er ifølge adskillige respondenter behov for at se nærmere på bespisningsmulighederne i forhold til kvalitet. Også overnatningsstederne synes at kunne trænge til et kærligt eftersyn. Se også kvalitet i forhold til infrastruktur herunder. I det hele taget synes kvalitet at ligge mange på sinde, men det er vanskeligt at få et klart indtryk af, hvad kvalitet er for respondenterne. Den lokale stolthed synes at give en vis form for blindhed over for lokale mangler. Indtægter = Indtægter omfatter både direkte og afledte indtægter En central hypotese, der er blevet fremsat og testet under interviewene, er, at der hersker en udpræget landliggerkultur i Skive Kommune i forhold til anvendelsen af de 3.170 nuværende feriehuse i Skive Kommune. Landliggerkulturen betyder, at der er forholdsvis få feriehuse til rådighed for kommerciel udlejning, idet ejerne foretrækker selv at bebo feriehusene frem for at udleje dem eller blot at have feriehusene til rådighed, når de vil i stedet for at skulle planlægge for brugen af dem. Hvis hypotesen er rigtig, kan det forklare, at Skive Kommune har forholdsvis få overnatninger i feriehuskategorien. I 2008 var der 95.400 registrerede overnatninger i feriehuse, og i 2009 var der 77.800 registrerede overnatninger i feriehuse i kommunen. Det er et fald på 18,4 % på ét år. Ved en landsgennemsnitlig udlejningsgrad på 18 % svarer de 77.800 registrerede overnatninger til, at der skulle være ca. 570 feriehuse til udlejning i Skive Kommune. Disse tal er svære at få af eller bekræftet, da de landsdækkende feriehusudlejningsbureauer tilsyneladende nødigt vil oplyse det lokalt. Landliggerkulturen bekræftes til en vis grad af tallene fra VisitDenmark, 2010, hvor det anslås, at 61 millioner kroner stammer fra kommercielle overnatninger i feriehuse, mens hele 117 millioner kroner hidrører fra brug af eget feriehus samt 11 millioner kroner fra lånte feriehuse. Med andre ord udgør ikke kommercielle overnatninger i feriehus i Skive Kommune en omsætning på 128 millioner kroner, hvilket er mere end dobbelt så meget som kommercielle overnatninger. Noget kunne altså tyde på, at landliggerkulturen i Skive Kommune udgør et større problem for udnyttelsen af overnatningskapaciteten generelt. At overnatningskapaciteten således ikke udnyttes i tilfredsstillende grad kan have betydning for mulighederne for at etablere virksomheder, der har direkte og / eller indirekte indtægter fra turisme og oplevelsesøkonomi. Infrastruktur = Infrastruktur er 1) destinationens fysiske ressourcer, 2) destinationens faciliteter som veje, vandforsyning, renovation, sikkerhedssystemer som brandvæsen og politik og 3) turismens superstruktur som hoteller, restauranter, attraktioner, golfbaner og lignende Side 17

Selvom der er 135 nye feriehusudstykninger i Skive Kommune, er det næppe nok til at ændre på det generelle billede af manglende overnatningsmuligheder. Interviewene afslører forskellige holdninger til problemet med tilstrækkelig og kvalitetsmæssig overnatningskapacitet i kommunen. Der er enighed om, at det næppe er hoteller, der skal bygges. Tankerne går mere i retning af feriecentre i forskellige afskygninger. Også tanker om omdannelse af nogle af de velbeliggende gårde, som af forskellige grunde er eller skal afvikles fra landbrug, til feriecenterlignende benyttelse. Ifølge en del af respondenterne er disse gårde ofte beliggende med flotte udsigter over fjordlandskaberne. I forhold til attraktioner, som også udgør en væsentlig del af infrastrukturen, er der enighed om, at en mega attraktion næppe er vejen frem for Skive Kommune inden for turisme og oplevelsesøkonomi. Derimod tales der om store oplevelser i det små og perler på en snor. De fleste respondenter er af den opfattelse, at det handler om udnyttelse af synergier mellem disse perler frem for at satse på noget stort. Bespisningsmuligheder synes der heller ikke at være ret mange af og slet ikke hvis man tænker på bespisning i den bedre ende af skalaen. I forhold til transportmulighederne er der på de store linjer gode transportmuligheder, men der synes at være en vis mangel på tilgængelighed til fjorden og skiltning til de gode steder. Der er, som det er p.t., ikke de store lokkemidler i brug for at få gæster ned til fjorden. Man skal nærmest ville det på trods. Alle respondenterne bakker op om Skive Kommunes initiativ i Planstrategi 2009, hvor der arbejdes med tre oplevelsesklynger, nemlig Rødding området, Glyngøre området og Fur området. Denne fokuserede tilgang kan alle se det fornuftige i. Dog er der enkelte, der lufter en bekymring om, at fokuseringen kan gå ud over andre områder i Skive Kommune, som også kunne have gavn af udviklingsmuligheder. Innovation = Innovation er viljen og evnen til at tænke nyt samt omsætte og udnytte det nye til handling i kommerciel forstand Respondenterne giver et samlet klart billede af, at der i de tre af oplevelsesklyngerne Rødding området, Glyngøre området og Fur området er en endog ganske stor innovationskraft fra lokale borgere. Der foregår en mængde aktiviteter hele året, og der sættes mange nye ting i gang. Alts sammen drevet af lokale. Eksempler er Spøttrup Borgs 700 medlemmer af venneforeningen og æbleaktiviteterne i Røddingområdet; forsøgsprojektet Vildrosen og Limfjordens Hus i Glyngøre; branding og bosætningsaktiviteterne og energieventyr på Fur. Skive by som oplevelsesklynge synes ikke at have den samme energi som de andre tre klynger. Her synes udviklingen at være drevet af politisk administrative idéer og beslutninger. Innovationsprocesserne synes at være meget forskellige imellem de tre klynger uden for Skive by og selve Skive by. Hvor den i klyngerne uden for Skive by er drevet af lokale borgere med ildsjæle i spidsen, er det en mere professionelt drevet innovation i Skive by. Side 18

Hvad angår selve innovationsprocessen synes der i klyngerne uden for Skive by at være et klart indtryk af, at de skal alting selv, hvis noget skal lykkes. Undtagelsen er her støtten fra Skive Kommunes afdeling for By og Landsbyudvikling. Denne afdeling støtter processer i områder, hvor der kan spores en vis energi. Viden = Viden er tilegnelse, analyse og formidling af den nyeste viden, der har relevans for destinationen og dens udvikling De fleste respondenter synes at have et stærkt lokalt syn på turismeudviklingen. Dette smitter i nogen grad af på deres syn på, hvad der skal udvikles og hvorfor. Det kunne se ud til, at dette lokale syn betyder, at det oftest er såkaldte pet projects, der skubbes frem. Om disse projekter også er funderede i et markedssyn, er vanskeligt at vurdere. Det synes plausibelt at konkludere, at de fleste respondenter først og fremmest udvikler projekter, der skal tilfredsstille lokale borgere, men at disse projekter ikke altid har lige stor relevans for markedet. Selvom SET har gennemført en række møder med fokus på viden om markedet, synes disse initiativer ikke at have haft den store gennemslagskraft hos respondenterne. Grundlæggende synes markedet ikke at spille den store rolle for udviklingen af turisme og oplevelsesbaserede produkter. Kompetenceudvikling = Kompetenceudvikling er destinationens indsats i forhold til udvikling af nødvendige kompetencer over for markedet Respondenterne taler generelt meget lidt om kompetenceudvikling. En enkelt respondent er optaget af at styrke kompetenceudviklingen særligt i relation til værtskabstankegangen. Imidlertid synes der at være en ret stor lokal kompetence i form af lokale ildsjæle, som går langt for at imødekomme gæsters behov. Markedskommunikation = Markedskommunikation er den måde, hvorpå destinationen kommunikerer med markedet gennem strategi, budskaber, målgrupper, løfter og brands Et af de helt særlige problemområder, som mange af respondenterne nævner er, at Skive Kommune ikke er særligt synlig det være sig i relation til tiltrækning og fastholdelse af nye borgere i kommunen og det være sig i relation til turister fra ind og udland. Skive Kommune er ikke som sådan kendt for noget særligt. Dog med en klar undtagelse, nemlig Fur. Fur nævnes af stort set alle respondenter som noget helt særligt, der er slået igennem nationalt som et brand, der kunne og burde udnyttes mere. Et andet særligt problem, der kan knyttes til den manglende synlighed, er, at Skive Kommune ikke har ret mange strøgkunder. Alle såvel nye borgere som turister skal trækkes til området. Skive Kommune ligger ikke på nogen af de naturlige ruter igennem landet. Vestkystturisterne skal trækkes ind i landet og væk fra regionens stærkeste brand. Turister, der kører på Jyllands motorveje, skal trækkes væk fra motorvejene Side 19

og ind til Skive Kommune. Det betyder, at Skive Kommune står relativt svagt på reason to go ifølge en del af respondenterne. Igen nævnes Furs tiltrækningskraft som en undtagelse. Der er varierende tal på, hvor mange gæster Fur tiltrækker om året fra 160.000 til 220.000. Mange af disse er tilsyneladende med bus og er endagsturister. Disse kommer gerne sydfra og kører ind omkring Jenle på vejen til eller fra Fur. Tilsyneladende er der et ret klart reason to go for besøgende til Fur. En del af respondenterne taler om tilgængeliggørelse af kulturhistorien altså at kulturhistorien skal være let at komme til måske gennem forskellige formidlingsformer. Det må betyde, at den ikke er tydelig nok for dem selv og dermed i høj grad også for gæsterne. Levendegørelsesaktiviteterne på og omkring Spøttrup Borg er tilsyneladende en undtagelse som også formidlingsaktiviteterne på Fur, der fint benytter sig af story telling teknikker. 3.2 Oversigt over udfordringer Nedenfor opsummeres ovenstående for at skabe et overblik over udfordringerne baseret på respondenternes udsagn, arbejdet med turismeinformationsindsatsen i Skive Kommune 2010, desk research samt konsulenternes egne observationer. Indsatsområde Identitet Interessenter (Organisation) Indhold Kvalitet Indtægter Største udfordring Manglende enighed om, hvad der er den eller de bærende værdier for destinationen samlet og for de enkelte oplevelsesklynger. Hvad er reason to go? Skiveegnens særlige identitet Sallingånden kommer dårligt til udtryk. Intet reelt samarbejde. Der er tale om selvkørende enheder uden enighed om retning for destinationen. Ordene mistro, separatisme og anarki dukker op. Der er langt til intern integration i destinationen. Fjorden og fjordmiljøerne er stærke æstetisk, historisk, kulturelt og oplevelsesmæssigt. Men fjorden er et klart underspillet og underudviklet produkt i forhold til Skive Kommune, i forhold til andre fjordkommuner og ikke mindst i forhold til regionerne i såvel Midtjylland som Nordjylland. Der synes at være kvalitet at finde i mange små oplevelser rundt omkring. Men samlet set synes oplevelsestilbuddene at være i underkanten af de krav, som moderne mennesker stiller til kvalitet i oplevelserne, i overnatningen, i bespisningen, i infrastrukturen, i it infrastrukturen og i det samlede indtryk. Der er en begrænset sæson i Skive Kommune. Landliggerkulturen giver begrænset kapacitet til flere overnatninger i feriehussektoren. Begrænsede muligheder for at opnå den kritiske masse, der skal til for at holde åbent i længere periode. Side 20