MinRådgiver Vejledning. Institut for Socialt Arbejde Professionshøjskolen Metropol. Af Thomas Mackrill Oktober

MinRådgiver Vejledning Institut for Socialt Arbejde Professionshøjskolen Metropol Af Thomas Mackrill Oktober 2016 4. Udgave VIBASO

1. Indledning 4 1.1. Hvad er MinRådgiver? 4 1.2. Hvad kan MinRådgiver? 4 1.3. Hvad er MinRådgiver ikke? 4 2. Hvordan bruger man min MinRådgiver med en ung? 5 2.1. Hvordan opretter jeg nye brugere? 5 2.2. Et samarbejde mellem dig og en ung 5 2.3. Om valg af items til måling 6 3. App-brugerfladen til de Unge 7 3.1. Mål 7 3.2 Tanker 8 3.3 Kontakt 8 3.4 Indstillinger 9 3.5 Om 9 3.6. Min Uge - Registrering af hvordan det går? 10 3.6.1. Hvordan har du haft det samlet set i løbet af den sidste uge? 10 3.6.2. Hvornår har du behov for at tale med din sagsbehandler? 10 3.6.3. De fem åbne skalaer 11 3.6.4 Gode vaner = adfærd du vil styrke. 11 3.6.5. Forstyrrelser = alt der forhindrer det gode liv. 11 3.6.6. Aftaler = som er indgået med sagsbehandler. 11 3.6.7. Foranstaltninger = arrangeret af sagsbehandler 11 3.6.8 Daglig Registrering 12 3.6.9. Hvordan opretter jeg et nyt spørgsmål? 12 3.6.10. Andre funktioner 12 3.6.11 Historik - Hvordan ser jeg hvordan det er gået? 13 3.7 Send fejlmelding til Bridge IT 13 4. Webfladen til sagsbehandleren 13 4.1. Hvordan får jeg adgang til webben? 13 4.2 Forsiden = Hjem 14 4.3 Den enkelte unges profil 15 4.4 Lister med unge 15 5. Webfladen til administratoren 16 6. MinRådgivers teoretiske afsæt 16 6.1. Practice-based evidence 16 6.2. Ungdom som en livsperiode med særlige udfordringer 16 6.3 Selvregulering 17 6.4 Forandringscirklen 18 6.5. Innovation med brugerinvolvering 19 7.0 MinRådgiver sikkerhed 20

7.1 Informationssikkerhed generelt 20 7.2 Sikkerhedspolitik 20 7.2.1 struktur for informationssikkerhed 21 7.3 Retningslinjer 21 7.4 Risikostyring 21 7.5 Databehandleraftale 21 7.6 Konkrete tiltag 23 8.0 Praktiske informationer 24

1. Indledning Denne vejledning er tænkt som supplerende materiale til et introducerende en-dags kursus i app-systemet MinRådgiver. Det er ikke meningen, at vejledningen skal være introducerende til systemet i sig selv, og den skal heller ikke gennemgå alt, men den skal være en kilde, der påminder om de væsentligste funktioner og muligheder i app-systemet, en slags opslagshæfte. Sidst i vejledningen findes praktiske oplysninger om, hvor man kan få hjælp og hvordan man kan få adgang til systemet. 1.1. Hvad er MinRådgiver? MinRådgiver er et digitalt system, der søger at bygge bro mellem udsatte unge og de sociale myndigheder, som de unge har kontakt med. MinRådgiver har to brugerflader, en app brugerflade til de unges smartphones og en web brugerflade til deres socialrådgivere. 1.2. Hvad kan MinRådgiver? Fra et unge perspektiv kan systemet bruges: - til at monitorere egen adfærd, aktiviteter, velbefindende eller livssituation over tid. - til at sørge for, at ens socialrådgiver er løbende orienteret, om hvordan det går. - til at huske aftaler i forhold til handleplanen, der er indgået med socialrådgiveren. - til at holde styr på ens vigtigste kontakter/netværk. - til at lave en krise- eller sikkerhedsplan. Fra en socialrådgiver synvinkel kan systemet bruges: - til at prioritere det daglige arbejde på tværs af sager. - til at vurdere konkrete sager. - som en interventionsstøtte. - som et samtaleredskab. Fra en ledelsesmæssige synvinkel kan systemet bruges: - til at skabe et blik på belastningsgrad i hele afdelingen på tværs af sagsbehandlere, og dermed bidrage til prioritering og planlægning af afdelingens arbejde. 1.3. Hvad er MinRådgiver ikke? MinRådgiver er på ingen måde en erstatning for direkte kontakt og interaktion mellem ung og sagsbehandler. MinRådgiver søger at bidrage til en kvalificering af den direkte face2face kontakt, der er mellem udsatte unge og deres sagsbehandlere.

MinRådgiver er ikke et teknisk fiks, der tilsidesætter behovet for professionelt socialt arbejde. Snarere tværtimod. For at bruge MinRådgiver skal man løbende forholde sig til de data man får fra systemet, fortolke dem ud fra ens faglige ekspertise, og bruge dem i ens arbejde med den enkelte unge. Hvis Min- Rådgiver skal være virksom, så kræver det et kvalificeret og tæt samarbejde mellem ung og sagsbehandler. 2. Hvordan bruger man min MinRådgiver med en ung? 2.1. Hvordan opretter jeg nye brugere? Kontakt din lokale administrator, hvis du vil oprette en ny bruger. Din administrator har brug for den unges navn, cpr- og telefonnummer og e-mail adresse. Administrator vil så kunne give et brugernavn og et password til den unge. Den unge kan efterfølgende gå ind på appen og lave sit eget password. 2.2. Et samarbejde mellem dig og en ung Inden du bruger MinRådgiver med en ung, skal du forholde dig til, hvad du vil bruge den til med den enkelte unge som du sidder overfor. Reflekter over: - hvad du kunne tænke dig at undersøge eller have forandret? - hvad du tror den unge kunne tænke sig at undersøge eller forandre? - hvordan dét at monitorere disse ting vil indvirke i den unges liv? Hvad du kan monitorere er afhængig af, hvad den unge vil gå med til at monitorere. Tag udgangspunkt i hvad den unge vil. Pres ikke den unge til at monitorere noget, han eller hun ikke har lyst til. Hvis du gør dette risikerer du, at de svar, den unge giver vil være upålidelige, og den unges lyst til bruge appen vil mindskes. Hvis den unge er usikker på, om de vil monitorere noget, så lad det ligge. Hvis der er noget du meget gerne vil have den unge til at monitorere, men du er usikker på om den unge vil være med tænk over dine grunde til det og tænk over, hvordan du vil præsentere dine grunde til den unge? Kan dine grunde mon overbevise den unge om, at det er en god ide? Det skal helst være sådan, at den unge har lyst til at bruge appen. Det er derfor vigtigt, at spørge den unge, hvad han eller hun kunne tænke sig at monitorere, og at du giver den unge god tid til at reflektere over dette. I forbindelse med at den unge lærer appen at kende, vil han eller hun sikkert få flere ideer til, hvordan appen kan bruges. Spørg ind til disse og revider eller tilføj spørgsmål. Du bliver nok også mere klar på, hvad der er godt at monitorere undervejs.

Når du og den unge overvejer, hvad der skal undersøges og forandres, så gør jer nogle fælles overvejelser over hvor mange ting, der skal monitoreres. Er der tilpas, for få, for mange ting? Hvad der er tilpas vil sikkert være forskelligt for de enkelte unge. Start med få relevante ting. Når I fokuserer på, hvad der skal forandres, er det vigtigt, at I ikke udelukkende vælger negative elle problematiske ting. Husk også at monitorere positiv adfærd, der skal styrkes. Gør brugen af appen til et eksperiment, noget I vil prøve af, gerne på en lystbetonet og lidt legende måde. 2.3. Om valg af items til måling Når du og den unge vælger at monitorere noget, så reflekter sammen over to ting. i) Det den unge skal registrere skal være klart defineret, så den unge ved, hvornår han eller hun skal registrere. Drøft evt. eksempler, hvor man kunne være i tvivl. ii) Når man vil forandre noget, så har man altid en standard eller mål forestilling i baghovedet. Gør dig altid klar, hvad din standard er. Hvis vi tager et eksempel med at spise sundt, så har du en forestilling om, hvad dette indebærer. Det er din standard eller målforestilling. Du kan vælge at drøfte din standard med den unge. Du kan også undersøge, hvad den unges standard er. Når den unge bruger appen, kommer han eller hun til at sammenligne sin faktiske adfærd med standarden.

3. App-brugerfladen til de Unge I dette afsnit gennemgås de forskellige funktioner på app brugerfladen. Her gennemgås forskellige måder at bruge appen på. Lad dig dog ikke begrænse af det der står her vær kreativ i din brug af appen sammen med de unge. Appen er udviklet til produkter med IOS (Apple )og Android styresystemer, men ikke til Windows. IOS og Android styresystemerne er forskellige, og der er derfor mindre forskelle i, hvordan appen fungerer, som ikke fremgår af denne vejledning. 3.1. Mål Her kan I skrive de mål og aftaler, som I har indgået, som står i handleplanen. Den unge kan også skrive egne mål. Hvad der står her kan du også se på webfladen

3.2 Tanker Her kan den unge skrive, optage eller indsætte billeder, for at huske hvordan det går med bestemte ting. Tekst kan sendes per mail til dig eller andre ved at trykke på dette ikon. Du kan forslå, at den unge skriver om noget bestemt, for at sætte fokus på et særligt område eller for at dokumentere eller undersøge noget specifikt. 3.3 Kontakt Her kan I skrive de vigtigste kontakter ind. Alle kontakter får en titel f.eks. socialrådgiver, lærer, kontaktperson, mor, bedste ven, kæreste. Disse kontakter kan også ses af dig på webfladen. Dette skal den unge oplyses om. Man kan tage et billede af personerne. Billederne ser man også på forsiden. Man kan bruge siden til at ringe, sende sms er eller maile. Nederst på siden kan man lave en kriseplan, hvis der er en situation man frygter.

3.4 Indstillinger Her kan den unge indsætte et profilbillede, ændre appens farve, og stille tidspunktet for, hvornår appen minder en om, at der skal registreres. 3.5 Om Her kan du læse lidt om baggrunden for appen og lidt om, hvilke data der sendes videre og hvorhen: Hvis du har akut brug for hjælp, kontakt altid din sagsbehandler eller kommune direkte via telefon eller mail og ikke via MinRådgiver. Alle data, som du indtaster i MinRådgiver er tilgængelig for din sagsbehandler, undtagen hvad du skriver i Tanker og Kriseplanen, som du alene har rettigheder og adgang til. Efter data er indtastet i MinRådgiver har du to timer, hvor du kan ændre dem, før de automatisk sendes videre. Dette gælder dog ikke Tanker og Kriseplan, som du løbende kan ændre. Når data er sendt videre er det din kommune, der her rettigheden til dataene. Dette gælder ikke, hvad du skriver i Tanker og Kriseplan. MinRådgiver er under udvikling. Når du vælger at bruge MinRådgiver, accepterer du, at medarbejdere fra Professionshøjskolen Metropol må se på din brug af MinRådgiver i udviklings- og forskningsøjemed. Dine data vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med reglerne fra Datatilsynet. Databehandler for MinRådgiver er BridgeIT.

3.6. Min Uge - Registrering af hvordan det går? Registrering af hvordan det går på skalaer finder sted under Min Uge Der findes to faste spørgsmål på appen, som alle unge skal svare på. Disse er: Hvordan har du haft det samlet set i løbet af den sidste uge? Hvornår har du behov for at tale med din sagsbehandler? 3.6.1. Hvordan har du haft det samlet set i løbet af den sidste uge? Spørgsmålet kan være udfordrende at svare på, fordi man ikke bare skal svare på, hvordan man har det lige nu - men komme med en samlet vurdering. Det kan være, at noget er gået godt og noget er gået dårligt og noget har været indimellem, og ud fra alle disse oplevelser skal den unge lave en generel vurdering. En teknik den unge kan bruge er at tænke den sidste uge igennem dag for dag, før han eller hun laver en samlet vurdering. Vurderingen kan vise forskellige ting. Det kan være, at den unge har det værre end han eller hun troede, som kan bidrage til, at den unge får lyst til at handle. Det kan være, at den unge samlet set har det bedre end han eller hun troede, hvilken måske kan betyde, at man bliver mindre bekymret for sig selv. Hvis ens stemning skifter meget, så kan dét at lave en samlet vurdering give et mere klart overblik over den generelle retning ens liv går i. En del unge, der lever eller har levet under meget belastede betingelser er holdt op med at registrere, hvordan det går dem generelt. De kan blive udfordret og hjulpet ved at skulle registrere hvordan det går. 3.6.2. Hvornår har du behov for at tale med din sagsbehandler? Dette skal introduceres som en hjælp til dig som sagsbehandler, så du bedre kan prioritere dit arbejde. Husk at informere den unge, at de skal ringe, sms e eller maile, hvis de har akut brug for hjælp. Dette bliver der også orienteret om på appen.

3.6.3. De fem åbne skalaer Efter de to faste spørgsmål er der mulighed for selv at generere spørgsmål. De forskellige typer af spørgsmål har forskellige overskrifter: gode vaner forstyrrelser aftaler foranstaltninger daglig registrering De fem skalaer er: 3.6.4 Gode vaner = adfærd du vil styrke. Hvordan er det gået med den gode vane motion i løbet af den sidste uge? 3.6.5. Forstyrrelser = alt der forhindrer det gode liv. Hvor meget har din trang til selvskade forstyrret dit liv i løbet af den sidste uge? 3.6.6. Aftaler = som er indgået med sagsbehandler. Har du overholdt aftalen lav lektier, som lærer Heidi siger i løbet af den sidste uge? 3.6.7. Foranstaltninger = arrangeret af sagsbehandler Hvordan er det gået med dig og kontaktperson Pia i løbet af den sidste uge?

3.6.8 Daglig Registrering Den daglige registrering har ikke svarkategorier med tekst. Den unge kan her registrere dagene som blank, grøn eller rød. Du aftaler med den unge, hvad de forskellige farver betyder. 3.6.9. Hvordan opretter jeg et nyt spørgsmål? Du går ind i min uge, og trykker på + og så tilføjer du den skalatype, du kunne tænke dig. Du giver altid det nye spørgsmål et navn. Et godt navn er kort, og gør det klart for dig og den unge, hvad der registreres. Brug tid sammen for at finde gode navne til de items, som I opretter sammen. 3.6.10. Andre funktioner 1. Tryk her for at vende tilbage til menuen. 2. Tryk her for at se daglige registreringer. 3. Tryk her for at lave om på rækkefølgen i dine items.

3.6.11 Historik - Hvordan ser jeg hvordan det er gået? 1 2 3 Tryk her for at se historikken og grafen. Trykker du på symbolet (1) kan du se en oversigt over ændringer over tid (2). Hvis du trykker på Vis graf (IOS) eller på symbolet igen (Android) kan du se grafer over ændringer (3). Du kan makismalt se tre grafer ad gangen. Med graferne kan du f.eks. undersøge om, hvordan du har det muligvis hænger sammen med andre ting. Hvis to ting måske hænger sammen vil graferne være parallelle. I billedet til venstre kan du se hvordan en ung kvindes trivsel kører parallelt med hendes deltagelse i studielivet. Grafen siger ikke noget om, at studieaktivitet fører til øget trivsel, eller om nedsat trivsel er årsag til mindsket studieaktivitet, eller om faktorer (f.eks. farens alkoholmisbrug, egen depression, økonomiske bekymringer, mobning) spiller ind i forhold til begge faktorer. Som man siger på engelsk, correlation causation. At faktorer hænger sammen betyder ikke at den ene faktor er årsag til den anden, men man kan gøre sig overvejelser sammen med den unge om dette. 3.7 Send fejlmelding til Bridge IT På IOS telefoner og Android har man mulighed for at sende en fejlrapport fra en telefon til Bridge IT ved at trykke 5 gange hurtigt efter hinanden på skærmen. Det giver BridgeIT information om telefonen og styresystemet så de bedre kan rette fejl. 4. Webfladen til sagsbehandleren 4.1. Hvordan får jeg adgang til webben? Webadgangen finder du på www.bridgeit.dk/metropol. Hvis du har glemt din kode skal du tale med din lokale administrator.

4.2 Forsiden = Hjem Forsiden ser sådan her ud. Du kan altid finde tilbage til forsiden ved at trykke på HJEM øverst til venstre. 1 2 3 5 Her kan du se: 1. Hvor mange unge, der ønsker hjælp og hvornår. 2. Hvordan dine unge har det samlet set. 4 4 3. De unge, der ikke har brugt appen de seneste 2 uger (frafald). 4. Om de unge har overholdt deres aftaler og hvordan det går med foranstaltninger. 5. Du kan vælge at se alle unge i din afdeling eller kun dine unge. Ved at trykke på tallene i de farvede kasser ser du de unge som kassen refererer til. Under profiler ser du samtlige af dine unge. Du kan altid vende tilbage til denne side ved at trykke på fanebladet profiler (1). Ved at trykke på et navn (2) ser du profilen på den enkelte ung. Du kan her vælge at se alle unge i afdelingen, hvis det er nødvendigt.

4.3 Den enkelte unges profil Ved at trykke på et navn får du adgang til den enkelte unges profil. Her kan du se, hvordan det går med den enkelte unge på alle items. Du kan også se daglige registreringer, de unges mål og deres kontakter ved at trykke på fanebladene. Du kan sortere rækkefølgen, så det passer dig. Du kan trykke på grafknappen, og se forskellige grafer over, hvordan det går den unge. Du kan makismalt se tre grafer ad gangen. Statussiden kan printes som PDF, så du kan tilføje den til den unges sag. 4.4 Lister med unge Systemet giver dig mulighed for at se en række lister. På disse lister kan du se de unge, der har det vanskeligst øverst. De røde felter er øverst, derefter kommer de orange felter, og så de grønne. Det drejer sig om lister, vedr. kontaktbehov, hvordan det går, aftaler, foranstaltninger, gode vaner og forstyrrelser. Et eksempel på en sådan liste ser du her. Ved at trykke på den enkelte unges navn kan du også i listerne se profilen.

5. Webfladen til administratoren Administratoren får adgang til webben via www.bridgeit.dk/metropol/admin. 6. MinRådgivers teoretiske afsæt MinRådgiver har en alsidig teoretisk baggrund, da den spænder over en række forskellige funktioner. Appens overordnede mål er at hjælpe med at bygge bro mellem udsatte unges liv og socialrådgiverens muligheder for at hjælpe. I appen ligger der et håb om, at den unge med hjælp fra socialrådgiveren, andre, og ved egen indsats, kan overskride nogle af de udfordringer, som den unge er udsat for, og få en øget rådighed over sine livsvilkår. MinRådgiver er inspireret af practice-based evidence, teorier om ungdom, teorier om selvregulering, forandringscirklen og brugerinvolvering ved innovation. 6.1. Practice-based evidence Fokus i practice-based evidence (e.g. Barkham, Hardy & Mellor-Clark, 2010) er løbende monitorering af, hvordan det går brugere i forbindelse med deres deltagelse i interventioner. MinRådgiver er særligt inspireret af forskning i psykoterapifeltet, hvor der findes en række forskellige systemer, hvor klienter løbende registrerer, hvordan det går og behandleren får mulighed for at genvurdere og ændre indsatser, når det går dårligt. Lambert (2010:48-50) beskriver systemerne OQ45, COMPASS, CORE, TOPS & PCOMS (kaldt FIT i Danmark). Forskning har vist, at metoder som disse er signifikant bedre til at spotte, hvilke klienters tilstand forværres end psykoterapeuter selv er, og systemerne kan således bidrage til, at færre brugere dropper ud af interventioner. Det er oplagt at bruge en tilsvarende teknologi indenfor kommunalt myndighedsarbejde, hvor socialrådgivere har ansvar for at iværksætte og følge op på mange interventioner. Inden for det kommunale sociale arbejde er der ikke en tilsvarende brug af rutinemæssig feedback fra klienter til at vurdere de indsatser som kommuner iværksætter. MinRådgiver forsøger at råde bod på dette. 6.2. Ungdom som en livsperiode med særlige udfordringer I forbindelse med moderniteten blev det nødvendigt, at individet skulle finde sin egen vej i voksenlivets muligheder. Heri ligger der to udfordringer, som MinRådgiver spiller ind i.

i) Dét at de unge skal findes deres egen vej blandt muligheder gør, at de skal udvikle deres identitet (Jørgensen, 2008). Hvis man skal forholde sig til sin identitet kræver det, at man skaber en distance til sig selv. Man skal som G. H. Mead skrev blive genstand for sig selv (Mead 1934:168). MinRådgiver er med til at gøre unge til genstand for sig selv. MinRådgiver giver den unge mulighed for at registrere, hvordan det går såvel ved kvantitative registreringer og i prosa i funktionen tanker. Den unge kan derefter se, hvordan det går med sig selv. Dagbogsformatet, som ligger i MinRådgiver, afspejler både jeg, der registrerer, og mig, som der registreres om. Ved at bruge MinRådgiver kan de unge langsomt blive mere klar over, hvor de står. Historisk set har det at holde dagbog været brugt til personlig udvikling (Alaszewski, 2006:10). ii) Den identitetsudviklende udfordring er særlig vanskeligt for unge, der er udsatte. De skal håndtere vanskeligheder forbundet med deres udsatte liv samtidig med, at de skal klare identitetsudviklingen. Dette betyder, at deres ungdom kan blive forlænget. Nye politikker lægger pres på de unge til at klare sig hurtigt igennem uddannelsessystemet og blive produktive. En forlænget ungdom bliver i stigende grad problematiseret og i den forbindelse er håndtering af frafald sat på den politiske dagsorden. Sagsbehandlere står som formidlere mellem krav om begrænsning af frafald og udsatte unges behov for en forlænget ungdom, hvor de kan afprøve muligheder og udvikle egen identitet. En væsentligt skærpende problemstilling blandt udsatte unge er, at de er i risiko for at falde ud af de forskellige sociale kontekster, de deltager i (Helgeland, 2007). MinRådgiver søger, at hjælpe sagsbehandlere med at håndtere denne udfordring. Sagsbehandlere kan blive oplyst om frafald og derved får de mulighed for støtte de unge i at finde nye muligheder. 6.3 Selvregulering MinRådgiver giver unge mulighed for at selvmonitorere i forhold til en række parameter, såsom generelt velbefindende, behov for kontakt med socialrådgiveren, gode vaner, forstyrrelser og forandring. Selvmonitorering i MinRådgiver har primært to funktioner. Det er en måde, hvorved den unge og socialrådgiveren kan aftale bestemte fokuspunkter i den unges liv, som er væsentlige for den unges liv og udvikling. Og det er en måde, hvorved såvel den unge som socialrådgiveren kan vurdere hvordan det går. Selvmonitorering indgår således i en selvregulering. I en opsamlingsartikel om selvregulering, definerer MacKenzie, Mezo og Francis (2012) selvmonitorering som en bevidst og målrettet skift i opmærksomhed specifikt mod ens egne adfærd. De klarlægger, at selvregulering har fire elementer. i) Input, som er det man vælger at monitorere. Dette vil typisk dreje sig om tanker, følelser, adfærd eller begivenheder. ii) Reference, som er målforestillinger. Man monitorerer tanker, følelser, adfærd eller begivenhe der (input), fordi man har en forestilling om, at de burde være anderledes. Man må derfor overveje hvad målene eller retningen for selvreguleringen er.

iii) Comparativ, hvor de konkrete input sammenlignes med målforestillingerne. iv) Output som er den adfærdsmæssige respons på sammenligningen mellem input og reference. Når unge og sagsbehandlere bruger MinRådgiver er det derfor vigtigt, at sagsbehandlere er klædt på til at arbejde med mål i de unges liv og valg af input. Der er en række udfordringer i dette, som bl.a. er blevet påpeget af Mackrill (2010, 2011). Dét at arbejde med mål kan være vanskeligt, især hvis de unge hverken tror, at de har en fremtid, eller at der er hjælp at hente. De unges målforestillinger kan derudover være problematiske på en række måder. Målene kan være uklare, modsætningsfulde, udelukkende negative, fraværende, eller urealiserbare. Brug af MinRådgiver er derfor ikke et teknisk fiks, der tilsidesætter behovet for professionelt socialt arbejde. Hvis MinRådgiver skal være effektiv som værktøj, så kræver det et kvalificeret samarbejde mellem ung og sagsbehandlere, der giver mening for de unge, hvor der en åben drøftelse af reference og input. 6.4 Forandringscirklen Forandringscirklen er udviklet af Prochaska og DiClemente (1986). Modellen viser de stadier som personer typisk gennengår, når de vil ændre adfærd. Førovervejelse er det stadie, hvor den unge ikke har i sinde at ændre noget. Overvejelse er hvor den unge tænker på at ændre noget uden at gøre noget for at ændre noget. Forberedelse er der hvor den unge tager de første skridt for at ændre adfærden. Handling er der hvor den unge tager afgørende skridt for at ændre afærden. Vedligeholdelse er hvor den unge sikrer at adfærdfsændringen forbliver vedvarende. Forandringscirkeln kan hælpe dig som sagssbehandler vurdere hvad der er passende at monitorere. Hvis den unge ikke er klar til handling, så skal man ikke monitore nye adfærd. Når den unge ikke er klar til handling kan man dog godt bruge appen til at undersøge den unges liv. En ung, der ikke vil ændre noget kan godt være indstillet på at orientere dig som sagsbehandler om hvordan det går, om behovet for kontakt, om forstyrrelser i deres liv, fordi du som interesseret sagsbehandler ønsker at følge med i hvordan det går, og sikre at de har det godt.

6.5. Innovation med brugerinvolvering MinRådgiver benytter sig af smartphones en teknologi som unge er vant til at bruge. Såvel udsatte unge som sagsbehandlere har været med til at udvikle MinRådgiver, og det er derfor skræddersyet til udsatte unge og deres sagsbehandlere i en dansk kontekst. Unge og sagsbehandlere har været med til at bestemme hvad MinRådgiver skulle indeholde af funktioner, hvordan skalaer skulle se ud, og hvordan brugerfladerne mere generelt skulle se ud og fungere. Brugerne har også været med til at teste MinRådgiver og deres kommentarer inddrages i MinRådgivers videreudvikling. Arbejdet med MinRådgiver følger således gængse metoder i forhold til brugerinvolvering ved produktudvikling (Kaulio, 1998) og SCIEs (2014) anbefalinger vedrørende brugerinddragelse ved udvikling af feedbackværktøj i socialt arbejde. Referencer Alaszewski, A. (2006). Using diaries for social research. London: Sage. Barkham, M., Hardy G.E., Mellor-Clark, J. (Eds.) (2010). Developing and delivering practice-based evidence: A guide for the psychological therapies. Chichester: Wiley. Helgeland, I. M. (2007). Unge med atferdsvansker blir voksne. Oslo: Unipub AS. Jørgensen, C. L. (2008). Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. København: Hans Reitzels Forlag. Kaulio, M. A. (1998). Customer, consumer and user involvement in product development: a framework and review of selected methods. Total Quality Management, 9, 141-149. Lambert, M. J. (2010). Prevention of Treatment Failure. The Use of Measuring, Monitoring, and Feedback in Clinical Practice. Washington DC: American Psychological Association. MacKenzie, M. B., Mezo, P. G., Francis, S. E. (2012). A conceptual framework for understanding self-regulation in adults. New Ideas in Psychology, 30, 155 165. Mackrill, T. (2010). Goal consensus and collaboration in psychotherapy - an existential rationale. Journal of Humanistic Psychology. 50, 96-107 Mackrill, T. (2011). Differentiating life goals and therapeutic goals - expanding our understanding of the working alliance. British Journal of Guidance and Counselling, 39, 25-39. Mead, G. H. (1934). Sindet, selvet og samfundet (Dansk udgave 2005). København: Akademisk Forlag. Prochaska, J. O. DiClemente, C. C. (1986). Toward a comprehensive model of change (s.2-27). I W. R. Miller & N Heather (red) Treating addictive behaviors: processes of change. New York: Plenum SCIE (Social Care Institute of Excellence). (2014). Review of literature on tools for children and young people undergoing therapeutic interventions to provide feedback on their symptoms and experiences. Unpublished manuscript.

7.0 MinRådgiver sikkerhed MinRådgiver hostes af BridgeIT og data lagres på BridgeIT s server. BridgeIT er ansvarlig for overholdelse af sikkerhedskrav for MinRådgiver og BridgeIT har stor erfaring med sikkerhed, da de hoster dataløsninger for en række offentlige og private aktører, og følger med i hvad, der sker på sikkerhedsområdet, så sikkerheden i forhold til MinRådgiver er ajour i forhold til de aktuelle standarder, sikkerhedsmæssige udfordringer og løsninger. 7.1 Informationssikkerhed generelt Informationssikkerhed deles op i 3 overordnede grupper: integritet, fortrolighed og tilgængelighed. Hos BridgeIT laves løsninger, som sikrer alle tre aspekter af informationssikkerhed ved at tænke en lang række elementer ind i løsninger og arbejdsgange. BridgeIt betragter informationssikkerhed som en løbende proces og ikke et niveau man opnår. BridgeIT arbejder derfor på at forbedre sikkerheden løbende for at imødegå eventuelle sikkerhedsrisici. 7.2 Sikkerhedspolitik IT-systemer spiller en væsentlig rolle i BridgeIT s dagligdag, både som middel til at sikre den interne kommunikation og adgang til information, og som middel til at servicere og kommunikere med kunder og samarbejdspartnere. BridgeIT søger at beskytte alle data, der har forbindelse til MinRådgiversystemet fra potentielle trusler. BridgeIT s sikkerhedspolitik har til formål, at fastsætte hovedprincipperne for IT sikkerheden; herunder placering af ansvaret for varetagelse af informationssikkerhed.

7.2.1 struktur for informationssikkerhed Sikkerhedspolitikken er forankret hos BridgeIT s sikkerhedsansvarlig, og er godkendt af BridgeIT s CEO. Alle ansatte i BridgeIT har fokus på informationssikkerhed, deres egen rolle og ansvar, så de er i stand til at træffe de rigtige beslutninger i relation til datasikkerhed. 7.3 Retningslinjer BridgeIT overholder ISO 27001/27002. Disse to internationale standarder beskriver krav og kontroller til informationssikkerhed og de sikrer, at information i systemer og på papir bliver håndteret på betryggende vis samtidig med at de sikrer dokumentation og ensartede procedurer og datahåndtering. ISO 27001 stiller direkte krav til konkrete sikkerhedsforanstaltninger. Udviklingen følger bl.a. OWASP Secure Coding Practices og kildekoder hos BridgeIT inspiceres automatisk i forhold til en lang række regler, deriblandt følgende sikkerheds relaterede regler: CWE 1, SANS Top 25 2, OWASP Top 10 3 and OWASP Mobile Top 10 4. Derudover foretages regelmæssigt manuel kildekode inspicering og uvildig sikkerhedstest (penetrationstest) af MinRådgiver. BridgeIT overholder naturligvis persondataloven og den kommende EU persondataforordning, når den træder i kraft i 2018. 1 http://cwe.mitre.org/about/index.html 2 http://www.sans.org/top25-software-errors/ 3 https://www.owasp.org/index.php/top_10_2013-top_10 4 https://www.owasp.org/index.php/owasp_mobile_security_project#tab=top_10_mobile_risks 7.4 Risikostyring ISO 27001 beskriver også krav til risikostyring forhold til brud på fortrolighed, integritet og tilgængelighed af data og systemer. BridgeIT foretager løbende risikovurderinger i forhold til MinRådgiver. 7.5 Databehandleraftale BridgeIT indgår selvstændige databehandlingsaftaler med den enkelte kommune, der er med i MinRådgiver. BridgeIT efterlever ISO 27001/27002 i databehandleraftaler dækket ind. Nedenfor vises eksempler på typiske elementer i en Databehandleraftale, samt hvorledes BridgeIT håndterer dem.

Mobilt udstyr og arbejdspladser Adgangsstyring Personalesikkerhed Behandling af data Dataoverførsel og integritet BridgeIT s IT sikkerhedspolitik omhandler brug af mobilt udstyr og arbejdsstationer. Sikkerhedspolitikken fastsætter regler for brug af sikre linjer, fjernadgange og sikring af høj kvalitet af passwords. Alt data og kode er hostet i skyen, og der er fastsat retningslinjer for adgang til disse. Transmissionen er krypteret, og al adgang er begrænset med brugergodkendelse. Der er påkrævet adgangskontrol til samtlige systemer og for fælles systemer anvendes individuelle logins fremfor fælles logins. Login til servere kræver desuden korrekte individuelle certifikater. Dette gøres af hensyn til sporbarhed og sikkerhed. Procedurer sikrer både udstedelse og registrering af adgange samt efterfølgende inddragelse af samme. Det hedder sig, at de fleste trusler kommer indefra. Det er derfor vigtigt for os, at ansætte de rigtige medarbejdere, men også sikre, at der er viden nok omkring bl.a. social hacking, phishing for at forhindre utilsigtet adgang til data. Medarbejdere bliver i forbindelse med ansættelsen samt løbende under ansættelsen uddannet i forhold til informationssikkerhed. Medarbejdere forpligtes igennem ansættelseskontrakten i forhold til overholdelse af tavshedspligt, ligesom kontrakten beskriver sanktioner i tilfælde af overtrædelser af denne pligt. Tavshedspligten er ikke begrænset til ansættelsesperioden. Hos BridgeIT opdeles løsningerne imellem åbne eller begrænsede. En åben løsning indeholder typisk generel tilgængelige information, hvorimod begrænsede løsninger, som MinRådgiver, indeholder personfølsomme data eller fortroligt data. Medarbejdere, der arbejder på begrænsede løsninger, skal underskrive en erklæring om at de kender persondataloven mm. Samtidig sættes IT-sikkerheden op så data krypteres og dermed ikke kan aflæses i databasen. Logning for begrænsede løsninger er desuden skærpet, så al trafik til disse systemer kan spores. Brud på sikkerheden kan resultere i advarsler og efterfølgende afskedigelse. BridgeIT understøtter en lang række metoder til overførsel af data til/fra kunderne. Standard er TSL (SSL s sikrere efterfølger) og sftp (secure FTP). Strømnedbrud Produktionsserverne og datacentrene er sikret med redundante strømforsyninger, UPS (Uninterruptible Power Supplies) samt nødstrømsanlæg. UPS har til formål at udglatte strømmen og dermed forhindre skadelige spændingsudsving, samt levere strøm i kortere tidsrum. Dieselgeneratorer sørger for strøm i tilfælde af længerevarende strømudfald.

Backup og gendannelse BridgeIT og datacentrene foretager regelmæssig backup af systemerne og foretager desuden rutinemæssig gendannelse for at sikre at tilstanden af backuppen er tilfredsstillende. Overvågning og adgangslogning BridgeIT benytter en række værktøjer og tjenester for at overvåge og forbedre vores løsninger. Dette omfatter tjenester til at simulere brugeroplevelsen fra andre steder i verden, belastningstests for at finde flaskehalse i systemerne, logning samt overvågning af systemernes ydeevne. Beskyttelse mod ondsindet kode BridgeIT og datacentrene følger best-practice for at sikre imod skadelig og onsindet kode. Dette omfatter at sikre at alle drift systemer er opdateret med de seneste patches og sikkerhedsopdateringer. For at minimere trusler fra virus og anden malware køres konstant anti-virus software som scanner hukommelsen, filer og drev der tilgås. 7.6 Konkrete tiltag Metropol løsningen indeholder personfølsomme data og er derfor en beskyttet løsning. Dette betyder, at data for løsningen er krypteret i database og på de mobile enheder, men det betyder også, at data trafikken imellem server og mobiltelefon benytter TSL og at Metropol app en kræver et login for at benytte.

To-faktor login Når en bruger logger ind for første gang vil de efter indtastning af korrekt brugernavn og kodeord modtage en SMS med en engangskode, som ligeledes skal indtastes. Derefter vil den pågældende mobiltelefon være godkendt og kun brugernavn og kodeord vil give adgang efterfølgende. Hvis man forsøger at logge ind med samme brugernavn og kodeord fra en anden mobiltelefon, så kræves to-faktor login på nye enhed ved første login. Password reset I forlængelse af login er løsningen forsynet med en mulighed for nulstilling af kodeordet via en engangskode, der udsendes med en SMS. Brugeren skal kende både brugernavn og mobilnummer for at få udsendt en engangskode. Brugernavn, mobilnummer samt den modtagne engangskode vil derefter give mulighed for at sætte et nyt kodeord. AD Integration Sagsbehandlernes login til systemets web grænseflade sker med brugernavn og password. MinRådgiver systemet giver mulighed for at sagsbehandlernes login kontrol kan styres på to forskellige måder: 1) Uafhængig af kommunernes eksisterende identitetsudbyder. 2) Integreret med kommunens eksisterende identitetsudbyder. I øjeblikket understøttes Azure Active Directory og Active Directory Federation Service. Tilknytningen mellem den unge og sagsbehandleren foretages af kommunens administrator uanset valget af identitetsløsning. Det er derfor kun muligt at tilgå systemet og se data som godkendt bruger.

8.0 Praktiske informationer Kontakt til Thomas Mackrill Thomas Mackrill kan kontaktes per email thma@phmetropol.dk og tlf. 24296526, hvis I har spørgsmål. Kontakt til Bettina Myggen Jensen Bettina Myggen Jensen kan kontaktes per email bemj@phmetropol.dk og tlf. 51632592 Teknisk support fra BridgeIT For teknisk support kontakt BridgeIT på tlf. 20483485. Email: support@bridgeit.dk hverdage fra 9-16 Din lokale projektkoordinator/administrator Hvis du har brug for at oprette en bruger, kontakt din lokale projektkoordinator. Vejledningen til app systemet Vejledningen til app systemet finder du på: http://www.phmetropol.dk/forskning/socialt+arbejde/boern+og+unge/vibaso Adgang til webben Webadgangen til sagsbehandleren finder du på www.bridgeit.dk/metropol Adgang til administrator www.bridgeit.dk/metropol/admin Hvor henter man Appen? MinRådgiver hentes på app store (IOS) eller Google Play (Android). Der findes ikke en Windows udgave af Appen.