Gud har en plan -1 Plan nr.1: Jeg elsker dig altid! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 1: At elske mennesker - altid. Gud har skabt os i kærlighed, og han fortsætter med at elske os, selvom vi fejler. Tekst: 1. Mos 1, 26-3, 24 (Gud skaber mennesker, syndefaldet). Visualisering: Billede/tekst: Gud har en plan + billede/tekst: Plan nr. 1: Jeg elsker dig altid!. Hvis undervisningen foregår i december, pyntes der med julelys. Teknik: o Vis ppt Gud har en plan under hele mødet - når ikke andet er angivet. o Vis ppt Es. 25, 8 til bibelverset. o Vis ppt Plan nr. 1: Jeg elsker dig altid under bibelhistorien. o Find en sang eller et videoklip til opstart. F.eks. o sang om Guds kærlighed til mennesker, f.eks. Det her er en god dag eller Vær dig selv begge sange fra CD en SOS. o video om et barns udvikling i sin mors mave: https://www.youtube.com/watch?v=lcgxn5uamoq o minisekterne 2-08 En sær snegl o Vis klip eller billede til Brobygger : o https://www.youtube.com/watch?v=jncijx393e8 o Billeder: ppt Olsen-Banden Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter 3-7 min. Opstart - saml børnene og skab en god stemning, hvor alle er trygge. Skab en god stemning, mens børnene kommer ind. Vælg f.eks. mellem: o sang om Guds kærlighed til mennesker, f.eks. Det her er en god dag eller Vær dig selv begge sange fra CD en SOS. o video om et barns udvikling i sin mors mave: https://www.youtube.com/watch?v=lcgxn5uamoq o minisekterne 2-08 En sær snegl Vi er alle skabt forskellige og nok lidt sære, men vi er højt elsket af Gud! Sig herefter velkommen til børnene og fortæl om emnet, vi skal i gang med: Gud har en plan. Fortæl kort om, hvad der skal ske i dag, uden at gå i detaljer. 3-6 min. " Brobygger byg bro for barnet til dagens pointe. Vis ppt/billede eller et lille filmklip fra Olsen-Banden. Spørg børnene, om de kender det. Spørg, hvad manden med cigaren hedder (Egon). Spørg, hvad han plejer at sige. (Jeg har en plan!). Spørg, hvordan det plejer at gå med hans planer. Byg bro fra legen til dagens pointe: Jeg kender én, der også altid har en plan. Han har gode planer om en god fremtid for dig og mig. Hans planer er ikke overmodige og dømt til at mislykkes. Hans plan er altid en god plan. Hvem tror I, jeg taler om? (Gud). I de kommende uger skal vi høre mere om de planer, Gud har lagt for os. Side 1
2-4 min.# Ekstra forslag Brug eventuelt ét af disse ekstra forslag. Sang: - Min Gud er en stor, stor Gud - Min Gud er så stor - Hvem skabte stjernerne - En dag er jeg trist, og en dag er jeg glad - Guds kærlighed er rundt om mig - Gud er god, og jeg ved, at han passer godt på mig - og andre sange om skabelsen og Guds kærlighed til os. Bøn: Tak Gud, fordi han har lagt en god plan for os. (Dukke)teater. (Se bilag). Teksten kan bruges til dukketeater, (hvis du har nogle store børn, vil de sikkert hjælpe med det), spilles som teaterstykke (med børnene) eller fortælles som en lille historie. 3-5 min.$ Bibelvers - opdag og husk, at Guds ord er relevant. Vis ppt: Es 25, 8 Bibelvers Gud Herren vil tørre tårerne bort fra hver kind. Esajas 25, 8 (Bibelen på hverdagsdansk). Det er 1. gang, vi øver dette bibelvers. - Indledning: Fortæl om en oplevelse, hvor der var nogen, der gjorde grin med dig, fordi du troede på Gud, og som gjorde dig ked af det. - Læs: Esajas 25, 8: Gud Herren vil tørre tårerne bort fra hver kind og fjerne spotten mod sit folk overalt på jorden. Det er Herren, der har talt. - Forklaring 1: Er det ikke fantastisk at vide, at Gud en dag kommer for at gøre os glade? Hvis du oplever, at du bliver uretfærdigt behandlet, siger Gud: Bare vent! Jeg skal nok gøre det godt igen! Og når Gud siger det, gør han det også. Det kan du regne med! - Øvelse 1: Sig verset sammen med børnene, mens I prøver at se meget kede ud af det. - Forklaring 2: I er godt nok meget kede af det. Men ved I hvad? Gud har lovet, at han vil gøre os glade igen, så lad os se rigtig glade ud denne gang! - Øvelse 2: Sig verset igen, mens I ser rigtig glade ud. - Konkurrence: I kan evt. lave en lille konkurrence ud af det og se, hvem der kan se allermest glade ud/ked af det ud, mens vi siger verset - Fagter: Gud Herren peg opad vil tørre tårerne tør øjnene med højre hånd bort ryst højre hånd, som om du ryster tårerne af dem fra hver peg på højre kind kind peg på venstre kind Side 2
4-7 min. % Tekst lad forståelse, kendskab og tillid til Gud vokse. Tekst: 1. Mos 1-3 (skabelsen og syndefaldet). Vis ppt Plan nr. 1: Jeg elsker dig altid under bibelhistorien. Jeg har en plan! Jeg vil skabe en fantastisk verden, og så vil jeg skabe nogle fantastiske væsner, som ligner mig, og så vil jeg give min fantastiske verden til dem. De må bo der, de må nyde den, de må passe på den og bygge videre på den, ligesom, de synes, er bedst. Det bliver fantastisk! Gud glædede sig. Han havde en god plan. En fantastisk plan! Han gik straks i gang. Verden blev til, og alt blev gjort klar: Der blev skabt planter, frugter, dyr og meget mere. Da alt var klart, skabte Gud det bedste af det bedste: Mennesker! Væsner, som lignede Gud selv, og som skulle have lov til at nyde og passe alt, hvad Gud havde skabt. De skulle være Guds allerbedste venner, og han ville elske dem for altid og evigt! Det var Guds plan. Plan nr. 1. Den bedste plan nogensinde. Gud sagde: De her mennesker skal have de samme muligheder som mig. Jeg vil ikke styre dem. Jeg vil ikke programmere dem til at elske mig. Nej, jeg ønsker, at de selv kan vælge at elske mig. Helt frivilligt! Så ved jeg, at de elsker mig af hele deres hjerte. Derfor skabte Gud et træ: Kundskabens træ. Dette træ kunne lære mennesker, at der fandtes både godt og ondt. Når man spiste af træet, ville man opdage, at der ikke kun fandtes gode ting i verden, men også dårlige ting. Gud ønskede, at mennesker kun skulle kende til det gode, så det onde ikke ville gøre dem kede af det. Men han ville give dem valget, for Gud elskede os for meget til ikke at give os et valg. Menneskene valgte at spise af træets frugt. Det var, fordi den så så lækker ud. Det var også, fordi det onde, Satan, som er Guds fjende, lokkede dem til det Menneskene spiste, for de kunne ikke lade være. De blev fristet til det. Med det samme blev de rigtigt kede af det og bange. De blev bange for sig selv, hinanden og alt omkring sig. De blev også bange for Gud. Hvad skulle de gøre? De blev nødt til at gemme sig, så Gud ikke kunne finde dem! Men Gud fandt dem. Gud kan altid finde os, selvom vi prøver at gemme os for ham. Gud vidste, hvad der var sket. Han vidste, at menneskene havde valgt det onde til, og dermed var alt det gode, som Gud havde gjort klar til dem, ødelagt. Gud var ked af det, og menneskene var også kede af det. Men Gud sagde: Jeg fortsætter min plan. Jeg vil skabe mange flere mennesker, og jeg vil elske dem alle, hver eneste en. Jeg vil blive ved med at elske dem, selvom de fejler og vælger forkert. Og en dag vil jeg samle alle dem, der har valgt at elske mig, og jeg vil tørre deres tårer væk, trøste dem og gøre alting godt igen. Det er min plan. Guds plan for dig er: At elske dig altid! Gud elsker dig også, når du vælger forkert. Side 3
Gruppesamling Undersøg og opdag, hvordan undervisningen kan bruges i hverdagen; nær fællesskab og personlig bøn. 10 minutter & Vælg 1-2 af nedenstående muligheder Guds plan nr. 1 er: Gud elsker dig altid! Synes du, at det er en god eller en dårlig plan? Hvorfor? Gud elsker dig altid! Er det svært eller nemt at tro, at Gud også elsker os, når vi vælger at gøre noget, som er forkert? Hvorfor? Hvordan kan vi være sikker på, at Gud elsker os? Hvad er det bedste, vi kan gøre, når vi har gjort noget forkert, som gør os og Gud kede af det? BØN: Lav et stort rødt hjerte. Skriv alle jeres navne i hjertet. Skriv også nogle navne på andre, I kender, som er elsket af Gud, (men måske ikke selv er klar over det). I kan også skrive navnene på dem, der driller jer, i hjertet. For Gud elsker også dem, der gør forkerte ting. Tak Gud for, at han elsker alle disse mennesker, og at de altid er i hans hjerte. Tak Gud for hans plan nr. 1. Afslut gruppesamlingen med at informere børnene om mulighederne efter gruppesamlingen. Side 4
Aktivitet og fællesskab Bearbejd undervisningen gennem aktiviteter, dyrk fællesskabet på tværs af aldersgrupperne. 15-30 minutter ' Lege: - Hvem er jeg. Et barn forlader rummet. De andre vælger en person fra Bibelen. Barnet kommer tilbage og må prøve at finde ud af, hvem han er. Han må stille alle mulige spørgsmål, men gruppen må kun svare med et Ja eller et Nej. Legen slutter, når barnet har fundet ud af, hvem han er. Lige meget, hvem barnet er, er det elsket af Gud altid! ( Krea: - Hjerter med Guds plan nr. 1. Print et sæt hjerter (bilag: krea plan nr.1) til hvert barn. Lim hjerterne på guldpap eller rødt karton og klip dem ud. Lad børnene evt. sy garn igennem prikkerne. Hæng hjerterne i snor under hinanden, så budskabet om Guds plan nr. 1 kommer ud til verden omkring. # Andre muligheder: - Tid til leg og hygge. Side 5