Sprogvurderingsmateriale til 3 årige, inden skolestart og i børnehaveklassen

Relaterede dokumenter
Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag

Udregning af score teknisk bilag

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Sprog, sociale fællesskaber og læring. Sprogudvikling konsekvenser for sprogvurdering og tiltag. Tidlig identifikation er vigtig!

SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog

Center for Child Language

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

Sprogvurdering i børnehave og børnehaveklassen

Børn & Sprog. og erfaringer

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Basic statistics for experimental medical researchers

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering

RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE HURLUMHEJHUSET SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT

RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHUS SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Vejledning til Sprogvurdering 3-6 VEJLEDNING TIL SPROGVURDERING 3-6

VEJLEDNING TIL SPROGVURDERING 3-6

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Tidlig sprogvurdering

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

Sprogvurdering af treårige - præsentation af Familieministeriets materiale

Sprogstimulering i hjemmet

Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede

Sport for the elderly

LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

TIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN

Sprogvurderingsdagen

Evaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode. D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US

Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

Observation Processes:

ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

ESG reporting meeting investors needs

Den overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

Sikkerhed & Revision 2013

Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk børn inden skolestart og i børnehaveklassen

Børn & Sprog Sprogvurdering.dk et samarbejde mellem Mikro Værkstedet og Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Applications. Computational Linguistics: Jordan Boyd-Graber University of Maryland RL FOR MACHINE TRANSLATION. Slides adapted from Phillip Koehn

Engelsk 6. klasse årsplan 2018/2019

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No

Bilag. Resume. Side 1 af 12

CDI-I og CDI-II. Dokumentation af redskab til vurdering af sprogudvikling hos børn på 8-36 måneder

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sprogvurdering af treårige

Statistik for MPH: 7

Reventlow Lille Skole

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg,

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file.

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

A multimodel data assimilation framework for hydrology

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU

e-prints Center for Child Language WORKING PAPERS IN LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Undervisningsplan for Master i Sprogtilegnelse forår 2010

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Tillægsmateriale til tosprogede

The GAssist Pittsburgh Learning Classifier System. Dr. J. Bacardit, N. Krasnogor G53BIO - Bioinformatics

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Nyhedsbrev - september 2010

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Modtageklasser i Tønder Kommune

Kvant Eksamen December timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Learnings from the implementation of Epic

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback

Studieordning del 3,

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

Children s velomobility how cycling children are made and sustained

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level

Transkript:

SDU s SPROGVURDERINGSTEAM Sprogvurderingsmateriale til 3 årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Dorthe Bleses & Jarrad Lum Center for Børnesprog Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin Werner Vach Philip Dale Gunna Hansen (De fleste) slides sendes til organisatorerne Malene Slott Christina Andersen Kasper Østerholdt Rune Jørgensen Pia Veise TUSIND TAK FOR SAMARBEJDET!! Deltagende børn, forældre, pædagoger og børnehaveklasseledere De fire redskabskommuner København, Århus, Nyborg og Helsingør Ekstra 10 kommuner som deltog i normeringsstudiet Brøndby, Rebild, Guldborgsund, Ringsted, Kalundborg, Jammerbugt, Vejle, Svendborg, Lyngby Taarbæk, Frederiksberg Ministerier/KL Undervisningsministeriet, Finansministeriet, KL Partnere Rambøll Socialministeriet KVALITETSOPLYSNINGER I DAGTILBUD Kvalitetsudvikling af dagtilbud (og skoler) En række forskellige instrumenter Give politikere, forvaltning og borgere oplysninger om den faglige kvalitet Dokumentation og viden af pædagogisk praksis Kataloget kan anvendes fra 2011 OVERBLIK PRÆSENTATION Videnskabelig baggrund Krav (Dorthe) Overordnede principper (Dorthe) Sproglige dimensioner (Dorthe) Metoder (Jarrad) Udviklingsprocessen (Jarrad) Præsentation af materialet (Dorthe) Intern og ekstern validitet (Jarrad) Sproglige profiler og betydning af baggrundsfaktorer (Dorthe) Videnskabelig baggrund Krav (Dorthe) OVERBLIK PRÆSENTATION 1

KRAV TIL DET NYE MATERIALE Skal kunne anvendes til de lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og i bh.klassen: Individuel vurdering af ét og tosprogede børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i bh.klassen + klassetest Vurdering af det enkelte barns fra 3 år til bh.klassen Ikke vare mere end 30 minutter UDFORDRINGER! Generelle udfordringer ved sprogvurdering Skal kunne bidrage til en mere: Målrettet tilrettelæggelse af den pædagogiske indsats Sammenhængende indsats fra dagtilbud til skole SPROG HVAD SKAL MÅLES? Har to modaliteter (tale skrift) Mange dimensioner Påvirkes af en række interne og eksterne faktorer Peger frem mod senere læring Er dynamisk d antal ord STORE INDIVIDUELLE FORSKELLE (NIVEAU) 800 p5 700 600 500 400 300 200 100 0 p10 p25 p50 p75 p90 p95 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 alder (mdr.) *Bleses et al. (2008); Bleses (2010) STORE INDIVIDUELLE FORSKELLE (VÆKST) UDFORDRINGER! Generelle udfordringer ved sprogvurdering Manglende empiri Sprogtilegnelsen fra 5 år til bh.klasse (alle) Sproglige og dansksproglige kompetencer 3 år til bh.klasse (tosprogede børn) Sammenhængen mellem talesprogsudviklingen og læseudviklingen fra 3 og bh.klasse Pilotafprøvninger ikke synkroniseret med endelige anvendelse Tidshorisont for udvikling *Vach, Wehberg og Bleses, under revision 2

OVERBLIK PRÆSENTATION Videnskabelig baggrund Krav (Dorthe) Overordnede principper (Dorthe) PRINCIPPER FOR UDVIKLING Vurdering af talesproglige kompetencer der også peger frem mod senere læsekompetencer (baseret på review) Vurdering af alle børns dansksproglige kompetencer målt på samme etsprogede norm Vurdering af tosprogede børns modersmål (ordforråd) PRINCIPPER FOR UDVIKLING Forskellige metoder og testadministratorer ETIK: Ensartethed, høj validitet og ogpålidelighed (opgave/intem niveau) niveau) Grundig afprøvning PRINCIPPER FOR UDVIKLING Normalfordeling og skæv fordeling Referenced based og criterion based test Faste cut off scorer Særlig indsats ( 5% af børnene) Fokuseret indsats ( 10% af børnene) Generel indsats ( 85% af børnene) Alders og kønsspecifikke normer OVERBLIK PRÆSENTATION Relevante kompetencer: her og nu og på sigt Videnskabelig baggrund Krav (Dorthe) Overordnede principper (Dorthe) Sproglige dimensioner (Dorthe) Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse) Lære at læse (begynderlæsning) Læse for at lære (avanceret læsning) Talesproglige kompetencer Læse og skriveforudsætninger 3

Sproglige dimensioner fra 1 6 år Lydudvikling Ordforråd (bredde dybde) Syntaks og grammatik (endelser) Kommunikative strategier Narrativitet Lydlig opmærksomhed SYSTEMATISK REVIEW: NIFL (2008) Sproglige prædiktorer for senere læse og skrivefærdigheder 299 artikler (ud af 7.313 artikler) Kriterier Måler en eller flere sproglige kompetencer i alderen 0 5 år Sammenlignet med en eller flere læse og skrivefærdigheder fra 5 år ældre (Kindergarten) PRÆDIKTORER FOR AFKODNING (NIFL, 2008) Færdighed Afkodning Læseforståelse Stavning Multivariat signifikans Bogstavkendskab ++ + ++ Ja Fonologisk opmærksomhed + + + Ja Koncepter relateret til bøger + ++ + Sommetider RAN bogstaver/tal + + IA Ja RAN objekter/billeder + + + Ja Skrivning/skrive navn + + + Ja Talesproglige kompetencer + + + Sommetider Fonologisk KTH + + Ja Visuel perception + Nej Opmærksomhed på print + NA IA LONIGAN & SHANAHAN, 2010 Effect sizes: ++ = >0.5 + = >0.3 <0.5 = <0.3 TALESPROGLIGE PRÆDIKTORER (NIFL, 2008) Færdighed Afkodning Læse Forståelse* Generel sprogforståelse ++ ++ Receptiv sprogforståelse ++ ++ Ekspressive sprogforståelse + ++ Grammatik + ++ Definitorisk ordforråd + + Verbal viden + + Verbal IQ + + Receptivt ordforråd + Lytteforståelse + + Ordforråd (ikke specificeret) + + Ekspressivt ordforråd + Sprog (ikke specificeret) + NARRATIVER Første tegn på dekontekstualiseret sprog Social aktivitet (kommunikative krav) Produceres på tværs af mange kontekster og kulturer Udvikles hastig i førskolealderen Narrativisk mikrostruktur og makrostruktur * Generelt lidt højere effect sizes 4

NARRATIVER God kontekst til at sproglig udvikling børn med typisk sprogtilegnelse M. Bamberg & Damrad Frye, 1991; M. Bamberg & Reilly, 1996; M. G. W. Bamberg, 1987; Berman & Slobin, 1994; Peterson & McCabe, 1983; J. S. Reilly, 1992 Børn med atypisk sprogtilegnelse (Capps, Kehres, & Sigman, 1998; Capps, Losh, & Thurber, 2000; Liles, 1993; Losh & Capps, 2003; J. Reilly, Klima, & Bellugi, 1990; J. Reilly, Losh, Bellugi, & Wulfeck, 2004; J. S. Reilly, Bates, & Marchman, 1998). NARRATIVER God kontekst til at forudsige læse og skrivekompetencer Conti Ramsden, Botting, Simkin, & Knox, 2001; Dickinson & McCabe, 2001; Kaderavek & Sulzby, 2000; Snow, Burns, & Giffi Griffin, 1998; Storch & Whitehurst, h t 2002 TOSPROGEDE BØRN Lonigan & Shanahan, 2010 Ikke meget forskning Sammen relationer i forb. med koderelaterede færdigheder Sværere at forudsige i forb. med tl talesproglige li kompetence Andre studier Tosprogede børn er ofte forsinkede sammenlignet med etsprogede børn (Nakomoto et al., 2007) OVERBLIK PRÆSENTATION Videnskabelig baggrund Krav (Dorthe) Overordnede principper (Dorthe) Sproglige dimensioner (Dorthe) Metoder (Jarrad) Især læseforståelse er forsinket (Nakomoto et al., 2007) Samme faktorer påvirker et og tosprogede børn (Aukrust 2009) Considerations Aims of the test Aims of the test. Children at risk of literacy difficulties. Characteristics of the examinees (children). Characteristics of the examiners (teachers). Screen for children at risk of language problems. 5

Assessing pre literacy skills Phonological Awareness Tasks Tasks that require the manipulation of phonological information. Rapid Automatic Naming Tasks Rapid naming of colours and common objects. Letter identification Phonological Awareness Tasks The assessment of phonological awareness has received considerable empirical attention. Anthony et al. (2002) 258 children aged 2 5 years. Anthony & Lonigan (2004) 1.2002 children aged 8 years. Schatschneider et al. (1999) 945 primary school aged children. Anthony et al. (2003) 1.100 primary school aged children. A considerable number of different phonological awareness tasks have been developed. Factor Model of Phonological Awareness, Rapid Naming and Language Phonological Awareness Tasks From Hogan et al. (2005) From Hogan et al. (2005) 6

Rapid Automatic Naming Rapid Automatic Naming & Relationship to literacy (Swanson et al., 2003) Variables Number of children Correlation RAN & Phonological Awareness 74.36 RAN & Real Word Reading 107.42 RAN Pseudo Word Reading 38.52 RAN & IQ 37.36 RAN & Vocabulary 50.26 RAN & Orthography 94.41 RAN & Spelling 24.53 RAN & Memory 74.27 RAN & Reading Comprehension 91.60 Assessment ties into treatment Assessment ties into treatment Key findings from Ehri et al. (2001) Possible to train phonological awareness skills. Associated with improvements in reading, spelling and reading comprehension. Effects also observed in Danish (Lunberg et al., 1998). Screening for children at risk of language problems. Screening for children at risk of language problems. Little more difficult in Danish. Need more research to examine linguistic markers for delay/impairment in Danish. General tests of expressive and receptive language skills. Domains Expressive Language Receptive Language Vocabulary General Communication Skills Tasks Narrative Language Test / Sentence Repetition Test Picture Pointing & Act Out Tasks Parental Checklist Pragmatics/Social Skills 7

Why focus on expressive and receptive language? Description concerning whether problems Why focus on expressive and receptive language? Different prevalence rates for SLI (Law et al., 2000). Consistent with current taxometric description of language delay/impairment (DSM & ICD). Why focus on expressive and receptive language? Potentially different natural history (Law et al., 2000). Why focus on expressive and receptive language? Linking assessment with treatment Evidence concerning treatment efficacy also differs. Law, Garrett & Nye (2010): Evidence concerning treatment efficacy for some aspects of expressive language problems. Little to no evidence concerning treatments for receptive language problems. 8

Why include vocabulary checklists & pragmatics/social skills Relative terms the most experimental parts of the test. Some evidence of diagnostic accuracy for vocabulary checklists Feldman et al. (2005) Likely to evolve. Opportunity to include parent input into the language test. Opportunity to have teachers provide general information about the child s communication skills. Some evidence of diagnostic accuracy for vocabulary checklists Evidence still required concerning the use of vocabulary checklists in children over 3 years. Pre literacy component: Phonological Awareness Rapid Automatic Naming Letter Identification Summary of the test Language Component: Expressive language skills Receptive language skills Lexical knowledge Pragmatics/Social skills Considerations Characteristics of the examinees (children). Different age groups (3 6 years). Bilingual children. Characteristics of the examiners (teachers). No formal training in assessment. OVERBLIK PRÆSENTATION Videnskabelig baggrund Krav (Dorthe) Overordnede principper (Dorthe) Sproglige dimensioner (Dorthe) Metoder (Jarrad) Udviklingsprocessen (Jarrad) 9

Why development is needed? List of several tasks that were to be trailed. Suitable difficulty: For each test need a distribution that looks like Questions to be asked: Suitable difficulty: Avoid a test being too hard or easy. Sensitive to development. Evidence concerning children from bilingual backgrounds. Could teachers administer the tests. Too hard Too easy Example with the rhyme detection task Example with the rhyme detection task 10

Initially the task Example was too easy. with The the goal in rhyme development detection was to make task the task more difficult. Changing the difficulty of a task: Example 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3-Year olds 5-6 Year olds Changing the difficulty of a task: Comprehension test Part A. Changing the difficulty of a task: Comprehension test Part A. Sensitive to development Sensitive to development Aim to be able to monitor development on the tasks over the different grades. Which children improve, which stay the same. 3-årige Inden skolestart Bh.kl. 11

Use item information to develop a test that is sensitive to age differences. Rhyme Detection Task 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3-Year olds 5-6 Year olds 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 3 årige Inden skolestart Bh.kl. Evidence concerning children from bilingual backgrounds Evidence concerning children from bilingual backgrounds Need data on the tests concerning children from bilingual backgrounds. Children from bilingual backgrounds were not disadvantaged by completing the test. Could teachers administer the test? Test to be administered by teachers with no formal training in assessment. During pilot testing children s responses were audiotaped. This allowed us to score the child s responses off line. Could teachers administer the test? Teachers had considerable difficulty with the sentence repetition task. This test was dropped from the assessment. Narrative language tasks was included as the measure of expressive language. Compare teachers scoring with our scoring. 12

Sentence Repetition Test Results from Pilot 2 Prop. of children correc ctly answering item. 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 3;1 5;6 6;6 7;6 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 Item Number OVERBLIK PRÆSENTATION Videnskabelig baggrund Krav (Dorthe) Overordnede principper (Dorthe) Sproglige dimensioner (Dorthe) Metoder (Jarrad) Udviklingsprocessen (Jarrad) Præsentation af materialet (Dorthe) OVERSIGT OVER MATERIALER Sprogvurderingsmateriale + tilhørende billeder mm. Forældreskema Registreringsskema Resultat (Interventionsgruppe + Sproglig profil) Resultatrapport t t Vejledningsmateriale Vejledningsvideoer Støttemateriale Inspirationsmateriale OPBYGNING: TEST Struktur 1.Ingen du går i gang Beskrivelse af testen Det skal du bruge Sådan gør du Scoring 2.Øvelser (STOPREGEL) 3.Testen OVERSIGT OG DELTEST Sproglig dimension Deltest Alder UØ Type Produktivt talesprog Ordforråd (+ kon.ord.) F* I Ords endelser F* I Sproglig kompleksitet 3 år F* I Udtale af sproglyde 3år P I Historiefortælling P I 13

ORDFORRÅD 3 år (100 ord) Inden skolestart (80 ord) Bh.kl. (80 ord) Frasorteret 53 items der er biased (SES, etnicitet) og ikke viser udvikling Ord om handlinger, Kvantitetsord, Overbegreber, Ord der beskriver, Andre ord på alle alderstrin, men forskellige konkrete ord God til at skelne mellem børn i den lave og høje ende af fordelingen (især Inden skolestart/bh.kl.) Høj intern reliabilitiet GENERELLE SPØRGSMÅL OM ORD OG ENDELSER Blande ord sammen der har lignende betydning fx bil og traktor Blive forvirret hvis et ord bliver brugt i en anden betydning end den mest typiske (en person beskrives som kold selvom ordet oftest bruges om fx ting der har en lav temperatur) Bruger upræcise ord og fx siger "den ting" i stedet for "en tallerken" Udelade endelser på ord og fx "jeg drik mælk" eller "to gris" Anvende forkerte endelser som "jeg drikkede mælk" eller "der er to hester" Tage fejl af personelige stedord og kommer til at sige "hun" i stedet for "han" når barnet taler om en dreng Blande "han/ham" sammen og kan sige "ham er sød" i stedet for "han" er sød Bruge de personlige stedord "han" og "dem" uden at gøre det tydeligt hvem det er barnet taler om. Fx kan barnet komme hjem og sige at "han var smadder sjov" uden at sige hvem det var Forsimpler udtalen af ord ved fx at udelade lyde Hvis barnet for et eller flere af spørgsmålene har fået svaret altid eller ofte vil disse svar fremgå af resultatrapporten Udtale af sproglyde (3 år) LYDLIG OPMÆRKSOMHED HISTORIEFORTÆLLING (individuel) Både Udtale af sproglyde/skelnen af sproglyde criterion based test Indgår ikke i samlet score for barnet, men resultatet vises hvis barnet scorer meget lavere Ingen ændringer fra normeringsstudie Høj intern reliabilitiet 82 HISTORIEFORTÆLLING Udspringer af tværsprogligt projekt (13 sprog) Børn i alderen 3 5 år Narrativer kodet på tre niveauer Lingvistisk kompleksitet Narrativisk struktur Global narrativisk kvalitet Transskriptioner af 3 billedhistorier grundlag for udvikling af tjekliste SCORING Narrativisk microstruktur Sproglig kompleksitet Narrativisk macrostruktur Narrativisk structure Narrativisk kvalitet Enkelt ord Setting Navngivning Flere ord Karakterer Sætning Sætte historien i gang g Billedbeskrivelse Underordnet markør Problem Koordineret (og/og så) Komplikation Relatere begivenheder Relative (som) Underordnet (fordi) Løsning Motivere begivenheder Motivation Evaluering 14

HISTORIEFORTÆLLING HISTORIEFORTÆLLING % of Ballon Mareridt 0 uoverensstemmelser 67% 61% 1 uoverensstemmelse 26% 23% 2 uoverensstemmelser 5% 13% 3 uoverensstemmelser 2% 3% Både mål for produktivt (komplekst) sprog og narrativiske kompetencer HISTORIEFORTÆLLING 3 år (Ballon) Inden skolestart (Ballon) Bh.kl. (Mareridt) HISTORIEFORTÆLLING Ingen ændringer efter normering God til at skelne mellem børn i den lave og høje ende af fordelingen på alle alderstrin Aldersudvikling over tid HISTORIEFORTÆLLING 3 år (Ballon) Inden skolestart (Ballon) Bh.kl. (Mareridt) Ingen ændringer efter normering God til at skelne mellem børn i den lave og høje ende af fordelingen på alle alderstrin Aldersudvikling over tid Item total(.34.67 TJEKLISTE OG SPONTAN NARRATIV Kategori Overensstemmelse Lingvistisk struktur Enkeltord 99% Sætning 100% Koordineret (og/og så) 99% Relative (som) 100% Underordnet (fordi) 99% Narrativ strukture Problem 98% Løsning 96% Motivation/ 99% Internal Response Global narrativ kvalitet Navngivning 99% Billed beskrivelse 99% Relatere begivenheder 99% Motivere begivenheder 100% *modelsætning og længde på spontan historier korrelerer 15

OVERSIGT OG DELTEST Sproglig dimension Deltest Alder UØ Type SPROGFORSTÅELSE 3 år Inden skolestart Bh.kl Produktivt talesprog Ordforråd (+ kon.ord.) F* I Ords endelser F* I Sproglig kompleksitet 3 år F* I Udtale af sproglyde 3år P I Historiefortælling P I Receptivt talesprog Sprogforståelse A+B P I + K Samme sproglige dimension testes forskelligt afhængig af alder IS/bh.kl.: fjerne få items i A (fx fodtøj), ingen ændringer i B A og B korrelerer ikke højt (måler forskelligt) og scores hver for sig Bh.kl (individuel) SPROGFORSTÅELSE Bh.kl (gruppe) OVERSIGT OG DELTEST Sproglig dimension Deltest Alder UØ Type Næsten samme fordeling Scorer lidt lavere på gruppetest (bortset fra outliers ) Produktivt talesprog Ordforråd (+ kon.ord.) F* I Ords endelser F* I Sproglig kompleksitet 3 år F* I Udtale af sproglyde 3år P I Historiefortælling P I Receptivt talesprog Sprogforståelse A+B P I + K Lydlig opmærksomhed Skelnen af sproglyde P I Rim IS, bh.kl. P I + K Bogstavkendskab IS, bh.kl. P I + K Hurtig navngivning IS, bh.kl. P I RIM Inden skolestart Bh.kl. (individuel) Bh.kl. (gruppe) Bogstavkendskab I. skolestart (genkendelse) Bh.kl. (genkendelse) Bh.kl. (produktion) Ingen ændringer efter normering Aldersudvikling over tid God til at skelne mellem børn Resultater kompatible mellem individuel og gruppe (men forskelle for nogle børn) Høj intern reliabilitiet Ingen ændringer fra normeringsstudie Skæv fordeling Høj korrelation mellem genkendelse og produktion i Bh.kl. 16

HURTIG NAVNGIVNING Inden skolestart Bh.kl. Ingen ændringer fra normeringsstudie God til at skelne mellem børn i den lave og høje ende af fordelingen Høj intern korrelation (også mellem A og B) OVERSIGT OG DELTEST Sproglig dimension Deltest Alder UØ Type Produktivt talesprog Ordforråd (+ kon.ord.) F* I Ords endelser F* I Sproglig kompleksitet 3 år F* I Udtale af sproglyde 3år P I Historiefortælling P I Receptivt talesprog Sprogforståelse A+B P I + K Lydlig opmærksomhed Skelnen af sproglyde P I Rim IS, bh.kl. P I + K Bogstavkendskab IS, bh.kl. P I + K Hurtig navngivning IS, bh.kl. P I Kommunikative kompetencer Kommunikative strategier P I KOMMUNIKATIVE STRATEGIER 3 årige: 20 spørgsmål; Inden skolestart/bh.kl.: 12 spørgsmål KOMMUNIKATIVE STRATEGIER Ingen ændring fra normeringsstudie Skæv (3 år) og normalfordeling + høj intern reliabilitet Spørgsmål A E (kompensatoriske spørgsmål Hvis barnet for et eller flere af spørgsmålene har fået svaret altid eller ofte vil disse svar fremgå af resultatrapporten (D og E kun for tosprogede børn) NORMERING AF MATERIALET Fastsættelse af såvel alders og kønsspecifikke normer (særlig indsats, fokuseret indsats og generel indsats) Beskrive intern validitet I alt Heraf tosprogede 3 år 1351 (790) 229 Inden skolestart 1740 (1033) 448 Bh.kl 1156 (609) 251 Bh.kl - klasse 1588 (709) 316 Ligelig kønsfordeling Forældres uddannelsesmæssige fordeling er repræsentativ FORLØB AF SPROGVURDERINGEN Gennemførelse af sprogvurdering Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej (ind./klasse) Resultatet af sprogvurderingen Placering af barnet i indsatsgruppe Samlet score på basis af de deltest der indgår afhængig af tester (udregnes af system) 17

Figur 1 Barnets resultat RESULTAT 1: SAMLET SCORE Test af tosprogede Barnets score Normtal 65 Danskproblemer? Ja Sprogproblemer? Nej score 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Dansk Koncep. ordforråd r barnet) Alle testdele (kender SAMLET SCORE: UDVALGTE TESTDELE (udefrakommende person/klassetest) Testdele (ikke kender barnet) Særlig Fokuseret Generel Særlig 73% 24% 3% Fokuseret 16% 50% 34% Generel 0 4% 96% FORLØB AF SPROGVURDERINGEN Gennemførelse af sprogvurdering Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej Resultatet af sprogvurderingen Placering af barnet i indsatsgruppe På basis af samlet score (udregnes af IT system) Barnets sproglige profil På basis af 4 delscorer Figur 2 Barnets resultat på de sproglige dimensioner RESULTAT 2: SPROGLIG PROFIL Test af tosprogede Produktivt talesprog 63 Receptivt talesprog Lydlige kompetencer Kommunikative kompetencer Normtal 58 66 73 Danskproblemer? Ja Sprogproblemer? Nej score 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Kvalitative oplysninger Dansk Koncep. ordforråd Fordelstest 18

Produktivt sprog Lydlig opmærksomhed Produktivt sprog på højde med etsprogede i BH klasse hos simultant tosprogede Ikke fordelstest Lydlig opmærksomhed på højde med etsprogede i alle aldre hos simultant og vestlige tosprogede Fordelstest Figur 23 Barnets resultat udvikling på over de sproglige tid dimensioner FORLØB AF SPROGVURDERINGEN RESULTAT 3: SPROGLIG UDVIKLING OVER TID Gennemførelse af sprogvurdering Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej Resultatet af sprogvurderingen Placering af barnet i indsatsgruppe På basis af samlet score (udregnes af IT system) Barnets sproglige profil På basis af 4 delscorer Barnets sproglige udvikling over tid På basis af samlet score udregnet på forskellige alderstrin T e s t s c o r e 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2 3 4 5 6 7 Alder 90. percentil 80. percentil 70. percentil 60. percentil 50. percentil 40. percentil 30. percentil Figur 2 Barnets resultat på de sproglige dimensioner ALLE KOMPETENCER SKAL UNDERSTØTTES INDSATS I DAGTILBUD Produktivt talesprog 63 Understøttende Dialogisk læsning Struktureret (tematisk) sprogstrategier sprogarbejde Ikke struktureret Delvis struktureret Struktureret Receptivt talesprog Lydlige kompetencer Kommunikative kompetencer Normtal 58 66 73 Implicit læring Talesprog Kommunikation Primært implicit, med mulighed for eksplicitte indslag Talesprog med mulighed for støtte af læse og skrive forudsætninger Eksplicit, men med bevidst inddragelse af implicit læring Tale og Læse og skrivekompetencer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Aktiv forældreinddragelse (vejledning) vigtig 19

OVERBLIK PRÆSENTATION Videnskabelig baggrund Krav (Dorthe) Overordnede principper (Dorthe) Sproglige dimensioner (Dorthe) Metoder (Jarrad) Udviklingsprocessen (Jarrad) Præsentation af materialet (Dorthe) Intern og ekstern validitet (Jarrad) Reasons for validation studies Principal research question: Does the test work? Evaluate the test in two ways: Internal validity External validity Examine two issues here: Internal validity 1. We should expect that different parts of the test which are measuring roughly the same aspect of language to be correlated. 2. Items within a part to also be correlated. Correlations between different parts/subtests There are two results here: One analyses we make an adjustment for errors in administration. In another we do not make an adjustment in administration. Note that there is lots of data to go through Correlations for children in Bh.Klasse (with correction) 20

Correlations for children in Bh.Klasse (without correction) Internal consistency within subtest/parts Items within a part to also be correlated. Within a subtest items are measuring the same ability. That is performance on one item should ldbe generally related to another. The relationship should not be perfect. Also referred to as Reliability. Internal consistency within subtest/parts Reliability Analysis for the Bh. Klasse External Validation Another way to assess the validity of a test is to compare scores on other language tests. Children are evaluated on two language tests. If both tests are measuring the same thing, test scores should be correlated. External Validation (n = 41) TEST Rim Forstå A Forstå B Lyd (Pho Del) Bogstav Kom Reynell (imp),524,583,518,277,358,238 Viborg,608,688,558,436,504,240 Sproglig test 2,311,410,207,222,349 -,012 21

Evidence for discriminant validity External Validation (n = 57) TEST Rim His Forstå Forstå Lyd Bogstav Navn Kom Ord End A B Sproglig 0,243 0,113 0,669 0,415 0,127 0,181 0,255 0,416 0,382 0,374 test 1 Forståelse 0,169 0,381 0,487 0,416 0,424 0,254 0,163 0,363 0,202 0,256 begreber Skelnen af 0,092 0,022 0,425 0,348 0,199 0,287 0,234 0,312 0,159 0,228 sproglyde Rim 0,020 0,159 0,151 0,042 0,083 0,286 0,098 0,020 0,077 0,050 Stavelser 0,098 0,238 0,196 0,143 0,050 0,058 0,066 0,028 0,030 0,067 Bogstaver 0,269 0,021 0,228 0,207 0,417 0,789 0,382 0,455 0,186 0,234 Main points about validation studies Some limitations with validation studies Generally, correlations in the expected directions. Need to acknowledge limitations. Limited validity research undertaken with current Danish tests. Ceiling effects with the Reynell comprehension Also limitations with assessing some aspects of language in older children. Some limitation with validation studies Future research required to examine diagnostic accuracy of language test. But difficulty establishing gold standard. Avenue for future research. Comparison with Clinical Evaluation of Language Fundamentals language test Standardised test for assessing language functioning in children aged 5 to adults aged 21 years. Domains assessed (4 th edition): Comprehension grammar & syntax. Production of grammatical morphology. Semantic knowledge. Vocabulary. Working memory. 22

A brief history of the CELF CELF (1 st Edition): First standardisation (1980) CELF R (2 nd edition): re standardised (1987) CELF 3 (3 rd edition): re standardised (1995) CELF 4 (4 th edition): re standardised (2003) A brief history of the CELF CELF (1 st Edition): First standardisation (1980) CELF R (2 nd edition): re standardised (1987) CELF 3 (3 rd edition): re standardised (1995) CELF 4 (4 th edition): re standardised (2003) Necessary to re standardised also because of Flynn Effect A brief history of the CELF Cited in over 5,000 published studies. Examined with respect to nearly all developmental disorders and a widerange ofdifferent minority groups. All aspects of the test have been research and we know how it works with different clinical populations. OVERBLIK PRÆSENTATION Videnskabelig baggrund Krav (Dorthe) Overordnede principper (Dorthe) Sproglige dimensioner (Dorthe) Metoder (Jarrad) Udviklingsprocessen (Jarrad) Præsentation af materialet (Dorthe) Intern og ekstern validitet (Jarrad) Sproglige profiler og betydning af baggrundsfaktorer (Dorthe) HVEM HAR BRUG FOR INDSATS Spørgeskemaundersøgelse i normeringsstudiet Trivsel Helbred Søvn (dog for gruppen under p15) + Antal bøger forældre havde + Hyppighed af læsning + Hvor ofte barnet bad om at få læst + Forældres stavekundskaber 23

HVEM HAR BRUG FOR INDSATS TOSPROGEDE + udviklet hjemmesprog + Lært dansk inden de startede i dagtilbud + Talt dansk i hjemmet + Talt dansk i fritiden PLACERING I INDSATSGRUPPER Højeste uddannelse i familien (5 årige, men repræsentativt) Generel Fokuseret Særlig Grundskole 48% 23% 29% Gymnasiet 50% 32% 18% Erhvervsfaglig 73% 14% 13% KVU 80% 11% 9% MVU 83% 13% 4% LVU 89% 7% 4% PUBLIKATIONER UNDERVEJS Bleses et al. Kort beskrivelse af udvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3 årige, inden skolestart og i børnehaveklassen. Bleses et al. Ekstern validering af "Sprogvurderingsmateriale til 3 årige". Center for Child Language e prints, nr. 11. Dokumentation af Sprogvurderingsmateriale til 3 årige, inden skolestart og i børnehaveklassen. Center for Child Language e prints Kan hentes på: http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_boern esprog.aspx 24