BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård



Relaterede dokumenter
BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Blodbankens InterInfo

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Transfusionscenter Vejle BLODBANK INFO. Vejledninger til de kliniske afdelinger. version 1.

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Analyser i Blodbanken

Transfusion af blodkomponenter

Blodtransfusion i sengeafsnit

E-læring i transfusionsmedicin - orientering til klinikledere

Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen

Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe BLOD

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

L 256/32 Den Europæiske Unions Tidende

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter. Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1.

DART ÅRSRAPPORT 2001 DSKI

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014

Status-rapport Opsætningskontrol ved transfusion af blodkomponenter 2018

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017

Haemo = blod Vigilance = overvågning

Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe VÆV

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

DART. Hæmovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Bitten Aagaard Betina Sørensen. Rune Larsen Finn Lustrup

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring

E-læring i transfusionsmedicin for læger

tirsdag den 5. april 2011 Herning

Birthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus


Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

DART. Haemovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ellen Taaning Betina Samuelsen Kirsten Riisom.

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav

Lokal instruks for håndtering af medicin:

PTU's RehabiliteringsCenter Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Transfusionsmedicin. Københavns Universitet, forår Af Asma Bashir, stud med.

Hanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune.

Opsamling fra Workshop om Transfusion, d. 1. sept

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

MEDICIN INSTRUKS ODDER ÆLDRESERVICE.

Marianne Presskorn-Thygesen. Seniorcentret Rosenlund

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Adrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG

DART ÅRSRAPPORT DSKI


Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Bøgehøjgård HELSINGØR KOMMUNE

Dronning Ingrids Hjem. Carl Jacobsens Vej 6A KØBENHAVNS KOMMUNE

Elisabeth Tornberg Hansen. Embedslægerne Hovedstaden. Fredensborg kommune

Få mere livskvalitet med palliation

Birthe Margrethe Pedersen. Embedslægeinstitutionen Øst. Plejecentret Kristinehøj HELSINGØR KOMMUNE

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav. Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger

Bofællesskaberne i Brønderslev. Brønderslev kommune.

MR Scanning Aalborg (MR Scanning Aarhus og MR Scanning Parken)

Standard 2.3 Parakliniske undersøgelser. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Klinik For Øjenlågskirurgi, Vejle Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010

PRØVETAGNING. Kontrol af patientforberedelse Nogle analyser kræver, at patienten er fastende inden prøvetagningen.

Vejledning Sygeplejestuderendes deltagelse i medicingivning Gældende for studieordningen 2008

MR Scanner Viborg Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Overordnede procedurer for medicinhåndtering

Patientvejledning. 7. Behandling med nedfrosne æg - spontan cyklus

Marianne Presskorn-Thygesen. Ældrecenter Æblehaven

Plejecenter Solbakken


Mammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation.

Transfusionsmedicin 6. semester

Generelt om transfusion. Transfusionsmedicin 6. semester. Sikkerhedsrutiner Almene regler. Transfusionskomplikationer. Transfusionskomplikationer

VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION

BIRKELSE PLEJECENTER. Jammerbugt kommune

Plejecenter Knud Lavard Centret

Øjenlægernes Hus Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

Vejledning om blodtransfusion

Iltflaske med nyt nasalt iltkateter klar står i laboratoriet Hjertestarter ophængt på gangen Handsker i alle rum Kanyleboks i alle rum

Journal. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015

PROCEDURE Nefrostomikateter

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Lone Husted ASP PLEJECENTER Struer. Midtjylland. Struer kommune.

PROTOKOLRESUMÉ. Behandling af kvinder med svær postpartum anæmi. Tlf. nr.: København Ø. Tlf.nr.

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Karen Marie Dencker. Kaas Plejecenter Pandrup. Nordjylland. Jammerbugt kommune. P-nr.: SST-id: PHJSYN

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

Informationsbrochure til patienter

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Transkript:

Udarbejdet af:vst dato: Marts 2011 dato: Revideret af:vst dato: Febr. 2014 Godkendt af:lan,san dato: Febr. 2014 dato:okt.2012 Revideres igen: om max 2 år BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård Formål med at give blodtransfusion til alvorligt syge hospice-beboere Sædvanligvis er der, iflg. Sundhedsstyrelsen, ikke indikation for at give blodtransfusion ved hgb>6mmol/l. Der skal altid foretages en vurdering af, om mangeltilstanden kan kompenseres gennem anden rationel terapi, således at behandling med blodkomponenter evt. helt kan undgås Eks. på, at blodtransfusion kan gavne hospice-beboeren: Lindring af beboeren i form af flere kræfter til at udholde at være i den terminale fase af sygdommen, eks. ved svimmelhed, åndenød, træthed Når det kan give ekstra levedage til evt. at nå noget / ét eller flere mål, inden beboeren skal dø Mere tid sammen med pårørende Før en hospice-beboer modtager blodtransfusion, afklares følgende: Hvor befinder beboeren sig i sygdomsforløbet? Ønsker beboeren at modtage blodtransfusion på baggrund af grundig information af sygeplejerske / læge? Hvordan mener beboeren selv, at han kan have gavn heraf? Faglige og etiske overvejelser i den individuelle situation, hvorvidt beboeren kan profitere af blodtransfusion Retningslinier for procedure før, under og efter blodtransfusion 1. Ordination af blodkomponenter Bestilling af blodtype, BAS-test og udvidet forlig: se vejl. Blodprøver på Hospice Søndergård. Blodbanken Herlev: tlf 3868 3291 2. Identitetskontrol og mærkning af blodprøve(r) til Blodbanken, Herlev Hospital: Blodtype og/ eller BAS-test Evt. udvidet forlig 3. Modtagelse og opbevaring af blodprodukter 4. Kontrol, opsætning og registrering af blodprodukter 5. Observation af beboer før, under og efter blodtransfusion 6. Nedtagning af blodprodukter 7. Kassation af blodposer og ubrugte blodprodukter 8. Transfusionskomplikationer forholdsregler og opfølgning Retningslinierne er herunder beskrevet i detaljer vedr. de ovenstående 8 punkter Side 1 af 6

1. Ordination af blodkomponenter Blodkomponenter = delprodukt af fuldblod: Erytrocyt-, plasma- og thrombocytkomponenter skal ordineres af en læge i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejl. nr. 10333 af 20/12/2007 om blodtransfusion Ordinationen journalføres sammen med indikationen for transfusion Ved ordinationen udleveres brochuren Patientinformation om blodtransfusion (Region H) til beboeren og dennes informerede samtykke til blodtransfusion indhentes. Brochuren findes i kopirummet Når det ikke vides, om beboerens blodtype allerede findes i Blodbanken på Herlev Hospital, kontaktes Blodbanken telefonisk inden blodprøvetagning/bas-test med henblik herpå: tlf 3868 3291 2. Identitetskontrol og mærkning Rekvisition og blodprøve mærkes tydeligt inden blodprøvetagning med beboerens navn (efternavn og min. ét fornavn) samt CPR-nr. Beboerens identitet sikres umiddelbart inden blodprøvetagning ved, at beboeren siger sit navn og CPR-nr., der sammenholdes med rekvisition og blodprøveglas. Er beboeren ude af stand til at bistå ved identitetskontrol, sikres identiteten ved hjælp af personale/pårørende, der kan stå inde for identiteten Den sygeplejerske/læge/laborant, der har sikret sig beboerens identitet, underskriver for dette på rekvisitionen Af sikkerhedsmæssige årsager skal blodprøver til hhv blodtypebestemmelse og BAS-test foretages i 2 uafhængige blodprøvetagninger, med 2 uafhængige identifikationer af beboeren, dvs udført enkeltvis og af 2 forskellige personer Blodprøve og tilhørende rekvisition skal efter blodprøvetagning bringes til Blodbanken. Se vejledn. Blodprøver på Hospice Søndergård NB! Blodprøver og rekvisitioner, der ikke er udtaget efter ovenstående regler, vil blive kasseret efter modtagelse i blodbanken med anmodning om nye blodprøver og rekvisitioner, udtaget og udfyldt på korrekt vis Side 2 af 6

3. Modtagelse og opbevaring af blodprodukter Blodproduktet ankommer i blå transport/kølekasse fra Blodbanken på Herlev Hospital. Blodposen skal opsættes så hurtigt som muligt, efter ankomsten til Hospice. Der kan kun rekvireres 1 portion blod ad gangen. Blodet skal være indgivet indenfor 4 timer, efter det er lagt i transport/kølekasse fra Blodbanken, og til det er indgivet. Blodprodukter må kun opbevares i Blodbankens blå kølekasse, indtil de indgives! 4. Kontrol, opsætning og registrering af blodprodukter Kontrol før opsætning skal foretages ved beboerens side lige umiddelbart inden transfusionen. Flg. skal være til stede samtidigt for, at en korrekt kontrol kan gennemføres: beboerens transfusionsjournal (transfusionsjournal: standard-blanket fælles for Region Hovedstaden), hvorpå blodtypesvar (blodtypesvar: standardformular, som der ved henvendelse til Blodbanken 1. gang udbedes kopi af) skal være fastgjort den blodkomponent, som skal transfunderes samt tilhørende følgeseddel (følgeseddel: blanket, der er vedhæftet en blodkomponent og er påtrykt den specifikke blodkomponents blodtype, produktkode og tappenummer) opsætter, som er ansvarlig for transfusionen (autoriseret læge eller sygeplejerske) kontrollant (sygepl.), som er instrueret i proceduren 1. Beboerens identitet sikres ved, at vedkommende siger sit fulde navn og CPR-nr. til opsætter 2. Følgende kontrolleres efterflg.: overensstemmelse mellem beboers navn og CPR-nr. navn og CPR-nr. på blodtype-svar navn og CPR-nr. på blodkomponentens følgeseddel overensstemmelse af blodtype på blodtypesvar blodkomponent overensstemmelse af tappenummer på blodkomponent blodkomponentens følgeseddel Side 3 af 6

blodkomponentens holdbarhed, holdbarhedsdato må ikke være overskredet udseende - normal erytrocytkomponent, SAG-M, har en dybrød, ikke gennemskinnelig farve. Hvis farven er violet, sort eller der er tegn på hæmolyse (saftevandslignende, gennemskinneligt udseende), kan blodet være beskadeligt (hæmolyse) og må ikke anvendes - hvis der observeres koagler i blodet, må det ikke anvendes, men skal retur til blodbanken 3. Dokumentation af ovenstående kontrol med dato, klokkeslæt og signatur for både opsætter og kontrollant noteres 2 steder: i transfusionsjournal på blodkomponentens følgeseddel 4. Inden opsætning vendes erytrocytkomponenter roligt (ca. 10 gange), så grundig opblanding opnås 5. Af hensyn til holdbarheden bør transfusionen påbegyndes straks efter ankomst af blodkomponenter fra Blodbanken, og skal være afsluttet senest 6 timer efter, at blodkomponenterne blev lagt i transport/kølekasse fra Blodbanken. En portion blod infunderes over 1 4 timer. 6. Alle blodkomponenter skal gives gennem et transfusionssæt med filter og dråbekammer. Transfusionssættet må være i brug i max 6 timer, og det skal skiftes ved skift til anden AB0-blodtype. Medicin og andre væsker bør ikke indgives i samme i.v.-adgang, undtaget NaCl 0,9%. 5. Observation af beboer før, under og efter blodtransfusion For at understøtte rettidig observation af eventuelle komplikationer hos beboeren i forb.m. blodtransfusion, observeres flg.: før transfusionens start: Beboeren vurderes, kontrol temp., og evt. puls og BT under transfusionen: - i de første minutter af transfusionen observeres beboer og forlades ikke - regelmæssig observation under hele transfusionen med fokus på bevidsthedsniveau, kardiopulmonale symptomer og symptomer på allergiske reaktioner ved afslutning af hver enkelt transfusion kontrolleres temperaturen observationer og handlinger vedr. blodtransfusion dokumenteres i Flexjournalen 6. Nedtagning af blodprodukter Dokumentation ved transfusionens afslutning: transfusionsjournal og følgeseddel udfyldes med sluttidspunkt og komplikationsstatus Side 4 af 6

følgeseddelen, der er dokumentation for blodportionens anvendelse, skal efter endt transfusion udfyldes og returneres til Blodbanken, Herlev Hospital pr. brev: Blodbanken, 54K6 Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev 7. Kassation af blodposer og ubrugte blodprodukter den tomme blodpose kasseres som dagrenovation, når den er nedtaget, hvis der ikke har været transfusionskomplikation ikke-tømte og ikke-anvendte blodportioner returneres til Blodbanken i køle/transport-kasse med følgeseddel, hvorpå der noteres Ikke transfunderet til beboeren. Skal af hygiejnehensyn returneres til Blodbanken hurtigst muligt. Hospice sørger for transport. 8. Transfusionskomplikationer forholdsregler og opfølgning Alle reaktioner, under og umiddelbart efter transfusion, kan skyldes den transfunderede blodkomponent. Reaktionerne kan være livstruende og kræve intervention. Lette allergiske og monosymptomatiske febrile reaktioner med temperaturstigning under 1 gr. C medregnes normalt ikke som en transfusionskomplikation. Komplikationer i umiddelbar tilknytning til transfusionen Hæmolytisk reaktion, leukocytuforligelighedsreaktion, allergisk reaktion inkl. anafylaktisk chock, overloading af beboerens kredsløb, luftemboli, citratoverfyldning, kaliumintoxikation, septisk shock pga. inficeret blodkomponent, transfusionsrelateret lungeskade. Symptomer på transfusionskomplikation Lettere sympt.: - kulderystelser temperaturstigning - kløe, urticaria Svære sympt.: - chock - dyspnø - smerter i brystet - lungeødem - blodtryks- og pulsændringer - lændesmerter - hæmoglobinuri, anuri - hæmorrhagisk diatese Side 5 af 6

Viser beboeren tegn på transfusionskomplikation afbryd straks transfusionen, og hold i.v.-adgang åben med NaCl isot. ved anafylaktisk chock gives straks : Inj. Adrenalin 0,5 mg i.m. Se klinisk vejledn. Adrenalin anafylaktisk chok kontakt læge check for forbytning af blodkomponent/beboer observer beboeren, indtil symptomerne er klinget af diuresen kontrolleres, ved mistanke om hæmolytisk reaktion, forceres diuresen vha diuretika (f.eks. furosemid) underret Blodbanken, Herlev Hospital, og udtag snarest blodprøve til analyse i Blodbanken (7 ml EDTA-glas taget på beboer efter endt transfusionskompl., underskrevet rekvisition og udfyldt følgeseddel, blodpose inkl. transfusionssæt) 1. Forsinkede transfusionskomplikationer Er komplikationer, der indtræder dage til uger efter transfusionen Hæmolyse pga erytrocyt-uforligelighed (tidl. immunisering) eller posttransfusions purpura pga trombocyt-uforligelighed Symptomer herpå kan være uforklarlig lav hgb eller manglende forventet stigning af hgb., ikterus, hæmorrhagisk diatese pga trombocytopeni. 2. Sene transfusionskomplikationer Komplikationer, der indtræder i uger til år efter transfusionen, f.eks. hepatitis, HIV eller malaria. Hvis relevant og muligt, skal også sene komplikationer meddeles Blodbanken. 3. Utilsigtet hændelse I de tilfælde, hvor der ligger en procedurefejl til grund for en transfusionskomplikation, f.eks. en fejltransfusion, skal komplikationen/ sagen, udover at skrives i patientjournalen, tillige indberettes som en Utilsigtet hændelse Kilder: Kontrakt indgået mellem Hospice Søndergård og Klinisk Immunologisk Afd. Rigshospitalet, 2010 Mail-aftale mellem Hans Åge Vollert, ledende bioanalytiker, Klin, Imm. Afd., Herlev Hospital, haaavo01@heh.regionh.dk og Vibeke Stenum, klinisk udvikl.sygepl.. Hospice Søndergård Kliniske regionale vejledninger, Region Hovedstaden, udskrevet den 11.11.10 af RH fra http://172.17.1.58/intranet/hs-retning.nsf (genbekræftet ved afd.s-analytiker Astrid Viderø, RH 0kt. 2012) vedr.: Blodkomponenter (version 2) - rekvirering, udlevering og returnering Blodkomponenter (version 2) ordination og dokumentation heraf Blodtransfusion (Version 3) kontrol, opsætning og registrering Blodtransfusion (Version 2) overvågning af patienten Transfusionskomplikationer ( Version 2) forholdsregler og opfølgning Sundhedsstyrelsens Vejledning om blodtransfusion 2007 Tidsskrift Sygeplejersken 8.2011: Store variationer i behandling med donorblod, Hvornår har patienten behov for blodtransfusion?, begge artikler skrevet af Jens Svanholt Seeberg, sygepl., cand. scint. san. Bilag 1: Vigtige ændringer i Blodbanken 08.08.13 (kopi af brev) Side 6 af 6