Vestafrika: 360 millioner indbyggere og økonomier i vækst. Halvdelen af Vestafrikas befolkning omkring 180 millioner personer - er hjemmehørende i Nigeria der er Afrikas folkerigeste stat. Nigeria er også Afrikas største økonomi. 60 % af befolkningen er under 25 år. FN s demografiske fremskrivning anslår, at den nigerianske befolkning i 2050 vil nærme sig en ½ milliard indbyggere. Landet er opdelt i 36 delstater, og føderalregeringen er hjemmehørende i hovedstaden Abuja, der også er kendt som Federal Capital Territory. Havnebyen, Lagos, er med sine ca. 25 millioner indbyggere landets kommercielle og økonomiske centrum. Hvis Lagos var en selvstændig stat ville det være Afrikas 5. største økonomi. Eko Atlantic ny bydel under opførsel i Lagos.
Nigeria har i mange år forsømt at udvikle (diversificere) økonomien, og alene satset på at de store indtægter fra eksport af råolie kunne finansiere en kontinuerlig udvikling af landet. Satsningen er slået helt fejl. Den lave pris på råolie sammenholdt med en faldende produktion og eksport, delvis afstedkommet af sabotagehandlinger i Niger Delta området, har medført at Nigeria i dag står med katastrofal mangel på konvertibel valuta. Olieproduktionen udgør kun ca. 15 % af BNP men indbringer omkring 90 % af eksportindtægterne. Udviklingen kommer til dels til udtryk gennem de økonomiske nøgletal: 2012 2013 2014 2015 2016 skøn BNP realvækst % 4,3 5,4 6,3 2,7 0,8 BNP per capita USD Betalingsbalance/ BNP Statsfinanser, saldo/bnp Offentlig gæld, brutto/bnp 5.407 5.639 5.933 5.611 5.365 4,1 3,9 0,2-3,2-4,4 0,3-2,3-2,0-3,1-4,3 12,6 12,4 12,5 13,2 15,0 Præsident Buhari s regering, der har været ved magten siden maj 2015, forsøger at rette op på nogle af de mange udfordringer som Nigeria står med. Fokuseringen har været på sikkerhed (nedkæmpning af Boko Haram i det nordøstlige Nigeria), opgør med korruptionen blandt politikere og embedsmænd samt styrkelse af lokal produktion i Nigeria. Det er endnu for tidligt at vurdere om det lykkes for regeringen at opnå vedvarende forbedringer, men på den positive side tæller, at Boko Haram er trængt i defensiven. Ligeledes, at der er megen fokus, ikke mindst fra medierne, på korruptionen. På den negative side tæller de seneste sabotagehandlinger i Niger Deltaet. Der er ingen tvivl om at det på sigt vil lykkes Nigeria at få etableret en større industri produktion. Befolkningsudviklingen og den hastigt voksende mellemklasse tilsiger dette. Inden for sværindustrien foretages der store investeringer i f.eks. cement og metal produktion. Et privatejet raffinaderi er under opførsel. Samsung har netop åbnet en elektronikproduktion i landet. Flere bilfabrikanter forhandler om åbning af samlefabrikker etc. Nigeria kan dermed blive det første afrikanske land som får en egentlig produktionsøkonomi og landet kan dermed frigøre sig af råvareprisernes udsving. Den danske eksport til Nigeria er omkring 2 milliarder kroner. 2012 2013 2014 2015 Samlet eksport 1.737 1.922 2.017 - Tjenesteeksport 874 990 915 - Vareeksport 863 932 1.102 1.045 Vækst i % -2,4 % 7,9 % 18,3 % -5,2 %
Der påregnes et vist fald i eksporten af varer og tjenesteydelser i 2016. Fødevarer, især fisk og mejeriprodukter udgør omkring halvdelen af den samlede vareeksport. Nigeria er ikke noget let tilgængeligt marked, men det er væsentligt bedre end sit rygte. Nigeria udgør allerede i dag et marked der fortjener en større opmærksom fra danske virksomheder, og netop nu hvor landet er presset på økonomien er der mulighed for at etablere sig på fordelagtige vilkår. Der er gode muligheder inden for alle sektorer, men som særlige fokusområder for den nigerianske regering kan nævnes: Fødevareproduktion: Fra myndighedernes side gives der absolut højeste prioritet til en øget lokal fødevareproduktion. Der er flere årsager hertil, men især begrænsning af importen, større fødevaresikkerhed samt ikke mindst jobskabelse spiller ind. Der satses på hele spektret af fødevarer, herunder også akvakultur hvor der primært fokuseres på catfish og tilapia. Landbrugsministeriet er i gang med at udarbejde et nyt program til udvikling af landbrugsproduktion i Nigeria. Det fokuserer bl.a. på husdyrproduktion, hvor produktion af mælk, oksekød, gedekød, svinekød og fjerkrækød alle kan være interessante for danske leverandører af teknologi, avlsdyr, knowhow og management. Virksomheder der er interesseret i at investere i sektoren vil være meget velkomne i Nigeria. Forarbejdning og lagring af fødevarer er en særlig udfordring i Nigeria, da der kun er begrænset lagerkapacitet til en lang række af landbrugsafgrøder og fødevarer. Råvarer til forarbejdning skal ofte findes indenfor relativt store geografiske områder med dårlig infrastruktur. Der er derfor sporet en vis interesse for mindre containerbaserede forarbejdningsanlæg til forskellige fødevare produktioner. I selve landbrugsudviklingen er der behov for teknologi og udsæd til at udvikle produktionen af lokalt baserede afgrøder, som majs, hvede, ris casava samt forskellige frugt og grønsagsproduktioner. Der er ligeledes behov for at udvikle græsproduktion i omdrift til foderbrug, herunder til sikring af fodring i tørtiden. På sigt er målsætningen, at Nigeria på ny kan blive nettoeksportør af visse produkter som f.eks. nødder, frugt og grøntsager. Der er med andre ord eksportmuligheder til hele værdikæden.
Energiområdet: Produktionen af el og et elendigt distributionssystem har i mange år været en hæmsko for den økonomiske udvikling i Nigeria. I forsøg på at opnå en højere effektivitet privatiserede den tidligere regering såvel kraftværker som distributionsselskaber, og i dag tæller ejerkredsene bl.a. kinesiske, tyske og amerikanske interesser. Der er opnået visse forbedringer i den primære produktion af el, men distributionen halter stadig langt efter. Som følge heraf er der opstået/ved at opstå et stort marked for embedded power stations/micro grids der etableres ganske mange steder i landet. Nigerias beliggenhed, nogle få grader nord for ækvator, medfører at der er rig mulighed for at udnytte solenergi. De første projekter er i drift, og mange er i planlægningsfasen. Det gælder også større anlæg i Nordnigeria på helt op til 50MW. Det første vindprojekt på 100MW er i støbeskeen. Dansk udstyr og knowhow inden for energiproduktion, energibesparelser og måleinstrumenter er relevant. Grundfos demoanlæg som midlertidigt er placeret på generalkonsulatet i Lagos Infrastruktur: Nybygning eller modernisering af alle former for infrastruktur, havne, lufthavne, veje, jernbaner, letbane, broer m.m. Mange af projekterne påregnes gennemført under en eller anden form for PPP-model. Bygning af Eko Atlantic projektet medfører i sig selv et væld af muligheder for danske virksomheder.
Ovenanførte sektorer er prioritetsområder for de nigerianske myndigheder. Det er ikke ensbetydende med at der ikke findes andre sektorer i landet med glimrende muligheder for danske virksomheder. Eksempelvis vil eksport af fødevarer også fremadrettet være et dansk styrkeområde. Salg til oliesektoren og de dertil knyttede industrier er ligeledes oplagt. Øget kommunikation og digitalisering byder også på nye muligheder. Danske virksomheder i Nigeria: En del danske virksomheder har været etableret i Nigeria igennem mange år. Det gælder f.eks. Maersk Line, APM Terminals, Novo Nordisk, Bukkehave, FLS og Falck. I de seneste par år er bl.a. Aller Aqua, DSV, Damco, Arla m.fl. kommet til. Nogle virksomheder, eksempelvis APM Terminals, Arla og Falck har foretaget betydelige investeringer i landet. Andre, eksempelvis Pandora, B & O samt BoConcept har et betydeligt salg af forbrugsgoder. Generalkonsulatet i Lagos, juni 2016