Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser.

1 Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. Formålet med dette supplerende notat er at vurdere en række tiltag vedr. den projekterede Nordskovvej, som er blevet tilføjet efter det oprindelige notats færdiggørelse. Da damflagermusen udgør en særlig interesse, vil registreringerne af arten fra 2011 kort blive beskrevet og uddybet i et baggrundsafsnit. Denne version med nye tilføjelser er blevet udarbejdet efter et nyt forslag fra Silkeborg Kommune om at sænke fartgrænsen til 50 km/t på hele vejstrækningen i flagermusenes aktive perioder. Denne afværgeforanstaltning vil formentlig løse hovedparten af de problematikker, som knytter sig til direkte trafikdrab af flagermus. For at være på den sikre side, anbefales det dog at flagermusaktiviteten over den nye vej estimeres ved undersøgelser som udføres i slutningen af eller umiddelbart efter anlægsfasen inden vejen tages i brug. Kan der ved disse undersøgelser identificeres særlige problem områder, bør der forsøgsvist etableres yderligere afværgeforanstaltninger, hvis effekt moniteres efter, men helst også før, vejen tages i brug. Baggrund Damflagermusen er en relativ sjælden art i Europa, og Jylland udgør et af de nordeuropæiske kerneområder for arten. Det er derfor vigtigt at tage særligt hensyn til denne art, ikke mindst i Silkeborg, hvor damflagermusen er med på udpegningsgrundlaget for et nærliggende NATURA 2000 område. Damflagermusen og de øvrige Myotis arter (fx vandflagermus) flyver lavt og er derfor også nogle af de arter, som kan påvirkes mest af trafikdrab. Selvom jeg i denne udtalelse koncentrerer mig om arterne af slægten Myotis, vil jeg for en ordens skyld gøre opmærksom på at der i det oprindelige notat fra 2011 også er nævnt risiko for andre arter. Damflagermusen blev ved undersøgelsen i 2011 hørt jagende over Gudenåen (Remstrup Å) og Lillesø både i yngleperioden (juli) og i september. Derudover registrerede de automatiske optagerbokse i juli 2011 damflagermus to steder på banestien mellem Remstrup Å og Seminariet (se det oprindelige notat oplysninger om undersøgelsestidspunkter og omfang). Begge steder blev der registreret damflagermus en enkelt gang i den periode (3 4 timer), hvor boksene var aktive. Registreringerne skete med 11 min. mellemrum, og der har således enten været tale om to forskellige dyr, eller om et enkelt dyr som ikke fløj i en lige linje mellem de to bokse på stien. Der blev ikke registreret damflagermus over banestien i september, selvom arten som nævnt også her blev fundet ved både Remstrup Å og Lillesø. Dette kan skyldes at banestien ikke eller sjældent benyttes af arten i denne periode. Resultatet kan dog også have været påvirket af at banestien fra Remstrup Å til Seminariet var belyst i denne periode, idet særligt arter af slægten Myotis menes at undgå belysning i et eller andet omfang. Damflagermusen er en art der kommer meget rundt i sit jagtområde. Det vides at den i høj grad flyver fra sted til sted i løbet af natten og jager over forskellige vandflader. Damflagermus kan flyve mange kilometer

2 hver nat, og denne adfærd resulterer i at damflagermusaktiviteten oftest også virker meget diffus, og det er sjældent at man træffer mange individer på ét sted, med mindre der er usædvanlig høje koncentrationer af insekter, eller en nærliggende koloni. Den forholdsvist beskedne aktivitet af damflagermus over banestien i juli indikerer naturligvis, at stien ikke var en hovedfærdselsåre for arten, som man ser når de fx flyver fra en nærliggende koloni. På baggrund af undersøgelserne kan dog ikke udelukkes, at der på visse årstider flyver flere individer på banestien. Hvis man vil sikre sig at omfanget af aktiviteten ikke er større på andre tidspunkter af året, må man gå endnu grundigere til værks med hyppigere undersøgelser både forår, sommer og sensommer. Der er grund til forsigtighed. Hvis flere damflagermus i perioder følger dele af banestien på deres vej fra sted til sted (ligesom et mindre antal vandflagermus gjorde i 2011 undersøgelsen) står man overfor en række udfordringer for arten, når dele af dens flyverute bliver omdannet til vej. I Silkeborg er der ikke nødvendigvis mere end et par kolonier af damflagermus, og der skal derfor ikke trafikdræbes mange individer, før det muligvis kan påvirke bestanden i området.

3 Bemærkninger til de tiltag, som er blevet indarbejdet i projektet for Nordskovvej efter tilblivelsen af det første flagermusnotat i 2011 I det følgende besvares en række spørgsmål fra Silkeborg Kommune ang. forskellige tiltag og afværgeforanstaltninger. Besvarelsen tager udgangspunkt i nedenstående oplæg fra kommunen. De nye tiltag vurderes så godt som muligt ud fra de hidtidige flagermusundersøgelser og den generelle viden om arternes adfærd og biologi. I nogle tilfælde er dette muligt, men opgaven er vanskelig fordi der for mange af tiltagenes vedkommende simpelthen er en mangel på undersøgelser af deres effekt, nationalt såvel som internationalt. En klar vurdering af tiltagenes effekt kræver desværre ofte mere specifikke undersøgelser, specielt designet til at afdække de relevante problemstillinger. Oplæg til uddybende notat vedr. Nordskovvej og flagermus Feltundersøgelser og baggrundsnotat blev gennemført og udarbejdet i 2011. Herefter er der arbejdet videre med vejprojektet, og VVM en af 21.5./26.7.13 bygger på det mere detaljerede vejprojekt. Nedenstående spørgsmål bedes besvaret. Svarene bedes givet ud fra de faktuelle oplysninger om projektet og ud fra den pt. mest sikre viden. Alle besvarelser bedes delt op i to, hvor det er relevant, så hovedforslaget og det alternative forslag i VVMredegørelsen kan vurderes særskilt: a) Strækningen fra Remstrup Å til Nattergalevej (vest for Seminariet) b) Strækningen fra Nattergalevej til tilslutningen til Århusvej (indgår kun i hovedforslaget). Århusvej er en udpræget pendlervej, så trafikken er meget koncentreret morgen og eftermiddag. Ved en tælling i september 2013 blev der konstateret en døgntrafik på godt 10.000 biler, men kun ca. 700 af disse kørte i tidsrummet kl. 20 04. Dette skal indgå i dine vurderinger. En kommentar til døgntrafikken som er beskrevet ovenfor: Der er ikke en simpel, positiv sammenhæng mellem antallet af biler og antallet af trafikdræbte flagermus. Det afhænger af hvordan trafikken fordeler sig. Trafik bestående af enkelte biler er farligere for flagermus end kontinuert trafik 1, som er nemmere at opfange som en forhindring, og som evt. også i højere grad afskrækker flagermus pga. lys og lyd. Det er således positivt at der pt. på Århusvej i gennemsnit kun kører ca. 1,5 bil pr. minut i nattetimerne, men negativt at der sandsynligvis oftest er tale om spredt trafik, som er særlig farlig for dyrene. 1 Haensel, J. & W. Rachow 1996. Fledermäuse als Verkehrsopfer ein neuer Report. Nyctalus (N.F) 6, s. 29 47.

4 1. Hastighedsgrænsen på strækningen (a+b) bliver 50 km/t i de perioder, hvor der primært kan forventes flagermusaktivitet, dvs. fra solnedgang til solopgang i perioden 15. marts 1. nov.. Er en max. hastighed på 50 km/t en reel afværgeforanstaltning for at forhindre trafikdrab på flagermus, specielt damflagermus? Ad. 1. Der er kun lavet få studier af effektiviteten af afværgeforanstaltninger på flagermus, herunder damflagermus. Pt er der ikke fundet sikre afværgeforanstaltninger for damflagermus som kan bruges i dette tilfælde. Den pt. mest sikre afværgeforanstaltning synes at være hastighedsbegrænsning. En max hastighed på 50 km/t vil væsentligt nedsætte antallet af eventuelle trafikdrab på flagermus i forhold til en hastighed på 80 km/t. Undersøgelser viser en sammenhæng mellem køretøjers hastighed og antallet af trafikdræbte flagermus, og særligt mellem 50 og 80 km/t synes antallet af dræbte flagermus at stige drastisk med farten 2. Derfor er det yderst vigtigt at en fartgrænse på 50 km/t ikke overskrides, og det anbefales at dette sikres med fartbump eller andre tiltag. Overskridelse af fartgrænsen i døgnets mørke timer kan fuldstændig eliminere effekten af denne afværgeforanstaltning. NB. Ved undersøgelserne i 2011 blev der observeret individer af slægten Myotis (sandsynligvis vandflagermus), som fulgte banestien over en strækning (øst for Lillesø), måske som led i en flyverute fra sted til sted. Hvis flagermusene opretholder sådanne ruter efter vejens etablering, vil deres risiko for trafikdrab naturligvis være stor. En hastighedsbegrænsning på 50 km/t vil ikke med sikkerhed kunne afhjælpe problemet tilstrækkeligt. Der er planer om at etablere rabatter langs vejen. Udkanten af disse rabatter skal efter planen plantes til med træer/buske, så der kommer til at være en bevoksning langs med det meste af vejen, men i nogen afstand fra denne. Forhåbentligt vil eventuelle flagermus, som følger banestiens forløb også efter vejens etablering, flyve langs med og tæt på denne bevoksning, så de dermed ikke flyver direkte over vejbanen, hvor de risikerer at blive trafikdræbt.en nedsættelse af hastigheden til 50 km/t på hele vejstrækningen i stort set hele den periode, hvor flagermusene er aktive, er pt. uden tvivl den mest sikre og effektive afværgeforanstaltning. I modsætning til de fleste andre afværgeforanstaltninger, har hastighedsbegrænsning den samme, positive effekt for samtlige flagermusarter. 2. Der kommer ikke vejbelysning på hele vejstrækningen (a+b) bortset fra vejbelysning omkring trafiksignalet ved Tranevejs tilslutning til Nordskovvej. Hvor vil det være muligt at opsætte stibelysning på en del af strækningen og i givet fald hvilken slags (undersøgelser viser vist, at der er forskel på hvidt lys og orange lys)? Kan man ved opsætning af lys lave en afværgeforanstaltning for at forhindre trafikdrab på flagermus, specielt damflagermus? I hvilken periode af året opholder flagermusene sig i området? Er der overhovedet flagermus i vinterhalvåret? Hvis ikke, kan der måske godt være noget stibelysning om vinteren. Ad. 2. Det virker som udgangspunkt fornuftigt at undlade vejbelysning på hele vejstrækningen. Omkring trafiksignalet ved Tranevejs tilslutning til Nordskovvej bør vejbelysningen bestå af monokromatisk gult/orange lys for at påvirke flagermusene i området mindst muligt (se nedenstående forklaring). Effekten af belysning er forskellig fra art til art. Undersøgelser viser at vejbelysning (alle slags, men sandsynligvis i højere grad hvidt end orange lys) synes at virke forstyrrende på mange Myotis arter 345 2 Bafaluy, J. J. 2000. Mortandad de murciélagos por atropello en carreteras del sur de la provincia de Huesca. Galemys 12, s. 15 23. 3 Bach, L. & H. Müller Stiess 2005. Fachbeitrag. Fledermäuse an ausgewählten Grünbrücken. 32 sider. Rapport i serien Gutachten i. A. VAUNA e. V.

5 (herunder vand og damflagermus) og på langøret flagermus 4. Ved at undlade belysning på vejen vil man derfor formentlig opnå en reduceret barriereeffekt for disse arter. Stibelysning på cykelstien bør afskærmes mest muligt så det kun lyser nedad på stien og ikke ud i omgivelserne. Gult eller orange lys (monokromatisk, fx omkring 575 nm) synes dels at påvirke flagermus mindre en hvidt lys, dels at tiltrække færre insekter og dermed jagende flagermus 6, og bør derfor anvendes her. Det kan være en fordel at opsætte ganske lave lamper, hvilket yderligere reducerer mængden af lys som kastes udenfor selve stien. Der bør ud fra et forsigtighedsprincip som udgangspunkt ikke opsættes lamper på stien langs Lillesø og 50 m på hver side af denne (dvs. hhv. 50 m fra søens østligste og vestligste punkt), hvor der kan formodes at være flere krydsende flagermus end på den øvrige strækning. Dette anbefales dels for at sikre en uhindret passage til Lillesø, dels for at sikre, at lyset ikke giver anledning til et forøget antal flagermuspassager over Nordskovvej, hvilket kan være konsekvensen hvis dyrene generes af lyset (de kan fx vende om og flyve over vejen igen, de kan fanges i luftrummet over Nordskovvej mellem belysning på stien hhv. nord og syd for vejen mv.). Etableres belysningen som foreslået ovenfor, dvs. lavt placeret, afskærmet gult/orange lys, er det muligt at man kan belyse stien ved Lillesø, men belysning af denne strækning vil kræve forudgående undersøgelser som kan sandsynliggøre, at flagermusenes (dam, vand og evt. også langøret flagermus) flyvemønstre ikke påvirkes uhensigtsmæssigt af lyset. Der skal gøres opmærksom på, at belysning af en hvilken som helst del af cykelstien kan bevirke, at eventuelle flagermus som vælger at følge den gamle banesti/nordskovvej som led i deres flyverute fra sted til sted, ikke benytter cykelstien som alternativ flyverute til selve Nordskovvej på det belyste sted. Omvendt er der ingen garanti for, at cykelstien foretrækkes frem for Nordskovvej, hvis cykelstien ikke belyses. Belysning af vejbanen med hvidt lys (400 700 nm) kan forsøgsvist bruges som afværgeforanstaltning for at reducere trafikdrab på bl.a. damflagermus og vandflagermus. Da denne afværgeforanstaltning også må forventes at øge vejens barriereeffekt for flagermus, bør den kun benyttes på dele af vejstrækningen hvor undersøgelser af flagermusenes flyvemønstre efter vejens etablering viser, at der er et særligt problem. Effekten af hvidt lys som afværgeforanstaltning er ikke tilstrækkeligt testet, og effekten er uvis. I et hollandsk studie 5 blev enkelte lyskilder opstillet langs en flyverute for damflagermus, og effekten blev registreret i op til fire dage. Det viste sig, at selvom dyrenes jagtadfærd blev mindsket nær lyset, ændredes deres flyveruter ikke. Andre undersøgelser indikerer desuden, at flagermus (herunder arter af slægten Myotis, dog ikke damflagermus) er meget konservative i deres adfærdsmønster og vanskelige at omdirigere fra deres oprindelige flyveruter 7. Effekten af belysning på den nuværende banesti kunne med fordel undersøges nærmere inden man evt. beslutter at anvende lys som afværgeforanstaltning på Nordskovvej. 4 Brinkmann, R. m. fl. 2008. Planung und Gestaltung von Querungshilfen für Fledermäuse. Ein Leitfaden für Strassenbauvorhaben im Freistaat Sachsen. Sächsisches Staatsministetium für Wirtschaft und Arbeit. 5 Kuijper, D. P. J. m. fl. 2008. Experimental evidence of light disturbance along the commuting routes of pond bats (Myotis dasycneme). Lutra 51, s. 37 49. 6 Blake m. fl. 1994. Use of lamplit roads by foraging bats in southern England. Journal of Zoology 234 s. 453 462. 7 Berthinussen, A. & J. Altringham 2012. Do bat gantries and underpasses help bats cross roads safely? Plos One 7,6 s. 1 9.

6 Det hvide lys vil tiltrække insekter og dermed en række flagermusarter, som har tendens til at jage insekter ved gadelamper (brun, skimmel og sydflagermus samt til en vis grad også dværgflagermus). Hos dværgflagermusen, som flyver lavere end de øvrige tre arter, vil det muligvis resultere i en lidt forhøjet risiko for trafikdrab. Flagermus går i dvale i vinterhalvåret. Bestanden af damflagermus i Silkeborg overvintrer sandsynligvis i kalkgruberne i Daugbjerg eller Mønsted. Studier af dam og vandflagermus i kalkgruberne viser at dyrene begynder at ankomme i anden halvdel af september, og at denne tilflyvning først ebber ud i sidst i november/starten af december 8. Udflyvningen af dam og vandflagermus begynder i starten af marts måned, og i slutningen af april er alle vand og damflagermus fuldt aktive ude i naturen 79. Silkeborgområdet udgør formentlig et vigtigt fødesøgningsområde for flagermus også i det tidlige forår. Så perioden med lav eller ingen flagermusaktivitet vil sandsynligvis kun være begrænset til perioden primo november medio marts. I denne periode kan man belyse hele strækningen af stien. En mere præcis fastsættelse af perioden uden flagermusaktivitet kan foretages relativt enkelt vha. opsætning af automatiske flagermusregistreringsbokse i området. 3. Fra Remstrup Å og til ca. Tranevej lægges vejen i det eksisterende tracé for banestien, der fyldes delvist op (max. 3 m), så vejen og cykelstien på i alt ca. 16 17 m bredde kan være der. Er det et problem for flagermus, specielt damflagermus? Hvad kan man i givet fald gennemføre af afværgeforanstaltninger: Gøre tracéet smallere, så det ikke skal så højt op i afgravningen? Bygge lodrette, lette, evt. vedbendbeklædte vægge langs vejens sider, så flagermus bliver tvunget op? Kan man evt. plante træer der leder flagermusene op over vejen i en højde hvor de ikke rammes af bilerne? Ad.3. En opfyldning af det nedskårne tracé vil formentlig øge risikoen for trafikdrab flagermus som forsøger at krydse vejen, idet vejen løftes op mod omgivelsernes niveau. Opfyldningen kan på den anden side også muligvis også gøre tracéet mindre attraktivt som flyverute for fx dam og vandflagermus, men det er vanskeligt at forudsige. Det vil formentlig være fornuftigst at holde vejen så sænket som muligt i forhold til det øvrige terræn, for at forsøge at holde krydsende flagermus i sikker højde over trafikken. Det er en fordel at traceet derved også gøres smallere. Jo smallere vejen er, desto mindre er risikoen for at flagermusene når at sænke deres flyvehøjde i forbindelse med krydsning af vejen. Det er særligt de lavtflyvende arter som fx damflagermus, vandflagermus og langøret flagermus, som kan sænke flyvehøjden i deres forsøg på at få et ekko fra det underliggende terræn, som de kan orientere sig ud fra. Afværgeforanstaltninger med henblik på at øge flyvehøjden hos de krydsende flagermus er kun i få tilfælde testet systematisk. Opsætning af skærme/vægge eller plantning af træer/tæt buskads (hop over) virker mest lovende, men deres svaghed er netop overfor lavtflyvende arter som fx damflagermus. Hvis 8 Fjederholt, E. T. 2013. Arrival dynamics of M. daubentonii and M. dasycneme at Mønsted and Daugbjerg Limestone Mines. Specialerapport ved Københavns Universitet. 9 Baagøe, H. J. & H. J. Degn 2009. Flagermusene i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber i udflyvningsperioden 2009. Udarbejdet for Skov og Naturstyrelsen Midtjylland 2009.

7 flagermusen sænker sin flyvehøjde inden den er nået over vejen, risikerer eventuelle skærme/vægge at have den modsatte effekt end den tiltænkte ved at besværliggøre flagermusens flugt væk fra vejen. Det anbefales at man efter vejens etablering vurderer problemets omfang og herefter om nødvendigt forsøgsvist etablerer et hop over vha. en tæt bevoksning af træer og buske på skrænterne ned til vejen. Beplantningen skal flugte så vidt muligt flugte øverst, ligesom det skal tilstræbes at trækronerne mødes over vejen (se vejledningen Flagermus og større veje fra Vejdirektoratet for en nærmere detaljer ang. udformning af hop overs). Det er vigtigt at effekten af dette hop over nøje testes og at udformningen evt. justeres om nødvendigt. Det skal bemærkes at denne form for hop over kræver konstant vedligeholdelse for at der ikke skal opstå huller i bevoksningen som forringer dets effekt som afværgeforanstaltning. 4. Fra ca. Tranevej og til øst for Lillesø lægges vejen på sydsiden af bane /stidæmningen, så vejen kommer til at ligge op til 3 m under banedæmningens terræn. I forhold til det oprindelige projekt, er stibroen ved Lillesø nu flyttet ca. 150 m mod vest af hensyn til den landskabelige påvirkning og naturen i og ved Lillesø. Det betyder, at banedæmningen bevares intakt langs Lillesø og først brydes af vejen øst for søen (se vedlagte tegning, de grønne streger betyder anlæg, der slettes). Banedæmningen skal fortsat fungere som gang og cykelsti. Desuden kommer der en sti på sydsiden af vejen. Vejen kommer til at ligge mellem 1 og 1½ m under banedæmningen (den kommer lidt højere op end i det oprindelige forslag). Er det nødvendigt at gennemføre yderligere afværgeforanstaltninger for flagermus, specielt damflagermus på denne strækning? F.eks. i form af afskærmning? Ad. 4. Lillesø danner i lighed med de øvrige søer i området grundlag for en del fødesøgningsaktivitet hos flagermus, herunder damflagermus. Strækningen af Nordskovvej ud for Lillesø er bestemt et sted, hvor man kan forvente en forhøjet risiko for trafikdrab af flagermus, og behovet for en afværgeforanstaltning her bør vurderes ud fra undersøgelser af flagermusaktiviteten over vejen efter dens etablering. En fartbegrænsning på 50 km/t vil formentlig være tilstrækkeligt til at minimere antallet af trafikdræbte flagermus. Er dette ikke tilfældet, kunne en alternativ/supplerendeafværgeforanstaltning på dette sted bestå i en jordvold langs vejens sydside (lodret flade ind mod vejen og lav hældning væk fra vejen), med det formål at øge flyvehøjden hos de krydsende (dam)flagermus. En engelsk undersøgelse indikerer at denne løsning er mere effektiv end opsætning af skærme, i hvert fald for en anden, lavtflyvende og strukturtilknyttet art: Stor hesteskonæse 10. Effekten er ikke testet på damflagermus. Den nuværende stiunderføring SV for Lillesø er med sine dimensioner ikke ideel for flagermus, men det kan ikke udelukkes, at nogle dyr flyver igennem dem. Det vil være sikrest at undersøge hvorvidt dette er tilfældet inden vejens etablering, og dette kan gøres ganske enkelt ved opstilling af en automatisk flagermusregistreringsboks. Hvis passagen benyttes af flagermus, er der grund til en nøjere vurdering af afværgeforanstaltninger her. Hvis passagen benyttes af flagermus, vil det være sikrest at lukke den og etablere foranstaltninger (fx buske eller jordvold) i et forsøg på at øge dyrenes flyvehøjde over vejen dette 10 Wray m. fl. 2005. Design, installation, and monitoring of safe crossing points for bats on a new highway scheme in Wales. I: Proceedings of the 2005 International Conference on Ecology and Transportation, Red. Irwin CL, Garrett P, McDermott KP. Center for Transportation and the Environment, North Carolina State University, Raleigh, NC, s. 369 379.

8 sted. Der var ved undersøgelserne i 2011 ikke særlig fokus på passagen, og der blev derfor ikke foretaget særlig overvågning eller opsat registreringsbokse i den. 5. Hvad er den kumulative effekt af motorvejen og Nordskovvej i forhold til påvirkningen af flagermus, specielt damflagermus, ud fra de eksisterende data og undersøgelser om henholdsvis motorvejen og Nordskovvej? Er der ved motorvejen etableret faunapassager eller lign., der har en negativ eller positiv effekt i forhold til Nordskovvej? Er der lavet afværgeforanstaltninger ved motorvejen i Nordskoven, som også kan bruges på Nordskovvej? Ad. 5. Det er ikke muligt at sige noget om den kumulative effekt af motorvejen og Nordskovvej i forhold til påvirkningen af flagermus ud fra de eksisterende data og undersøgelser. Det er klart at jo flere veje og særligt veje med så høje hastigheder som en motorvej man placerer i området, desto større er risikoen for trafikdrab. Man må med den kommende motorvej og eventuelle Nordskovvej forvente en stigning i antallet af trafikdræbte flagermus, men en nærmere vurdering af den kumulative effekt af de to veje vil kræve en enorm undersøgelse med radiosendere og detaljeret registrering af flagermuskolonier og flyveruter. Der er efter mit bedste skøn ikke etableret faunapassager el. lign. ved motorvejen som har en negativ eller positiv effekt i forhold til Nordskovvej. Der planlægges etablering af skærme på landskabsbroen over Svinedalen, såfremt forudgående flagermusundersøgelser konkluderer et behov for dette. Der planlægges ligeledes opsætning af skærme på en motorvejsstrækning ved Gundeskol, hvor motorvejen er hævet i forhold til omgivelserne. En væsentlig faktor adskiller opsætningen af skærme på højbroer, og på anden måde hævede vejstrækninger, med opsætning af skærme langs den projekterede Nordskovvej. Ved hævede vejstrækninger som fx højbroen over Svinedalen forventes de forholdsvis lavtflyvende arter som fx vand og damflagermus at flyve under dalbroen. Ved Nordskovvej har de lavtflyvende arter ikke anden mulighed en at flyve over vejen, hvilket skærper kravene til afværgeforanstaltningen. Det er derfor ikke muligt uden videre at benytte samme form for afværgeforanstaltning ved de to veje. 6. Den eksisterende Århusvej bliver nedlagt og fjernet på strækningen fra campingpladsen og østpå, så der fremover kun er én vej på sydsiden af Lillesø (hovedforslaget). Der bliver hermed skabt fri passage for flagermus (og andre dyr) mellem Lillesø og Silkeborg Langsø. Skoven i dette område består overvejende af store, gamle løvtræer, der evt. huser flagermus. Hvad betyder nedlæggelsen af Århusvej for flagermusenes, specielt damflagermusenes, økologiske funktionalitet i området? Hvordan bør Århusvej retableres, når den nedlægges, for at fungere bedst mulig for flagermusene? Skal den beplantes og udvikle sig til skov? Skal den hellere udvikle sig/hjælpes på vej til en lysåben naturtype (overdrev/hede)? Andet? Ad. 6. Området mellem Lillesø og Silkeborg Langsø blev ikke undersøgt i 2011, og der foreligger så vidt vides ikke undersøgelser af flagermus i netop dette område andetsteds. Derfor er det ikke muligt konkret at vurdere effekten af en nedlæggelse af Århusvej på flagermusenes, herunder damflagermusenes, økologiske funktionalitet i området.

9 Der foregår højst sandsynligt en vis trafik af (dam)flagermus over Århusvej mellem Silkeborg Langsø og Lillesø. Trafikken på Århusvej udgør en risiko for disse dyr, og vejen kan muligvis også have en vis barriereeffekt på visse flagermusarter (herunder damflagermus) pga. lys og evt. lydgener. Størrelsesordenen af trafikdræbte flagermus på Århusvej kendes ikke, ej heller størrelsesordenen af vejens eventuelle barriereeffekt. En nedlæggelse af Århusvej kan naturligvis kun påvirke den økologiske funktionalitet i positiv retning, men i hvor høj grad afhænger af omfanget af dens nuværende, negative effekt. Skal den nuværende Århusvej retableres med henblik på at gavne flagermus, kan der med fordel etableres en åben beplantning af blandede, hjemmehørende løvtræer, som på sigt kan udgøre yngle/rastesteder for flagermus. Træerne skal stå så spredt, at flagermus uhindret kan flyve ind til fx hulheder i træernes stamme, så en afstand af omkring 5 10 m mellem træerne vil nok være passende. 7. I 2011 udarbejdede du sammen med bl.a. Hans Baagøe en vejledning for Vejdirektoratet: Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Kunne man etablere nogle af de afværgeforanstaltninger, der er foreslået i rapporten, og få dem afprøvet og undersøgt i forbindelse med Nordskovvej? Altså bruge Nordskovvej til at blive klogere af? Ad. 7. Ja, det kan man flere forslag er nævnt ovenfor, se ad. 2, 3 og 4. Man skal være opmærksom på at en test af afværgeforanstaltninger kræver undersøgelser både før og efter deres etablering, samt eventuelle senere justeringer hvis foranstaltningen ikke har den ønskede effekt. Omvendt kan undersøgelserne også vise, at mængden af nødvendige afværgeforanstaltninger er mindre end først antaget.