Særudgave af MarieBladet Rikke Mariehjemmet ophører efter 33 år som plejehjem Juni 2007
Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup, 39 62 23 33 Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle 16 2900 Hellerup, 39 62 88 57 ELSE MARIEHJEMMET Kystvej 33 3050 Humlebæk, 49 19 08 62 DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej 325 2610 Rødovre, 36 70 53 00 ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, 48 30 03 65 RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej 225 2942 Skodsborg, 45 20 87 00 KIRSTEN MARIE Vinkelvej 3 2800 Lyngby, 45 88 19 28 KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, 55 42 19 00 METTE MARIE Hyltebjerg Allé 73 2720 Vanløse, 38 76 13 75 LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren 1 2700 Brønshøj, 38 60 55 00 HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej 57-59 4000 Roskilde, 46 32 19 92 LINE MARIE Stationsvej 4 3550 Slangerup, 47 33 00 39 BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, 73 30 03 10 Forsiden Til forsiden er anvendt et foto af Rikke Mariehjemmet taget fra kanten af Øresund en dejlig sommerdag. Foto: Claudi Thyrrestrup 2 Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene RikkeMarieBladet Dette nummer skulle måske hedde RikkeMarieBladet? Det er længe siden, vi i Mariehjemmene har skullet lukke en institution. De seneste år har været karakteriseret af vækst i form af ombygninger, nye byggerier og en fokusering på nye og spændende arbejdsområder. Folk, der kender os, er forundrede over, at der er noget, der skal lukkes og over, at det er gået så stille for sig. Men ligesom det er naturligt at søge gode nye tilbud dannet, når der er behov for det, så er det også vigtigt at stoppe, når man kan se, at tilbud ikke har en tilstrækkelig sikker fremtid for sig. I det lys har det været imponerende med hvilken professionalisme lukningen af Rikke Mariehjemmet er gennemført. Alle sejl har været sat til for at både beboere og personale har fået løst deres problemer på så smertefri en måde som muligt. Der er ikke fra Rikkes side protesteret over ting, der alligevel ikke har kunnet ændres, men man har tværtimod taget nedlæggelsen som en professionel opgave, der har skullet løses med beboernes forhold helt i centrum. I processen har forholdet til Gentofte, som er Rikkes overenskomstkommune, været forbilledligt. De massive protester Rikkes bestyrelse og ledelse mødtes med, da det blev kendt, at beslutningen om lukningen var truffet, har ikke forhindret gennemførelsen af de konkrete flytninger, selvom flere af de pårørende stadig er bitre over lukningen. Dette nummer er, som det vil ses, helliget Rikke og det, som Rikke har stået for ikke til kopiering i andre Mariehjem, men til inspiration om hvordan ting kan håndteres, selvom de måske afviger fra tidens tendenser i ældresektoren. God læselyst Redaktionsgruppen
Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) jmaarbjerg@post.tdcadsl.dk Flemming Høj Jermiin (fhj) fhj@mariehjem.dk Kristian Wedel Andersen kwa@mariehjem.dk Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende asn@mariehjem.dk FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup Tlf. 3962 2333 Fax. 3962 2465 www.mariehjem.dk Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Særudgave af MarieBladet Leder, RikkeMarieBladet... 2 Redaktionelt... 3 Skodsborg Badehotel Øresunds Perle... 4 Liv, kontakt og nærvær, billeder... 5 Bestyrelsesarbejde og samarbejde... 6 Når en flytning lykkes... 7 Den sidste dans... 8-9 Ledelse i skarp sovs... 10-12 ISSN 1604-7419 Trykning StormTryk Faste links: www.danmark.dk Ankestyrelsen: www.dsa.dk Beskæftigelsesministeriet: www.bm.dk Indenrigs og sundhedsministeriet: www.inm.dk www.sum.dk Socialministeriet: www.sm.dk Videnscentre www.aeldreviden.dk www.socialpsykiatri.dk MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 509 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på www.mariehjem.dk/nyhedsbreve 3
Rikke Mariehjemmet Skodsborg Badehotel Øresunds Perle Når man skal op til Rikke Mariehjemmet i Skodsborg, ser man på væggen til opkørslen fra Strandvejen, at der med store bogstaver har stået: Skodsborg Søbad. Det må være en veneration for gamle dages badehotelskultur der gør, at det gamle navn ikke er fjernet effektivt. Men navnet på væggen siger også lidt om, hvad Rikke Mariehjemmet har været for et plejehjem. I Mariehjemmene havde vi begrebet, hotelplejehjem altså plejehjem oprettet i tidligere hoteller. Ellen og Dorthe Mariehjemmene er i dag de sidste eksempler på den slags hjem. At hoteller blev til plejehjem siger også noget andet nemlig om tidligere tiders hotelkultur, der f.eks på hele strækningen op ad Strandvejen gik i opløsning! Søbad, men samtidig gik stedet mere trange tider i møde. I krigens første år søgte man at videreføre stilen, men i 1943 blev det beslaglagt af tyskerne til rekrutskole og til internering af danske officerer. Modstandsbevægelsen forsøgte forgæves at brænde stedet af i 1944, og da ejerne i 1947 fik stedet tilbage, var det så ødelagt og ribbet, at det ikke var muligt at Skodsborg Badehotel, som stedet oprindelig hed, havde sin storhedstid fra det blev bygget i 1876 op til omkring starten af første verdenskrig i 1914. Der var tale om en fremsynet selfmade tømrer, der for under 2000 kr. købte hele skrænten ved Skodsborg, hvor både Rikke Mariehjemmet og Høje Skodsborg-bebyggelsen ligger i dag. Han startede med badehotellet, og i dets storhedstid kunne der bo flere hundrede gæster på hotellet og spise endnu flere i restauranten. Faktisk var det i en periode Nordens største og bedst besøgte badehotel! Strandvejen var ikke trafikalt generende mest brugt til hestevogne så der førte brede trapper op fra stranden til hovedbygningen. Til hotellet var der op til 20 gange om dagen dampskibsforbindelse fra og til København og fra Klampenborg station var der en luksustransport i hestetrukket vogn til gæsterne. I 1886 blev der anlagt et parkanlæg langs stranden Skodsborg Langelinie for at understrege stedets betydning. Der var virkelig stil over stedet, og på trods af det tydelige overklassepræg, så var det ikke anderledes end at Socialistisk Internationale i 1910 holdt en kæmpe middagsudflugt til Skodsborg, med deltagere som Lenin, Stauning, Rosa Luxemburg og andre koryfæer fra bevægelsen. I 1892 holdt Carlsbergs brygger Jacobsen et internationalt bryggerstævne, hvor der på hotellet beværtedes 600 gæster (20 kr. pr. kuvert!!). Op til 2. verdenskrig ændredes navnet til Skodsborg vende tilbage til den gamle stil igen. Så sent som i 1958 forsøgte man at få liv i det ved at etablere Skodsborg Pølsekro, men allerede i 1960 blev hotellet delvist udstykket i ejerlejligheder af Gentofte Kommune. Da Rikke Mariehjemmet i 1974 blev indrettet i det tidligere badehotel med plads til 37 beboere, skete det på foranledning af ejeren, Gentofte Kommune, der havde spurgt Mariehjemmenes stifter, Rose Marie Rørdam Holm, om det var noget, hun ville påtage sig. Det ville og gjorde hun gerne. Det blev altså til over 30 års eksistens som Mariehjem, at det gamle Badehotels- / Søbads- og Pølsekros bygnminger kom til at fungere og fungere godt som institution. Nu bliver det formentlig ombygget til eksklusive private boliger. Det tilsiger beliggenheden. Jesper Maarbjerg 4
Rikke Mariehjemmet Liv, kontakt og nærvær 5
Rikke Mariehjemmet Vi har under vores samtale om Rikke Mariehjemmet spurgt Birthe Philip og Haldis Sedorff, om hvordan de sikrer balancen mellem en institutions bestyrelse og ledelse. Der sidder jo I Mariehjemmenes bestyrelser mange mennesker med interessante karrierer, og det kan rejse spørgsmålet hvad er det, der er så tiltrækkende ved at sidde i en Mariehjemsbestyrelse, at man gerne lægger kræfter i det? Og hvordan tilrettelægges et samarbejde mellem bestyrelse og leder, så begge parter får noget ud af det? Bestyrelsesarbejde og samarbejde! Folk, der ikke har med Mariehjemmene at gøre, vil bedst kende Birthe Philip som tidligere borgmester i Gentofte Kommune og formand for NESA, så selv uden beskedenhed må man sige, at der er et kæmpe niveauspring til at sidde i Rikke Mariehjemmets og Fonden Mariehjemmenes bestyrelse. Birthe Philip har altid været glad for at sidde i små bestyrelser, har også altid gjort det og altid været aktiv i sit bestyrelsesarbejde. Derved har hun en god erfaring for at trække grænsen mellem det, en forstander skal bestemme og det, der er bestyrelsens ansvar og det er et fælles spørgsmål i alt bestyrelsesarbejde. Man skal passe på med, hvilke detaljer man interesserer sig for; de skal være relevante og vise, at man interesserer sig for institutionens indre liv, men man må ikke fratage forstanderen det daglige ansvar og lysten til at lede. Hun synes, det er spændende at se ting fungere, når de gensidige afgrænsninger er lagt. At se en god udvikling i det man er ansvarlig for i bestyrelsen. Det er vigtigt, at der er en god kemi mellem bestyrelsen og lederen, så det der er alfa og omega en fælles forståelse mellem bestyrelsens formand og forstanderen om hvordan man deler det daglige ansvar for driften kan udvikle sig på en naturlig måde. Bestyrelsesformanden skal altid være til at træffe for forstanderen, så eventuel tvivl kan ryddes af vejen, og spørgsmål, der ligger i grænseområdet, kan håndteres Bestyrelsesformand Birthe Philip på en tilfredsstillende måde. Bestyrelsesformanden en helt central sparringspartner for forstanderen. Haldis er helt enig i Birthes bemærkninger og understreger, at det for en forstander er vigtigt at gøre sig klart, at der er tale om et frivilligt arbejde for bestyrelsens medlemmer. Det betyder, at man skal være glad for deres engagement og interesse og sikre at det ikke mistes. Det er her absolut ikke uvæsentligt, at bestyrelsen har det hyggeligt indbyrdes og sammen med forstanderen under møderne. Jesper Maarbjerg 6
Rikke Mariehjemmet Når en flytning lykkes Haldis Lov! Vi kender alle Murphys Lov: Hvis noget kan gå galt, så går det galt! Den lov ser vi ofte i funktion ikke mindst i forbindelse med institutionsnedlæggelser. Det skal gøres ordentligt Ved lukningen af Rikke Mariehjemmet var det ikke Murphys Lov der trådte i kraft det var Haldis Lov: Det skal gøres ordentligt! Ikke noget med uklare meldinger, der bringer usikkerhed om beslutninger. Nej, rene linier: Når vi må erkende, at Rikke Mariehjemmet ikke kan bygges om til moderne plejeboliger, så må vi lukke. Da beslutningen blev truffet af bestyrelsen, fondens bestyrelse og Gentofte Kommune, var det med at komme i gang med at sikre de bedst mulige forhold for beboerne og personalet. Det er ikke det mindste morsomt, at skulle orientere såvel medarbejdere som beboere og deres pårørende om en beslutning om lukning. Alle de implicerede havde jo valgt Rikke Mariehjemmet, fordi de kunne lide det ikke fordi der ikke var andre alternativer. Og en lukning er først og fremmest en sikring af, at huset ikke i fremtiden vil fremstå som et uønsket sted. Gentofte var en god samarbejdspartner i den situation. Tilbud om ansættelser af personalet, placering af beboerne først i køen til ledige boliger, dækning af beboernes omkostninger i forbindelse med flytningen og frem for alt: de gav plads til, at medarbejderne kunne kere sig optimalt om flytningerne, ved ikke at forlange ledigblevne boliger anvendt som aflastningsboliger i tømningsperioden. Forstander Haldis Seedorff Det, der virkede bedst i forbindelse med de mange flytninger var, at der ved hver eneste flytning (-bortset fra den første, der ikke var så vellykket!) var 2 medarbejdere, som fulgte med til den nye bolig og på stedet var med til at få indrettet boligen, så der blev rart og genkendeligt at være for beboeren. Det drejede sig både om den praktiske møblering, men ligeså meget om at introducere beboeren til de øvrige beboere og medarbejderne på det nye sted. Sådan en praksis er bestemt ikke normal, fordi man jo træder ind på den tilflyttede institutions enemærker, men den har sikret, at der efterfølgende har været meget få problemer i kølvandet af flytningerne, så den anvendte praksis har båret frugt, og det er nu en gang det vigtigste. Haldis og medarbejderne, der har deltaget i flytteprocesserne, har kunne se sig selv i spejlet efter flytningerne med en sikkerhed for, at den professionalisme, de så gerne vil stå for, har virket. Jesper Maarbjerg 7
Rikke Mariehjemmet Den sidste dans Dette forår har Rikke Mariehjemmet danset den sidste dans; men vi kan se tilbage med stolthed på en lang epoke med rigtig mange gode oplevelser og minder Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent, Fonden Mariehjemmene Denne artikel handler om at arbejde med fællesskabets svære dansetrin. Det er ikke enkelt at identificere rammer, der giver trivsel og nærvær for beboere. Imod alle odds Det vigtigt at stoppe op ved Rikke Mariehjemmets afdansningsbal, fordi beboerne og deres pårørende har været rigtig glade for dette sted. Der er faktisk mange kvaliteter ved dette hjem, som ikke nødvendigvis følger med over i de nye hjem med bedre faciliteter. Vi risikerer at smide barnet ud med badevandet, hvis ikke vi skaber rum for refleksion og udvikling og overvejer, hvad der er vigtigt for ældre mennesker og deres pårørende, når de flytter i plejeboliger? sociale lag. Men det skaber mange positiver signaler på Rikke Mariehjemmet, og giver beboerne mulighed for stadigvæk at kunne bevare deres integritet og fastholde egne normer for et godt liv. Det mærkes også i hverdagen, hvor spisebordet er pyntet med dug, servietter, blomster og stearinlys, når måltiderne indtages på Rikke Mariehjemmet. Rummene er malet med varme og lyse farve. Der er lagt vægt på, at det er beboernes interesser, ønsker og behov, som er centrum. Fællesskabets anatomi Der arbejdes med en række principper på Rikke Mariehjemmet, som er vigtige, hvis beboerne skal have mulighed for at udvikle trivsel og nærvær. Det at flytte på et hjem sammen med andre ældre mennesker er ganske vanskeligt for de fleste, og det er i høj grad blevet respekteret på Rikke Mariehjemmet. Sådan at forstå, at det at høre til og være en del af hjemmet, er livets salt. Rammer for fællesskabet kan bidrage til Boligernes størrelse på Rikke Mariehjemmet har netop gjort, at det har været nødvendigt at gøre en dyd ud af samværet, fællesskabet og sætte et hjemligt præg på stedet. Haldis Sedorff har stået fast ved roret på Rikke Mariehjemmet, fordi hun sammen med personalet har forstået nødvendigheden af at skabe en rar atmosfære, hvor alle har følt sig mødt, set og accepteret. Det er netop dette, som giver overskud. Tøjet skal hænge på franske bøjler! Der skal rigtig mange ting til for at føle sig værdsat i hverdagen; det ved de på Rikke Mariehjemmet! Det handler fx om, at tøjet ikke bliver hængende på renseriets bøjler men flyttes tilbage på de franske bøjler. Nogle vil mene, at det tenderer til perfektionistiske men det er bare standarden på Rikke Mariehjemmet. Andre vil kalde det snobberi ligesom Fru Hyacinths bestræbelser på at efterleve den gode tone og de gode manerer i de højere 8 Beboernes opholdsstue
trivslen, så der dannes mulighed for at blive inkluderet i hverdagslivet på hjemmet. Der arbejdes i mindre enheder for at skabe overskuelighed og nærvær, så alle kender hinanden. Genkendelsen og det at være savnet er betydningsfuldt for alle, fordi man bliver værdsat og anerkendt som den person, man er. Rammerne for fællesskabet er ikke bare det at give faste holdepunkter i form af fællesmåltider og faste ugeprogrammer. Tilsyneladende bliver neutrale ord som god morgen eller det er fint vejr i dag til handlinger, der møder beboerne på en positiv måde. Fællesskabet er en slags smøreolie, der får tingene til at køre, og det er først, hvis det går skævt, eller hvis vi kommer på afstand af fællesskabet, at vi bliver bevidste om hvilke elementer, der skaber sammenhængskraft på det enkelte hjem. Den sidste dans Den livgivende kontakt Den livgivende kontakt kalder den svenske psykolog Lars Lorentzon for resonans. Han beretter: Det, jeg har lært, er, at findes der en resonansmulighed mellem to mennesker, så opstår den straks. Findes den ikke, så hjælper hverken tid, kompetence eller gode hensigter (Vredens pedagogik, Raben Prisma 1991). Det har ledelsen og medarbejderne været meget bevidste om på Rikke Mariehjemmet, der bruger ressourcer på at hjælpe beboerne til at spise sammen med dem, de har fælles interesser med. Det betyder rigtigt meget, at der foregår en aktiv guidning eller matchning og det er en væsentlig metode for at skabe liv og kontakt i fællesarealerne. Medarbejderne på Rikke Mariehjemmet laver bordplaner og afprøver forskellige sammensætninger af beboere for at skabe de bedste grupper ved de fællesmåltider. Udsnit af én Rikke Mariehjemmets 36 boliger Moderne boliger Det er vigtigt, at vi fastholder de høstede erfaringer i Mariehjemmenes regi: at selvom vi etablerer moderne boliger med meget mere plads, er det vigtigt at have fokus på at skabe kontakt og nærvær. Der er rigtig mange ældre, som er i risiko for at blive ensomme, når de flytter i plejeboliger. Fællesarealerne bliver kun et aktiv, hvis de bruges af beboerne og personalet. Det er godt, at vi er med til at etablere nye plejeboliger; men der skal til stadighed arbejdes på at skabe fællesskab og samvær. og en frisk tur langs stranden i en mindre gruppe giver kontakt og nærvær på en anden måde Der skabes liv, kontakt og nærvær i fællesarealerne 9
Rikke Mariehjemmet Ledelse i skarp sovs Haldis Seedorff har været Rikke Mariehjemmets leder gennem 29 år. Haldis Seedorff er Rikke Mariehjemmet!! Hverken mer eller mindre! Et interview af Flemming Høj Jermiin forstander Dorthe Mariehjemmet Hun lider ikke af berøringsangst eller flinke-skole-syndromet. Og hun ved, hvad hun vil, sådan at man skal gøre sig endda noget bred, hvis man vil i clinch med hende. Sådan har det været i 29 år. Sådan begyndte det. Og sådan slutter det. Redaktionen har bedt om et afskedsinterview med en tydelig og klar leder, hvis motiv for ledelse fra start til slut har været: At skabe det miljø for de gamle, som Haldis selv har troet på, som tiden og de gamle har vist hende, har kunnet bære. I medgang og i modgang. Haldis har muligvis drevet ledelse på trods? På trods af omgivelser og fagforeninger og administratorer men aldrig på trods af værdier, ideer og egen tro på, hvad der fører mod de mål, hun satte sig. Det har været vidunderlige år! Jeg har haft det privilegium at kunne skabe dette sted efter mine ideer. Jeg har haft friheden. Eller også har jeg kæmpet mig til den! Friheden til at gøre det på mine måder og i mit tempo! Min inspirator har været fru Rørdam Holm! Ingen tvivl om det, og med det i bagagen har det været en stor glæde og berigelse, at jeg senere sammen med min formand har kunnet forsætte det teamspil, at husets ånd og rammer fortsat har skullet passes og vedligeholdes i overensstemmelse med den basis, som blev lagt efter inspiration fra fru Rørdam Holm. Det ses og høres, at Haldis har været med længe nok til at have oplevet den karisma, som Mariehjemmenes stifter har været udstyret med, og som betyder, at de, som har været bestrålet af den, kun kan udtale efternavnet, hvis de først har sagt fru Fru Rørdam Holm!! Jeg har været begunstiget af at have friheden og af at have et ben i begge lejre: både ét i Fonden Mariehjemmene, hvor jeg har fået del fagligheden og forbindelsen bagud omkring vore værdier og ét ben i Gentofte Kommune, hvor jeg har fået del i deres solide administrative kompetencer. I begge lejre har jeg fået en fantastisk god behandling, og jeg vi, siger Haldis med et blik til sin formand har været utroligt glade for samarbejdet med Gentofte Kommune. På spørgsmålet om, hvordan Haldis ser tilbage på dialogen mellem hende selv og medarbejderne, opstår et øjeblik af tavshed. I denne stund, looking back, er det ikke de svære stunder, der er i fokus. Kan hænde, at der kan have været situationer, hvor temperamenterne har slået gnister? Kan hænde, at der har været medarbejdere, der ikke har villet være med på Haldis måde at gøre tingene på; men der skal lidt tilløb til, før Haldis tager handsken op 10
Ledelse i skarp sovs Selvfølgelig koster det at være kompromisløs! Selvfølgelig er det ikke gratis at være oppe af stolen hele tiden! At være tydelig og klar! Men: ja!! Det er jeg!! Jeg er tydelig og klar, og jeg går ikke på kompromis! Det har alle dage været mit ståsted, at uanset hvor man er her i huset, har man skullet kunnet mærke, at man bor i rare rammer. At dette her har været et hjem for mennesker. At alt bagværk har været hjemmebagt. At rammerne altid skal være så smukke og indbydende som muligt. Blomster på bordene og rundt om i rummene. Lyse rum. Venligt og omsorgsfuldt personale. Det har aldrig været til forhandling! Og kalder du det at møde modstand, ja så har jeg mødt modstand, men det har været en del af arbejdet! Selvfølgelig har det det!! Det er kun naturligt, og det er da klart, at man gennem 29 år ikke kan komme uden om, at der opstår situationer, hvor man skal tage et opgør med en medarbejder. Men det har jeg gjort, når det skulle gøres, og det kan jeg ikke se som et problem!! kursusudbud! Jeg tror ikke et øjeblik på totalpleje, så jeg har holdt timerne til rengøring ude af plejenormativet. Rengøring er en lise for sjælen!! Men det skal ikke gøres af plejepersonalet! Min filosofi er enkel og uden dikkedarer: Jeg har brugt 95% af min tid på personalet! Jo mere fokus, man har på at personalet trives, så de kan levere det, jeg forlanger af dem, desto mere kan jeg være sikker på, at medarbejderne bliver her i huset, og at jeg derfor kan stille de krav, jeg har til dem! Haldis er fast i blikket. Der er ingen slinger i valsen!! Jeg har aldrig trukket på vikarbureauer. Jeg har kun brugt uddannet personale. Jeg har altid haft et stort Rikke Mariehjemmet har gennem mange år lagt lokaler til, når Fonden Mariehjemmenes bestyrelse og forstandergruppe afholder det årlige julemøde Motion og leg i en atmosfære af kontakt og nærvær har været højt prioriteret både hos Rikke Mariehjemmet og samarbejdspartneren Gentofte Kommune. Når alle anstrenger sig en smule kan der både spilles bold og væltes kegler 11
Ledelse i skarp sovs Det har været min måde at være oppe af stolen på! At være synlig og hele tiden at være i front om dette at skabe miljø for de gamle! -Der har jeg været hård, muligvis? Men det har jeg altid følt var det rigtige, og i overensstemmelse med min natur. Jeg vil ikke være med til det næstbedste og jeg vil ikke være med til, at man springer over, hvor gærdet er lavest!! Ingen slinger i valsen! Jeg ser mig selv som beboernes advokat! Jeg tager hånd om deres problemer! Alle deres problemer. Derfor kan vi selvfølgelig ikke ha, at Rikke Mariehjemmet kunne være en del af beboernes problemer, og derfor har jeg været kompromisløs! Og det er det samme, der har gjort sig gældende her i lukkefasen! Vi afvikler kun med fanen holdt højt! Ikke noget med at slække på kravene, hverken til sig selv eller til medarbejderne! Og læg vel mærke til: vi har gjort det uden at medarbejderne er sivet væk herfra! Vi har været de, der skal til for at alle beboere har fået optimal støtte i processen! Alt er betalt. Gentofte kommune har været fantastisk i den henseende! Vi har ikke sparet på noget i processen. Det, der har betydet noget, har været ro og værdighed omkring flytningen. Og det har betydet, at vi har kunnet flytte én beboer ad gangen. Vi har bogstaveligt talt kunnet hjælpe beboeren op, har kunnet sætte kaffe frem for den pågældende i fællesrummet, og senere på dagen har de kunnet flytte ind i en ny bolig et andet sted, møbleret og indrettet stort set som den, de forlod! Det har været en luksussituation, og den har kunnet lade sig gøre, fordi vi ville og fordi vi kunne overbevise Gentofte om, at de også ville! Man mærker en stærk samhørighed mellem forstander og formand, Birthe Philip, om denne pointe: flytning med ro og værdighed. Afvikling med fanen holdt højt! Stolthed og værdighed. Ingen slinger i valsen og kompromisløshed på kvaliteten. Hellere respekteret for sin indsats end elsket af alle og enhver! 12 Har du et budskab at bære videre til de, som kommer efter Rikke Mariehjemmet? Ja, det da ved Gud, jeg har! Haldis kommer op af stolen igen sådan som hun beskriver sin ledelsesfacon. Nu er det på tide, at politikkerne også dem på Christiansborg! Begynder at forholde sig til: Hva vil vi med de gamle! Og hva vil vi tilbyde dem? Den måde, loven er skruet sammen på om bygning af moderne plejeboliger må tilrettes! De økonomiske rammer er for snævre, og hvad spares der så på? På fællesskabet og udearealerne!! Mens der er masser af plads til personale og til hver bolig De gamle og skrøbelige sidder alene i deres boliger!! De kan ikke bruge boligerne og al den plads!! Der må ikke spares på rare og smukke rum til fællesskab. Det er i fællesskabet at livskvaliteten opstår og kan dyrkes! Det dur ikke med torumsboliger til de allersvageste!! Ja, jeg er godt klar over, at jeg er oppe mod tidens strømning og dem på Bjerget! Men jeg har ret! Tro mig! Der skal en omkalfatring af den herskende tænkning til eller også skal der en omkalfatring til af, hvornår de gamle flytter i den sidste bolig! De må ikke få dem så sent, at de ikke kan bruge boligen. Det er en skændsel, at når de så er blevet skrøbelige og har brug for nærvær, samvær og fællesskab, så er der sparet på lige netop det!! Jo, jo! Det er ild i flammen endnu! Ingen seniorordning her! Ikke noget med uklarhed eller utydelighed. Haldis er der! Hun fylder! Ikke noget flinke-pigesyndrom! Hun ved, hvad hun vil. I skarp sovs!