DEN VENLIGE MAGTUDØVELSE

DEN VENLIGE MAGTUDØVELSE

DEN VENLIGE MAGTUDØVELSE Normalitet og magt i skolen Af Åsa Bartholdsson er oversat fra svensk efter Den vänliga maktutövningens regim om normalitet och makt i skolan af Joachim Wrang Copyright Åsa Bartholdsson og Liber AB, Stockholm 2008 og for den danske udgave Akademisk Forlag et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont Forlagsredaktion: Hedvig Schou Hansen Grafisk tilrettelægning: Henriette Mørk Imperiet Sats: Lymi Omslagslayout: Henriette Mørk Imperiet Tryk: AKA-PRINT A/S Printed in Denmark 2009 1. udgave, 1. oplag 2009 ISBN: 978-87-500-4135-1 Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Akademisk Forlag Pilestræde 52 Postboks 1111 1009 københavn K www.akademisk.dk

ÅSA BARTHOLDSSON DEN VENLIGE MAGTUDØVELSE Normalitet og magt i skolen Oversat af Joachim Wrang ProfessionS Serien Akademisk forlag

Indhold Forord 7 Indledning 9 KAPITEL 1: Normalitet, alder, socialisation og magt 11 Studier i skolen 15 Socialisation som normaliseringsproces og magtrelation 16 Venlig magtudøvelse i skolen 18 Skolen, samfundet og opdragelsen af medborgere 21 KAPITEL 2: Børnehaveklassen Juvelen på Bakkeskolen og 5. klasse på Staunbjerg Skole 23 Børnehaveklassen Juvelen, Bakkeskolen og Kattebo Kommune 24 5. klasse, Staunbjerg Skole og Ellebjerg Kommune 33 At være med i hverdagen deltagende observation 39 KAPITEL 3: Konstruktionen af skolen som virkelighed og lærerrollen som et spørgsmål om at se 47 Diskurser om børn, forældre og skole i dag 49 Det er samfundsudviklingen det kommer hjemmefra 57 Vi skal se børns behov 60 Kampen om fortolkningsretten 64 Skolenormalitetens vilkår 68 KAPITEL 4: Elevrollen som et felt af handlemuligheder 73 I lærte at stå på række i 1. klasse 76 I skolen sidder man ikke på skødet 82 Her er alle søde, alle er en gruppe 90 I er jo kendt som en god klasse, en rar klasse 92 Det går ikke, at der er en, der bestemmer 93 indhold 5

Nu er det på høje tid, at I også lærer at være stille 96 At udvise vilje til at lære 100 Øjentjeneren og hvirvelvinden 104 KAPITEL 5: Den rette indstilling: Den venlige magtudøvelses forudsætninger 111 Nu siger jeg det her med min strenge stemme 114 Gult kort 120 Og så skal mundvigene være oppe! 123 Ferie, ferie, ferie 132 KAPITEL 6: Om kunsten at være sig selv 135 Hvad er det, der gør, at man bliver på den ene eller anden måde? 136 Den søde dreng, som han egentlig er 141 Jeg har ikke haft så meget selvtillid, men nu har jeg bestemt mig for, at det skal blive bedre 146 At beherske måden at tale på 151 At være sig selv som en kopi af de andre 154 Den normaliserende omsorg 161 KAPITEL 7: Evaluering som værktøj til skabelse af orden 164 Den, som kan indse sine fejl, kan forbedre sig 167 Vi siger altid sandheden 174 Den ulige synlighed 183 KAPITEL 8: Et tilbageblik, en opdatering og nogle nye spørgsmål 190 At være elev 192 En skole på vej hvorhen? 194 Hvor? Hvorfor? Hvordan? 198 Litteratur 200 Register 208 6 INDHOLD

Forord Hvad er normalitet i en skolemæssig sammenhæng egentlig? Det var det spørgsmål, jeg tog udgangspunkt i, da jeg skrev min doktorafhandling, og det er det spørgsmål, der behandles i denne bog. Baggrunden for spørgsmålet er den intense debat, der var om brugen af psykiatriske diagnoser i slutningen af 1990 erne. Debatten havde fokus på børn, der udviste afvigende adfærd, og man diskuterede, hvordan man skulle forstå årsagerne til denne afvigelse. Debatten problematiserede egentlig ikke spørgsmålet om normalitet. Man kan snarere sige, at det, som et diagnosticeret barn mentes at afvige fra, forblev uantasteligt. Debatten om brugen af disse diagnoser og diagnoserne som betegnelser i hverdagen fik mig til at spekulere over normalitetens grænser: Hvad er normalitet egentlig? Min interesse rettede sig ikke mod børn med diagnoser, men mod det, som man mente, at de afveg fra. Jeg ville opsøge det normale og forstå, hvordan begrebet om det opstod. Med henblik på dette valgte jeg at udføre feltarbejde i to klasser, en børnehaveklasse og en 5.-klasse. Mit forskningsprojekt havde i begyndelsen arbejdstitlen Klassificeringsprocesser i den svenske skole. Jeg valgte disse to klasser ud fra en idé om, at normalitet bl.a. kunne studeres på tidspunkter, hvor eleverne på en eller anden måde normaliseres i skolen. Da jeg så begyndte at studere klasserne, viste normalitet sig dog at være et betydeligt mere komplekst fænomen, end jeg havde troet, og den retning, som studiet nu tog, førte mig væk fra den form for eksaminerende klassificeringer af elever, som jeg ellers havde tænkt mig at studere. I stedet blev mit studieobjekt selve den proces, der skaber en elev. Studiet resulterede i min doktorafhandling i socialantropologi ved Stockholms Universitet, Med facit i hand: Normalitet, elevskap och vänlig maktutövning i två svenska skolor (Bartholdsson, 2007). Denne bog er en bearbejdning og omskrivning af min afhandling. Mange af de beskrivelser, jeg kommer med, var, da de udspillede sig, helt dagligdags begivenheder, som lærere og elever var ude for og lagde bag sig. FORORD 7