En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere



Relaterede dokumenter
En undersøgelse af grønne pigespejdere i alderen år

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Trivselsevaluering 2010/11

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Livsstil og risikoadfærd og 9. klasse Indhold

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015?

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde

Udskolingsundersøgelse, skoleåret Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

! Ja! Nej. ! Pige! Dreng. ! Begge mine forældre! Den ene af mine forældre! Mine forældre på skift! Den ene af mine forældre og dennes partner!

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune

Rapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

Vi tænker på tro og tror på at tænke

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Begge mine forældre Den ene af mine forældre Mine forældre på skift Den ene af mine forældre og denne kæreste/mand/kone Andre

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 8B I procent, antal i parentes

Et input omkring mainstream ungdomsliv, klub og voksenforventinger i en tid hvor meget er til såvel forhandling som overvejelse! Slagelse 15.

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Fredericia Kommune. Børneprofil klasse. December 2009

1. Indledning og læseguide s Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2%

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,7%

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag?

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 89%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,8%

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 81%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,1%

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 65,8%

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3%

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Spørgeskema til tandlæger i privat praksis

Lidt om dig: Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse

Transkript:

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen, der også holdt oplæg om undersøgelsen på Nyborg Strand kurset i 2007. Her er rapporten i en light-udgave så interesserede kan læse rapportens hovedpointer. Formålet med undersøgelsen Overordnet ville De grønne pigespejdere undersøge hvordan en grøn pigespejder lever og oplever sit hverdagsliv, og om disse refleksioner adskiller sig fra andre pigers. Undersøgelsen gik ud fra to fokusområder: Hvordan lever en grøn pigespejder sit spejderliv, og hvad er hun optaget af udover spejder? Test af to hypoteser A og B Undersøgelsen havde to hypoteser, som vi ville afprøve: Hypotese A: En grøn pigespejder er kendetegnet ved at have mange fritidsaktiviteter, venskaber i mange sociale sammenhænge, sunde familierelationer, fysisk aktivitet, interesse i sit eget liv og i verden omkring sig, og hun trives i sit liv. Hypotese B: En grøn pigespejder er kendetegnet ved at have få fritidsaktiviteter, få venskaber, ved ikke at dyrke motion, og ved kun at interessere sig i problemstillinger, som har relation til hendes egen verden. Konklusionerne Hypotese A er den, der passer bedst på den typiske grønne pigespejder. En typisk grøn pigespejder i alderen 13-16 år er en pige, der er engageret i sit spejderliv, men som også bruger tid på del andre aktiviteter eksempelvis arbejde, elevråd og motion. Det er en pige, der er sammen med sine venner i fritiden. Herved ligner den typiske pigespejder andre piger. Hun adskiller sig dog ved kun sjældent at drikke alkohol og ikke at ryge. Hun er engageret i sin sundhed og er ikke udpræget negativ i sit syn på egen krop. På disse punkter adskiller hun sig fra mange andre piger i samfundet. En grøn pigespejder går op i emner, som har en relation til hendes eget liv, men er også interesseret i emner på afstand af hendes verden. En grøn pigespejder er en velfungerende pige, der lever et normalt og sundt liv, som ikke adskiller sig markant fra andre pigers. Undersøgelsen viser, at de piger som er aktive i korpset netop er det pga. vores kerneværdier og aktiviteter. Det er derfor vigtigt at holde fast i weekend- og lejrture og at dyrke pigelivsaktiviteterne, fordi netop disse ting gør korpset unikt i forhold til andre fritidsaktiviteter, pigerne har mulighed for at følge. Fremadrettet peger undersøgelsen også på at vi har et bredt rekrutteringsgrundlag og har samtidig noget enestående at tilbyde i pige- og kvindefællesskabet i De grønne pigespejdere. 1

Metodisk gik vi frem således: Vi udarbejdede en spørgeskemaundersøgelse med 42 spørgsmål. 675 piger fik mulighed for at deltage i undersøgelsen. Nogle af spørgsmålene i undersøgelsen går igen i andre undersøgelser, så det er muligt at sammenligne. Vi opererede med tre baggrundsvariable: alder, leder/ikke-leder og længde af medlemskab. Hvem besvarede spørgeskemaet? 237 piger valgte at besvare spørgeskemaet, dvs. svarprocenten var 35,1 %. 83 % af pigerne bor sammen med begge deres forældre. 61,8 % har været medlemmer i 5-8 år. 61 % har været eller er ledere hos De grønne pigespejdere Resultaterne Pigernes oplevelse af nogle af kerneværdierne hos De grønne pigespejdere Et kristent korps 68,5 % tror på Gud. 78,4 % går i kirke med spejderne. 77 % holder andagt. 42,9 % taler om tro og tvivl til spejder 82 % angiver, at det er muligt at udtrykke tvivl om sin personlige tro til spejder. De grønne pigespejdere opleves altså som et åbent sted, hvor det er muligt at udtrykke sin tro såvel som sin tvivl. Et pige- og kvindekorps 45,7 % angiver, at det ikke er vigtigt for dem. 36,6 % mener, at det er vigtigt. Her er et område som De grønne pigespejdere kan opdyrke og formidle bedre til pigerne, da den forholdsvis store andel af piger som ikke finder det vigtigt at være et pige- og kvindekorps, står i modsætning til, at pigerne sætter pigelivs-aktiviteter meget højt på hitlisten over aktiviteter. Medindflydelse 82 % oplever, at de har indflydelse 5 % oplever det modsatte Den generelle opfattelse at pigerne har stor indflydelse på spejderarbejdet uanset om de er ledere eller ej. Hvad har betydning for pigerne i spejderlivet? Her spurgte vi ind til hvilke aktiviteter, og hvad der har betydning for pigerne i spejderlivet. Det blev gjort ud fra følgende spørgsmål: Hvor meget betyder spejder for pigerne? Hvad er det, der betyder mest i forhold til at være spejder? Hvilke aktiviteter hitter hos pigerne? På spørgsmålet Hvad betyder det for dig at være grøn pigespejder? svarer: 64,1 % at det betyder rigtig meget eller meget 8,1 % at det kun har lidt eller ingen betydning for dem. Det er således meget vigtigt for flertallet at være grøn pigespejder. 2

Spejderfællesskabet har stor betydning for pigernes venskaber og sociale relationer, fællesskabet tegnes sådan her af pigerne: 68 % har lært nogle af deres bedste venner at kende til spejder 2 % af pigerne har alle deres venner indenfor korpset 40 % angiver, at de kan gå til deres spejderleder, hvis de har problemer Afbud Når pigerne melder afbud til spejder var de hyppigste svar at det skyldes sygdom eller skolen. Kun omkring 5 % svarede: Gider ikke, Vil hellere noget andet. Hvilke aktiviteter hitter hos pigerne? I spørgeskemaet blev pigerne bedt om at afkrydse de to aktiviteter, som de bedst kan lide at lave til spejder. Svarmulighederne var her baseret på de fem områder, der er defineret i programstoffet. Det vil sige Grøn, Pigeliv, Spejder, Kristen og Omverden. Spejderaktiviteter er den aktivitet, som flest piger (64 %) kan lide at lave. At så mange piger vælger Spejderaktiviteter, viser korpsets berettigelse som forening, idet pigerne faktisk kan lide de aktiviteter, som er med til at definere foreningen som noget anderledes end f.eks. en ungdomsklub. Den anden mest populære aktivitet er Pigelivsaktiviteter, som 61 % af pigerne har valgt at sætter kryds ved. Næsten 2/3 af pigerne, som deltager i undersøgelsen, angiver enten Spejderaktiviteter eller Pigelivsaktiviteter, som deres favoritaktiviteter. Der er altså enighed blandt en stor del af pigerne om, hvilke to typer aktiviteter, som hitter, og denne enighed går på tværs af alder, længden af medlemskabet og medlemstype. Pigernes hverdagsliv Her spurgte vi ind til følgende: Faste aktiviteter Andre aktiviteter Sport og krop Oplevelsen af hverdagslivet Mål for fremtiden De faste fritidsaktiviteter giver et billede af, at pigerne er engagerede I klub eller forening 15 % går kun til spejder 54,4 % går til 3-4 aktiviteter i en uge Gennemsnittet er 2,9 gange Der kan ikke påvises forskel i forhold til piger generelt Fritidsjob 53,1 % har et fritidsjob Alderen har betydning, jo ældre pigerne er, jo større er sandsynligheden for at de har et fritidsjob. Der er ingen forskel imellem pigespejdere og piger generelt. Leder eller træner i anden forening 17,6 % er ledere eller trænere i en anden forening 3

Her er der forskel på lederne og de almindelige pigespejdere, for andelen af almindelige pigespejdere, som er træner/leder andre steder er betydeligt lavere end blandt lederne. Det er værd at bemærke ud fra undersøgelsen, at man ikke nødvendigvis bliver mindre aktiv i en forening, fordi man er meget aktiv en anden forening. Elevråd Over halvdelen af pigerne (51,8 %) er eller har været elevrådsrepræsentanter, og det viser et flot engagement. Af andre aktiviteter bruger pigerne tid på følgende: Venner 92 % går til deres pigevenner, hvis de har problemer. 55,1 % har venner med hjemme mindst 1 gang om ugen. 15,6 % har sjældnere end 1 gang om måneden venner med hjemme. Det er den samme andel blandt piger generelt og blandt pigespejdere, som aldrig har venner med hjemme. Tv-kiggeri Estimeret gennemsnit er 1 time og 56 minutter, hvilket er det samme som for piger generelt Sms 79 % sender ofte sms 3 % gør det aldrig Alkohol 4,5 % drikker hver uge 57,1 % drikker aldrig alkohol Her er der forskel på pigespejdere og piger generelt. Der er betydeligt færre pigespejdere, som drikker alkohol hver uge end piger generelt. Rygning 5,8 % ryger og kun ¼ af disse ryger hver dag Der er forskel imellem pigespejdere og piger generelt, andelen af pigespejdere, som ryger, er væsentlig lavere end blandt piger generelt. Motion 54% dyrker motion hver dag/flere gange om ugen 17,8% er meget lidt aktive 60% dyrker sport i en klub/forening Sundhed 84 % tænker over, hvad der er sundt (ofte/altid) 56,2 % mener, at de er overvægtige Her er der tilsyneladende ingen forskel imellem pigespejdere og piger generelt. Dog er pigespejderne mindre negative omkring deres egen vægt, idet der her er en lavere andel, som mener, at de klart overvægtige. De er således mindre polariserede i synet på deres vægt, end piger generelt er. Der er 84,8 % af pigespejderne, som er helt tilfredse eller delvis tilfredse med deres egen krop. På dette punkt adskiller de sig fra piger generelt, idet der i denne sidste gruppe er en mindre andel, som er tilfredse med deres krop. Pigespejderne har altså et mere positivt forhold til kroppen, end piger generelt har. Oplevelsen af hverdagslivet Ensomhed 4

4,5 % føler sig ensomme tit eller hver dag 63,2 % føler sig sjældent eller aldrig ensomme Samme andel af piger generelt og pigespejdere, som føler sig ensomme Stress 52,2 % føler sig stresset engang imellem 6,9 % føler sig det hver dag, imens 4,9 % aldrig føler det. Samme andel af piger generelt og pigespejdere. Lykke 85 % meget/ret lykkelige 1,8 % meget ulykkelige Samme andel som piger generelt. Pigernes mål for fremtiden Hovedparten af pigespejderne har en fornemmelse af, hvilke mål som de har for fremtiden. De fleste af pigerne har et ønske om At få et liv med familie og børn og At få en god uddannelse. Der er en lavere andel, som vægter, At have en følelse af fællesskab med andre og At have mulighed for at rejse ud. De færreste drømmer om At have meget fritid og At blive kendt og berømt. Der er stort set den samme andel blandt piger generelt, som vægter At få et liv med familie, At få en god uddannelse og Have mulighed for at rejse ud og opleve verden, som blandt pigespejdere. Hvad kan vi så bruge det til? Rekruttering Vi har et bredt rekrutteringsgrundlag. Vores tilbud som forening er attraktive og værdsatte: Vi har et godt fællesskab, vi giver ledermuligheder for unge piger, og udgør et bredt netværk med andre piger og kvinder. Fastholdelse For at fastholde er det godt at huske at: Lederansvar gør glad Sikring af et godt og inkluderende fællesskab Lejrture Internationalt og landsdækkende spejderarbejde. Udveksling af gode møder, pigerne har travlt! Fokus på det, som pigerne interesserer sig for. Fastholdelse og rekruttering Det særlige i pige- og kvindefællesskabet er godt fundament for at fastholde og rekruttere medlemmer, idet det adskiller De grønne pigespejdere fra andre fritidsmuligheder pigerne har. 5

Vil du læse mere? Har du fået lyst til at læse hele rapporten En undersøgelse af grønne pigespejdere i alderen 13-16 år kan du downloade den her på pigespejdernet. Hvis du har fået lyst til at læse mere om unges hverdagsliv og fritidsaktiviteter kan du læse de følgende undersøgelser, det er også, her vi har hentet sammenligningsgrundlag for vores egen undersøgelse: Bille, Trine og Fridberg, Torben m. fl: Kulturvaneundersøgelsen. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964, akf forlaget, 2005. Bille, Trine og Wullf, Erik: Tal om Børnekultur. En statistik om børn, kultur og fritid, akf og Børnekulturens netværk, 2006 Brun, Jens m. fl. : Børn og politik, Børnepanel rapport, Dansk Ungdomsfællesråd, 2003. Due, Pernille og Bjørn E. Holstein: Skolebørnsundersøgelsen, 2003, netadgang på linket: http://www.hbsc.dk/download/rapp-2002.pdf Fridberg, Torben: Skolebørns fritidsaktiviteter kultur- og fritidsundersøgelsen 1998, Socialforskningsinstituttet, 1999 Kofod, Anne og Nielsen, Jens Christian: Det normale ungdomsliv Hverdagsliv, fællesskab, trivsel og fremtid, Cefu// Learnin Lab Denmark// DPU, 1. udgave, 2005 Skårhøj, Rie Frilund og Østergaard, Søren (Red): Generation Happy, Unitas Forlag, Frederiksberg, 2005 6