Dokumenttype. Rapport. Dato. Vers. L DANMARKS ROSTADION DET UNIKKE MØDE MELLEM NATUR, KULTUR OG IDRÆT KONKURRENCEPROGRAM

Dokumenttype Rapport Dato Vers. L DANMARKS ROSTADION DET UNIKKE MØDE MELLEM NATUR, KULTUR OG IDRÆT KONKURRENCEPROGRAM

DANMARKS ROSTADION DET UNIKKE MØDE MELLEM NATUR, KULTUR OG IDRÆT KONKURRENCEPROGRAM Revision L Dato 2016-10-06 Udarbejdet af CSFA/HK/PFA Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse Konkurrenceprogram Ref. Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

INDHOLD 1. FORORD 1 2. INTRODUKTION 2 2.1 Danmarks Rostadion 2 2.2 Bagsværd Sø 3 2.3 Det unikke møde en fælles vision 4 3. OM STEDET 5 3.1 Området omkring Bagsværd Sø 5 3.2 Aktiviteter og klubber omkring søen 6 3.3 Kort om Danmarks Rostadion og rosporten 8 3.4 Kulturhistorie 11 3.5 Infrastruktur 11 4. KONKURRENCEOPGAVEN 13 5. ROSTADIONPARKEN 14 5.1 Rocentret 15 5.2 Dommertårn og tribune 18 5.3 Event-plads og trailcenter 19 6. NYBRO 20 7. PROGRAMKRAV ROSTADIONPARKEN 21 7.1 Landskab generelt 21 7.2 Rocentret 21 7.2.1 Bygningens ydre fremtræden 23 7.2.2 Indendørs træning 23 7.2.3 Omklædning 23 7.2.4 Administration 24 7.2.5 Fælles rum 25 7.2.6 Servicerum 26 7.2.7 Bådhal 26 7.2.8 Udearealer 27 7.2.9 Grunden 28 7.2.10 Indeklima 28 7.2.11 VVS-installationer 29 7.2.12 Elinstallationer 30 7.3 Dommertårn 31 7.4 Tribuneområdet 34 7.5 Event-plads og trailcenter 35 8. PROGRAMKRAV NYBRO 36 8.1 Landskab generelt 36 8.2 Startanlæg 36 8.3 Aligners Hut (option) 37 9. MYNDIGHEDSFORHOLD 38 10. ØKONOMI 41 10.1 Økonomisk ramme 41 11. DET VIDERE FORLØB 42

11.1 Organisering 42 11.2 Ejerforhold 42 11.3 Driften 42 11.4 Rådgiveraftale 43 11.5 Tidsplan 43 12. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER 44 12.1 Konkurrenceudskriver 44 12.2 Deltagere 44 12.3 Konkurrencesekretariat 44 12.4 Konkurrencemateriale 44 12.5 Forespørgsler 46 12.6 Besigtigelse og spørgemøde 46 12.7 Afleveringskrav 46 12.7.1 Plancher 46 12.7.2 A3-HÆFTER 48 12.7.3 Digital udgave af forslaget 48 12.7.4 Navnekuvert 49 12.8 Forslagets udførelse 49 12.9 Aflevering 49 12.10 Bedømmelseskriterier 50 12.11 Bedømmelse 50 12.12 Vederlag 51 12.13 Offentliggørelse af resultat 51 12.14 Rettigheder 51 12.15 Kompensation 51 12.16 Forsikring 51 12.17 Returnering 51 12.18 Udpegning af vinder 51

1 af 52 1. FORORD Det er med stor glæde, at Fonden Danmarks Rostadion og Gladsaxe Kommune hermed inviterer fem udvalgte hold til at deltage i projektkonkurrencen om Danmarks Rostadion det unikke møde mellem natur, kultur og idræt. Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Team Danmark gik i 2012 sammen i et ambitiøst projekt om at udvikle Danmarks Rostadion ved Bagsværd Sø til glæde for idrætten og for områdets mange brugere. Frem til 2016 ejedes Rocentret (bygning og grund på Skovalléen 40) af Københavns Kommune og rostadions baneanlæg, motorbåde, bådebroer mv. ejedes af Gladsaxe Kommune, Lyngby- Taarbæk Kommune og Team Danmark inden for rammerne af I/S Danmarks Rostadion. Med det formål at styrke den samlede udvikling af rostadion stiftede kommunerne og Team Danmark i efteråret Fonden Danmarks Rostadion. Fondens formål er at opgradere, renovere og herefter fastholde faciliteterne på Bagsværd Rostadion i international standard for derved at højne det sportslige niveau inden for roning og kano- og kajak for såvel eliteidrætsudøvere som motionister, herunder både børn og voksne. Fonden skal således både udvikle, eje og drive Danmarks Rostadion. Kommunerne og Team Danmark overdrog i den forbindelse de nævnte aktiver til fonden. Når rostadion opgraderes, er det ambitionen, at der skal opnås fleksibilitet i forhold til at udnytte faciliteterne i området til flere formål. De mange forskellige aktiviteter og initiativer skal spille sammen på nye måder. Kort sagt skal Bagsværd Sø og området omkring søen være et levende bevis på, hvordan man tilgodeser eliteidrætten, breddeidrætten og samtidig skaber en rigdom af rekreative muligheder for en lang række øvrige brugere. Alt sammen i skånsom og respektfuld balance med miljøet. Det er en ambitiøs konkurrence, som både kræver forståelse for at skabe nutidige idrætsfaciliteter og rekreative elementer og for udvikling af et fredet landskab, der skal håndteres med stor nænsomhed. Fonden Danmarks Rostadion og Gladsaxe Kommune sender en stor tak til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond samt Lokale og Anlægsfonden for den økonomiske støtte, de bidrager med til Rostadion projektet. Vi ser frem til at få gode og visionære bud på denne opgave. God arbejdslyst. Fonden Danmarks Rostadion Erik Jæger, bestyrelsesformand Gladsaxe Kommune Karin Søjberg Holst, borgmester

2 af 52 2. INTRODUKTION 2.1 Danmarks Rostadion Der har i en lang årrække været arbejdet på at forbedre de forældede idrætsfaciliteter til rosporten ved Bagsværd Sø. Blandt andet har Gladsaxe Kommune og Lokale og Anlægsfondens Elitefacilitetsudvalg gennemført en forundersøgelse af mulighederne for at opgradere og udvikle rostadion til et niveau, der kunne godkendes til afholdelse af de største internationale events herunder EM og VM. Efterfølgende har Gladsaxe Kommune og Dansk Forening for Rosport (DFfR) foreslået et revideret projekt, som sigter mod at skabe træningsfaciliteter af international standard, der samtidig kan anvendes til afholdelse af visse internationale events. Det er denne sidste model for udvikling af rostadion, der er truffet beslutning om at arbejde videre med, og som nu skal realiseres. Ambitionen med Rostadion projektet er at skabe et rostadion i verdensklasse. Det skal understøtte og videreudvikle det eksisterende verdensklassemiljø inden for roning, kano og kajak ved at skabe et moderne idrætsanlæg med optimale træningsbetingelser for Team Danmarks arbejde med topatleterne inden for roning, kano og kajak. Således er målet, at Danmark fortsat kan kæmpe med om medaljer ved de store stævner. Opgraderingen af rostadion faciliteterne omfatter opførelse af et nyt rocenter, uddybning og forlængelse af banerne i søen, nyt start- og målområde inkl. nyt dommertårn og tribune. FAKTABOKS til grafiks indarbejdelse. Når Rostadion er opgraderet skal det fungere i hverdagen som et verdensklasse træningsanlæg og med jævne mellemrum som en konkurrencefacilitet ved afvikling af både nationale og internationale regattaer inden for både roning, kano- og kajak. Det internationale forbund for roning er FISA og for Kano og Kajak ICF. Disse forbund udformer regler for regattaer samt vejleder og samarbejder med nationale forbund i forbindelse med etablering og renovering af regattaanlæg. Dette gælder både i planlægningen og den detaljerede gennemførelse. Når de fysiske rammer er inden for standarden hvad angår længde, bredde, startanlæg samt mål/tidanlæg er det muligt at afvikle mesterskaber, men beslutningen om værtsskab beror ikke alene på de fysiske rammer, men også på konkurrencesituationen mellem værterne. Publikumsfaciliteter og tv-produktionsmuligheder har også betydning for, hvilke mesterskaber der kan bydes ind på. Inden for roning har FISA nævnt World Rowing Junior, Under 23 Championships og European Junior Rowing Championship som eksempler på regattaer, der med sikkerhed kan gennemføres. Mens arbejdet med eliten er vigtig, er samspillet mellem Team Danmarks elite og de mange lokale og regionale klubber samtidig noget af det, som gør Rostadion på Bagsværd Sø helt unikt. Igennem flere generationer er der blevet opbygget stærke bånd mellem bredde og elite. Det ses blandt andet på den måde unge roere motiveres, når de har adgang til at træne og konkurrere med de dygtigste eliteudøvere på søen. Det kommer også til udtryk gennem de mange frivillige, som deltager i Rocentrets daglige drift og ved afvikling af de talrige regattaer på Bagsværd Sø. Denne unikke kobling er derfor også et vigtigt udgangspunkt for den måde Rostadion skal udvikles på, og ikke mindst for den nye Rocenterbygning, der skal opføres. Der er tale om 11 københavnske roklubber og Team Danmark som er forenet i Rocentret i dag, og som har adgang til at træne på Bagsværd Sø. Herudover benyttes robanerne også af lokale ro-, kano- og kajakklubber.

3 af 52 2.2 Bagsværd Sø Området omkring Bagsværd Sø er i forvejen rigt på rekreative muligheder, og disse potentialer skal udfoldes med udgangspunkt i og respekt for områdets karakter. Kommunen har udarbejdet et debatoplæg til en vision for udvikling af området. Det bærende element i denne er, at området skal udvikles gennem nye tilbud til bevægelse, leg og ophold samt ved at styrke adgangen til de mange eksisterende kulturelle og idrætsmæssige herligheder omkring Bagsværd Sø. Samtidig fastholdes de mere udyrkede områder, hvor ønsket er at give publikum mulighed for at opleve naturen i god balance mellem at benytte og beskytte. De 7 visionspunkter fra kommunens vision indsættes i en boks eller lignende i den grafiske opsætning af teksten. 1. Bagsværd Sø skal fortsat være et unikt fredet naturområde, hvor de rekreative tilbud er indarbejdet i naturen 2. Kultur-naturforskelligheden i området skal fastholdes og styrkes 3. Idrætsfaciliteter for eliten skal samtænkes med nye rekreative muligheder for bredden og motionisten 4. Det nye Rostadion skal fremstå som et fyrtårn og være et eksempel på, hvordan et idrætsanlæg kan blive en rekreativ attraktion i forstaden af stor, landskabelig og arkitektonisk kvalitet, på kanten mellem naturen og byen 5. Det nye Rostadion skal kunne afvikle store, internationale mesterskaber inden for roning, kano og kajak 6. Det nye rostadion skal være et nyskabende eksempel på et fleksibelt, bæredygtigt og smukt idrætsanlæg for både eliten og breddeidrætten 7. Bagsværd Sø skal være for alle, og man skal derfor kunne færdes uhindret langs bredden og søen skal bindes tættere sammen med byen Gladsaxe Kommunes vision for området sætter fokus på 6 nedslagspunkter omkring søen, hvor det kultur- og idrætsmæssige kan forstærkes på forskellig vis. Gerne et diagram ind, der viser nedslagspunkterne og deres navne. Rostadionparken Nybro Aldershvile Slotspark Søforbindelsen del 1 Søforbindelsen del 2 Bagsværd Søpark

4 af 52 To ud af de 6 nedslagspunkter omfavner de områder, som projektet for Danmarks Rostadion især vil have betydning for, og visionsoplægget for netop disse to punkter er politisk vedtaget. Det drejer sig om Rostadionparken og Nybro, og der gøres opmærksom på, at Rostadionparken er et arbejdsnavn, der anvendes i nærværende konkurrence Rostadionparken er allerede i dag et særligt område for idræt, ikke mindst grundet rostadion funktionerne, og derfor skal området udvikles, så det i endnu højere grad end i dag inspirerer en bred målgruppe til leg, bevægelse og træning. Nybro skal i højere grad styrkes med opholdsmæssige kvaliteter, idet området primært i dag bruges til at tage ophold og betragte livet på og omkring søen. 2.3 Det unikke møde en fælles vision Noget af det unikke ved Bagsværd Sø er således, at søen og området omkring er mødested for et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv samtidig med, at det er træningssted og konkurrenceanlæg for den absolutte elite inden for dansk roning, kano og kajak. Det er også unikt, at disse aktiviteter udfolder sig i et fredet naturområde. Det har derfor været oplagt for Fonden Danmarks Rostadion og Gladsaxe Kommune at etablere et tæt samarbejde om at udvikle de to områder, så ressourcerne bliver anvendt til en koordineret indsats, der samlet set bidrager med langt større værdi end hvis projekterne blev realiseret uafhængigt af hinanden. Ambitionen er, at det samlede projekt skal bidrage positivt til en bred målgruppe, og at den fælles indsats skaber en langt større synergi end hvis der blot var tale om opgradering af et rostadion eller udvikling af et landskab. Stedet skal designes multifunktionelt, så både eliten, bredden og motionisterne får glæde af de samme faciliteter, og på en måde, som giver plads til bevægelse, træning og leg som en kilde til frihed, fællesskab og livskvalitet. Det fælles mål for Danmarks Rostadion er, at det, efter realisering, skal fremstå som et godt eksempel på, hvordan et idrætsanlæg kan blive en endnu større rekreativ attraktion med høj landskabelig og arkitektonisk kvalitet på kanten mellem naturen og byen. Stedet skal skabe begejstring blandt både eliten, bredden, de selvorganiserede og den almindelige borger, der med stolthed vil vise stedet frem som et enestående eksempel på et smukt, bæredygtigt og velfungerende idrætsanlæg. Som en konstant påmindelse om den fælles vision for projektet, har de to ordregivere døbt det: Danmarks Rostadion - et unikt møde mellem natur, kultur og idræt.

5 af 52 3. OM STEDET 3.1 Området omkring Bagsværd Sø Som en grøn oase 13 kilometer nord for København ligger Bagsværd Sø i et fuldt udbygget område. I det rationelle skitseforslag for København og Omegn, Fingerplanen (1947), udgør Bagsværd Sø en af de grønne kiler, der skulle sikre hurtig og let adgang til lys, luft og rekreative områder. Den nordlige del af Bagsværd Sø ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune, mens de sydlige dele af søen er i Gladsaxe Kommune, og en lille del af den vestlige ende af Bagsværd Sø er i Furesø Kommune. Bagsværd Sø er dannet under den sidste istid. Da isen smeltede, dannede smeltevandet tunneldale, som har givet Nordøstsjælland sine øst-vest-gående bakker og dale. Bagsværd Sø ligger i sådan en tunneldal. Bagsværd Sø er 119 hektar og er en del af Mølleåsystemet, der strækker sig fra udspringet ved Roskilde Fjord til udløbet ved Øresund. Bagsværd Sø er naturmæssigt og fysisk tæt sammenhængende med Lyngby Sø. Bagsværd Sø er fra naturens side klarvandet, næringsrig og alkalisk. På grund af kraftig forurening med spildevand var al undervandsvegetationen forsvundet i midten af 1950 erne. Spildevandsforureningen er nu ophørt bortset fra overløb fra kloak ved særlig kraftige regnskyl. Søens bundslam indeholder imidlertid store depoter af især fosfor, som er årsagen til, at vandkvaliteten i søerne stadig er meget ringe med uklart vand og kraftig algevækst. Der er tegn på en vis forbedring af vandkvaliteten, men søerne opfylder langt fra deres målsætning i regionplanen om, at den skal have "et upåvirket eller kun svagt påvirket alsidigt dyre- og planteliv og gode hygiejniske forhold". Bagsværd Sø er et naturskønt område, som tiltrækker mange brugere, dels det publikum som gerne vil opleve den spændende natur som eksempelvis den fredede ellesump i Radiomarken, Bagsværd Søpark eller Bagsværd Sø, dels det publikum som gerne vil opleve søens dyrkede og kulturhistoriske værdier. Søen grænser til Frederiksdal Skov, Bøndernes Hegn og Aldershvile Skov mod nord og vest. Mod syd afgrænses søen af flere kultiverede parkområder, blandt andet Aldershvile Slotspark og Bagsværd Søpark. Lyngby Sø og Bagsværd Sø med omgivelser (herunder Rostadion) blev fredet i 2013, og fredningens formål er: At bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige værdier At bevare og forbedre levemulighederne for plante- og dyreliv At sikre de kulturhistoriske og geologiske kvaliteter At sikre offentlighedens adgang At sikre og udvikle områdets almene rekreative kvaliteter og friluftsliv, herunder rammer for rosportsaktiviteter At skabe grundlag for naturpleje og naturgenopretning.

6 af 52 Kort fra s. 5 fra 1:1 projektet ( Kontekst). Slet øjnene. Sæt benævnelser fra det rekreative projekt på farverne: Skov, Rostadion, Skov, Park, Villakvarter, Park, skov, bådehuse, skov, rostadion, vejforløb, park, skov. 3.2 Aktiviteter og klubber omkring søen Bagsværd Sø med omgivelser har været præget af friluftsliv og rekreation i mere end 100 år. Bådfarten, båd- og kanoudlejningerne, Frederiksdal, Aldershvile og Sophienholm har bidraget kraftigt hertil. Bådfarten er en af de største af sin slags i Danmark. Skovene og landskabet omkring Bagsværd Sø byder på gode muligheder for at komme ud og opleve naturen. Det samme gælder søen, hvor der foruden bådfart og eliteroning foregår en del lystfiskeri i Bagsværd Sø. Det sker både fra mindre både og fra små broer langs søen. Det er ikke tilladt at fiske, hvor robanerne er markeret. Rostadionet er ikke kun for eliteudøvere, men benyttes også dagligt af motionister i kano, kajak og robåde. Faciliteterne i Danmarks Rostadion benyttes af en række forskellige udøvere selvom træningsanlæg på land og vand historisk set fortrinsvis er designet og opbygget med træning for konkurrence og eliteformål for øje. Både eliteudøvere tilhørende talent og elite miljøet under Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano-Kajak Forbund samt motionister i kano, kajak og robåde benytter dagligt faciliteterne. Omkring Bagsværd Sø tilbyder en række klubber forankret hos Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano-Kajak Forbund deres medlemmer at benytte søen til aktivitet i henholdsvis roning og kano- og kajak. Faciliteterne i Rostadion giver mulighed for, at cirka 20 klubber kan tilbyde sine medlemmer roning og kano-kajak. Derudover er der omkring Lyngby sø 4 ro, kano- og kajakklubber, der benytter begge søer til aktivitet. I tillæg er der 5 talentcentre med tilknytning til en række ro, kano -og kajakklubber sådan at i alt 45 ro, kano - og kajakklubber dagligt kan benytte Bagsværd sø. De klubber, som gennemfører kaproningsaktiviteter benytter alle robanerne

7 af 52 på Bagsværd Sø. Der er roaktiviteter på søen hele året rundt, og hvis søen er islagt om vinteren frigives et mindre areal til skøjtning. Området omkring Bagsværd Sø er et meget attraktivt sted for de idrætsaktive voksne borgere. En undersøgelse fra 2015 viser, at de 3 mest populære motionsformer i Gladsaxe Kommune er i nævnte rækkefølge: jogging/motionsløb (29 pct.), styrketræning (24 pct.), vandreture (20 pct.). Her angiver 33 pct. af borgerne, at de benytter stierne i området. I Bøndernes Hegn, der ligger op til målområdet, er der mountainbike ruter, og Bøndernes Hegn er desuden udlagt til hundeskov. I området tæt på søen ligger der flere institutioner og skoler, blandt andet Bagsværd Kostskole, der har grund ned til søen, og Nybrogård Kollegiet ved startområdet. Hvis man følger stien rundt om søen, vil man ud over alle dem, der går og løber på stien, opleve mange forskellige afvekslende rekreative oplevelser og sportslige aktiviteter. Ved Rocentret er der masser af aktivitet med større og mindre robåde, som flyttes frem og tilbage mellem rocentret og søen. Parkområdet mellem Rocentret og målområdet fungerer som mødested for løbeklubber m.fl., og det benyttes som base for deltagerfaciliteter ved sportsevents. Tribuneanlægget, som bruges som tilskuerområde ved de store regattaer, er samtidig et yndet sted for mange institutioner og borgere, som bruger det åbne og kuperede terræn til at nyde udsigten og andre rekreative formål. Det samme gælder parken ved Sophienholm. Ved Nybro er der kano- og kajakudlejning, så specielt om sommeren er der stor aktivitet i dette område. Kort fra s. 8 i 1:1 projektet ( Brugere ). Bøndernes hegn, Kobberdammene, Hundeskoven, Aldershvile Slotspark, Bagsværd Søpark, Sophienholm Pynten, Nybro kollegiet, Radiomarken, Mølleåen.

8 af 52 Evt. kort fra s. 9 i 1:1 projektet ( Solen langs søbredden ). Evt. digrammer fra s.12-13 i 1:1 projektet (undtagen sidste diagram som er et nyt forslag til tiltag i området). Grafikerens valg om de skal med. 3.3 Kort om Danmarks Rostadion og rosporten Danmarks Rostadion ved Bagsværd Sø er Danmarks nationalstadion for roning, kano og kajak. Rostadion bruges både til træning og til afvikling af såvel lokale, nationale som internationale

9 af 52 regattaer inden for roning, kano og kajak. Rostadionet er samtidig hjemsted for den nationale elite under Team Danmark. Baneanlægget bliver brugt og skal fremadrettet bruges af: Eliten i Dansk Forening for Rosport (DFfR) og Dansk Kano og Kajak forbund (DKF) Bredden med vægt på ungdomsarbejdet fra Københavnske Roklubber hjemmehørende i Rocentrets bådhal. Bredden med vægt på ungdomsarbejdet i lokale ro- og kajakklubber omkring Lyngby Sø og Bagsværd Sø. Der er ca. 55 elitebrugere som træner 2 gange om dagen. Mellem kl. 16-20 på hverdage er der flest brugere, i gennemsnit 100-150. Det er de dedikerede sportsudøvere, trænere, administrativt personale samt husets mange frivillige hjælpere, som til dagligt bruger Rocentret, og driften af stedet bliver varetaget af Københavns Kommune og DS40 med hjælp fra frivillige blandt husets brugere, jf. afsnit 11.3. Roning Roning har en lang og stolt tradition i Danmark. Danske atleter stillede første gang op i roning ved De Olympiske Lege i Athen i 1906, og de har siden vundet en lang række medaljer ved internationale stævner. Ved De Olympiske Lege i Stockholm i 1912 vandt Danmark sin første guldmedalje i roning. I 1930 erne blev der etableret et rostadion på Bagsværd Sø, da Danmark begyndte at satse på roning som disciplin. I 1943 stiftede en gruppe københavnske roere Bagsværd Roklub ud fra et ønske om at fokusere målrettet på kaproning. De første mange år benyttede roklubben et mindre træhus som klubhus, men i 1974 kunne roklubben indvie en stor bådhal samt nye klubfaciliteter. Den første internationale regatta blev afholdt i 1930, dengang med en bane på 1.700 meter. Fem år senere udvidedes banelængden til internationale mål på 2.000 meter. Rostadionet blev kraftigt udbygget i 1960 erne, hvor rofaciliteterne blev udbygget med tilskuerpladser i målområdet, udgravning af seks robaner i startområdet samt uddybning af robanerne. I 1987 blev robanerne igen uddybet, så Rostadionet igen kunne blive tidsvarende. Det bortgravede materiale blev deponeret i søens nordside. Der har gennem årene været afholdt adskillige nordiske, europæiske og verdensmesterskaber på Bagsværd Rostadion. Særligt i de seneste 25 år har dansk rosport haft stor succes efter en målrettet satsning på eliteroning, letvægtsroning og i forlængelse heraf dannelsen af den så velkendte "Guldfirer". At der kom en national letvægtsfirer i roning må ses i lyset af en generel elitesatsning i dansk idræt, der begyndte med oprettelsen af Team Danmark i 1985. Guldfireren har repræsenteret Danmark ved De Olympiske Lege siden 1996, og ved alle Olympiske Lege er det siden blevet til medalje. Guldfireren har haft skiftende besætningsmedlemmer, men medlemmerne har gennem årene arbejdet på at skabe en vinderkultur, som skulle sikre sportslig kvalitet og stabilitet på trods af skiftende besætninger. Senest ved det netop overståede OL i Rio vandt Guldfireren en sølvmedalje. Hertil kommer, at Danmark vandt bronze i toer for damer.

10 af 52 Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Kasper Jørgensen og Jacob Søgaard Den danske Guldfirer OL 2016. Kano og kajak Den første kajakklub i Danmark, Dragør Kajakklub, blev stiftet i 1916. Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) blev stiftet i 1921. I 1924 var DKF med til at stifte det Internationale Kano og Kajak Forbund (ICF) på et møde i København, og DKF blev i 1927 medlem af Danmarks Idrætsforbund. Siden 1933 har der været afviklet EM i sporten og siden 1938 VM. Fra 1936 har Kano- og Kajaksporten været på det olympiske program. Frem til midt i 1990-erne var medlemmerne af DKF primært kaproere og enkelte turroere. Sidst i 1960'erne var medlemstallet på 6.000-7.000, men i de seneste 15 år har DKF oplevet en voldsom vækst og tæller i dag over 22.000 medlemmer. Væksten i antallet af medlemmer skyldes, at sporten er i rivende udvikling, internationalt og nationalt. På eliteniveau har Kano- og Kajaksporten haft stor fremgang i Danmark, og atleterne anvender Danmarks Rostadions træningsfaciliteter. Satsningen på at skabe verdensklasseatleter inden for kano og kajak har medført, at Danmark ved VM og EM har vundet en lang række guld, sølv og bronze medaljer, både for herrer og damer. Allersenest har Emma Aastrand Jørgensen vundet olympisk sølv i 500 meter enerkajak ved OL i Rio. Emma Aastrand Jørgensen, Olympisk sølvvinder 2016

11 af 52 3.4 Kulturhistorie Arkæologiske fund viser, at der har været beboelser langs nordsiden af Bagsværd Sø i jægerstenalderen, idet der inden for de senere år er fundet spor efter tre bopladser fra denne periode. Mølleådalen er industriens vugge i Danmark, og både Bagsværd Sø og Lyngby Sø har fungeret som mølledamme, siden de første møller blev anlagt i Lyngby for omkring 1.000 år siden. Kobberdammene i Bøndernes Hegn er gamle tørvegrave, og de tre søer ligger på linje smukt "gemt" i Aldershvile Skov nær Bagsværd Sø. I midten af 1700-tallet udstykkede Frederiksdal Gods det område nord for Bagsværd Sø, hvor landstederne Sophienholm, Christianslyst, Søro, Marienborg og Tusculum i dag ligger. Sophienholm opstod i 1767, da Theodor Holmskjold fik fæstebrev på grunden ned til Bagsværd Sø. Holmskjold drænede ved etablering af kanalsystemer et sumpet område, hvor han opførte Aldershvile Slot i 1780 erne og anlagde den 12 hektar store Aldershvile Slotspark i den engelske landskabelige havestil med store plæner, kanaler og broer. Bygningerne blev opført i perioden 1782-1790 og var af klassicistisk karakter med hvide mure, kraftig gesims og afvalmet tag. Slottet brændte i 1909 under den farverige kvinde Angelica Ewans ejeskab (tidligere grevinde Angelica Von Sponnecks eller bedre kendt som grevinden af Bagsværd). I 1971 blev ruinen fredet som fortidsminde. I 2013 blev Søgården, som ligger lige vest for parken, også fredet. Bygningen Søgården er opført samtidig med slottet i ca. 1782. Det oprindelige hus på stedet var lille og kaldtes for "Udsigten". Ejendommen er i dag kursusejendom for Gladsaxe Kommune. Ruinen og parken er meget populært blandt kultur- og naturinteresserende med mange besøgende. Parken består af en åben parkdel med græsflader, fritstående træer og overdrev og en skovdel drænet af kanaler, der giver skoven et helt særligt præg. 3.5 Infrastruktur Bagsværd Sø er beliggende tæt på et motorvejsnet og to nærliggende S-togstationer (Bagsværd og Skovbrynet), som sikrer let adgang til området for brugere, der ikke er lokale. Søen ligger i gåafstand fra Bagsværd Bymidte. Der er tre parkeringspladser i området ved Rostadion; ved Skovalléen 42, ved Arveprins Knuds Vej og på skovparkeringspladsen ved Skovbrynet. P-pladsen ved Skovalléen er forbeholdt Regattapavillonens gæster. Rocentrets brugere benytter den offentligt tilgængelige parkeringsplads ved Arveprins Knuds vej. Ved større arrangementer anvendes skovparkeringen. Området er desuden tilgængeligt med offentlige stier, der sikrer let adgang til søen og rostadionet for gående og cyklende. Stisystemet strækker sig stort set hele vejen rundt om Bagsværd Sø, bortset fra strækningen mellem Sophienholm og Nybro, hvor der må benyttes fortov og cykelsti. Stierne løber i overvejende grad med søbredden, og de er velegnede til såvel gå-, løbe- og cykelture samt hundeluftning. Syd for Bagsværd Sø er der generelt tale om anlagte grusstier, mens stierne på den mere kuperede nordside snarere er små trampede skovstier.

12 af 52 Kort fra side 4 i 1:1 projektet ( Infrastruktur/ankomst ).

13 af 52 4. KONKURRENCEOPGAVEN De to nedslagspunkter Rostadionparken og Nybro er objektet for nærværende konkurrence, og udgør hver især ét af konkurrencens to områder. Under ét vil de to områder blive benævnt Danmarks Rostadion. Kort med hele Bagsværd Sø og markering af de to konkurrenceområder samt baner. Forslagsstilleren skal komme med bud på en helhedsplan for hvert af de to konkurrenceområder, der kobler projektets forskellige elementer sammen i et arkitektonisk helstøbt greb i det smukke naturområde ved Bagsværd Sø. Det største enkeltelement i konkurrencen, som forslagsstilleren skal komme med bud på udformningen af, er et bygningsværk i form af et Rocenter. Forslagsstilleren skal gennem sin analyse af stedet opnå en forståelse af den kontekst konkurrenceområderne indgår i, og dernæst komme med forslag til områdernes udvikling, således at de får en naturlig sammenhæng til de tilstødende områder og nuværende forbindelser. Der ønskes bud på, hvordan områderne kan disponeres, bearbejdes landskabeligt og hvordan de enkelte hovedelementer, der stilles krav om skal indgå i områderne og som behandles særskilt nedenfor, kan placeres og udformes, så der opnås en god både fysisk og arkitektonisk sammenhæng. Konkurrencen efterspørger i alle henseender løsningsforslag, der indlejrer sig i den enestående naturmæssige og kulturhistoriske ramme det være sig med hensyn til både bygværker og landskabelige konstruktioner og skaber gode rammer for de respektive brugergrupper. Programkravene til rosport faciliteterne er generelt forholdsvis præcise, mens der for den øvrige del af opgaven i lige så høj grad ønskes frembragt idéer til, hvad der er muligt at indpasse i områderne, og hvordan multifunktionalitet til en bred målgruppe kan samtænkes med rosportkravene på en ny og inspirerende måde, der giver plads til forskellige former for bevægelse. Bæredygtighed Der efterspørges generelt et holistisk godt design af høj arkitektonisk og miljømæssig kvalitet, hvor design, viden og teknik er sammentænkt med udgangspunkt i en analyse og forståelse for stedet, klimaet, brugernes behov og den økonomiske anlægsramme. Generelt for projektet er derfor også, at der efterspørges en designmæssig tilgang, hvor de energimæssige betragtninger og den driftsmæssige forståelse er tænkt ind under huden i den arkitektoniske bearbejdning. For bygningsværkerne gælder, at det skal være et design, der i sig selv er energi- og driftsreduceret, således at behovet for at indføre kostbar teknologi minimeres mest muligt. De passive egenskaber i forhold til indeklima skal udnyttes optimalt og behovet for opvarmning, køling, ventilation og kunstigt lys skal minimeres vel at mærke uden at gå på kompromis med den indeklimamæssige og brugsmæssige kvalitet af bygningen. Der efterspørges forslag, hvor projektet er optimeret mest muligt inden for den anlægsøkonomiske ramme, der er til rådighed, og med de bedst mulige løsninger i et totaløkonomisk perspektiv. Det samme gør sig gældende for landskabet, hvor der også ønskes et holistisk og robust design, der er smukt tilpasset konteksten. Der efterspørges yderligere et design, som er tilgængeligt og imødekommende for mennesker i alle aldre. Alle dele af landskabet behøver ikke at være tilgængeligt for alle grupper, men hovedstier skal tilvejebringe gode og sikre forhold for alle, og områderne skal have tilbud, der samlet set tilgodeser alle. Tryghed er et andet væsentligt element, der ønskes indarbejdet og understøttet i forslagene. Forslagsstilleren skal have fokus på at skabe et trygt miljø såvel ude i terrænet og ved søen som

14 af 52 inde i bygningerne, og der ønskes redegjort for, hvilke virkemidler der tages i anvendelse med tanke på, at der opereres i et fredet naturområde. Robanerne Reetableringen af bredden efterfølgende skal ske med tanke på dels rosportens funktionalitets krav og dels med tanke på visionerne for området, så der opnås den tiltænkte synergi, når stedet udvikles. Selve banerne skal udlægges som det fremgår af bilag 1.x, der viser placeringen af de nye baner. Forslagsstilleren skal benytte dette grundlag som udgangspunkt for sit forslag og have nedenstående for øje i den videre bearbejdning. Baneanlægget på søen skal som minimum bestå af seks baner, der kan omstilles til ni baner ved Kano- og kajak (DKF) stævner. Herudover er der følgende krav til baneanlægget: En 12,5 meter bred sikkerhedszone og in-row zone på sydsiden af bane 1 i startområdet. Minimum 15 meter frit vand mellem bredden ved 1.000 meter mærket og den nordlige bøje på bane 6. Efter målstregen mindst 70 meter afronings- og landingsområde. Det skal sikres, at ovenstående krav til baneanlægget er opfyldt, når der er gennemført de under pkt. xx og xx nævnte arbejder. Der er et krav om minimum 2 meters vanddybde under hele baneanlægget. Til orientering kan det oplyses, at uddybning af banerne udføres i andet regi. Roernes og kano-og kajakfolkets trafik under træning i banernes vendeområder har betydning for de konkurrerendes mulighed for landskabsudformning samt udformning af start-og målområdet. Der henvises til de fælles trafikregler for Bagsværd Sø, vedlagt som bilag xx. 5. ROSTADIONPARKEN Kort ind med konkurrenceområdet. Rostadionparken er en samlet betegnelse for den del af området omkring søen, hvor rostadion faciliteterne primært er placeret, og hvor der allerede i dag er megen idrætsmæssig aktivitet. Derfor skal netop dette område udvikles som et sted, der i endnu højere grad end i dag, understøtter det idrætsmæssige. Det langstrakte parkforløb opleves i dag ikke sammenhængende. Afstanden mellem Rocentret og målområdet er cirka 700 m og bredden af parken varierer, hvilket er medvirkende til den fragmenterede opfattelse og manglende sammenhæng. Parken er også velkomstareal til søen og Rostadion, men opleves ikke som sådan i dag. Forslagsstilleren skal komme med forslag til, hvordan parken kan komme til at binde en række elementer sammen i en landskabelig helhed som naturligt leder brugerne igennem et oplevelsesrigt forløb af landskabsrum og konstruktioner, der inspirerer til leg, bevægelse og træning for både eliten, bredden og de selvorganiserede idrætsudøvere. Det er vigtigt, at forslagsstilleren forholder sig til, hvordan Rostadionparken bliver velfungerende i hverdagen samtidig med, at den kan understøtte og benyttes til større arrangementer, eksempelvis regattaer og løb, hvilket stiller krav om fri plads til opstilling af midlertidige servicefaciliteter. Forslagsstilleren skal også indarbejde sit bud på, hvordan parken kan understøtte oplevelsen af at ankomme til et særligt aktivt sted.

15 af 52 Den landskabelige bearbejdning og de forskellige konstruktioner, der indskriver sig i landskabet, skal fremstå som et levende bevis på, hvordan der kan skabes synergi mellem den professionelle idræt, breddeidrætten og den selvorganiserede idræt. Forslagsstilleren skal give sit bud på, hvordan stedet i sin helhed kan lægge op til bevægelse, idræt, ophold, events og det gode og sunde liv for en mangfoldighed af målgrupper. Helhedsplanen skal vise forløb af stier, opholds- og bevægelsesmuligheder og friarealer samt anvise fodaftryk og udformning af følgende overordnede centrale elementer i området: Et nyt bygningsværk i form af et rocenter Et nyt dommertårn i sammenhæng med en multifunktionel tribune En event-plads med et trail center Den primære forbindelse gennem hele området er stien langs søen, som binder natur, kultur og idræt sammen langs størstedelen af Bagsværd Sø i Gladsaxe Kommune. Stien bliver brugt som transportåre af alle brugergrupper i området, hvilket fortrinsvist fungerer positivt, men det skaber også indimellem konflikter, især omkring rocentret og på græsplanen ved hundeskoven. Med konkurrencen ønskes der derfor også bud på, hvor multifunktionalitet giver mening, og hvor det giver mening at adskille brugergruppernes aktiviteter, så konflikter minimeres. Forslagsstilleren skal i denne sammenhæng komme med bud på en revitalisering af områderne, så beplantning og stiforbindelser skaber nye sammenhænge, og understøtter et trygt og åbent møde mellem alle brugere. Et væsentligt spørgsmål i konkurrencen bliver overordnet set, hvordan Rostadionparken i sin helhed kan bidrage positivt til hverdagslivet og skabe oplevelser for besøgende og brugere, som benytter områdets mange rekreative muligheder. Faktaboks der indsættes grafisk: Eliten er langt overvejende roning og kano og kajak (Team Danmarks Bruttolandshold) Bredden er roning og kano og kajak, både klubberne i rocenteret og klubberne langs Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Bredden kan også være andre foreninger indenfor løb, orienteringsløb, cykling. Den selvorganiserede idræt er løbere, cyklister, fitness og crossfit. Udøvere, som enten træner alene eller mødes i løst koblede grupper! Den almindelige borger er brugere af området som typisk kommer for følgende aktiviteter: gåtur, familietur/picnic, naturtur med børn (institutioner eller familier), hundeluftning, lystfiskeri, tur med bådfarten, hvile/nyde udsigt eller aktivitet i området. 5.1 Rocentret Det største bygningsværk, der er omfattet af konkurrencen er det nye Rocenter. Rocentret skal opføres på den matrikel, den eksisterende facilitet er placeret på i dag. For at give de bedste muligheder for at opføre et både æstetisk og funktionelt vellykket Rocenter, der har en god sammenhæng med hele området, er det en forudsætning for opgaveløsningen, at det eksisterende Rocenter nedrives. Den nye bådehal skal i modsætning til den nuværende trækkes længere tilbage fra søbredden jf. lokalplanens bestemmelser, og dermed graves delvist ind i skråningen. Vis bindingskort. Der efterspørges forslag til et bygningsværk af høj arkitektonisk kvalitet og med et stærkt arkitektonisk greb, hvor æstetik, funktion, teknik og de brugsmæssige kvaliteter går hånd i hånd. Bygningen skal skabe de bedst mulige fysiske rammer for brugergrupperne.

16 af 52 Bygningsværket skal nænsomt og smukt indpasse sig i naturen og indgå som en naturlig del af det overordnede greb for Rostadionparken. Især fra søsiden ønskes der bud på, hvordan bygningsværket kan indpasses ydmygt i det fredede naturområde samtidig med, at der drages nytte af den smukke placering til at give udsigt til søen og naturen fra så stor en del af bygningen som muligt. Generelt efterspørges en arkitektur, der aktivt forholder sig til omgivelserne, således at kontekst bidrager til kvaliteten af huset og huset bidrager positivt til området. Som noget særligt yngler hele bestanden af landsvaler i Gladsaxe i Rocentrets nuværende bådhal. I udformningen af den nye bådhal skal dette forhold tilgodeses, så det sikres, at landsvalerne fortsat kan yngle på dette sted. Der ønskes med konkurrencen et bud på, hvordan bygningen skal møde sine omgivelser, som på den ene side er landskabet og søen, den anden et mere urbant beboelsesområde og på de to sidste sider er rosportfunktioner i form af Bagsværd Roklub og Regattapavillonen. Spørgsmålet er hvordan bygningen formidler dette møde. Bygningen skal på den ene side indpasse sig i naturen samtidig med, at den skal fremstå som et vartegn for rosporten og Danmarks Rostadion. Der ønskes én hovedindgang til bygningen, og forslagsstilleren skal komme med bud på, hvor og hvordan hovedindgangen til bygningen bedst placeres og udformes, så den entydigt signalerer hovedindgang, og så forbindelserne hen til den er tydlige uanset hvor og hvordan man ankommer. Der ønskes skabt en bygning med gode visuelle forbindelser og en åbenhed, der gør, at man kan se ind i alle rum og få en fornemmelse af hvor der er mennesker tilstede, og det skal være nemt at overskue, når nogen kommer og går i bygningen. Dels så man kan fornemme stemningen hos de trænende, når man bevæger sig igennem bygningen, men også generelt som led i at skabe en bygning, det føles trygt at opholde sig i. Der lægges ydermere vægt på et arkitektonisk greb, hvor alle bygningselementer inkl. cykelstativer, teknikanlæg, affaldsskure, oplagsområder mv. indarbejdes i forslaget som en integreret del af den foreslåede arkitektur. Rocentret og landskabet omkring skal indgå som en naturlig del af det større rekreative areal i Rostadionparken, og skal også i sig selv bidrage til det unikke møde mellem områdets forskellige målgrupper og visionen om at tænke leg, bevægelse og træning ind i landskabet. De passerende skal føle sig velkomne og inviterede til at tage ophold i området samtidig med, at arealerne foran rocentret skal give gode betingelser for en række særlige rosport aktiviteter i forbindelse med klargøring og søsætning af både. Den nuværende sti foran rocentret er offentlig og benyttes af en lang række brugere. Den er en del af det sammenhængende stiforløb rundt om søen og er samtidig også redningsvej til både rocentret og nabobygningen Bagsværd Roklub og benyttes af Falck, Politi mv. Den benyttes også til transport af stort udstyr til søen, hvilket også fremadrettet skal være muligt. Der efterspørges derfor som et vigtigt element i konkurrencen bud på, hvordan arealet foran rocentret kan disponeres på en måde, så det bidrager til det unikke møde, men også så konflikter mellem gående, cyklende, kørende, hundeluftere samt roere, der skal på tværs af stien med deres både, reduceres mest muligt, og så flowet er naturligt og sikkert for alle brugere. Der ses gerne helt anderledes og kreative bud på, hvordan de mange brugergrupper kan tilgodeses, og hvordan bygningen kan tænkes som et element, der bidrager til at skabe nye opholdsmuligheder

17 af 52 og forbindelser. Der ønskes generelt forslag til rekreative udendørs tiltag i forbindelse med rocentret. Foruden stien langs søen skal der etableres en naturlig alternativ passage forbi Rocentret, således at det ved afholdelse af regattaer er muligt at afspærre området foran Rocentret, og så alle andre fortsat kan passere i et naturligt flow uden om eller over rocentret. Den alternative rute ønskes indtænkt som en helt naturlig rute i hverdagen også, og skal være tilgængelig for alle. Målgrupper Rocentret er særligt på den måde, at de primære målgrupper er eliteroerne samt bredderoerne fra de Københavnske roklubber. Herudover skal bygningen også kunne benyttes af det lokale foreningsliv i området, der har brug for støttefunktioner til deres aktiviteter,inden de bevæger sig ud i området. Der efterspørges derfor et forslag til et rocenter, der dels opfylder rosportens krav til bygningen og delsfaciliteterer et sportsligt fællesskab om rosporten og dels bidrager til et unikt møde med brugergrupper fra foreningslivet inden for andre idrætsgrene. Ydermere skal rocentret lige som den øvrige Rostadion Park kunne understøtte events i området og afholdelse af de store regattaer. Forslagsstilleren skal komme med bud på, hvordan mangfoldigheden af funktioner kan organiseres i bygningen, og de skal vise hvordan man gennem den arkitektoniske bearbejdning rumlighed, materialer, lys, akustik, indeklima med videre - kan skabe forskellige atmosfærer, der understøtter den ønskede funktionalitet og adfærd. Bygningen forventes at være i brug hele året rundt både dag, aften og til overnatning. Den skal kunne danne ramme om hård fysisk træning med høj puls og til høj musik over stille zoner med plads til refleksion, mentaltræning og fordybelse, coaching, hvile og lektielæsning til mere sociale zoner med plads til hygge og samtaler i den lille 1:1 skala og i større fællesskaber, formelle som uformelle. For mange af de unge atleter vil Rocentret være som deres andet hjem, og det er et væsentligt spørgsmål i konkurrencen, hvordan man kan skabe denne fornemmelse samtidig med, at dele af huset skal være åbent for alle, og der ønskes bud på en funktionel disponering, der tager højde for dette forhold. Der ønskes skabt en bygning, der skaber de bedste rammer for eliteudøverens træning, men som også understøtter fællesskabsfølelsen på tværs af brugergrupperne. Den atmosfære, der hersker i det nuværende rocenter, hvor der opleves et stort fællesskab omkring sporten på tværs af eliten og bredden, ønskes genskabt i det nye rocenter. Det er væsentligt, at konkurrencedeltagerne tager udgangspunkt i, at drift og vedligehold i høj grad skal varetages af frivillige kræfter, hvorfor det skal være enkelt og ligetil at bruge og drifte bygningen. Arkitekturen må foruden den mere materialemæssige robusthed også gerne forholde sig til, hvordan de frivillige kan tage bygningen i brug og gøre det til deres sted uden at det arkitektoniske og æstetiske udtryk kompromitteres, men så deres ibrugtagen i højere grad opleves som noget positivt, der bidrager til stedets ånd. Der lægges vægt på, at forslagsstillerens indlevelsesevne i målgruppernes behov kommer til udtryk i arkitekturen og landskabsbearbejdningen. Option Forslagsstilleren skal ydermere komme med bud på et arkitektonisk greb, der kan rumme, at gymnastik-og øvelsesrummet jf. programkravene er en option. Der ønskes anvist, hvordan

18 af 52 dette kan løses på en måde, så bygningen fremstår fuldendt både med og uden dette rum, og så funktionaliteten hænger godt sammen i begge situationer. 5.2 Dommertårn og tribune Som følge af forlængelsen og vinklingen af banerne på søen skal der ske så stor en terrænbearbejdning ved målområdet, at det eksisterende dommertårn og tribune skal erstattes af nye for at kunne opfylde rosport kravene. Ved etableringen af det nye tårn ønskes funktionaliteten udvidet og potentialet i tårnet udfoldet, således at også denne bidrager til at nå projektets overordnede vision om det unikke møde mellem forskellige målgrupper. Forslagsstilleren skal komme med bud på placering og udformning af et nyt tårn, der indeholder dommerfunktioner til roning, kano- og kajak, et multirum med tilhørende faciliteter, en udsigtsplads på toppen samt en publikumsterrasse og tribune i forlængelse af multirummet. Tårnet skal placeres ud for mållinjen på søen af hensyn til dommerfunktionerne, og forslagsstilleren skal fastlægge den præcise placering på bakken. Bag dommertårnet mod skoven skal der som i dag sikres et større areal med gode tilkørselsforhold, hvor eventunderstøttende faciliteter kan placeres i form af telte, containere, tv-vogne mv. Selve dommerfunktionerne skal etableres på 1. og 2. sal jf. programkravene mens nederste etage skal udformes som et multirum til bevægelse og ophold. Herudover skal forslagsstilleren indarbejde et forslag til, hvordan den høje placering i terrænet kan udnyttes som udkigspost på taget af bygningsværket. Multirummet skal som udgangspunkt være åbent for alle hele året rundt, og fungere som et træningssted for skovens motionister og som et opholds-og læsted for søens øvrige brugere. Rummet skal endvidere kunne bruges som eventsekretariat ved regattaer og dermed lejlighedsvist kunne lukkes af for offentligheden. Der ønskes bud på en bygning, hvor leg og bevægelse er tænkt ind i arkitekturen, f.eks. med indbyggede træningsfaciliteter på facaden og ribber på væggene. I tilknytning til multirummet skal der etableres grejbanker og tekøkken samt et toilet som skal være nemt tilgængeligt for alle bygningens brugere, men ikke umiddelbart henvende sig til forbipasserende. Der ønskes etableret et multirum, som kan benyttes i sammenhæng med et overdækket udeareal, således at der bliver mulighed for at udvide træningsarealet og lade ude og inde flyde sammen. Generelt skal forslagsstilleren redegøre for, hvor og hvilke opholds- og bevægelsesmuligheder der er i og i umiddelbar forlængelse af bygningen. Umiddelbart ud for målområdet og i forbindelse med dommertårnet skal der indarbejdes en multifunktionel tribune. Tribunen skal gøre det muligt for dedikerede rosport publikum at følge regattaer på søen, og der skal sikres ordentlige siddepladser til dette formål. Samtidig skal tribunen udfoldes i landskabet som et multifunktionelt element, som både er egnet til ophold, bevægelse og leg. Der ønskes forslag til en tribune, der indbyder til intervaltræning, helkropstræning, trappetræning, hop, leg, spil eller andre muligheder som forslagsstilleren tænker ind, og der ønskes bud på, hvordan denne kan modelleres i landskabet, så hele tribunen fremstår overvejende græsbeklædt jf. VVM-bestemmelserne. Der efterspørges med andre ord en nytænkning af hele tribuneområdet og hvordan den kan integrere sig med dommertårnet, skråningen og landskabet. Visuelt vil dommertårnet blive en markant figur i området grundet sin højde, men også i særdeleshed på grund af sin beliggenhed på en bakke. Tårnet vil være synligt fra store dele af søen, og det vil også være muligt at give en god udsigt til søen og helt ned til startområdet fra bygningen.

19 af 52 Forslagsstilleren skal komme med bud på, hvordan udkigspladsen bedst indarbejdes i arkitekturen, og hvilket potentiale udkigspladsen har i den foreslåede arkitektoniske form. Som med alt andet i konkurrencen efterspørges forslag til en bygning, der er smukt integreret i terrænet og den omkringliggende natur, men som samtidig fremstår som et skulpturelt fixpunkt i området. Spørgsmålet er, hvordan Dommertårnet kan fremstå som en unik figur, der samtidig er arkitektonisk samstemt med Rocentret og indgår som en naturlig del af den samlede helhed. Nedenfor dommertårnet ved søen skal forslagsstilleren placere en præmie/anløbsbro. 5.3 Event-plads og trailcenter I Rostadionparken mellem Rocentret og dommertårnet er der i dag et mere fladt og græsbeklædt område med direkte adgang til vandet. Arealet er særligt velegnet til opstilling af telte, boder og bådstativer ved events. Imellem træerne ligger endvidere en toiletbygning. Arealet her skal fastholdes som et særligt eventunderstøttende område med flade arealer og en styrket adgang til vandet, heraf navnet event-plads. Event-pladsen er også ankomstareal for mange brugere af området, hvad enten det er den organiserede sportsudøver, cyklisten eller hundeejeren, der skal i Hundeskoven, og derfor er det oplagt netop her at etablere et trailcenter. Den nuværende toiletbygning skal rives ned og give plads til en ny facilitet med samme beliggenhed, der skal fungere som støttepunkt for de mange brugere af området og for trail-aktiviteter i Hareskoven. Forslagstilleren skal komme med bud på et smukt og indbydende mødested for alle skovens brugere med toilet- og omklædningsfaciliteter, lockers, overdækning med plads til 10-15 personer, hvorunder man kan vente på de andre, man eventuelt skal mødes. Det skal også være et sted, hvor man kan søge information om stier med længder, sværhedsgrader, træningsruten, legende træning, dog-trail, lyssløjfer og andre ruter, der kan tænkes ind i konkurrenceområdet og alle de områder, konkurrenceområdet støder op til. Med konkurrencen ønskes der forslag til, hvilke sti og træningsruter der kan etableres inden for konkurrenceområdet med trailcentret som knudepunkt. Der ønskes ligeledes bud på en placering af bådfartens bro, der i dag ligger længere mod øst, således at også bådruterne fremover stopper ved trailcentret. Bådbroen ønskes indtænkt som et attraktivt opholdssted, hvor udsigten, vandsporten og solen kan nydes. Trailcentret vil også være det sted, hvor man kan reparere og pumpe sin cykel og andet grej kan ligeledes tænkes ind på stedet. Forslagsstilleren skal komme med bud på, hvilken konstruktion(er) der kan etableres på dette sted i parken med udgangspunkt i aftrykket fra den eksisterende toiletbygning og så det kommer til at fungere som det tiltænkte mødested. Der ønskes et forslag med mindst mulig ændring i naturen her af hensyn til både fredningsbestemmelserne og VVM-tilladelsen, som ikke tillader mere bebyggelse her.