Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen



Relaterede dokumenter
Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Arbejdet i vandrådene. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Status for Vandplanerne

Konference om Vandløb og Vandråd

Vandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014

Vandområdeplaner

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade København K (Sendt elektronisk:

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen


Hvordan læses en vandplan?

Vandplaner set fra kommunalt synspunkt

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

NOTAT. Vandplaner og havmiljø J.nr. NST Ref. idaba Den 1. april 2014

Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Ny vandplanlægning i Danmark

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Vandområdeplaner for anden planperiode

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Bilag 1 Notat - Væsentlige kommunale opgaver ved 2. generations vandplaner ( )

Møde den 2. november 2016 i Vandoplands-Styregruppens Politikergruppe

Blåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/

Status for kommuner og vandråds opgaver om vandløb

1.15 Det Sydfynske Øhav

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Limfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

tinddragelse-i-vandplanerne/faglige-referencegruppe/.

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Referat. Forum. Vandråd for Limfjorden. Tid 1.april 2014, Sted Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lok. 159 / 160.

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner


Lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love 1)

Nationale forventninger til etableringen af vandråd (Limfjordsrådets Sekretariat Niels Vedel).

Status for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune.

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Vandplanerne den videre proces

Vandrådsarbejdet, forudsætninger og værktøjer

Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017

Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Nyt fra Naturstyrelsen. Helle Ina Elmer, Jura

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

EU S PÅVIRKNING AF KOMMUNERNE

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016

1.15 Det Sydfynske Øhav

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Præsentation af en vandplan

Ad 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Mads Leth-Petersen bød velkommen til mødet og præsenterede en justeret dagsorden, der blev godkendt.

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Vandplaner og Havmiljø J.nr.: NST Ref.: lykgu Den 28. oktober 2013

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1 om vandplanens tilvejebringelse 1.

Overimplementering i DK - sammenligning med andre lande?

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

1 Fælles udtalelser fra Køge Bugt Vandråd

~ooo~ Ad dagsordenspunkt 1) Naturstyrelsen ved kontorchef Peter Kaarup (PK) bød velkommen. Dagsordenen blev herefter godkendt uden bemærkninger.

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Hermed fremsendes følgebrev til det samlede forslag for hovedvandopland Randers Fjord.

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Rammer for vand(område)planer

Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura planerne

Lov om vandplanlægning 1

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Rigsrevisionens notat om beretning om vandplaner

Randzoner og vandplaner

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Beretning til Statsrevisorerne om vandplaner. Marts 2014

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000-planerne

Forslag. Lov om vandplanlægning 1)

Transkript:

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation) af vandløb erimplementering? andråd overimplementering?

Den europæiske miljødebat - miljøgarantien Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaranti, da der var bekymring for, om danske miljøstandarder ville forringes med flertalsafgørelser for harmonisering af det indre marked. Miljøgarantien tillader medlemsstater både at fastholde og indføre skrappere miljøstandarder end det minimums-niveau, der vedtages i EU. Denne "garanti" gjorde det bl.a. muligt for den danske regering at opnå et "Ja" ved folkeafstemningen om EF-pakken. Miljøgarantien brugtes ofte som et nodalpunkt i diskursen om miljøpolitik, da den betyder, at EU ikke kan sænke et nationalt beskyttelsesniveau

Den europæiske miljødebat vandrammedirektivet EU s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande. Direktivet fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. Vandrammedirektivet trådte i kraft den 22. december 2000. Danmark stemte som det eneste medlemsland blankt til direktivet, da man ikke fandt direktivteksten ambitiøs nok i forhold til miljøfarlige forurenende stoffer, og at der ikke i tilstrækkelig grad blev taget hensyn til havkonventionerne.

Case: Udvælgelse (identifikation) af vandløb overimplementering? Udgør 19.000 km vandløb en overimplementering? Vandrammedirektivet er et rammedirektiv: EU har opstillet miljømål og overordnede rammer for planlægning og gennemførelse af tiltag til forbedring af vandmiljøet, men det er op til det enkelte medlemsland at beslutte, hvordan de opstillede mål skal opnås Direktivet siger, at vandløb med et afstrømningsområde større end 10 km 2 som udgangspunkt skal afgrænses Fsva. angår de små vandområder hviler forpligtelsen på et skøn over vandområdets betydning i forhold til direktivets formål, dvs.

Case: Udvælgelse (identifikation) af vandløb overimplementering? Udpegning af vandløb i de underkendte vandplaner baserede sig på amternes udpegning ca. 28.000 km Ved underkendelsen af planerne besluttede daværende miljøminister, Ida Auken, som udgangspunkt at undtage vandløb med lempede amtslige miljømål ca. 22.000 km For VP2 ønskede Ida Auken, at der kom en større ensartethed i udvælgelsen af vandløb Vandløbsforums gr. 1 blev nedsat med henblik på at komme med oplæg til naturfaglige kriterier for vurderingen af hvilke vandløb, der har bred naturmæssig værdi, og som derfor bør specifikt målsættes Gruppen har på baggrund af oplæg fra DCE udviklet forskellige

Case: Udvælgelse (identifikation) af vandløb overimplementering? Flow diagram, som udvælgelse af VP2-vandløb er baseret på

Case: Udvælgelse (identifikation) af vandløb overimplementering? VP2-vandløb

Case: Udvælgelse (identifikation) af vandløb overimplementering? Et af nodalpunkterne i implementeringen af EU-direktiver vedr. miljø er ikke-forringelsesprincippet Et andet princip er, at Danmark vælger sin implementeringsmodel afhængig af de særlige udfordringer og forhold, der gør sig gældende for vandmiljøet i Danmark Danmark er særlig ved at have mange små vandløb, og flere af dem har stor naturværdi. Mange af de mindre vandløb er bl.a. gyde- og opvækstområder for bl.a. laks og ørreder og sikrer dermed, at der kan skabes mere liv og natur i de samlede vandløbssystemer

Case: Udvælgelse (identifikation) af vandløb overimplementering?

Vandråd Med lov om vandplanlægning blev det muligt at nedsætte lokale vandråd til at bistå kommunerne i at udarbejde forslag til indsatser til forbedring af vandrådene. De konkrete rammer for kommunernes og vandrådenes arbejde blev meldt ud den 7. april 2014, og for hvert hovedvandopland er der en økonomisk ramme, et prissat virkemiddelkatalog samt et krav til, hvor mange km vandløb, der skal forbedres. Vandrådene består af en bred vifte af forskellige interessenter.

Andre eksempler Randzoner? Kvælstofnormer? Spildevand fra spredt bebyggelse?

Tidsplan for færdiggørelse af vandområdeplanerne Dato 7. april 2014 Begivenhed Miljøministeren udmelder til brug for kommunernes udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammernes vandløbsindsatser en ramme bestående af udkast til regler om konkrete miljømål, herunder foreløbig vurdering af behovet for anvendelse af undtagelsesbestemmelser, indsatsbehov, et virkemiddelkatalog pr. hovedvandopland (foreløbig økonomisk ramme) samt en tidsfrist for arbejdet til kommunerne. Kommunerne skal inddrage oprettede vandråd 7.oktober 2014 Efterår 2014 Kommuner sender forslag til indsatsprogrammernes supplerende vandløbsforanstaltninger til Naturstyrelsen Kommunernes og vandrådenes forslag til indsatsprogrammer indarbejdes i det samlede indsatsprogram. Samtidig klargøres forslag til vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser. Ministeren drøfter forslag til vandområdeplaner og bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer med Folketingets partier. De præsenteres også for gennemførte analyser og økonomiske konsekvensvurderinger. 22. december 2014 Miljøministeren udsender udkast til vandområdeplaner for perioden 2015-2021 i 6 måneders offentlig høring. Samtidig udsendes også bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer i 6 måneders offentlig høring 22. December 2015 Miljøministeren offentliggør endelige vandområdeplaner for perioden 2015-2021 samt

Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf: 72 54 30 00 E-mail: nst@nst.dk www.naturstyrelsen.dk