gladsaxe.dk Beretning Gladsaxe Erhvervsråd 2006

gladsaxe.dk Beretning Gladsaxe Erhvervsråd 2006

Medlemmer af Erhvervsrådet i 2006 Indhold Gladsaxe Byråd Borgmester Karin Søjberg Holst (A) (formand) 1. viceborgmester Ebbe Skovsgaard (V) Byrådsmedlem Cheri-Mae Marlena Williamson (B) Handelsforeningen Bagsværd By og Bagsværd Håndværkerforening Konsulent Bjarne Midtgaard B. M Consult Handelsforeningen for Søborg og Omegn Isenkræmmer Niels Leegaard Kop & Kande Gladsaxe Håndværkerforening El-installatør Hans Weibel Weibel Installation A/S LO sektion Gladsaxe Formand René Zingenberg Dansk Metal afd. 2 Økonomisk ansvarlig Flemming Grønborg 3F Næstformand Paul Graugaard 3F Repræsentanter fra virksomheder International fabriksdirektør Jens Virklund House of Prince A/S Adm. Koncerndirektør Kristian May MT Højgaard A/S Vice President Peter Mohan Christiansen Novo Nordisk A/S Funktionschef Jes Guldbrand Andersen Novozymes A/S HR Chef Jan Michael Kongerslev Dyrup A/S Forord...................................... side 5 Erhvervskonference og Gladsaxe prisen 2006.... side 6 Erhvervsrådets aktiviteter 2006................ side 10 Erhvervsstrukturen i Gladsaxe................. side 15 Erhvervsprismodtagere i Gladsaxe.............. side 25 Regnskab og budget.......................... side 26 Erhvervsorganisationerne i Gladsaxe............ side 28 Mørkhøj Erhvervskvarter Direktør Erik Weidinger Weidingerglas A/S Vicedirektør Michael Krogh Forenede Rengøring A/S Direktør Michael B. Jørgensen Beck og Jørgensen A/S Gladsaxes nye Erhvervspolitik.................. side 31

Forord Forord 2006 blev på mange måder et godt år for Gladsaxe Erhvervsråd. Kommunen har fået en ny erhvervspolitik, som er blevet udformet i et tæt samarbejde med Erhvervsrådet og med udgangspunkt i Kommuneplan 2005-2009. Politikken skal ses som et redskab til den fremtidige erhvervsudvikling og erhvervsservice i Gladsaxe Kommune og med en målsætning, der klassificerer Gladsaxe som en god erhvervsby og en endnu bedre by at bo i med byliv og kultur. Kommunens erhvervskvarterer er inde i en positiv udvikling, hvor nybyggeri og omdannelse af eksisterende bygninger til moderne kontorer tyder på, at der også i fremtiden vil ske en forskønnelse af erhvervskvartererne. for Region Hovedstaden skal i stedet varetage de regionale iværksætterrettede aktiviteter. Det nye Væksthus bliver vores nye samarbejdspartner. Væksthusets formål er at fordoble antallet af vækstvirksomheder i regionen. Vi er en af de 29 kommuner, der står bag projektet. Væksthuset får adresse sammen med Symbion Forskerpark på Østerbro. Alt i alt går vi et spændende 2007 i møde også med hensyn til den nye erhvervsfremmestruktur. Kommunalreformen og regeringens ny lov om erhvervsfremme skal skabe afsæt for en sammenhængende og koordineret erhvervsfremmeindsats. Det udmønter sig blandt andet i et Vækstforum, en platform for dialog og samarbejde om vækstindsatsen. I Vækstforum er en række lokale og regionale aktører med stort kendskab til erhvervsforholdene i regionen samlet, og vi er naturligvis med. Det enstrengede erhvervsservice og erhvervsfremmesystem skal stå sin prøve i det kommende år med kommunen som iværksætternes og erhvervslivets lokale indgang. Det har været til glæde og stor nytte at have en tæt dialog med Erhvervsrådet og andre samarbejdspartnere, og jeg ser frem til at møde de udfordringer, som den nye struktur vil bringe. Karin Søjberg Holst Igennem 2006 har vi samarbejdet med Erhvervsservicecentret i Københavns Amt og gennemført en række iværksætteraktiviteter. Men fra maj 2006 lukker Erhvervsservicecentret og et nyt Væksthus Vækstforum støtter Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, som tillige med Eksportrådet, Udenrigsministeriet blandt andre er Erhvervsrådets samarbejdspartnere. Borgmester formand for Erhvervsrådet 4

Erhvervskonference og Gladsaxe Prisen 2006 Erhvervskonference og Gladsaxe Prisen 2006 Tirsdag 7. november 2006 afholdt Gladsaxe Erhvervsråd den årlige Erhvervskonference i Rådhushallen, hvor 74 erhvervsledere og ledende medarbejdere fra kommunen deltog. Idéen med erhvervskonferencen er at styrke dialogen og samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet og de enkelte virksomheder imellem. Samtidig vil Erhvervsrådet gerne inspirere virksomhederne med interessante oplæg og aktiviteter på konferencen. Dette års konference havde temaet Iværksætteri og vækst, og i tre Viden og vækstcaféer kunne deltagerne få information om Copenhagen Institute of Technology, Danmarks Eksportråd og Copenhagen Capacity og gå i dialog om fremtidige samarbejdsmuligheder. Globalisering, værdiskabelse og fusionsledelse historien om Falck Årets oplægsholder var den tidligere koncernchef for Falck, Lars Nørby Johansen, der i dag er formand for Danmarks Vækstråd, samt for CAT Invest I. På erhvervskonferencen fortalte Lars Nørby Johansen Falcks historie. Det er historien om, hvordan et mindre dansk selskab gennem en række fusioner udviklede sig til at være en del af en verdensomspændende koncern. Lars Nørby Johansen kom i sit indlæg både ind på de økonomiske, organisatoriske og kulturelle overvejelser, der har ligget bag rækken af fusioner, og han konkluderede, at netop hensynet til de fusionerende selskabers kulturelle forskelligheder er en af de afgørende nøgler til succesen. Gladsaxe Prisen For 15. gang uddelte Erhvervsrådet Gladsaxe Prisen. Prisen gives til en virksomhed, der for eksempel har: Gjort en særlig indsats for beskæftigelsen eller det sociale ansvar Gjort en særlig indsats for miljøet Gennemført et arkitektonisk vellykket erhvervsbyggeri Fremvist markant vækst Eller udmærket sig på anden vis i året Erhvervsrådet gav Gladsaxe Prisen 2006 til Alliance Clean & Care, der er en af Danmarks førende virksomheder indenfor rengøring og service. Birger Kuntkes grundlagde Alliance Clean & Care for 26 år siden som et enmandsfirma. I dag arbejder cirka 1.000 medarbejdere i virksomheden, der har en årlig omsætning på mere end 200 millioner kroner. Alliance Clean & Care tilbyder serviceydelser lige fra rengøring og vinduespolering til landskabspleje, glatførebekæmpelsen, graffitisanering samt vagt og sikkerhed. En samfundsengageret virksomhed Virksomheden udviser et stort ansvar overfor miljøet. Medarbejderne bliver blandt andet uddannet til at spare på vand og rengøringsmidler og til at genbruge remedier. Hovedparten af virksomhedens rengøringsmidler er udstyret med det nordiske miljømærke Svanen, og brug af opløsningsmidler og klor er bandlyst i den daglige rengøring. Virksomheden lægger også vægt på, at medarbejderne har det godt. Det sker blandt andet ved et kreativt miljø med en masse kunst på væggene, og ved at der i kælderen er brikse til akupunktur og massage. Alliance Clean & Care er således en virksomhed, der udviser et stort samfundsengagement. Flow eller Landscape into Art Gladsaxe Prisen var i år billedet Flow/ Landscape into Art, malet af den lokale kunstner Birgitte Ramskov. Brigitte Ramskov er uddannet på Det Kongelige danske Kunstakademi og har desuden en bachelorgrad i kunsthistorie. Om værket fortæller Birgitte Ramskov: Det er på engang helt abstrakt, og så giver det alligevel antydninger af nogle naturoplevelser med næsten svævende penselstrøg. Blæst, vejr, måske snefog og så videre kunne være nogle af de tanker, der løber igennem beskuerens sind. Jeg ønsker, at det til stadighed virker inspirerende eller fascinerende på beskueren med sine optiske bevægelser, der alene er skabt med noget farve på en pensel. 6 7

Erhvervskonference og Gladsaxe Prisen 2006 Copenhagen Institute of Technology blev etableret af Aalborg Universitet i 2004 på Ingeniørhøjskolen i København. Små som store virksomheder i hovedstadsområdet kan få direkte adgang til de mange attraktive videnskompetencer, Aalborg Universitet har. Kompetencer, der medvirker til at virksomheder udvikler nye, dynamiske evner indenfor innovation. Copenhagen Institute Of Technology kan blandt andet samarbejde med virksomheder om kursusprogrammer, studenterprojekter og produktudvikling. www.matchmaking.aau.dk. Danmarks Eksportråd bistår danske virksomheder inden for eksport, internationalisering og investeringsfremme. Danmarks Eksportråd kan hjælpe virksomheder, der står overfor at skulle opbygge eller udbygge eksporten til ét eller flere eksportmarkeder. Danmarks Eksportråd har mere end 100 kontorer fordelt på 60 lande og har, i kraft af sin lokale tilstedeværelse og sit lokale netværk, hurtig og effektiv adgang til information. www.eksportraadet.dk. Copenhagen Capacity er Hovedstadsregionens officielle investeringsfremmeorganisation, der markedsfører regionen internationalt samt rådgiver og bistår udenlandske virksomheder med at etablere sig i regionen. Copenhagen Capacity har også fokus på de udenlandske virksomheder, der allerede er til stede i regionen. De assisterer disse virksomheder med det formål at fastholde eksisterende investeringer og job samt sikre ekspansion og vækst. Copenhagen Capacity står også bag en fælles engelsksproget erhvervsportal, hvor kommunerne i Hovedstadsregionen kan profilere sig med deres særlige erhvervsprofil og attraktioner. Portalen giver både nye investorer og eksisterende virksomheder overblik over mulighederne i Hovedstadsregionens kommuner. www.copcap.com Danmarks Vækstråd blev dannet i sommeren 2006 og skal rådgive økonomi- og erhvervsministeren om fremtidens vækstpolitik og fungere som bindeled mellem den nationale, den EU-initierede og den regionale vækstindsats. Rådet skal være spydspids for innovative tanker om vækst og erhvervsudvikling, samt igangsætte erhvervsudviklingsaktiviteter. CAT Invest I er en venturefond, der investerer i højteknologiske selskaber i deres tidlige fase. Fonden er oprettet i forbindelse med Forskerparken CAT, og den giver mulighed for at bygge bro mellem lovende forskningsresultater og skabelsen af nye vækstvirksomheder. Corporate Social Responsibility (CSR) eller virksomheders samfundsengagement er en af de nye udfordringer, der følger af den øgede globaliseringen. CSR-begrebet dækker det frivillige arbejde, som virksomheder udøver på det sociale og miljømæssige område. I Danmark bruger vi ofte begrebet i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked, bæredygtig udvikling og den tredobbelte bundlinje, men det er kun delbegreber af det samlede CSRområde. CSR dækker over virksomheders Kommunikation Interessentdialog Medarbejderaktiviteter CSR-innovation Ledelse, visioner og værdier Kundeaktiviteter Miljøaktiviteter Samfundsaktiviteter Aktiviteter i Leverandørkæden. Du kan læse meget mere om CSR på www.overskudmedomtanke.dk 8 9

Erhvervsrådets aktiviteter 2006 Erhvervsrådets aktiviteter 2006 Temamøde: Kys den gamle verden farvel 31. august 2006 inviterede Erhvervsrådet og Erhvervsservicecenteret for Københavns Amt det lokale erhvervsliv, små og mellemstore virksomheder og iværksættere til inspirationsforedrag med Nicolai Moltke-Leth. Arrangementets formål var at motivere og styrke modet hos iværksættere og små og mellemstore virksomheder, så de står klar til at imødekomme de udfordringer og strabadser, der følger med opstart af selvstændig virksomhed. I Kys den gamle verden farvel, som foredraget hed, benyttede Nicolai Moltke-Leth både musik og billeder og udfordrede de 250 deltagere gennem forskellige øvelser. I sin præsentation af foredraget skriver Moltke-Leth: Hvordan kan vi bryde vores mønstre for at blive endnu bedre? Alt hvad du behøver, findes i dig lige nu! Du har ubegrænset potentiale. Du har ubegrænsede muligheder. Tør du udforske dem? Nicolai Moltke-Leth er tidligere jægersoldat, kaptajn af reserven, kandidat i Sociologi og uddannet coach og NLP-master. Han er ekstremsportsudøver i verdens hårdeste udholdenhedskonkurrencer såsom EcoChallenge og Raid Gauloises, har deltageti Paris- Dakar to gange og er desuden forfatter og foredragsholder. Informationsmøde for iværksættere 104 personer deltog i informationsmøde for iværksættere på Gladsaxe Rådhus. Informationsmødet blev afholdt i samarbejde mellem Erhvervsrådet og Erhvervsservice i Københavns Amt. På mødet fik deltagerne en række oplysninger om de generelle forhold ved start af egen virksomhed, virksomhedens og familiens økonomi, kravene til den selvstændige omkring told, skat og moms, samt om mulighederne for at få råd, vejledning og støtte. Den efterfølgende evaluering viste, at 98 procent af deltagerne var fuldt ud tilfredse med arrangementet, og de tre oplægsholderes indsats blev bedømt positivt. Iværksætterkurser I 2006 har Erhvervsrådet og Erhvervsservice i Københavns Amt budt på to forskellige iværksætterkurser. Det første kursus henvendte sig til nye iværksættere og introducerede emner som forretningsplan og markedsundersøgelser markedsbearbejdning og reklame moms og skatteforhold regnskab og bogføring de juridiske forhold ved etablering det opsøgende salgsarbejde Kurset havde 64 deltagere og forløb over fem aftener. Evalueringen af kurset viser, at der var stor tilfredshed med kursets undervisere og indhold. Flere deltagere fremhæver, at kurset var meget professionel arrangeret og afviklet, at underviserne var engagerede, samt at kurset som helhed havde et passende indhold og niveau i forhold til deltagernes forudsætninger. Vækstiværksætterkursus Det andet kursus, Iværksætterkursus for vækstiværksættere, forløb også over fem aftener i efteråret. I løbet af kurset fik de 17 deltagere viden om hvordan de får drømmen om virksomheden til at gå i opfyldelse at tænke globalt fra første færd at bruge deres stærke sider og kompensere for de svage at netværke sig til succes at udfærdige en forretningsplan og opstille personlige succeskriterier Kursets undervisningsform var en blanding af inspirerende oplæg og deltageraktiverende øvelser. 89 procent af deltagerne fastslog i den efterfølgende evaluering, at de var tilfredse med kurset og ville anbefale andre at deltage i et lignende kursus. 10 11

Erhvervsrådets aktiviteter 2006 Informationsmøde om SKAT I slutningen af året afholdt Erhvervsrådet og virksomhedsservice i SKAT et informationsmøde for iværksættere. Rådgivere fra Skattecenter Nærum holdt oplæg om registrering af virksomheden køb og salg regnskab, angivelse og betaling den individuelle vejledning iværksættere og virksomheder kan få ved henvendelse til SKAT Iværksættervagter I løbet af året har 107 iværksættere henvendt sig til Erhvervssekretariatet. I 2006 har vi afholdt seks Iværksættervagter og en del iværksættere har benyttet sig af dette tilbud om gratis individuel vejledning. På Iværksættervagterne kan iværksættere få hjælp og gode råd til start af virksomhed fra advokat revisor pengeinstitut SKAT markedsføringsvejleder konsulenter for A-kasse erhvervsservicekonsulent kommunens erhvervschef Rådgivere og vejledere på Iværksættervagterne Advokat: Advokat Torben Storm Nielsen, Ret&Råd Revisor: Statsautoriseret revisor Claus Søndergaard Nielsen, Info:Revision A/S Forsikring: Erhvervsassurandør Carsen Vorborg, If-forsikring Pengeinstitut: Filialdirektør Jørgen Palle Jensen, Arbejdernes Landsbank Markedsføringsvejleder: Direktør Carsten Thornhøj, Catarget A-Kasse: Konsulent Sebastian Knudsen Schneider, DANA- de selvstændiges A-Kasse Skatterådgiver: Afdelingsleder Per Springborg, Virksomhedsservice ved Skattecenter Nærum Erhvervsservicekonsulent: Erhvervsservicecenter for Københavns Amt 12 13

Erhvervsstruktur i Gladsaxe Erhvervsstruktur i Gladsaxe Antallet af arbejdssteder og beskæftigede i Gladsaxe Kommune er stigende. De forskellige branchers andel af arbejdssteder i kommunen har ikke ændret sig nævneværdigt i løbet af de sidste par år, men inden for de enkelte brancher er sket store forskydninger. Serviceerhvervene er i vækst, og i industrien går udviklingen mod en vækst i de mere vidensintensive dele af branchen, mens den traditionelle industris andel af arbejdssteder og beskæftigede bliver mindre. På de følgende sider beskriver vi erhvervsstrukturen i Gladsaxe Kommune. Vi viser, hvordan antallet af arbejdssteder og fordelingen på brancher har udviklet sig i perioden 2002-2005. Vi ser på antallet af be-skæftigede og deres branchetilknytning i perioden 1997-2006, og vi sammenligner de udviklingstendenser, vi finder med data for det tidligere Københavns Amt og for hele landet. Arbejdssteder i Gladsaxe Kommune 2002-2005 Siden 2002 har Gladsaxe kommune fået 263 flere arbejdssteder. Det er en vækst på 12,55 procent, se tabel 1.1 Der sker ikke nogen nævneværdig forskydning mellem de enkelte branchers andel af arbejdssteder hverken i Gladsaxe Kommune, Københavns Amt eller i hele landet, se også tabel 1.2 og tabel 1.3. Det er inden for de enkelte branchers undergrupper, at udviklingerne finder sted. I de kommende afsnit skal vi se lidt nærmere på disse udviklinger. Arbejdssteder er et udtryk for firmaer, der har en arbejdsindsats på minimum et halvt årsværk, hvilket vil sige, at der er tale om firmaer, der er reelt aktive. 14 15

Erhvervsstruktur i Gladsaxe Tabel 1.1 Arbejdssteder i Gladsaxe Kommune 2002 2002 2005 2005 2002-2005 Branche Antal Andel Antal Andel % vækst i antal Industri 144 6,87 % 132 5,60 % - 8,33 % Bygge og anlæg 292 13,94 % 331 14,01 % 13,37 % Handel, hotel og restauration 545 26,01 % 544 23,07 % - 0,20 % Transport, post og tele 123 5,87 % 157 6,67 % 27,64 % Finansiering og forretningsservice 522 24,92 % 634 26,89 % 21,46 % Offentlige og personlige tjenester 448 21,38 % 533 22,60 % 18,97 % Anden og Uoplyst aktivitet 2 21 1,00 % 27 1,15 % 60,00 % Arbejdssteder i alt 2.095 100 % 2.358 100 % 12,55 % Tabel 1.3 Arbejdssteder i hele landet 2002 2002 2005 2005 2002-2005 Branche Antal Procent Antal Procent % vækst i antal Industri 18.530 7,35 % 18.787 6,41 % 1,39 % Bygge og anlæg 25.317 10,05 % 29.297 10,00 % 15,72 % Handel, hotel og restauration 61.519 24,41 % 66.260 22,61 % 7,71 % Transport, post og tele 14.285 5,70 % 15.201 5,19 % 6,41 % Finansiering og forretningsservice 46.388 18,41 % 61.821 21,10 % 33,27 % Offentlige og personlige tjenester 47.604 18,89 % 55.446 18,92 % 16,47 % Anden og uoplyst aktivitet 40.384 15,23 % 46.198 15,67 % 14,40 % Arbejdssteder i alt 252.027 100 % 293.010 100 % 16,26 % Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (Erhvervsbeskæftigelsen) Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (Erhvervsbeskæftigelsen) Tabel 1.2 Arbejdssteder i Københavns Amt 2002 2002 2005 2005 2002-2005 Branche Antal Andel Antal Andel % vækst i antal Industri 1.690 6,76 % 1.651 5,67 % - 2,31 % Bygge og anlæg 2.794 11,17 % 3.158 10,85 % 13,03 % Handel, hotel og restauration 6.841 27,36 % 7.216 24,78 % 5,48 % Transport, post og tele 1.789 7,16 % 2.128 7,31 % 18,95 % Finansiering og forretningsservice 6.617 26,46 % 8.392 28,82 % 26,83 % Offentlige og personlige tjenester 4. 862 19,45 % 6.083 20,89 % 25,11 % Anden og Uoplyst aktivitet 411 1,65 % 491 1,69 % 19,17 % Arbejdssteder i alt 25.004 100 % 29.119 100 % 16,46 % 1) Vi ville gerne have belyst udviklingen over en 10-årig periode, men Danmarks Statistik, hvorfra vores datamateriale stammer, ændrede i 2002 indsamlingsmetoder. Det medfører, at det er vanskeligt umiddelbart at sammenligne data før 2002 med data fra de efterfølgende år (Kilde: Danmarks Statistik: Statistiske efterretninger, Generel Erhvervsstatistik, Erhvervsbeskæftigelsen 2002, samt Varedeklaration: Erhvervsbeskæftigelsen 2005 ). 2) Vi har valgt at sammenlægge brancherne Landbrug, fiskeri og råstofudvikling, Energi og vandforsyning samt Uoplyst aktivitet på grund af det lave antal arbejdssteder inden for disse brancher i Gladsaxe Kommune. Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (Erhvervsbeskæftigelsen) 16 17

Erhvervsstruktur i Gladsaxe Arbejdssteder i Transport, post og telebranchen Den største procentvise vækst i antallet af arbejdssteder i kommunen finder sted i Transport, post og tele-branchen. Fra 2002-2005 vokser branchen med 27,64 procent eller 34 nye arbejdssteder. Denne vækst er større, end den vækst vi ser i Københavns Amt og i hele landet, hvor antallet af arbejdssteder inden for branchen henholdsvis stiger med henholdsvis 18,95 og 6,41 procent. Branchen dækker blandt andet jernbane og busdrift taxi- og turistvognmænd fragtvognmænd Arbejdssteder i Finansiering og forretningsservice Inden for Finansiering og forretningsservice er der kommet 114 flere arbejdssteder i Gladsaxe Kommune, og det svarer til en stigning på cirka 21 procent. Arbejdsstederne fordeler sig med 57 inden for rådgivning og rengøring, 25 inden for it-service og 19 inden for ejendomsudlejning. Vi ser også vækst i branchen i Københavns amt og i hele landet. Her er stigningerne på cirka 27 procent i Københavns amt og 33 procent i hele landet. Branchen Finansiering og forretningsservice indeholder virksomheder, der primært leverer serviceydelser til andre virksomheder. Listen over branchens undergrupper er lang, men omfatter blandt andet Arbejdssteder i Industrien I industrien er der forsvundet 12 arbejdssteder i Gladsaxe Kommune, hovedsageligt inden for Jern og metal-industrien. Faldet i arbejdssteder inde for industrien er procentvist højere i Gladsaxe end i Københavns Amt hvor minusvæksten er på 2,31 procent og i hele landet ser vi ligefrem en lille tilvækst 1,39 procent. Industri-branchen dækker en lang række af undergrupper så som fødevareindustri tobaksindustri medicinalindustri elektronikindustri jern- og metalindustri it-service ejendomsudlejning forskning og udvikling revision og bogføring rengøring, udlejning af maskiner og udstyr vikarbureauer rådgivende ingeniører arkitekter 18 19

Erhvervsstruktur i Gladsaxe Beskæftigelse i Gladsaxe Kommune 1997-2006 3 Antallet af beskæftigede i Gladsaxe Kommune vokser med 3,66 procent i perioden 1997 til 2006, se tabel 2.1. Antallet har i disse 10 år ligget på cirka 34.800 personer i gennemsnit, og udsvingene heromkring har været relativt små. I Københavns Amt (tabel 2.2) har væksten i antallet af beskæftigede ligget på 5,07 procent, mens der i hele landet (tabel 2.3) ses en stigning på 3,24 procent. Tabel 2.1 Beskæftigede i Gladsaxe Kommune 1997-2006 3 1997 1997 2006 2006 1997-2006 Branche Antal Andel Antal Andel % vækst i antal Industri 8.770 25,65 % 7.724 21,79 % - 11,93 % Bygge og anlæg 1.938 5,67 % 3.406 9,61 % 75,75 % Handel, hotel og restauration 5.226 15,28 % 5.269 14,86 % 0,82 % Transport, post og tele 1.263 3,69 % 1.211 3,42 % - 4,12 % Finansiering og forretningsservice 3.750 10,97 % 5.142 14,51 % 37,12 % Offentlige og personlige tjenester 12.548 36,69 % 12.239 34,53 % - 2,46 % Anden og uoplyst aktivitet 665 1,95 % 458 1,29 % - 31,13 % Beskæftigede i alt 34.196 100 % 35.449 100 % 3,66 % Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (RAS) Tabel 2.3 Beskæftigede i hele landet 1997 1997 2006 2006 1997-2006 Branche Antal Procent Antal Procent % vækst i antal Industri 476.002 17,89 % 391.563 14,26 % - 17,74 % Bygge og anlæg 156.197 5,87 % 179.391 6,53 % 14,85 % Handel, hotel og restauration 478.434 17,98 % 508.838 18,53 % 6,36 % Transport, post og tele 171.112 6,43 % 166.677 6,07 % - 2,59 % Finansiering og forretningsservice 296.121 11,13 % 398.114 14,50 % 34,44 % Offentlige og personlige tjenester 930.458 34,97 % 987.494 35,96 % 6,13 % Anden og uoplyst aktivitet 152.071 5,72 % 114.402 4,17 % 24,77 % Beskæftigede i alt 2.660.395 100 % 2.746.479 100 % 3,24 % Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (RAS) Tabel 2.2 Beskæftigede i Københavns Amt 1997 1997 2006 2006 1997-2006 Branche Antal Procent Antal Procent % vækst i antal Industri 50.027 14,29 % 39.794 10,82 % - 20,46 % Bygge og anlæg 24.577 7,02 % 29.321 7,97 % 19,30 % Handel, hotel og restauration 74.509 21,28 % 73.442 19,96 % - 1,43 % Transport, post og tele 29.817 8,52 % 32.857 8,93 % 10,20 % Finansiering og forretningsservice 55.378 15,82 % 73.260 19,91 % 32,29 % Offentlige og personlige tjenester 110.500 31,56 % 114.915 31,24 % 4,00 % Anden og uoplyst aktivitet 5.314 1,52 % 4.286 1,17 % 19,35 % Beskæftigede i alt 350.122 100 % 367.875 100 % 5,07 % 3 Kilde: Danmarks statistik: Statistikbanken (RAS) Beskæftigede efter arbejdsstedsområde, branche og tid. 4 Antallet af beskæftigede personer er opgjort ultimo november. Danmarks statistik - Statistikbanken (RAS) angiver, et databrud i 2003 grundet ændringer i indsamlingsmetoder. Databruddet medfører, at antallet af beskæftigede i hele landet falder med 17.596 personer, der er således tale om et fald på ca. 0,6 procent, hvilket vi vurderer, ikke har nogen nævneværdig betydning for vores brug af data. 5 Vi har valgt at sammenlægge brancherne Landbrug, fiskeri og råstofudvikling, Energi og vandforsyning samt Uoplyst aktivitet, idet antallet af beskæftigede inden for disse er så lavt, samt deres andel af det samlede beskæftigelsesantal er relativt beskedent i Gladsaxe Kommune. Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (RAS) 20 21

Erhvervsstruktur i Gladsaxe Beskæftigede i Industrien Der er 1.046 færre beskæftigede inden for industribranchen i Gladsaxe Kommune. Det er et fald i antallet af beskæftigede inden for branchen på 11,93 procent. Siden år 2000 har antallet af beskæftigede inden for branchen dog ligget relativt stabilt på cirka 7.700 personer. I Københavns amt og i hele landet falder antallet af beskæftigede i industribranchen med henholdsvis 20,46 procent og 17,74 procent. Gladsaxe Kommune oplever således et meget mindre fald, hvilket skyldes, at kommunen stadig har virksomheder inden for den traditionelle industri, og huser en række store virksomheder i industribranchen. Tabel 2.1 viser, at industri-branchen er den næststørste beskæftiger i kommunen med en andel af den samlede beskæftigelsen på 21,79 procent, mens branchen er den fjerde største beskæftiger i Københavns amt og i hele landet. Størstedelen af de beskæftigede i industrien i Gladsaxe arbejder inden for kemi- og plastindustrien. En undergruppe der blandt andet dækker medicinalindustri og biotek. I 2006 drejer det sig om 5.282 personer, hvilket er en stigning i forhold til i år 2004 på cirka 600 personer. I Gladsaxe Kommune stiger antallet af beskæftigede inden for undergruppen føde-, drikke og tobaksindu-strien fra 633 til 977 personer, mens beskæftigelsen i denne undergruppe modsat falder i amtet og i hele landet Et ret væsentligt fald i antallet af beskæftigede ser vi inden for jern og metalindustrien, hvor 700 fuldtidsstil-linger i Gladsaxe Kommune forsvinder i perioden. Denne udvikling er ikke enestående for kommunen, vi ser den både i Københavns Amt og i hele landet. Udviklingen viser os, at den traditionelle industri er en branche, der i høj grad er påvirket af den stigende globalisering. Tendenserne inden for branchens undergrupper skyldes sandsynligvis, at produktionen outsources. Internationale konjunkturer og markedsvilkår griber ind i den lokale erhvervsstruktur og arbejdsmarked. I Gladsaxe Kommune ser vi således, at det er den mere videns- intensive produktion, vi beholder, og denne produktion der øger sin andel, mens den del af industrien, der ikke kræver en lige så højt uddannet arbejdskraft, falder. Beskæftigede i Bygge og anlæg Beskæftigelsen i Bygge og anlægsbranchen er i voldsom vækst i Gladsaxe Kommune og stiger med hele 75, 75 procent. Det betyder, at der er kommet 1.468 nye stillinger i kommunen. Både i Københavns Amt samt i hele landet ser vi også stigende beskæftigelse inden for branchen dog med langt mindre procentvise stigninger. I amtet stiger antallet af beskæftigede med 19,3 procent eller 4.744 stillinger og i hele landet med 14,85 procent svarende til cirka 23.000 stillinger. Den store vækst inden for byggeog anlægsbranchen er et resultat af det generelle økonomiske opsving. Der er tale om en branche, der i særlig grad er højkonjunkturaf-hængig og samtidig arbejder regionalt, nationalt og internationalt. De mange byggerier af boliger, erhvervs-ejendomme og kontordomiciler både i Gladsaxe Kommune og i Københavns Amt vidner om væksten. Den større vækst i Gladsaxe Kommune set i forhold til resten af landet skyldes sandsynligvis, at kommunen hu-ser en af landets største entreprenørvirksomheder. Beskæftigede i Finansiering og forretningsservice I Gladsaxe kommune er antallet af beskæftigede inden for finansiering og forretningsservice vokset med 37,12 procent, hvilket svarer til en stigning i antallet af beskæftigede på 1.392 stillinger. I Københavns Amt ser vi en procentvis stigning på 32,29 procent og i hele landet på 34,44 procent. Det er især inden for forretningsservice, at beskæftigelsen vokser, nemlig fra 2.943 stilling i året 1997 til 4.448 stillinger i 2006. Beskæftigede inden for Offentlige og personlige tjenester I løbet af de seneste 10 år falder antallet af beskæftigede i branchen Offentlige og personlige tjenester i Gladsaxe Kommune med rundt regnet 300 stillinger. Offentlige og personlige tjenester dækker undergrupperne: offentlig administration undervisning sundhedsvæsen sociale institutioner foreninger, kultur og renovation Det er dog stadig den branche, der beskæftiger flest personer i kommunen, hvilket også gælder for Københavns Amt og for hele landet. Branchens udvikling i kommunen er dog lidt atypisk, for mens antallet af beskæftigede altså falder i Gladsaxe, så stiger det i både amtet og i hele landet. Det er et mindsket antal stillinger i undergrupperingen offentlig administration på 505 og på 413 stillinger inden for undervisning, der står for faldet i Gladsaxe Kommune. 22 23

Erhvervsprismodtagere i Gladsaxe Erhvervsprismodtagere i Gladsaxe Initiativprisen Dansk Industri uddeler årligt Initiativprisen til en virksomhed i Region Hovedstaden med højest 100 ansatte, der har vist et særligt initiativ inden for teknologi, markedsføring eller salg. I år uddelte Formanden for Erhvervsrådet, Borgmester Karin Søjberg Holst, Dansk Industris pris til virksomheden UniCool A/S fra Bagsværd, der startede i 2001, men allerede i 2005 omsatte for 20 millioner kroner og havde 10 ansatte. Kjeld H. Petersen, formand for DI Hovedstaden lagde i sin begrundelse for prisuddelingen vægt på virksomhedens vækst og bidrag til at skabe arbejdspladser i lokalområdet samt dens indsats på uddannelsesområdet gennem blandt andet mange lærlingepladser. UniCool A/S har et globalt udsyn, der både viser sig ved, at virksomheden har kunder i Dubai, Ghana, Libyen og Bangladesh, samt ved at den for nyligt har stiftet eget selskab i Østafrika UniCool East Africa Ltd. 15 gazeller I oktober 2006 kårede dagbladet Børsen og Dun & Bradstreet for 12. år i træk dansk erhvervslivs gazeller. 1.338 virksomheder fik titlen og heriblandt 15 virksomheder placeret i Gladsaxe Kommune. En gazelle er en virksomhed, der er i høj fremdrift, og på en række områder fremviser hurtig og vedvarende vækst. De 15 Gladsaxe gazeller er: VeriSign Danmark Aps Carpark A/S Netwise Danmark A/S Fik-Ret ApS Dansk Skakt Cleaning ApS Medicsport A/S Cytec Surface Specialities Nordic A/S Casino World ApS Torben Buhelt ApS Permatæt København A/S InfoCD A/S Plaston A/S Connect Partner A/S Vanpee & Westerberg A/S Malmbergs Elektriske A/S 24 25

Regnskab og budget Regnskab og budget Budget 2006 Indtægter Udgifter inkl. overførsel fra 2005 I alt Regnskab 2006 Indtægter Kontingent fra de (fem) medlemsforeninger Iværksætteraktiviteter I alt indtægter Udgifter Erhvervskonference 2006 og Gladsaxe Prisen 2006 Iværksætteraktiviteter Erhvervsrådsmøder Erhvervsregister, beretning mm. Kontingenter m.m. Diverse tema-møder m.m. I alt udgifter I alt nettoudgifter Korrigeret budget Regnskab (Mindre forbrug) i 2006 22.005 kr. 355.624 kr. 336.624 kr. 19.000 kr. 46.650 kr. 65.650 kr. 52.672 kr. 58.026 kr. 10.465 kr. 36.651 kr. 17.263 kr. 4.633 kr. 179.710 kr. 114.160 kr. 355.624 kr. 114.160 kr. 241.464 kr. Udgifter og indtægter til Erhvervsråd Gladsaxe Erhvervsråd fastsætter kontingentets størrelse forud for hvert kalenderår. I 2006 var kontingentet 3.800 kroner for hver af erhvervsorganisationerne. Kommunens iværksætteraktiviteter har med hensyn til informationsmøder og kurser været afholdt i samarbejde med Erhvervsservicecentret Københavns Amt. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i den forbindelse givet et tilskud på 38.000 kroner til aktiviteter for vækstiværksættere. Kommunens iværksætteraktiviteter har hidtil været finansieret over Erhvervsrådets pulje til informations-virksomhed. Til denne pulje var der afsat 275.000 kroner, hvilket er vedtaget til iværksætteraktiviteter i 2004 og 2005. I 2006 og 2007 er der ikke afsat midler til iværksætteraktiviteter, men et mindre forbrug i forhold til budgettet er blevet overført i både 2006 og 2007. Budget 2007 Udgifter til erhvervsråd 63.805 kr. 26 27

Erhvervsorganisationer i Gladsaxe Erhvervsorganisationerne i Gladsaxe Handelsstandsforeninger Erhvervssammenslutninger Mørkhøj Erhvervskvarter Mørkhøj Erhvervskvarter blev stiftet i 1966 og er primært en grundejer- og grundlejerforening. Enhver grundejer eller lejer i det kommunalt ejede erhvervsområde har pligt til at være medlem af foreningen. For-eningen optager også virksomheder, der er lejere/fremlejere af grunde eller bygninger i erhvervsområdet som associerede medlemmer. Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser som lejere af grunde i Gladsaxe Kom-mune og som ejere af grunde og ejendomme i Mørkhøj Erhvervskvarter. Foreningens arbejde er derfor koncentreret omkring at udvikle og vedligeholde erhvervsområdets arealer, blandt andet skilte og trafik. Derudover har foreningen en løbende dialog med kommunen om leje- og fremlejekontrakter med hensyn til grunde og bygninger i erhvervsområdet. Du kan få flere oplysninger om foreningen Mørkhøj Erhvervskvarter hos formanden. Indmeldelse kan også ske ved at henvende sig til formanden. Håndværkerforeninger Gladsaxe Håndværkerforening Gladsaxe Håndværkerforening blev stiftet i 1913 og er tilsluttet Håndværksrådet. Foreningens medlemmer er selvstændige håndværkere og personer, der driver eller leder en håndværksvirksomhed i Gladsaxe Kommune eller nærmeste omegn. Foreningens formål er at samle håndværksmestre i Gladsaxe Kommune til at samarbejde for at opnå bedst mulige arbejdsvilkår, udvikle det sociale sammenhold og arbejde for at dygtiggøre håndværkerlærlinge. Udover at deltage i Erhvervsrådets arbejde arrangerer foreningen sociale aktiviteter såsom fugleskydning og studieture samt temamøder med fagligt indhold. Yderligere oplysninger om Gladsaxe Håndværkerforening kan fås hos formanden. Du kan også se www.gladsaxe-haandverk.dk. Indmeldelse kan ske ved at henvende sig til formanden. Bagsværd Håndværker Forening Bagsværd Håndværker Forening blev stiftet i 1922 og er en upolitisk forening tilsluttet Håndværksrådet. Alle håndværksmestre kan søge om medlemskab. Foreningen kan optage ekstraordinære medlemmer, hvis bestyrelsen beslutter det. Foreningens formål er at varetage medlemmernes håndværksmæssige interesser over for myndigheder og at styrke sammenholdet inden for håndværkerstanden gennem medlemsmøder. Udover medlemsmøder arrangerer håndværkerforeningen en årlig fugleskydning og nøddetur. Inden ansøgning om medlemskab er det også muligt at deltage på et medlemsmøde som gæst. Endelig er det muligt for andre foreninger at leje håndværkerforeningens lokaler i Bagsværd. Du kan få yderligere oplysninger om Bagsværd Håndværker Forening hos formanden, hvor man også kan melde sig ind. Handelsforeningen for Søborg og Omegn Handelsforeningen for Søborg og Omegn optager enhver handlende, der driver detailhandel i Søborg og omegn, som aktivt medlem. Derudover kan foreningen optage andre, der har tilknytning til den lokale handelsstand, og som vil arbejder for foreningens interesser. Foreningens formål er at samle alle handlende, som driver detailforretning i Søborg og omegn til at arbejde for fælles interesser. Dette indbefatter blandt andet en løbende dialog med kommunen omkring butiksfaca-der og skiltning, samt at styrke bydelscentrene som attraktive indkøbssteder. Yderligere oplysninger om Handelsforeningen for Søborg og Omegn kan fås hos formanden, hvor du også kan melde dig ind. Handelsforeningen Bagsværd By Handelsforeningen Bagsværd By optager handlende og liberale erhverv, der driver selvstændig forretning i Bagsværd bymidte, som medlemmer. Foreningens formål er at samle alle handlende og liberale erhverv, som driver forretning i Bagsværd bymidte, til at arbejde for fælles interesser. Foreningen indgår derfor i tæt dialog med kommunen og Erhvervsrådet omkring at skabe et attraktivt handelsmiljø. Foreningen arrangerer også begivenheden Go Nat Bagsværd, som byder på særlige tilbud, konkurrencer, musik, sambaoptog m.m. Under arrangementet har forretningerne udvidet åbningstid. Foreningen arrangerer også julebelysningen i Bagsværd bymidte. Se eventuelt www.bagsvaerdby.dk for mere information. 28 29

Erhvervsorganisationer i Gladsaxe Erhvervspolitik Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Forord.................................................................. side 32 Indledning.............................................................. side 33 De fysiske rammer....................................................... side 33 Erhvervspolitik Gladsaxe Kommune Infrastruktur, herunder den nye letbane.................................... side 34 Gladsaxe................................................................ side 34 Bagsværd............................................................... side 35 Mørkhø................................................................ side 35 Gyngemosen Park (Tv-byen).............................................. side 35 Det regionale vækstforum og Hovedstadsregionens iværksætterhus........... side 36 Gladsaxe Erhvervsråd.................................................... side 37 Tværkommunalt samarbejde.............................................. side 37 Venskabsbyer........................................................... side 38 Gladsaxe Kommune 17. Januar 2007 Arbejdsmarked, beskæftigelse og integration................................ side 38 Uddannelse............................................................. side 38 Miljø................................................................... side 38 30 31

Gladsaxes nye Erhvervspolitik Gladsaxes nye Erhvervspolitik Indledning Forord Erhvervslivet står til stadighed overfor store udfordringer. Vilkårene for virksomhederne er under konstant forandring. Den globale konkurrence bliver stadig skarpere, og det stiller store krav til virksomhedernes omstillingsevne. Gladsaxe Kommune er en af landets store erhvervskommuner. Erhvervslivet i kommunen er med til at skabe arbejdspladser og bidrager økonomisk til kommunen i form af selskabsskatterne. Samtidig er de mange erhvervskvarterer en del af kommunens fysiske virkelighed, som både virksomheder, medarbejdere og borgere dagligt skal leve med. Gladsaxe er en attraktiv kommune i Hovedstadsregionen både at bo i og som erhvervskommune. Det grønne præg, beliggenheden tæt på hovedstaden, gode boliger til alle familietyper, en velfungerende offentlig service, et bredt og aktivt foreningsliv, god infrastruktur og erhvervskvarterer med mange forskellige typer virksomheder er faktorer. Det er faktorer, der sammen med viljen til fornyelse, giver den dynamik, der præger Gladsaxe. Gladsaxe Byråd ønsker at præge og styre den overordnede erhvervsudvikling i kommunen de kommende år. For at få et velegnet redskab til denne proces har Byrådet ønsket at revidere kommunens hidtidige politik på området. Resultatet er denne nye erhvervspolitik, som er blevet til i et tæt samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og Gladsaxe Erhvervsråd. Kommunens nye erhvervspolitik er udformet med udgangspunkt i dels Kommuneplan 2005-2009, som danner rammen om den fysiske udvikling i kommunen de kommende år, dels den dialog, som Byrådet har haft med Gladsaxe Erhvervsråd på to temamøder, som blev afholdt i foråret. Jeg håber, at vi med denne erhvervspolitik får et godt udgangspunkt for erhvervsudviklingen i Gladsaxe Kommune i de kommende år, så vi styrker og fremtidssikrer vores position som en attraktiv erhvervskommune. Karin Søjberg Holst Borgmester og formand for Gladsaxe Erhvervsråd Gladsaxe Byråd ønsker, at Gladsaxe Kommune fortsat skal være en erhvervsvenlig kommune med attraktive erhvervskvarterer og med en bred sammensætning af virksomheder indenfor forskellige brancher. Der forventes de kommende år, en gradvis udflytning af de traditionelle fremstillingsvirksomheder. I forlængelse heraf ønsker kommunen at satse på en omdannelse og fornyelse af erhvervskvartererne fra traditionel industri i retning af mindre miljøbelastende virksomheder. Eksisterende produktionsvirksomheder skal fortsat kunne eksistere og udvikle sig i det omfang, de ønsker det. En anden vigtig faktor, som kræver nytænkning, er de konsekvenser, som den nye kommunalreform har for erhvervslivet. Med kommunalreformen får kommunerne en mere fremtrædende rolle på erhvervsfremmeområdet. Regeringen har med den nye lov om erhvervsfremme ønsket at sikre en mere sammenhængende og enkel struktur for erhvervsindsatsen. Formålet er at ruste det danske samfund og det danske erhvervsliv til bedre at klare globaliseringens udfordringer. Gladsaxe Kommunes erhvervspolitik beskriver derfor kommunens målsætninger indenfor de to områder: De fysiske rammer samt erhvervsfremme og erhvervsservice. De fysiske rammer Gladsaxe Kommune må betragtes som fuldt udbygget. Der er kun få ledige, ubebyggede arealer tilbage. Derfor må fornyelsen både i erhvervskvartererne og boligkvarter ske ved omdannelse af det eksisterende. Udviklingen af Gladsaxe Kommunes erhvervskvarterer skal planlægges og styres ud fra de to hovedmål i Kommuneplanen: Gladsaxe skal være en god erhvervsby Gladsaxe skal være en endnu bedre by at bo i med byliv og kultur. Med udgangspunkt i disse to hovedmål har Byrådet opstillet følgende konkrete målsætninger indenfor den fysiske planlægning: Gladsaxe Kommune skal være attraktiv for innovative virksomheder, kontor- og servicevirksomheder, og tilbyde de bedst mulige rammebetingelser for virksomhederne til at udvikle og fremstille fremtidens produkter og serviceydelser. Samtidig skal der stadig være plads til de mere traditionelle produktionserhverv og til håndværksvirksomheder. Gladsaxe Kommune skal sikre de bedst mulige fysiske rammer for erhvervslivet for at fastholde virksomhederne i kommunen og fremme tiltrækningen af nye innovative virksomheder samt mere traditionelle mindre og mellem-store virksomheder. Gladsaxe Kommune skal sikre, at detailhandelen har gode udviklingsmuligheder. Kommunen skal tilgodese bylivet gennem udvikling af gode rammer og muligheder. 32 33

Gladsaxes nye Erhvervspolitik Infrastruktur, herunder den nye letbane Det er af stor betydning for erhvervsudviklingen, at der er en veludbygget infrastruktur. Trafikal mobilitet har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, lokalisering og mulighed for at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere med de relevante kompetencer. I de nærmeste år foretages der betydelige investeringer i motorvejsnettet, og derudover vil udbygningen af den kollektive trafik få særlig betydning. Gladsaxe Byråd har vedtaget, at Gladsaxe Kommune principielt vil foretrække en metroløsning, men i tilfælde af at dette ikke kan gennemføres, er en letbaneløsning en acceptabel løsning til forbedring af den kollektive trafik, og at Høje Gladsaxe bør forbindes til en af de fremtidige letbaner/metrolinier. Byomdannelse langs Ring 3 med ny letbane fra Glostrup til Lyngby er udpeget som et regionalt fokusområde i Regionplan 2005. I Gladsaxe vil en letbane få betydning for Gladsaxe og Mørkhøj erhvervskvarterer. For at styrke grundlaget for anlæg af letbanen vil kommunen planlægge hen imod en intensiveret bebyggelse og omdannelse af arealerne i et bælte på 500 meters bredde på hver side af Ring 3. I dette område er der potentiale for betydelige forbedringer af bymiljøet, både med erhverv, boliger og grønne træk. Planlægning for intensiveret bebyggelse og anvendelse langs Ring 3 forventes at blive et hovedemne i den kom-mende Planstrategi 2007 og i den efterfølgende Kommuneplan 2009. Bestående produktionsvirksomheder skal dog fortsat have mulighed for at udvikle sig, hvis dette kan ske på en miljømæssigt tilfredsstillende måde. Gladsaxe Kommune vil principielt foretrække en metroløsning til forbedring af den kollektive trafik. Gladsaxe Gladsaxe Erhvervskvarter er kommunens ældste erhvervskvarter. Gladsaxe Erhvervskvarter har i de seneste år har været inde i en tiltrængt omdannelses- og fornyelsesproces fra traditionel industri i retning af mindre miljøbelastende virksomheder inden for højteknologi og kontor- og serviceerhverv. Dette skyldes blandt andet, at de ændrede planbestemmelser i det særligt afgrænsede området omkring Gladsaxe Trafikplads har muliggjort en omdannelse til kontor- og serviceerhverv. Der er en del bilsalgsvirksomheder centralt i området, og især i den østlige del langs Gladsaxevej er der kommet flere butikker, der ikke handler med biler, men med anden, pladskrævende detailhandel. Store dele af området er stadig præget af ældre og i nogle tilfælde udtjente produktions- og lagervirksomheder, og kvarteret har stadig et stort behov for fornyelse. Det er byrådets mål, at der fortsat skal ske omdannelse og fornyelse i Gladsaxe erhvervskvarter. Det skal ses i sammenhæng med de muligheder, som regionplanen nu åbner op for langs Ring 3, der kan få meget stor betydning for erhvervskvarteret fremtidige udvikling. Eksisterende produktionsvirksomheder skal have mulighed for at udvikle sig, og Gladsaxe Kommune vil i samarbejde med virksomhederne sørge for, at dette kan ske på en miljømæssigt tilfredsstillende måde. Bagsværd Bagsværd Erhvervskvarter er stationsnært beliggende og må forventes at blive et vigtigt emne i den kommende Planstrategi 2007 og i den efterfølgende Kommuneplan 2009. Bagsværd erhvervskvarter, der ligger nær stationen, fastholdes til erhvervsformål. Gladsaxe kommune vil sikre mulighed for en fortsat fornyelse og omdannelse af området på en miljømæssig tilfredsstillende måde. De etablerede biotech og medico virksomheder i området skal fortsat sikres mulighed for udbygning, og der skal skabes attraktive, grønne, rekreative omgivelser. Området planlægges med henblik på fornyelse og omdannelse med boliger, kontor- og serviceerhverv samt butikker i det udvidede centerområde syd for Vadstrupvej. Mørkhøj Mørkhøj Erhvervskvarter er kommunen nyeste erhvervskvarter. Området har en grøn karakter. Mørkhøj er et område til produktions- og lagervirksomheder med væsentlige behov for halbyggeri samt særligt pladskrævende detailhandel. Mørkhøj Erhvervskvarter ønskes fastholdt med de retningslinier, der er vedtaget for området. Gyngemose Park (TV-byen) På de hidtidigt ubebyggede arealer bliver der i øjeblikket bygget boliger. Resten af området kan anvendes til boliger, ungdomsboliger, kontor- og serviceerhverv, såsom offentlig- og privat service, liberale erhverv, undervisning, forskning, højteknologiske virksomheder, laboratorier, hospitaler, klinikker, hotel- og konferencevirksomhed samt finere produktionsvirksomhed og lager. Herudover kan der etableres dagligvarebutikker til den lokale forsyning af området. TV-byen skal omdannes og udvikles til en ny, levende bydel med boliger og en bred vifte af erhvervsformål. 34 35

Gladsaxes nye Erhvervspolitik Erhvervsservice og erhvervsfremme Gladsaxe Kommune har en veludbygget infrastruktur med nærhed til motorveje, togstationer og lufthavn og har kun få minutter til Københavns centrum. Kommunen har en central geografisk placering i forhold til det øvrige Skandinavien, Nordeuropa og til de Baltiske lande. Der er i Gladsaxe Kommune klynger af virksomheder, specielt indenfor biotech, pharma og informationsteknologi, og med en veluddannet og internationalt orienteret arbejdsstyrke og nærhed til universiteter, forsknings- og undervisningsmiljøer. Erhvervsservice i Gladsaxe Kommune udføres af Erhvervssekretariatet og består af information, vejledning og kontaktformidling til privat og offentlig ekspertise. Gladsaxe Kommune vil udvikle en ny arbejdsdeling mellem kommunens erhvervsservice og det regionale iværksætterhus, der tager sig af mere specialiserede opgaver. Målet er, at der er én indgang til den kommunale erhvervsservice ved elektronisk, telefonisk og personlig henvendelse. En løbende dialog med det lokale erhvervsliv skal sikre, at erhvervsservicen kan leve op til de krav og ønsker, som erhvervslivet forventer af en lokal erhvervsservice og af et iværksætterhus. Udadtil vil Gladsaxe Kommune gerne være kendt som en god erhvervskommune med gode lokaliseringsmuligheder og med en hurtig sagsbehandling. Gladsaxe Kommune samarbejder med Copenhagen Capacity, der har til opgave dels at markedsføre regionen internationalt og dels at rådgive udenlandske virksomheder, der overvejer at etablere sig i regionen eller udvide eksisterende aktiviteter. Gladsaxe Kommune samarbejder med en række relevante erhvervsfremmeaktører lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Det regionale vækstforum og Hovedstadsregionens iværksætterhus Som led i kommunalreformen bliver der oprettet et nyt, regionalt vækstforum med deltagelse af politikere og erhvervsliv. Det regionale vækstforumskal blandt andet sikre samarbejde mellem kommunerne om regional udvikling, erhvervsfremme og service på erhvervsområdet. Der oprettes også et Hovedstadsregionens iværksætterhus, som forvalter de hidtil statslige midler til erhvervsfremme i regionen. Gladsaxe er ligesom de øvrige kommuner med til at stifte den fond, der driver iværksætterhuset. Gladsaxe Kommune vil søge at få størst mulig indflydelse på det nye, regionale vækstforum og på iværksætterhuset. Kommunen vil søge at deltage aktivt i en formulering af en erhvervsstrategi for Region Hovedstaden i samarbejde med erhvervsliv, politikere og uddannelsessteder på tværs af kommunegrænserne. Gladsaxe Kommune vil deltage i relevante projekter, og derved få del i regionens erhvervsudviklingsmidler samt midler fra Social- og Regionalfonden. Gladsaxe Erhvervsråd Gladsaxe Erhvervsråd er et samarbejdsforum mellem Gladsaxe Byråd og det lokale erhvervsliv. Erhvervsrådet består af repræsentanter fra Byrådet, erhvervsorganisationerne, fagbevægelsen og erhvervslivet i Gladsaxe. Gladsaxe Erhvervsråd drøfter aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål og bistår Byrådet i emner af relevans for erhvervsudviklingen i Gladsaxe Kommune. Erhvervsrådet står desuden for en væsentlig del af kontakten til erhvervslivet gennem afholdelse af erhvervskonferencer og temamøder. Gladsaxe Kommune vil fortsat fremme erhvervsudviklingen i kommunen i tæt dialog med Gladsaxe Erhvervsråd. Gladsaxe Kommune vil løbende drøfte oplæg til fysiske ændringer indenfor by- og miljøområdet. Tværkommunalt samarbejde Kommunalreformen lægger op til større samarbejde mellem kommunerne på erhvervsområdet. På lokalt niveau ønsker Gladsaxe Kommune at indgå i et tværkommunalt samarbejder med relevante nabokommuner med henblik på at afholde iværksætteraktiviteter og udvalgte tema-møder. 36 37