Appendix. Forår Gruppemedlemmer: Christian Korf Wøldike, Iben Snedker Stubgaard, Morlin Simon, Nicolai Hur. Supervisor: Anne Birch Basse

Appendix Forår 2016 Gruppemedlemmer: Christian Korf Wøldike, Iben Snedker Stubgaard, Morlin Simon, Nicolai Hur Supervisor: Anne Birch Basse Studieretning: Performance Design (4. Semester)!1

Indholdsfortegnelse 1. Nicolai (Autoetnografi) 1 2. Iben (Autoetnografi) 4 3. Morlin (Autoetnografi) 10 4. Christian (Vigtige mailkorrespondancer) 15!2

1. Nicolai (Autoetnografi) Med det samme herskede en iver efter, at lave et ambitiøst projekt. Vi kontaktede en masse forskellige festivaler, for at hører, om de kunne være interesseret i et samarbejde. Til at starte med, gik vi all in på Roskilde Festival. Vi var endnu ikke blevet undervist i metoden, Scrum, som bygger på, at man løbende udvikler prototyper, med løbende feedback, så man ikke bruger unødvendigt meget energi på et koncept eller et fysisk produkt, som i sidste ende alligevel ikke kan bruges. Vi var håbefulde, ambitiøse og søgte at tage Roskilde Festival med bukserne nede. Vi udviklede et færdigstøbt koncept og sendte en fyldestgørende Pitch til dem. Konceptet hed Orange Olympic og byggede på ideen om at implementere De Olympiske Lege i en festival sammenhæng. Vi gjorde brug af egne erfaringer, samt hvad vi havde hørt fra andre, angående Roskilde Festival, med fokus på at håndplukke de mest essentielle elementer, der hersker i den kaotiske tid op til etableringen af lejre. Det skulle holdes i naturlige omgivelser, grundet referencer til festivalen og endvidere fokuserede vi på, at der skulle sælges øl og mad samt spilles musik, der repræsenterede årets line-up. Roskilde Festival roste vores Pitch, men måtte desværre takke nej, grundet mangel på ressourcer i form af tid. Vi blev skuffede. Især fordi vi havde brugt så meget tid og energi på det, i håb om, at de ville blive imponeret i en sådan grad, at de ikke kunne afvise vores tilbud. Vi tog erfaringen til os, og måtte erkende, at vi videre i projektet måtte starte en dialog med diverse festivaler inden vi gik for offensivt til værks. I bagklogskabens lys kunne vi se, at det måske kan virke overrumplende og dikterende at få tilsendt et færdigt koncept endda når man ikke selv har bedt om et. Vi arbejde videre på en mere strategisk måde, hvori vi sendte simple og korte idéer ud til forskellige festivaler for at se, hvem der kunne være interesseret og med tanker om, at udvikle et koncept i samarbejde med en festival et co design. Vi kom i dialog med førsteårs festivalen Heartland, på Fyn, som udviste interesse. Vi kom ind til et møde hos Live Nation, med mulighed for at Pitche vores idé. Ham vi snakkede med nedskalerede den, fordi den var for omfattende. Det var som udgangspunkt en positiv oplevelse, netop fordi vi søgte at udvikle et koncept i samarbejde med dem. Vi snakkede frem og tilbage og blev bedt om at arbejde videre på konceptet.!1

Vi søgte at implementere festivalens værdier i konceptet og holdte løbende kontakt via mail. Vi var håbefulde og fokuserede på, at udvikle et fedt koncept, men glemte alt om at fokusere på, om det var eksekverbart i forhold til vores samt festivalens ressourcer. Med langsomme svar blev vi løbende bedt om, at nedskalere vores koncept, men ikke direkte afvist. Til sidst måtte vi erkende, at tiden var for knap, og at vi ikke kunne blive ved med at samarbejde i et sådan tempo. Han gav også udtryk for, at han havde meget om ørerne. Vi erfarede, at vi først og fremmest skulle have lagt op til forventningsafstemning. Hvem finansierede hvad, hvordan ser økonomien egentlig ud og hvordan skal vi løbende holde kontakten? Vi gik skævt af hinanden og ingen vidste rigtig, hvem der havde ansvar for hvad. Vi måtte til sidst opgive samarbejdet. Lignende skete da vi kontaktede stengade, i håb om at få realiseret vores 8-bit event. Først længere inde i samarbejdet, fandt vi ud af, at hvad vi troede de ville finansiere, skulle vi selv stå for. Vi lærte, at økonomien er vigtigt at få styr på fra start. Hvis begge parter ikke er enige om, hvem der finansiere hvad, så når man ingen steder. Vi blev anbefalet at søge fonde og gik straks i gang. Vi kontaktede andre venues i håb om et bedre tilbud. Vi arbejder med udgangspunkt i 8-Bit Kulturen og henvendte os derfor til 8-bit klubben for at høre om de kunne være interesseret i et samarbejde. De åbnede op for en masse nye kontakter. Undervejs i forløbet opdagede vi pludseligt, at der samme dag som vores event også var Em i Tetris, på Nørrebro. I stedet for at se på det som et problem, gjorde vi det til vores fordel og kontaktede dem. Vi ønskede at hoste en officiel After Party. Et samarbejde med dem, gav os yderligere mulighed for, at implementere nogle af Chiptune kulturens elementer i vores event. En af dem, der står får Em i Tetris ejer Chassis Arcade en arkadehal, som man kender dem fra gamle dage. De har alle en forkærlighed for Chiptune kulturen, hvorfor de også er nemmere at arbejde sammen med, end nogle af de andre vi tidligere i processen havde forsøgt at etablere et samarbejde med. Jeg kunne straks mærke et ekstremt engagement hos vores nye samarbejdspartnere. Vi blev inviteret ned i arkaden, hvori en stemning af fællesskab og imødekommenhed herskede. Alle fik en krammer som det første. Spilkulturen er en hel anden, end den de fleste kender til i moderne tid. I 80 erne var arkadespillene fremme, folk mødtes i store arkader og interagerede omkring disse spil. Med teknologiens udvikling blev det muligt at spille hjemme i egen stue, eksempelvis på spillekonsollen Atari. Gaming blev privatiseret og individualiseret. Mere eller mindre. Nutidens arkader, såsom Chassis Arcade, virker som et modsvar på den moderne gamerkultur. Det er en mere social og interaktiv måde at spille på. Man forlader hjemmet og træder ind i et andet univers, hvori mange andre, garvede som nye, spiller med og mod hinanden, oftest stående.!2

Det er en helt anden oplevelse, at transportere sig selv fra hjemme og ind til byen, for at spille. Man åbner døren til et offentligt rum, og træder ikke blot ind i sin egen private stue eller sit værelse. De anerkender hinanden, og udviser stor respekt for hele kulturen. Ejeren Christoffer udtalte, at han ønsker en arkademaskiner på hvert gadehjørne. Gaming bliver en social aktivitet. Mange argumentere for, at gaming i samtiden også kan være yderst social grundet internettet og muligheden for at game samt kommunikere med mennesker verden over. Det er svært at modsige, men det virker utvivlsomt som en anden form for socialisering og interaktion. En digitaliseret version. I arkaderne mødes folk i kød og blod, giver hinanden fysiske skulderklap, kan se hinanden hæve armene efter en sejr. Der hersker en helt speciel stemning, som man ikke finder hjemme i stuen foran computeren. Nostalgi er også et fremtrædende element. Selv er jeg vokset op i 90 erne og har derfor også set og prøvet min del af arkade maskiner og ikke mindst andre 8-bit relaterede spil, som Super Mario og PacMan, på den velkendte Nintendo GameBoy. Følelsen af nostalgi er næsten overvældende. Den mindede mig om dengang jeg var på ferie i Danmark med min mor, lillebror og mormor. Der var en lille samling af arkadespil, som jeg tilbragte en del timer ved. En interessant observation var, at unge, som er vokset op i 0 erne, også fandt spillende interessante, sjove og udfordrende. Hvorfor det? Det kan ikke være grundet følelsen af personlig nostalgi, for de er vokset op med nyere konsoller som Playstation og Xbox. I et programmet So Fucking Special, som omhandler Chassis Arcade og Chiptune Subkulturen, bliver danmarksmesteren i Pacman spurgt om, hvorfor han finder spillet så interessant. Det kunne han ikke rigtig svare på. Han var ikke bevidst om det. Et muligt svar kunne være den historiske nostalgi. Altså der er sikkert mange grunde til, at han finder det sjovt, men vi har undersøgt netop denne form for nostalgi, som adskiller sig fra den personlige. Historisk nostalgi bunder ikke i egne erfaringer fra en given tid, men en interesse og forestilling om, at tiden dengang var bedre, eller i hvert fald spændende og værd at leve. Et klassisk eksempel kan være mennesker i samtiden, der både går klædt og bor som folk i 20 erne. De har ikke selv erfaret dette årti, men drages af denne af forskellige grunde. Det kan være en af grundene til at arkadespil og Chiptune kulturen generelt, også synes interessant hos unge, der ikke er vokset op med denne bølge. Den egenskab, funktion samt historie, som arkadespillene har, vil være essentielt at implementere i vores event. Både som aktivitet, men også som en del af udsmykningen og skabelsen af det visuelle univers.!3

Det at spille er én ting, men blot det at se en arkademaskine, vækker stærke nostalgiske følelser i mig. Det samme gælder andre, venner og bekendte jeg har talt med. Synet af en arkade maskine skaber referencer til barndommen. Også de fysiske sansninger, når man spiller, vække stærke følelser. De store runde taster og joysticket, finder man ikke andre steder end på arkade maskiner. Retro lydende, når spillet starter, er i gang og slutter, er også utroligt genkendelige. Det starter samtaler og diskussioner om dengang man var yngre: Hvilke spil var de fedeste? Hvilke karakterer hørte hvilket spil til? Hvilke spil repræsenterede hvilken spillekonsol? Etc. Hele universet og fællesskabet inviterer til en tur down memory lane. 2. Iben (Autoetnografi) Vi håber på, at kunne samarbejde med Roskilde, men vi føler ikke vi kan komme igennem til dem, og det er ikke et godt tegn. Det samme med Northside. Måske de i virkeligheden er for store samarbejdspartnere i sådan en situation. Vi synes selv vi har lagt os ned for dem, og lavet alt. Alt vi skal bruge er støtte, men vi får ingen reaktion. Det skal helst ikke føles som spildt arbejde, men lige pludselig kommer fornemmelsen alligevel snigende. Vi kommer i kontakt med Heartland Festival, og vi får lov til at få et møde med dem. Vi er oppe på kontoret til møde med Ulrik. Vi snakker, og får vendt vores situationer. Han er ikke afvisende, men han giver heller ikke den bedste vibe. Jeg går fra mødet med en blandet fornemmelse i maven. Vil de samarbejde? Vil de ikke? Hvad skal vi gøre? Vi beslutter, at lave et koncept og sender til ham. Vi oplever igen, at økonomien gør at vi ender ud i en situation, hvor vi må droppe vores location. Stengade kræver alt for mange penge, og vi kan ikke stå med så mange penge ude og flyve når vi ingen spons eller fondstøtte har modtaget. At droppe Heartland havde sendt os ud i en situation hvor vi følte os pressede, frustrerede og det gik ud over den gode tone. Vi har alle kun gode intentioner, men vi mangler noget vi kan arbejde med. Vi har ingenting. Det føles som om man lige så godt kunne droppe ud, og det kan simpelthen ikke passe. Vi er nødt til at kæmpe videre, for vi ved at vi er bedre end det her. Vi har udviklet tre pisse gode koncepter, og nu er det ødelagt igen. Det er hårdt.!4

Vi har besluttet os for at lave en 8-bit fest. Jeg husker ikke hvorfor, men vi synes det lyder meget sjovt, og vi elsker nostalgien bag. Vi snakkede om hvordan retro er meget in, og man blandt andet ser i det københavnske bybillede hvorledes cafeer som Café Retro er ekstremt populære, og der derudover dukker flere og flere brætspilscafeer op. Derudover er også vintagebutikker og genbrug blevet meget populært. Jeg har læst en artikel på information fra 2013, hvor de kalder det frem til fortiden og det er klart at denne tendens ikke er noget der er opstået netop nu, men har stået på længe. Jeg undrer mig over hvorfor retro er stadig er så in, og hvorfor folk hellere vil spille gamle dårlige grafik spil og gå i stilmæssigt gammelt tøj. Kan vi ikke lide den udvikling vi ser i nutidens design og teknologi? Hvad er det der gør at vi netop går frem til fortiden i stedet for at påskønne teknologiens udvikling. Følger folk bare med fordi det er populært eller er der folk som rent faktisk går op i det? Jeg tror personligt selv det er begge dele, jeg har en idé om at dem der lever i subkulturen dyrker det simple, mens dem der er en del af populærkulturen lever mere i det fordi det er mainstream. Begge dele er meget interessant, og jeg håber vi kan bruge det i vores opgave, og nå dybere ned omkring det her. Jeg føler en interesse for det retro selv, og for nostalgi. Jeg føler genkendelsens glæde når jeg tænker på en god old school gameboy, og jeg må da også indrømme jeg selv ejer et par turtlenecks når det kommer til mode. Vi kommer i kontakt med 8-bitklubben på Facebook som er en gruppe af mennesker, som simpelthen bare knuselsker den her subkultur. Jeg kan mærke jeg er nødt til at gøre noget. Vi skal simpelthen samarbejde med de her mennesker kan jeg mærke. De fortæller at der er EM i Tetris samme weekend, som vi har planlagt at vores event skal være, og jeg kan mærke at vi er nødt til at føre det sammen, for jeg kan på ingen måde overskue, at skulle konkurrere med dem. Jeg får Chriss til at ringe til mig senere på dagen, og jeg har ingen idé om hvad jeg kan forvente. Han ringer til mig, og vi har den bedste samtale. Chriss er en åben, venlig og super engageret fyr, som med det samme er klar på et samarbejde os og EM i Tetris 2016. Det er så fedt, og uden at have snakket med gruppen ender jeg nærmest allerede med at sige ja. Jeg kan mærke det er en fed mulighed, og samtalen med Chriss gør jeg føler han er en man kan stole på. Jeg har ikke clearet noget økonomisk med ham endnu, men jeg kan mærke vi skal tage den her mulighed, og gøre noget ud af det. Jeg kan mærke at jeg efter denne samtale har fået gejsten tilbage, og selvom jeg ingen idé har om hvad det er EM i Tetris går ud på. Alt jeg ved er at København er Europas Tetris hovedstad, og selvom det kommer fuldstændig bag på mig, synes jeg det er for fedt.!5

Vi bekræfter vores samarbejde med EM i Tetris 2016 også kaldet CTEC, og vi skal nu til at udvikle et nyt koncept. Det her har vi jo gjort så mange gange før, så nu skal det lykkedes. Vi skal gennemarbejde det her koncept, og bruge vores erfaringer fra tidligere. Denne gang skal det ikke gå galt, og den her gang skal det lykkedes. Jeg glæder mig, og er spændt. Jeg kan ikke overskue at det går galt i gang, så vi skal sikre os 100% at det her samarbejde er godt og holdbart. Vi aftaler et møde med Chriss om at komme ned i arkaden, og hilse på, og sige hej. Vores møde med Chriss i Chassisarcade var en super god, men speciel oplevelse. Vi var nede i arkaden på Østerbro. Den lå et sted på Østerbro, lige ved Trianglen. Et sted jeg aldrig havde regnet med jeg ville finde sådan en arkade. Det var nede i en kælder, og stedet var propfyldt med mennesker, og arkademaskiner. Stemningen var god, på grund af rummets intense størrelse, var stemningen også meget intens. De skulle fremvise et TV-program fra DR, som mange af dem havde deltaget i, og havde derfor lavet en begivenhed ud af det. Vi finder Chriss, og han giver os et kram. En gestus som indikerer og bekræfter, at det er et inkluderende fællesskabs community vi befinder os i. Vi hilser på Julian. En mand med helt lyserødt hår, og to næsepiercinger. Vi hilser på mange, og bliver introduceret. Vi snakker med danmarksmesteren i poetry slam, som står og tyller bisonvodka, og vi snakker med en anden fyr, som bare er vild med 80 erne og arkadespil. De er alle vilde med vores idé, og vi får en kanon vibe fra deres side af. Vi forlader arkaden med en følelse af at vi har fundet en samarbejdspartner der vil det mindst lige så meget som vi vil, og det føles godt. Vores koncept er nogenlunde på plads, og vores samarbejde lige så. Nu skal vi bare i gang med opgaven, og vi har super svært ved at komme i gang. Vi skal lukke aftaler og lave produktion samtidig med at vi skal finde ud af hvad i al verden vi skal skrive om. Vi har en fest, men ingen opgave. Vi snakker om hvad den kan handle om, men vi er lost. Interaktion, nostalgi og fællesskab. Vi prøver at finde på nøgleord, men vi har virkelig svært ved at konkretisere det, og vi kan mærke vi går lidt i stå. Problemformuleringen er ikke eksisterende, og det er et problem i sig selv. Jeg føler at opgaven kan handle om alt og ingenting lige nu. Vi sætter os for at skrive lidt forskelligt, og håber vi rammer noget der kan bruges. Det er lidt risky, men mon ikke vi gør det.!6

Vi har vejledermøde i dag. Lige midt i eksamen. Det er stressende, men også ekstremt vigtigt med det møde. Det er ærlig talt lidt hårdt, at køre den her dobbelt funktion, og jeg kan mærke fokus er på projekt, og ikke Analyse & Dokumentation eksamen. Jeg burde være bedre til at balancere det, men jeg får på en eller anden måde skubbet eksamen ud af hovedet. Jeg har mødt andre fra holdet, som sidder i samme situation. Det er altid nemmere når man er flere i samme båd, eller sådan føles det i hvert fald. Det dulmer ens dårlige samvittighed. Til vores vejledermøde får vi konkretiseret vores opgave, og lavet en masse deadlines det føles godt! Vi skal søge spons, vi skal gå PR-amok, vi skal få lukket alle aftaler, og så skal vi selvfølgelig også lige skrive den der opgave. Det skal nok blive godt. Vi skal bare kæmpe! Det er hårdt, og jeg kan mærke det presser gruppen, hvilket gør jeg bliver lidt nervøs. Fuck om jeg bryder sammen, men mine medkammerater skal have det godt. Vi skal passe på hinanden. Men først skal eksamen ud af verden. Jeg ved jeg kommer til at sidde og lave projekt i stedet for. Men jeg må i det mindste give eksamen et skud, og så må jeg tage den derfra. Chriss ringede til mig i dag, og sagde vi desværre kun kunne låne en pacman maskine, men det er selvfølgelig bedre end ingenting. Min samtale med Chriss varede cirka 10 minutter, da vi havde en god snak om deres subkultur. Vi snakkede om hvordan de er en inkluderende subkultur med plads til alle, og at de er interesserede i at møde mennesker. De er meget sociale, men ikke på den der irriterende og alt for udadvendte måde, men mere en velkommen, hvem er du? agtig interesseret måde. Han fortalte hvordan der til sidste års EM i Tetris kom en mand ind fra gaden, som ikke anede hvad der foregik, men alligevel endte med, at deltage, og faktisk vinde en hel del derinde. Dét synes han var en succesoplevelse. Han fortalte de gerne vil høre folks historier, og de vil gerne have der skal være plads til alle. Jeg synes om deres tankegang. Man får lyst til at engagere sig, når man arbejder med sådanne mennesker. Eneste problem er, at han har så travlt. Vi snakkede om, at det hele var lidt ved at stige ham og Julian til hovedet, og det gjorde mig lidt nervøs. Jeg sagde at vi nok skulle være så selvkørende som muligt for at berolige ham. Men vi var også enige om, at der kommer mange spørgsmål fra begge sider, og sådan er det. Men jeg stoler på ham, og jeg håber han stoler på os. det er i hvert fald det vigtigste, at vi kan stole på hinanden, og at det hele nok skal gå. Så må vi være stressede, og sige fra i de tilfælde hvor det hele bliver for meget, men vi skal også støtte hinanden i de her tider. Han forsikrer mig om, at det hele bliver så pisse fed en oplevelse, og jeg giver ham ret, og vi griner lidt, og glæder os over det snart går løs. Efterfølgende kom Morlin forbi, og jeg fortalte hende om min snak med Chriss. Alt er godt. Så fik jeg overført penge til Søpavillonen. Det var også rigtig godt, at få gjort det. Derudover er vi gået PR-amok.!7

Vi har inviteret alle vores venner, og delt begivenheden i dag. Det er fedt, at se det hele komme i gang, og at vi nærmer os afvikling. Jeg føler et godt flow, og at vi er tændte. Sad personligt selv oppe til meget sent i går nat og skrev eksamen, men nu er den ude i verden, og vi kan udelukkende fokusere på vores fede projekt. Jeg er stadig lidt stresset ovenpå den foregående eksamen, men har en god følelse nu, og at vi bare skal kæmpe videre. Chriss er på nuværende tidspunkt svær at få fat i, men han beroliger mig med at vi bare skal ringe ham ned alligevel, og han fortæller hvor han opholder sig hvis vi har brug for at se ham. Jeg kommer i tanke om hvordan Chriss før har nævnt at han ønsker, at der skal være arkademaskiner i hele København, og det bekræfter mig endnu engang i hvorfor den her subkultur er så fed at arbejde med. De er så overskueligt inkluderende. Folk synes begivenhedens beskrivelse er for lang. Vi må revurdere vores PR-tekst. Den er lang, men den er også fed synes vi selv. Vi ender med at lytte til den feedback vi får, og gør den kort og præcis. Vi håber det virker, og at vi kan få lokket flere til at trykke deltager eller interesserede i begivenheden. Jeg kan ikke lade være med at tjekke begivenheden flere gange om dagen, og se hvad der sker. Det er alt for spændende at følge med i. Vi arbejder desuden på at få spons, da vi gerne vil have penge til flere arkademaskiner, og materialer til at gøre festen endnu bedre. Der er stadig en følelse af at det nok skal gå og solen skinner derud af, men der er selvfølgelig stadig lang vej endnu. Vi må igen til at fokusere på opgavens indhold, og få den skrevet. Vi har vores deadlines, og jeg kan mærke vi virkelig skal arbejde for at overholde dem. Jeg håber inderligt det lykkedes, og stemningen i dag har igen været god, så jeg tror på det! Onsdag åbnede den nye arkade på Nørrebro: Bip Bip Bar. Det er Chriss og Julians nye projekt. Vi havde aftalt at tage derned for at sige hej, og hilse på dem allesammen og opleve stemningen dernede. Da vi kom derned ved en 19.00-tiden stod der allerede mennesker udenfor og snakkede, og der var også ok fyldt indendørs. For at komme ind måtte man gå ned af en trappe til en kælder. Meget typisk, og det samme vi havde set i den gamle arkade på Østerbro. Vi havde de trykte Tetris t-shirts med til Julian og Chriss, og i forsøget på at komme i kontakt med Chriss kunne vi virkelig mærke travlheden dernede. De stod nemlig i baren, og skulle servere de tørstige og glade gæster. Vi fik fat i Chriss som kom ud og gav os et alle et kram, og selvom han var stresset, også lige havde tid til en hurtig snak om hvordan det hele gik. Han var dog hurtigt nødt til at gå tilbage til arbejdet i baren, og vi besluttede os for at udforske bip bip bar. Første rum var dedikeret til små konsolspil, en bar og deres berømte pac-man maskine.!8

Hvis man gik videre ind kunne man kigge på diverse gamle spil (som man vidst også kunne låne?), hvorefter man kom ind til en lille gennemgang, hvor der hang billeder med spil-rekorder i diverse arkademaskine spil. Helt ind i rummet kom man til selve arkadehallen. Der var varmt, mørkt og fyldt med spillende, svedende gæster. Der var alle de spil man kunne forestille sig. Tekken, space invaders og hvad hjertet ellers kunne begære. Vi lagde hurtigt mærke til Kim Kanonarm, som stod og fyrede den af på Gyruss-maskinen. Han har den vildeste frisure jeg har set, og han ligner noget fra 80 ernes fremtidsforestillinger. Mullet og hele molevitten. Derudover var Sidney Lee der også. En velkendt arkademaskine fan, som har fået sig et meget blandet ry igennem dansk reality-tv. Stemningen var i top, og folk spillede løs. Man måtte møve sig igennem de forskellige gange mellem arkademaskinerne for spillende mennesker. Først følte os piger os en lille smule malplaceret, da vi godt kunne mærke at vi for det første var lidt i en drenge-verden og i en anden kultur, men til sidst sagde vi fuck det, og vi gik i gang med at prøve forskellige maskiner, drak øl og prøvede at føle os ind i det. Inden vi gik hjem ville vi lige sige farvel til Chriss, og vi fik en god lang snak med ham om forskellige ting blandt andet hvorledes han havde været André (Pac-man mesterens) engelsklære, og hvor tilfældigt de efterfølgende havde mødt hinanden nede i Arkaden, og på den måde havde fået et helt helt andet forhold til hinanden gennem arkaden, og gennem spil. André havde fundet noget han var god til, og de andre hyldede ham for det, og beundrede ham. André er 16 og der er folk der render rundt dernede som er 30+. Der er plads til alle, og der støttes op om dette. Chriss og Julian har formået at skabe et rum for mangfoldighed, hvis bare man har interessen eller i det mindste bare har lysten til at prøve at spille eller bare kigge på og være der fordi man synes det er hyggeligt og sjovt. Det viste sig at være en super vellykket aften, hvor vi fik nogle skøre, sjove og tossede samtaler med forskellige mennesker inden for chiptune kulturen. Blandt andet hørte vi Michael Dyrst råbe til sin ven Vi ses fredag til festen!!, hvilket gjorde os ekstremt stolte og spændte, da der faktisk var mennesker som kendte til festen, og som glædede sig til den.!9

3. Morlin (Autoetnografi) Det tog ikke lang tid inden vi fandt hinanden. Jeg havde allerede lagt øje på Iben som samarbejdspartner inden semestret begyndte. Jeg vidste vi havde det samme ambitionsniveau og interessefelt. Nicolai havde jeg mødt et par dage før, og jeg vidste at han var praktikant på Wonderwhy. Jeg var også den eneste i gruppen der kendte Christian i forvejen, og vidste at han var ligeså ambitiøs som os. Så snart forlæseren sendte os ud i gruppedannelse, trak vi fire os tilbage, og sealed the deal. Vi skulle være i gruppe, og vi skulle lave noget awesome. Roskilde, Northside intet var for stort til vores forestillinger. Da Chemical Brothers lige var annonceret på Northside, var de, de første vi tog kontakt til. Et kort opkald om muligheden for et pitch, så var muligheden opstået. Vi var energiske. Vi tog også kontakt til roskilde festival, og begyndte straks med at arbejde på et pitch til dem. Det endte med konceptet Orange Olympics, og et færdigt artwork. Da vi ventede på svar, begyndte vi at skrive til adskillige andre festivaller, for at have et safety-net. En dag, da vi sad på Café nutid for endnu engang at brainstorme mulige konceptidéer, nævnte Iben det nystartede Heartland Festival. Hun havde hørt om det, da det bliver afholdt i Fyn på hendes hjemmebane. Jeg var lidt skeptisk, bare fordi jeg ikke kendte til festivalen. Men vi besluttede os for at skrive til deres PR afdeling alligevel. De svarede indenfor 2 timer it was on. Da Roskilde tog sin tid med at svare og sende os igennem flere afdelinger, havde vi nok tid til at udarbejde et nyt koncept til heartland festival. Da vi sendte konceptet afsted, blev vi inviteret til møde hos livenation. Der er ikke nok udråbstegn i verdenen til at udtrykke den eufori der herskede i gruppen. Roskilde havde afslået vores forslag da de ikke havde nok midler til at understøtte os Gruppen var moderat skuffet, men klar på at ligge alt energi i Heartland. Mødet med Ulrik fra Livenation gik efter min mening ikke så godt. Jeg følte ikke helt at gruppen havde vist den energi og den lyst til havde til at hjælpe dem som ny festival. Efter mødet fik vi opgaven at rekonstruere vores koncept til at passe deres budget, som de forklarede var minimalt. Vi gik helt ned i detaljerne og skabte et helt nyt madkoncept med dertilhørende budget. Derefter gik der længere tid mellem deres mailrespons, og der begyndte at komme dårlig stemning i gruppen, da ingen rigtig vidste om vi nogensinde kunne få aftalen låst ned. Vi driftede lidt frem og tilbage, indtil vi en dag på nutid besluttede os for at skabe et alternativt koncept just in case. 8-bit drømmen opstod en helt random morgen i min lejlighed, da vi havde fået nys om tetris mesterskabene.!10

Vi havde fået fat i min arbejdsplads Spillestedet Stengade, og håbede på at kunne holde festen dér. Min ven Lyra, syntes vores koncept lød supersejt, og ville have os til at uddybe. Pengene snakkede vi ikke om big mistake. Én uge inde i processen, tog vi springet og skrev til ulrik at vi desværre ikke kunne trække tiden længere, og blev nødt til at move on. Det viste sig at være den rigtige beslutning, da han indså at han ikke havde tiden og midlerne til at undersøtte os i den her omgang. Eller som han selv kaldte det lege med os Dudes, right? Da vi var i fuld gang med 8bit temaet og at skrive budgettet, kom Lyra med spørgsmålet der trak tæppet væk under vores fødder: Hvordan har i tænkt jer at sponsorere det?. Vi var jo gået ud fra at Stengade ville sponsorere det. Vi havde jo ikke nævnt at vi var fattige studerende der kun var rig på én ting: idéer. Humøret i gruppen sank betydeligt, og vi afsluttede samarbejdet med Lyra og Stengade samme dag. Dog fik vi for første gang et tal på lejen på et spillested. 8 click lød Stengades leje på. Vi var helt nede. Dog i alt den forvirring, nævnte Lyra Snabslanten. En pulje der ville kunne sponsorere vores store drømme. Vi satte os med det samme ned for at ansøge. Lyra nævnte blandt andet også et par navne, der ville kunne hjælpe os. 8bitklubben og Urban pirate. Hvad var nu det? 8bitklubben viste sig at være et festkollektiv der kredsede rundt om 8bit kulturen og chiptune musik. Ingen ide hvad det var, men samme aften sad jeg foran computeren og browsede chiptune musik på soundcloud. Voldsomt, men overdrevet fedt tænkte jeg. Vi tog kontakt til 8bitklubben med det samme. Det kunne være det ville samarbejde måske kunne vi afholde en fest i deres navn? De svarede indenfor kort tid, og vi kom i dialog med Christian Villum, der stod for 8bitklubben. Han var frisk på et samarbejde, hvilket løftede hele gruppens humør, og gav os nye udsigter. Dog fik vi en besked fra én der hed Chrisstoffer en kort uge efter, hvori han skrev at på vores planlagte afviklingsdato den 20 maj, skulle der allerede arrangeres de Europæiske mesterskaber i tetris i københavn. Vi kunne jo ikke holde vores event samme dag, og dermed risikere at konkurrere med deres tema. Vi besluttede os derfor at spørge denne Chrisstoffer om han ikke kunne have lyst til at lade os holde en efterfest for tetris mesterskabene. Heldigvis syntes han det var en god idé, og at vi skulle komme forbi hans arkadehal Chassis Arcade på Østerbro for at snakke nærmere om tingene. Den 13 april tog Iben og jeg til Østerbro for at deltage i noget fællesfilm arrangement på Arkadehallen. Der skulle vises et afsnit af So F***ing Special, hvor Chriss(toffer) og hans arkadehal havde deltaget. Da vi kom til lokationen, var arkadehallen proppet til randen, og udenfor stod adskillige mennesker i den lette regn og hyggede sig. Der herskede en fed atmosfære, og vi hoppede ned i butikken.!11

Vi kunne spotte Chriss med det samme, da han fungerede som middelpunktet af festen. Vi gik hen til ham, og blev hilst på med et kram. Derefter gik vi udenfor og snakkede lidt om ideen med festen, og hvad Chriss havde forestillet sig. Efter ca en halv times snak overlod vi ham til reste af festen, og drog afsted på bodega for at diskutere vores indtryk. Vi var helt henrykte over hans entusiasme for idéen og at vi endelig havde noget at fastlægge os på. På selve dagen besluttede Iben og jeg os for at besøge Ruben og Bobby næste dag. Ruben og Bobby er navnet på en Nostalgisk spilbutik der forhandler alt spilgrej fra 80 erne, og endda en frisør. Vi havde set ejeren Bobby Ågren i TV på et tidspunkt, og vidste at han var facilitatoren for mange chiptune events, og også en del af 8bitklubben. Chriss havde fortalt os at han kunne rykke i tingene, og hjælpe os gevaldigt med at sikre chiptune artister til at fylde lineuppet. Da Iben og jeg besøgte Bobby i butikken fortalte han os at han ikke rigtig havde lyst eller tid til at hjælpe lige ud. Han kritiserede også vores valg af location, da han var glad for de små ragers i nedlagte lokaler. Han virkede generelt ret negativ og latterliggørende overfor os som newbies på chiptune-scene.. Det syntes jeg var nederen gjort, og jeg var rasende på hans anti-indstilling til vores projekt. Iben og jeg gik ud derfra og var sulten og sur. Vi skulle nok finde det selv. Uden ham. Han havde blandt andet foreslået at vi skulle hyre en stor kommerciel artist ind (ELOQ), lave en fest på Bakken i Kødbyen og dermed gøre det til en fest for populærkulturen. Ellers tak. Lige efter mødet gik jeg i gang med at finde chiptune musik på Soundcloud og Spotify. Jeg fandt noget jeg selv kunne lide, og noget jeg ikke kan lide. Der åbenbarede sig en masse undergenrer for mig, og jeg blev vild med musikken. Bobby skulle ikke bestemme hvordan vi skulle klare os. Hvis jeg kan sætte mig ind i fars obsession med klassisk musik, var chiptune intet problem for mig. Jeg gik igennem alle af 8bitklubbens begivenheder og fandt frem til alle de kunstnere de havde booket til deres fester. Jeg lavede en liste over musikere som vi kunne kontakte. Onsdag d. 18/5 Bip bip bar skulle åbne den aften. Vi havde siddet og ordnet en masse mht pyntet, og havde mødtes op hos iben på amager. Christian var kommet i bil, og havde afhentet tshirts i nordsjælland. Vi havde besluttet at tage forbi åbningsfesten og aflevere tshirts. På vejen derhen drak vi et par øl. Da vi endelig havde fundet en parkeringsplads, var baren overfyldt. Der var mennesker overalt, der sad og gamede. Da vi kom ind hilste vi på Chriss og overgav ham tshirts. Han kunne også endelig hilse på Nicolai og Christian. Chriss virkede glad, men urolig.!12

Han spurgte om vi havde set selve arkadehallen, og insisterede på at vise os den. Selve arkaderummet var proppet med mennesker, og det føltes som 40 grader derinde. Selvom der ikke blev spillet musik, herskede der en let summen og man hørte latter og stemmer fra de mindst 50 mennesker derinde. Vi så med det samme en masse bekendte, og hilste på dem. Da vi begyndte at trække i 2 kronerne, var det svært ikke at falde i snak med diverse fremmede mennesker, der gamede i arkaden ved siden af. Det føltes som en slags fælles afhængighed og nærmest som noget man gjorde i fællesskab. Det kunne også mærkes ved at menneskerne ikke skammede sig for lige at tage et blik på skærmen over ryggen af én. Det var ikke engang irriterende. Det var bare hyggeligt at dele ud af sine skills og sine tab. Jeg brugte nærmest 10 minutter på at se den legendære kim kanonarm otfver skulderen mens han spillede 1942 med en utrolig hurtighed. Vi fik også overtalt Nicolai til at udfordre Sidney Lee i tekken. Det virkede som om at hele den afstand man ellers har overfor berømte mennesker forsvandt, da man havde en fælles interaktionsplatform, som gaming. Man kom hurtig i snak med diverse fremmede mennesker over spillene, og det virker som magi at gnide skuldre og dele den eufori ved at game i offentligheden. Senere på aftenen løb vi ind i danmarks pac-man mester; Nichlas Brinkmann på 16 år. Vi snakkede med ham om at spille på så lav kvalitetsmaskiner i en tidsalder af fremskridende og banebrydende teknologi. Han fortalte om hans had til pac-man, som spirer i hans iver efter at være den bedste. Han nævnte derudover også det faktum at arkademaskiner i forhold til computerspil, ikke er lavet til at gennemføre. Der ligger en vis uopnåelighed i arkademaskinerne, med deres lave kvalitet og sværhed. Nichlas havde også spillet Counterstrike i noget tid, hvor han imens havde skypet med sine medspillere. Dog elskede han det altid mest når han kunne mødes op med spillerne og kreere en mere social spilleroplevelse. Derfor var han blevet fan af arkademaskinerne. Han nævnte også en gruppe gamere der mødtes hver onsdag nede i arkadehallen for at spille sammen. Det kunne han godt lide. Ugen op til åbningsfesten var facebook begivenheden eksploderet og endt i diverse kulturartikler. Der var over 700 interesserede i begivenheden, selvom selvsamme bar allerede havde åbnet på østerbro hvor interessen var lav. Selv Politiken s IBYEN skrev en artikel om åbningen og anbefalede den til offentligheden. Beliggenheden af en retro bar med gamle spilmaskiner var til deres fordel. Jeg har været vidne til et absolut boom i interessen til retro. En hip ung person skal helst shoppe sit tøj i vintage-butikker og røde kors.!13

Møblerne i lejligheden skal gerne være fra DBA eller diverse loppemarkeder. Teak er det nye. Ingen er interesseret i nye IKEA møbler længere - de har jo ingen sjæl. Og hov, hvorfor sidder vi og lytter til min fars plader på hans gamle pladespiller når jeg betaler 100kr om måneden til mit spotify premium abbonement? Der er ingen tvivl om at populærkulturen langsom bevæger sig væk fra det nye finpudsede, og ind i det gamle og støvede. Men ikke fordi vi nødvendigvis har levet i 70 erne med deres massive teakmøbler. Jeg undrede mig virkleig over den form for nostalgi som i realiteten er endt som et modefænomen. Selv Chriss og Julian var fuldstændig blæst væk over interessen i deres begivenhed. Da de kom i aftenshowet og go morgen danmark, var det klart: det var ikke fordi hele retro spilkulturen var noget nørdet, som folk ville betragte og undersøge som cirkusdyr. Det var noget alle kunne relatere til. Tetris? Helt sikkert. Brugte halvdelen af gymnasietiden til at spille det i biologitimerne. For mig personligt bunder kærligheden til retrospil meget i simpliciteten. Jeg elsker ting der er simple. Jeg skrottede sims 3 fordi jeg ikke kunne finde ud af alle de nye add-ons. I arkadehallen er det simpelt. Kast en 2 krone, og tryk på 2 (måske 3) knapper. Måske vinder du endda. Alle kan være med - lige meget hvor gammel man er. Men da jeg så at arkadehallen var propfyldt var det klart, at retrokulturen er blevet til mode i vores samtid. Sigurdsgade 39 havde haft den vildeste medvind da de begyndte af lave funky fredag med justin timberlake og george michael tema. 5000 interesserede - det var for sindssygt. Køerne rakte helt ud til nørrebrogadegade. Også absalon havde prøvet det af, da de lavede en absolut dance event som tog os alle tilbage til vores barndom fyldt med hits for kids cd er.!14

4. Christian (Vigtigt mailkorrespondancer) Christian (09/02-2016) - Tanker om målretning af koncepter til forskellige festivaler Jeg har stadig ikke hørt noget fra Northside, så synes måske vi skal prøve at tage fat i Roskilde i stedet. Men jeg tænker at vi skal prøve en lidt "mindre" direkte approach til dem. Forstået på den måde at vi måske bare skal skrive en mail med en introduktion af os og kurset på ruc og sige at vi ønsker kontakt til en person som sidder med events af den slags på roskilde? I stedet for at skrive en mail med et konkret forslag til at starte med. Bare er forslag, men måske det virker som en lidt for direkte måde at kritisere festivalernes måde at lave deres marketing på. Så hellere prøve at starte en dialog med henblik på et samarbejde hvor de måske også kan bidrage med input til hvad de kunne ønske af et projekt/performance. Morlin (11/02-2016) - Svar fra Skanderborg Festival Tak for henvendelsen. Og tak for at I tænker på os. Vi har stort set lagt al markedsføring i faste rammer for 2016. Har ikke yderligere budget, da vi i øvrigt også har udsolgt. I er selvfølgelig velkomne til at skrive lidt om jeres ide/koncept, så skal vi vurderer om der er grundlag for at mødes med henblik på 2017. Festlig hilsen / Best regards JP Andersen MD - SMUKFEST BOOKING & MARKETING!15

Morlin (13/02-2016) - Kontakt med Roskilde Festival Hej Simon Tak for din henvendelse og interesse i at samarbejde med os. Kan du beskrive jeres projekt lidt mere, så jeg bedre kan vurdere om det er interessant, før vi sætter en pitchseance op? Kh Mads De bedste hilsner / Best regards Mads Mikkelsen Head of Division, Communication & Marketing Communication & Marketing Christian (14/02-2016) - Tanker om koncepter til de forskellige festivaler Med hensyn til Livenation (ikke i forbindelse med Heartland festival). Kunne vi høre om vi måtte udvælge et arrangement og lave en slags artisttalk inden en koncert. Jeg ville synes at Moderat koncerten på Vega D. 14 april er oplagt. Først skal vi selvfølgelig have grønt lyst fra Live-nation. Derefter kan jeg skrive til dem og høre om de har lyst. Hvis det viser sig at de er det kan vi bruge Ideal-bar til at hoste eventet. Man kan spørge 4Sound om de vil låne os kopi af deres instrumenter i deres live-setup og så bede dem lave en gennemgang af hvordan de spiller efterfulgt af en Q&A session. Mere praktisk kan vi opsætte 2 GoPro kameraer (1 som filmer dem på scenen fra publikums vinkel, 1 som filmer oppefra og ned på setup'et når de gennemgår det). Med hensyn til Roskilde synes jeg at vi skal genoverveje den måde vi ville lave en konkurrence på. Jeg tror som vi blev gjort opmærksomme på, at Roskilde har en meget overvejet vision om hvordan de promoverer sig selv - og måske skal vi også overveje hvor omfattende det event er som vi havde tænkt os at lave (der er VIRKELIG mange ting som skal klappe på meget kort tid - og det kan rigtig nemt komme til at se uprofessionelt ud udefra, selvom intentionen er det direkte modsatte).!16

Måske vi skal satse på bare at lave en social gathering i stedet, netop for at minde folk om festival stemningen og dermed give dem lyst til at købe en billet? Med hensyn til Heartland så har jeg ikke helt kunne knække den nød. De fokuserer allerede ifølge dem selv på "Music" og "talks" hvilket selvfølgelig er det vi også gerne ville, men det betyder nok at de allerede har gjort sig ret klare tanker om hvordan de vil føre det ud i livet. Her skulle man måske i stedet satse på at lave noget interaktivt installation-art på festivalen - det kan vi godt nå mht eksamen nemlig? Og så er der Strøm. I første omgang kan jeg ret godt lide strøm, men eventet er i august. Hvis vi skal lave noget for dem skal man ansøge (i en bunke med en masse andre måske). Det kan godt være det bare er mig, men det synes jeg bare ikke lyder så spændende tbh? Så hellere prøve at satse stort på en af de 3 andre? Morlin (23/02-2016) - Svar fra Roskilde Festival Hej Morlin Jeg sender videre til min kollega der så vil tage den videre dialog. Kh Mads Morlin (24/02-2016) - Svar fra Roskilde Festival Kære Morlin, Christian, Nicolai og Iben, Tak for jeres flotte projektbeskrivelse og jeres interesse i Roskilde Festival. Jeres projekt lyder spændende, og det er tydeligt, I har gjort jer nogle gode tanker, og har masser gode ide. Cadeau til jer. Vi må desværre sige nej tak til et samarbejde, da vi ikke har ressourcer til at gå ind i det i denne omgang. Vi håber, I kan finde inspiration til et nyt projekt, og ønsker jer held og lykke med uddannelsen. Alt det bedste, De bedste hilsner / Best regards Mia Parsbæk Pedersen Communication & Marketing!17

Morlin (24/02-2016) - Svar fra Tinderbox Festival Hej med jer, Tak for jeres mail. Jeg har haft jeres henvendelse forbi vores event - og marketingansvarlige og vi må desværre takke nej i denne omgang. Vi ønsker jer held og lykke med projektet. De bedste hilsner / Kind regards Dorte Tinderbox Morlin (25/02-2016) - Uddybende svar fra Roskilde Festival Hej Morlin og Co Tak for jeres mail. Som jeg skriver, er det som udgangspunkt et ressourcespørgsmål fra vores side. Og med ressourcer mener jeg tidsmæssigt. Det er altså hverken jeres ideer eller indhold, der gør, at vi ikke er med ombord. Jeg håber, I finder på noget andet. Alt det bedste, Mia Parsbæk Pedersen Communication & Marketing!18

Christian (26/02-2016) - Svar fra LiveNation Hej med jer, Mange tak for jeres mail. Vi er allesammen ude af huset de næste to dage - så jeg vender tilbage på mandag med svar - vi kunne godt være interesserede. Har I mulighed for at uddybe hvad det er I gerne vil lave med os - både på et mere praktisk plan og på et mere afviklingsorienteret plan. God uge til jer og på genhør. Hej fra Frej Morlin (26/02-2016) - Svar fra Ulrik, Heartland s Festival Director Hej Simon. Vil altid gerne høre godt pitch. Så i skal være så velkomne. Hvordan har i tænkt jer at præsentere jeres ide? Best Regards Ulrik Ørum-Petersen Promoter Festival Director Live Nation Denmark Christian (27/02-2016) - Svar Fra Ulrik Hej Christian, I er meget velkomne til at komme ind til et møde i næste uge, onsdag. Så kan vi lige vende det og i kan uddybe jeres ideer. Best Regards!19

Christian (03/02-2016) - Tanker efter møde med Ulrik fra Live Nation Tænker at når Iben har fået skrevet noterne rene sender jeg lige en mail til Ulrik og siger tak for et godt møde og opridser hvad vi arbejder videre ud fra - det virker lidt mere professionelt at ridse op på den måde - som Anne også sagde, at vi så har aftalerne på skrift. Nicolai (07/03-2016) - Afventer svar fra Ulrik fra Live Nation Har ulrik svaret på den første mail vi sendte ham omkring et møde eller noget på skrift? Christian (07/03-2016) - Svar fra Ulrik fra Live Nation Hej Christian, Sorry har været bortrejst. Vender tilbage asap. Best Regards Ulrik Ørum-Petersen Promoter Festival Director Live Nation Denmark Christian (08/03-2016) - Svar fra Ulrik fra Live Nation Hej Christian. Tak for jeres fine oplæg. I har virkelig tænkt over tingene, men jeg står dog tilbage med et oplæg fra jer det alt andet end lige vil kræve en helt del økonomi at realisere. Har i tænkt over: Materialeudgifter (køkkener, vogne, etc.) Siddemøbler Vejrforhold Udsmykning Strøm og vand!20

Christian (22/03-2016) - Svar til Heartland Festival Hej Ulrik, Tak for din feedback på forslaget. Da vi ikke umiddelbart har overblik over hvad et "relativt lille budget indebærer, har det været svært at lave et konkret budget for eventet. Vi har dog forestillet os et event i omfanget 200 personer med en billetpris på 120,- til 150,-. Dette er en overskuelig mængde af folk som dels er til at holde styr på og kan skabe økonomisk momentum fra starten ved salg af billetter. Herudover kommer yderligere indtægter, hvis deltagerne ønsker at tilkøbe muligheden for at smage flere retter samt drikkevarer (øl/non-alcoholic). Dette giver os ved et udsolgt event en startkapital på 24.000-30.000 Det skal selvfølgelig siges at vi har haft de samme tanker som du påpeger, oppe og vende i planlægningsprocessen - hvilket vi vil uddybe herunder: Materialeudgifter (køkkener, vogne, etc.): Prisen på leje af mobile køkkener afhænger af den enkelte koks behov. Det vil formentlig derfor også udgøre den største udgift - her har vi konsulteret en af kokkene fra Cofoco s Llama som mener at det kan klares for omkring 10.000 inkl. gas. Vi kan se at Roskilde Rental udlejer, så det ville være oplagt at konsultere dem i samme ombæring.!21

Siddemøbler: Leje af langborde + bænke med siddeplads til 100 personer (Roskilde Rental) I alt: 1.950,- Vejrforhold: Festtelt 9 x 12M I alt: 6.895 Her kan der potentielt, for at minimere udgiften yderligere, trækkes på enten RUC s eller Live Nations relation til Roskilde Festival og forespørge på lån eller leje af et lignende telt. Udsmykning: Kan bestå af: Lyskæde(r) med blødt lys. Blomsterdekorationer i flasker og glas (vildtvoksende blomster fra egnen). Halm/høballer som børn i øvrigt kan kravle på - som Hjerteland. Budgetteret i alt: 2.000,- Strøm og vand: Generatorer afhænger igen af omfanget af kokkenes krav, men vil ligge sig i et leje omkring 1.600-3.200,- kr. ifølge vores beregninger. Toiletforhold: 20 toiletter (Roskilde Rental) I alt: 11.000,- (ekskl. tømning + rengøring)!22

Vandforsyning må vi ærligt erkende, at vi ikke har formået at indhente information omkring, men her håber vi at du ville kunne bistå os i den process. Dette giver os udgifter for omkring: 35.000 (ekskl. transport af materialer + tømning/rengøring af toiletter) Alle priser er inkl. moms. I forbindelse med projektet får vi i øvrigt stillet nogle økonomiske midler til rådighed, med mulighed for at søge mere støtte fra RUC - dette til f.eks at dække nogle af udgifterne som billetsalget ikke dækker ind. Til vores snak mener vi også, at du nævnte, at deltagerne på presseturen skulle forbi Falsled Kro. Her var tanken og implementeringsmuligheden - hvis der ikke allerede er planlagt aktivitet på stedet - at det kunne ske på selve kroen og altså eliminere de fleste af ovennævnte problemstillinger. Lad os høre dine yderligere tanker herom. Venlig hilsen Christian Christian (10/03-2016) - Tanker om alternativer til Heartland Festival Jeg ved godt det er nederen, men jeg synes vi skal begynde at tænke i alternative events vi kan lave hvis nu Livenation siger nej tak.. For kan sådan set godt se at det for dem alt andet end lige bliver en udgift.. Desuden gik det lige op for mig nu her at vi i budgettet ikke har medregnet indkøb af råvarer Jeg tænker noget helt andet. For her er vi gået meget specifikt efter det. Og vi har foreslået i mailen at det også kan laves på deres pressetur.. Hvis de siger nej til begge forslag så synes jeg vi skal se livenation som værende et no-go vi ikke kan blive ved med at jagte for at få noget. Så hellere finde på vores eget Christian (16/03-2016) - Frustration over processen Jeg må indrømme at det er ekstremt frustrerende at have planlagt et møde hvor der bliver bakket ud en time før tid. Det er respektløst for andre folks planer og det sætter os længere og længere tilbage i processen.!23

Iben (16/03-2016) - Forslag til alternativer til Heartland Festival Jeg pitcher til Uneasy Listening Society og Morlin til Stengade, og så håber vi på svar fra Ulrik inden dagen er omme også. Morlin (18-03-2016) - Før kontakt med Stengade Jeg skriver til Lyra i morgen. Fik snakket med nogen afviklere i dag, og de siger at der kun er 2 datoer tilbage i forårsprogrammet. så jeg ser på det. Og før jeg skriver til Lyra skal vi have en idé med eventet. det ville være lidt dumt at pitche en tom idé. Og siden det er stengade vi har at gøre med, så må idéen gerne være speciel. Morlin (18-03-2016) - Kontakt med Stengade Lyra: Pisse fedt du pitcher!!! Lad os finde ud af noget, glæder mig til at høre!! lyra@stengade.dk Christian (22/03-2016) - Svar fra Heartland Festival OK økonomien ser relativt okay ud. Kan du huske vi snakkede om at det skulle være en event man ville tage uanset om heartland var involveret eller ej. Hvad er jeres tanker ifht. branding af eventet, markedsføring og salg? Best Regards Ulrik Ørum-Petersen Promoter Festival Director Live Nation Denmark!24

Christian (22/03-2016) - Svar til Heartland Festival Hej Ulrik, Som beskrevet i projektforslaget er det hovedfokus ved eventet mad. Grundet de seneste års voksende interesse for især høj-gastronomi mener vi derfor, at der er belæg for at kunne skabe interesse for et sådan event. Dermed skal maden være i hovedsædet, men dog ligger det essentielle i at kendetegn fra Heartlands som f.eks gode fyske råvarer og smukke omgivelser, kan sætte rammen for begivenheden. I forhold til branding vil vi selvfølgelig benytte os af de gængse sociale medier: Facebook samt Instagram. Flyers er også en mulighed - disse kunne eksempelvis uddeles ved Torvehallerne da man her formegentlig vil kunne interagerer direkte med det segment vi målretter os efter. Salg af billetter kan enten håndteres af en af jeres etablere samarbejdspartnere - eller overlades til billetto.dk, som i tilfælde af en billetpris på mellem 100-150,- selv vil tage et gebyr på 8,- pr. billet. Med venlig hilsen Christian Christian (22/03-2016) - Svar fra Heartland Festival Yes men har i en event titel og et kokke line up? Best Regards Ulrik Ørum-Petersen Promoter Festival Director Live Nation Denmark!25