FHM 4694 Åboulevarden Nord - Etape I og II Århus by, Århus købstad Hasle herred, Århus kommune Stednr.: 15.03.11 KUAS J.nr.: 2003-2122-1296 Bygherrerapport Resumé: Bolværker og åbrinkssikringer fra 1500- årene og frem til 1800-årene samt trækonstruktioner fra broer over Immervad Moesgård Museum
FHM 4694 Åboulevarden Nord - Etape I og II Århus by, Århus købstad Hasle herred, Århus kommune Stednr.: 15.03.11 KUAS J.nr.: 2003-2122-1296 Bygherrerapport Indhold Indledning... 3 Kulturhistorisk redegørelse... 3 Undersøgelsens resultater... 5 Strækningen Mølleparken Grønnegade... 5 Strækningen Grønnegade Immervad... 7 Immervad... 7
Indledning I forbindelse med nedlægning af ny hovedkloak på strækningen mellem Immervad og Mølleparken blev der fra Moesgård Museums side over en meget lang periode (oktober 2005 til foråret 2008) foretaget arkæologisk overvågning og undersøgelse af de gravede grøfter. Udgifterne til undersøgelserne påhviler ifølge Museumsloven 26 stk. 2 og 27 stk. 4 bygherre, som i dette tilfælde er Århus Kommune, Miljøkontoret, Magistratens 2. afdeling, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J. Afdelingen hedder fra 2006 Århus Kommune, Natur og Miljø, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J. Kontaktperson har under hele forløbet været Ingeniør Anne Laustsen. Undersøgelsens opstart går så lang tid tilbage, at proceduren for godkendelse af budget havde en anden karakter end nuværende, og budgettet for Etape I er ikke godkendt i KUAS men udelukkende af bygherre. Budgettet for Etape I, der lyder på 388.388,70 kr. blev 16. september 2005 godkendt af bygherrer ved Anne Laustsen. Budgettet for Etape II, der lød på 355.358,13 kr. blev 30. april 2007 godkendt af KUAS ved Birgit Andersen og på bygherres vegne af Anne Laustsen den 15. maj 2007. Der er udsendt regninger af flere omgange. Etape I:1 afsendes 15. december 2005 og lyder på 197.953,68 kr. Etape I:2 afsendes 5. oktober 2006 og lyder på 190.435,02 kr. Samlet regnskab for Etape I lyder derfor på 388.388,70 kr. Ingen af disse regnskaber er godkendt i KUAS. For Etape II er der ligeledes afsendt flere regnskaber. Etape II:1 godkendes 11. december 2007 i KUAS og lyder på 105.537,40 kr. Sidste afsluttende regnskab er Etape II:2, der afsendes sammen med nærværende bygherrerapport til godkendelse i KUAS. Regnskabet for Etape II.:2 lyder på 27.818,04 kr. Samlet regnskab for Etape II lyder derfor på 133.355,44 kr. Samlet regnskab for Etape I og II lyder på 521.744,14 kr. Der kunne ofte være trangt i de smalle grøfter, når alle interesser skulle varetages. Kulturhistorisk redegørelse Århus Å havde stor betydning for byen Århus anlæggelse, og byens oprindelige navn var da også Aros, hvilket betyder bebyggelsen ved åmundingen. Byen opstod i tidlig vikingetid som en handelsplads på nordsiden af 3
Da området ved Emil Vetts Passage skulle graves, blev det pga. trafikken foretaget om natten. åen. Om byen i dens ældste tid havde en åhavn eller en kysthavn er endnu ikke klarlagt, idet der ikke er fundet rester af nogen havn ældre end 1400tallet. Det skriftlige kildemateriale angående en havn går tilbage til midten af 1500-tallet. Som byen voksede, forøgedes betydningen af åbredden som laste- og ladingsplads, især på strækningen fra Immervad til Mindet. Det var derfor nødvendigt at sikre åens bredder mod udskridninger, hvorfor man langs bredderne nedrammede pæle og anbragte risknipper bag disse. I forbindelse med åens overdækning i 1939 fandt man rester af disse konstruktioner. Nogen datering af disse fund fandt ikke sted, men man antog, at de var fra 1400-tallet, - samme alder som nogle tidligere fundne nedrammede træpæle ved Dynkarken. Disse konstruktioner kan ud over at forbedre anløbsforholdende have haft endnu en funktion, nemlig at indvinde land. Åens nordbred var den egentlige havnekaj, mens sydbredden anvendtes af fiskere, der her trak deres både på land. Da man 1634 opførte Mindebroen, kunne de større skibe ikke længere løbe ind til den såkaldte Gammelhavn. Reparationen og vedligeholdelsen af åens bredder påhvilede kun byen på de jordstykker, som ikke var privatejede. En række påbud fra byens ledelse viser, at denne forpligtigelse ikke altid blev taget alvorligt af lods
ejerne. Der forekommer vidnesbyrd om misligholdelse af åbredderne, hvorved en udskridning fandt sted, og endvidere skete der en ophobning af affald langs åens kanter. Hver reparation af bolværket og opfyldning i åløbet har taget en lille bid af åens bredde. Åboulevardens historie strækker sig tilbage til 1477, hvor Kong Christian d. 1. gav tilladelse til at bebygge den søndre voldstrækning. År 1674 bliver et tidligere stræde langs åen omlagt til en brygge benævnt Aagade. I midten af 1930 erne skete en overdækning af åen for at skabe en bedre trafikforbindelse mellem havnen og den nye godsbanegård i Mølleengen. Den trange Ågade blev omdannet til Åboulevarden, og langs denne opførtes en række moderne beboelsesejendomme. Mellem Immervad og Vester Allé blev boulevarden anlagt gennem gamle haver, Blegepladsen og Århus Mølles arealer. På strækningen mellem Immervad og Clemensbro er der på åens sydside registreret bolværker fra 1440 erne og frem til omkring 1750. Undersøgelser af disse bolværker indikerer, at vedligeholdelsen af disse tilfaldt ejerne af de enkelte matrikler langs åen. På åens nordside er der på samme strækning flere gange foretaget arkæologiske undersøgelser. Disse viser, at åbrinken stedvist er blevet afgravet i 1600-tallet, formentlig i forbindelse med de ombygninger af havnens bolværker, der kendes fra skriftlige kilder, hvorved ældre spor er slettet. Andre steder forekom kulturlag fra 13- og 1400-tallet. På strækningen mellem Immervad og Mølleparken lå åen udenfor den vikingetidige og middelalderlige bymidte, og på et prospekt over Århus fra omkring 1640 vises området som sparsomt bebygget. Kendskabet til, hvordan arealerne langs åen i dette område så ud før 1800, er ret begrænset. Det var derfor af stor interesse at undersøge, om der under anlægsarbejderne ville fremkomme spor efter åbrinkssikringer, bolværker, havneog/eller mølleanlæg eller andet, som kunne belyse områdets topografiske udvikling. Undersøgelsens resultater Resultaterne af museets undersøgelser under kloaknedlæggelsen på strækningen fra Mølleparken til Immervad er opdelt i de 3 følgende afsnit: Strækningen Mølleparken Grønnegade; Strækningen Grønnegade Immervad og selve området omkring Immervad. De mange konstruktioner kan for nuværende kun groft skitseres, da årringsdateringerne endnu ikke er afsluttet. Strækningen Mølleparken Grønnegade På grund af faren for at skade de stående bygninger på strækningen ved nedgravning af en lang, dyb grøft, blev det her besluttet at bore og skyde kloakrøret igennem jorden. Det var derfor kun muligt for museet at foretage arkæologiske undersøgelser 2 steder, nemlig ved kloakrørets start og ved dets afslutning. Nedgravningerne på disse steder viste, at området var omrodet og præget af opfyld. Der er opsamlet enkelte fund i form af keramik, fajance og porcelæn. Dateringsmæssigt ligger disse spredt fra højmiddelalder til moderne tid. 5
Forankringstømmer til et af de yngste bolværker fra 1800-årene. De yngste bolværker er lavet i pommersk fyr og sammenføjede med svære jernnagler.
Strækningen Grønnegade Immervad Flere bolværkstyper fremkom på strækningen. Det mest markante kunne følges på hele strækningen og stammer med stor sandsynlighed fra første halvdel af 1800-tallet og er samhørende med den såkaldte Frederiksbro. Der er dog også fundet rester efter flere bolværksrækker, som afspejler den tidligere nævnte etapevise ændring af åens løb pga. misligeholdelse og landindvending. De ældste bolværksrækker stammer fra midten af 1500årene, og der restere ikke meget tilbage af disse bolværker, kun de lodretstående pæle, og kun de dele af pælene, der altid har stået under vand. Nogle af disse pæle kan være dele af den skibsbro, som bystyret lod opføre i 1547. Der er endvidere fundet flere pæle og andre trækonstruktioner, som stammer fra 16-1800-årene. Disse er først opført efter etableringen af broen ved Immervad. Man bør derfor nok undlade at kalde dem bolværker, men i stedet kalde dem åbrinkssikringer, idet deres primære funktion har været at sikre åbrinken mod udskridning. Når årringsdateringerne foreligger, vil det være muligt at indpasse de forskellige fænomener i byens historie. Immervad Fra den middelalderlige bykerne har flere vejsystemer bredt sig mod nord, vest og syd, men for at komme mod syd, skal åen krydses. Formentligt Der var trang plads, da der skulle graves ved Immervad. Under de mange kabler dukkede rester af brotømmer frem.
har det altid været muligt at krydse åen ved vore dages Immervad, og ved åens overdækning i 1930-erne stødte man på en primitiv brolægning som vadestedet angiveligt bestod af. Tilsyneladende kommer en egentligt bro først meget sent, vist nok i 1500-tallet, men det hele er meget usikkert. Broen har gennem tiden båret flere navne, både Emmervadbro, der nok er det ældste, men også Basballebro og Frederiksbro. I 1634 bygges længere mod øst endnu en bro kaldet Mindebroen ved vore dages Mindebrogade. Åstykket fra Mindebroen og ned mod Mølleparken kaldes herefter Gammelhavn, og der kommer aldrig større skibe ind i denne del af havnen igen. Ved undersøgelserne blev der registreret flere forskellige systemer af trækonstruktioner, der kan have at gøre med en eller flere af de ældste broer. Det er dog først i forbindelse med årringsdateringer, at de enkelte dele med sikkerhed kan udskilles, og disse er endnu ikke udført. Når dateringerne af de forskellige bro- og bolværkspæle foreligger, vil det være muligt at indpasse de forskellige ændringer i en mere generel fortælling om de vestligste dele af Århus åhavns historie. Moesgård Museum oktober 2008 BA Karin Poulsen & museumsinspektør Lars Krants 8