Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Dagtilbud og Undervisning Principper og retningslinjer i forbindelse med overgange i Ringkøbing-Skjern Kommune September 2016 Side 28
1. Indledning Det fremgår af Børne- og familiepolitikken 2015 2018, at der skal udarbejdes standarder for overgange i børn og unges liv. Uddrag fra Børne- og familiepolitikken 2015-2018: Alle børn, der starter i et nyt dagtilbud eller skole eller har brug for hjælp fra Børn og Familie, skal forbinde overgangen eller indsatsen med tryghed, forudsigelighed og anerkendelse. Vigtige informationer om barnet må ikke tabes i forbindelse med overgangen. For at sikre helhed i børn og unges liv og trygge overgange fra ét tilbud til et andet er der udarbejdet principper og retningslinjer for den gode overgang. Principperne og retningslinjerne, som er beskrevet i denne folder, er gældende fra og med skoleåret 2016 2017. Der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse af de aktiviteter og initiativer, som kan eller bør tages for at sikre gode overgange. Tværtimod er det en forudsætning, at de professionelle selv udvikler samarbejdet om overgangene med udgangspunkt i de lokale forudsætninger. 2. Baggrund og vision Børn oplever overgange, når de skifter fra et tilbud til et andet og dermed indgår i nye fællesskaber med andre børn og voksne. Overgangen kan bedst beskrives som en fase. Det vil sige et forløb udstrakt over tid, hvor barnet og dets forældre først forberedes på overgangen og efterfølgende introduceres til et nyt fællesskab i nye rammer. Børnene ser som regel frem til overgangen som en spændende milepæl i deres udvikling. Der er imidlertid en risiko for, at overgangen forbindes med utryghed for både børn og forældre, og for at vigtig viden om barnet går tabt. Derfor er det vigtigt at arbejde systematisk med at sikre den gode overgang. Overgangene involverer ofte mange forskellige samarbejdspart- 2 Side 29
nere, der ikke arbejder tæt sammen i hverdagen. Som følge heraf er der behov for skriftlige retningslinjer og faste rutiner. Arbejdet med overgange har et dobbelt sigte: Gennem forberedelse og introduktion sikres tryghed hos børn og forældre og gennem overdragelse af viden om barnet og dets forudsætninger får de professionelle mulighed for hurtigere at skabe læring og trivsel i de nye rammer. 3. Forskellige typer af overgange De vigtigste overgange er overgangene fra Hjem/sundhedspleje dagpleje/vuggestue Dagpleje/vuggestue børnehave Børnehave børnehaveklasse/sfo Børnehaveklasse 1. klasse 3. klasse 4. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse 10. klasse/ungdomsuddannelse Fra alment tilbud til specialtilbud Fra specialtilbud til alment tilbud Endelig er der for nogle børn nogle overgange skift af dagtilbud eller skole - som ikke knytter sig til bestemte faser i deres liv, men som udløses af begivenheder så som sygdom, flytning, forældres skilsmisse osv. 4. Generelle principper 3 Side 30
For det enkelte barn er hver overgang en særlig oplevelse og skal ses og planlægges med respekt for de omstændigheder, der gør sig gældende på det særlige sted og tidspunkt. Som følge heraf kan der ikke udarbejdes en udtømmende manual for arbejdet med overgange, som giver mening i alle situationer. Ikke desto mindre er der nogle overordnede principper og retningslinjer, som bør gælde dels for overgange generelt dels for særlige typer af overgange. Det drejer sig især om retningslinjer, som skal sikre, at der bliver taget de nødvendige initiativer således, at barnets gamle og nye verden kommer til at hænge sammen, og således at såvel barnets, forældrenes og de professionelles perspektiv bliver inddraget. De følgende principper gælder i sagens natur alene for kommunale og selvejende enheder, det vil sige dagplejehjem, daginstitutioner og skoler. Det er dog håbet, at private dag- og skoletilbud, ungdomsuddannelser m.fl. vil medvirke aktivt til at sikre gode overgange, når man modtager eller afgiver børn fra/til kommunale tilbud. Alle professionelle har pligt til at samarbejde om den gode overgang. Den afgivende enhed informerer og involverer forældrene og forbereder børnene bedst muligt på overgangen. Den modtagende enhed tilrettelægger et introduktionsforløb for nye børn og deres forældre. Det vil sige et forløb, som sigter på at gøre overgangen mere tryg for børnene og deres forældre. Kommunale enheder, hvorimellem der er faste tilbagevendende overgange, har pligt til at udarbejde en samarbejdsaftale om fælles overgangsaktiviteter. Samarbejdsaftalen danner ramme om mål og handlinger i overgangsfasen. Den er offentlig tilgængelig, indeholder en tids- og handleplan og fastlægger, hvem der har ansvaret for at tage initiativ til de aktiviteter, der fremgår af aftalen. Modtagende enheder kan modtage børn fra forskellige enheder ligesom afgivende enheder kan afgive børn til forskellige enheder. Som følge heraf kan en modtagende enhed have samarbejdsaftaler med 4 Side 31
flere afgivende enheder og en afgivende enhed kan flere aftaler med forskellige modtagende enheder. Det er som udgangspunkt den modtagende enhed, der har ansvaret for at tage initiativ til, at der udarbejdes en samarbejdsaftale. Enheder, der indgår i et fast samarbejde, forudsættes løbende at evaluere effekten af samarbejdet og overgangsaktiviteterne. Som udgangspunkt skal alle børn eventuelt sammen med deres forældre have mulighed for at besøge den modtagende kommunale enhed mindst en gang inden start. Den afgivende enhed indhenter forældrenes accept til at overdrage alle relevante oplysninger om barnet til den modtagende enhed. Når overgangen involverer enheder uden for Ringkøbing-Skjern Kommune, har lederne af de kommunale enheder uanset om der er tale om modtagende eller afgivende enheder - et særligt ansvar for at tage initiativ til et samarbejde. Gældende lovgivning skal naturligvis altid følges herunder regler vedrørende overdragelse af informationer om barnet. 5. Særlige retningslinjer vedrørende bestemte typer af overgange 5 Side 32
Dette afsnit indeholder særlige retningslinjer for de bestemte typer af overgange. Fra hjem/sundhedspleje til dagpleje/vuggestue Inden start i dagpleje/vuggestue tilbydes familien en opstartssamtale, hvor man blandt andet kan aftale et indkøringsforløb. Her er der også opmærksomhed på overlevering af vigtige oplysninger om barnet. Efter aftale kan barnet komme på et eller flere korte besøg sammen med en forældre inden starten. I vuggestuer får familien/barnet en fast kontaktpædagog. Efter ønske kan forældrene få en afsluttende samtale, inden barnet skal i børnehave. Fra dagpleje/vuggestue til børnehave Inden start i børnehaven tilbydes familien en opstartssamtale. Børnene skal have mulighed for at besøge børnehaven sammen med deres dagpleje- eller vuggestuegruppe inden start. Børn, som ikke har mulighed for at besøge børnehaven sammen med en dagpleje- eller vuggestuegruppe, skal have mulighed for at besøge børnehaven sammen med en forældre. Medarbejderne i børnehaven forudsættes at orientere sig i data (sprogvurderinger, børneprofiler mv.), som indsamles i dagplejen/vuggestuen og stilles til rådighed for børnehaven. Fra børnehave til børnehaveklasse/sfo I det år hvor barnet fylder 5 år afholdes i god tid en samtale med forældrene i børnehaven. Her søges opnået en fælles forståelse af barnets kompetencer og udviklingsniveau. Det er også her spørgsmålet om eventuel skoleudsættelse tages op. Hvis forældrene ønsker, at barnet skal starte i skole i det følgende år, vil barnet indgå i en før-skolegruppe eller i et førskoleforløb, hvor barnet forberedes på skolestart gennem forskellige pædagogiske aktiviteter. Der arrangeres besøg mellem før-skolegruppen og den eller de skolerne, som børnene senere skal starte i. 6 Side 33
Børn, som ikke har mulighed for at besøge deres kommende skole og SFO sammen med børnehaven, skal have mulighed for at besøge skolen sammen med en forældre. Medarbejdere fra børnehaven deltager i overleveringssamtaler med medarbejdere fra skolen og SFOén. Børnehaven gør Fforældrene opmærksom på, at de tilbydes efter ønske kan deltage i en individuel overleveringssamtale med repræsentanter fra børnehaven, og skolen og SFOén inden skolestart. Samtalen afholdes, når klasserne er dannet. I den lokale samarbejdsaftale beskrives det, hvorledes der mellem dagtilbud og skole kan afstemmes forventninger til børnenes udvikling og kompetencer inden skolestart. Børnehaveklasselederne forudsættes at orientere sig i data (sprogvurderinger, børneprofiler mv.), som indsamles i børnehaverne og stilles til rådighed for skolerne. Skolen inviterer forældre til kommende børnehaveklassebørn til informationsmøde på skolen. Forældrene til hvert enkelt barn inviteres efter skolestart til en samtale med børnehaveklasselederen/en repræsentant fra SFO. Denne samtale kan foregå som efterårets skole-hjemsamtale. Skole og dagtilbud afholder et årligt evalueringsmøde om samarbejdet om overgange ifølge bestemmelserne i den lokale samarbejdsaftale. Personalet fra skolen giver om muligt en tilbagemelding til medarbejderne i børnehaverne om effekten af deres før-skolearbejde. Fra børnehaveklasse til indskoling Børnehaveklasselederne overdrager viden om børnenes lærings- og trivselsforudsætninger til lærerne i indskolingen med afsæt i foreliggende data. Fra Indskoling til mellemtrin Lærerne i indskolingen overdrager viden om børnenes lærings- og trivselsforudsætninger til lærerne på mellemtrinnet med afsæt i foreliggende data. 7 Side 34
Fra mellemtrin til udskoling, når der dannes nye klasser, og elever får en ny skole Eleverne på 6. årgang og deres forældre informeres om proceduren for klassedannelsen i foråret i skoleåret forud for overgangen. Eleverne på 6. årgang besøger deres nye skole forud for overgangen. Overbygningsskolen afholder informationsmøde for elever og forældre. Elevernes medbestemmelse er vigtig for at understøtte Børne- og Familiepolitikkens og folkeskolereformens mål om styrkelse af trivsel i skolen. Eleverne skal derfor have har mulighed for at fremsætte ønske om, hvilke kammerater man de gerne vil i klasse med. Skolen danner klasser ud fra pædagogiske overvejelser og tilstræber at efterkomme mindst et af elevens ønsker. Skolelederen træffer endelig beslutning om klassedannelsen ud fra skolens pædagogiske principper. Lærerne på den afgivende skole/årgang samarbejder med lærerne på overbygningsskolen med henblik på at tilvejebringe et godt grundlag for klassedannelsen. Lærerne på den afgivende skole indhenter forældrenes tilladelse til at videregive foreliggende data om den enkelte elevs læring og trivsel mv. Overbygningsskolen afholder et introduktionsforløb for de nye 7. klasser. Afgivende og modtagende skole kan i forbindelse med overgangen til 7. klasse vælge at benytte ungdomsskolens tilbud om et særligt arrangement med fokus på samarbejde og fællesskab (Adventure Dag) 8 Side 35
Ungdomsskolen er forpligtet på at lave introduktion for elever og forældre til ungdomsskolens fritidsundervisning, valgfag mv. som er en skoleform, der har alle unge fra 7. klasse til 18 år i målgruppen. Fra 9. klasse til 10. klasse/ungdomsuddannelse Alle skoler med overbygning samarbejder med UU om brobygningsforløb og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne. Alle skoler samarbejder med UU i det obligatoriske emne Uddannelse og Job. Lærere og UU-vejledere samarbejder om uddannelsesparathedsvurdering af alle elever i 8. og 9.klasse. Lærere og UU-vejledere samarbejde om erhvervspraktik for alle elever i 9.klasse. UU-vejledere, forældre og elever udfærdiger i fællesskab en uddannelsesplan for den enkelte ikke-uddannelsesparate elev. Som supplement til den almene brobygning til ungdomsuddannelser, kan overbygningsskoler benytte sig af ungdomsskolens særlige valgfagstilbud på ungdomsuddannelser for elever i 7.-9.kl. Der skal i udslusning og udskoling fra specialcentre og skoler lægges særlig vægt på uddannelsesvejledning, da eleverne i disse tilbud ofte ikke umiddelbart er fundet uddannelsesparate. Fra almen- til specialtilbud og vice versa Inden forældrene beslutter sig for at sige ja til et specialtilbud, skal de have mulighed for at deltage i et møde med repræsentanter for ledelsen af specialtilbuddet. Inden et barn starter i et specialdagtilbud, i et specialcenter eller i en specialskole skal barnet have haft mulighed for at besøge tilbuddet sammen med sine forældre. Specialtilbuddet tilrettelægger et særligt introduktionsforløb for barnet. Når et barn overgår fra et specialtilbud til alment tilbud aftales ligeledes et særligt introduktionsforløb med deltagelse af medarbejdere fra såvel specialtilbuddet og almentilbuddet. 9 Side 36
Afgivende tilbud tager, efter at beslutning i visitationsudvalget er truffet, kontakt til modtagende tilbud med henblik på at foranstalte et professionelt overleveringsmøde, hvor alle relevante fagpersoner omkring barnet deltager. Fra ung til voksen (for unge med sociale problemer, handicap eller funktionsnedsættelse) I god tid inden den unge fylder 18 år yder Børn og Familie rådgivning og informerer den unge og hans/hendes forældre om mulighederne for støtte fra kommunens øvrige afdelinger herunder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beskæftigelse, Sundhed og Omsorg og Handicap og Psykiatri. Børn og Familie har ansvaret for at udfærdige dagsorden til et overleveringsmøde med relevante samarbejdspartnere herunder kommunens øvrige afdelinger. De aftaler, der indgås på mødet, føres til referat. Børn og Familie tager initiativ til et netværksmøde med deltagelse af den unge og den unges forældre samt relevante samarbejdspartnere. På mødet udarbejdes en tidsplan for afklaringen af spørgsmål vedrørende forsørgelse, uddannelse, bolig, økonomi, eventuelt værgemål mv. i samarbejde med de relevante afdelinger. Ungdommens Uddannelsesvejledning udfærdiger dagsorden til overleveringsmøde for unge, som ikke har en sagsbehandler hos Børn og Familie, men som potentielt får støttebehov som voksen. Forud for dette møde informeres fra Ungdommens Uddannelsesvejledning om støtte fra kommunens afdelinger. Ydermere indhentes samtykkeerklæringer. Til overleveringsmødet deltager Beskæftigelse og Handikap og psykiatri. De aftaler, der indgås på mødet, føres til referat. 10 Side 37
Overgange for flygtninge og indvandrere Børn af flygtninge og indvandrere er i en særlig udsat situation, fordi de og deres forældre ikke er dansk-talende og ofte har en anden kulturel baggrund. Derfor er der ekstra grund til at være opmærksom på at sikre gode overgange, uanset om der er tale om overgange til/fra dagtilbud eller modtageklasse. Dette indebærer blandt andet, at personalet i Dagtilbud og Undervisning i samarbejde med Integrationsafdelingen skal sikre sig, at forældrene har modtaget den nødvendige information om dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune og om overgange i tilknytning hertil. Det pædagogiske personale skal sikre sig en særlig opmærksomhed i forhold til såvel det faglige, det sociale og kulturelle. Øvrige overgange Børn og unge kan opleve mange andre overgange end de, som er nævnt her. Det er således tilfældet, hvis et barn skifter dagtilbud eller skole i forbindelse med, at familien flytter bopæl. Der kan også forekomme overgange internt i dagtilbuddet eller skolen, hvor barnet får nye pædagoger/lærere og/eller kammerater. Det sker f.eks. i børnehaven ved overflytning til en ny stue for før-skolebørn og ved overgangen fra en årgang til den næste i skolen. Også i disse tilfælde er det vigtigt at være opmærksom på børnenes trivsel og læring og at overlevere foreliggende data om børnene. Den afgivende enhed kontakter i samarbejde med forældrene den modtagende enhed og aftaler nærmere, hvad der kan gøres for at sikre en god overgang. 11 Side 38
Den modtagende enhed tager om muligt kontakt til den afgivende, hvis man ikke har modtaget en henvendelse herfra. 12 Side 39
13 Side 40
Årsrapport for Ringkøbing-Skjern Kommune Skoleåret 2015-2016 UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern September 2016 Endelig udgave Side 42
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 1.0 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 4 2.0 RAMMER OG YDELSER... 4 2.1 KAPACITET OG KRITERIER FOR OPTAGELSE... 4 2.2 KVALITETSKRAV OG INDSATSOMRÅDER... 5 3.0 FAKTA OM 10 EREN... 6 3.1 LEDELSEN... 6 3.2 UNDERVISERNE... 6 3.3 STRUKTUR 15/16... 7 3.4 LINJER... 7 3.5 PERIODEFAG (VALGFAG)... 8 3.6 ELEVTALLET... 8 3.6 AFLYSTE TIMER... 8 3.8 FRAVÆR... 8 3.9 ELEVER MED SPECIELLE BEHOV... 9 4.0 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER... 9 5.0 RESULTATER... 10 5.1 AFGANGSPRØVER... 10 5.2 OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSER... 10 5.3 BROBYGNING... 11 6.0 EVALUERING OG SAMARBEJDE... 12 6.1 10 ERENS LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE... 12 6.2 SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM... 12 6.3 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND M.V.... 12 6.4 UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG... 12 7.0 ERFARINGER OG UDFORDRINGER... 13 2 Side 43
Introduktion 10 eren Ringkøbing Skjern er Ringkøbing-Skjern kommunes 10. klasses tilbud. Skoleåret 2015-16 var det første år hvor UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern stod for udbuddet og driften af det kommunale 10. klasse tilbud. 10 eren er fysisk placeret i egen afdeling på Vasevej 20 i Ringkøbing og Ånumvej 14 i Skjern, hvor de i øvrigt er i samme hus som Handelsskolen og Handelsgymnasiet m.fl. Det betyder, at eleverne i 10 eren indgår i et naturligt ungdomsmiljø, hvor de både får kendskab til de mange ungdomsuddannelser, og de interagerer med jævnaldrende fra andre studieretninger. Tilbuddet om 10.klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 10. klasse kunne samle de unge op, der falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse, efterskole eller andet. Målet med 10 eren er med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer, at skabe faglig og personlig udvikling, så valget af ungdomsuddannelse tages på et kvalificeret og realistisk grundlag og chancerne for gennemførelse dermed øges. 3 Side 44
1.0 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Den evaluerings- og dokumentations praksis vi i øjeblikket har i 10 eren, giver os et forholdsvis sikkert grundlag for arbejdet i det enkelte lærerteam og på den enkelte afdeling. Der er udviklet en praksis med videndeling på tværs af afdelingerne. Vurderingen af det faglige niveau i denne rapport, sker bl.a. på grundlag af resultatet af afgangsprøverne og overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne. Den sammenfattende vurdering af det faglige niveau i 10 eren er, at afgangsprøverne viser, at 10 eren er i stand til at løfte de svageste uden at det går ud over resten af eleverne. Alt i alt et fornuftigt helhedsindtryk, der også afspejler sig i karaktergennemsnittet samt i overgangen til ungdomsuddannelserne. 2.0 Rammer og ydelser UCRS har forpligtet sig ved en overenskomst, at varetage 10. klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune i en treårig aftale for skoleåret 15/16, 16/17 og 17/18. Under henvisning til folkeskolelovens 22, stk. 1, nr. 7 og bekendtgørelse nr. 906 af 9. juli 2010 om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning, folkeskolelovens 19 j om erhvervsrettet 10. klasseforløb (eud10) Kommunalbestyrelsen har ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Kommunalbestyrelsen skal herunder sikre, at elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den fornødne støtte. 2.1 Kapacitet og kriterier for optagelse UCRS skal modtage de elever, der ønsker at starte i 10. klasse. UCRS skal ligeledes optage elever, der ønsker at starte i løbet af året. Det frie skolevalg gælder ikke for elever fra andre kommuner, men UCRS kan optage elever fra andre kommuner end Ringkøbing-Skjern, hvis andre kommuner ønsker at benytte 10. klasse tilbuddet på UCRS. Ringkøbing-Skjern Kommune indgår aftale med de kommuner, der ønsker at benytte tilbuddet og afregner med disse kommuner. Det er dog UCRS, der konkret afgør, om der er kapacitet til at modtage de elever fra andre kommuner, der ønsker at benytte tilbuddet. Den unges forældre skal meddele samtykke for optagelse i 10. klasse på UCRS. UCRS er bekendt med, at Ringkøbing-Skjern Kommune er forpligtet til at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed for eleverne, jf. folkeskolelovens 20, stk. 1. Kommunen kan evt. henvise eleverne til et 10. klasse tilbud i en anden kommunes folkeskole. Det er fortsat Ringkøbing-Skjern Kommune, der visiterer til specialundervisning. 4 Side 45
Hvor der er særlige grunde, der taler for, at det er til elevens bedste kan UCRS tilbyde en elev at deltage i et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, jf. folkeskolelovens 19 e, stk. 2. 2.2 Kvalitetskrav og indsatsområder Undervisningen skal tilrettelægges så den unge får mulighed for at styrke sine faglige, sociale og personlige kvalifikationer. Undervisningen skal tilrettelægges så den unge i 10. klasse kan vælge retning og niveau på baggrund af den unges uddannelsesønsker og på baggrund af den unges uddannelsesplan. Den unge skal således have mulighed for i 10. klasse at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse. Der forudsættes høj grad af anvendelse af IT også i normalundervisningen. Med henblik på at sikre et højt kvalitetsniveau i undervisningen skal der være fokus på evaluering af undervisningen og udvikling af evalueringen af undervisningen. Med henblik på at fastholde de unge i uddannelsestilbuddet og med henblik på at styrke de unges muligheder for at fortsætte i en ungdomsuddannelse skal der være særlig fokus på læseundervisningen for læsesvage og ordblinde elever. Der anvendes IT-rygsæk og CD-ord m.v. Alle elever bliver læsetestet ved skoleårets start af VUC. For elever med læsevanskeligheder udarbejdes en handleplan og tildeles evt. hjælpeforanstaltninger, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. UCRS har en AKT indsats (adfærd, kontakt og trivsel) med det formål at yde en hurtig indsats overfor socialt belastede og udsatte unge. Adfærd, kontakt og trivsel (AKT) vil indgå som en naturlig del af 10. klasseforløbet, så det sikres, at alle elever kan rummes i tilbuddet. Elevens forældre vil være inddraget under hele forløbet i samarbejde med UU. Elever, der har behov for en mentor får en mentor efter aftale med UU. UU forestår vejledningen af elever i kommunens 10. klassetilbud. Tilrettelæggelsen af vejledningen sker i samarbejde med UU. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) betjener 10 klasse på UCRS med rådgivning og vejledning om den enkelte elev efter samtykke fra elev og forældre/myndighedsindehaver. UCRS samarbejder med bl.a. STX, HF, Social- og Sundhedsskolen og Landbrugsskolen for at sikre, at alle eleverne i 10. klasse får indgående kendskab til alle uddannelsesmuligheder. 5 Side 46
3.0 Fakta om 10 eren 3.1 Ledelsen 10 eren har en leder på halv tid samt to afdelingskoordinatorer. Lederen refererer til Direktøren for UCRS. 3.2 Underviserne 10 eren Ringkøbing Skjern er opdelt i to team. Derudover er der undervisere fra ungdomsuddannelserne i nogle af valgfagene. 6 Side 47
3.3 Struktur 15/16 3.4 Linjer I 10 eren kunne eleverne vælge mellem to linjer. Gymnasielinjen eller Erhvervslinjen. Uanset hvilken linje eleverne valgte, så kunne de efter 10. klasse enten tage en gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Gymnasielinjen For elever der har planer om en gymnasial ungdomsuddannelse, HHX, HTX, STX, HF eller EUX, men har brug for et fagligt løft og et ekstra år inden starten på gymnasiet. Gym10 Ud over de tre obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk, så vil den valgfri del gøre eleven klar til fx en gymnasial ungdomsuddannelse. Der vil indgå brobygning både på et erhvervsgymnasium og på et alment gymnasium. Erhvervslinjen For elever der har planer om en erhvervsuddannelse, men ikke er helt klar over hvilken uddannelse de vil have og ikke er helt klar til at begynde endnu. Eud10 For elever der har brug for et skoleår mere for at blive uddannelsesparat til en Eud. Flex10 For elever der gerne vil kombinere 10.klasse med mindst én dag om ugen i praktik. Turbo10 For elever der vil hurtigt i gang med en erhvervsuddannelse og evt. blive klar til at begynde på Eud fra januar, hvis der starter nye grundforløb. Ud over de tre obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk, så vil den valgfri del gøre eleverne klar til fx en erhvervsuddannelse. Der vil indgå op til 6 ugers brobygning. En stor del af undervisningen foregår ude i værkstederne eller i praktik i en virksomhed. 7 Side 48
3.5 Periodefag (valgfag) I skoleåret 15/16 har 10 eren tilkøbt undervisning i Fysik/kemi på Ringkøbing Gymnasium, undervisning i Mad samt Metal og motor på Skjern tekniske Skole og undervisning i Tekno på HTX i Skjern. Om onsdagen er elever fra Ringkøbing, der har ønsket valgfag i Skjern, blevet hentet i Ringkøbing til middag og kørt til Skjern til undervisning om eftermiddagen. Undervisning i Fysik/kemi har i Skjern foregået i lokalerne på HTX. 3.6 Elevtallet 10 eren tilbyder 10.klasse både i Ringkøbing og i Skjern 10 erens elevtal: Skoleåret 15-16 (5.sept. 2015) Gymnasielinjen Erhvervslinjen Skoleåret 2016-2017 (5.sept.2016) 10 eren Ringkøbing 54 elever 36 elever 18 elever 34 elever 10 eren Skjern 50 elever 26 elever 24 elever 52 elever 10 eren i alt 104 elever 62 elever 42 elever 86 elever Heraf elever fra andre kommuner. 2 elever 60 % 40 % 6 elever 3.6 Aflyste timer Ved lærernes fravær ved sygdom, kursus, eksamen mv tager de andre lærere over, så ingen elever får fri. Enkelte gange har der været aflyst valgfag, hvor ekstern underviser har været fraværende. 3.8 Fravær Eleverne bliver registreret elektronisk hver dag på fingertouch skærm ved ankomst og de stempler ud igen når de forlader skolen. I vores bestræbelser på at gøre vores elever klar til næste uddannelse arbejder vi en del med at mindske elevernes fravær. Der er løbende opfølgning på fraværsregistreringen i forbindelse med skole/hjem-samarbejdet og kommer elevens fravær over 10% indkaldes forældrene og eleven til afklaringsmøde. 8 Side 49
3.9 Elever med specielle behov 10'eren: oversigt over antallet af elever fra specialefterskoler, specialcentre og specialklasser/ PPR-elever elever med fremmedsprog / indvandrere eller efterkommere heraf Skoleåret 15_16 Elever Elever i alt Ringkøbing Skjern I alt 108 Specialcentre/-skoler/ PPR-elever 7 19 26 24% Indvandrere / fremmedsprogede 5 6 11 10% Bekymringsskrivelse til Front Team 10 Diagnose ADD mv 7 Ordblind 7 Specialtilbud pga sygdom 4 Udgift 15_16 i 2016 takst Grundtilskud Grundtilskud-bygning (Ringkøbing) Grundtilskud-bygning (Skjern) Antal Kr. pr. elev 632.100 kr. 247.000 kr. 247.000 kr. Kommunalt elevbidrag 104 35.440 3.685.760 kr. faktisk elevtal 108 I alt kommunal udgift (2016 tal) 4.811.860 kr. Uddrag fra kontrakt: 2 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Kommunalbestyrelsen skal herunder sikre, at elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den 3 Det er fortsat Ringkøbing-Skjern Kommune, der visiterer til specialundervisning. 4.4 Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) betjener 10 klasse på UCRS med rådgivning og vejledning om den enkelte elev efter samtykke fra elev og forældre/myndighedsindehaver. 7 Kommunens afgørelser vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk støtte kan påklages til Klagenævnet for Specialundervisning, jf folkeskolelovens 51, Klagen sendes til Ringkøbing-Skjern Kommune. Problematik: Der er kommet en markant større tilgang af elever, der i 9.klasse har modtaget specialundervisning på specialefterskole eller i specialcenter end de tidligere år uden at der er fulgt ekstra midler med til denne opgave. Der er ikke i kontrakten taget højde for undervisning af fremmedsprogede elever fra bl.a. modtageklasser. Elever der er visiteret til specialundervisning af RKSK samt fremmedsprogede elever fra bl.a. modtageklasser, har ikke udløst ekstra økonomi til 10'eren i 15_16. 4.0 De pædagogiske processer 10. klasse skal bidrage til vores målsætningen om, at alle unge skal blive så dygtige som de kan; både fagligt, personligt og socialt. Overordnet skal de unge hjælpes med at tilegne sig de kompetencer, som skal til for at kunne blive og være en aktiv medborger i et åbent og demokratisk samfund. Konkret skal 10 eren øge de unges kompetencer, så de kan deltage i og drage nytte af en ungdomsuddannelse. 9 Side 50
5.0 Resultater Det er lykkedes at hæve det faglige niveau for en stor part af eleverne samtidig med, at de har fået lyst til at tage en uddannelse. 5.1 Afgangsprøver Det generelle indtryk er at elevernes afgangskarakterer i 10 eren er tilfredsstillende i relation til landsgennemsnittet der dækker over alle 10.klasser på Folke-, Fri- og Efterskoler. Karaktergennemsnittet i 9. klasse er udregnet på de 68 elever der kom fra en skole med et karakterblad. Elever fra specialskoler havde ikke karakterer med fra 9.klasse. Set i det lys, er det lykkedes for eleverne i 10 eren at løfte det faglige niveau betydeligt. Karaktergennemsnit 9.kl.14/15 10.kl.15/16 Landsgen. 14/15 alle 10.kl. Dansk - mundtlig 5,2 8,0 7,3 Dansk - skriftlig 4,5 6,3 5,9 Matematik - mundtlig 5,3 6,3 6,5 Matematik - skriftlig 4,9 4,1 6,4 Engelsk - mundtlig 5,3 6,0 7,2 Engelsk - skriftlig 5,3 5,9 6,6 Tysk tilbudsfag - mundtlig 4,4 5,0 6,2 Tysk tilbudsfag - skriftlig 4,5 5,0 6,4 Fysik/kemi tilbudsfag 4,3 6,0 7,0 OSO Obligatorisk selvvalgt opgave - 8,7 7,7 Antal elever med karakterblad 68* 108 *En del elever kom fra skoler uden karakterer. 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Uddannelsesvalget marts 2016 Antal % 15/16 Omsorg, sundhed og pædagogik 5 5% Kontor, handel og forretningsservice 4 4% Fødevarer, jordbrug og oplevelser 5 5% Teknologi, byggeri og transport 19 18% Erhvervsuddannelse 31% HF 24 22% HHX 26 24% HTX 5 5% STX 9 8% Gymnasial ungdomsuddannelse 59% Andet 11 10% 10% I alt 108 100% 100% 10 Side 51
5.3 Brobygning I 10 eren havde Gym10 og Eud10 obligatorisk brobygning i to uger: Læs om indholdet på www.brobygning.net Teknologi, byggeri og transport - Mekaniker (EUD og EUX) - Skjern - Metal (EUD og EUX) - Skjern - Strøm, vindkraft og it (EUD og EUX) - Skjern Fødevarer, jordbrug og oplevelser - Mad og oplevelser (EUD og EUX) - Skjern Kontor, handel og forretningsservice - Butik og E-handel samt EUX, Ringkøbing Kontor, handel og forretningsservice - Butik og E-handel samt EUX Business - Skjern Omsorg, sundhed og pædagogik Skjern tekniske Skole Skjern tekniske Skole Gymnasiet HHX og Ringkøbing Handelsskole Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium Social- og Sundhedsskolen, Herning 5 dages forløb 2 og 3 dages forløb Mandag - Fredag Mandag - Fredag Mandag - Fredag Mandag - Fredag Mandag - Fredag STX - Ringkøbing Ringkøbing Gymnasium Mandag - Tirsdag Onsdag - Fredag STX - Det kristne Gymnasium Det kristne Gymnasium Mandag - Tirsdag Onsdag - Fredag STX - VGT Vestjysk Gymnasium Mandag - Tirsdag Onsdag - Fredag HF - VGT Vestjysk Gymnasium Mandag - Tirsdag Onsdag - Fredag HHX - Ringkøbing Gymnasiet HHX og Ringkøbing Handelsskole Mandag - Tirsdag Onsdag - Fredag HHX - Skjern Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium Mandag - Tirsdag Onsdag - Fredag HTX - Skjern UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern Mandag - Tirsdag Onsdag - Fredag EUD10 eleverne havde derudover 4 ugers brobygning som et sammenhængende forløb. Uge 3-6 2016 Læs om indholdet på www.brobygning.net Teknologi, byggeri og transport Særligt med fokus på: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Særligt med fokus på: Kontor, handel og forretningsservice Bl.a.: Butik og E-handel samt EUX Business Omsorg, sundhed og pædagogik Skjern tekniske Skole Mekaniker (EUD og EUX) - Skjern Metal (EUD og EUX) - Skjern Strøm, vindkraft og it (EUD og EUX) - Skjern Skjern tekniske Skole Mad og oplevelser (EUD og EUX) - Skjern 2 uger på Ringkøbing Handelsskole og 2 uger på Vestjydsk Handelsskole Social- og Sundhedsskolen, (Ringkøbing afd.) på Ringkøbing Handelsskole 11 Side 52
6.0 Evaluering og samarbejde 6.1 10 erens løbende evaluering af elevernes udbytte Som evalueringsredskab på 10 eren arbejder vi både med skriftlig og mundtlig respons. Uddannelsesplanen er et vigtigt redskab. Før skoleårets start er forældre og elev indkaldt til en kort introsamtale, hvor målene for skoleåret i fællesskab fastsættes. Målene evalueres løbende i løbet af året og i samme forbindelse sættes der nye mål for de enkelte elever. Dette gælder både faglige, sociale og personlige mål. De faglige områder evalueres ofte med både karakter og udtalelse, enten mundtligt eller skriftligt. Der afholdes lærer/elevsamtaler min. 2 gange om året, hvor hver enkelt elev evalueres i samarbejde med en kontaktlærer. Der udarbejdes løbende elev-/uddannelses-/handleplaner der drøftes ved skolehjemsamtalerne min. 2 gange årligt. Efter behov afholdes der teammøder vedrørende de enkelte klasser/hold. 6.2 Samarbejdet mellem skole og hjem I skoleåret 2015/2016 startede samarbejdet i august måned med introsamtaler, hvor de faglige, sociale og personlige udfordringer blev klarlagt og i samarbejde med forældrene blev der sat mål for den enkelte elev. 2. samtale blev afholdt i oktober/november måned. Samtalepunkter var evaluering, ny målsætning og den enkelte elevs trivsel. Forældreaftenen i januar med fokus på OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) og studietur. Eleverne skulle i forbindelse med OSO lave en messestand, hvor de klarlægger og fortæller om deres fremtidsplaner mht. uddannelse og arbejde. I første kvartal blev der afholdt 3. samtale. Evaluering, målsætning og trivsel var selvfølgelig med på dagsordenen, men valg af ungdomsuddannelse var et meget vigtigt emne. Ud over de faste samtaler har ca. halvdelen af eleverne været kaldt ind til behovssamtaler af mange forskellige årsager. Fagligt, socialt, personligt og uddannelsesmæssigt. I det nuværende skoleår er introsamtalen blevet placeret i juni måned, da vi allerede her, har behov for at lære eleverne at kende inden de starter i 10 eren. Trivselssamtalen er i september. Den faglige samtale er i november. Uddannelsessamtale i januar/februar. Behovssamtale i april. Forældremøde i januar vedr. OSO. 6.3 Den specialpædagogiske bistand m.v. 10 eren har ikke specifikke specialklasser/hold, men lærerne har timer og løbende samtaler med elever med specielle behov. Alle eleverne i 10 eren gennemgår en test i dansk og matematik i samarbejde med VUC. Der lægges en speciel plan for de elever der har særlige behov. 6.4 Undervisningen i dansk som andetsprog Der er elever i 10 eren som i 9.klasse har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. Set ud fra elevernes enkelte forudsætninger (sociale, faglige, kulturelle), klarer de fleste sig godt, men de har krævet megen opmærksomhed og hjælp ud over det normale og det har taget meget af lærernes tid i den ordinære undervisning og denne tid er gået fra de andre elever. Dette er ikke holdbart i længden. Vores mål er, at integrere eleverne så de har de samme uddannelsesmuligheder og forudsætninger i det hele taget som deres danske kammerater, når de forlader vores skole. Dette forsøger vi at opnå ved at vægte kulturformidling og sprogundervisningen lige højt. Vi stiller konkrete og opnåelige 12 Side 53
krav samt stiller klare mål til den enkelte elev og forældrene. Vi arbejder på at undgå misforståelser ved at formidle, og på den måde skabe et optimalt skole-hjemsamarbejde, som efter vores mening er nøglen til en succesfuld skolegang og integration. Samtidigt er vi bevidste om elevernes kulturelle baggrunde og tager hensyn hertil. 7.0 Erfaringer og udfordringer Vi har i det første år gjort os nogle erfaringer. Der kommer flere elever fra specialtilbud, som fx specialskoler, specialcentre, specialefterskoler og modtageklasser, end der har søgt 10.klasse tidligere år. Det er elever, som søger en vis form for normalisering uden for det hidtil kendte system og det er elever fra modtageklasser / sprogcentre som mangler de fornødne færdigheder til at komme ind på og klare en ungdomsuddannelse. Begge parter kæmper virkelig med tingene og vi forsøger at yde al den støtte vi kan, men det ville give mere kvalitet, hvis vi også havde midlerne til at hjælpe dem. Her tænker vi på den forskel der er i normering af en specialelev og en elev i 10. klasse. Denne udfordring er vi nødt til at se på. Det burde være sådan, at når en elev af kommunen blev visiteret til specialundervisning i 9.klasse, så skal der også følge ekstra ressourcer med, hvis eleven skal gå i 10.klasse, fordi vedkommende ikke er klar til en ungdomsuddannelse. Ligeledes bør der følge ekstra ressourcer med til de elever der har gået i modtageklasse i 9. klasse og vælger 10. klasse fordi vedkommende ikke er klar til en ungdomsuddannelse. UCRS foreslår følgende tillæg til den indgåede aftale, gældende for 16/17 samt 17/18: Elever der har været visiteret til specialundervisning i 9.klasse og som af forvaltningen godkendes til at gå i 10.klasse med specialundervisningsstøtte udløser en tillægstakst svarende til tillægget til specialundervisning på efterskoler (se takstkatalog FL 2016) Elever der har gået i modtageklasse i 9.klasse eller som af anden grund af forvaltningen vurderes og godkendes til at gå i 10.klasse med særlig støtte udløser en tillægstakst svarende til tillægget til efterskoler for undervisning af indvandrere og efterkommere heraf (se takstkatalog FL 2016) Det er forvaltningen der pr. 5.sept. og 15.dec. jf. datoerne i kontrakten godkender antallet af elever der udløser tillæg i de to kategorier. Med gult er markeret taksterne fra den nuværende kontrakt og med orange forslaget til tillægstakst: Takstkatalog FL 2016 Finanslovskonto 20.22.11. Efterskoler Driftstakst 1 Driftstakst 2 Bygningtilskud Specialuv. Inklusion Tillægstakst pr. årselev pr. årselev pr. årselev pr.årselev pr.årselev pr. årselev Takster 57.435 49.592 4.326 24.178 27.415 Tillægstakster for elever på meritgivende brobygningsforløb 37.631 Tillægstakster for indvandrere og efterkommere heraf 27.802 Tillægstakst for danskundervisning for tosprogede 14.079 Finanslovskonto 20.22.12. Grundtilskud til efterskoler pr. skole Grundtilskud 632.100 Grundtilskud-bygning 247.000 Finanslovskonto 20.22.22. Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler og efterskoler Bopælskommunen betaler bidrag til staten for elever i frie grundskoler og elever under 18 år på efterskoler. Kr. pr. elev Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler Undervisning ved frie grundskoler 33.240 SFO ved frie grundskoler 11.143 Kommunale bidrag vedrørende efterskoler Undervisning ved efterskoler 35.440 Ansøgning om tillægstakst vil blive fremsendt til det politiske udvalg med beregning. 13 Side 54
Side 56
Bilag 1: Økonomi til 10'eren med tillægstakst Skoleåret 16_17 jf. nuværende økonomiaftale Kommunal udgift til 10'eren jf. kontrakt med elevtal pr. 5.sept. 2016 Budget RKSK 2016 Takstblad FL 2016 Antal Kr. pr. elev pr. 05.09.2016 Grundtilskud kr. 632.100,00 kr. 632.100,00 Grundtilskud-bygning (Ringkøbing) kr. 247.000,00 kr. 247.000,00 Grundtilskud-bygning (Skjern) kr. 247.000,00 kr. 247.000,00 Kommunalt elevbidrag 86 35.440 kr. 3.047.840 kr. 3.980.900 I alt kommunal udgift (2016 tal) kr. 4.173.940 kr. 5.107.000,00 Heraf elever fra anden kommune 6 35.440 kr. 212.640 Elever pr. 5.sept. fra: Ringkøbing Skjern I alt Specialcentre/-skoler/ PPR-elever 2 6 8 Indvandrere / fremmedsprogede 0 4 4 FORSLAG til fremadrettet tillæg til model: (markeret med orange) opgøres pr. 5.sept. og 15. dec. med godkendelse af de enkelte elever fra forvaltningen. Uddrag af Takstkatalog FL 2016 Finanslovskonto 20.22.11. Efterskoler Anden betalingskom. Tillæg Driftstakst 1 Driftstakst 2 Bygningtilskud Specialuv. Inklusion Tillægstakst pr. årselev pr. årselev pr. årselev pr.årselev pr.årselev pr. årselev Takster 57.435 49.592 4.326 24.178 27.415 Tillægstakster for elever på meritgivende brobygningsforløb 37.631 Tillægstakster for indvandrere og efterkommere heraf 27.802 Tillægstakst for danskundervisning for tosprogede 14.079 Tillæg for skoleåret 16_17 Beregning pr. 05.09.2016 Antal elever der i 9.klasse kommer fra: Antal Specialcentre/-skoler/ PPR-elever 8 á kr. 24.178 kr. 193.424 Indvandrere / fremmedsprogede 4 á kr. 27.802 kr. 111.208 I alt tillæg kr. 304.632 GUL: Nuværende økonomiaftale ORANGE: Tillæg til økonomiaftale Side 58
Bilag 2: Takstkatalog FL 2016 Uddrag af Takstkatalog FL 2016 Finanslovskonto 20.22.11. Efterskoler Driftstakst 1 Driftstakst 2 Bygningtilskud Specialuv. Inklusion Tillægstakst pr. årselev pr. årselev pr. årselev pr.årselev pr.årselev pr. årselev Takster 57.435 49.592 4.326 24.178 27.415 Tillægstakster for elever på meritgivende brobygningsforløb 37.631 Tillægstakster for indvandrere og efterkommere heraf 27.802 Tillægstakst for danskundervisning for tosprogede 14.079 Finanslovskonto 20.22.12. Grundtilskud til efterskoler pr. skole Grundtilskud 632.100 Grundtilskud-bygning 247.000 Finanslovskonto 20.22.22. Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler og efterskoler Bopælskommunen betaler bidrag til staten for elever i frie grundskoler og elever under 18 år på efterskoler. Kr. pr. elev Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler Undervisning ved frie grundskoler 33.240 SFO ved frie grundskoler 11.143 Kommunale bidrag vedrørende efterskoler Undervisning ved efterskoler 35.440 GUL: Nuværende økonomiaftale ORANGE: Tillæg til økonomiaftale Side 60
Bilag 3: Økonomiaftale (2016) - udarbejdet af UCRS ved 100 elever Antal Kr. pr. elev Grundtilskud * 632.100 kr. Grundtilskud-bygning (Ringkøbing) * 247.000 kr. Grundtilskud-bygning (Skjern) * 247.000 kr. Kommunalt elevbidrag 100 ** 35.440 3.544.000 kr. I alt kommunal udgift (2016 tal) 4.670.100 kr. Forslag til model: Antal elever Kr. pr. elev * Svarer til grundtilskud Efterskoler m.v. Finanslovskonto 20.22.12 Takstkatalog FFL 2016 ** Svarer til det kommunale bidrag vedrørende undervisning ved efterskoler Finanslovskonto 20.22.22 Takstkatalog FFL 2016 - jf. Orientering om Finanslovforslaget for Finansåret 2016 Side 62
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Status modtageklasser Alkjærskolen og Kirkeskolen - opgjort pr. 1. september 2016 Samlet elevtal M. k Heraf elever på 0. - 3. kl Heraf elever på 4. - 6. kl Heraf elever på 7. - 9. kl Heaf elever fra EU-lande Heraf elever fra lande i Eur Heraf elever fra lande i Me Heraf elever fra lande i Fjer Heraf elever fra lande i Afri Heraf elever fra øvrige dele Statsløse: Pr. 1. august 2015 81 33 22 26 16 4 39 5 8 4 5 Pr. 1. september 2015 90 36 24 30 19 4 42 6 10 4 5 Pr. 1. oktober 2015 104 44 27 32 19 7 48 6 15 4 5 Pr. 1. november 2015 108 48 26 34 19 8 46 6 20 4 5 Pr. 1. december 2015 113 47 27 38 19 8 50 8 19 4 5 Pr. 1. januar 2016 113 47 27 38 19 8 50 8 19 4 5 Pr. 1. februar 2016 118 50 29 38 19 9 55 7 19 4 5 Pr. 24. februar 2016 124 57 29 38 19 9 61 7 19 4 5 pr. 5. september 2016 142 59 34 49 14 6 92 5 17 3 5 Datakilde: Egne data Side 74
Forældrebetalingstakster for dagtilbud og skolefritidsordninger i 2017 Takst pr. md. 2017 2016 Dagpleje (25 %) 48 timer... 2.414 kr. 2.360 kr. 32 timer... 1.610 kr. 1.574 kr. Vuggestue (22 %) 50 timer... 2.880 kr. 2.825 kr. 25 timer... 1.872 kr. 1.836 kr. Børnehave (25 %) 50 timer... 1.769 kr. 1.754 kr. 25 timer... 1.061 kr. 1.052 kr. Kommunal frokostordning Enhedstakst for vuggestue- og børnehavebørn i de institutioner der har kommunal frokostordning... 499 kr. 489 kr. Skolebørn i dagtilbud (30 %) Hover-Torsted og Ølstrup Fuldtidsplads... 852 kr. 830 kr. Morgenplads... 272 kr. 266 kr. Skolefritidsordninger (51 %) Fuldtidsplads... 1.204 kr. 1.182 kr. Morgenplads... 385 kr. 378 kr. SFO-klubber (51 %)... 627 kr. 614 kr. Ovenstående takster er gældende fra 1. januar 2017. Forældrebetalingen bliver opkrævet over 11 rater, juli måned er betalingsfri. Side 76
Side 78
Rammeaftale 2017 Udviklingsstrategi og Styringsaftale De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Side 80
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 4 Sammenfatning... 6 Udviklingsstrategi... 9 Kapitel 1. Indledning... 10 Kapitel 2. Hvad er omfattet af rammeaftalen... 11 2.1 Samarbejdet om Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017... 12 2.2 Fælles mål og visioner... 12 2.3 Bruger- og pårørendeinddragelse... 13 2.4 Samarbejde med Socialtilsyn Midt... 14 Kapitel 3. Fokus- og udviklingsområder i 2017... 16 3.1. Kommunikationsområdet... 16 3.2. Voksenhandicap... 17 3.3. Fælles metodeudvikling- og anvendelse... 17 Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser... 18 4.1 Voksenområdet... 18 4.2. Børn- og ungeområdet... 20 Kapitel 5. Afrapportering på Centrale Udmeldinger fra 2015... 21 5.1. Borgere med svære spiseforstyrrelser... 21 Kapitel 6. Fælles fokus på de sikrede institutioner... 23 Kapitel 7. Specialundervisningsområdet... 24 Styringsaftalen... 26 Kapitel 8. Indledning... 27 Kapitel 9. Tilbud omfattet af styringsaftalen... 28 Kapitel 10. Udviklingen i taksterne... 29 Kapitel 11. Prisstrukturen for de omfattede tilbud... 31 11.1 Principper for takstfastsættelse... 31 11.2 Indhold af taksterne... 31 11.3 Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale... 32 11.4 Taksttyper... 33 11.5 Regulering af over-/underskud... 34 Kapitel 12. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser... 35 12.1 Procedurer for justering af rammeaftalen... 35 12.2 Tilpasninger og ændringer i kapaciteten... 35 12.3 Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud... 36 12.4 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner... 36 12.5 Koordinationsstruktur... 36 Kapitel 13. Afregning for brug af tilbud... 38 13.1 Betalingsaftale... 38 13.2 Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig... 38 13.3 Afregningsproceduren... 38 13.4 Opsigelsesvarsel... 39 13.5 Forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar... 39 Kapitel 14. Kommunale overtagelser af regionale tilbud... 40 14.1 Procedure for kommunale overtagelser... 40 2 Side 81
Bilag til Rammeaftale 2017: Udviklingsstrategi 2017 omfatter følgende bilag: Bilag 1. Målgruppebeskrivelse Bilag 2. Udviklingsplan for Sølund 2017 Bilag 3. Udviklingsplan, Region Midtjylland, 2017 Specialområde Socialpsykiatri Voksne samt Specialområde Autisme Bilag 4. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 5. Organisering på det specialiserede socialområde Bilag 6. Udtræk fra Tilbudsportalen, samlet overblik over tilbud i den midtjyske region Bilag 7. Central Udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser. Styringsaftale 2017 omfatter følgende bilag: Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Tilbudsviften oversigt over alle tilbud omfattet af rammeaftalen inklusiv takster og nøgleoplysninger (pr. januar 2017) Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller samt abonnementsordninger. Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgruppe og driftsherre (pr. januar 2017) Bilag kan findes på dette link: http://rammeaftale.viborg.dk/rammeaftale/rammeaftale-2017 Rammeaftale 2017 samt bilag kan også hentes på kommunernes og Region Midtjyllands hjemmesider. 3 Side 82
Forord Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som de 20 driftsherrer i regionen samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område. Derudover er det formålet med rammeaftalen at: Sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer Skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudviklingen Sikre koordinering og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt Rammeaftalen er opdelt i henholdsvis en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Fristen for indgåelse af Udviklingsstrategien og Styringsaftalen tilsammen Rammeaftale 2017 - er den 15. oktober 2016. Rammeaftalen tager afsæt i indberetninger fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Rammeaftalen er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område. For borgerne har det gode samarbejde stor betydning. Koordinering af indsatsen er medvirkende til at sikre, at der altid er tilbud af høj faglig kvalitet uanset om det er egen kommune, anden kommune eller Region Midtjylland, der driver tilbuddet. Samtidig har det stor betydning for kommunerne og Region Midtjylland, at koordineringen af tilbudsviften bliver en succes - at der sikres den bedst mulige anvendelse af tilbuddene på rammeaftalens område såvel fagligt som økonomisk. Et årshjul for rammeaftalearbejdet ser i grove træk ud som skitseret herunder: 4 Side 83
1. januar November - Socialstyrelsen Central Udmelding Januarkonference - politikere, brugerorg., pejlemærker for næste års rammeaftale 15. oktober Socialstyrelsen Rammeaftale, incl. Central Udmelding August / Oktober Byråd og regionsråd Rammeaftale, incl. Central Udmelding Juni KKR Rammeaftale, incl. Central Udmelding Marts / Maj DASSOS - Rammeaftale Marts / Maj DASSOS - Central Udmelding Maj Kd.net Rammeaftale, incl. Central Udmelding Det er Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS), herunder Forretningsudvalget, som har deltagelse af embedsmænd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring Rammeaftalen inden fremsendelse til Kommunekontaktrådet (KKR) og vedtagelse af de 20 driftsherrer. Se bilag 5 for yderligere information om organiseringen på det specialiserede socialområde. 5 Side 84