Trafikuheld på Frederiksberg

Trafikuheld på Frederiksberg

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper... 7 Uheldsbelastede lokaliteter... 9 Unge...11 Cyklister...12 Fodgængere...14 Spiritus, narkotika og medicin... Kryds...16 Hastighed...17 Sele og hjelmbrug...18 Temaanalyse fodgængere...19 Anbefalinger for reduktion i antallet af tilskadekomne fodgængere...3 Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne...32 Bilag 2: Hovedsituationer med tilskadekomne cyklister...34 Bilag 3: Uheldssituationer med tilskadekomne fodgængere...36 Bilag 4: Uheld i...38 Bilag 5: Uheld i perioden -...39

Forord Flere kommer til skade end forventet Denne rapport giver en status på uheldsudviklingen i Frederiksberg Kommune i set i forhold til fem indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, der er vedtaget den 6. maj. I handlingsplanen er beskrevet indsatsområder, hvor alle ikke er lige relevante for en udpræget bykommune, som Frederiksberg. Frederiksberg har i sin trafiksikkerhedsplan besluttet at arbejde videre med følgende indsatsområder: Systematisk uheldsbekæmpelse Cyklister Fodgængere Trafikanternes adfærd Trafiksikkerhed i hverdagen Desuden følges udviklingen inden for følgende indsatsområder, idet de indgår som uheldsfaktorer i ovenstående: Krydsuheld De unge trafikanter Spiritus, narkotika og medicin Hastighed Den nationale handlingsplan foreskriver, at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal være reduceret med 5 % inden udgangen af 22 i forhold til. For Frederiksberg Kommune betyder den nye målsætning, at der i 22 højst må være: dræbte 14 alvorligt tilskadekomne 11 lettere tilskadekomne I har politiet optaget rapport på 163 uheld i Frederiksberg Kommune fordelt på 48 personskadeuheld og 1 materielskadeuheld. I har politiet optaget rapport på 146 uheld i Frederiksberg Kommune, fordelt på 39 personskadeuheld og 7 materielskadeuheld. I forhold til antallet af uheld i er der tale om en stigning på 12 %. På landsplan har antallet af personskadeuheld været faldende i svarende til et fald på 4 % i forhold til. På Frederiksberg er antallet af personskadeuheld steget med 9 fra til, hvilket svarer til en stigning på 23 %. Andelen af ekstrauheld, dvs. uheld hvor der ikke optages rapport er steget med 23 % fra til. Frederiksberg Kommune holder udviklingen under observation. Der er i registreret 5 tilskadekomne, hvilket er 9 flere end i. 3 er blevet dræbt i trafikken på Frederiksberg i. I forhold til, hvor 41 er kommet til skade i trafikken, er der sket en stigning på 22 %. Andelen af lettere tilskadekomne er steget fra 31 % fra til, hvor andelen af lettere tilskadekomne kun er steget med 7 %. I er der ingen dræbte sammenholdt med 3 dræbte i. På landsplan er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet med 6 % i forhold til og antallet af personskader er det laveste siden 23. Det er antallet af lettere tilskadekomne, der er faldet mest. I Frederiksberg Kommune sker der ikke mange uheld med for høj hastighed og spirituspåvirkede trafikanter. Det er derfor meget vanskeligt at opnå en reduktion i antallet af uheld indenfor disse målgrupper. Der er ikke registreret brug af narkotika og medicin i personskadeuheld i perioden - på Frederiksberg. Der er igen i sket en stigning i antallet af tilskadekomne cyklister. Antallet af tilskadekomne er gået fra 25 i til 26 i. Andelen af cyklister i forhold til de øvrige trafikanttyper er derimod faldet fra 61 % til 52 %, grundet en stigning i tilskadekomne fra til. Antallet af personskadeuheld i kryds er steget, og i krydset Roskildevej/Pile Allé/Vesterbrogade sker der mere end 5 personskadeuheld over 5 år. Der er derfor gennemført en analyse af uheldene og forslag til tiltag, som kan forebygge uheldene. Uheld med unge trafikanter i alderen -24 udgør 22 % af de tilskadekomne, hvorimod de kun udgør 13 % af befolkningen i kommunen. Der er sket en stigning i uheld med unge i forhold til og de unges andel af personskaderne svarer nu til andelen på landsplan. På Frederiksberg kommer de unge trafikanter primært til skade i trafikken, som cyklister og fodgængere, mens de på landsplan primært kommer til skade i bil og på cykel. Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre trafiksikkerheden ved en kombination af vejombygninger og kampagner. Politiet supplerer dette ved at være synlige i trafikken og ved at gennemføre politikontrol. 3

Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan Færdselssikkerhedskommissionen har udarbejdet en ny handlingsplan for -22, hvor det er valgt at sætte nye overordnede mål for 22. Den nye handlingsplan indeholder forslag til indsatser tilknyttet de forskellige fokusområder for at kunne nå målet: Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal inden udgangen af 22 være reduceret med 5 % i forhold til. Visionen for handlingsplanen er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt på de danske veje, og at transportsystemet i videst muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl: Hver ulykke er én for meget. Kommissionen har udpeget fokusområder, som omfatter næsten alle uheld med dræbte og tilskadekomne på de danske veje: 1. For høj hastighed 2. Spiritus, narkotika og medicin 3. Uopmærksomhed 4. Manglende sele- og hjelmbrug 5. Fodgængere 6. Cyklister og knallertførere 7. Unge bilister op til 24 år 8. Mødeulykker 9. Eneulykker. Ulykker i kryds i åbent land For Frederiksberg betyder den nationale målsætning følgende delmål for det maksimale antal dræbte og tilskadekomne: Basisår Status Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål 2 216 217 218 219 22 Dræbte 1 3 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 Alvorligt tilskadekomne 29 3 24 23 21 2 18 17 14 Lettere tilskadekomne 23 17 19 18 17 16 14 13 12 11 Sum 53 5 43 41 38 36 32 3 27 25 Kommunerne er vigtige aktører for at forebygge ulykker og reducere skader. Kommunerne er ansvarlige for størstedelen af det danske vejnet og spiller også en vigtig rolle i forhold til vejtekniske tiltag samt kampagner og information, da de er tæt på borgerne, specielt skoleeleverne. Stort set alle kommuner arbejder målrettet med at forbedre trafiksikkerheden. Kommunerne udarbejder trafiksikkerhedshandlingsplaner, som for størstedelens vedkommende bygger på Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplaner. 4

I Frederiksberg Kommunes Trafiksikkerhedsplan er det besluttet at arbejde videre med følgende fokusområder: Systematisk uheldsbekæmpelse Overføres målsætningen fra Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan til Frederiksberg betyder det, at der maksimalt må være: Cyklister dræbte Fodgængere 14 alvorligt tilskadekomne Trafikanternes adfærd 11 lettere tilskadekomne Trafiksikkerhed i hverdagen Desuden følges udviklingen inden for følgende indsatsområder, idet de indgår som uheldsfaktorer i ovenstående: Krydsuheld De unge trafikanter Spiritus, narkotika og medicin Hastighed Cykellygtekampagne Se mig gennemført i på Frederiksberg. 5

Uheldssituation generelt Københavns Politikreds har i optaget rapport på 163 uheld, heraf 48 med personskade. Udviklingen i uheld fremgår af figur 1. Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld I er det samlede antal uheld steget 12 % i forhold til det samlede antal uheld i, hvor politiet har optaget rapport på 146 uheld. 12 Ses alene på antallet af personskadeuheld er der generelt i Danmark sket et fald på 4 %, mens der på Frederiksberg er en stigning i personskadeuheld svarende til 23 %. 8 6 4 Der er i sket 1 materielskadeuheld, hvilket er en stigning på 8 uheld i forhold til, hvor der er sket 7 materielskadeuheld. 2 I er der også sket en stigning i antallet af ekstrauheld fra 9 til 111 uheld. Et ekstrauheld er et uheld med kun ubetydelig materiel skade under 5. kr. for hvert køretøj og ingen grove overtrædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Der er i registreret 5 tilskadekomne, hvilket er 9 flere end i svarende til en stigning på 22 %. På landsplan er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet med 6 %. Figur 1. Udvikling i uheld på Frederiksberg. 6 5 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Som det ses af figur 2 er udviklingen i uheld negativ og følger ikke længere hverken udviklingen i Danmark eller målsætningen for Frederiksberg Kommune. I er 3 dræbte i trafikken på Frederiksberg. Alle de dræbte er lette trafikanter. Antallet af alvorligt tilskadekomne er 3 i, hvor der i er 28. Antallet af lettere tilskadekomne er steget fra 13 til 17, hvilket svarer til en stigning på 31 % i forhold til året før. Den geografiske placering af de registrerede uheld i kan ses på bilag 4. 4 3 2 2 216 217 218 219 Figur 2. Udvikling i dræbte og tilskadekomne på Frederiksberg i forhold til målsætningen. 22 6

Personskader og trafikanttyper Der kan være flere trafikanter impliceret i det enkelte trafikuheld. I er 351 trafikanter og 16 genstande (f.eks. lysmaster, skilte, husmur, vejtræer mv.) på eller uden for vejen impliceret i de i alt 163 uheld, hvor politiet har optaget rapport. Figur 3 viser den procentvise fordeling af implicerede i trafikuheld fordelt på trafikanttypen. Af figuren ses, at 68 % af de implicerede er bilister. De bløde trafikanter (cyklister og fodgængere) udgør derimod kun 22 % af de implicerede. Figur 4 viser fordelingen af hvem der kommer til skade. Bilister - 68% / 239 Cyklister - 18% / 64 MC fører - 2% / 7 Fodgængere - 4% / 14 Knallert 45 fører - % / Andet - % / 2 Knallert fører - 2% / 8 Figur 3. Implicerede i uheld i fordelt på trafikanttyper. Der er 5 tilskadekomne i. I forhold til er andelen af tilskadekomne bilister steget fra 5 % til %. På trods af, at cyklisterne kun udgør 18 % af de involverede trafikanter i uheld, så udgør de mere end halvdelen (52 %) af de tilskadekomne. Der er tale om et fald i andelen af tilskadekomne cyklister, i forhold til, hvor de udgør 61 % af de tilskadekomne. Når man ser på antallet af tilskadekomne cyklister er det steget med 1 person, idet der er 25 i og 26 i. 26 % af de tilskadekomne i trafikuheld er fodgængere, hvilket er steget i forhold til, hvor andelen af de tilskadekomne fodgængere udgør 22 %. Andelen af tilskadekomne motorcyklister er faldet fra 5 % til 4 %, og knallertførernes andel af tilskadekomne er steget fra 5 % til 8 %. Der er ingen tilskadekomne fører af knallert 45 i, og det er der heller ikke i. Bilister - % / 5 MC fører - 4% / 2 Cyklister - 52% / 26 Fodgængere - 26% / 13 Knallert 45 fører - % / Andet - % / Knallert fører - 8% / 4 Figur 4. Tilskadekomne i uheld i fordelt på trafikanttyper. 7

Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanter fremgår af figur 5. I forhold til er der i sket en stigning i antallet af bilister, knallertførerer, cyklister og fodgængere, der er kommet til skade i trafikken, mens der for motorcyklister og andet er sket et fald. For knallert 45 førerer er der ikke sket ændringer i antallet af tilskadekomne. 35 3 Aldersfordelingen blandt de dræbte og tilskadekomne ses af figur 6. Af figuren ses, at det primært er personer i alderen 2-29 år, der kommer til skade i trafikken. 25 2 I udgør mænd 46 % af de dræbte og tilskadekomne, hvilket er en ændring i forhold til, hvor mænd udgør 58 % af de dræbte og tilskadekomne. 5 Hvor antallet af personer på 6 år og derover udgør 25 % af de dræbte og tilskadekomne i udgør de i 2 %. Personer over 6 år kommer til skade som fodgængere, cyklister eller knallertførere. Bilister MC fører Knallert 45 fører Knallerter fører Cyklister Fodgængere Andet De 2-29-årige kommer oftest til skade, når de kører på cykel. ud af 13 tilskadekomne i denne aldersgruppe er cyklister. Figur 5. Dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanttyper. Et uheld skal registreres som ét skolevejsuheld, hvis børn og unge er mellem 7-17 år og er fodgænger, cyklist eller knallertfører. Desuden skal uheldet ske mandag-fredag i tidsrummet kl. 7-18. 25 Dræbte og tilskadekomne I er der registreret et skolevejsuheld, hvor ovenstående definition er overholdt. Bilag 1 viser hvilke hovedsituationer de tilskadekomne er impliceret i. De hyppigste uheldssituationer er: uheld med fodgængere uheld mellem kørende på samme vej med samme kurs og uden svingning uheld mellem kørende på samme vej med samme kurs med svingning uheld med kørende på samme vej med modsat kurs og svingning 2 5-9 år -19 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7-79 år 8-89 år 9-99 Figur 6. Dræbte og tilskadekomne i fordelt på alder. -9 8

Uheldsbelastede lokaliteter Personskadeuheld Figur 7 illustrerer de strækninger, hvor der er sket mindst 5 personskadeuheld fra -. Antallet af uheld gælder for hele strækningen og forholder sig ikke til strækningens samlede længde. Materielskadeuheld 35 3 Det ses, at det primært er på trafikvejene uheldene sker. Det er også disse veje, der afvikler de største trafikmængder. 25 2 Søndre Fasanvej Roskildevej Peter Bangs Vej Nordre Fasanvej H.C. Ørsteds Vej Godthåbsvej Gammel Kongevej Finsensvej Falkoner Allé Bülowsvej Allégade 5 Figur 7. Strækninger med mindst 5 personskadeuheld fra -. Cykelstier sikrer cyklisternes sikkerhed. 9

Figur 8 viser de kryds, hvor der er sket mindst 2 personskadeuheld eller mindst 7 person- eller materielskadeuheld. Det er primært i de større kryds mellem trafikvejene, at uheldene sker, ligesom det er de kryds, der afvikler store trafikmængder. Billedet af de mest uheldsbelastede kryds på Frederiksberg kan let svinge fra år til år, da der generelt sker få uheld i de enkelte kryds. 2 Personskadeuheld Materielskadeuheld Frederiksberg Kommune har gennem en årrække arbejdet med uheldsbekæmpelse i kryds og på strækninger. Sammenholdt med etablering af cykelbaner og -stier samt andre anlægsarbejder er det efterhånden vanskeligt at udpege kryds med mange uheld, som ikke har været ombygget eller er påvirket af anlægsarbejder i de senere år. Krydset Roskildevej/Pile Allé/Vesterbrogade Krydset undersøges nærmere, da der er en forholdsvis stor koncentration af personskadeuheld i 5-årsperioden -, hvor der er registreret 9 personskadeuheld, materielskadeuheld og 2 ekstrauheld. Uheldene er fordelt på 7 uheld i forbindelse med venstresving ind foran modkørende (4) og 4 uheld med krydsende køretøjer uden svingning (5 og 52). Øvrige uheld fordeler sig på uheld med højresving ind foran medkørende, påkørsel bagfra af køretøj placeret for højresving, uheld med fodgænger fra højre efter højresving, uheld ifm. u-vending, højresving ud foran modkørende på krydsende veje og et eneuheld. Uheldene fremgår af figur 9. Personskadeuheldene sker primært onsdag og fredag i tidsrummet kl. 8-19. 8 personer er kommet alvorligt til skade og 2 personer har lettere skader. De tilskadekomne er primært lette trafikanter og fordeler sig på 8 cyklister, en fodgænger og en fører af personbil. Et af personskadeuheldene involverer spiritus. Uheld med venstresvingende biler og ligeudkørende cyklister kan forebygges ved etablering af et blåt cykelfelt på tværs af Pile Allé og Roskildevej. For at forebygge uheld med påkørsel bagfra kan det undersøges, om bredden af højresvingsbanen kan øges evt. ifm. etablering af venstresvingsforbud fra Pile Allé mod Roskildevej. Kontrol og eventuel udvidelse af sikkerhedstiderne i signalprogrammet kan forebygge tværkollisioner (5 og 52). Politikontrol kan forebygge rødkørsler og ulovlige venstresving. 5 Nordre Fasanvej / Borups Allé Finsensvej / Dalgas Boulevard Nordre Fasanvej / Finsensvej Godthåbsvej / Tesdorpfsvej H.C. Ørsteds Vej / Rosenørns Allé Nordre Fasanvej / Godthåbsvej Nordre Fasanvej / Hillerødgade Nordre Fasanvej / Smallegade Roskildevej / Vesterbrogade / Pile Allé Figur 8. Kryds med mindst 2 personskadeuheld eller 7 person- eller materielskader fra -. 16 21,R 19,R 2,R 17,E 13 18 5,R 12,S 1 4 9 8 6 Fodgænger Cyklister Roskildevej Vesterbrogade 7 3 11,E Pile Allé 14,S Roskildevej / Søndre Fasanvej S: Spiritusuheld R: Rødkørsel Knallert 3 E: Ekstrauheld Motorkøretøj Med personskade Figur 9. Krydset Roskildevej/PIle Allé/Vesterbrogade.

Unge 2 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Unge er overrepræsenteret i trafikuheld og aldersgruppen - 24 år udgør i Danmark 22 % af de dræbte og tilskadekomne, på trods af at denne gruppe udgør 13 % af befolkningen. Dette har medført, at uheld med unge indgår som et særligt fokusområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Udviklingen i antallet af tilskadekomne unge trafikanter på Frederiksberg i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fremgår af figur. 5 2 216 217 218 219 Figur. Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne unge -24 år. 22 På Frederiksberg udgør unge -24 årige ligeledes 22 % af de tilskadekomne i og de udgør tilsvarende 13 % af befolkningen i kommunen. Både i og er det primært unge cyklister, der kommer til skade i trafikken. I udgør cyklister 64 % af de tilskadekomne unge -24 årige, mens de øvrige tilskadekomne i denne aldersgruppe fordeler sig som bilister, MC kørere og knallert 3 førere. Kun 1 af de tilskadekomne cyklister havde cykelhjelm på ved uheldet. Antallet af tilskadekomne unge er steget fra 9 i til 11 i. Det betyder, at den negative udvikling fra er fortsat i med flere tilskadekomne unge i trafikken og andelen svarer til andelen af tilskadekomne unge på landsplan. På landsplan glæder det for de -24-årige, at de overvejende kommer til skade i bil og på cykel. 11

Cyklister Reduktion i antallet af uheld med cyklister er et område som Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan ser som en hovedudfordring. På landsplan er 25 % af personskaderne relateret til cyklister. Cyklens andel af korte ture mellem 2 og 5 km på landsplan udgør 24 %. På Frederiksberg udgør cyklen 4 % af ture under 5 km. (Kilde: DTF s TU-data -) I er i alt 26 cyklister kommet til skade. Cyklisterne udgør 52 % af de tilskadekomne på Frederiksberg i (figur 4). I forhold til er det samlede antal dræbte og tilskadekomne cyklister steget med 1 svarende til 4 %. 3 25 2 5 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning De tre hyppigste uheldssituationer med tilskadekomne cyklister i er overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning (111-uheld), højresving ind foran medkørende (312-uheld) samt uheld med venstresving ind foran modkørende (4-uheld). Ses der over den 5 årige periode er det de tre samme uheldsituationer, hvor der hyppigst er tilskadekomne cyklister. 2 216 217 218 Figur 11. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne cyklister. 219 22 Af figur 11 fremgår udviklingen af dræbte og tilskadekomne cyklister på Frederiksberg i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. Antallet af lettere tilskadekomne cyklister er henholdsvis 8 i og 9 i, mens antallet af alvorligt tilskadekomne er faldet fra 17 i til 16 i. I er der ingen dræbte, mens 1 blev dræbt i. 14 af de tilskadekomne cyklister er mænd og 12 er kvinder. I forhold til er antallet af tilskadekomne kvindelige cyklister steget fra 11 til 12, mens antallet af de mandlige cyklister er uændret. Der er 4 hovedskader blandt de tilskadekomne cyklister, hvoraf 1 anvendte cykelhjelm. Bilist (Personbiler) - 36% / 2 Bilist (Varebiler 2-3,5 ton) - 4% / 2 Af figur 12 fremgår det, at bilister i personbiler udgør 36 % af de implicerede i uheld, hvor cyklister kommer til skade i og dermed er den hyppigste modpart ved tilskadekomne cyklister. 54 % af de implicerede ved uheld med tilskadekomne cyklister er cyklister, hvoraf 86 % af disse er tilskadekomne. Bilist (Lastbiler/busser) - 2% / 1 Knallert 3 fører - 2% / 1 Cyklister - 54% / 3 Andet - 2% / 1 Figur 12. Implicerede i trafikuheld med tilskadekomne cyklister i. Cykelkampagnen - Se mig 12

2 5-9 år Dræbte og tilskadekomne cyklister -19 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år Figur 13. Antal tilskadekomne cyklister i fordelt på alder. Trygheds- og sikkerhedsfremmende cykelprojekter i : Hillerødgade Etablering af cykelstier Smallegade Etablering af midterheller og cykelsluse Kampagne - Se mig 7 år - Aldersfordelingen blandt de dræbte og tilskadekomne cyklister ses af figur 13. Af figuren ses, at det primært er personer i alderen 2-29 år, der kommer til skade i trafikken, hvilket er tilsvarende fordelingen af samtlige tilskadekomne trafikanter. Uheldene sker primært på hverdage, hvor 88 % er registeret. Hovedsituationerne for cyklister med tilskadekomne (bilag 2) viser følgende tendenser: 9 af uheldene er sket med ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning (hovedsituation 1). 9 af uheldene er sket med kørende på krydsende veje med svingning (hovedsituation 6). 5 af uheldene er sket med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning (hovedsituation 3). Antallet af uheld med fodgængere har ændret sig fra 2 i til 5 i (hovedsituation 8). 4 af uheldene er sket med kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning (hovedsituation 4). 4 af uheldene er sket med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen (hovedsituation 9). 3 af uheldene er sket med ligeudkørende på samme vej med modsat kurs (hovedsituation 2). 3 af uheldene er sket ved påkørsel af parkeret køretøj (hovedsituation 7). Frederiksberg Kommune udbygger løbende cykelstinettet. I henhold til kommuneplanen fra skal der på sigt etableres cykelstier og -baner langs kommunens trafikveje. I er der etableret cykelstier på Hillerødgade. Desuden er der på Smallegade etableret midterheller og cykelsluse. Cykelstier på Hillerødgade. 13

Fodgængere Fodgængere udgør 26 % af alle tilskadekomne på Frederiksberg (figur 4 side 7). Frederiksberg er en tæt by med korte gangafstande til diverse turmål, og derfor er der mange fodgængere. Tilsammen udgør cyklister og fodgængere 77 % af ture, der er under 5 km. På landsplan udgør ture til fods mellem 2 og 5 km 14 % og cykelture mellem 2 og 5 km udgør 24 % (kilde: DTF s TU-data -). 2 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning I er 13 fodgængere kommet til skade i trafikken. Antallet af dræbte og tilskadekomne fodgængere er steget fra 9 til 13 i forhold til, hvilket svarer til en stigning på 44 %. Der er 3 flere fodgængere, der er kommet alvorligt til skade i forhold til og 1 er blevet dræbt. Antallet af lettere tilskadekomne fodgængere er det samme som i. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fremgår af figur 14. I udgjorde fodgængere over 65 år 31 % af de tilskadekomne fodgængere, mens aldersgruppen i udgjorde 4 % af de tilskadekomne fodgængere. 3 ud af 4 af de tilskadekomne fodgængere er kvinder. 61 % af fodgængerne kommer til skade i kryds i, som det fremgår af bilag 3 (Uheldssituationer for fodgængere med tilskadekomne). Det ses, at fodgængere oftest kommer til skade, når bil kommer fra venstre efter venstresving, uheld med fodgængere i kryds i øvrigt (879) eller fodgængere som er trådt frem foran/ud mellem holdende køretøjer (832). Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre forholdene for fodgænger. I er der etableret midterhelle på Pile Allé ved Jacobys Allé, midterheller på Smallegade samt sideheller på Peter Bangs Vej ved Fakta. Desuden er der etableret fortov langs en del af Bag Søndermarken, opsat akustiske signaler i krydsene Peter Bangs Vej/Dalgas Boulevard og Finsensvej/ Dalgas Boulevard og etableret fortovsoverkørsler ved sideveje og indkørsler langs Peter Bangs Vej. 5 2 216 217 218 219 22 Figur 14. Målsætning for antal dræbte og tilskadekomne fodgængere. Tryghed- og sikkerhedsfremmende tiltag for fodgængere i : Etablering af akustiske signaler i krydset Peter Bangs Vej / Dalgas Boulevard og Finsensvej/ Dalgas Boulevard. Etablering af fortov langs Bag Søndermarken Etablering af fortovsoverkørsler ved sideveje og indkørsler langs Peter Bangs Vej. Etablering af midterhelle på Pile Allé ved Jacobys Allé Etablering af sidehelle på Peter Bangs Vej ved Fakta Etablering af midterheller på Smallegade ved Porcelænshaven og Solvej Sidehelle på Peter Bangs Vej. 14

2 5 Personskadeuheld Materielskadeuheld Spiritus, narkotika og medicin På figur ses udviklingen i uheld med spirituspåvirket fører fordelt over de sidste 5 år. Generelt sker der flere materielskadeuheld end personskadeuheld, men der er ikke en entydig udvikling. I er der 1 lettere og 2 alvorligt tilskadekommen, hvor der har været en spirituspåvirket fører impliceret i uheldet. Dette er en reduktion på 4 % i forhold til, hvor 4 personer kom til skade i trafikken med en spiritus påvirket førere impliceret. Uheld med spiritus indgår som et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan og udviklingen kan ses af figur 16. Figur. Udviklingen i uheld med spirituspåvirket fører impliceret. 2 5 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning 2 216 217 218 219 22 Figur 16. Udviklingen i personskader, hvor der har været en spirituspåvirket fører impliceret. I Frederiksberg Kommune sker der få uheld med spirituspåvirkede trafikanter. Det kan derfor være vanskeligt at opnå en reduktion i antallet af uheld med spiritus. I perioden - er det primært mænd, som er spirituspåvirket og kommer til skade i trafikken. Det samme gør sig gældende i. Uheldene på Frederiksberg i perioden - sker i efterårs- og vintermånederne. I sker de i forårs- og sommermånederne, mens spiritusuheld på landsplan primært sker i sommermånederne. De spirituspåvirkede kørte primært på cykel. Ingen anden enkeltfaktor kan som sprit øge risikoen for uheld. En analyse af dødsheld i og viste, at indtagelse af alkolhol var en medvirkende uheldsfaktor i over 25 % af uheldene og fokus på spiritusuheld indgår derfor fortsat i den nationale handlingsplan, hvor målsætningen for Frederiksberg fremgår af figur 16. Der er i registreret 3 materielskadeuheld, hvor føreren har været påvirket af narkotika eller medicin.

Kryds Der er i alt 75 krydsuheld i, mens der i er 77. Ud af de 75 uheld i er 2 uheld med personskade. I de 2 person skadeuheld er 1 dræbt, 11 kommer alvorligt til skade og 8 lettere til skade - det vil sige én tilskadekommen i hvert personskadeuheld i kryds. Der er etableret en cykelsluse samt et midterheller på Smallegade ved Solvej og Porcelænshaven for at sikre cyklister på tværs af Smallegade. Synliggørelse af stikryds på Smallegade ved etablering af en cykelsluse samt midterhelle på Smallegade. 16 2 Figur 17. Udviklingen i tilskadekomne i uheld, som sker i kryds. 22 219 218 217 216 2 5 Som det fremgår af figur 17 er andelen af personskader, som sker i kryds det samme som i og ligger over målsætningen. 25 Uheld med højresving ind foran medkørende (312-uheld) og venstresving ind foran modkørende (4) er de hyppigste uheldsituationer i kryds og udgør 45 % af uheld med tilskadekomne i kryds. 3 Uheld i kryds udgør 46 % af alle uheld, hvor politiet har optaget rapport. Ses alene på personskadeuheldene sker 42 % i kryds. Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Af de 2 tilskadekomne i krydsuheld er 9 cyklister, 7 fodgængere, 3 knallertkørere og 1 bilist. Dræbte

Hastighed 2 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Det er veldokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem hastighedsniveauet og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jo højere farten er, jo højere er uheldsrisikoen og desto alvorligere er konsekvenserne. Selv små hastighedsoverskridelser har betydning for trafiksikkerheden. F.eks. har en fodgænger, som bliver ramt med 3 km/t, 5 % risiko for at blive dræbt. Er farten derimod 5 km/t stiger risikoen for at blive dræbt til 4 %. 5 2 216 217 218 219 Figur 18. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i uheld med for høj hastighed. Udvikling i Danmark 22 Det er vanskeligt at sammenligne med udviklingen på landsplan, idet hastighedsgrænserne på det samlede danske vejnet ikke umiddelbart kendes og derfor ikke kan sammenholdes med de skønnede hastighedsgrænser i uheldsrapporterne. Etablering af et digitalt hastighedskort for Danmark er fremsat som et ønske i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Et digitalt hastighedskort er en forudsætning for indførelse af tekniske løsninger med intelligent farttilpasning. Som det fremgår af figur 18 er der 1 lettere tilskadekommen på Frederiksberg i uheld med for høj hastighed. I er 2 personer kommet lettere til skade og 1 er kommet alvorligt til skade i hastighedsuheld. Med de relativ få registrerede personskader i uheld, som følge af for høj hastighed, er det svært at konkludere på udviklingen, og om det faldende antal tilskadekomne i skyldes en statistisk tilfældighed. Færdselssikkerhedskommissionens målsætning og udviklingen på Frederiksberg fremgår af figur 18. I myldretiden regulerer trafikken generelt hastighedsniveauet på Frederiksberg. Indsnævring af kørespor i forbindelse med etablering af cykelstier på Hillerødgade i, medvirker til, at vej ens visuelle udtryk stemmer overens med hastigheds - begrænsningen. Frederiksberg Kommune gennemfører løbende trafik tællinger og hastighedsmålinger for at følge udviklingen i trafik- og hastig hedsniveauet primært på det overordnede vejnet. Statens indkøb af ekstra fortofvogne til automatisk hastighedskontrol kan bidrage til øget risiko for straf ved hastighedsoverskridelser og derved sænke hastighedsniveauet på vejene. Trygheds- og sikkerhedsfremmende hastighedsdæmpende projekter i : Etablering af cykelstier på Hillerødgade har medført, at kørebanebredden er bragt i overensstemmelse med hastighedsbegrænsningen. 17

Sele og hjelmbrug Uheld med manglende selebrug er et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Der er ikke fastsat et egentligt mål, bortset fra at flere skal bruge sele. Øget selebrug er den mest enkle, effektive og billige måde at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i biler. Airbags bliver mere udbredt i bilerne, hvilket ligeledes gør øget brug af sele nødvendigt, idet en udløst airbag kan give livsfarlige nakkeskader for personer, som ikke anvender selen. Figur 19 viser udviklingen i selebrug. I brugte 4 af de tilskadekomne bilister sele og 1 er uoplyst. 3 25 2 Uoplyst Uden sele Med sele Data vedrørende selebrug må regnes for mindre pålidelige, da personer, som er involveret i uheld, ofte er stået ud af bilen, når politiet ankommer til uheldsstedet. Registreringen baserer sig derfor på de impliceredes egne udsagn med mindre der er tale om dødsuheld, hvor der har været en bilinspektør og undersøge køretøjet i forbindelse med den udvidede dødsuhelds undersøgelse. Målrettet kampagneindsats og færdselsundervisningstilbud kan medvirke til at reducere antallet af uheld med manglende selebrug. Desuden kan lovgivning og sanktioner herunder politikontrol samt f.eks. selehuskere i bilen medvirke til øget selebrug. Uheld med manglende hjelmbrug er et indsatsområde i Færdsels sikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Udviklingen i hjelmbrug blandt cyklister, knallertførere og motor cyklister fremgår af figur 2. I bruger 23 % af de personskadede cyklister cykel hjelm, 46 % anvender ikke cykelhjelm og for 31 % af de tilskadekomne cyklister er det uoplyst. Fortsat generel information og kampagner kan medvirke til at øge hjelmbrugen. 5 Figur 19. Selebrug blandt dræbte og tilskadekomne. Uoplyst Uden hjelm Med hjelm 35 3 25 2 5 Figur 2. Hjelmbrug blandt dræbte og tilskadekomne. I er selebrugen for Førere af personbil: 96 % - 94 % i Voksne bagsædepassagerer: 85 % - 81 % i Førere af varebiler: 88 % - 83 % i Førere af taxaer: 86 % - 69 % i Kilde: Rådet for Sikker Trafik Brug af sikkerhedssele 18

Temaanalyse fodgængere 2 Personskadeuheld Antallet af uheld med fodgængere på Frederiksberg, som kommer til skade i trafikken, er steget fra til. På figur 21 ses udviklingen i uheld med tilskadekomne fodgængere gennem perioden. Der er i løbet af de sidste 5 år sket 56 uheld med i alt 59 tilskadekomne fodgængere. Selvom fodgængere kun er impliceret i 4 % af alle uheld, så er mere end hver fjerde trafikant, der kommer til skade i trafikken en fodgænger. 5 Der er derfor gennemført en udvidet analyse af uheld med tilskadekomne fodgængere for at finde generelle tiltag, der skal fremme trafiksikkerheden for fodgængere og reducere antallet af tilskadekomne fodgængere på Frederiksberg. Figur 21. Personskadeuheld med tilskadekomne fodgængere i perioden -. Gang er den basale bevægelsesform. Vi bevæger os alle som fodgængere på turene i byen nogle gange på hele turen og andre gange på en del af turen fra hjemmet til stoppestedet, fra parkeringspladsen til bestemmelsesmålet eller fra cykelparkeringen til hjemmet. Frederiksberg Kommune ønsker derfor at gøre forholdene for fodgængerne fremkommelige, trafiksikre og trygge og har derfor også skrevet under på International Traktat for Fodgængere,hvor kommunen blandt andet forpligter sig til at mindske de fysiske, sociale og institutionelle barrierer, der hæmmer færdsel til fods. Fodgængeruheld er underrepræsenteret i uheldsstatistikken på landsplan. Det er typisk de mest alvorlige uheld, der skrives rapport af. Skadestueregistreringer bør således understøtte de politirapporterede uheld. For at undgå statistiske tilfældigheder er temaanalysen baseret på tilskadekomne fodgængere over en 5-årig periode fra år -. Støttehelle på Pile Allé ved Jacoby Allé. 19

Figur 22 viser tilskadekomne fodgængere for de seneste 5 år. Antal af tilskadekomne fodgængere over år varierer mellem 9 og tilskadekomne fodgængere pr. år i perioden fra til. Færrest fodgængere er kommet til skade i år og, hvor der er 9 tilskadekomne pr. år. I kommer fodgængere tilskade, hvilket er det højeste antal i perioden. I og er der begge år 13 fodgængere, der kommer til skade i trafikken. Samlet over perioden er der registreret 56 uheld, hvor fodgængere kommer til skade. I tre af uheldene er der to fodgængere, der kommer til skade. Det betyder, at der er 59 tilskadekomne fodgængere i perioden fordelt på 4 dræbte, 36 alvorligt tilskadekomne og 19 lettere tilskadekomne. I de sidste 5 år er der 7 dræbte i trafikken på Frederiksberg og 4 har været fodgængere. På figur 23 er placering af uheld med tilskadekomne fodgængere vist. 2 5 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 22. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere fordelt over 5 år. Figur 23. Tilskadekomne fodgængere i perioden -. 2

4 35 3 25 2 Figur 24 viser modparter i uheld med tilskadekomne fodgængere. I 7 % af uheldene med tilskadekomne fodgængere er modparten en personbil. Cyklister er modpart ved 18 % af uheldene, hvor fodgængere kommer til skade. De øvrige modparter ved uheld med tilskadekomne fodgængere er varebiler, sættevogn, rutebus, MC og knallert 3. 5 Figur 25 viser de tilskadekomne fodgængeres fordeling på type af skade. Sættevogn Bus Varebil Personbil MC Knallert Cykel 55 % af de alvorligt tilskadekomne fodgængere får brud på arme eller ben. Ses der isoleret på de alvorligt tilskadekomne fodgængere, får hver fjerde fodgænger en hovedskade ved uheldet. Figur 24. Modpart ved uheld med tilskadekomne fodgængere. 2 5 Hovedskade Brystskade Rygsøjle Armbrud Benbrud Flere alvorlige skader Lettere skade Figur 25. Tilskadekomne fodgængerers fordeling på typer af skader. 2 5 811 812 874 877 88 Figur 26. Uheldssituationer hvor mindst 5 fodgængere er kommet til skade inden for de sidste 5 år. De tilskadekomne fodgængere er fordelt ud over året med flest tilskadekomne i november efterfulgt af august og oktober. Færrest fodgængere kommer til skade i marts. Der er registreret flest tilskadekomne fodgængere på mandage og fredage efterfulgt af onsdage. Færrest fodgængere kommer tilskade om sændagen. Over døgnet er det primært i tidsrummene kl. 11- og kl. 16-17, at der er registreret tilskadekomne cyklister. Det er typisk på lige vej i tørt vejr og dagslys, når fodgængerne kommer til skade. Figur 26 viser de uheldssituationer, hvor mindst 5 fodgængere er kommet tilskade de seneste 5 år: Fodgænger fra højre fortov på lige vej (811) Fodgænger fra venstre fortov på lige vej (812) Fodgænger fra højre efter køretøjs passage af kryds (874) Fodgænger fra venstre efter venstresving (877) Fodgænger påkørt ved bakning (88) 69 % af de tilskadekomne fodgængere kommer til skade ved en af de fem ovennævnte uheldssituationer. En målrettet indsat for at nedbringe disse uheldstyper, vil derfor kunne nedbringe antallet af tilskadekomne fodgængere på Frederiksberg betydeligt. 37 % af de tilskadekomne fodgængere kommer til skade ved at krydse lige vej, hvor fodgænger enten komme fra højre eller venstre fortov (811 og 812). En mere dybdegående gennemgang af de fem uheldssituationer skal være med til at målrette indsatsen mod tilskadekomne fodgængere i disse uheldssituationer. Øvrige uheldssitutationer, der kan grupperes med de hyppigste uheldssitationer, vil inddrages i den dybdegående analyse, for at understøtte eventuelle tendenser. 21

Fodgængere fra højre hhv. venstre fortov (811 og 812) 21 uheld ud af i alt 56 uheld med tilskadekomne fodgængere er sket, hvor en fodgænger har krydset vej eller cykelsti fra højre eller venstre side på en strækning. Der er 22 tilskadekomne fodgængere ved uheldene. 6 fodgængere er kommet lettere til skade og 14 fodgængere er kommet alvorligt til skade, heraf 5 med benbrud, 1 med armbrud, 2 med rygskade, 4 med hovedskader og 2 med flere alvorlige skader. 811-uheld Fodgænger fra højre fortov Ved 11 af de 21 uheld er modparten en cykel (eller knallert 3), hvor fodgængeren er trådt ud på cykelstien uden at se sig for. Med en overvægt af tilskadekomne fodgængere i november er uheld med tilskadekomne fodgængere på en strækning fordelt ud over hele året. Uheldene sker typisk i perioden kl. 11-2. Flest er kommet til skade på mandage og fredage. 4 af uheldene er sket ved signalregulerede fodgængerfelter på strækninger, hvor modparten i alle tilfælde er en cyklist. I 3 uheld har cyklisten ikke overholdt sin vigepligt. Af de 4 uheld er 2 sket på Gammel Kongevej. Kommunen er i gang med flytte netop dette fodgængerfelt ned i krydset med Henrik Steffens Vej og signalregulere krydset. Denne flytning af fodgængerfeltet forventes at give et mere naturligt stop for cyklister ad Gammel Kongevej. 812-uheld Fodgænger fra venstre fortov Signalreguleret fodgængerfelt på Gammel Kongevej nedlægges. 22

En indsats omkring opmærksomhed i trafikken kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld med tilskadekomne fodgængere. Uheldene med cyklister, der ikke overholder deres vigepligt over for fodgængere, kan påvirkes med en adfærdskampagne rettet mod cyklister - en opfordring til at køre mere hensynsfuldt og give plads til sine medtrafikanter. Kampagnen kan eventuelt udarbejdes i samarbejde med Dansk Cyklistforbund. Etablering af krydsningsheller tæt på de naturlige ruter fodgængerne benytter, kan bidrage til at nedbringe antallet af uheld med fodgængere på strækninger. Figur 27. Tilskadekomne fodgængere ved uheld med fodgængere fra højre hhv. venstre fortov på lige vej (811 og 812). 23

Fodgænger påkørt ved bakning (88) Der er sket 5 uheld, hvor en fodgænger er blevet påkørt ved bakning. Der er ikke spiritus involveret i nogle af uheldene. De 5 uheld er alle sket i dagtimerne, spredt over ugen og året. Alle uheld er sket i tørt vejr og kun ét i mørke. Uheldene er spredt ud over hele kommunen. 88-uheld Fodgænger påkørt ved bakning Gennemsnitsalderen af de tilskadekomne fodgængere er 79 år. En er blevet dræbt ved uheldet, to er kommet alvorligt til skade og to lettere til skade. En indsats omkring opmærksomhed i trafikken herunder manglende orientering fra bilisten eller henvisning til at krydse vejen i kryds eller ved sideheller, kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld med fodgængere, der påkøres ved bakning. Det virker umiddelbart som om, at kampagnen skal rettes mod kommunens ældre borgere, og den kunne eventuelt udarbejdes og gennemføres i samarbejde med Ældre Sagen og koordineres med Frederiksberg Kommunes Ældreråd. Ved indretning af parkeringspladser kan det sikres at byudstyr og meget smalle parkeringspladser ikke vanskeliggør bakkemanøvren, så fokus fjernes. Et tiltag kunne også være at gøre det lovpligtigt for biler at være udstyret med baksensor eller bakkameraer. Biler og varevogne kunne også pålægges at være udstyret med en bakke-lyd. Derudover kan sideheller gøre, at fodgængere kan placere sig sikkert og ikke rammes af bakkende biler. Desuden kan en kommunikationsindsat med råd om at bakke langsomt og så kort som muligt (vend bilen i stedet), korrekt spejlindstilling og orientering i alle retninger er vigtigt. Desuden bør man bakke ind i en indkørsel eller p-plads, så bilen vender rigtigt, når man skal ud. Ved ankomsten til stedet har man det bedste overblik over trafiksituationen, jf. HVU rapport 11, Uheld med fodgængere. 24

Figur 28. Tilskadekomne fodgængere påkørt ved bakning (88). 25

Uheld uden svingning i kryds i forbindelse med overkørsler eller sti (874 suppleret med 871) Der er sket 2 uheld med tilskadekomne fodgængere i kryds uden svingning. Det ene uheld er et 871-uheld, men er taget med, da det to uheldssituationer er sammenlignelige. Ved begge uheld er fodgængeren kommet alvorligt til skade. 874-uheld Fodgængere fra højre efter køretøjs passage af kryds Begge uheld er sket om eftermiddagen på en hverdag i dagslys og tørt vejr. Den ene modpart er en cykel og den anden en personbil. Uheldene er sket på to forskellige lokaliteter. De to uheld vurderes ikke at være sammenlignelige, men en indsat omkring opmærksomhed i trafikken kan dog være medvirkende til at reducere antallet af uheld i forbindelse med vigepligtsregulerede kryds. 871-uheld Fodgængere fra højre før køretøjs passage af kryds Uheld uden svingning i kryds i forbindelse med signalregulerede kryds (874) I 7 uheld med 8 tilskadekomne fodgængere, er fodgængerne blevet påkørt i et fodgængerfelt i et signalreguleret kryds. 3 uheld er sket med en personbil. I 1 af disse uheld overholdte personbilen ikke sin vigepligt og påkørte derved to fodgængere, der begge kom lettere til skade ved uheldet. I 1 af uheldene overholdte fodgængeren ikke sin vigepligt og kom alvorligt tilskade. 1 af uheldene er sket i mørke. 1 uheld er sket med en bus, hvor fodgængeren ikke overholder sin vigepligt og kommer alvorligt til skade. Cykler er modpart ved 3 af uheldene. I alle tre tilfælde overholder cyklisten ikke sin vigepligt. 2 af de 3 fodgængere kommer alvorligt til skade ved uheldet. Alle uheld er sket i dagslys og tørt vejr. Uheld med cyklister, der kører over for rødt, kan påvirkes af en generel adfærdskampagne rettet mod cyklister med opfordring om at køre mere hensynsfuldt og give plads til sine medtrafikanter. Ligeledes kan en indsats omkring opmærksomhed i trafikken være medvirkende til at reducere antallet af uheld. Politikontrol på lokaliteter, hvor manglende respekt for det røde lys kan desuden bidrage til at cyklister respektere det røde signal. 26

Figur 29. Tilskadekomne fodgængere i uheld uden sving i kryds (874 og 871). 27

Uheld med svingning i forbindelse med overkørsler eller sti (877 suppleret med 878 og 879) Der er sket 6 uheld med tilskadekomne fodgængere i vigepligtsregulerede kryds med svingning, hvoraf 1 uheld er 878-uheld og 3 uheld er 879-uheld. Disse uheld er medtaget, da de er sammenlignelige med 877-uheld. Uheldene er fordelt over året, ugen og døgnet. 877-uheld Fodgængere fra venstre efter venstresving Ved samtlige uheld er modparten en personbil. 1 uheld er sket i mørke og regnvejr. De øvrige uheld er sket i dagslys og tørvejr. 2 fodgængere er kommet lettere til skade og 4 er kommet alvorligt til skade ved uheldene, heraf 2 med benskade, 1 med armbrud og 1 med brystskade. 876-uheld Fodgængere fra højre efter højresving Der er ikke sammenfald af lokaliteterne, hvor uheldene er sket. En indsats omkring opmærksomhed i trafikken kan være med til at reducere antallet af uheld. Bredere fortove og længere afstand til parkerede biler kan forbedre oversigt ved kørsel til og fra sideveje eller ejendom. Uheld med svingning i forbindelse med signalregulerede kryds (877 suppleret med 876, 878 og 879) Der er sket 8 uheld med tilskadekomne fodgængere i signalregulerede kryds med svingning, hvoraf 3 uheld er 876-uheld, 1 uheld er 878-uheld og 1 uheld er 879-uheld. Disse uheld er medtaget, da de er sammenlignelige med 877-uheld. Uheldene er fordelt over hele året og døgnet på hverdage. 878-uheld Fodgængere fra højre efter venstresving Modparten er i 6 af uheldene en personbil, 1 er en varebil og 1 er en sættevogn. 6 af de 8 uheld er sket i mørke eller tusmørke, hvoraf de 2 uheld desuden er sket i regnvejr. Endnu 1 uheld er sket i regnvejr, men i dagslys. 2 er kommet lettere til skade, 5 er kommet alvorligt til skade, ved uheldene heraf 4 med benbrud og 1 med hovedskade. Desuden er 1 fodgænger blevet dræbt. 879-uheld Fodgængeruheld i kryds i øvrigt Der er ikke sammenfald af lokaliteter, hvor uheldene er sket. En indsats omkring opmærksomhed i trafikken og brug af reflekser eller reflekterende tøj kan være med til at reducere antallet af uheld. Politikontrol på lokaliteter, hvor manglende respekt for det røde lys kan desuden bidrage til, at cyklister respektere det røde signal. 28

Figur 3. Tilskadekomne fodgængere i uheld med sving i kryds (877, 876, 878 og 879). 29

Anbefalinger for reduktion i antallet af tilskadekomne fodgængere 56 personskadeuheld med 59 tilskadekomne fodgængere på 5 år er for mange! Dette tal kan nedbringes med en fortsat målrettet indsats omkring trafiksikkerheden, så der stadig er færre, der kommer til skade i trafikken på Frederiksberg. Sidste år er udviklingen gået i en forkert retning, hvor antallet af tilskadekomne fodgængere er steget fra til. Nedenfor er angivet en række tiltag, der er rettet mod de typer uheld, hvor flest fodgængere kommer til skade. Fodgængere fra højre hhv. venstre fortov (811- og 812-uheld) En indsats omkring opmærksomhed i trafikken kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld med tilskadekomne fodgængere på frie strækninger. Uheld med cyklister, der ikke holder tilbage ved fodgængerfelter, kan påvirkes med en adfærdskampagne rettet mod cyklister - en opfordring til at køre mere hensynsfuldt og give plads til sine medtrafikanter. Etablering af krydsningsheller tæt på de naturlige ruter fodgængerne benytter, kan bidrage til at nedbringe antallet af uheld med fodgængere på strækninger. 811-uheld 812-uheld Fodgænger påkørt ved bakning (88-uheld) En indsats omkring opmærksomhed i trafikken herunder manglende orientering fra bilisten eller henvisning til at krydse vejen i kryds eller ved sideheller, kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld med fodgængere, der påkøres ved bakning. Det virker umiddelbart som om, at kampagnen skal rettes mod kommunens ældre borgere, og den kunne eventuelt udarbejdes og gennemføres i samarbejde med Ældre Sagen og koordineres med Frederiksberg Kommunens Ældreråd. Ved indretning af parkeringspladser kan det sikres at byudstyr og meget smalle parkeringspladser ikke vanskeliggør bakkemanøvren, så fokus fjernes. Et tiltag kunne også være at gøre det lovpligtigt for biler at være udstyret med baksensor eller bakkameraer. Biler og varevogne kunne også pålægges at være udstyret med en bakke-lyd. Derudover kan sideheller gøre, at fodgængere kan placere sig sikkert og ikke rammes af bakkende biler. Desuden kan en kommunikationsindsat med råd om at bakke langsomt og så kort som muligt (vend bilen i stedet), korrekt spejlindstilling og orientering i alle retninger er vigtigt. Desuden bør man bakke ind i en indkørsel eller p-plads, så bilen vender rigtigt, når man skal ud. Ved ankomsten til stedet har man det bedste overblik over trafiksituationen, jf. HVU rapport 11, Uheld med fodgængere. 3 88-uheld

871-uheld 874-uheld Uheld uden svingning i kryds (871- og 874-uheld) En indsat omkring opmærksomhed i trafikken kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld i både signalregulerede kryds samt ved overkørsler og stikryds. Desuden kan en generel adfærdskampagne rettet mod cyklister med opfordring om at køre mere hensynsfuldt og give plads til sine medtrafikanter være med til at reducere antallet af cyklister, der kører over for rødt og dermed reducere uheld mellem cyklister og fodgængere. Bredere fortove og længere afstand til parkerede biler kan forbedre oversigt ved kørsel til og fra sideveje eller ejendom. 876-uheld 877-uheld Uheld med svingning i kryds (876-, 877-, 878- og 879-uheld) En indsats omkring opmærksomhed i trafikken og brug af refleks eller reflekterende tøj kan være med til at reducere antallet af uheld. Politikontrol på lokaliteter, hvor manglende respekt for det røde lys kan desuden bidrage til at cyklister respektere det røde signal. 878-uheld 879-uheld 31

Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne Figur 31. 2 1 Hovedsituation Eneuheld. Figur 32. 2 12 Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur 33. 2 5 Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Figur 34. 2 9 Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur 35. 2 Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 32

Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur 36. 2 Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur 37. 2 Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur 38. 2 Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur 39. 2 13 Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. Figur 4. 2 33

Bilag 2: Hovedsituationer med tilskadekomne cyklister Figur 41. Hovedsituation Eneuheld. Figur 42. 9 Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur 43. 3 Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Figur 44. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur 45. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 34

Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur 46. Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur 47. 9 Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur 48. 3 Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur 49. Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. Figur 5. 35