Trafikuheld på Frederiksberg 2010

Transkript

1 Trafikuheld på Frederiksberg

2

3 Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister side Fodgængere side 12 Spiritus side 13 Kryds side 14 Hastighed side 1 Sele side 16 Temaanalyse cyklister side 17 Anbefalinger for reduktion i antallet af tilskadekomne cyklister side 28 Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne side 3 Bilag 2: Hovedsituationer for cyklister med tilskadekomne side 32 Bilag 3: Uheldssituationer for fodgængere med tilskadekomne side 34 Bilag 4: Uheld i side 38 Bilag : Uheld i perioden side 39 Bilag 6: Tilskadekomne cykilster ved højresvingende køretøj side 4 Bilag 7: Tilskadekomne cyklister ved parkeret køretøj side 42 Bilag 8: Tilskadekomne cyklister ved venstresvingende køretøj side 44 Bilag 9: Tilskadekomne cyklister ved trængningsuheld side 46 1

4 Forord Frederiksberg lever op til regeringens målsætning Denne rapport giver en status på uheldsudviklingen i Frederiksberg Kommune i set i forhold til de fem indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, der blev vedtaget den 7. maj. Indsatsområderne er: Unge (124 år) Cyklister Spiritus Hastighed Selebrug Herudover er der i Frederiksberg Kommune tilføjet: Kryds Fodgængere Der blev i registreret 3 tilskadekomne, hvilket er 2 flere end i. 1 blev dræbt i trafikken på Frederiksberg i. I optog politiet rapport på 17 uheld i Frederiksberg Kommune, fordelt på 48 personskadeuheld og 9 materielskadeuheld. I forhold til er der tale om et fald på 7 % i antallet af uheld, hvor politiet har optaget rapport. På landsplan har udviklingen i personskadeuheld været faldende i svarende til et fald på 16 % i forholdt il. På Frederiksberg er antallet af personskadeuheld steget med 1 fra til, hvilket svarer til en stigning på 2 %. Andelen af ekstrauheld, dvs. uheld hvor der ikke optages rapport er faldet med 23 % fra til, men er stadig højt i forhold til. Det kan skyldes ændret registreringspraksis efter, at kommunen er overgået til Københavns Politikreds. Frederiksberg Kommune holder udviklingen under observation. Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre trafiksikkerheden ved en kombination af vejombygninger og kampagner. Politiet supplerer dette ved at være synlige i trafikken og ved at gennemføre politikontrol. D De 2

5 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Mod nye mål Med baggrund i den positive tendens i udviklingen i trafikuheld for 2, ønskede Færdselssikkerhedskommissionen at sætte nye overordnede mål for 212. Den nye handlingsplan blev vedtaget den 7. maj og indeholder forslag til indsatser. Den nye målsætning er en 4 % reduktion i både dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med udgangspunkt i 2. MOD NYE MÅL MAJ HVER ULYKKE ER ÉN FOR MEGET TRAFIKSIKKERHED BEGYNDER MED DIG REVISION AF STRATEGIER OG INDSATSER Visionen for handlingsplanen er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt på de danske veje, og at transportsystemet i videst muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl: Hver ulykke er én for meget. For Frederiksberg betyder den nye nationale målsætning følgende delmål i antal dræbte og tilskadekomne: Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan Basisår Status Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Mål Dræbte 1 1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Sum Kommissionen har udpeget fem hovedudfordringer på baggrund af uheldstyper og målgrupper. De fem udfordringer tegner sig for mindst 8 % af alle alvorlige trafikuheld: For høj fart Spritkørsel Manglende selebrug Uheld med cyklister Uheld med unge trafikanter Det er vigtigt for gennemførelsen af planen, at der er et godt datagrundlag, samt at alle aktører er deres ansvar bevidst. Derfor er der opstillet følgende delmål inden udgangen af : Der skal etableres en landsdækkende skadestueregistrering af trafikskadede (staten) Der skal ansvarsplaceres og etableres et digitalt hastighedskort (Vejdirektoratet) Alle vejmyndigheder skal have et trafiksikkerhedsudvalg, en handlingsplan og en trafiksikkerhedspolitik Alle systemansvarlige myndigheder skal have en handlingsplan og en trafiksikkerhedspolitik STATUS En landsdækkende skadestueregistrering af trafikskadede er endnu ikke iværksat. Forsøgsordninger afprøves i øjeblikket på få udvalgte sygehuse. I perioden 211 skal der gennemføres et forprojekt for etablering af et landsdækkende digitalt hastighedskort. Frederiksberg Kommune har et trafiksikkerhedsudvalg i samarbejde med Københavns Kommune (Byens Trafikråd). Der er vedtaget en trafiksikkerhedsplan i forbindelse med Trafik og Miljøplanen i 24 og kommunen har i vedtaget en trafiksikkerhedspolitik. 3

6 Uheldssituationen generelt Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 1. Udvikling i uheld på Frederiksberg. 211 Figur 2. Udvikling i dræbte og tilskadekomne på Frederiksberg i forhold til målsætningen. Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Sum Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Sum Københavns Politikreds optog i rapport på 17 uheld, heraf 48 med personskade. Udviklingen i uheld fremgår af figur 1. I har der været et fald på 7 % i det samlede antal uheld, hvor politiet har optaget rapport i forhold til i. I alt optog politiet rapport på 169 uheld. Ses alene på antallet af personskadeuheld er der generelt i Danmark sket et fald på 16 %, mens der på Frederiksberg har været en stigning på et personskadeuheld, svarende til 2 %. Der er i sket 9 materielskadeuheld, hvilket er et fald på 13 i forhold til, hvor der skete 122 materielskadeuheld. I er der sket et lille fald i antallet af ekstrauheld fra 77 til 9 uheld. Et ekstrauheld er et uheld med kun ubetydelig materiel skade under. kr. for hvert køretøj og ingen grove overtrædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Der blev i registreret 3 tilskadekomne, hvilket er 2 flere end i, svarende til en stigning på 4 %. Udviklingen på Frederiksberg adskiller sig fra udviklingen på landsplan, idet der i Danmark generelt har været et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne på %. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne samt den nye målsætning for Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan fremgår af figur 2. Som det ses er udviklingen positiv i forhold til målsætningen for Frederiksberg Kommune trods en lille stgning i de tilskadekommende. Med et samlet antal af dræbte og tilskadekomne på 3 er Færdselssikkerhedskommisionens målsætning for 212 tæt på at være nået. I blev 1 dræbt i trafikken på Frederiksberg. Antallet af alvorligt tilskadekomne er 29 i hvilket den også var i. Antallet af lettere tilskadekomne er steget fra 22 til 23, hvilket svarer til en stigning på % i forhold til året før. Den geografiske placering af de registrerede uheld i kan ses på bilag 4. 4

7 Personskader og trafikanttyper Der kan være flere trafikanter involveret i det enkelte trafikuheld. I var 442 trafikanter og 19 genstande (f.eks. fartdæmpere, skilte mv.) på eller uden for vejen involveret i de i alt 17 uheld, hvor politiet har optaget rapport. Figur 3 viser den procentvise fordeling af implicerede i trafikuheld fordelt på trafikanttypen. Af figuren ses, at der er en bilist involveret i 69 % af uheldene. De bløde trafikanter (cyklister og fodgængere) er derimod kun involveret i 22 % af uheldene. Figur 4 viser fordelingen af hvem der kommer til skade. Der var 3 tilskadekomne i. I forhold til er andelen af tilskadekomne bilister steget fra 14 % til 23 %. På trods af, at cyklisterne kun udgør 18% af de involverede trafikanter, så udgør de næsten halvdelen (4 %) af de tilskadekomne. Der er tale om et fald i andelen af tilskadekomne cyklister, i forhold til, hvor de udgjorde 64 % af de tilskadekomne. Når man ser på antallet af tilskadekomne cyklister er det faldet med 7 personer, idet der var 33 i og 24 i. Bil 69% / 248 MC 2% / Knallert 4 ~% / 1 Knallert 3% / 12 Cykel 18% / 64 Fodgænger 4 % / 1 Andet 4 % / 13 Figur 3. Implicerede i uheld i fordelt på trafikanttyper. Andelen af tilskadekomne fodgængere er steget fra 14 % til 24 % i forhold til. Andelen af tilskadekomne motorcyklister er faldet fra 4 % til %, og knallertførernes andel af tilskadekomne er steget fra 4 % til 6 %. Andelen af tilskadekomne førere af knallert4 er steget fra % i til 2 % i. Antallet af tilskadekomne fodgængere er steget fra 7 i til 13 i. Dette er til trods for, at der er 17 fodgængere indvolveret i uheld i og 1 fodgængere i. Bil 23% / 12 MC % / Knallert 4 2% / 1 Knallert 6% / 3 Cyklister 4% / 24 Fodgængere 24% / 13 Andet % / Figur 4. Tilskadekomne i uheld i fordelt på trafikanttyper.

8 Bilister MC Knallert 4 Knallerter Cyklister Fodgængere Andet Figur. Dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanttyper. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanter fremgår af figur. I forhold til er der i sket en stigning i antallet af bilister, knallert4, knallert og fodgængere, der er kommet til skade i trafikken, mens der for MC og cyklister er sket et fald i antallet af tilskadekomne. Aldersfordelingen blandt de dræbte og tilskadekomne ses af figur 6. Af figuren ses, at det primært er personer i den erhvervsaktive alder, der kommer til skade i trafikken. 3 % af de dræbte og tilskadekomne i er kvinder. Hvor antallet af ældre på 6 år og derover udgjorde 2 % af de dræbte og tilskadekomne i udgør de i 21 %. Ældre over 6 år, kommer overvejende til skade som fodgængere og bilister Dræbte og tilskadekomne Byens Trafikråd gennemførte i samarbejde med Hovedstadens Færdselssikkerhedsråd og Movia en kampagne målrettet ældre fodgængere. Kampagnen bestod af hængeskilte i bussen med to budskader. Inde i bussen rettet mod buspassageren stod der "Giv plads til en ældre i bussen", og udvendigt rettet mod de øvrige trafikanter stod der "Giv plads til en ældre i trafikken". Der blev desuden uddelt foldere om, hvordan man som ældre holder sig i form og bør bevæge sig i trafikken. De 229årige kommer oftest til skade, når de kører på cykel. 9 år 19 år 229 år 339 år 449 år 9 år 669 år 779 år 889 år 999 år Figur 6. Dræbte og tilskadekomne i fordelt på alder. 9 år Et uheld skal registreres som et skolevejsuheld, hvis børn og unge er mellem 717 år og er fodgænger, cyklist eller knallertfører. Desuden skal uheldet ske mandagfredag i tidsrummer kl. 718 på en kommunevej eller en privarfælllesvej. Der er i registreret 4 skolevejsuheld, hvor ovenstående definition er overholdt, og de er alle sket på lige vej. 6

9 Bilag 1 viser hvilke hovedsituationer de dræbte og tilskadekomne var involveret i. De hyppigste uheldssituationer er uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs, uheld med fodgængere, uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning samt uheld med kørende på krydsende veje med svingning. Figur 7 illustrerer de strækninger, hvor der er sket mindst 3 uheld. Det ses, at det primært er på trafikvejene uheldene sker. Det er også disse veje, der afvikler de største trafikmængder. I forhold til er der i sket en reduktion i antallet af uheld på nogle af trafikvejene i Frederiksberg Kommune, f.eks. Falkoner Allé (fra 8 personer og materielskadeuheld til 6) og Godthåbsvej (7 til 3). Der er desværre også veje, hvor der er sket en stigning i uheldene, f.eks. Roskildevej (fra 3 til ) og Borups Allé (fra 1 til 4 personog materielskadeuheld). Ændringerne kan dog skyldes tilfældige statistiske udsving. 2 1 Personskader Materielskader Falkoner Allé H.C. Ørstedsvej Peter Bangs vej Nordre Fasanvej Roskildevej Borups Allé Gammel Kongevej Finsensvej Godthåbsvej Nyelandsvej Rolighedsvej Søndre Fasanvej Figur 7. Strækninger med mindst 3 trafikuheld i. Cykelbane sikrer cyklisternes sikkerhed. 7

10 2 1 Personskader Materielskader Figur 8 viser de kryds, hvor der er sket mindst 3 uheld. Det er primært i de større kryds mellem trafikvejene, at uheldene sker, ligesom det er de kryds, der afvikler store trafikmængder. Nordre Fasanvej / Hillerødgade Pile Allé / Vesterbrogade Figur 8. Kryds med mindst 3 trafikuheld i. H.C. Ørsteds vej / Rosenørns Allé Billedet af de mest uheldsbelastede kryds på Frederiksberg kan let svinge fra år til år, da der generelt sker få uheld i de enkelte kryds. Af samme grund er det svært at sammenligne og. Frederiksberg Kommune har gennem en årrække arbejdet med uheldsbekæmpelse i kryds og på strækninger. Sammenholdt med etablering af cykelbaner og stier og andre anlægsarbejder, er det efterhånden vanskeligt at udpege kryds med mange uheld, som ikke har været ombygget eller påvirket af anlægsarbejder i de senere år. Derfor rettes fokus også mod bekæmpelse af uheld på strækninger. Desuden vil der også fremover arbejdes med udpegning af trafikanttyper og/eller typer af uheldssituationer. Etablering af cykelbane på Bülowsvej. 8

11 Unge Unge er overrepræsenteret i trafikuheld og aldersgruppen 124 år udgør i Danmark 3 % af de dræbte og tilskadekomne, på trods af at denne gruppe kun udgør ca. 1 % af befolkningen. Dette har medført, at uheld med unge indgår som et særligt fokusområde i Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan. Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne unge trafikanter fremgår af figur Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning På Frederiksberg udgør unge 124 årige 1 % af de tilskadekomne i. Både i og er det primært unge cyklister og fodgængere, der kommer til skade i trafikken. Tilsammen udgør cyklister og fodgængere 7 % af de tilskadekomne unge 124 årige, mens førere af personbiler og knallerter tilsammen kun udgør 2 % i denne aldersgruppe Figur 9. Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne unge 124 år. På landsplan kommer en langt større andel af de unge til skade på knallert3, idet knap halvdelen af de tilskadekomne 117 årige kommer til skade på knallert3. I var andelen af tilskadekomne unge på knallert3 på landsplan dog alligevel 47 % lavere end forventet. Tilskadekomne trafikanter i aldersgruppen 117 år er meget begrænset, da der i kun er registreret to tilskadekomne (1 fodgænger og 1 fører af knallert3). For de 1824årige gælder, at de i Danmark overvejende kommer til skade som bilister, mens de på Frederiksberg overvejende kommer til skade som cyklister og fodgængere, hvorfor denne aldersgruppe adskiller sig i forhold til fordelingen på landsplan. Kampagnen "Trafikken kræver alle dine sanser". 9

12 Cyklister Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Reduktion i antallet af uheld med cyklister er fortsat et område, som Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan ser som en hovedudfordring. På landsplan er 16 % af personskaderne relateret til cyklister. Frederiksberg adskiller sig dog fra resten af landet, idet mange flere benytter cyklen. Cyklens andel af korte ture under km udgør på Frederiksberg 41 %. På landsplan udgør cyklen 26 % af ture under km. (Kilde: DTFs TUdata og Frederiksberg Kommunes Cykelregnskab. Figur. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne cyklister. I kom i alt 24 cyklister til skade. Cyklisterne udgjorde 4 % af de tilskadekomne på Frederiksberg i (figur 4 side ). I forhold til er det samlede antal dræbte og tilskadekomne cyklister faldet med 9, svarende til 27 %. Antallet af lettere tilskadekomne cyklister er faldet fra 13 i til i, samtidig med at antallet af alvorligt tilskadekomne er faldet fra 2 i til 19 i. Ingen cyklister blev dræbt i hverken eller. Personbiler 39% / 18 Varebiler 23, ton 2% / 1 Lastbiler >3, ton % / 2 Knallert 3 % / Cyklister 2% / 24 Fodgænger 2% / 1 Andet % / Figur 11. Implicerede i trafikuheld med tilskadekomne cyklister i. I et cykeluheld kan der være mere end 1 cyklist involveret. Cyklisterne udgør således 2 % af de implicerede parter i cykeluheldene. Af figur 11 fremgår det, at personbiler er impliceret i 39 % af trafikuheldene med tilskadekomne cyklister i. Hovedsituationerne for cyklister med tilskadekomne (bilag 2) viser følgende tendenser: 7 af uheldene i er sket mellem kørende på samme vej med samme kurs og med svingning (hovedsituation 3). Se figur 4 side 32 4 af uheldene er sket med kørende på krydsende veje med svingning (hovedsituation 6). Se figur 43 side 33 3 af uheldene er sket med ligeudkørende på samme vej og med samme kurs (hovedsituation 1). Se figur 38 side af uheldene er med et parkeret køretøj (hovedsituation 7). Se figur 44 side 33.

13 På Frederiksberg har der i de senere år været fokus på uheld mellem cyklister og højresvingende lastbiler. For at imødegå uheld mellem cyklister og højresvingende (last)biler gentog Byens Trafikråd i højresvingskampagnen i 3 uger fra. I en række udvalgte kryds blev der udlagt røde asfaltmærker, der hjælper cyklister og lastbilchauffører med at se hinanden før det er for sent. De røde asfaltmærker gør cyklisterne opmærksom på hvor faren opstår. Desuden indgik Byens Trafikråd i den landsdækkende kampagne "Hold øje med sidevejene". Kampagnen var rettet mod cyklister for at minde dem om, at de skal holde øje med sidevejene. Kvinder Mænd år 19år 229 år 339 år 449 år 9 år 669 år 7 år Figur 12. Antal tilskadekomne cyklister i fordelt på alder. Trods det er der 1 ulykke mere i end i med en højresvingende bil ind foran en ligeudkørende cyklist. Dette kan dog skyldes en tilfældighed. Der er 4 hovedskader blandt de tilskadekomne cyklister, svarende til 17 % af personskaderne hos cyklister. Gennem samarbejdet i Byens Trafikråd kan Frederiksbergborgerne få byttet deres cykelhjelm, hvis de har været ude for en ulykke og hjelmen er beskadiget. 16 af de tilskadekomne cyklister er kvinder og 8 er mænd. Uheldene sker primært på hverdage. Kampagne "Hold øje med sidevejene". BEDRE FORHOLD FOR CYKLISTER Frederiksberg Kommune udbygger løbende cykelstinettet. I henhold til Trafik og Miljøhandlingsplanen fra 23, skal der på sigt etableres cykelstier og baner langs kommunens trafikveje. I fortsatte arbejdet med at etablere cykelbaner på Bülowsvej, Bernhard Bangs Allé og Hostrupvej. Ny cykelbane på Bernhard Bangs Allé. 11

14 Fodgængere 2 1 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 13. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere. Fodgængere udgør 24 % af alle tilskadekomne på Frederiksberg (figur 4 side ). Frederiksberg er en tæt by med korte gangafstande til diverse turmål, og derfor er der mange fodgængere. Tilsammen udgør cyklister og fodgængere 71 % af ture, der er under km, mens de på landsplan udgør 4 %. (Kilde: DTFs TUdata og Frederiksberg Kommunes Cykelpolitik 212). I kom 13 fodgængere til skade i trafikken. Der er sket en stigning i antallet af dræbte og tilskadekomne fodgængere i forhold til, hvor 17 fodgængere kom til skade. Der er 7 lettere tilskadekomne, og alvorligt tilskadekomne og en dræbt i. Fordelingen mellem lettere og alvorligt tilskadekomne/dræbte fodgængere er dermed ligeligt fordelt, som i de foregående år, med undtagelse af. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere fremgår af figur 13. KRYDSNINGSHELLER Midterhellerne skal medvirke til, at fodgængerne får lettere ved at krydse vejene uden for de signalregulerede kryds, idet krydsningen kan foregå i to tempi. Sidehellerne gør at fodgængerne bedre kan orientere sig mellem de parkerede biler og bliver mere synlige for bilerne, som kører på vejen. I udgjorde fodgængere over 6 år 31 % af de tilskadekomne fodgængere, mens aldersgruppen i udgjorde 3 % af de tilskadekomne fodgængere. 3 ud af 4 af de tilskadekomne er kvinder. 4 % af fodgængerne kom til skade på strækninger, som det fremgår af bilag 3, hovedsituationer fodgængere. Det ses, at fodgængerne oftest kommer til skade, når de krydser vejen i et kryds ud foran en krydsende ligeudkørende bil i modsatte retning. Krydsningshelle på Bülowsvej. 12

15 Spiritus I var der 3 tilskadekommen med for høj promille fordelt på 2 lettere tilskadekomne og 1 lettere tilskadekommen. Antallet af tilskadekomne med for høj promille er steget i forhold til i, hvor der var 1 tilskadekommen. Figur 14 viser udviklingen af personskader med spiritus. Med baggrund i de få uheld kan man dog ikke konkludere noget, idet der kan være tale om statistiske udsving. 8 6 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning I Frederiksberg Kommune sker der få uheld med spirituspåvirkede trafikanter. Det kan derfor være vanskeligt at opnå en reduktion i antallet af uheld med spiritus. På trods af, at det i dag er socialt uacceptabelt at køre spirituskørsel, indgår uheld med spiritus fortsat som et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. Af figur 14 ses udviklingen i personskader med spiritus involveret på Frederiksberg Figur 14. Udviklingen i personskader med spiritus I har Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg, Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg og Byens Trafikråd i samarbejde videreudviklet spritkampagnen "Hop i kanen", hvor målet var at forebygge promillekørsel, særligt i forbindelse med julefrokoster. FAKTA Alle, der har fået kørekortet fradømt ubetinget eller har fået et kørselsforbud på grund af spirituskørsel, har siden marts 22 skullet gennemgå et kursus i alkohol og trafik (et såkaldt A/Tkursus) som forudsætning for at generhverve kørekortet. Den 1. september 2 blev denne regel udvidet til også at gælde personer, der har fået fradømt kørekortet betinget for spirituskørsel. Kurserne er netop evalueret og en stor del af deltagerne har givet udtryk for, at de har haft stor nytte af viden om forbrændingstiden. For flere er det kommet som en overraskelse, at man kan have en promille dagen derpå efter at man har sovet. Denne nye viden kan udnyttes i fremtidige kampagneaktiviteter mod spirituskørsel. 13

16 Kryds Der var 73 krydsuheld i, mens der i var 7. Ud af de 73 uheld i var 21 uheld med personskade. I de 21 personskadeuheld var der 24 tilskadekomne personer, hvoraf 13 kom alvorligt til skade og 11 lettere til skade. Af de 24 tilskadekomne i krydsuheld var 11 cyklister, fodgængere og 1 knallertkørere. Uheld med personskader er spredt ud over de forskellige kryds. I krydset Godthåbsvej/Aksel Møllers Have er der registreret 2 personskadeuheld, mens der i de øvrige kryds med personskadeuheld kun er registreret 1 uheld. Uheld i kryds udgør 79 % af alle uheldene, hvor politiet har optaget rapport. Ses alene på personskadeuheldene sker 33 % i kryds, hvilket er lidt lavere end fordelingen i Danmark, som er 41 % Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 1. Udviklingen i tilskadekomne i uheld, som sker i kryds. Uheld med højresving ind foran medkørende og venstresving ud foran modkørende er de hyppigste uheldsituationer i kryds og udgør henholdsvis 19 % og 19 % af uheld med tilskadekomne i kryds (figur 21 og 22). Frederiksberg Kommune har i de senere år arbejdet på at udbedre kryds med personskadeuheld. Som det fremgår af figur 1 er antallet af personskader i kryds faldet fra 2 til. I og er antallet steget. Dette kan skyldes tilfældigheder. Alle lyssignaler i Frederiksberg Kommune blev i udskiftet til LEDsignaler for at tydeliggøre signalbilledet i krydsene og dermed forbedre sikkerheden. 14

17 Hastighed Som det fremgår af figur 16 er der ikke mange tilskadekomne på Frederiksberg i uheld med for høj hastighed. I kom 1 person til skade i uheld med for høj hastighed, mens der i var tilskadekomne i hastighedsuheld. Med de få registrerede personskader i uheld som følge af for høj hastighed, er det statistiske grundlag for en vurdering af udviklingen svag. Færdselssikkerhedskommisionens målsætning og udviklingen på Frederiksberg fremgår af figur 16, og det ses at Frederiksberg ligger over målsætningen. Dette skyldes formentlig, at udgangspunktet i 2 kun var 2 tilskadekomne Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommssionens målsætning Det er veldokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem hastighedsniveauet og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jo højere farten er, jo højere er uheldsrisikoen og desto alvorligere er konsekvenserne Figur 16. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i uheld med for høj hastighed. Selv små hastighedsoverskridelser har betydning for trafiksikkerheden. F.eks. har en fodgænger, som bliver ramt med 3 km/t, % risiko for at blive dræbt. Er farten derimod km/t stiger risikoen for at blive dræbt til 4 %. Frederiksberg Kommunes arbejde med at differentiere hastighedsgrænser i boligområder, skal medvirke til at øge bilisternes respekt for hastighedsgrænserne og gøre det mere sikkert og trygt at færdes på vejnettet. Der er på nuværende tidspunkt etableret hastighedszoner i følgende områder: Området mellem Peter Bangs Vej, Sbanen, Roskildevej og Frederiksberghallerne Området omkring Grundtvigsvej Området mellem Dalgas Boulevard, Sbanen, Roskildevej og Peter Bangs Vej Området mellem Gammel Kongevej, Amicisvej, Allégade og Frederiksberg Allé UDVIKLING I DANMARK Det er vanskeligt at sammenligne med udviklingen på landsplan idet hastighedsgrænserne på det samlede danske vejnet ikke umiddelbart kendes og derfor ikke kan sammenholdes med de skønnede hastighedsgrænser i uheldsrapporterne. I Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan er der fremsat et ønske om etablering af et digitalt hastighedskort for Danmark. Et digitalt hastighedskort er en forudsætning for indførelse af tekniske løsninger med intelligent farttilpasning. Fartviser på Sønder Fasanvej. 1

18 Sele Uoplyst Uden sele Med sele Uheld med manglende selebrug er et nyt indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan. Der er ikke fastsat et egentligt mål, bortset fra at flere skal bruge sele. I gennemførte Rådet for Sikker Trafik den landsdækkende selekampagne "To håndværkere uden sele". Kampagnen har fokus på håndværkere og varebilsførere, da hver femte ikke bruger sele. Figur 17. Selebrug blandt dræbte og tilskadekomne. Øget selebrug er den mest enkle, effektive og billige måde at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i biler. Airbags bliver mere udbredt i bilerne, hvilket ligeledes gør øget brug af sele nødvendigt. En udløst airbag kan give livsfarlige nakkeskader for personer, som ikke anvender selen. Figur 17 viser, at der fra til er kommet flere personer til skade i de køretøjer, hvor det er muligt at anvende sele. I både og er selebrug ikke registreret for 2 tilskadekomne personer. Ingen tilskadekomne personer er registreret uden selebrug i sammenholdt med 1 i. Tilskadekomne personer med sele er steget fra 4 i til tilskadekomne i. FÆRDSELSLOVEN KAP. 12, SIGER BL.A., AT: Der må ikke være flere personer i bilen end der er seler til. Der har været dispensation for ekstra passagerer over 13 cm på bagsædet indtil 1. maj. Børn under 13 cm skal anvende godkendt sikkerhedsudstyr (selepude, barnestol) der er tilpasset barnets højde og vægt. Pligten til at anvende sele gælder ikke ved bakning, kørsel på pplads, servicestation og lignende. Føreren skal sikre sig at passagerer under 1 år anvender sele. Det er forbudt at placere en bagudvendt barnestol ved en aktiv frontairbag. Data vedrørende selebrug må dog regnes for mindre pålidelige, da personer, som er involveret i uheld, ofte er stået ud af bilen, når politiet ankommer til uheldsstedet. Registreringen baserer sig derfor på de involveredes egne udsagn. Målrettet kampagneindsats og færdselsundervisningstilbud kan medvirke til at reducere antallet af uheld med manglende selebrug. Desuden kan lovgivning og sanktioner herunder politikontrol samt for eksempel selehuskere i bilen medvirke til øget selebrug. 16

19 Temaanalyse cyklister Antallet af politiregistrerede uheld er efterhånden så få på samme lokalitet, at det ikke er muligt at lave en decideret sortpletudpegning. Det er i stedet valgt at analysere uheld med tilskadekomne cyklister lidt dybere for at finde generelle tiltag, der skal fremme trafiksikkerheden for cyklister og reducere antallet af tilskadekomne cyklister på Frederiksberg. Cyklen er et yderst flittigt brugt transportmiddel på Frederiksberg, hvorfor kommunen ønsker at gøre forholdene for cyklisterne fremkommelige, trafiksikre og trygge. For at målrette indsatsen for cyklisterne yderligere udarbejdes en dybere gennemgang af hvem, hvor og hvorfor cyklisterne kommer til skade. Cyklistuheld er underrepræsenteret i uheldsstatistikken på landsplan, og forsøg viser, at kun i omkring 1 % af samtlige cyklistuheld bliver der optaget politirapport. Det er typisk de mest alvorlige uheld, der skrives rapport af. Skadestueregistreringer bør således understøtte de politirapporterede uheld. I denne temaanalyse er to uheld fra den tidligere præsenterede generelle analyse udgået, idet det er konstateret, at de er beliggende i Københavns Kommune. For at undgå statistiske tilfældigheder er temaanalysen baseret på tilskadekomne cyklister over en årig periode fra år. Figur 18 viser antal cyklistuheld fordelt på uheldsart over år. Der er i perioden registreret 37 uheld, hvor der er mindst en cyklist involveret. Uheldene fordeler sig på 14 materielskadeuheld og 167 personskadeuheld. 4 % af de registrerede uheld med cyklister er således personskadeuheld. Antallet af registrerede uheld har over år varieret fra 78 uheld i, hvor der er flest, til 48 cyklistuheld i, som er det år med færrest registrerede uheld. Dette svarer til et fald på 38 %. I er der registreret 43 personskadeuheld, mens der i er registreret 26. Dette svarer til et fald på 4 %. I de 167 personskadeuheld med cyklister involveret er der 18 uheld, hvor mindst 1 cyklist er kommet til skade. I Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 18. Politiregistrerede cyklistuheld fordelt på uheldsart over år. 17

20 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 19. Tilskadekomne cyklister fordelt over år. de øvrige 9 uheld er det en fodgænger, der er kommet til skade ved uheldet. Der er i perioden fra registreret 164 tilskadekomne cyklister, dækkende over 2 dræbte, 1 alvorligt tilskadekomne og 61 lettere tilskadekomne. De tilskadekomne cyklister i nævnte tidsperiode er vist på figur 19. Set over årene er det samlede antal af tilskadekomne cyklister faldet med 44 % fra til. Dette fald kan formentlig tilskrives de mange cykelprojekter som cykelbaner og stier og det store kampagnearbejde, der har været i kommunen. Herunder kan nævnes højresvingskampagner og cyklistkampagnen "Hold øje med sidevejene". Næsten 2 ud af 3 af de tilskadekomne cyklister kommer alvorligt til skade, hvor der primært er tale om armbrud. Ses der isoleret på de alvorligt tilskadekomne cyklister får næsten hver fjerde cyklist en hovedskade ved uheldet. Den gennemsnitlige brug af cykelhjelm blandt børn og voksne på bygader er steget fra 4 % i 1993 til 2 % i. Specifikt for børn på vej til skole er anvendelsen af hjelm steget fra 31 % i 1993 til 6 % i Hovedskade Brystskade Rygsøjle Armbrud Benbrud Flere alvorlige skader Lettere skade Figur 2. Tilskadekomne cyklisters fordeling på typer af skader. Kampagnen Alle Børn Cykler arrangeres af Cyklistforbundet i samarbejde med TrygFonden. Formålet med kampagnen er at få flere børn til at cykle mere og bruge cykelhjelm. Figur 2 viser de tilskadekomne cyklisters fordeling på type af skade. 84 % af de tilskadekomne cyklister har ikke hjelm på ved uheldet, hvorfor dette er et potentielt indsatsområde for at nedbringe antallet af tilskadekomne cyklister. For at nedbringe antallet af tilskadekomne cyklister på Frederiksberg anbefales det første og fremmest at lave en målrettet indsats for brugen af cykelhjelm blandt de mange cyklister på Frederiksberg. I de tilfælde, hvor brugen af hjelm er registreret, er der kun 16 % af de tilskadekomne cyklister, der har haft hjelm 18

21 på. Denne andel er formentlig noget mindre, hvis alle tilfælde medtages. Indsatsen anbefales udført ved hjælp af kampagner. De tilskadekomne cyklister er fordelt ud over året med en koncentration af tilskadekomne i sommermånederne. Der er registreret flest tilskadekomne cyklister om torsdagen efterfulgt af tirsdage og fredage. Over døgnet er det primært i tidsrummene kl. 79 og kl. 1719, at der er registreret tilskadekomne cyklister. Næsten 2 ud af 3 af de tilskadekomne cyklister kommer til skade ved: Trængningsuheld/bagendekollision (hovedsituation 1) Uheld mellem kørende på samme vej med samme kurs og med svingning (hovedsituation 3) Påkørsel af parkeret køretøj (hovedsituation 7) Fordelingen af tilskadekomne cyklister på hovedsituation er vist på figur 21. De uheldssituationer, hvor mere end cyklister er kommet til skade i de sidste år, fremgår af figur 22. Det er specielt fire uheldssituationer, der dominerer: Højresving ind foran medkørende (312) Påkørsel af parkeret/holdende køretøj hvor dør åbnes (74) Venstresving ind foran modkørende (4) Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning (111) 9 % af de tilskadekomne cyklister kommer til skade ved en af de fire ovennævnte uheldssituationer. En målrettet indsats for at eliminere disse uheld vil således kunne nedbringe antallet af tilskadekomne cyklister på Frederiksberg betydeligt : Eneuheld 1: Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs 2: Ligeudkørende påsamme vej med modsat kurs 3: Kørende på samme vej med samme kurs og svingning 4: Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning : Krydsende køretøjer uden svingning 6: Kørende på krydsende veje med svingning 7: påkørsel af parkeret køretøj 8: Fodgængeruheld 9: Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen Figur 21. Tilskadekomne cyklister fordelt på hovedsituation Figur 22. Uheldssituationer hvor mere end cyklister er kommet til skade inden for de sidste år. En mere dybdegående gennemgang af de fire uheldssituationer skal være med til at målrette indsatsen mod tilskadekomne cyklister i disse uheldssituationer. 19

22 312uheld Højresvingende ind foran medkørende Højresving ind foran medkørende 31 cyklister er kommet til skade ved højresving ind foran medkørende i de sidste år (). Tendensen peger i retning af, at antallet er faldende. Det skyldes formentligt den målrettede indsats, der har været på området med blandt andet højresvingskampagner. Uheldene sker primært mellem en ligeudkørende cyklist og en højresvingende personbil i de vigepligtsregulerede tkryds langs de overordnede trafikveje som Falkoner Allé, Finsensvej, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej og Roskildevej. Placeringen af højresvingsuheld med tilskadekomne cyklister er vist på figur 23. Mere end 3 ud af 4 af de tilskadekomne cyklister er kommet alvorligt til skade ved uheldet, og skaderne er primært armbrud, hovedskader og benbrud. Der har ikke været spirituspåvirkede personer ved nogle af uheldene, og der er registreret brug af cykelhjelm ved 6 af de tilskadekomne cyklister. Gammel Kongevej. 2

23 Halvdelen af de tilskadekomne cyklister er mellem 2 og 4 år, og overvægten af de tilskadekomne er kvinder. En fortsat indsats omkring højresvingskampagner for en yderligere reduktion af tilskadekomne personer og en indsats for en øget brug af cykelhjelm kan være gode tiltag for at nedbringe antallet af tilskadekomne cyklister i uheld med højresvingende biler. Desuden kan følgende fysiske tiltag være med til at reducere antallet af tilskadekomne cyklister: Bedre oversigt i kryds ved fjernelse af parkering Tydeligere markering af konflikten med højresvingende ind foran medkørende ved etablering af blå cykelfelter og cykelsymboler Nedlæggelse af skillerabat mellem cykelsti og kørebane, herunder fjernelse af vejudstyr og træer Svingforbud Tilbagetrukne stopstreger Afkortet cykelsti Førgrønt for cyklister Borups Alle Mariendalsvej Tesdorpfsvej Godthåbsvej Rosenørns Allé Finsensvej Peter Bangs Vej Gammel Kongevej Roskildevej Roskildevej Allégade Vesterbrogade Figur 23. Tilskadekomne cyklister ved uheld med højresvingend køretøj ind foran cyklist. 21

24 74uheld Påkørsel af parkeret / holdende køretøj hvor der åbnes dør Påkørsel af parkeret / holdende køretøj hvor der åbnes dør 31 cyklister er i de sidste år () kommet til skade ved påkørsel af et parkeret køretøj, hvor døren åbnes. Tendensen peger i en klar positiv retning, hvor antallet af tilskadekomne cyklister er faldet med 83 % fra til. Det skyldes formentligt den målrettede indsats, der har været på området med blandt andet kampagnen "Fang cyklisten med øjnene ikke med døren". En tredjedel af uheldene med de tilskadekomne cyklister er sket på strækningerne GodthåbsvejRolighedsvej og H.C. Ørsteds Vej. På begge strækninger er der mulighed for parkering langs strækningen, og samtidig færdes der mange cyklister langs disse veje. Placeringen af påkørsel af parkerede køretøjer med tilskadekomne cyklister er vist på figur 24. Fra kampagnen "Fang cyklisten med øjnene ikke med døren". 22

25 Halvdelen af de tilskadekomne cyklister er kommet alvorligt til skade ved uheldet, og skaderne er primært hovedskader, armbrud og benbrud. Der har ikke været spirituspåvirkede personer ved nogle af uheldene, og der er kun registreret brug af cykelhjelm ved 1 af de tilskadekomne cyklister. Næsten halvdelen af de tilskadekomne cyklister er mellem 2 og 4 år, og overvægten af de tilskadekomne er kvinder. En fortsat indsats omkring kampagner for en yderligere reduktion af tilskadekomne personer og en indsats for en øget brug af cykelhjelm kan være gode tiltag for at nedbringe antallet af tilskadekomne cyklister ved denne type uheld. Desuden kan en zone mellem strækningsparkeringen og cyklisterne være med til at skabe bedre plads til åbning af bildøre for parkerede køretøjer. Borups Alle Mariendalsvej Tesdorpfsvej Godthåbsvej Rosenørns Allé Finsensvej Peter Bangs Vej Gammel Kongevej Roskildevej Roskildevej Allégade Vesterbrogade Figur 24. Tilskadekomne cyklister ved uheld med parkeret/holdende køretøj hvor dør åbnes. 23

26 4uheld Venstresving ind foran modkørende Venstresving ind foran modkørende 23 cyklister er kommet til skade ved venstresving ind foran modkørende i de sidste år (). Antallet af tilskadekomne cyklister har været konstant på 4 pr. år i perioden, hvor der i er der 2 tilskadekomne cyklister. Det er ikke muligt at tale om en egentlig tendens, da antallet er så lavt, og der let opstår tilfældige udsving fra år til år. Uheldene på Frederiksberg er sket i trebenede og firebenede kryds, herunder både de vigepligtsregulerede kryds og signalregulerede kryds. Dog tyder det på, at en lille overvægt af uheldene er sket i de signalregulerede kryds. Placeringen af venstresvingsuheld med tilskadekomne cyklister er vist på figur 2. Godt halvdelen af de tilskadekomne cyklister er kommet lettere til skade ved uheldet. De alvorlige skader er primært armbrud. Polighedsvej. 24

27 Der har været en spirituspåvirket cyklist ved uheldene, og der er ikke registreret brug af cykelhjelm ved nogle af de tilskadekomne cyklister. Det er primært cyklister i 2 erne, der er kommet til skade ved uheldene, og overvægten af de tilskadekomne er mænd. Følgende tiltag kan være med til at reducere antallet af tilskadekomne cyklister ved uheld med venstresvingende ind foran modkørende: Bedre oversigt i kryds fx ved sikring af parkering min. m fra kryds Tydeliggøre markering af konflikten med venstresving ind foran modkørende ved etablering af blå cykelfelter og cykelsymboler Forkortelse af cyklisters grøntid, så de afventende venstresvingende biler kan gennemføre venstresving Kampagner Borups Alle Mariendalsvej Tesdorpfsvej Godthåbsvej Rosenørns Allé Finsensvej Peter Bangs Vej Gammel Kongevej Roskildevej Roskildevej Allégade Vesterbrogade Figur 2. Tilskadekomne cyklister ved uheld med venstresvingende køretøj ind foran modkørende cyklist. 2

28 111uheld Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning 1 cyklister er kommet til skade ved overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning i de sidste år (). Der er ikke umiddelbart nogen tendens for udviklingen af tilskadekomne i denne uheldssituation. Uheldene sker alle på lige strækninger, og det er primært på Gammel KongevejSmallegade og H.C. Ørsteds Vej, der er registreret tilskadekomne cyklister. Placeringen af overhalingsuheld med tilskadekomne cyklister er vist på figur ud af 3 af de tilskadekomne cyklister er kommet alvorligt til skade ved uheldet, og skaderne er primært armbrud. Der har været 1 spirituspåvirket person ved et af uheldene, og der er registreret brug af cykelhjelm ved 3 øvrige af de tilskadekomne cyklister. Halvdelen af de tilskadekomne cyklister er mellem 2 og 4 år, og overvægten af de tilskadekomne er kvinder. Gammel Kongevej. 26

29 Cykelstierne på Gammel Kongevej er ifølge tegninger 2 m brede inkl. brostenskant. Idet Gammel Kongevej er en af de mest benyttede strækninger for cyklister, er cykelstien forholdsvis smal. Trafiktællinger for viser, at der dagligt færdes 11. cyklister langs Gammel Kongevej sammenholdt med 11.7 biler langs samme strækning. På H.C. Ørsteds Vej mellem Danasvej og Rosenørns Allé er der parkering langs strækningen og cyklisterne færdes på kørebanen sammen med bilerne, hvilket kan få cyklisterne til at føle sig klemt under overhalinger, grundet de mange biler på strækningen. For at reducere tilskadekomne cyklister ved uheld ved overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning kan følgende tiltag være med til dette: Bredere cykelstier fx ved nedlæggelse af parkering eller ensretning af veje Opdeling af færdselsarealer ved etablering af cykelsti/bane Fartdæmpning således delt færdselsareal bliver på de lette trafikanters præmisser Borups Alle Mariendalsvej Tesdorpfsvej Godthåbsvej Rosenørns Allé Finsensvej Peter Bangs Vej Gammel Kongevej Roskildevej Roskildevej Allégade Vesterbrogade Figur 26. Tilskadekomne cyklister ved overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning. 27

30 Anbefalinger for reduktion i antallet af tilskadekomne cyklister 164 tilskadekomne cyklister på år er for mange! Dette tal kan nedbringes med en fortsat målrettet indsats omkring trafiksikkerheden, så der stadig er færre, der kommer til skade i trafikken på Frederiksberg. Nedenfor er angivet en række tiltag, der er rettet mod de fire typer uheld, hvor flest cyklister kommer til skade. Højresving ind foran medkørende Kampagner bør koncentrere sig om signalregulerede kryds fx Nordre Fasanvej/Borups Allé, Nordre Fasanvej/ Nyelandsvej, Nordre Fasanvej/Smallegade, Finsensvej/ Julius Valentiners Vej, Peter Bangs Vej/Dalgas Boulevard, Pile Allé/Vesterbrogade, Falkoner Allé/Nyelandsvej og Falkoner Allé/Solbjergvej. Det anbefales at gennemgå de signalregulerede kryds for en vurdering af behov for : Tilbagetrukne stopstreger Førgrønt for cyklister Afkortet cykelsti Etablering af blå cykelfelter. I vigepligtsregulerede kryds bør man koncentrere sig om vejstrækningerne: Nordre Fasanvej, Nyelandsvej, Godthåbsvej, Falkoner Allé, Finsensvej, Peter Bangs Vej og Roskildevej. Det anbefales at kontrollere de vigepligtsregulerede kryds for: Oversigtsforhold Markering af konflikter mellem cyklister og bilister med blå cykelfelter eller cykelsymboler Evt. nedlæggelse af skillerabat mellem cykelsti og kørebane. Gammel Kongevej. 28

31 Påkørsel af parkeret / holdende køretøj hvor der åbnes dør Kampagner bør koncentrere sig om vejstrækningerne: Godthåbsvej, Rolighedsvej, Gl. Kongevej, H.C. Ørsteds Vej, Falkoner Allé, Finsensvej og Søndre Fasanvej, Smallegade og Howitzvej. Venstresving ind foran medkørende Kampagner bør koncentrere sig om signalregulerede kryds fx Borups Allé/Fuglebakkevej, Godthåbsvej/Tesdorpfsvej, Nordre Fasanvej/Nyelandsvej, Finsensvej/ Dalgas Boulevard, Falkoner Allé/Howitzvej, Falkoner Allé/Smallegade, Pile Allé/Vesterbrogade, Gl. Kongevej/ H.C. Ørsteds Vej, H.C. Ørsteds Vej/Danasvej, Vodroffsvej/Danasvej. Det anbefales at gennemgå de signalregulerede kryds for en vurdering af behov for en forkortelse af grøntid en for cyklister eller etablering af blå cykelfelter med særlig fokus på: Borups Allé/Fuglebakkevej, Godthåbsvej/Tesdorpfsvej, Nordre Fasanvej/Nyelandsvej, Finsensvej/ Dalgas Boulevard, Falkoner Allé/Howitzvej, Falkoner Allé/Smallegade, Pile Allé/Vesterbrogade, Gl. Kongevej/ H.C. Ørsteds Vej, H.C. Ørsteds Vej/Danavej, Vodroffsvej/Danasvej. Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning Uheldene er primært koncentreret på Gl. Kongevej og H.C. Ørsteds Vej. Det anbefales at kontrollere tværmålene på Gl. Kongevej for vurdering af, om cykelstiernes bredde er i overensstemmelse med anbefalingerne i vejreglerne og vurdere eventuelle muligheder for at omprioritere tværprofilet med hensigten af skabe bredere cykelstier. Trafiksanering af H.C. Ørsteds Vej er under projektering, hvorfor der ikke foreslås yderligere på denne strækning. Bülowsvej. 29

32 Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne Figur Hovedsituation Eneuheld. Figur Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Figur Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 3

33 Hovedsituation Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. Figur

34 Bilag 2: Hovedsituationer for cyklister med tilskadekomne Figur Hovedsituation Eneuheld. Figur Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs og uden svingning. Figur Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 32

35 Hovedsituation Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. Figur

36 Bilag 3: Uheldssituationer for fodgængere med tilskadekomne Figur 47. Figur 48. Figur Situation 811 Fodgængere fra højre fortov eller rabat i øvrigt. Situation 832 Fodgængere trådt frem foran/ mellem holdende køretøjer. Situation 871 Fodgængere fra højre før køretøjets passage gennem kryds. Figur Situation 874 Fodgængere fra højre efter køretøjets passage af kryds. Figur 1. Figur Situation 876 Fodgængere fra højre efter højresving. Situation 878 Fodgængere fra højre efter venstresving. 34

37 Situation 812 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt. Figur Situation 831 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj. Figur Situation 872 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj. Figur. 1 1 Situation 873 Fodgængere fra venstre efter køretøjets passage af kryds. Figur Situation 87 Fodgænger fra venstre efter højresving. Figur Situation 877 Fodgængere fra venstre efter venstresving. Figur

38 Figur Situation 82 Passagerer til eller fra busstoppested. Figur Situation 83 Fodgængere der opholder sig på kørebanen. Figur Situation 841 Fodgængere gående i vejens højre side. Figur Situation 86 Fodgængere på fortov, helle eller lignende. Figur Situation 88 Fodgænger påkørt ved bakning. 36

39 Gammel Kongevej. 37

40 Bilag 4: Uheld i Figur 64. Registrerede uheld i fordelt på personskade, materielskadeuheld og ekstrauheld. 38

41 Bilag : Uheld i perioden Figur 6. Registrerede uheld i perioden fordelt på personskade, materielskadeuheld og ekstrauheld. 39

42 Bilag 6: Tilskadekomne cyklister ved højresvingende køretøj Figur 66. Tilskadekomne cyklister fordelt over år Personbil Varebil Lastbil Cykel Figur 67. Modpart ved uheld med tilskadekomne cyklister Mand Kvinde 9 år 19 år 229 år 339 år 449 år 9 år 669 år 7 år Figur 68. Tilskadekomne cyklister fordelt på alder og køn benet kryds 3benet kryds Kryds i øvrigt Rundkørsel Ud/indkørsel Kurve Lige vej Selvstændig cykelsti Figur 69. Tilskadekomne cyklister fordelt på vejudformning.

43 Lokalitet Vejudformning Alvorlighedsgrad Hjelm Sprit Modpart Borups Allé / Solsortvej t kryds 1 alvorligt til skade + Personbil Falkoner Allé / Sylows Allé t kryds 1 lettere til skade Personbil Falkoner Allé / Folkvarsvej t kryds 1 lettere til skade Personbil Falkoner Allé / Roarsvej t kryds 1 alvorligt til skade Varebil Femte Juni Plads / Tesdorpfsvej rundkørsel 1 alvorligt til skade Personbil Finsensvej / Eversvej t kryds 1 alvorligt til skade Personbil Finsensvej / Solbjerg Have f kryds 1 alvorligt til skade Personbil Frederiksberg Allé / Henrik Ipsens Vej t kryds 1 lettere til skade Cykel Godthåbsvej / Adilsvej t kryds 1 alvorligt til skade + Personbil Godthåbsvej / Aksel Møllers Have t kryds 1 alvorligt til skade + Personbil Nordre Fasanvej / Borups Allé f kryds 1 alvorligt til skade Personbil Nordre Fasanvej / Finsensvej f kryds 1 alvorligt til skade Cykel Nordre Fasanvej / Nyelandsvej f kryds 1 alvorligt til skade 1 alvorligt til skade Varebil Lastbil Nordre Fasanvej / Falstervej t kryds 1 alvorligt til skade Varebil Nordre Fasanvej / Holger Danskes Vej t kryds 1 alvorligt til skade Personbil Nyelandsvej / Bentzonsvej t kryds 1 alvorligt til skade Personbil Peter Bangs Vej / Dalgas Boulevard f kryds 1 alvorligt til skade 1 lettere til skade Personbil Varebil Pile Allé / Rahbecks Allé t kryds 1 alvorligt til skade Personbil Roskildevej / Camilla Nielsens Vej t kryds 1 alvorligt til skade + Varebil Smallegade / Steen Blichers Vej t kryds 1 alvorligt til skade Personbil Smallegade / Virginiavej t kryds 1 lettere til skade Personbil Søndre Fasanvej / Mathildevej t kryds 1 alvorligt til skade Personbil Vesterbrogade / Bakkegårds Allé t kryds 1 alvorligt til skade + Varebil Vesterbrogade / Pile Allé f kryds 1 alvorligt til skade Personbil Falkoner Allé lige vej 1 alvorligt til skade Personbil Rolighedsvej udkørsel 1 alvorligt til skade Personbil Roskildevej udkørsel (nr. 46) udkørsel (nr. 46) udkørsel (nr. ) 1 lettere til skade 1 lettere til skade 1 alvorligt til skade + Personbil Personbil Lastbil 41