Trafiksikkerhedsplan Statusrapport

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan 2013 Statusrapport

2

3 INDHOLD 1 INTRO Indledning UHELDSANALYSE Uheldsgrundlag Uheldsudvikling Hvor er uheldene sket? Hvem har været involveret i uheldene? Hvornår er uheldene sket? Uheldstyper TEMATISK UHELDSANALYSE Cyklistuheld Unge Trafikanter (16-17 år) Unge Trafikanter (18-24 år) Ældre trafikanter (65+ år) UDPEGNING AF UHELDSBELASTEDE LOKALITETER Systematisk uheldsbekæmpelse Udpegning på baggrund af uheldssituationer Cyklistanalyse fra "Trafikuheld 2010" Fodgængeranalyse fra "Trafikuheld 2011" Evaluering af gennemførte projekter BORGERINDDRAGELSE Spørgeskemaundersøgelse via internettet Revision af skolevejsanalyse SAMMENFATNING Udpegning af problemlokaliteter Prioriteringen af problemlokaliteter Generelle tiltag

4

5 1 INTRO

6 1 Indledning Denne statusrapport beskriver den nuværende situation vedrørende trafiksikkerheden og trygheden på Frederiksberg. Rapporten indeholder en uheldsanalyse, en analyse af uheldsbelastede steder, en borgeranalyse samt opsummering af Frederiksberg Kommunes skolevejsanalyse fra 2012, Cyklistanalyse fra 2011 og Fodgængeranalyse fra Desuden gennemgås resultater fra en evaluering af ombyggede lokaliteter i perioden Derudover er der sidst i rapporten indsat en række bilag visende rapportens kort i større format. Desuden er der som bilag indsat kort over vejklasser, hastighedsklasser og trafikmængder på trafikvejene, samt en oversigt over uheldssituationerne. På baggrund af analyserne udpeger Frederiksberg Kommune og MOE A/S i fællesskab de trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger, som kommunen ønsker at tage hånd om i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. Med trafiksikkerhedsplanen ønsker kommunen at skabe grundlag og rammer for det fremtidige arbejde for at forbedre såvel trafiksikkerheden som trygheden. Det endelige forslag til trafiksikkerhedsplan for Frederiksberg Kommune forventes politisk behandlet primo

7 7

8

9 2 UHELDSANALYSE

10 2.1 Uheldsgrundlag Uheldsanalysen er gennemført med udgangspunkt i politiregistrerede uheld fra perioden 1. januar 2007 til 31. december Ekstrauheld er uheld, som er kommet til politiets kendskab, men som kun omfatter mindre materielskadeuheld med ubetydelige skader. Ekstrauheld er ikke rapportpligtige og er derfor ikke medtaget i denne analyse. Analyseperioden indeholder i alt 836 uheld, som er fordelt på 260 personskadeuheld med 276 tilskadekomne (heraf 8 dræbte, 157 alvorligt og 111 lettere tilskadekomne) og 576 materielskadeuheld. Uheldsoplysningerne er trukket ud fra vejman.dk For enkelte uheld har politiet ikke registreret alle uheldsoplysningerne, hvilket kan medføre forskelle i summerne på de enkelte figurer. 10

11 Skadestueregistrerede trafikuheld Politiets registreringer omfatter ikke alle trafikuheld. Ofte tilkaldes politiet ikke, hvis der f.eks. sker et eneuheld med en cyklist. Her er det alene skadestuen, som får kendskab til uheldet, hvis der er sket personskade. Analyser har vist, at politiet kun får kendskab til omkring 15 % af de personskader, som skadestuerne får kendskab til særligt uheld med cyklister er underrepræsenterede i statistikken. Jo alvorligere uheldene er, jo oftere får politiet kendskab til dem. Politiet har kendskab til alle trafikdrab og omkring % af alle de alvorlige personskader. Skadestuernes registrering indgår i dag ikke i den officielle uheldsstatistik, men der arbejdes på at ændre dette på nationalt plan. 11

12 2.2 Uheldsudvikling Uheld I uheldsperioden varierer det samlede antal uheld pr. år mellem 138 og 191. Igennem hele perioden er det samlede antal uheld faldet med 28 %. Antallet af personskadeuheld pr. år har varieret mellem 38 og 65 og er generelt faldet igennem hele perioden, dog med en svingende udvikling. Det samlede fald er på 39 %. Antallet af materielskadeuheld er faldet løbende henover perioden, dog med undtagelse af 2009, med et samlet fald på 22 % fra 2007 til Materielskadeuheld 200 Personskadeuheld Figur 1 Uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld. 2011

13 Personskader Der er i analyseperioden sket i alt 276 personskader. Udviklingen i personskader har haft en faldende tendens bortset fra 2008 og Antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne er faldet fra 66 i 2007 til 36 i 2011, hvilket svarer til et fald på 45 %. Antallet af dræbte fordelt på de 5 år svarer til, at der bliver dræbt knap 2 per år. Idet antallet af dræbte er meget småt, kan der ikke drages en entydig konklusion på udviklingen, da forskellene kan skyldes statistiske udsving Lettere tilskade Alvorligt tilskade Dræbt Figur 2 Personskadernes fordeling på skadesgrad. 13

14 Færdselssikkerhedskommissionens og Frederiksberg Kommunes målsætninger Færdselssikkerhedskommissionens seneste handlingsplan blev vedtaget i 2007 og indeholdt 100 forslag til indsatser til forbedring af trafiksikkerheden. Den havde en målsætning om en 40 % reduktion i både dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i 2012 med udgangspunkt i tallene fra Denne målsætning valgte Frederiksberg Kommune at støtte op om, hvilket betød, at der i 2011 skulle være under 1 dræbt, under 25 alvorligt tilskadekomne og under 26 let tilskadekomne på Frederiksberg. Dette mål er nået, hvis antallet af dræbte og tilskadekomne ses under et, men i 2011 blev der desværre dræbt tre mennesker i trafikken, hvorfor delmålet gående alene på antallet af dræbte ikke er nået. Antallet af dræbte er dog så lille, og igennem flere år har antallet været 0, så de tre dræbte kan ikke siges at være en tendens til, at målsætningen ikke følges. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Figur 3A. Udvikling i dræbte og tilskadekomne på Frederiksberg i forhold til, fx målsætningen Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Sum Tabel 1A. Skadesgraden fordelt pr. år. 14

15 Færdselssikkerhedskommissionen har udarbejdet nye målsætninger for færdselssikkerhedsarbejdet efter Disse er vedtaget i maj 2013, i handlingsplanen "Hver ulykke er en for meget et fælles ansvar". Det forventes, at denne målsætning vil gå på, at der skal ske en reduktion i antallet af dræbte, alvorligt og let tilskadekomne på 50 % inden udgangen af 2020 med udgangspunkt i skadestal fra Frederiksberg Kommune har hidtil valgt at støtte op om Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. Frederiksberg Kommune ønsker at fortsætte denne politik, svarer det til, at Frederiksberg Kommune i fremtiden skal have en målsætning for 2020 på ingen dræbte, maksimum 4 alvorligt tilskadekomne og maksimum 11 let tilskadekomne. 60 Dræbte 50 Alvorligt tilskadekomne 40 Lettere tilskadekomne 30 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning 20 Lettere tilskadekomne mål i Alvorligt tilskadekomne mål i Figur 3B Kommunens målsætning frem til 2020 opdelt på dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne på baggrund af politiregistrerede uheld Basisår Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Dræbte 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Sum Tabel 1B. Skadesgraden fordelt pr. år. 15

16 2.3 Hvor er uheldene sket? Uheld fordelt på vejudformning Figur 4 viser fordelingen af uheld på vejudformning. Antallet af uheld er 836, og 95 % af uheldene sker enten i kryds eller på lige strækning. Uheld Kryds Lige Strækning Figur 4 Uheldenes fordeling på vejudformning. Kurve Andet 16

17 Personskader fordelt på vejudformning og skadesgrad Figur 5 viser personskader fordelt på skadesgrad ud fra vejudformningen. 75 % er dræbt på lige strækninger. Andelen af alvorligt tilskadekomne er 4 % større på lige strækninger end i kryds Lettere tilskade Alvorligt tilskade Dræbt Kryds Lige strækning Kurve Figur 5 Personskadernes fordeling på vejudformning og skadesgrad. Andet 17

18 2.4 Hvem har været involveret i uheldene? Førernes køn og alder Figur 6 illustrerer førernes fordeling på alder og køn. I analysen er der i alt 1440 førere, hvor antallet af mænd udgør i alt 994 svarende til 69 % af førerne. Størstedelen (555) af førerne er i alderen år svarende til 39 %. Fordelingen af køn i aldersgruppen er henholdsvis 70 % mænd og 30 % kvinder. Mand Kvinde Figur 6 Førernes fordeling på alder og køn. 18

19 Uheld pr. år i aldersgrupper Figur 7 viser antallet af uheld i forhold til antallet af år i de enkelte aldersgrupper. Det kan ses, at der i gennemsnit sker 111 uheld pr. årgang i aldersgruppen år, mens de tilsvarende tal for aldersgrupperne og er på henholdsvis 47 og 94. Uheld i aldersgruppen er 15 % større end aldersgruppen fra og 58 % større end aldersgruppen Det er bemærkelsesværdigt, at der i forhold til landsplan er relativt få uheld med unge førere i alderen og år. Dette vurderes at kunne henføres til transportmiddelfordelingen på Frederiksberg, hvor andelen af unge med egen bil eller knallert er lavere end landsgennemsnittet. Det er typisk med disse transportmidler, at de unge trafikanter involveres i uheld. 120 uheld pr. år Figur 7 Uheldenes fordeling på antal uheld pr. årgang i de enkelte aldersgrupper. 19

20 Førernes relative fordeling på køn og alder for henholdsvis kvinder og mænd Figur 8 viser førernes relative fordeling på køn og alder. Generelt har mænd en større andel bortset fra aldersgruppen 65+, hvor kvindernes andel er på 61 %. Yngre mænd er altså højere grad involveret i uheld, hvor kvindelige førere har en større repræsentation i den ældre del af aldersgrupperne. Figur 8 viser, at 37 % af de involverede kvindelige førere er i alderen år, imens den tilsvarende andel for mandlige førere var 39%. Umiddelbart er der ikke stor forskel på førernes fordeling på køn og alder, men det skal dog her bemærkes, at der er har været registreret mandlige førere i 994 uheld, svarende til 69% af alle uheld. Mand Kvinde Figur 8 Førernes relative fordeling på køn og alder for henholdsvis kvinder og mænd.

21 Personskader fordelt på køn og alder Af figur 9 fremgår det, at mænd udgør størstedelen af personskaderne i næsten alle aldersgrupper. Den generelle tendens viser, at antallet af tilskadekomne mænd er tæt på dobbelt som højt som kvinderne bortset fra aldersgruppen 65+, hvor kvinderne har et større antal end mændene. Generelt er det antallet af personskader størst for begge køn i aldersgruppen år og år Mand Kvinde Figur 9 Personskader fordeling på alder og køn. 21

22 Elementart Figur 10 viser personskadernes fordeling på elementart. Halvdelen af alle personskaderne er foregået på en cykel, hvorefter fodgængerne tegner sig for en fjerdedel af alle personskaderne. Bilisternes andel af personskaderne udgør knap 15 %. I alt udgør personskaderne blandt de lette trafikanter 81 %, af alle personskaderne, hvor knallert 30 udgør 7 % og knallert 45 udgør 1 %. Uheldsbilledet afviger fra landsgennemsnittet, hvor 47 % af de tilskadekomne er bilister og blot 17 % er cyklister og 11 % fodgængere. Dette kan tilskrives transportmiddelfordelingen foruden at uheld med bilister i byer generelt ikke medfører mange skader på bilernes førere og passagerer grundet de lave hastigheder. Antal førere Bus Lastbil Varebil Personbil Andre Fodgænger Cykel Knallert-30 Knallert-45 Motorcykel 22 Figur 10 Personskadernes fordeling på elementart.

23 Spirituskørsel Ved 4 % af uheldene havde føreren en promille på over det tilladte 0,5. På figur 11 ses fordelingen af førernes promille, hvoraf langt størstedelen har været skønnet eller målt til at have været ædru på ulykkestidspunktet. I henhold til Danmarks Statistik var der i samme periode 14 % af førerne på landsplan, der var spirituspåvirkede. Igen her kan forskellen skyldes transportmiddelfordelingen, samt at der på Frederiksberg er gode alternativer til bil i form af bus, tog, metro eller taxa >1, ,81-1, ,50-0,80 0,01-0, Ædru Bus Lastbil Varebil Personbil Andre Fodgænger Cykel Knallert-30 Knallert-45 Motorcykel Figur 11 Førernes fordeling på promille. 23

24 2.5 Hvornår er uheldene sket? Måned Uheldenes fordeling pr. måned ses af figur 12. Uheldene er fordelt jævnt over året, dog med flest i oktober Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 12 Uheldenes fordeling på måned. 24

25 Ugedag Uheldenes fordeling pr. ugedag ses af figur 13. Uheldene fordeler sig jævnt over ugen, dog med flest om fredagen Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Figur 13 Uheldenes fordeling på ugedag. 25

26 Time Uheldenes fordeling på timer over døgnet ses af figur 14. Uheldsfordelingen viser, at der sker flest uheld i eftermiddagsmyldretiden og morgenmyldretiden og færrest om natten. Hverdage 100 Alle ugedage Figur 14 Uheldenes fordeling på time.

27 27

28 2.6 Uheldstyper Hovedsituation Figur 15 viser antal personskader pr. uheld fordelt efter hovedsituationen. Heraf ses det, at der næsten sker en personskade i hvert fodgængeruheld (hovedsituation 8). Derfra falder antallet af personskader pr. uheld til omkring en tredjedel for hovedsituation 1, 2 og 3, hvor hovedsituation 4 tegner sig for det næsthøjeste antal personskader pr. uheld. Hovedsituation 0 Eneuheld. Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. Personskader pr. uheld 0,90 0,75 0,60 0,45 0,30 0,15 0, Figur 15 Uheldenes fordeling på hovedsituation 28

29 Uheldssituation På figur 16 ses de 10 hyppigst forekommende uheldssituationer, hvilke udgør 61 % af samtlige uheld. Den hyppigst forekommende uheldssituation er højresving ind foran en medkørende (312 uheld eller såkaldte højresvingsulykker), som står for 12 % af samtlige uheld. Dernæst følger venstresvingsulykker (410-uheld), som er en kollision mellem en venstresvingende og en modkørende trafikant. Disse ulykker udgør 10 % af samtlige uheld. Tredje og fjerde hyppigst forekommende ulykker udgør begge ca. 9 % af samtlige uheld, disse uheld er hhv. 710-uheld og 140- uheld. Disse to uheldstyper er hhv. påkørsel af et parkeret køretøj i højre side og påkørsel bagfra en såkaldt bagendekollision Figur 16 De 10 hyppigst forekommende uheldssituationer. Se bilag 2 for en oversigt over uheldssituationerne 29

30

31 3 TEMATISK UHELDSANALYSE

32 På baggrund af den overordnede uheldsanalyse er følgende temaer udvalgt til yderligere analyse: Cyklistuheld Unge trafikanter (16-17 år) Unge bilister (18-24 år) Ældre bilister (65+ år) 32

33 3.1 Cyklistuheld Uheldsdata for cyklistuheld Tabel 2 viser uheldsdata for cyklistuheld. Heraf ses, at der har været en cyklist involveret i 275 trafikuheld, svarende til 33 % af samtlige uheld. Derudover viser tabellen, at 50 % af samtlige dræbte og tilskadekomne, er et resultat af cyklistuheldene på Frederiksberg. Blandt cyklistuheldene er andelen af personskadeuheld og materielskadeuheld tilnærmelsesvist ligeligt fordelt (hhv. 52 % og 48 %). Betragtes skadegraden ved de personskader, som er sket i uheld med cyklister, udgør de dræbte 2 %, de alvorligt tilskadekomne 64 % og de lettere tilskadekomne 34 %. Uheld Personskader Psk Mat I alt Dræ Alv Let I alt Antal Andel af samtlige uheld / personskader (%) Tabel 2 Uheldsdata for cyklistuheldene og uheldenes / personskadernes relative andel af samtlige uheld / personskader. 33

34 Fordeling over år Det samlede antal cyklistuheld pr. år har i uheldsperioden varieret mellem 45 og var året med flest cyklistuheld, men er siden da faldet til 45 i Antallet af personskadeuheld pr. år har varieret mellem 19 og 36. Generelt er antallet af personskadeuheld i hele uheldsperioden faldet. Dog udmærkede 2008 sig som det værste år. Antallet af materielskadeuheld har i uheldsperioden været lettere svingende, hvor 2009 var det værste år med 37 materielskadeuheld. De andre år har antallet dog varieret mellem 22 og Materielskadeuheld Personskadeuheld Figur 17 Cyklistuheld fordelt på uheldsart og år. 34

35 I analyseperioden var der i alt 137 personskader i cyklistuheldene. Generelt har der været en faldende tendens, bortset fra 2008 og 2009 som repræsenterede en lille stigning i forhold til Fra det værste år, 2008, og til 2011 er antallet af personskader dog faldet med 66 %. Antallet af alvorligt tilskadekomne har i analyseperioden ligget mellem fra 2007 og til 2010, hvorefter der er sket en halvering i Lettere tilskade Alvorligt tilskade Dræbt Figur 18 Personskader i cyklistuheld fordelt på skadegrad og år

36 Køn og alder Figur 19 viser antallet af cyklister fordelt på alder og køn. Generelt er antallet af de 298 cyklister involveret i uheld ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd. I forhold til aldersgrupperne ses der dog en klar tendens. Aldersgrupperne og udgør tilsammen 72 % af samtlige cyklistuheld. Hver især udgør de hhv. 39 % og 33 %, hvorefter aldersgruppen følger med 17 %. Fordelingen med de mange voksne cyklister, der involveres i cyklistuheld, afspejler tydeligt, at cyklen bruges som et transportmiddel af alle aldersklasser Mand 60 Kvinde Figur 19 Cyklister fordelt på køn og alder. 36

37 Figur 20 viser at modparten i et cyklistuheld oftest er folk fra 25 år og opefter, hvilke udgør 73 % af samtlige cyklistuheld Mand 8 Kvinde Figur 20 Modpart i cyklistuheld fordelt på køn og alder

38 Elementart Figur 21 viser, at modparten i et cyklistuheld, i over halvdelen af uheldene er en personbil. Dernæst følger fodgængere og cyklister, hver med en andel på omkring 20 % af cyklistuheldene. Dette skyldes, at der er tale om et tæt byområde Personbil Fodgænger Cykel Taxa Knallert-30 Lastbil Varebil 38 Figur 21 Modpart i cyklistuheld fordelt på elementart.

39 Uheldssituationer På figur 22 kan det ses at størstedelen af cyklistuheldene relaterer sig til uheld i kryds (Hovedsituation 3-6), hvilke står for 59 % af samtlige cyklistuheld. Derudover markerer hovedsituation 1 og 7 sig også med en procentdel på hver omkring 15 %. Hovedsituation 0 Eneuheld. Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen Figur 22 Cyklistuheld fordelt på hovedsituation. 39

40 Af figur 23 ses det, at den hyppigste uheldssituation er 312-uheld med højresvingende ind foran medkørende, der i sig selv udgør 25% af uheldene. Herefter kommer 410-uheldene, der er venstresvingende ind foran modkørende og 740-uheld, der er uheld ved åbning af vogndør. Disse uheld udgør hhv. 15 % og 13 % af cyklistuheldene. De 10 hyppigste forekommende uheldssituationer blandt cyklister udgør 56 % af alle cyklistuheld Figur 23 Hyppigst forekommende uheldssituationer i cyklistuheld. Se bilag 2 for en oversigt over uheldssituationerne 40

41 3.2 Unge Trafikanter (16-17 år) Tabel 3 viser uheldsdata for uheld med unge trafikanter (16-17 år). Heraf ses, at de unge trafikanter har været involveret i 4 % af samtlige 836 uheld. Derudover viser tabellen, at de unge trafikanter udgør 3 % af samtlige dræbte og tilskadekomne. På landsplan er andelen af personskader for unge trafikanter 8 %. Blandt uheldene med de unge trafikanter (16-17 år), udgør andelen af personskadeuheld 36 % og andelen af materielskadeuheld 64 %. Betragtes skadesgraden ved de personskader, som er sket i uheld med unge trafikanter, udgør de alvorligt tilskadekomne og de lettere tilskadekomne hhv. 38 % og 62 %. Uheld Personskader Psk Mat I alt Dræ Alv Let I alt Antal Andel af samtlige uheld / personskader (%) Tabel 3 Uheldsdata for uheld med unge trafikanter (16-17 år) og uheldenes / personskadernes relative andel af samtlige uheld / personskader. 41

42 Fordeling over år Figur 24 viser, at antallet af cyklistuheld med unge trafikanter indblandet, har været nogenlunde stabilt i analyseperioden. Dog stikker 2008 og 2009 ud af denne sammenhæng, da disse år havde omkring 17 % flere uheld med unge trafikanter indblandet. Antallet af uheld er lavt, hvorfor der kan være tale om statistiske udsving. Der kan derfor ikke siges noget om tendensen i udviklingen Materielskadeuheld 10 Personskadeuheld Figur 24 Uheld med unge trafikanter (16-17 år) fordelt på uheldsart og år.

43 Figur 25 viser personskader i uheld med unge trafikanter (16-17 år) fordelt på skadesgrad og år. Da der også her er tale om meget små tal, kan der ikke konkluderes noget om udviklingen. 3 Lettere tilskade Alvorligt tilskade 2 Dræbt Figur 25 Personskader i uheld med unge trafikanter (16-17 år) fordelt på skadesgrad og år

44 Køn og alder Figur 26 viser, at det i overvejende grad er unge mænd, som involveres i trafikulykker blandt de årige. De unge mænd udgør næsten 75 % af det samlede antal uheld de unge trafikanter (16-17 år) Mand 15 Kvinde Figur 26 De unge trafikanter (16-17 år) fordelt på køn og alder. 44

45 Elementart På figur 27 ses det, at de fleste uheld blandt de unge trafikanter (16-17 år), er foregået på en knallert 30. Knallert 30 står for 53 % af uheldene, hvorefter cyklen og personbilen følger med hhv. 24 % og 18 % Personbil Knallert-30 Cykel Figur 27 De unge trafikanter (16-17 år) fordelt på elementart. Fodgænger 45

46 Uheldssituationer Figur 28 viser en klar tendens til at de fleste uheld med unge trafikanter sker i kryds (hovedsituation 3-6). Disse uheld tegner sig for 73 % af samtlige uheld, hvor uheld med fodgængere på en strækning dernæst udgør 15 % af samtlige uheld med unge trafikanter (hovedsituation 8). Hovedsituation 0 Eneuheld. Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen Figur 28 Uheld med unge trafikanter (16-17 år) fordelt på hovedsituation. 9

47 Af figur 29 ses det, at den hyppigste uheldssituation er 312 -uheld med højresvingende ind foran medkørende. Denne uheldssituation udgør 39 % af uheldene med unge trafikanter (16-17 år). De 10 hyppigste forekommende uheldssituationer blandt de unge trafikanter udgør 94 % af uheldene blandt de unge trafikanter (16-17 år) Figur 29 Hyppigst forekommende uheldssituationer i uheld med unge trafikanter (16-17 år). Se bilag 2 for en oversigt over uheldssituationerne 47

48 48

49 3.3 Unge Trafikanter (18-24 år) Tabel 4 viser uheldsdata for uheld med unge trafikanter (18-24 år). Heraf ses, at de unge trafikanter har været involveret i 220 trafikuheld svarende til 26 % af samtlige 836 uheld. Derudover viser tabellen, at de unge trafikanter udgør 43, svarende til 16 % af samtlige dræbte og tilskadekomne. På landsplan er andelen 24 %. Blandt uheldene med de unge trafikanter (18-24 år), udgør andelen af personskadeuheld 31 % og andelen af materielskadeuheld 69 %. Betragtes skadegraden ved de personskader, som er sket i uheld med unge trafikanter, udgør de dræbte 7 %, de alvorligt tilskadekomne 49 % og de lettere tilskadekomne 44 %. Uheld Personskader Psk Mat I alt Dræ Alv Let I alt Antal Andel af samtlige uheld / personskader (%) Tabel 4 Uheldsdata for uheld med unge trafikanter (18-24 år) og uheldenes / personskadernes relative andel af samtlige uheld / personskader. 49

50 Fordeling over år Figur 30 viser, at antallet af uheld med unge trafikanter (18-24 år) i analyseperioden har ligget nogenlunde konstant omkring 45 uheld pr. år. Antallet af personskadeuheld har varieret mellem 10 og 20, men der ses ikke nogen særlig tendens i udviklingen Materielskadeuheld 50 Personskadeuheld Figur 30 Uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på uheldsart og år.

51 Figur 31 viser, at antallet af personskader for unge trafikanter (18-24 år) i analyseperioden overvejende har været faldende. I 2008 var der værste år med 12 personskader med unge trafikanter, hvilket er 50 % flere personskader end 2010 og 2011 som var de bedste år. Generelt har antallet af personskader varieret mellem 6 og 12 personskader pr. år Lettere tilskade 10 Alvorligt tilskade 8 Dræbt Figur 31 Personskader i uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på skadesgrad og år

52 Køn og alder Figur 32 viser, at det i overvejende grad er unge mænd (18-24 år), som involveres i trafikulykker. Gennemsnitligt er der 3 gange flere uheld med unge mænd (72 % af uheldene) involveret end med unge kvinder (28 % af uheldene). Det samlede antal uheld for hver aldersgruppe er i overvejende grad ligeligt fordelt omkring 34 uheld, hvor de 18 årige har det laveste antal uheld (38 % færre end gennemsnittet) Mand Kvinde Figur 32 De unge trafikanter (18-24 år) fordelt på køn og alder

53 Figur 33 viser at modparten i uheld med unge trafikanter (18-24 år) som oftest er unge mænd og kvinder i samme aldersgruppe. Denne aldersgruppe står som modpart i trafikuheld i 54 % af samtlige uheld, deraf står de unge mænd i denne aldersgruppe med 65 uheld alene for 33 % af samtlige uheld. Samlet set er mænd modpart i 61 % af samtlige uheld Mand Kvinde Figur 33 Modpart i uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på køn og alder. 53

54 Elementart På figur 34 ses det, at de fleste uheld blandt de unge trafikanter (18-24 år) er foregået i en personbil. Personbilen står for 60 % af uheldene, hvorefter cyklen, med næst flest uheld, står for 24 % af samtlige uheld. De unge trafikanters skader opstår primært når de færdes som cyklister Personbil Knallert-30 Cykel Fodgænger Figur 34A De unge trafikanter (18-24 år) fordelt på elementart. Varebil Personbil Knallert-30 Cykel Fodgænger Figur 34B. Unge trafikanters (18 24 år) personskader fordelt pr. elementart. 54

55 Modparten i uheld med unge trafikanter (18-24 år), ses i figur 35, hvor det ses at det i overvejende grad er personbiler (44 %) som agerer modpart i et trafikuheld. Derudover viser figuren, at cykler i næsten en tredjedel af uheldene (27 %) er indblandet som modpart i et trafikuheld med unge trafikanter Personbil Varebil Lastbil Bus Motorcykel Knallert-30 Cykel Fodgænger Andre Figur 35 Modpart i uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på elementart. 55

56 Uheldssituationer Figur 36 viser, at halvdelen af samtlige uheld med unge trafikanter (18 24 år) relaterer sig til uheld i kryds (hovedsituation 3-6). Derudover ses det, at bagendekollisioner særskilt er hovedsituationen med flest uheld (15 %), hvorefter kollisioner med parkerede køretøjer følger med 14 % af samtlige uheld. Hovedsituation 0 Eneuheld. Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 0 Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen Figur 36 Uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på hovedsituation. 9

57 På figur 37 fremgår de 10 hyppigst forekommende uheldssituationer i uheld med unge trafikanter (18-24 år). Disse 10 hyppigst forekommende uheldssituationer udgør tilsammen 66 %, af samtlige 220 uheld med unge trafikanter (18-24 år) indblandet. Uheldssituation 410 og 312, hvilke relaterer sig til hhv. venstresvings- og højresvingsulykker står samlet for næsten en fjerdedel af samtlige uheld Figur 37 Hyppigst forekommende uheldssituationer i uheld med unge trafikanter (18-24 år). Se bilag 2 for en oversigt over uheldssituationerne 57

58 Uheldstidspunkt Figur 38 viser antallet af uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på ugedag og klokkeslæt. Der er ikke den store forskel på antallet af uheld fordelt på dage, der varierer mellem 25 og 38. Mandag og søndag ligger lavest med hhv. 11 % og 13 % af uheldene. Lørdag ligger højst med 17% af uheldene. Resten af ugedagene har med en nogenlunde ligelig fordeling af uheld på omkring 15 % pr. dag. Set ud fra klokkeslættet sker der flest uheld mellem kl. 12 og 17 (38 %), hvilket sandsynligvis også er tidspunktet med mest trafik. Dog ses det desuden, at lørdag og søndag nat mellem kl. 1 og 5 har et forholdsvist højt antal uheld. Samlet set udgør disse to nætter 10 % af samtlige uheld med unge trafikanter. kl kl kl kl Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 38 Uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på ugedag og time.

59 3.4 Ældre trafikanter (65+ år) Tabel 5 viser uheldsdata for ældre trafikanter (65+ år). Heraf ses, at ældre trafikanter har været involveret i 13 % af samtlige 836 uheld. Derudover viser tabellen, at de ældre trafikanter udgør 15 % af samtlige dræbte og tilskadekomne. Blandt uheldene med ældre trafikanter er andelen af personskadeuheld og materielskadeuheld tilnærmelsesvist ligeligt fordelt (hhv. 47 % og 53 %). Betragtes skadesgraden for uheld med ældre trafikanter, udgør de dræbte 2 %, de alvorligt tilskadekomne 67 % og de lettere tilskadekomne 31 %. Uheld Personskader Psk Mat I alt Dræ Alv Let I alt Antal Andel af samtlige uheld / personskader (%) Tabel 5 Uheldsdata for uheld med ældre trafikanter (65+ år) og uheldenes / personskadernes relative andel af samtlige uheld / personskader. 59

60 Fordeling over år Figur 39 viser, at der samlet set i hele analyseperioden har været en let faldende tendens i antallet af uheld med ældre trafikanter (65+ år). Med undtagelse af 2010 med 13 uheld, har antallet af uheld dermed været faldende fra 28 og ned til 21. Materielskadeuheld Personskadeuheld Figur 39 Uheld med ældre trafikanter (65+ år) fordelt på uheldsart og år.

61 Figur 40 viser, at antallet af personskader i uheld med ældre trafikanter (65+ år), har ligget nogenlunde stabilt omkring 8 i hele analyseperioden. Antallet af personskader er så lavt, at der ikke kan konkluderes en tendens i udviklingen Lettere tilskade 8 6 Alvorligt tilskade Dræbt Figur 40 Personskader i uheld med ældre trafikanter (65+ år) fordelt på skadegrad og år

62 Køn og alder Figur 41 viser, at der overordnet ikke er den store kønsforskel på hvem der er involveret i uheld, da andelen af mænd samlet udgør 57 %. Ses andelen i forhold til befolkningssammensætningen, er mænd dog overrepræsenteret, idet mænd i Frederiksberg Kommune i aldersgruppen 65+ kun udgør 39 % af borgere i aldersgruppen, hvorimod andelen af kvinder er 71 % >80 Mand 25 Kvinde >80 Figur 41 De ældre trafikanter (65+ år), der er involveret i uheld fordelt på køn og alder. 62

63 Elementart På figur 42 ses det at modparten i uheld med ældre trafikanter (65+ år), oftest er enten personbiler, fodgængere eller cyklister. Tilsammen udgør disse modparter 83 %, med en fordeling på hhv. 30 %, 28 % og 25 % Bus Personbil Cykel Fodgænger Taxa Knallert-30 Knallert-45 Andre Motorcykel Figur 42 Modpart i uheld med ældre trafikanter (65+ år) fordelt på elementart. 63

64 Uheldssituationer Figur 43 viser, at de ældre trafikanter (65+ år) oftest involveres i uheld med hovedsituation 8 og 3. Hovedsituation 8 (uheld med fodgængere) udgør 27 %, og hovedsituation 3 (Uheld mellem svingende og ligeudkørende med samme kørselsretning) udgør 22 % af samtlige uheld med ældre trafikanter. Samlet udgør uheldene i disse to hovedsituationer næsten halvdelen af samtlige uheld med ældre trafikanter. Hovedsituation 0 Eneuheld. Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. æng onbil Figur 43 Uheld med ældre trafikanter (65+ år) fordelt på hovedsituation. 9

65 Figur 44 viser, de 10 hyppigst forekommende uheldssituationer med ældre trafikanter (65+ år). De 10 uheldssituationer udgør 65 % af det samlede antal uheld, hvor uheldssituation 312 (Højresving ind foran medkørende) har den højeste andel (16 %). ænger l Figur 44 Hyppigst forekommende uheldssituationer i uheld med ældre trafikanter (65+ år). Se bilag 2 for en oversigt over uheldssituationerne 65

66

67 4 UDPEGNING AF UHELDSBELASTE- DE LOKALITETER

68 4.1 Systematisk uheldsbekæmpelse Systematisk uheldsbekæmpelse handler om at fokusere på lokaliteter, hvor der er sket uheld med det udgangspunkt, at uheldene er sket, fordi der er en fejl i vejens udformning, som man kan forbedre og dermed undgå, at tilsvarende uheld opstår efterfølgende. Der er flere tilgange til uheldsbekæmpelse. Et udgangspunkt kan være at betragte uheld generelt og udpege de steder, hvor der er sket mange uheld, eller hvor der er sket flere uheld, end man kunne forvente i forhold til trafikmængden og vejens udformning i øvrigt. En sådan tilgang bruges bl.a. i sortplet arbejdet. De fundne steder analyseres, og forslag til forbedringer opstilles. Et andet udgangspunkt kunne være at betragte udvalgte typer af uheld, f.eks. uheld med cyklister, uheld med venstresving foran modkørende, uheld med buspassagerer eller lign., og efterfølgende gå efter løsninger, der kan reducere denne ulykkestype. Et tredje udgangspunkt kunne være at tage afsæt i en konkret vejteknisk foranstaltning og efterfølgende finde lokaliteter, hvor man med fordel kan implementere foranstaltningen. Man kunne f.eks. have et ønske om at etablere overkørsler i stedet for sidevejstilslutninger eller systematisk at gennemgå signalanlæggene for at sikre, at der er tilstrækkelig med mellemtider eller synlighed af signaler. Egnede steder udpeges som steder, hvor foranstaltningen er egnet til implementering. På Frederiksberg er der kun få uheld, og de sker så spredt, at der ikke kan udpeges deciderede sorte pletter. Udpegningen af lokaliteter foregår derfor primært på baggrund af temaer (fodgængere, cyklister og uheldssituationer) samt på baggrund af skolevejsanalyse og borgeranalyse af utrygheden. 68

69 4.2 Udpegning på baggrund af uheldssituationer På baggrund af uheldsanalysen er de fire hyppigst forekommende uheldssituationer udpeget. Se bilag 2 for en oversigt over uheldssituationerne. Den hyppigst forekommende uheldssituation er højresving ind foran en medkørende (312 uheld eller såkaldte højresvingsuheld), dernæst følger venstresvingsuheld (410-uheld, som er en kollision mellem en venstresvingende og en ligeudkørende trafikant). Tredje og fjerde hyppigst forekommende uheldssituationer er hhv. 710-uheld og 140-uheld. Disse uheldssituationer er hhv. påkørsel af et parkeret køretøj i højre side og påkørsel bagfra. Uheldene med uheldssituation 312 er primært sket på trafikvejene. Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste af disse uheld sker i forbindelse med vigepligtsregulerede sideveje. Det foreslås derfor, at der enten afsættes en fast årlig pulje, eller at der i forbindelse med øvrige driftsarbejder arbejdes på at få ombygget sidevejstilslutningerne til overkørsler med gennemført fortov. Der ud over bør der sættes ind med kampagner. Uheldene af typen 410 sker meget spredt og primært i de signalregulerede kryds på de overordnede trafikveje. Der er ikke som sådan uheldsophobninger, men en systematisk gennemgang af signalanlæggene kan sikre, at der er tilstrækkeligt med mellemtider samt om signalet fremstår tydeligt med intakt afmærkning og uden defekte lanterner mm. Parkeringsuheldene, uheldssituation 710, er også spredt på de overordnede trafikveje uden egentlige uheldsophobninger. Uheld med uheldssituation 140 sker meget spredt og primært på de overordnede trafikveje i forbindelse med signalregulerede kryds. Der er ikke som sådan en tendens til ophobning, hvorfor der ikke kan udpeges særlige lokaliteter. Uheldene kan eventuelt afhjælpes, hvis der gennemføres en systematisk gennemgang af signalanlæggene eller hvis der gennemføres kampagner om at vise hensyn til medtrafikanter og holde afstand. 69

70 4.3 Cyklistanalyse fra Trafikuheld 2010 I forbindelse med udarbejdelse af rapporten Trafikuheld 2010 blev der gennemført en særlig analyse af trafikuheld med cyklister på Frederiksberg. Analysen viser ikke tydeligt, at der er problemer i konkrete kryds eller stækninger, da uheldene sker spredt ud over hele kommunens vejnet. Der er derfor foretaget en temaanalyse af politiregistrerede cyklistuheld med personskade for at undersøge årsagen og finde generelle tiltag, der til uheldene nærmere. Der er i perioden registreret 307 uheld med mindst én cyklist involveret, hvoraf 54 % af cyklistuheldene er med personskade (167). Antallet af uheld har varieret over perioden, hvor 2006 og 2010 havde hhv. flest og færrest uheld, hvilket svarer til et fald på 38 % i antallet af registrerede uheld. Beregnes tallet for kun personskadeuheld med cyklister, er der sket et fald på 40 %, mens antallet af personskader i perioden er faldet med 44 %. I hovedparten (95 %) af personskadeuheld med cyklister kommer cyklisten til skade. Skaderne er primært lettere skader, men hovedskade samt brud på arme og til dels ben er også repræsenteret højt i statistikken. Skaderne er fordelt på 2 dræbte, 101 alvorligt tilskadekomne og 61 lettere tilskadekomne. Der sker en koncentration af cyklistuheld i sommermånederne og i tidsrummene 7-9 og (tiden hvor folk transporterer sig til/fra arbejde). Næsten to ud af tre tilskadekomne cyklister bliver del af uheldet grundet følgende tre uheldssituationer: Trængningsuheld/ bagendekollision, uheld med kørende i samme retning med svingning og påkørsel af parkeret køretøj, hhv. hovedsituation 1, 3 og 7. Cyklistanalysen beskriver, at der specielt er fire uheldssituationer der markerer sig, når der kigges på uheldssituationer med flere end fem cyklister. De fire uheldssituationer udgør tilsammen 59 % af de tilskadekomne cyklister. Højresving ind foran medkørende er den ene af de to hyppigste uheldssituationer (31 uheld). Det er primært en ligeudkørende cyklist og en svingende personbil, der er involveret i uheldet i vigepligtsregulerede T-kryds med de overordnede trafikveje. 70

71 Skaderne er primært arm-og benbrud samt hovedskader. Mere end 75 % af de tilskadekomne cyklister er kommet alvorligt til skade ved uheldet. I ingen af uheldene har parterne været påvirket af spiritus. Påkørsel af parkeret/holdende køretøj, hvor døren åbnes forekommer lige så ofte som højresving ind foran medkørende (31 uheld). En tredjedel af disse uheld med de tilskadekomne cyklister er sket på Godthåbsvej-Rolighedsvej og H.C. Ørsteds Vej. Der kan her parkeres langs vejen. Dog blev cykelsti langs en del af H.C. Ørsteds Vej færdigetableret i december 2012, hvilket kan medvirke til færre af disse uheld. I ingen af uheldene har parterne været påvirket af spiritus. Skaderne er primært arm-og benbrud samt hovedskader. Antallet af cyklister, der er kommet til skade ved venstresving ind foran modkørende, er 23 og dermed den tredjehyppigste uheldssituation. Der er sket lidt flere uheld i signalregulerede kryds i forhold til vigepligtsregulerede kryds. Det er primært cyklister i 20 erne, der er kommet til skade i disse uheld, hvor det i de to hyppigste uheld var folk mellem 20 og 40 år. I ingen af uheldene har parterne været påvirket af spiritus. Den fjerdehyppigste uheldssituation er overhaling venstre om mellem ligeudkørende med 15 uheld (uheldssituation 111). To ud af tre af de tilskadekomne cyklister er kommet alvorligt til skade i uheldene. Ved venstresving ind foran modkørende og overhaling venstre om mellem ligeudkørende er der primært sket armskader. Cyklistanalysen anbefaler at gennemgå de signalregulerede kryds for en vurdering af behovet for forskellige trafiktekniske tiltag såsom førgrønt for cyklister eller seperat cyklistfase, hviklet blev gennemført i Antallet af uheld er reduceret i uheldsperioden, hvilket kan tilskrives de forskellige kampagner gennem årene, men der er fortsat brug for kampagnearbejde. Højresvingskampagner og fokus på øget brug af cykelhjelm kan medvirke til en yderligere reduktion af cyklistuheld. Kampagner der fokuserer på specifikke kryds/strækninger anbefales også i analysen, så trafikanterne skærper opmærksomheden ekstra på disse steder. 71

72 4.4 Fodgængeranalyse fra Trafikuheld 2011 Frederiksberg Kommune har i Trafikuheld 2011 valgt at analysere fodgængeruheld med personskade lidt dybere, så eventuelle generelle tiltag kan hindre fodgængeruheld fremadrettet. En undersøgelse, som Odense Universitetshospital har gennemført viser, at kun 37 % af fodgængeruheldene registreres. Frederiksberg Kommune har derfor i november 2012 gennemført en tryghedsanalyse blandt kommunens borgere i form af et spørgeskema med mulighed for at udpege den strækning eller det kryds, borgerne føler sig utrygge i. Resultatet er vist i statusrapportens afsnit 5. I perioden er der registreret 71 uheld med minimum en fodgænger involveret. Antal uheld i denne periode er varierende. I 2008 var antallet af registrerede fodgængeruheld 18, mens der i 2009 blev registreret 9 uheld. Ud af de 71 uheld er der 63 uheld, hvor mindst en fodgænger er kommet til skade. Der er registreret 66 personskader ved de 63 uheld, heraf fire dræbte, 34 alvorligt tilskadekomne og 28 lettere tilskadekomne. De dræbte fodgængere var involveret i uheld, hvor modparten var hhv. taxa, varevogn og personbiler (to uheld). Der er sket 19 uheld mellem fodgængere og cyklister, og i disse uheld var der 20 personskader, dog ingen dræbte. Personskaderne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to trafikanttyper, hvorfor det er svært at udlede hvilken gruppe, der har størst skadesrisiko og grad. Ved uheld mellem fodgængere og cyklister er gennemsnitsalderen for de tilskadekomne fodgængere 69 år. Generelt set er langs størstedelen af modparten i fodgængeruheld personbiler, dernæst cykler. Undersøgelsen fra Odense Universitetshospital viser dog, at registreringsgraden afhænger af modparten, således at 37 % af personskader med uheld mellem fodgængere og biler registreres, mens tallet er 8 % for uheld mellem fodgængere og cyklister. Det betyder, at antallet af uheld med personskader mellem fodgængere og cykler ville være langt større, hvis registreringsgraden var ens. Uheld med fodgængere sker typisk i formiddagstimerne og eftermiddagstimerne/tidlig aften samt på fredage/lørdage. 72

73 Der er ingen koncentration af uheld geografisk ud over at der som forventeligt er lidt flere uheld på de større trafikveje, hvor der ligeledes kører mere trafik. Der er ikke "sorte pletter" med fodgængeruheld, men der ses mindre ophobning af krydsningsuheld ved Forum og i det signalregulerede fodgængerfelt på Gammel Kongevej, samt en mindre ophobning af uheld i i krydset Allégade/Gammel Kongevej, heraf to i forbindelse med et stoppested. De to hyppigste uheldssituationer 811 og 812 (fodgængere fra højre hhv. venstre) udgør 26 ud af de 71 fodgængeruheld, og størstedelen af disse er sket på fri strækning, hvor fodgængeren har trådt ud på cykelstien uden at se sig for. Den tredje hyppigste uheldssituation for fodgængere sker ved busstoppesteder (syv fodgængeruheld). Lidt over halvdelen af uheldene er sket på cykelsti, mens resten er sket ved, at fodgængeren er gået ud på kørebanen foran en personbil. En trafiksikkerhedskampagne om reglerne for vigepligt ved stoppesteder kan være et udmærket virkemiddel til reducering af fodgængeruheld. Vigepligtsforholdene kan også tydeliggøres ved etablering af fodgængerfelter på tværs af cykelstien eller cykelsymboler, så cyklister hhv. fodgængere bliver opmærksomme på, at de skal give plads til deres medtrafikanter. Vejdirektoratet er ved at udarbejde en forskningsrapport*, hvori forskellige former for afmærkning ved busstoppesteder evalueres. Frederiksberg Kommunes nuværende praksis med afmærkning ved stoppestedr kan ikke udbygges før resultaterne fra forskningsrapporten foreligger. Forskningsrapporten forventes at være offentlig medio marts. Der er sket fodgængeruheld, hvor personen er påkørt ved bakning. Her var gennemsnitsalderen for fodgængerne 82 år. Der er også sket fodgængeruheld mellem parkerede biler, svingning ved overkørsler og ved signalregulerede kryds, hvor der ikke er et entydigt billede af situationerne, hvorfor disse uheld kan forsøges afhjulpet med kampagner f.eks. omkring opmærksomhed i trafikken. Derudover forstås, at der etableres midterheller, så fodgængerne lettere kan krydse vejen. * Afmærkning af busstoppesteder på cykelstier, Anna Laurentzius, VD 73

74 4.5 Evaluering af gennemførte projekter Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre sikkerhed og tryghed for alle trafikanter. Kommunen prioriterer højt, at borgere skal føle sig trygge, når de befinder sig på Frederiksberg, hvorfor kommunen løbende har gennemført en række foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og trygheden. I perioden er der gennemført 18 kryds- og strækningsombygninger samt forbedring af krydsningspunkter med henblik på at reducere antallet af uheld. En evaluering af de gennemførte tiltag viser, at 12 ombygninger har medført færre personskadeuheld, fire ombygninger har medført et uændret antal af personskadeuheld, mens to ombygninger har medført, at antallet af personskadeuheld er steget. De to strækninger vil blive analyseret i nærværende rapport, for at finde ud af, hvorfor antallet af personskadeuheld er steget (se tabel 6). 74

75 "Lokalitet Ændringer" Nordre Fasanvej/Borups Allé Kr Dalgas Boulevard/Finsensvej Kr Danasvej/Vodroffsvej Kr Roskildevej/Søndre Fasanvej Kr Falkoner Allé/Howitzvej/Grundtvigsvej Kr Nordre Fasanvej/Nyelandsvej Kr Dalgas Boulevard/5. Juni Plads/Nyelandsvej Kr (Rundkørsel) Nordre Fasanvej ml. Godthåbsvej og Mariendalsvej Søndre Fasanvej ml. Smallegade og Dronningensvej Tabel 6 "Kryds/strækning/ forbedring af overgangssted" Foranstaltninger for lette trafikanter Fremkommelighed, bilister Skærpet opmærksomhed for medtrafikanter Hastighedsnedsættende foranstaltninger Forskønnelse, midterrabbat Anlægsår Udvikling (%) St St Borgmester Fischers Vej St Emil Christian Hansens Vej St Nordre Fasanvej ml. Falstervej og Godthåbsvej Gammel Kongevej ml. Tulinsgade og Værnedamsvej Roskildevej ml. Dalgas Boulevard og Søndre Fasanvej St St St Howitzvej Fo Solbjergvej Fo Dalgas Boulevard (ml. Finsensvej og 5. Juni Plads) Dalgas Boulevard (ml. Finsensvej og Peter Bangs Vej) Fo Fo Personskadeuheld Personskader Samlet uheldsbillede 75

76 Nordre Fasanvej ml. Godthåbsvej og Mariendalsvej. På denne strækning er der etableret cykelsti i Hastighedsmålinger på strækningen har vist, at hastighedsniveauet er højt. Uheld med lette trafikanter før ombygning omhandler primært uheldssituation 740: Åbning af dør i parkeret køretøj. Uheld med lette trafikanter efter ombygning omhandler uheldssituation 740 (40 %) og uheld med svingende køretøjer (60 %), primært højresvingsulykker. På strækningen er der sket en forøgelse af uheld med lette trafikanter og et ændret uheldsbillede, så strækningen vil blive undersøgt nærmere for at vurdere, om stigningen i antal uheld kan skyldes ombygningen, og om der kan gennemføres foranstaltninger til forbedring af forholdene. Nordre Fasanvej ml. Falstervej og Godthåbsvej På denne strækning er der etableret cykelsti i vestsiden i 2001 og østsiden i Før ombygning er alle uheld med lette trafikanter sket med svingende køretøjer ind foran en cyklist. Efter ombygning er der sket højresvingsuheld samt sammenstød mellem lette trafikanter på cykelstien. De øvrige uheld på denne strækning med tunge trafikanter skyldes bl.a. alkohol og køkørsel frem mod kryds. Det vurderes ikke, at det øgede antal uheld kan skyldes ombygningen, hvorfor krydset ikke analyseres yderligere. 76

77 77

78

79 5 BORGER- INDDRAGELSE

80 80 Frederiksberg Kommune er opmærksom på, at flere af kommunens veje kan føles utrygge at færdes langs med og på tværs af. Utrygheden skyldes oftest, at trafikanterne opfører sig uhensigtsmæssigt og ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til hinanden. Da kommunen har en målsætning om, at 8 ud af 10 trafikanter skal føle sig trygge i trafikken, undersøges derfor foruden uheldsbelastede steder også utrygge steder.

81 5.1 Spørgeskemaundersøgelse via internettet I november 2012 har borgerne i Frederiksberg Kommune haft mulighed for at besvare et spørgeskema på kommunens hjemmeside, hvor de kunne give deres mening til kende vedrørende trafiksikkerhed i kommunen. Borgerne er blevet informeret om spørgeskemaundersøgelsen via Frederiksberg Kommunes hjemmeside og Frederiksberg Bladet. Desuden er der blevet uddelt flyers ved Solbjerg Plads. Borgerne skulle angive deres køn, alder og foretrukne transportmiddel. Derudover kunne de på kort indtegne hvor på vejnettet, de følte, at det er farligt eller utrygt at færdes. Afslutningsvist kunne de i et kommentarfelt tilkendegive deres synspunkter i tekst. Respondenterne I alt 266 borgere har besvaret spørgeskemaet. Respondenternes fordeling på køn og alder fremgår af figur Mand Kvinde år år år år over 65 år Figur 45 Respondenternes fordeling på køn og alder. 81

82 36 % af respondenterne er i aldersgruppen år. Betragtes alle besvarelserne under et, udgør kvinderne 58 % af respondenterne. I aldersgruppen år er der en overvægt af mænd (55 %), mens overvægten af kvinder er størst for de øvrige aldersgrupper (54 % - 66 %). 68 % af respondenterne er bosat på Frederiksberg. De 32 % af respondenterne, der ikke er bosat på Frederiksberg, har forskellige tilhørsforhold til Frederiksberg og fordeler sig som angivet nedenfor: Arbejder 32 % Studerer / lærling / elev 31 % Handler 23 % Turist 0 % Besøger venner / familie 7 % Andet 7 % Hyppigheden for besøg på Frederiksberg for de ikke bosatte respondenter fordeler sig som angivet nedenfor: 4-7 gange pr. uge 70 % 1-3 gange pr. uge 20 % 1-3 gange pr. måned 10 % Sjældent 0 % 82

83 Transportmiddel Respondenterne har angivet deres primære transportmiddel. Besvarelserne fremgår af figur 46. Størstedelen af respondenternes primære transportmiddel er cyklen (54 %). Hver 6. respondent er primært fodgænger, hver 7. respondent anvender primært bilen og hver 7. respondent anvender primært den kollektive trafik. Få respondenter anvender primært MC / knallert 45 eller andet transportmiddel. Sekundært er bus, gang og bil i nævnte rækkefølge de typisk anvendte transportmidler. MC/Knallert 45-0,4% Andet - 0,8% Fodgænger - 16,9% Bil - 13,9% Bus - 4,5% Metro/S-tog - 9,4% Cykel - 54,1% Figur 46 Respondenternes foretrukne transportmidler. 83

84 Tryghedsfølelse På figur 47 fremgår det, hvordan respondenterne oplever trafiksikkerhed og tryghed på de enkelte transportmidler, når de færdes på Frederiksberg. Meget Utryg 120 Utryg 100 Hverken tryg eller utryg Tryg Meget Tryg Bil Bus Cykel Knal Fodg MC/Knal 45 Varebil Andet Figur 47 Respondenternes oplevelse af trafiksikkerhed og tryghed på Frederiksberg i forhold til det enkelte transportmiddel. Den primære oplevelse af trafiksikkerhed og tryghed på Frederiksberg er tryg eller meget tryg. Kun ved transportmidlet andet er den primære oplevelse, at det hverken er trygt eller utrygt. "Andet" kan f.eks. være kørestol, scateboard, eller rulleskøjter. 30 % af cyklisterne har en oplevelse af, at det er utrygt eller meget utrygt at færdes i trafikken på Frederiksberg på cykel. 18 % af fodgængerne føler sig utrygge eller meget utrygge ved at færdes i trafikken på Frederiksberg. 2 ud af 3 respondenter oplever udvalgte steder som særligt utrygge, når det færdes rundt på Frederiksberg. 84

85 Vurdering af trafiksikkerhedskampagner I undersøgelsen blev borgerne spurgt om trafiksikkerhedskampagner. 48 % af respondenterne kan huske en eller flere trafiksikkerhedskampagner. Borgerne kunne i et kommentarfelt skrive, hvilke trafiksikkerhedskampagner de kunne huske. Det nævnes på listen nedenfor de meste huskede kampagner: Bildøren (pas på cyklister) Pas på min far (vejarbejde) "Pas på mig, jeg er ny i trafikken"; skolestart, skolebørn Højresvingskampagne Kør bil når du kører bil (sms) Tag 10 af farten (hastighed) Hold øje med sidevejene Karma på cykelstien - Søde mod hinanden på cykelstien Kampagner om brug af lys på cykler Kampagner om brug af cykelhjelm Dr. Driver Ca. 80 % af respondenterne synes, at det er en meget god eller god idé at lave trafiksikkerhedskampagner. Borgerne blev også spurgt om, hvilket emne Frederiksberg Kommune kan udarbejde kampagner om. Tabel 7 viser svarene i procentdel efter de forskellige kampagneemner. Bemærk at respondenterne havde mulighed for at markere et eller flere emner. Kampagne Andel Trafikkultur 73.7 % Uheld med cyklister 65.0 % Adfærd/ opmærksomhed ved skolestart 47.4 % Uheld med for høj hastighed 42.9 % Uheld i kryds 37.2 % Øget brug af cykelhjelm 37.2 % Uheld med fodgængere 31.2 % Uheld med spritkørsel 31.2 % Uheld med unge trafikanter 29.3 % Øget brug af reflekser 21.8 % Øget selebrug 10.5 % Andet 8.6 % Tabel 7 Hvilke kampagner skal Frederiksberg Kommune gennemføre? 85

86 86 Over 60 % af borgerne synes, at der skal laves kampagner om uheld med cyklister og trafikkultur. Trafiksikkerhedskampagner om adfærd/ opmærksomhed ved skolestart og uheld med for høj hastighed er også markeret som vigtige trafiksikkerhedsemner til kampagner.

87 Udpegede lokaliteter Respondenterne har udpeget en række lokaliteter, hvor de føler, at det er utrygt at færdes. De havde mulighed for at vælge enten at markere en strækning eller et bestemt punkt f. eks. et kryds. Det er ikke altid de samme steder, der opleves som utrygge, når man f. eks. kører i bil eller færdes som fodgænger. Respondenterne skulle derfor først vælge, hvilket transportmiddel, de bruger, når stedet føles utrygt. Borgerne skulle også markere årsagen til utrygheden og komme med et forslag til at gøre stedet mere trygt. Der er blevet udpeget i alt 206 lokaliteter, hvor borgerne føler sig utrygge. Figur 48 viser samtlige udpegede lokaliteter. De kryds og strækninger, som er vurderet til at indgå i listen over lokaliteter som skal undersøges nærmere, er dem som er blevet udpeget af 3 eller flere borgere. Borgerhenvendelser - kryds Borgerhenvendelser - strækninger Finsensvej Dalgas Boulevard Tesdorpfsvej Nordre Fasanvej Borups Allé Mariendalsvej Godthåbsvej Falkonér Allé Rosenørns Allé Borgerhenvendelser - kryds Borgerhenvendelser - strækninger Peter Bangs Vej Gammel Kongevej Roskildevej Søndre Fasanvej Roskildevej Pile Allé Vesterbrogade Figur 48 De af borgerne udpegede lokaliteter i Frederiksberg Kommune. 87

88 Tabel 9 viser de mest utrygge kryds eller punkter, og Tabel 10 viser de mest utrygge strækninger. Lokalitet kryds/punkt Solbjerg Plads / Solbjergvej (Frederiksberg Centret) 11 Falkoner Allé / Solbjergvej (Frederiksberg Centret) 9 Kronprinsesse Sofies Vej / Godthåbsvej 5 Nyelandsvej / Falkoner Allé 5 Smallegade / Gammel Kongevej / Allégade 5 Godthåbsvej / Falkoner Allé 4 Nordre Fasanvej / Howitzvej / Finsensvej 4 Nordre Fasanvej / Peter Bangs Vej 3 Nordre Fasanvej / Godthåbsvej 3 Antal udpegninger Nyelandsvej ved Rolfs Plads 3 Tabel 9 De hyppigst udpegede kryds / punkter af borgerne i Frederiksberg Kommune. Lokalitet strækning Gammel Kongevej 4 7 H.C. Ørsteds Vej 3-7 Solbjergvej 4 Falkoner Allé ml. Mariendalsvej og Smallegade 3-4 Tabel 10 De hyppigst udpegede strækninger af borgerne i Frederiksberg Kommune. Antal udpegninger 88

89 Tilkendegivne synspunkter I forbindelse med borgernes udpegning af utrygge lokaliteter har de ligeledes angivet en årsag til, hvorfor de har udpeget lokaliteten. Borgernes besvarelser omhandler i stort omfang hensynet til de lette trafikanter, herunder også skolebørnenes færden til / fra skole. Cyklisters synspunkter Der er blevet udpeget 123 lokaliteter (51 kryds og 72 strækninger) som borgerne synes er utrygge, når de færdes på cykel. Cyklisterne har angivet, at det er utrygt at færdes på vejene på grund af følgende årsager: Smal cykelsti Farligt kryds Bilerne kommer for tæt på mig Mangler cykelsti Bilerne kører for stærkt Der er for mange biler 3 eller flere cyklister har udpeget de følgende lokaliteter som utrygge: Kronprinsesse Sofies Vej / Godthåbsvej Falkoner Allé / Godthåbsvej Falkoner Allé / Solbjergvej Gammel Kongevej H.C. Ørsteds Vej Falkoner Allé Fodgængeres synspunkter Der er blevet udpeget 51 lokaliteter som borgerne synes er utrygge, når de færdes som fodgængere. De hyppigste årsager som fodgængere angiver på de udpegede lokaliteter er følgende: Dårlig oversigt på grund af parkerede biler Cyklisterne krydser over for rødt Farligt kryds Svært at krydse vejen 3 eller flere fodgængere har udpeget de følgende lokaliteter som utrygge: Nyelandsvej ved Rolfs Plads Falkoner Allé ved Frederiksberg Centret 89

90 Bilisters synspunkter Der er blevet udpeget 19 lokaliteter (2 strækninger og 17 kryds) som borgerne synes er utrygge, når de kører i bil. De hyppigste årsager som bilisterne angiver på de udpegede lokaliteter er følgende: Dårlig oversigt på grund af parkerede biler Dårlig oversigt Svært at svinge på grund af meget trafik Der er for mange biler Cyklisterne kører over for rødt De andre biler kører over for rødt Andet Andre trafikantsynspunkter Der er blevet udpeget 4 kryds, som borgere synes er utrygge, når de kører med bus. De hyppigste årsager som buspassagererne angiver på de udpegede kryds er, at cyklisterne ikke holder tilbage, og at der mangler krydsningsmulighed. Der er blevet udpeget tre lokaliteter som borgere der kører med MC eller knallert 45 eller varebil synes er utrygge. Disse lokaliteter matcher ikke med de mest udpegede lokaliteter. 90

91 Borgernes forslag og/eller kommentarer til de mest udpegede lokaliteter Respondenterne havde mulighed for at komme med et forslag til at gøre stedet mere trygt eller komme med flere kommentarer. De angivne forslag på de mest utrygge lokaliteter er analyseret, dvs. hvor der registreres 3 eller flere udpegninger. Tabel 11 viser borgernes forslag/kommentarer til de mest utrygge kryds, og Tabel 12 viser borgernes forslag/kommentarer til de mest utrygge strækninger. Borgernes forslag til de mest utrygge kryds Lokalitet Antal udpegninger Forslag eller kommentarer 1. Solbjerg Plads / Solbjergvej (Frederiksberg Centret) 2. Falkoner Allé / Solbjergvej (Frederiksberg Centret) 11 Pga. mange parkerede cykler kan det være ret farligt at passere fra/til cykelstien langs centret. Om aftenen er belysningen yderst mangelfuld ude på pladsen, og i regnvejr er man prisgivet. Cyklister og fodgængere vælter rundt oveni hinanden Cyklisterne skaber farlige situationer ved cykelstien, der går langs centeret. Bagsiden af Frederiksbergcenteret er fyldt med cykler både parkeret og kørende - hvilket er uoverskueligt og utrygt 9 Alt for mange biler kører over for rødt, og det sker dagligt. Det er specielt farligt, fordi cyklister skal krydse vejen og dreje over vejen til FRB.C. Cyklisterne skal derfor kigge sig over skulderen for at se, om bilerne holder tilbage. Mange cyklister glemmer dette, og der opstår farlige situationer, fordi mange biler netop kører over for rødt lige her. For gamle + børn: alt for kort tid grønt lys for fodgængere Cyklister kommer fra flere retninger på en gang, og det er svært at orientere sig om cyklisterne skal videre ad Falkoner Allé, eller om de tager stien. Tabel 11 Borgernes forslag/kommentarer til de mest utrygge kryds (del 1) 91

92 Borgernes forslag til de mest utrygge kryds Lokalitet 3. Kronprinsesse Sofies Vej / Godthåbsvej 4. Nyelandsvej / Falkoner Allé 5. Smallegade / Gammel Kongevej / Allégade Antal udpegninger Forslag eller kommentarer 5 Meget skævt kryds, og der er tvivl om vigepligten biler imellem. Ikke alle bilister ved, hvad de skal gøre for f.eks. at køre lige over. Biler som er højresvingende fra Langelandsvej og venstresvingende fra Kronprinsesse Sofies Vej har grønt på samme tid. Dette giver dagligt problemer for cyklister og bilister, som ikke ved hvem der egentlig skal holde tilbage for hvem. Alle kører frem med det til følge at mange cyklister (specielt usikre/nye børn/cyklister i trafikken) kommer "i klemme" på vejen og oplever, at man er ved at blive kørt ned. Specielt hvis bilerne fra Langelandsvej ydermere skal ned af Kronprinsesse Sofies Vej. Bilister kører til stærkt igennem, mens man krydser for grønt på sin cykel. Der opstår mange farlige situationer. Bilisterne mangler måske en streg, de skal holde tilbage ved, når de kommer fra vejen modsat Kronprinsesse Sofies Vej og skal til højre Det er et skævt kryds, så folk, både cyklister og billister kan ikke finde ud af, hvem der skal holde tilbage. De fleste mener, de har forkørselsret. Derfor, når man kommer fra Langelandsvej på cykel, er det svært at krydse og komme ned af Kronprinsess Sofies vej, da både cykler og biler alle drøner ud i krydset. Det er lidt nemmere, når man er i bil, men det er også et problem. 5 Cyklisterne kører på vejen, fodgængerfeltet, ned langs centret, svinger ind og ud mellem fodgængere Mangler et blåt felt til cykler foran bilerne i højre bane. Plus generelt info til cyklister om, at det IKKE er tilladt at svinge til højre ved rødt lys. For gamle og børn: alt for kort tid grønt for fodgængere I lighed med cyklisterne i dette kryds, så er det svært at komme igennem dette kryds. Hvis cyklister og fodgængere fik et "forspring" i lysreguleringen, så vil det være en god ting, men de skal så også "standses" et antal sekunder før bilisterne så de har en fair mulighed for at komme igennem krydset. I dette kryds er det ofte svært at komme igennem som venstre svingende. Ofte er det kun 3-4 biler i hver "grøn" periode. Vil det være muligt med en længere periode til venstresving? evt. 3-4 sek. Mere, end der er mulighed for i dag? 6. Godthåbsvej / Falkoner Allé 4 Der mangler særligt cykelfelt, når man kommer fra Rolighedsvej/Godthåbsvej. Tabel 11 Borgernes forslag/kommentarer til de mest utrygge kryds (del 2) 92

93 Borgernes forslag til de mest utrygge kryds Lokalitet 7. Nordre Fasanvej / Howitzvej /Finsensvej 8. Nordre Fasanvej / Peter Bangs Vej 9. Nordre Fasanvej / Godthåbsvej 10. Nyelandsvej ved Rolfs Plads Antal udpegninger Forslag eller kommentarer 4 Mange cyklister kommer ud på Finsensvej ved den Grønne Sti's udmunding. Kører direkte ud uden at orienterer sig. Der er tit "konflikt" mellem cyklisterne, og cyklisterne og fodgængere. Derudover kører cyklisterne på begge sider af højresvingsbanen (og skal dreje til højre). Det skaber stor utryghed trafikanter i mellem. Ofte er det kun én bil, som kommer over/kan svinge til højre. Nogen gange ingen. Ved Den Grønne Sti's udmunding i Finsensvej, kommer der mange cykler. Ofte kører de direkte ud over fortovet, og kommer tit i konflikt med de andre cyklister og fodgænger. Da der er mange cyklister på cykelbanen, kører mange cyklister venstre om højresvingsbanen og drejer til venstre. Der opstår derfor mange farlige situationer med højresvingende cyklister. På grund af de mange cyklister, er det oftest sådan, at der kun er en bil, som kan svinge til højre på et grønt signal, og ind i mellem, kan bilerne slet ikke svinge, da der også er cyklister, der vælger at køre over for rødt. Som bilist kræver dette kryds megen opmærksomhed. Eksemplerne her er selvfølgelig i sær fra morgentrafikken. Da der er meget trafikeret om morgenen, er det ikke alle bilerne, der når over, når der er grønt, og der holder derfor ofte biler midt i krydset. Mange cyklister kører over for rødt eller på fortov eller andet. Er blevet kørt ned en gang, og det er rent held, at det ikke er sket oftere. 3 Venstresvingene biler fra Sdr. Fasanvej til Peter Bangs Vej har for lidt tid. De modkørende biler kører over for rødt. Så man bliver tit fanget ude i krydset. I krydset Nordre Fasanvej / Peter Bangs Vej kører biler ofte over for rødt - enten ligeud eller når de drejer. Enten forstår de ikke lysreguleringen, eller også er de ligeglade. De overser ofte fodgængere i fodgængerfelter. Det er også i dette kryds, at nogen blev kørt ned i et fodgængerfelt for noget tid siden. Vist nok et eller flere børn. 3-3 Vi har en ikke-lysreguleret fodgængerovergang lige foran Nyelandsvejens skole. Her krydser flere hundrede børn dagligt over. Bilerne og cyklisterne kan ikke finde ud af at holde tilbage for ungerne. Jeg har 3 gange på 12 måneder observeret børn, der var lige ved at blive kørt over. Kunne vi ikke lysregulere dette kryds? Det er kun et spørgsmål om tid for der sker noget alvorligt i det kryds. Prisværdige indsatser fra skolepatruljer og politi er IKKE tilstrækkeligt til at sikre dette kryds. Der mangler en lysregulering af fodgængerfeltet. Der er dagligt flere farlige situationer ved skolestart Folk holder ikke altid tilbage for krydsende elever ved forgængerfeltet udenfor skolen på Nyelandsvej. De sænker ofte ikke farten så man ved at de har tænkt sig at stoppe. Man skal af og til nærmest ud på cykelstien og stå for at de ligesom er opmærksomme på det. Usikker skolevej. Tabel 11 Borgernes forslag/kommentarer til de mest utrygge kryds (del 3) 93

94 Borgernes forslag til de mest utrygge strækninger Lokalitet (Strækninger) Antal udpegninger Forslag eller kommentarer 1. Gammel Kongevej 4 7 Biler parkerer desuden på cykelstien Der sker ofte uheld med cyklister som ligger og er kommet slemt til skade. Enten fordi de bliver væltet af andre cyklister eller fordi en fodgænger går ud på cykelstien uden at se sig for de andre trafikanter. Cykelstien er for smal i forhold til antallet af cyklister. Der bliver ofte kørt uden omtanke for andre cyklister. Forholdene for cyklister bør forbedres Strækningen er meget uegnet til den store mængde biltrafik, som bør begrænses kraftigt. Strækningen bør laves om, så den primært håndterer cykler samt biler der skal til lokalområdet. 2. H.C. Ørsteds Vej 3-7 -Bilisterne kører meget tæt og stærk. 3. Solbjergvej 4 Dårligt afmærket, trafikanter ved ikke hvor de skal være eller overholder det ikke - den grønne sti Den løsning der er lavet langs Frederiksberg Centeret og foran er SÅ dårlig. Langs Frederiksberg Centeret kan man ikke gå som fodgænger, da der holder cykler på den smule "fortov" der er. Man skal krydse en cykelsti for at komme med elevatoren til metroen - og for enden af cykelstien er der hajtænder - men cyklister ved tydeligvis ikke hvad det betyder! Der er et kaos af parkerede cykler, både ved gymnasiet, handelsskolen og centeret. Det gør det svært for fodgængere at komme til. Området mellem CBS og Frederiksbergcentret inkl. hjørnet ved bagerens udendørs servering samt området foran rampen op til gymnasiet: Der mangler flere steder klar angivelse af, hvor den gående trafik skal finde sted. Det indebærer risiko for såvel folk på cykel som for fodgængere. Endvidere er der pga. parkerede cykler ofte ikke "hul igennem hen til rampen. Problemet er især stort om sommeren, hvor hele området er fyldt med cykler, parkeret over alt og på kryds og tværs. Noget, men ikke det hele, kan klares med øget markering og skiltning, bl.a. af, hvor cykler må parkeres og hvor ikke, og hvor fodgængerstierne er Falkoner Allé ml. Mariendalsvej og Smallegade 3-4 Cykelstien er for smal i forhold til antallet af cyklister. Der bliver ofte kørt uden omtanke for andre cyklister. Forholdene for cyklister bør forbedres. Tabel 12 Borgernes forslag/kommentarer på de mest utrygge strækninger De mest utrygge kryds og strækninger vil blive nærmere undersøgt i Trafiksikkerhedsplanen. 94

95 95

96 5.2 Revision af skolevejsanalyse 2010 Frederiksberg Kommune gennemførte i 2010 en skolevejsundersøgelse og vedtog en handlingsplan for sikring af skolevejene. De vigtigste mål i planen er at reducere antallet af skolevejsuheld og at øge trygheden på skolevejen, så den høje andel af skoleelever, som anvender cykel eller gang som transport til skolen, fastholdes. Der er efterfølgende gennemført en række anlægsprojekter, kampagner og undervisningstiltag til sikring af skoleveje på Frederiksberg. Skolevejsundersøgelsen blev gennemført via internettet. I undersøgelsen deltog 11 ud af de 18 skoler på Frederiksberg. Elever fra 3. klasse til 10. klasse fra nedestående skoler blev bedt om at deltage: Folkeskoler: Lindevangskolen Skolen på Duevej Skolen på la Cours Vej Skolen på Nyelandsvej Skolen ved Søerne Søndermarkskolen Ny Hollænderskolen Tre Falke Skolen Private skoler: Frederik Barfods Skole Jakobskolen Johannesskolen Kaptajn Johnsens Skole Specialskolerne Christians skole og Skolen ved Nordens Plads og den nye folkeskole Frederiksberg Ny Skole deltog ikke i analysen. Frederiksberg Friskole, Prins Henrik Skole og Skolen ved Bülowsvej udgik af undersøgelsen, da der ikke var modtaget nogen besvarelser. 96

97 I undersøgelsen blev eleverne blandt andet spurgt ind til deres ruter til og fra skole, og om hvordan de kommer til skole. Eleverne skulle desuden angive, om der var steder, hvor de oplever trafikken som utryg eller farlig. 512 elever deltog i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 11. Hovedresultaterne af undersøgelsen var: 90 % af eleverne går eller cykler til skole. Andelen af elever, som går eller cykler, er højere på de offentlige skoler end de private, hvor der er flere som anvender bus og/eller tog. 57 % af eleverne bruger cykelhjelm. Cykelhjelmen anvendes oftest i de mindste klasser. 75 % af eleverne havde angivet, at de finder skolevejen tryg eller meget tryg. Kun 6 % af eleverne angav, at skolevejen er meget utryg eller utryg. De 4 hyppigste årsager til at skolevejen opleves som utryg er: Der er mange biler Bilerne kører hurtigt Det er et farligt kryds Bilerne kører tæt Der skete 41 skolevejsuheld i perioden , som var fordelt på 15 personskadeuheld, 13 materielskadeuheld og 13 ekstrauheld. Det er primært de større drenge, som kommer til skade i trafikken. Eleverne er primært involveret i uheld, når de cykler eller kører på knallert 30. Det er oftest personbiler, som er modparter i uheldene. Uheldene sker primært i kryds. I skolevejsanalysen 2010 blev der opstillet forslag til en række projekter fordelt på undervisning og kampagnetiltag samt vejtekniske projekter til sikring af skolevejene. Projekterne var udvalgt med baggrund i uheld, tryghed og lette trafikanter primært ud fra lokaliteter, som er udpeget af elever, færdselskontaklærere og skolebestyrelser. Der var desuden suppleret med projekter, som var udpeget på baggrund af en konkret vurdering i forhold til trafikfaglig viden, uheld, borgerhenvendelser mv. for at imødekomme manglende eller få tilbagemeldinger fra en række skoler. I alt er der stillet forslag til 29 anlægsprojekter. 97

98 Frederiksberg Kommune arbejder på at få gennemført projekterne. I perioden er der gennemført en række projekter på skolevejslokaliteter, jf. Tabel 13. Det blev desuden udført trafiksikkerhedskampagner og undervisningstiltag. I skolevejsanalysen 2010 var der foretaget en prioritering af de udvalgte projekter ud fra 3 overordnede indsatsområder: uheld, utryghed og de lette trafikanter. Hvis løsningsforlaget medvirker at øge både trafiksikkerheden og trygheden af de lette trafikanter er prioriteringen høj. Baggrundsanalysen for prioritering findes i Skolevejsanalysen Tabel 13 viser status på de foreslåede anlægsprojekter i skolevejsanalysen Anlægsprojekterne på de udvalgte skolevejslokaliteters skolevejsanalyse 2010, og som ikke er blevet gennemført, medtages i Trafiksikkerhedsplanen Derudover medtages rundkørslen Dalgas Boulevard/Nyelandsvej/Tesdorpfsvej, idet en ny forskningsrapport fra 2012* har sat spørgsmålstegning ved den trafiksikkerhedsmæssige effekt af blå cykelfelter i rundkørsler. Følgende farver viser status på anlægsprojekterne: Udført Igangsat Ikke udført 98 *"Sikkerhedeffekt af rundkørsler", Trafitec, august 2012

99 1.Dalgas Boulevard/ Nyelandsvej/ Tesdorpfsvej 2. Nordre Fasanvej / Godthåbsvej 3. Sønderjyllands Allé 4. Mariendalsvej / Kronprinsesse Sofies Vej 5. Bülowsvej syd for Thorvaldsensvej 6. Nyelandsvej / Stockflethsvej/ Emil Chr. Hansens Vej 7. Nordre Fasanvej / Mariendalsvej 8. Danasvej/Carl Plougs Vej 9. Stæhr Johansens Vej 10. Værnedamsvej Justering omløbstider i kryds Dalgas Boulevard/Bernhard Bangs Allé samt genopfriskning af blå cykelfelter Kontrol af omløbstid, afmærkning af cykelsti, ATK på Nordre Fasanvej kr kr. Etablering af cykelbaner kr. Sideheller udvides til 2 m, skilte med fartdæmpet zone placeres på højre standere kr. Etablering af cykelsti eller cykelbaner Over 3 mio. kr. Genopfriskning af blå cykelfelter samt ændring af skolepatruljens adfærd kr. Kontrol af omløbstid, ATK på Nordre Fasanvej Under kr. Forlængelse af cykelbane mod ensretning samt udvidelse af blåt cykelfelt Under kr. Prioritering Status Sted Løsningsforslag Anlægsomkostninger Trafiksikkerhed Utryghed Lette trafikanter * * * Genopfriskning udført En ny forskningsrapport fra 2012 har antydet, at der ikke er nogen positiv effekt ved etablering af blå cykelfelter. * * * Ikke udført * * * Ikke udført * * Ikke udført * * * Fastlæggelse af løsning igangsat i 2012 med henblik på udførelse i * * Ikke udført * * Politiet er ikke umiddelbart indstillet på gennemførelse af ATK på strækningen, da der mangler plads til fotovognen. Kommunen arbejder på at finde løsning. * * Udført Etablering af cykelsti eller baner. Nedlæggelse af parkering 1-3 mio. kr. * * * Ikke udført Vejen ensrettes mod Gammel Kongevej Under kr. * * Udgået til fordel for udarbejdelse af projektforslag for byliv og cykelfremme, som udarbejdes i samarbejde med Københavns Kommune i 2013 med henblik på udførelse i Tabel 13 Status på foreslåede anlægsprojekter i Skolevejsanalysen (del 1) 99

100 Prioritering Status 100 Utryghed Lette trafikanter Sted Løsningsforslag Anlægsomkostninger Trafiksikkerhed * * * Ikke udført Under kr. Ved evt. nedlæggelse af bus 29 kan afmærkning ændres, så flugt bliver mere lige 11. Nordre Fasanvej / Nyelandsvej * * Udført Ensretning mod Nyelandsvej Under kr. 12. Rolfs Plads mellem Rolfsvej og Nyelandsvej * * Projekteret i 2012, men udførelse udsat til 2013 pga. vintervejr mio. kr. Sideheller på Vodroffsvej. Ensretning af Niels Ebbesens Vej mod vest undtaget cyklister 13. Vodroffsvej / Niels Ebbesens Vej * * Udført kr. Forbedring af afstribning og opdeling, forlængelse af cykelsti samt kontrol af omløbstid 14. Danasvej / Vodroffsvej * * Projekteret i 2012, men udførelse udsat til 2013 pga. vintervejret. Under kr. Ensretning på Niels Ebbesens Vej, ny afmærkning og ændring af sideheller 15. Carl Plougs Vej / Niels Ebbesens Vej/ Forhåbningsholms Allé * * Udført kr. Genudlægning af premarks samt ensretning af Ewaldsensvej i myldretiden. Udvidelse af udkørsel samt skiltning og afmærkning ifm. Indkørselsforbud på Ewaldsensvej 16. Dalgas Boulevard/ Ewaldsensvej Tabel 13 Status på foreslåede anlægsprojekter i Skolevejsanalysen (del 2) 1-3 mio. kr. * * * Forventes gennemført i 2013 med heller på 2 ben. Etablering af midterheller i alle 4 ben samt etablering af cykelfelter 17. Peter Bangs Vej / Jens Jessens Vej / Sønderjyllands Allé * * Udført Etablering af midterhelle kr kr. 18. Allégade / Hollændervej * * Ikke udført Under kr. Kontrol af omløbstid og grøntider, etablering af blåt cykelfelt og cyklistsymboler samt beskæring af træer 19. Dalgas Boulevard / La Cours Vej

101 Prioritering Status Utryghed Lette trafikanter Sted Løsningsforslag Anlægsomkostninger Trafiksikkerhed * * * Projekteret i 2012, men udførelse udsat til 2013 pga. vintervejr kr kr. Etablering af kort højresvingsbane samt etablering af blåt cykelfelt eller cyklistsymboler 20. Roskildevej / Hoffmeyersvej * * Projekteret i 2012, men udførelse udsat til 2013 pga. vintervejr. Trafikanalyse af signalanlæg. Evt. ændring af signalkrydset kr. 21. Godthåbsvej/ Langelandsvej * * Ikke udført kr. Afsætningspladser flyttes til østlig side samt afmærkning til tydeliggørelse af cyklistforhold 22. Hoffmeyersvej ml. Troels Lunds Vej og Rådmands Steins Allé * * Ikke udført Politikontrol samt rødkørsels kampagne kr. 23. Gl.Kongevej/ Henrik Steffens Vej * * Ikke udført kr. Ensretning af trafikken omkring Kristian Zahrtmanns Plads samt observation af evt. øget trafik på Mariendalsvej 24.Mariendalsvej / Fuglebakkevej/ Kristian Zahrtmanns Plads Etablering af sideheller vest for Duevej kr. 25.Mariendalsvej / Duevej Tabel 13 Status på foreslåede anlægsprojekter i Skolevejsanalysen (del 3) * * Ikke udført * * Ikke udført Under kr. Observation af krydset. Gennemførsel af trafiktælling med hastighedsmåling 26. Fuglebakkevej * * Ikke udført Observation af krydset. Evt. etablering af ubetinget vigepligt Under kr. 27. Fuglebakkevej/Egernvej - * * * Cykelbaner er udført. Fatdæmpet område til 40 km/t udestår Cykelbaner under etablering. Fartdæmpet område til 40 km/t søges etableret. 28. Bernhard Bangs Allé ml. Dalgas Boulevard og N. Dalhoffs Vej Observation af stedet - * * Ikke udført 29. Godthåbsvej /Mathilde Fibigers Vej 101

102 Frederiksberg Kommune arbejder også med følgende skolevejsprojekter, som ikke indgik i skolevejsanalysen 2010: Ewaldsensvej ved Lindevangskolen Kampagne, Gå- og Cykelbusser Der er etableret indkrselsforbud for motorkøretøjer på H. Schneeklothsvej ved Edwaldsensvej og på Frøbels Allé. I 2012 blev der forsøgt igangsat pilotprojekt for etablering af Gå- og Cykelbusser på Frederiksberg Ny Skole og Søndermarkskolen, men der kunne ikke findes interesserede forældre til gennemførelse af projektet. Tabel 14 Projekter, som ikke indgik i Skolevejsanalysen De skolevejslokaliteter der blev udpeget som utrygge i Skolevejsanalyse 2010, og hvor der ikke er gennemført foranstaltninger, indgår i Trafiksikkerhedsplanen som prioriterede problemlokaliteter. 102

103 103

104

105 6 SAMMENFATNING

106 106 Formålet med dette afsnit er at samle og prioritere udpegede problemerne jf. uheldsanalysen i perioden , revisionen af Skolevejsanalyse 2010 og den gennemførte borgeranalyse i 2012 samt fodgængeranalysen, cyklistanalysen og evalueringen af ombyggede lokaliteter.

107 6.1 Udpegning af problemlokaliteter I statusrapporten er problemlokaliteterne udpeget som værende: uheldsbelastede lokaliteter borgerudpegede lokaliteter, hvor mindst 3 borgere har udpeget en strækning eller et vejkryds utrygge skolevejslokaliteter, som blev prioriteret i skolevejsanalysen 2010 og ikke er blevet udført/udbedret endnu ombyggede lokaliteter, hvor antallet af uheld er steget efterfølgende lokaliteter med koncentration af samme uheldssituation Uheldsbelastede lokaliteter Uheldsanalysen i perioden viser, at de fleste uheld på Frederiksberg Kommunes vejnet sker på trafikveje, hvor der er størst koncentration af trafik. Selvom uheldskoncentrationen er stor på trafikveje, findes der ikke deciderede sorte pletter. Frederiksberg Kommune har derfor valgt, at analysere fodgængeruheld og uheld med cyklister med personskade nærmere, så eventuelle generelle tiltag kan hindre fodgængeruheld og cyklistuheld fremadrettet. Lokaliteter udpeget på baggrund af fodgængeruheldsanalyse Ud fra analysen af fodgængeruheld med personskade i perioden er der udpeget tre lokaliteter i kommunen hvor koncentrationen af personskadeuheld er større. Det drejer sig om: Rosenørns Allé ved Forum (krydsningsuheld) Allégade / Gammel Kongevej (krydsningsuheld ved busstoppestedet på Allégade) Gammel Kongevej /Henrik Steffens Vej (krydsningsuheld, cyklisterne kører for rødt) Frederiksberg Kommune arbejder allerede på at forbedre trafiksikkerheden på Rosenørns Allé. Lokaliteten er derfor ikke undersøgt nærmere. Kommunen vil desuden sætte fokus på opmærksomhed i trafikken gennem kampagner målrettet mod fodgængere, samt forbedre forholdene generelt ved hjælp af massetiltag se afsnittet om generelle tiltag. 107

108 Lokaliteter udpeget på baggrund af cyklistanalyse Ud fra analysen af cyklistuheld med personskade er der ikke udpeget nogen problemlokaliteter. Uheldene med cyklister er spredt på vejnettet, og der findes ikke store koncentrationer af uheld på konkrete lokaliteter. Kommunen vil derfor arbejde for at forbedre cykelforhold i kommunen generelt ved hjælp af kampagner og massetiltag se afsnittet om generelle tiltag. Stor koncentration af uheld (>3 uheld) på strækninger eller kryds, som ikke er trafikveje: Det er også valgt at udpege uheldsbelastede lokaliteter, som ikke er trafikveje, og hvor der er registreret en stor koncentration af uheld (> 3 uheld) De fleste uheld koncentrerer sig på trafikvejene. Der er dog identificeret 2 lokaliteter, som ikke ligger på trafikvejnettet, hvor koncentrationen af uheldene er stor. Det drejer sig om følgende strækninger: Platanvej ml. Vesterbrogade og Frederiksberg Allé Vodroffsvej ml. Prinsesse Maries Allé og Vodroffs Tværgade. Platanvej er klassificeret som en trafikvej, men fungerer pt. som en lokalvej. Pga. metrobyggeriet er vejen lukket mod Frederiksberg Allé. Disse to lokaliteter bliver nærmere analyseret i trafiksikkerhedsplanen. 108

109 Lokaliteter med stor koncentration af personskadeuheld (mindst 3 uheld i kryds, mindst 4 uheld på korte strækninger): Det er ligeledes valgt at udpege lokaliteter, hvor der er registreret en stor koncentration af personskadeuheld. Personskadeuheldene er mest spredt på trafikvejene. Det vurderes, at de kryds hvor der er sket mindst 3 personskadeuheld og de strækninger, hvor der er sket mindst 4 personskadeuheld, skal undersøges nærmere pga. stor koncentration af uheldene. Det drejer sig om følgende lokaliteter: H.C. Ørsteds Vej ml. Fuglevangsvej og Johnstrups Allé Rosenørns Allé ved Forum Krydset Borups Allé / Nordre Fasanvej Søndre Fasanvej ml. Normasvej og Magnoliavej Krydset Søndre Fasanvej /Aurikelvej Bernhard Bangs Allé / C.F. Richs Vej Borgerudpegede lokaliteter Ud fra den gennemførte spørgeskemaanalyse, hvor borgerne havde mulighed for at udpege de steder hvor de føler sig utrygge, er der udvalgt 10 kryds og 4 strækninger som problemlokaliteter, dvs. mindst 3 borgere har udpeget dem Skolevejslokaliteter I skolevejsanalysen fra 2010 var der foretaget en prioritering af de mest utrygge skolevejslokaliteter, og der blev foreslået en række anlægsprojekter. Der er foretaget en revision af prioriteringen samt status på de foreslåede anlægsprojekter. De skolevejsprojekter, der allerede er gennemført, udgår af udpegningen. Projekter, der ikke er gennemført endnu, vil indgå på lige fod med de øvrige udpegninger. Der er efterfølgende udpeget 19 skolevejslokaliteter som oplevves utrygge Ombyggede lokaliteter, hvor antallet af uheld er steget efterfølgende Gennemgangen af de ombyggede lokaliteter i perioden viser, at der er behov for en nærmere analyse af en enkelt lokalitet, nemlig Nordre Fasanvej mellem Godthåbsvej og Mariendalsvej, hvor der er sket flere uheld i efterperioden end i førperioden. 109

110 6.1.5 Oversigt over konkrete lokaliteter I Tabel 15 vises de udpegede problemlokaliteter. Baggrunden for udpegningen fremgår af tabellen. 110

111 Lokalitet Alle uheld i Periode Antal personkadeuheld Antal materielskdeuheld Ekstrauheld (Antal ekstrauheld med lette trafikanter) Antal borgerudpegninger Prioriterede skolevejslokalitet Trafikvej Lokaliteter udpeget på baggrund af fodgængeruheldsanalysen Rosenørns Allé (ved Forum) (2) 2 Nej Ja Gammel Kongevej / Henrik Steffens Vej Nej Ja Allégade / Gammel Kongevej / Smallegade (0) 5 Nej Ja Lokaliteter som ikke ligger på trafikvejnettet med stor koncentration af uheld (>3) Platanvej ml. Vesterbrogade og Frederiksberg Allé Nej Nej Vodroffsvej ml. Prinsesse Maries Allé og Vodroffs Tværgade (3) 0 Nej Nej Konkrete lokaliteter med stor koncentration af personskadeuheld H.C. Østerds Vej ml. Fuglevangsvej og Johnstrups Allé Nej Ja Rosenørns Allé ved Forum lokaliteten er beskrevet på baggrund af fodgængeruheldsanalysen Borups Allé/ Nordre Fasanvej Nej Ja Søndre Fasanvej ml. Normasvej og Magnoliavej Nej Ja Bernhard Bangs Allé / C.F.Richs Vej 3 1 1(1) 0 Nej Ja Kryds udpeget på baggrund af Borgeranalysen 2012 Solbjerg Plads ved Solbjergvej (Frederiksberg Centret) 0 3 1(0) 11 Nej Nej Falkoner Allé / Solbjergvej (foran Frederiksberg Centret) Nej Ja Godthåbsvej/ Langelandsvej / Kronprinsesse Sofies Vej (1) 5 Ja ja Nyelandsvej / Falkoner Allé (1) 5 Nej Ja Smallegade / Gammel Kongevej / Allégade lokaliteten er beskrevet på baggrund af fodgængeruheldsanalysen Godthåbsvej / Falkoner Allé 1 2 1(1) 4 Nej Ja Nordre Fasanvej / Howitzvej / Finsensvej (2) 4 Nej Ja Nordre Fasanvej / Peter Bangs Vej 1 6 2(0) 3 Nej Ja Tabel Nordre 15 Udpegede Fasanvej / Godthåbsvej problemlokaliteter opdelt på strækninger og kryds lokaliteten er beskrevet under skolevejslokaliteter Nyelandsvej ved Rolfs Plads Nej Ja Strækninger udpeget på baggrund af Borgeranalysen 2012 Gammel Kongevej ml. Vodroffsvej og Allégade (7) 7 Nej Ja H.C. Ørsteds Vej ml. Åboulevard og Gammel Kongevej (12) 7 Nej Ja Solbjergvej Nej Nej Falkoner Allé ml. Mariendalsvej og Smallegade (11) 4 Nej Ja Tabel 15 Udpegede problemlokaliteter ( del 1) 111

112 Alle uheld i Periode Lokalitet Antal personkadeuheld Antal materielskdeuheld Ekstrauheld (Antal ekstrauheld med lette trafikanter) Antal borgerudpegninger Prioriterede skolevejslokalitet Trafikvej Lokaliteter udpeget på baggrund af Skolevejsanalyse 2010 Dalgas Boulevard/Nyelandsvej/Tesdorpfsvej Ja Ja Nordre Fasanvej / Godthåbsvej Ja Ja Sønderjyllands Allé (0) 0 Ja Ja Mariendalsvej / Kronprinsesse Sofies Vej 0 2 1(1) 2 Ja Nej Nyelandsvej /Stockflethsvej/Emil Chr. Hansens Vej Ja Ja Stæhr Johansens Vej 1 1 1(1) 0 Ja Nej Nordre Fasanvej / Nyelandsvej Ja Ja Rolfs Plads mellem Rolfsvej og Nyelandsvej Ja Nej Peter Bangs Vej / Jens Jessens Vej / Sønderjyllands Allé 0 1 2(1) 0 Ja Ja Dalgas Boulevard / La Cours Vej Ja Ja Roskildevej / Hoffmeyersvej 0 1 2(1) 0 Ja Ja Godthåbsvej/ Langelandsvej/Kronprinsesse Sofies Vej lokaliteten er beskrevet under kryds udpeget på baggrund af borgeranalyse Hoffmeyersvej ml. Troels Lunds Vej og Rådmands Steins Allé Ja Nej Gl.Kongevej/Henrik Steffens Vej Ja Ja Mariendalsvej / Fuglebakkevej/Kristian Zahrtmanns Plads Ja Nej Mariendalsvej / Duevej Ja Nej Fuglebakkevej Ja Nej Fuglebakkevej/Egernvej Ja Nej Bernhard Bangs Allé ml. Dalgas Boulevard og N. Dalhoffs Vej (0) 0 Ja Nej Godthåbsvej /Mathilde Fibigers Vej Ja Ja Ombyggede lokaliteter, hvor antallet af uheld er steget Nordre Fasanvej mellem Godthåbsvej og Mariendalsvej 5 13 Nej Nej Ja Tabel 15 Udpegede problemlokaliteter ( del 2) 112

113 6.2 Prioriteringen af problemlokaliteter Der er udpeget en lang række problemlokaliteter. Der er derfor foretaget følgende prioriteringskriterier for at lave en nærmere analyse: Alle uheldsbelastede steder Problemlokaliteterne som mindst 5 borgere har udpeget som utrygge Udpegede problemlokaliteter fra skolevejsanalysen 2010 som ikke er udført Ombyggede lokaliteter, hvor antallet af uheld er steget efterfølgende Lokaliteter med koncentration af samme uheldssituation Frederiksberg Kommune vil desuden holde de lokaliteter under observation, der er udpeget som problemlokaliteter, men som ikke er blevet prioriteret. De prioriterede problemlokaliteter, som skal undersøges nærmere kan ses af tabel

114 Lokalitet Alle uheld i Periode Bemærkninger Antal personkadeuheld Antal materielskadeuheld Ekstrauheld (Antal ekstrauheld med lette trafikanter) Antal borgerudpegninger Prioriterede skolevejslokalitet Trafikvej Lokaliteter udpeget på baggrund af fodgængeruheldsanalysen Rosenørns Allé (ved Forum) (2) 2 Nej Ja Kommunen arbejder allerede for at forbedre trafiksikkerheden på krydset. Lokaliteten er derfor ikke nærmere undersøgt i Trafiksikkehedsplanen. Gammel Kongevej / Henrik Steffens Vej Nej Ja Allégade / Gammel Kongevej / Smallegade (0) 5 Nej Ja Lokaliteter som ikke ligger på trafikvejnettet med stor koncentration af uheld (>3) Platanvej ml. Vesterbrogade og Frederiksberg Allé Nej Nej Vodroffsvej ml. Prinsesse Maries Allé og Vodroffs Tværgade (3) 0 Nej Nej Konkrete lokaliteter med stor koncentration af personskadeuheld H.C. Ørsteds Vej ml. Fuglevangsvej og Johnstrups Allé Nej Ja Borups Allé/ Nordre Fasanvej Nej Ja Søndre Fasanvej ml. Normasvej og Magnoliavej Nej Ja Bernhard Bangs Allé / C.F.Richs Vej 3 1 1(1) 0 Nej Ja Kryds udpeget på baggrund af Borgeranalysen 2012 Solbjerg Plads ved Solbjergvej (Frederiksberg Centret) 0 3 1(0) 11 Nej Nej Falkoner Allé / Solbjergvej (foran Frederiksberg Centret) Nej Ja Godthåbsvej/ Langelandsvej / Kronprinsesse Sofies Vej (1) 5 Ja ja Nyelandsvej / Falkoner Allé (1) 5 Nej Ja Smallegade / Gammel Kongevej / Allégade lokaliteten er beskrevet på baggrund af fodgængeruheldsanalysen Nordre Fasanvej / Godthåbsvej Lokaliteten er beskrevet på baggrund af Skolevejsanalysen 2010 Tabel 16 Prioriterede problemlokaliteter (del 1) 114

115 Lokalitet Alle uheld i Periode Bemærkninger Antal personkadeuheld Antal materielskadeuheld Ekstrauheld (Antal ekstrauheld med lette trafikanter) Antal borgerudpegninger Prioriterede skolevejslokalitet Trafikvej Strækninger udpeget på baggrund af Borgeranalysen 2012 Gammel Kongevej (7) 7 Nej Ja H.C. Ørsteds Vej (12) 7 Nej Ja Kommunen er i gang med at etablere cykelstier på H.C. Ørsteds Vej. Lokaliteten er derfor ikke nærmere undersøgt i Trafiksikkehedsplanen. Kryds og strækninger udpeget på baggrund af Skolevejsanalyse 2010 Dalgas Boulevard/Nyelandsvej/Tesdorpfsvej Ja Ja Rundkørsel medtages da en ny forskningsrapport fra 2012 har sat spørgsmålstegn ved den trafiksikkerhedsmæssige effekt af blå cykelfelter i rundkørsler. Nordre Fasanvej / Godthåbsvej Ja Ja Mariendalsvej / Kronprinsesse Sofies Vej 0 2 1(1) 2 Ja Nej Nyelandsvej /Stockflethsvej/Emil Chr. Hansens Vej Ja Ja Stæhr Johansens Vej 1 1 1(1) 0 Ja Nej Nordre Fasanvej / Nyelandsvej Ja Ja Rolfs Plads mellem Rolfsvej og Nyelandsvej Ja Nej Peter Bangs Vej / Jens Jessens Vej / Sønderjyllands Allé 0 1 2(1) 0 Ja Ja Dalgas Boulevard / La Cours Vej Ja Ja Godthåbsvej/ Langelandsvej/Kronprinsesse Sofies Vej lokaliteten er beskrevet under kryds udpeget på baggrund af borgeranalyse Hoffmeyersvej ml. Troels Lunds Vej og Rådmands Steins Allé Ja Nej Gl.Kongevej/Henrik Steffens Vej Ja Ja Bernhard Bangs Allé ml. Dalgas Boulevard og N. Dalhoffs Vej (0) 0 Ja Nej Godthåbsvej /Mathilde Fibigers Vej Ja Ja Ombyggede lokaliteter, hvor antallet af uheld er steget Nordre Fasanvej mellem Godthåbsvej og Mariendalsvej 5 13 Nej Nej Ja Tabel 16 Prioriterede problemlokaliteter (del 2) 115

116 De prioriterede problemlokaliteter vil blive nærmere analyseret i Trafiksikkerhedsplanens Bilag 1 Analyse af udpegede problemlokaliteter. På de uheldsbelastede lokaliteter, opstilles der en hypotese for, hvorfor uheldene er opstået på de udvalgte lokaliteter. Ofte kan uheldsfaktorer henføres til trafikanterne adfærd, køretøjets stand, vejen og omgivelserne eller en kombination af disse tre faktorer. I analysen vil der blive lagt vægt på vejen og vejens omgivelser for at belyse, om disse kan have haft indflydelse på uheldet. Med baggrund i uheldshypotesen angives et løsningsforslag, der kan forbedre trafiksikkerheden på lokaliteten. Hvis der ikke kan konstateres et entydig uheldsbillede, vil det blive anbefalet at holde lokaliteten under observation. Dette for at kunne holde øje med, om der skulle opstå et mønster i uheldsbilledet på den pågældende lokalitet. Med baggrund i Skolevejsanalysen 2010 og i Borgeranalyse 2012, er der opstillet en hypotese for, hvorfor trafikanterne føler sig utrygge på de enkelte lokaliteter. Hvis skolevejslokaliteten er udpeget som utryg i borgeranalysen, er borgernes begrundelser for utryghed desuden gennemgået. På denne baggrund er der forslået en række fysiske foranstaltninger eller ændringer, der kan være med til at forbedre den oplevede tryghed på lokaliteten. På Frederiksberg har alle offentlige en trafikpolitik. Det anbefales, at nye offentlige skoler og private skoler udarbejder en trafikpolitik. Målet med udarbejdelsen af en trafikpolitik er: At samarbejde med forældrene om at gøre børnene i stand til at færdes sikkert i trafikken At gøre børnenes vej til og fra skole så sikker som muligt At alle voksne viser hensyn og hjælper med en god trafiksikkerhed omkring skolen At flere børn cykler til skolen At afsætningen og parkering sker ordentlig i myldretiden 116 Der er udarbejdet et skønsmæssigt anlægsoverslag for hvert af løsningsforslagene. Anlægskønnene er baseret på generelle erfaringer med prisniveauet for den enkelte type forslag. I anlægsskønnene er ikke indregnet omkostninger i forbindelse med projektering, opmåling og tilsyn eller evt. tillægsarbejder.

117 6.3 Generelle tiltag På baggrund af fodgængeranalysen, cyklistanalysen og lokaliteter med samme uheldssituation er der foreslået en række tiltag i form af kampagner og generelle tiltag. For at forhindre uheld med højresvingende ind foran lette trafikanter foreslås det, at vigepligtsregulerede sideveje ombygges, så fortovet føres igennem krydset. Det kan gøres via en fast årlig pulje eller i forbindelse med driftsarbejder f.eks. fortovsrenovering, hvor sidevejstilslutninger ombygges til overkørsler med gennemført fortov. Venstresvingsuheld og bagendekollisioner i forbindelse med signalregulerede kryds kan tænkes afhjulpet ved en systematisk gennemgang af signalanlæggene med henblik på at sikre, at der er tilstrækkeligt med mellemtider samt om signalet fremstår tydeligt med intakt afmærkning og uden defekte lanterner mm. Frederiksberg Kommune har dog for nyligt gennemgået alle signalanlæg hvorfor der alene anbefales kampagner om at tage hensyn og holde afstand. Cyklistanalysen afdækker et behov for: Højresvingskampagner Fokus på øget brug af cykelhjelm Kampagner der fokuserer på specifikke kryds/strækninger At gennemgå de signalregulerede kryds for en vurdering af behovet for trafiktekniske tiltag. Fodgængerkampagnen peger på følgende tiltag: En trafiksikkerhedskampagne om reglerne for vigepligt ved busstoppesteder. Tydeliggørelse af vigepligtsforholdene ved stoppesteder ved etablering af fodgængerfelter på tværs af cykelstien eller cykelsymboler afhængig af vigepligten Kampagne rettet mod ældre fodgængere for at forhindre uheld med bakning. En kampagne omkring opmærksomhed i trafikken. En adfærdskampagne for at få trafikanterne til at tage ansvar og opføre sig mere hensynsfuldt i trafikken. 117

118 Bilag1 Kortmateriale INDHOLD Bilag 1.A Vejklassificering i Frederiksberg Kommune iht. Kommuneplan Bilag 1.B Eksisterende hastighedsklasser i Frederiksberg Kommune. Bilag 1.C Trafikmængden per døgn (ÅDT) på vejnettet i Frederiksberg Kommune. Bilag 1.D Skolevejsuheld i perioden Skolevejsundersøgelse Bilag 1.E Skolevejsudpegninger i Skolevejsundersøgelse Bilag 1.F Fordeling af personskadeuheld med fodgængere i perioden Bilag 1.G Fordeling af personskadeuheld med cyklister i perioden Bilag 1.H Borgerudpegede lokaliteter i Borgerundersøgelse

119 Bilag 1A BILAG 1. A Vejklassificering i Frederiksberg Kommune iht. Kommuneplan

120 Bilag 1B Øvrige veje 50 km/t BILAG 1. B Eksisterende hastighedsklasser i Frederiksberg Kommune 120

121 Bilag 1C BILAG 1. C Trafikmængden per døgn (ÅDT) på vejnettet i Frederiksberg Kommune Trafikdata er vist med baggrund af udførte trafiktællinger mellem 2008 og

122 Bilag 1D Borups Allé Mariendalsvej Tesdorpfsvej Godthåbsvej Rosenørns Allé Falkonér Allé Nordre Fasanvej Gammel Kongevej Pile Allé Søndre Fasanvej Roskildevej Vesterbrogade Dalgas Boulevard Peter Bangs Vej Personskadeuheld (15 stk.) Finsensvej Lindevangskolen Johannesskolen Søndermarkskolen Roskildevej Skolen på Duevej Skolen på La Cours Vej Skolen på Nyelandsvej Skolen ved Bülowsvej Jakobskolen Frederiksberg Friskole Ny Hollænderskolen Kaptajn Johnsens Skole Skolen ved Søerne Frederiks Barfoeds Skole Prins Henriks Skole BILAG 1. D Skolevejsuheld i perioden Skolevejsundersøgelse

123 Bilag 1E Borups Allé Skolen på Duevej Mariendalsvej Tesdorpfsvej Godthåbsvej Nordre Fasanvej Skolen på La Cours Vej Rosenørns Allé Skolen ved Bülowsvej Falkonér Allé Skolen på Nyelandsvej Jakobskolen Skolen ved Søerne Kaptajn Johnsens Skole Frederiksberg Friskole Ny Hollænderskolen Gammel Kongevej Prins Henriks Skole Pile Allé Søndre Fasanvej Frederiks Barfoeds Skole Roskildevej Vesterbrogade BILAG 1. E Skoleudpegninger i Skolevejsundersøgelse 2008 Dalgas Boulevard Peter Bangs Vej Finsensvej Udpegninger af kryds Lindevangskolen Johannesskolen Søndermarkskolen Roskildevej 40- Udpegninger af strækninger

124 Bilag 1F BILAG 1. F Fordeling af personskadeuheld med fodgængere i perioden

125 Bilag 1G BILAG 1. G Fordeling af personskadeuheld med cyklister i perioden

126 Søndre Fasanvej Bilag 1H Rosenørns Allé Borups Allé Mariendalsvej Godthåbsvej Falkonér Allé Nordre Fasanvej Gammel Kongevej Pile Allé Roskildevej Vesterbrogade Tesdorpfsvej Dalgas Boulevard Peter Bangs Vej Borgerhenvendelser - kryds Borgerhenvendelser - strækninger Finsensvej Roskildevej BILAG 1. H Borgerudpegede lokaliteter i Borgerundersøgelse

127 Bilag2 uheldssituationer Oversigt over uheldssituationer Henvisning: Indberetning af færdselsuheld, Kodeark, Vejledning 2003, Appendix til Rapport 277, Vejdirektoratet

128 Bilag2 uheldssituationer 0 Eneuheld 011 Eneuheld på lige 012 Eneuheld på lige 021 Eneuheld i eller 022 vej-/i kryds ved ligeudkørsel, vej/i kryds ved ligeud efter højresvingende til højre kørsel, til venstre kurve, til venstre Eneuheld i eller efter venstresvingende kurve, til højre 023 Eneuheld i eller efter højresvingende kurve, til højre 024 Eneuheld i eller efter venstresvingende kurve, til venstre 031 Eneuheld v/ ligeudkørsel i T-kryds, indkørsel, rundkørsel o.l Eneuheld v/ svingning i kryds, indkørsel, rundkørsel o.l. Eneuheld på kørebanen - fx styrt med 2-hjulet køretøj 050 Eneuheld i forbindelse med vending 1 Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs 111 Overhaling venstre om mellem ligeudkørende - samme retning Overhaling højre om mellem ligeudkørende - samme retning Påkørsel bagfra mellem ligeudkørende - samme retning 151 Vognbaneskift/indfletning til venstre - samme retning 2 Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs 152 Vognbaneskift eller udfletning til højre - samme retning 160 Trængning mellem ligeudkørende - samme retning 170 Vending foran medkørende 211 Mødeuheld ved overhaling Mødeuheld i element Mødeuheld i øvrigt 2 s kørebanehalvdel 250 Vending foran modkørende 270 Bakning ved kørsel mod færdselsretning 3 Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning 311 Påkørsel bagfra af køretøj placeret for højresving Højresving ind foran Trængning mellem medkørende samtidigt højresvingende - samme retning 321 Påkørsel bagfra af køretøj placeret for venstresving 322 Venstresving ind foran medkørende 4 Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning 323 Trængning mellem samtidigt venstresvingende - samme retning 410 Venstresving ind foran modkørende Modkørende højre- Modkørende begge og venstresvingende venstresvingende 5 Krydsende køretøjer uden svingning 440 Højresving ind foran modkørende 510 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element 2 fra højre 520 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element 2 fra venstre 128

129 Bilag2 uheldssituationer 6 Kørende på krydsende veje med svingning Højresving ud foran Højresving ud foran Højre- og venstresvingende køretøjer medkørende - krydsende veje sende veje på krydsende modkørende - kryd- veje 642 Venstre- og højresvingende køretøjer på krydsende veje 643 Venstresvingende køretøjer på krydsende veje 644 Højresvingende køretøjer på krydsende veje 650 Venstresving ud foran medkørende - krydsende veje 660 Venstresving ud foran modkørende - krydsende veje 670 Bakning om hjørne - modpart på krydsende vej 7 Påkørsel af parkeret køretøj Påkørsel af parkeret Påkørsel af parkeret køretøj i højre gade- køretøj i venstre eller vejside gade- eller vejside 8 Fodgængeruheld Uheld med fodgængere, der krydser kørebanen fra et køretøjs højre side Påkørsel af parkeret/holdende køretøj hvor dør åbnes Påkørsel af parkeret køretøj ved vinkelret- /skråparkering 752 Påkørsel af parkeret køretøj ved parkeringsmanøvre i øvrigt Fodgængere fra højre Fodgængere trådt fortov eller rabat i frem foran/ud øvrigt mellem holdende køretøjer Fodgængere fra højre Fodgængere fra højre Fodgængere fra højre Fodgængere fra højre før køretøjs passage efter køretøjs passage efter højresving efter venstresving af kryds af kryds Uheld med fodgængere, der krydser kørebanen fra et køretøjs venstre side Fodgængeruheld i øvrigt 812 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt 831 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj 872 Fodgængere fra venstre før køretøjs passage af kryds 873 Fodgængere fra venstre efter køretøjs passage af kryds 875 Fodgængere fra venstre efter højresving 877 Fodgængere fra venstre efter venstresving 820 Passagerer til eller fra busstoppested Ud- eller indstigning Fodgængere, der fra/i et køretøj i opholder sig på bevægelse kørebanen 9 Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen Fodgængere gående i Fodgængere gående i Fodgængere på vejens højre side vejens venstre side fortov, helle eller lignende 880 Fodgænger påkørt ved bakning 910 Dyr på kørebanen Genstande mv. på eller over kørebanen på kørebanen Afspærringsmateriel Jernbanetog og køretøj 129

130