Trafiksikkerhedsplan Statusrapport
|
|
- Merete Marie Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafiksikkerhedsplan 2013 Statusrapport
2
3 INDHOLD 1 INTRO Indledning UHELDSANALYSE Uheldsgrundlag Uheldsudvikling Hvor er uheldene sket? Hvem har været involveret i uheldene? Hvornår er uheldene sket? Uheldstyper TEMATISK UHELDSANALYSE Cyklistuheld Unge Trafikanter (16-17 år) Unge Trafikanter (18-24 år) Ældre trafikanter (65+ år) UDPEGNING AF UHELDSBELASTEDE LOKALITETER Systematisk uheldsbekæmpelse Udpegning på baggrund af uheldssituationer Cyklistanalyse fra "Trafikuheld 2010" Fodgængeranalyse fra "Trafikuheld 2011" Evaluering af gennemførte projekter BORGERINDDRAGELSE Spørgeskemaundersøgelse via internettet Revision af skolevejsanalyse SAMMENFATNING Udpegning af problemlokaliteter Prioriteringen af problemlokaliteter Generelle tiltag
4
5 1 INTRO
6 1 Indledning Denne statusrapport beskriver den nuværende situation vedrørende trafiksikkerheden og trygheden på Frederiksberg. Rapporten indeholder en uheldsanalyse, en analyse af uheldsbelastede steder, en borgeranalyse samt opsummering af Frederiksberg Kommunes skolevejsanalyse fra 2012, Cyklistanalyse fra 2011 og Fodgængeranalyse fra Desuden gennemgås resultater fra en evaluering af ombyggede lokaliteter i perioden Derudover er der sidst i rapporten indsat en række bilag visende rapportens kort i større format. Desuden er der som bilag indsat kort over vejklasser, hastighedsklasser og trafikmængder på trafikvejene, samt en oversigt over uheldssituationerne. På baggrund af analyserne udpeger Frederiksberg Kommune og MOE A/S i fællesskab de trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger, som kommunen ønsker at tage hånd om i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. Med trafiksikkerhedsplanen ønsker kommunen at skabe grundlag og rammer for det fremtidige arbejde for at forbedre såvel trafiksikkerheden som trygheden. Det endelige forslag til trafiksikkerhedsplan for Frederiksberg Kommune forventes politisk behandlet primo
7 7
8
9 2 UHELDSANALYSE
10 2.1 Uheldsgrundlag Uheldsanalysen er gennemført med udgangspunkt i politiregistrerede uheld fra perioden 1. januar 2007 til 31. december Ekstrauheld er uheld, som er kommet til politiets kendskab, men som kun omfatter mindre materielskadeuheld med ubetydelige skader. Ekstrauheld er ikke rapportpligtige og er derfor ikke medtaget i denne analyse. Analyseperioden indeholder i alt 836 uheld, som er fordelt på 260 personskadeuheld med 276 tilskadekomne (heraf 8 dræbte, 157 alvorligt og 111 lettere tilskadekomne) og 576 materielskadeuheld. Uheldsoplysningerne er trukket ud fra vejman.dk For enkelte uheld har politiet ikke registreret alle uheldsoplysningerne, hvilket kan medføre forskelle i summerne på de enkelte figurer. 10
11 Skadestueregistrerede trafikuheld Politiets registreringer omfatter ikke alle trafikuheld. Ofte tilkaldes politiet ikke, hvis der f.eks. sker et eneuheld med en cyklist. Her er det alene skadestuen, som får kendskab til uheldet, hvis der er sket personskade. Analyser har vist, at politiet kun får kendskab til omkring 15 % af de personskader, som skadestuerne får kendskab til særligt uheld med cyklister er underrepræsenterede i statistikken. Jo alvorligere uheldene er, jo oftere får politiet kendskab til dem. Politiet har kendskab til alle trafikdrab og omkring % af alle de alvorlige personskader. Skadestuernes registrering indgår i dag ikke i den officielle uheldsstatistik, men der arbejdes på at ændre dette på nationalt plan. 11
12 2.2 Uheldsudvikling Uheld I uheldsperioden varierer det samlede antal uheld pr. år mellem 138 og 191. Igennem hele perioden er det samlede antal uheld faldet med 28 %. Antallet af personskadeuheld pr. år har varieret mellem 38 og 65 og er generelt faldet igennem hele perioden, dog med en svingende udvikling. Det samlede fald er på 39 %. Antallet af materielskadeuheld er faldet løbende henover perioden, dog med undtagelse af 2009, med et samlet fald på 22 % fra 2007 til Materielskadeuheld 200 Personskadeuheld Figur 1 Uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld. 2011
13 Personskader Der er i analyseperioden sket i alt 276 personskader. Udviklingen i personskader har haft en faldende tendens bortset fra 2008 og Antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne er faldet fra 66 i 2007 til 36 i 2011, hvilket svarer til et fald på 45 %. Antallet af dræbte fordelt på de 5 år svarer til, at der bliver dræbt knap 2 per år. Idet antallet af dræbte er meget småt, kan der ikke drages en entydig konklusion på udviklingen, da forskellene kan skyldes statistiske udsving Lettere tilskade Alvorligt tilskade Dræbt Figur 2 Personskadernes fordeling på skadesgrad. 13
14 Færdselssikkerhedskommissionens og Frederiksberg Kommunes målsætninger Færdselssikkerhedskommissionens seneste handlingsplan blev vedtaget i 2007 og indeholdt 100 forslag til indsatser til forbedring af trafiksikkerheden. Den havde en målsætning om en 40 % reduktion i både dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i 2012 med udgangspunkt i tallene fra Denne målsætning valgte Frederiksberg Kommune at støtte op om, hvilket betød, at der i 2011 skulle være under 1 dræbt, under 25 alvorligt tilskadekomne og under 26 let tilskadekomne på Frederiksberg. Dette mål er nået, hvis antallet af dræbte og tilskadekomne ses under et, men i 2011 blev der desværre dræbt tre mennesker i trafikken, hvorfor delmålet gående alene på antallet af dræbte ikke er nået. Antallet af dræbte er dog så lille, og igennem flere år har antallet været 0, så de tre dræbte kan ikke siges at være en tendens til, at målsætningen ikke følges. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Figur 3A. Udvikling i dræbte og tilskadekomne på Frederiksberg i forhold til, fx målsætningen Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Sum Tabel 1A. Skadesgraden fordelt pr. år. 14
15 Færdselssikkerhedskommissionen har udarbejdet nye målsætninger for færdselssikkerhedsarbejdet efter Disse er vedtaget i maj 2013, i handlingsplanen "Hver ulykke er en for meget et fælles ansvar". Det forventes, at denne målsætning vil gå på, at der skal ske en reduktion i antallet af dræbte, alvorligt og let tilskadekomne på 50 % inden udgangen af 2020 med udgangspunkt i skadestal fra Frederiksberg Kommune har hidtil valgt at støtte op om Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. Frederiksberg Kommune ønsker at fortsætte denne politik, svarer det til, at Frederiksberg Kommune i fremtiden skal have en målsætning for 2020 på ingen dræbte, maksimum 4 alvorligt tilskadekomne og maksimum 11 let tilskadekomne. 60 Dræbte 50 Alvorligt tilskadekomne 40 Lettere tilskadekomne 30 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning 20 Lettere tilskadekomne mål i Alvorligt tilskadekomne mål i Figur 3B Kommunens målsætning frem til 2020 opdelt på dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne på baggrund af politiregistrerede uheld Basisår Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Dræbte 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Sum Tabel 1B. Skadesgraden fordelt pr. år. 15
16 2.3 Hvor er uheldene sket? Uheld fordelt på vejudformning Figur 4 viser fordelingen af uheld på vejudformning. Antallet af uheld er 836, og 95 % af uheldene sker enten i kryds eller på lige strækning. Uheld Kryds Lige Strækning Figur 4 Uheldenes fordeling på vejudformning. Kurve Andet 16
17 Personskader fordelt på vejudformning og skadesgrad Figur 5 viser personskader fordelt på skadesgrad ud fra vejudformningen. 75 % er dræbt på lige strækninger. Andelen af alvorligt tilskadekomne er 4 % større på lige strækninger end i kryds Lettere tilskade Alvorligt tilskade Dræbt Kryds Lige strækning Kurve Figur 5 Personskadernes fordeling på vejudformning og skadesgrad. Andet 17
18 2.4 Hvem har været involveret i uheldene? Førernes køn og alder Figur 6 illustrerer førernes fordeling på alder og køn. I analysen er der i alt 1440 førere, hvor antallet af mænd udgør i alt 994 svarende til 69 % af førerne. Størstedelen (555) af førerne er i alderen år svarende til 39 %. Fordelingen af køn i aldersgruppen er henholdsvis 70 % mænd og 30 % kvinder. Mand Kvinde Figur 6 Førernes fordeling på alder og køn. 18
19 Uheld pr. år i aldersgrupper Figur 7 viser antallet af uheld i forhold til antallet af år i de enkelte aldersgrupper. Det kan ses, at der i gennemsnit sker 111 uheld pr. årgang i aldersgruppen år, mens de tilsvarende tal for aldersgrupperne og er på henholdsvis 47 og 94. Uheld i aldersgruppen er 15 % større end aldersgruppen fra og 58 % større end aldersgruppen Det er bemærkelsesværdigt, at der i forhold til landsplan er relativt få uheld med unge førere i alderen og år. Dette vurderes at kunne henføres til transportmiddelfordelingen på Frederiksberg, hvor andelen af unge med egen bil eller knallert er lavere end landsgennemsnittet. Det er typisk med disse transportmidler, at de unge trafikanter involveres i uheld. 120 uheld pr. år Figur 7 Uheldenes fordeling på antal uheld pr. årgang i de enkelte aldersgrupper. 19
20 Førernes relative fordeling på køn og alder for henholdsvis kvinder og mænd Figur 8 viser førernes relative fordeling på køn og alder. Generelt har mænd en større andel bortset fra aldersgruppen 65+, hvor kvindernes andel er på 61 %. Yngre mænd er altså højere grad involveret i uheld, hvor kvindelige førere har en større repræsentation i den ældre del af aldersgrupperne. Figur 8 viser, at 37 % af de involverede kvindelige førere er i alderen år, imens den tilsvarende andel for mandlige førere var 39%. Umiddelbart er der ikke stor forskel på førernes fordeling på køn og alder, men det skal dog her bemærkes, at der er har været registreret mandlige førere i 994 uheld, svarende til 69% af alle uheld. Mand Kvinde Figur 8 Førernes relative fordeling på køn og alder for henholdsvis kvinder og mænd.
21 Personskader fordelt på køn og alder Af figur 9 fremgår det, at mænd udgør størstedelen af personskaderne i næsten alle aldersgrupper. Den generelle tendens viser, at antallet af tilskadekomne mænd er tæt på dobbelt som højt som kvinderne bortset fra aldersgruppen 65+, hvor kvinderne har et større antal end mændene. Generelt er det antallet af personskader størst for begge køn i aldersgruppen år og år Mand Kvinde Figur 9 Personskader fordeling på alder og køn. 21
22 Elementart Figur 10 viser personskadernes fordeling på elementart. Halvdelen af alle personskaderne er foregået på en cykel, hvorefter fodgængerne tegner sig for en fjerdedel af alle personskaderne. Bilisternes andel af personskaderne udgør knap 15 %. I alt udgør personskaderne blandt de lette trafikanter 81 %, af alle personskaderne, hvor knallert 30 udgør 7 % og knallert 45 udgør 1 %. Uheldsbilledet afviger fra landsgennemsnittet, hvor 47 % af de tilskadekomne er bilister og blot 17 % er cyklister og 11 % fodgængere. Dette kan tilskrives transportmiddelfordelingen foruden at uheld med bilister i byer generelt ikke medfører mange skader på bilernes førere og passagerer grundet de lave hastigheder. Antal førere Bus Lastbil Varebil Personbil Andre Fodgænger Cykel Knallert-30 Knallert-45 Motorcykel 22 Figur 10 Personskadernes fordeling på elementart.
23 Spirituskørsel Ved 4 % af uheldene havde føreren en promille på over det tilladte 0,5. På figur 11 ses fordelingen af førernes promille, hvoraf langt størstedelen har været skønnet eller målt til at have været ædru på ulykkestidspunktet. I henhold til Danmarks Statistik var der i samme periode 14 % af førerne på landsplan, der var spirituspåvirkede. Igen her kan forskellen skyldes transportmiddelfordelingen, samt at der på Frederiksberg er gode alternativer til bil i form af bus, tog, metro eller taxa >1, ,81-1, ,50-0,80 0,01-0, Ædru Bus Lastbil Varebil Personbil Andre Fodgænger Cykel Knallert-30 Knallert-45 Motorcykel Figur 11 Førernes fordeling på promille. 23
24 2.5 Hvornår er uheldene sket? Måned Uheldenes fordeling pr. måned ses af figur 12. Uheldene er fordelt jævnt over året, dog med flest i oktober Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 12 Uheldenes fordeling på måned. 24
25 Ugedag Uheldenes fordeling pr. ugedag ses af figur 13. Uheldene fordeler sig jævnt over ugen, dog med flest om fredagen Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Figur 13 Uheldenes fordeling på ugedag. 25
26 Time Uheldenes fordeling på timer over døgnet ses af figur 14. Uheldsfordelingen viser, at der sker flest uheld i eftermiddagsmyldretiden og morgenmyldretiden og færrest om natten. Hverdage 100 Alle ugedage Figur 14 Uheldenes fordeling på time.
27 27
28 2.6 Uheldstyper Hovedsituation Figur 15 viser antal personskader pr. uheld fordelt efter hovedsituationen. Heraf ses det, at der næsten sker en personskade i hvert fodgængeruheld (hovedsituation 8). Derfra falder antallet af personskader pr. uheld til omkring en tredjedel for hovedsituation 1, 2 og 3, hvor hovedsituation 4 tegner sig for det næsthøjeste antal personskader pr. uheld. Hovedsituation 0 Eneuheld. Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. Personskader pr. uheld 0,90 0,75 0,60 0,45 0,30 0,15 0, Figur 15 Uheldenes fordeling på hovedsituation 28
29 Uheldssituation På figur 16 ses de 10 hyppigst forekommende uheldssituationer, hvilke udgør 61 % af samtlige uheld. Den hyppigst forekommende uheldssituation er højresving ind foran en medkørende (312 uheld eller såkaldte højresvingsulykker), som står for 12 % af samtlige uheld. Dernæst følger venstresvingsulykker (410-uheld), som er en kollision mellem en venstresvingende og en modkørende trafikant. Disse ulykker udgør 10 % af samtlige uheld. Tredje og fjerde hyppigst forekommende ulykker udgør begge ca. 9 % af samtlige uheld, disse uheld er hhv. 710-uheld og 140- uheld. Disse to uheldstyper er hhv. påkørsel af et parkeret køretøj i højre side og påkørsel bagfra en såkaldt bagendekollision Figur 16 De 10 hyppigst forekommende uheldssituationer. Se bilag 2 for en oversigt over uheldssituationerne 29
30
31 3 TEMATISK UHELDSANALYSE
32 På baggrund af den overordnede uheldsanalyse er følgende temaer udvalgt til yderligere analyse: Cyklistuheld Unge trafikanter (16-17 år) Unge bilister (18-24 år) Ældre bilister (65+ år) 32
33 3.1 Cyklistuheld Uheldsdata for cyklistuheld Tabel 2 viser uheldsdata for cyklistuheld. Heraf ses, at der har været en cyklist involveret i 275 trafikuheld, svarende til 33 % af samtlige uheld. Derudover viser tabellen, at 50 % af samtlige dræbte og tilskadekomne, er et resultat af cyklistuheldene på Frederiksberg. Blandt cyklistuheldene er andelen af personskadeuheld og materielskadeuheld tilnærmelsesvist ligeligt fordelt (hhv. 52 % og 48 %). Betragtes skadegraden ved de personskader, som er sket i uheld med cyklister, udgør de dræbte 2 %, de alvorligt tilskadekomne 64 % og de lettere tilskadekomne 34 %. Uheld Personskader Psk Mat I alt Dræ Alv Let I alt Antal Andel af samtlige uheld / personskader (%) Tabel 2 Uheldsdata for cyklistuheldene og uheldenes / personskadernes relative andel af samtlige uheld / personskader. 33
34 Fordeling over år Det samlede antal cyklistuheld pr. år har i uheldsperioden varieret mellem 45 og var året med flest cyklistuheld, men er siden da faldet til 45 i Antallet af personskadeuheld pr. år har varieret mellem 19 og 36. Generelt er antallet af personskadeuheld i hele uheldsperioden faldet. Dog udmærkede 2008 sig som det værste år. Antallet af materielskadeuheld har i uheldsperioden været lettere svingende, hvor 2009 var det værste år med 37 materielskadeuheld. De andre år har antallet dog varieret mellem 22 og Materielskadeuheld Personskadeuheld Figur 17 Cyklistuheld fordelt på uheldsart og år. 34
35 I analyseperioden var der i alt 137 personskader i cyklistuheldene. Generelt har der været en faldende tendens, bortset fra 2008 og 2009 som repræsenterede en lille stigning i forhold til Fra det værste år, 2008, og til 2011 er antallet af personskader dog faldet med 66 %. Antallet af alvorligt tilskadekomne har i analyseperioden ligget mellem fra 2007 og til 2010, hvorefter der er sket en halvering i Lettere tilskade Alvorligt tilskade Dræbt Figur 18 Personskader i cyklistuheld fordelt på skadegrad og år
36 Køn og alder Figur 19 viser antallet af cyklister fordelt på alder og køn. Generelt er antallet af de 298 cyklister involveret i uheld ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd. I forhold til aldersgrupperne ses der dog en klar tendens. Aldersgrupperne og udgør tilsammen 72 % af samtlige cyklistuheld. Hver især udgør de hhv. 39 % og 33 %, hvorefter aldersgruppen følger med 17 %. Fordelingen med de mange voksne cyklister, der involveres i cyklistuheld, afspejler tydeligt, at cyklen bruges som et transportmiddel af alle aldersklasser Mand 60 Kvinde Figur 19 Cyklister fordelt på køn og alder. 36
37 Figur 20 viser at modparten i et cyklistuheld oftest er folk fra 25 år og opefter, hvilke udgør 73 % af samtlige cyklistuheld Mand 8 Kvinde Figur 20 Modpart i cyklistuheld fordelt på køn og alder
38 Elementart Figur 21 viser, at modparten i et cyklistuheld, i over halvdelen af uheldene er en personbil. Dernæst følger fodgængere og cyklister, hver med en andel på omkring 20 % af cyklistuheldene. Dette skyldes, at der er tale om et tæt byområde Personbil Fodgænger Cykel Taxa Knallert-30 Lastbil Varebil 38 Figur 21 Modpart i cyklistuheld fordelt på elementart.
39 Uheldssituationer På figur 22 kan det ses at størstedelen af cyklistuheldene relaterer sig til uheld i kryds (Hovedsituation 3-6), hvilke står for 59 % af samtlige cyklistuheld. Derudover markerer hovedsituation 1 og 7 sig også med en procentdel på hver omkring 15 %. Hovedsituation 0 Eneuheld. Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen Figur 22 Cyklistuheld fordelt på hovedsituation. 39
40 Af figur 23 ses det, at den hyppigste uheldssituation er 312-uheld med højresvingende ind foran medkørende, der i sig selv udgør 25% af uheldene. Herefter kommer 410-uheldene, der er venstresvingende ind foran modkørende og 740-uheld, der er uheld ved åbning af vogndør. Disse uheld udgør hhv. 15 % og 13 % af cyklistuheldene. De 10 hyppigste forekommende uheldssituationer blandt cyklister udgør 56 % af alle cyklistuheld Figur 23 Hyppigst forekommende uheldssituationer i cyklistuheld. Se bilag 2 for en oversigt over uheldssituationerne 40
41 3.2 Unge Trafikanter (16-17 år) Tabel 3 viser uheldsdata for uheld med unge trafikanter (16-17 år). Heraf ses, at de unge trafikanter har været involveret i 4 % af samtlige 836 uheld. Derudover viser tabellen, at de unge trafikanter udgør 3 % af samtlige dræbte og tilskadekomne. På landsplan er andelen af personskader for unge trafikanter 8 %. Blandt uheldene med de unge trafikanter (16-17 år), udgør andelen af personskadeuheld 36 % og andelen af materielskadeuheld 64 %. Betragtes skadesgraden ved de personskader, som er sket i uheld med unge trafikanter, udgør de alvorligt tilskadekomne og de lettere tilskadekomne hhv. 38 % og 62 %. Uheld Personskader Psk Mat I alt Dræ Alv Let I alt Antal Andel af samtlige uheld / personskader (%) Tabel 3 Uheldsdata for uheld med unge trafikanter (16-17 år) og uheldenes / personskadernes relative andel af samtlige uheld / personskader. 41
42 Fordeling over år Figur 24 viser, at antallet af cyklistuheld med unge trafikanter indblandet, har været nogenlunde stabilt i analyseperioden. Dog stikker 2008 og 2009 ud af denne sammenhæng, da disse år havde omkring 17 % flere uheld med unge trafikanter indblandet. Antallet af uheld er lavt, hvorfor der kan være tale om statistiske udsving. Der kan derfor ikke siges noget om tendensen i udviklingen Materielskadeuheld 10 Personskadeuheld Figur 24 Uheld med unge trafikanter (16-17 år) fordelt på uheldsart og år.
43 Figur 25 viser personskader i uheld med unge trafikanter (16-17 år) fordelt på skadesgrad og år. Da der også her er tale om meget små tal, kan der ikke konkluderes noget om udviklingen. 3 Lettere tilskade Alvorligt tilskade 2 Dræbt Figur 25 Personskader i uheld med unge trafikanter (16-17 år) fordelt på skadesgrad og år
44 Køn og alder Figur 26 viser, at det i overvejende grad er unge mænd, som involveres i trafikulykker blandt de årige. De unge mænd udgør næsten 75 % af det samlede antal uheld de unge trafikanter (16-17 år) Mand 15 Kvinde Figur 26 De unge trafikanter (16-17 år) fordelt på køn og alder. 44
45 Elementart På figur 27 ses det, at de fleste uheld blandt de unge trafikanter (16-17 år), er foregået på en knallert 30. Knallert 30 står for 53 % af uheldene, hvorefter cyklen og personbilen følger med hhv. 24 % og 18 % Personbil Knallert-30 Cykel Figur 27 De unge trafikanter (16-17 år) fordelt på elementart. Fodgænger 45
46 Uheldssituationer Figur 28 viser en klar tendens til at de fleste uheld med unge trafikanter sker i kryds (hovedsituation 3-6). Disse uheld tegner sig for 73 % af samtlige uheld, hvor uheld med fodgængere på en strækning dernæst udgør 15 % af samtlige uheld med unge trafikanter (hovedsituation 8). Hovedsituation 0 Eneuheld. Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen Figur 28 Uheld med unge trafikanter (16-17 år) fordelt på hovedsituation. 9
47 Af figur 29 ses det, at den hyppigste uheldssituation er 312 -uheld med højresvingende ind foran medkørende. Denne uheldssituation udgør 39 % af uheldene med unge trafikanter (16-17 år). De 10 hyppigste forekommende uheldssituationer blandt de unge trafikanter udgør 94 % af uheldene blandt de unge trafikanter (16-17 år) Figur 29 Hyppigst forekommende uheldssituationer i uheld med unge trafikanter (16-17 år). Se bilag 2 for en oversigt over uheldssituationerne 47
48 48
49 3.3 Unge Trafikanter (18-24 år) Tabel 4 viser uheldsdata for uheld med unge trafikanter (18-24 år). Heraf ses, at de unge trafikanter har været involveret i 220 trafikuheld svarende til 26 % af samtlige 836 uheld. Derudover viser tabellen, at de unge trafikanter udgør 43, svarende til 16 % af samtlige dræbte og tilskadekomne. På landsplan er andelen 24 %. Blandt uheldene med de unge trafikanter (18-24 år), udgør andelen af personskadeuheld 31 % og andelen af materielskadeuheld 69 %. Betragtes skadegraden ved de personskader, som er sket i uheld med unge trafikanter, udgør de dræbte 7 %, de alvorligt tilskadekomne 49 % og de lettere tilskadekomne 44 %. Uheld Personskader Psk Mat I alt Dræ Alv Let I alt Antal Andel af samtlige uheld / personskader (%) Tabel 4 Uheldsdata for uheld med unge trafikanter (18-24 år) og uheldenes / personskadernes relative andel af samtlige uheld / personskader. 49
50 Fordeling over år Figur 30 viser, at antallet af uheld med unge trafikanter (18-24 år) i analyseperioden har ligget nogenlunde konstant omkring 45 uheld pr. år. Antallet af personskadeuheld har varieret mellem 10 og 20, men der ses ikke nogen særlig tendens i udviklingen Materielskadeuheld 50 Personskadeuheld Figur 30 Uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på uheldsart og år.
51 Figur 31 viser, at antallet af personskader for unge trafikanter (18-24 år) i analyseperioden overvejende har været faldende. I 2008 var der værste år med 12 personskader med unge trafikanter, hvilket er 50 % flere personskader end 2010 og 2011 som var de bedste år. Generelt har antallet af personskader varieret mellem 6 og 12 personskader pr. år Lettere tilskade 10 Alvorligt tilskade 8 Dræbt Figur 31 Personskader i uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på skadesgrad og år
52 Køn og alder Figur 32 viser, at det i overvejende grad er unge mænd (18-24 år), som involveres i trafikulykker. Gennemsnitligt er der 3 gange flere uheld med unge mænd (72 % af uheldene) involveret end med unge kvinder (28 % af uheldene). Det samlede antal uheld for hver aldersgruppe er i overvejende grad ligeligt fordelt omkring 34 uheld, hvor de 18 årige har det laveste antal uheld (38 % færre end gennemsnittet) Mand Kvinde Figur 32 De unge trafikanter (18-24 år) fordelt på køn og alder
53 Figur 33 viser at modparten i uheld med unge trafikanter (18-24 år) som oftest er unge mænd og kvinder i samme aldersgruppe. Denne aldersgruppe står som modpart i trafikuheld i 54 % af samtlige uheld, deraf står de unge mænd i denne aldersgruppe med 65 uheld alene for 33 % af samtlige uheld. Samlet set er mænd modpart i 61 % af samtlige uheld Mand Kvinde Figur 33 Modpart i uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på køn og alder. 53
54 Elementart På figur 34 ses det, at de fleste uheld blandt de unge trafikanter (18-24 år) er foregået i en personbil. Personbilen står for 60 % af uheldene, hvorefter cyklen, med næst flest uheld, står for 24 % af samtlige uheld. De unge trafikanters skader opstår primært når de færdes som cyklister Personbil Knallert-30 Cykel Fodgænger Figur 34A De unge trafikanter (18-24 år) fordelt på elementart. Varebil Personbil Knallert-30 Cykel Fodgænger Figur 34B. Unge trafikanters (18 24 år) personskader fordelt pr. elementart. 54
55 Modparten i uheld med unge trafikanter (18-24 år), ses i figur 35, hvor det ses at det i overvejende grad er personbiler (44 %) som agerer modpart i et trafikuheld. Derudover viser figuren, at cykler i næsten en tredjedel af uheldene (27 %) er indblandet som modpart i et trafikuheld med unge trafikanter Personbil Varebil Lastbil Bus Motorcykel Knallert-30 Cykel Fodgænger Andre Figur 35 Modpart i uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på elementart. 55
56 Uheldssituationer Figur 36 viser, at halvdelen af samtlige uheld med unge trafikanter (18 24 år) relaterer sig til uheld i kryds (hovedsituation 3-6). Derudover ses det, at bagendekollisioner særskilt er hovedsituationen med flest uheld (15 %), hvorefter kollisioner med parkerede køretøjer følger med 14 % af samtlige uheld. Hovedsituation 0 Eneuheld. Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 0 Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen Figur 36 Uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på hovedsituation. 9
57 På figur 37 fremgår de 10 hyppigst forekommende uheldssituationer i uheld med unge trafikanter (18-24 år). Disse 10 hyppigst forekommende uheldssituationer udgør tilsammen 66 %, af samtlige 220 uheld med unge trafikanter (18-24 år) indblandet. Uheldssituation 410 og 312, hvilke relaterer sig til hhv. venstresvings- og højresvingsulykker står samlet for næsten en fjerdedel af samtlige uheld Figur 37 Hyppigst forekommende uheldssituationer i uheld med unge trafikanter (18-24 år). Se bilag 2 for en oversigt over uheldssituationerne 57
58 Uheldstidspunkt Figur 38 viser antallet af uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på ugedag og klokkeslæt. Der er ikke den store forskel på antallet af uheld fordelt på dage, der varierer mellem 25 og 38. Mandag og søndag ligger lavest med hhv. 11 % og 13 % af uheldene. Lørdag ligger højst med 17% af uheldene. Resten af ugedagene har med en nogenlunde ligelig fordeling af uheld på omkring 15 % pr. dag. Set ud fra klokkeslættet sker der flest uheld mellem kl. 12 og 17 (38 %), hvilket sandsynligvis også er tidspunktet med mest trafik. Dog ses det desuden, at lørdag og søndag nat mellem kl. 1 og 5 har et forholdsvist højt antal uheld. Samlet set udgør disse to nætter 10 % af samtlige uheld med unge trafikanter. kl kl kl kl Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 38 Uheld med unge trafikanter (18-24 år) fordelt på ugedag og time.
59 3.4 Ældre trafikanter (65+ år) Tabel 5 viser uheldsdata for ældre trafikanter (65+ år). Heraf ses, at ældre trafikanter har været involveret i 13 % af samtlige 836 uheld. Derudover viser tabellen, at de ældre trafikanter udgør 15 % af samtlige dræbte og tilskadekomne. Blandt uheldene med ældre trafikanter er andelen af personskadeuheld og materielskadeuheld tilnærmelsesvist ligeligt fordelt (hhv. 47 % og 53 %). Betragtes skadesgraden for uheld med ældre trafikanter, udgør de dræbte 2 %, de alvorligt tilskadekomne 67 % og de lettere tilskadekomne 31 %. Uheld Personskader Psk Mat I alt Dræ Alv Let I alt Antal Andel af samtlige uheld / personskader (%) Tabel 5 Uheldsdata for uheld med ældre trafikanter (65+ år) og uheldenes / personskadernes relative andel af samtlige uheld / personskader. 59
60 Fordeling over år Figur 39 viser, at der samlet set i hele analyseperioden har været en let faldende tendens i antallet af uheld med ældre trafikanter (65+ år). Med undtagelse af 2010 med 13 uheld, har antallet af uheld dermed været faldende fra 28 og ned til 21. Materielskadeuheld Personskadeuheld Figur 39 Uheld med ældre trafikanter (65+ år) fordelt på uheldsart og år.
61 Figur 40 viser, at antallet af personskader i uheld med ældre trafikanter (65+ år), har ligget nogenlunde stabilt omkring 8 i hele analyseperioden. Antallet af personskader er så lavt, at der ikke kan konkluderes en tendens i udviklingen Lettere tilskade 8 6 Alvorligt tilskade Dræbt Figur 40 Personskader i uheld med ældre trafikanter (65+ år) fordelt på skadegrad og år
62 Køn og alder Figur 41 viser, at der overordnet ikke er den store kønsforskel på hvem der er involveret i uheld, da andelen af mænd samlet udgør 57 %. Ses andelen i forhold til befolkningssammensætningen, er mænd dog overrepræsenteret, idet mænd i Frederiksberg Kommune i aldersgruppen 65+ kun udgør 39 % af borgere i aldersgruppen, hvorimod andelen af kvinder er 71 % >80 Mand 25 Kvinde >80 Figur 41 De ældre trafikanter (65+ år), der er involveret i uheld fordelt på køn og alder. 62
63 Elementart På figur 42 ses det at modparten i uheld med ældre trafikanter (65+ år), oftest er enten personbiler, fodgængere eller cyklister. Tilsammen udgør disse modparter 83 %, med en fordeling på hhv. 30 %, 28 % og 25 % Bus Personbil Cykel Fodgænger Taxa Knallert-30 Knallert-45 Andre Motorcykel Figur 42 Modpart i uheld med ældre trafikanter (65+ år) fordelt på elementart. 63
64 Uheldssituationer Figur 43 viser, at de ældre trafikanter (65+ år) oftest involveres i uheld med hovedsituation 8 og 3. Hovedsituation 8 (uheld med fodgængere) udgør 27 %, og hovedsituation 3 (Uheld mellem svingende og ligeudkørende med samme kørselsretning) udgør 22 % af samtlige uheld med ældre trafikanter. Samlet udgør uheldene i disse to hovedsituationer næsten halvdelen af samtlige uheld med ældre trafikanter. Hovedsituation 0 Eneuheld. Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. æng onbil Figur 43 Uheld med ældre trafikanter (65+ år) fordelt på hovedsituation. 9
65 Figur 44 viser, de 10 hyppigst forekommende uheldssituationer med ældre trafikanter (65+ år). De 10 uheldssituationer udgør 65 % af det samlede antal uheld, hvor uheldssituation 312 (Højresving ind foran medkørende) har den højeste andel (16 %). ænger l Figur 44 Hyppigst forekommende uheldssituationer i uheld med ældre trafikanter (65+ år). Se bilag 2 for en oversigt over uheldssituationerne 65
66
67 4 UDPEGNING AF UHELDSBELASTE- DE LOKALITETER
68 4.1 Systematisk uheldsbekæmpelse Systematisk uheldsbekæmpelse handler om at fokusere på lokaliteter, hvor der er sket uheld med det udgangspunkt, at uheldene er sket, fordi der er en fejl i vejens udformning, som man kan forbedre og dermed undgå, at tilsvarende uheld opstår efterfølgende. Der er flere tilgange til uheldsbekæmpelse. Et udgangspunkt kan være at betragte uheld generelt og udpege de steder, hvor der er sket mange uheld, eller hvor der er sket flere uheld, end man kunne forvente i forhold til trafikmængden og vejens udformning i øvrigt. En sådan tilgang bruges bl.a. i sortplet arbejdet. De fundne steder analyseres, og forslag til forbedringer opstilles. Et andet udgangspunkt kunne være at betragte udvalgte typer af uheld, f.eks. uheld med cyklister, uheld med venstresving foran modkørende, uheld med buspassagerer eller lign., og efterfølgende gå efter løsninger, der kan reducere denne ulykkestype. Et tredje udgangspunkt kunne være at tage afsæt i en konkret vejteknisk foranstaltning og efterfølgende finde lokaliteter, hvor man med fordel kan implementere foranstaltningen. Man kunne f.eks. have et ønske om at etablere overkørsler i stedet for sidevejstilslutninger eller systematisk at gennemgå signalanlæggene for at sikre, at der er tilstrækkelig med mellemtider eller synlighed af signaler. Egnede steder udpeges som steder, hvor foranstaltningen er egnet til implementering. På Frederiksberg er der kun få uheld, og de sker så spredt, at der ikke kan udpeges deciderede sorte pletter. Udpegningen af lokaliteter foregår derfor primært på baggrund af temaer (fodgængere, cyklister og uheldssituationer) samt på baggrund af skolevejsanalyse og borgeranalyse af utrygheden. 68
69 4.2 Udpegning på baggrund af uheldssituationer På baggrund af uheldsanalysen er de fire hyppigst forekommende uheldssituationer udpeget. Se bilag 2 for en oversigt over uheldssituationerne. Den hyppigst forekommende uheldssituation er højresving ind foran en medkørende (312 uheld eller såkaldte højresvingsuheld), dernæst følger venstresvingsuheld (410-uheld, som er en kollision mellem en venstresvingende og en ligeudkørende trafikant). Tredje og fjerde hyppigst forekommende uheldssituationer er hhv. 710-uheld og 140-uheld. Disse uheldssituationer er hhv. påkørsel af et parkeret køretøj i højre side og påkørsel bagfra. Uheldene med uheldssituation 312 er primært sket på trafikvejene. Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste af disse uheld sker i forbindelse med vigepligtsregulerede sideveje. Det foreslås derfor, at der enten afsættes en fast årlig pulje, eller at der i forbindelse med øvrige driftsarbejder arbejdes på at få ombygget sidevejstilslutningerne til overkørsler med gennemført fortov. Der ud over bør der sættes ind med kampagner. Uheldene af typen 410 sker meget spredt og primært i de signalregulerede kryds på de overordnede trafikveje. Der er ikke som sådan uheldsophobninger, men en systematisk gennemgang af signalanlæggene kan sikre, at der er tilstrækkeligt med mellemtider samt om signalet fremstår tydeligt med intakt afmærkning og uden defekte lanterner mm. Parkeringsuheldene, uheldssituation 710, er også spredt på de overordnede trafikveje uden egentlige uheldsophobninger. Uheld med uheldssituation 140 sker meget spredt og primært på de overordnede trafikveje i forbindelse med signalregulerede kryds. Der er ikke som sådan en tendens til ophobning, hvorfor der ikke kan udpeges særlige lokaliteter. Uheldene kan eventuelt afhjælpes, hvis der gennemføres en systematisk gennemgang af signalanlæggene eller hvis der gennemføres kampagner om at vise hensyn til medtrafikanter og holde afstand. 69
70 4.3 Cyklistanalyse fra Trafikuheld 2010 I forbindelse med udarbejdelse af rapporten Trafikuheld 2010 blev der gennemført en særlig analyse af trafikuheld med cyklister på Frederiksberg. Analysen viser ikke tydeligt, at der er problemer i konkrete kryds eller stækninger, da uheldene sker spredt ud over hele kommunens vejnet. Der er derfor foretaget en temaanalyse af politiregistrerede cyklistuheld med personskade for at undersøge årsagen og finde generelle tiltag, der til uheldene nærmere. Der er i perioden registreret 307 uheld med mindst én cyklist involveret, hvoraf 54 % af cyklistuheldene er med personskade (167). Antallet af uheld har varieret over perioden, hvor 2006 og 2010 havde hhv. flest og færrest uheld, hvilket svarer til et fald på 38 % i antallet af registrerede uheld. Beregnes tallet for kun personskadeuheld med cyklister, er der sket et fald på 40 %, mens antallet af personskader i perioden er faldet med 44 %. I hovedparten (95 %) af personskadeuheld med cyklister kommer cyklisten til skade. Skaderne er primært lettere skader, men hovedskade samt brud på arme og til dels ben er også repræsenteret højt i statistikken. Skaderne er fordelt på 2 dræbte, 101 alvorligt tilskadekomne og 61 lettere tilskadekomne. Der sker en koncentration af cyklistuheld i sommermånederne og i tidsrummene 7-9 og (tiden hvor folk transporterer sig til/fra arbejde). Næsten to ud af tre tilskadekomne cyklister bliver del af uheldet grundet følgende tre uheldssituationer: Trængningsuheld/ bagendekollision, uheld med kørende i samme retning med svingning og påkørsel af parkeret køretøj, hhv. hovedsituation 1, 3 og 7. Cyklistanalysen beskriver, at der specielt er fire uheldssituationer der markerer sig, når der kigges på uheldssituationer med flere end fem cyklister. De fire uheldssituationer udgør tilsammen 59 % af de tilskadekomne cyklister. Højresving ind foran medkørende er den ene af de to hyppigste uheldssituationer (31 uheld). Det er primært en ligeudkørende cyklist og en svingende personbil, der er involveret i uheldet i vigepligtsregulerede T-kryds med de overordnede trafikveje. 70
71 Skaderne er primært arm-og benbrud samt hovedskader. Mere end 75 % af de tilskadekomne cyklister er kommet alvorligt til skade ved uheldet. I ingen af uheldene har parterne været påvirket af spiritus. Påkørsel af parkeret/holdende køretøj, hvor døren åbnes forekommer lige så ofte som højresving ind foran medkørende (31 uheld). En tredjedel af disse uheld med de tilskadekomne cyklister er sket på Godthåbsvej-Rolighedsvej og H.C. Ørsteds Vej. Der kan her parkeres langs vejen. Dog blev cykelsti langs en del af H.C. Ørsteds Vej færdigetableret i december 2012, hvilket kan medvirke til færre af disse uheld. I ingen af uheldene har parterne været påvirket af spiritus. Skaderne er primært arm-og benbrud samt hovedskader. Antallet af cyklister, der er kommet til skade ved venstresving ind foran modkørende, er 23 og dermed den tredjehyppigste uheldssituation. Der er sket lidt flere uheld i signalregulerede kryds i forhold til vigepligtsregulerede kryds. Det er primært cyklister i 20 erne, der er kommet til skade i disse uheld, hvor det i de to hyppigste uheld var folk mellem 20 og 40 år. I ingen af uheldene har parterne været påvirket af spiritus. Den fjerdehyppigste uheldssituation er overhaling venstre om mellem ligeudkørende med 15 uheld (uheldssituation 111). To ud af tre af de tilskadekomne cyklister er kommet alvorligt til skade i uheldene. Ved venstresving ind foran modkørende og overhaling venstre om mellem ligeudkørende er der primært sket armskader. Cyklistanalysen anbefaler at gennemgå de signalregulerede kryds for en vurdering af behovet for forskellige trafiktekniske tiltag såsom førgrønt for cyklister eller seperat cyklistfase, hviklet blev gennemført i Antallet af uheld er reduceret i uheldsperioden, hvilket kan tilskrives de forskellige kampagner gennem årene, men der er fortsat brug for kampagnearbejde. Højresvingskampagner og fokus på øget brug af cykelhjelm kan medvirke til en yderligere reduktion af cyklistuheld. Kampagner der fokuserer på specifikke kryds/strækninger anbefales også i analysen, så trafikanterne skærper opmærksomheden ekstra på disse steder. 71
72 4.4 Fodgængeranalyse fra Trafikuheld 2011 Frederiksberg Kommune har i Trafikuheld 2011 valgt at analysere fodgængeruheld med personskade lidt dybere, så eventuelle generelle tiltag kan hindre fodgængeruheld fremadrettet. En undersøgelse, som Odense Universitetshospital har gennemført viser, at kun 37 % af fodgængeruheldene registreres. Frederiksberg Kommune har derfor i november 2012 gennemført en tryghedsanalyse blandt kommunens borgere i form af et spørgeskema med mulighed for at udpege den strækning eller det kryds, borgerne føler sig utrygge i. Resultatet er vist i statusrapportens afsnit 5. I perioden er der registreret 71 uheld med minimum en fodgænger involveret. Antal uheld i denne periode er varierende. I 2008 var antallet af registrerede fodgængeruheld 18, mens der i 2009 blev registreret 9 uheld. Ud af de 71 uheld er der 63 uheld, hvor mindst en fodgænger er kommet til skade. Der er registreret 66 personskader ved de 63 uheld, heraf fire dræbte, 34 alvorligt tilskadekomne og 28 lettere tilskadekomne. De dræbte fodgængere var involveret i uheld, hvor modparten var hhv. taxa, varevogn og personbiler (to uheld). Der er sket 19 uheld mellem fodgængere og cyklister, og i disse uheld var der 20 personskader, dog ingen dræbte. Personskaderne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to trafikanttyper, hvorfor det er svært at udlede hvilken gruppe, der har størst skadesrisiko og grad. Ved uheld mellem fodgængere og cyklister er gennemsnitsalderen for de tilskadekomne fodgængere 69 år. Generelt set er langs størstedelen af modparten i fodgængeruheld personbiler, dernæst cykler. Undersøgelsen fra Odense Universitetshospital viser dog, at registreringsgraden afhænger af modparten, således at 37 % af personskader med uheld mellem fodgængere og biler registreres, mens tallet er 8 % for uheld mellem fodgængere og cyklister. Det betyder, at antallet af uheld med personskader mellem fodgængere og cykler ville være langt større, hvis registreringsgraden var ens. Uheld med fodgængere sker typisk i formiddagstimerne og eftermiddagstimerne/tidlig aften samt på fredage/lørdage. 72
73 Der er ingen koncentration af uheld geografisk ud over at der som forventeligt er lidt flere uheld på de større trafikveje, hvor der ligeledes kører mere trafik. Der er ikke "sorte pletter" med fodgængeruheld, men der ses mindre ophobning af krydsningsuheld ved Forum og i det signalregulerede fodgængerfelt på Gammel Kongevej, samt en mindre ophobning af uheld i i krydset Allégade/Gammel Kongevej, heraf to i forbindelse med et stoppested. De to hyppigste uheldssituationer 811 og 812 (fodgængere fra højre hhv. venstre) udgør 26 ud af de 71 fodgængeruheld, og størstedelen af disse er sket på fri strækning, hvor fodgængeren har trådt ud på cykelstien uden at se sig for. Den tredje hyppigste uheldssituation for fodgængere sker ved busstoppesteder (syv fodgængeruheld). Lidt over halvdelen af uheldene er sket på cykelsti, mens resten er sket ved, at fodgængeren er gået ud på kørebanen foran en personbil. En trafiksikkerhedskampagne om reglerne for vigepligt ved stoppesteder kan være et udmærket virkemiddel til reducering af fodgængeruheld. Vigepligtsforholdene kan også tydeliggøres ved etablering af fodgængerfelter på tværs af cykelstien eller cykelsymboler, så cyklister hhv. fodgængere bliver opmærksomme på, at de skal give plads til deres medtrafikanter. Vejdirektoratet er ved at udarbejde en forskningsrapport*, hvori forskellige former for afmærkning ved busstoppesteder evalueres. Frederiksberg Kommunes nuværende praksis med afmærkning ved stoppestedr kan ikke udbygges før resultaterne fra forskningsrapporten foreligger. Forskningsrapporten forventes at være offentlig medio marts. Der er sket fodgængeruheld, hvor personen er påkørt ved bakning. Her var gennemsnitsalderen for fodgængerne 82 år. Der er også sket fodgængeruheld mellem parkerede biler, svingning ved overkørsler og ved signalregulerede kryds, hvor der ikke er et entydigt billede af situationerne, hvorfor disse uheld kan forsøges afhjulpet med kampagner f.eks. omkring opmærksomhed i trafikken. Derudover forstås, at der etableres midterheller, så fodgængerne lettere kan krydse vejen. * Afmærkning af busstoppesteder på cykelstier, Anna Laurentzius, VD 73
74 4.5 Evaluering af gennemførte projekter Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre sikkerhed og tryghed for alle trafikanter. Kommunen prioriterer højt, at borgere skal føle sig trygge, når de befinder sig på Frederiksberg, hvorfor kommunen løbende har gennemført en række foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og trygheden. I perioden er der gennemført 18 kryds- og strækningsombygninger samt forbedring af krydsningspunkter med henblik på at reducere antallet af uheld. En evaluering af de gennemførte tiltag viser, at 12 ombygninger har medført færre personskadeuheld, fire ombygninger har medført et uændret antal af personskadeuheld, mens to ombygninger har medført, at antallet af personskadeuheld er steget. De to strækninger vil blive analyseret i nærværende rapport, for at finde ud af, hvorfor antallet af personskadeuheld er steget (se tabel 6). 74
75 "Lokalitet Ændringer" Nordre Fasanvej/Borups Allé Kr Dalgas Boulevard/Finsensvej Kr Danasvej/Vodroffsvej Kr Roskildevej/Søndre Fasanvej Kr Falkoner Allé/Howitzvej/Grundtvigsvej Kr Nordre Fasanvej/Nyelandsvej Kr Dalgas Boulevard/5. Juni Plads/Nyelandsvej Kr (Rundkørsel) Nordre Fasanvej ml. Godthåbsvej og Mariendalsvej Søndre Fasanvej ml. Smallegade og Dronningensvej Tabel 6 "Kryds/strækning/ forbedring af overgangssted" Foranstaltninger for lette trafikanter Fremkommelighed, bilister Skærpet opmærksomhed for medtrafikanter Hastighedsnedsættende foranstaltninger Forskønnelse, midterrabbat Anlægsår Udvikling (%) St St Borgmester Fischers Vej St Emil Christian Hansens Vej St Nordre Fasanvej ml. Falstervej og Godthåbsvej Gammel Kongevej ml. Tulinsgade og Værnedamsvej Roskildevej ml. Dalgas Boulevard og Søndre Fasanvej St St St Howitzvej Fo Solbjergvej Fo Dalgas Boulevard (ml. Finsensvej og 5. Juni Plads) Dalgas Boulevard (ml. Finsensvej og Peter Bangs Vej) Fo Fo Personskadeuheld Personskader Samlet uheldsbillede 75
Uheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereStatistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland
Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereUheldsrapport 2012 Uheldsperiode
Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mere1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...
NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereUheldsrapport
Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereUheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan
Uheldsrapport 13-17 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 776 Hurup Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg 2015
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper...
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereGlostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO
NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg 2007
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper...
Læs mereTrafikuheld. Året 2007
Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff
Læs mereForord Odense Kommune har uheldsdata fra to kilder. Det er politiregistrerede uheld samt uheld registreret på Odense Universitetshospital (OUH).
TRAFIKSIKKERHED I ODENSE STATUS 217 Forord Odense Kommune har uheldsdata fra to kilder. Det er politiregistrerede uheld samt uheld registreret på Odense Universitetshospital (OUH). I modsætning til de
Læs mereBilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse
Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg 2016
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Sammenfatning... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper...
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereUlykkesanalyse maj 2017
Ulykkesanalyse maj 17 Dataene i analysen er trukket fra Vejdirektoratets database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Politiet får ikke kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem
Læs mereTRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereGlostrup Kommune. Uheldsanalyse NOTAT 30. okt Rev. 3. dec HDA/MLJ/TVO
NOTAT 30. okt. 2018 Rev. 3. dec. 2018 HDA/MLJ/TVO Indholdsfortegnelse: 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter...
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere
Læs mereUlykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune
Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg 2010
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister
Læs mere/Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 55360
Udgivet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Frederiksberg Rådhus 000 Frederiksberg Redaktion: Vej- og Parkafdelingen Grafisk design/tryk: FB Communication /Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 5560 Trafikuheld
Læs mereOdense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds
Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3
Læs mereSTATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan... 3 Uheldssituation generelt... 5 Personskader og trafikanttyper... 6
Læs mereTrafiksikkerhedsplan
Uheldsanalyse Bornholms Regionskommune Udarbejdet af: Kontrolleret af: Magnus Duus Hedengran Elena Perez-Rebollo Godkendt af: Lene Hansen Dato: 14.8.217 Version: 2 Projekt nr.: 1633-1 MOE A/S Buddingevej
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB
UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereDybdeanalyse af uheld med cyklister
Uheld 2010-2014 Dybdeanalyse af uheld med cyklister 2010-2014 Indledning I Rudersdal Kommunes uheldsanalyse for 2011-2013 og for 2014 dominerer cyklisterne som den trafikantgruppe med flest personskader.
Læs mereStatusrapport. - cykelruteplan
- cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs merePersonskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005
Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004
Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2013
Trafiksikkerhedsplan 2013 INDHOLD 1 INTRO 5 1.1 Forord 6 1.2 Indledning 8 2 VISION OG MÅL 11 2.1 Vores vision 12 3 MÅLSÆTNING 15 3.1 Vores målsætning 16 3.2 Trafik- og Mobilitetsplan 2018 20 3.3 Kommunen
Læs mereTrafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport
Trafiksikkerhedsplan 2018-2022 Baggrundsrapport 1 2 Trafiksikkerhedsplan 2018-2022 Baggrundsrapport er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd xxxxxxxxx 2017 For henvendelse
Læs mereFodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.
Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14
Læs mereSYSTEMATISK UHELDS- BEKÆMPELSE
Til Hvidovre Kommune Dokumenttype Rapport SYSTEMATISK UHELDS- BEKÆMPELSE -EVALUERING, ANALYSE OG KORT- LÆGNING SYSTEMATISK UHELDSBEKÆMPELSE -EVALUERING, ANALYSE OG KORTLÆGNING Revision Dato Januar 6 Udarbejdet
Læs meretemaanalyse Ulykker om natten
temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker
Læs mereUDKAST. Lyngby-Taarbæk Kommune. Skolevejsprojekt Teknisk rapport NOTAT 27. april 2017 tfk/mlj/tvo
UDKAST Skolevejsprojekt 2017-2020 Teknisk rapport NOTAT 27. april 2017 tfk/mlj/tvo Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 4 2 UHELDSANALYSE... 5 2.1 DATAGRUNDLAG... 5 2.2 UHELDSUDVIKLING I KOMMUNEN... 6 2.3
Læs mereNy viden om alvorlige ulykker
Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs mereI budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed, skoleveje.
Notat 1. marts 2017 Sagsbeh.: PR J.nr.: 05.13.00-P20-4-15 Vej, Park og Miljø Anvendelse af trafiksikkerhedspuljen for 2017 I budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed,
Læs mereSønderborg Kommune. Statusrapport. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Statusrapport Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 29 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 TRAFIKMÅLINGER
Læs mereUheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereUheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse
Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet
Læs meretemaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010
temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-
Læs mereRoskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning
Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning TEKNISK NOTAT rev. 5 15.juli 2014 chs/mkk/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning kortlægning... 5 3 Vejnet... 9 4 Uheld... 11 4.1 Datagrundlag...
Læs mereLastbilulykker
24. februar 2017 Lastbilulykker 2005-2015 Generel statistik om lastbilulykker udarbejdet til brug for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Side 1 af 2727 Sammenfatning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker
Læs mereUlykkestal 2012 fordelt på politikredse
Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel
Læs mereUheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:
Læs mereTil Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Gribskov Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2013-01-10 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af HHW
Læs mereTrafikuheld. Året 2008
Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012
1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereTeknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015
Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012 DATO: Juni 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607766 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2012... 3 FORUDSÆTNINGER OG
Læs mereUDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk
Læs mereHastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK
Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning BAGGRUNDSNOTAT 1. februar 13 STS/IF Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 Uheldsanalyse... 3.1 Datagrundlag... 3 3 Årsag til uheld... 3.1 Uheldsudvikling
Læs meretemaanalyse fodgængerulykker
temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om
Læs mereUheldsstatistik Året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik Året 214 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - Året 214 Tabeller og udvikling Dato: September 215 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93184-78-7 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL
Læs mereSkadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet
Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereHerning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11
Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker
Læs meretabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012
tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereTrafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune
Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereSmalle cykelbaner ved lyskryds
Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7
Læs mereSortpletanalyse
Sortpletanalyse 2008-2012 Dato: 23. januar 2014 Sagsnr.: 13/25723 Indhold Indhold... 1 Uheldsanalyse... 2 Kryds... 3 Ladegaardsbakken / Thomas Helstedsvej (9 uheld)... 4 Skanderborgvej / Låsbyvej (7 uheld)...
Læs mereTRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring
TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016 Baggrundsrapport idèhøring Vejen Kommune Områdekontor Holsted Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejenkom.dk Telefon: 7996 5000 Baggrundsrapport Trafiksikkerhedsplan
Læs mereIndhold Indledning 3 Nationale målsætninger og strategi 4 Uheldsdata 5 Registrerede uheld Tilskadekomne 7 Kortlægning af uheld
Uheldsanalyse 06 Indhold Indledning Nationale målsætninger og strategi Uheldsdata Registrerede uheld 6 Tilskadekomne 7 Kortlægning af uheld 8 Uheldssituationer 0 Indsatsområder Øvrige tiltag Foreløbige
Læs mereUheldsstatistik - året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik - året 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 2013 Tabeller og udvikling Dato: Juli 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-23-7 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:
Læs mereUheldsstatistik 1. kvartal Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 1. kvartal 214 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 1. kvartal 214 Tabeller og udvikling Dato: Marts 215 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93184-53-4 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...
Læs mereUheldsstatistik Året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereTilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital
48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereFærdselsuheld 2004. Road traffic accidents
Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00
Læs mereUDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009
UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5
Læs mereNæstved Kommune. NOTAT 11. oktober 2018 NHW/JKD/TVO. Uheldsanalyse. Bilag til Trafiksikkerhedsplan
Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 18 NHW/JKD/TVO Bilag til Trafiksikkerhedsplan Indhold 1 Indledning... 3... 3 Datagrundlag... 3 Uheldsudvikling i kommunen... 4..1 Generel udvikling... 4.. Mål for trafiksikkerheden...
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereUheldsanalyse fra interview med trafikofre
Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet
Læs mere