Trafikuheld på Frederiksberg

Transkript

1 Trafikuheld på Frederiksberg

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 4 Uheldssituation generelt 6 Personskader og trafikanttyper 7 Unge 11 Cyklister 12 Fodgængere 14 Spiritus, narkotika og medicin 15 Kryds 16 Hastighed 17 Sele og hjelmbrug 18 Temaanalyse cyklister 19 Anbefalinger for reduktion i antallet af tilskadekomne cyklister 3 Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne 32 Bilag 2: Hovedsituationer for cyklister med tilskadekomne 34 Bilag 3: Uheldssituationer for fodgængere med tilskadekomne 36 Bilag 4: Uheld i 38 Bilag 5: Uheld i perioden - 39

3 Forord Frederiksberg lever op til regeringens målsætning Denne rapport giver en status på uheldsudviklingen i Frederiksberg Kommune i set i forhold til de fem indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, der blev vedtaget den 6. maj. I handlingsplanen er beskrevet 1 indsatsområder, hvor alle ikke er lige relevante for en udpræget bykommune, som Frederiksberg. Frederiksberg har i sin trafiksikkerhedsplan besluttet at arbejde videre med følgende indsatsområder: Systematisk uheldsbekæmpelse Cyklister Fodgængere Trafikanternes adfærd Trafiksikkerhed i hverdagen Desuden følges udviklingen inden for følgende indsatsområder, idet de indgår som uheldsfaktorer i ovenstående: Krydsuheld De unge trafikanter Spiritus, narkotika og medicin Hastighed Den nationale handlingsplan foreskriver, at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal være reduceret med 5 % inden udgangen af 22 i forhold til. For Frederiksberg Kommune betyder den nye målsætning, at der i 22 højst må være: dræbte 14 alvorligt tilskadekomne 11 lettere tilskadekomne I optog politiet rapport på 147 uheld i Frederiksberg Kommune fordelt på 4 personskadeuheld og 17 materielskadeuheld. I optog politiet rapport på 158 uheld i Frederiksberg Kommune, fordelt på 43 personskadeuheld og 115 materielskadeuheld. I forhold til er der tale om et fald på 7 %. På landsplan har personskadeuheld været faldende i svarende til et fald på 5 % i forhold til. På Frederiksberg er antallet af personskadeuheld faldet med 3 fra til, hvilket svarer til et fald på 7 %. Andelen af ekstrauheld, dvs. uheld hvor der ikke optages rapport er steget med 59 % fra til. Det kan skyldes ændret registreringspraksis efter, at kommunen er overgået til Københavns Politikreds. Frederiksberg Kommune holder udviklingen under observation. Der blev i registreret 41 tilskadekomne, hvilket er 4 færre end i. Der blev ikke dræbt nogen i trafikken på Frederiksberg i. I forhold til, hvor 45 kom til skade i trafikken, er der sket et fald på 9 %. Faldet er dog størst blandt de lettere tilskadekomne, hvor der er sket en reduktion på 35 % i forhold til, mens der for de alvorligt tilskadekomne er sket en stigning på 12 %. På landsplan er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet med 5 % i forhold til og antallet af personskader er det laveste siden 23. I Frederiksberg Kommune sker der ikke mange uheld med for høj hastighed og spirituspåvirkede trafikanter. Det er derfor meget vanskeligt at opnå en reduktion i antallet af uheld indenfor disse målgrupper. Der er ikke registreret brug af narkotika og medicin i personskadeuheld i perioden - på Frederiksberg. Der er igen i sket en stigning i antallet af tilskadekomne cyklister, hvorfor der er gennemført en temaanalyse for uheld med cyklister i perioden -. Antallet af personskadeuheld i kryds er steget, og i krydset Roskildevej/Pile Allé/Vesterbrogade sker der mere end 5 personskadeuheld over 5 år. Der er derfor gennemført en analyse af uheldene og forslag til tiltag, som kan forebygge uheldene. Uheld med unge trafikanter i alderen udgør 22 % af de tilskadekomne, hvorimod de kun udgør 13% af befolkningen i kommunen. Der er sket en stigning i uheld med unge i forhold til og de unges andel af personskaderne svarer nu til andelen på landsplan. På Frederiksberg kommer de unge trafikanter primært til skade i trafikken, som cyklister og fodgængere, mens de på landsplan primært kommer til skade i bil og på cykel. Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre trafiksikkerheden ved en kombination af vejombygninger og kampagner. Politiet supplerer dette ved at være synlige i trafikken og ved at gennemføre politikontrol. 3

4 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan Færdselssikkerhedskommissionen har udarbejdet en ny handlingsplan for -22, hvor det er valgt at sætte nye overordnede mål for 22. Den nye handlingsplan indeholder forslag til indsatser tilknyttet de forskellige fokusområder for at kunne nå målet: Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal inden udgangen af 22 være reduceret med 5 % i forhold til. Visionen for handlingsplanen er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt på de danske veje, og at transportsystemet i videst muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl: Hver ulykke er én for meget. Kommissionen har udpeget 1 fokusområder, som omfatter næsten alle uheld med dræbte og tilskadekomne på de danske veje: 1. For høj hastighed 2. Spiritus, narkotika og medicin 3. Uopmærksomhed 4. Manglende sele- og hjelmbrug 5. Fodgængere 6. Cyklister og knallertførere 7. Unge bilister op til 24 år 8. Mødeulykker 9. Eneulykker 1. Ulykker i kryds i åbent land For Frederiksberg betyder den nye nationale målsætning følgende delmål for det maksimale antal dræbte og tilskadekomne: Basisår Status Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Dræbte 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Sum Kommunerne er vigtige aktører for at forebygge ulykker og reducere skader. Kommunerne er ansvarlige for størstedelen af det danske vejnet og spiller også en vigtig rolle i forhold til vejtekniske tiltag samt kampagner og information, da de er tæt på borgerne, specielt skoleeleverne. Stort set alle kommuner arbejder målrettet med at forbedre trafiksikkerheden. Kommunerne udarbejder trafiksikkerhedshandlingsplaner, som for størstedelens vedkommende bygger på Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplaner. 4

5 I Frederiksberg Kommunes Trafiksikkerhedsplan er det besluttet at arbejde videre med følgende fokusområder: Systematisk uheldsbekæmpelse Overføres målsætningen fra Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan til Frederiksberg betyder det, at der maksimalt må være: Cyklister dræbte Fodgængere 14 alvorligt tilskadekomne Trafikanternes adfærd 11 lettere tilskadekomne Trafiksikkerhed i hverdagen Desuden følges udviklingen inden for følgende indsatsområder, idet de indgår som uheldsfaktorer i ovenstående: Krydsuheld De unge trafikanter Spiritus, narkotika og medicin Hastighed Ny belysning medvirker til at fremhæve kurven på Den Grønne Sti 5

6 Uheldssituation generelt Københavns Politikreds optog i rapport på 147 uheld, heraf 4 med personskade. Udviklingen i uheld fremgår af figur 1. I er det samlede antal uheld faldet 7 % i forhold til det samlede antal uheld i, hvor politiet optog rapport på 158 uheld. Ses alene på antallet af personskadeuheld er der generelt i Danmark sket et fald på 5 %, mens der på Frederiksberg er et fald i personskadeuheld svarende til 7 %. Der er i sket 17 materielskadeuheld, hvilket er et fald på 8 i forhold til, hvor der skete 115 materielskadeuheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld I er der også sket en stigning i antallet af ekstrauheld fra 56 til 89 uheld. Et ekstrauheld er et uheld med kun ubetydelig materiel skade under 5. kr. for hvert køretøj og ingen grove overtrædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Der blev i registreret 41 tilskadekomne, hvilket er 4 færre end i svarende til et fald på 9 %. På landsplan er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet med 5 %. 6 Dræbte Figur 1. Udvikling i uheld på Frederiksberg. Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Som det ses af figur 2 er den samlede udviklingen positiv i forhold til målsætningen for Frederiksberg Kommune trods en stigning i antallet af alvorligt tilskadekomne i trafikken. 5 4 I var der ingen dræbte i trafikken på Frederiksberg. Antallet af alvorligt tilskadekomne er 28 i, hvor den var 25 i. Antallet af lettere tilskadekomne er faldet fra 2 til 13, hvilket svarer til et fald på 35 % i forhold til året før. Den geografiske placering af de registrerede uheld i kan ses på bilag Figur 2. Udvikling i dræbte og tilskadekomne på Frederiksberg i forhold til målsætningen. 22 6

7 Personskader og trafikanttyper Der kan være flere trafikanter involveret i det enkelte trafikuheld. I var 39 trafikanter og 17 genstande (f.eks. fartdæmpere, skilte mv.) på eller uden for vejen involveret i de i alt 147 uheld, hvor politiet har optaget rapport. Bil Bil - 68% - 68% / 29 / 29 Bil - 68% / 29 MC MC - 2% - 2% / 5/ 5 Bil Bil - 68% - / / 29 MC MC - 2% - 2% / / 55 Knallert % % / / 11 Knallert - 2% - 2% / / 66 Cyklister - 23% - / / Fodgængere - 4% - 4% / / Figur 3 viser den procentvise fordeling af implicerede i trafikuheld fordelt på trafikanttypen. Af figuren ses, at der er en bilist involveret i 68 % af uheldene. De bløde trafikanter (cyklister og fodgængere) er derimod kun involveret i 27 % af uheldene. Figur 4 viser fordelingen af hvem der kommer til skade. Der var 41 tilskadekomne i. I forhold til er andelen af tilskadekomne bilister faldet fra 18 % til 5 %. På trods af, at cyklisterne kun udgør 23 % af de involverede trafikanter, så udgør de knap to tredjedele (61 %) af de tilskadekomne. Der er tale om en stigning i andelen af tilskadekomne cyklister, i forhold til, hvor de udgjorde 51 % af de tilskadekomne. Når man ser på antallet af tilskadekomne cyklister er det steget med 2 person er, idet der var 23 i og 25 i. Knallert - MC % - % 2% / 1/ 15 Andet - 1% - 1% / / 33 Knallert - Knallert 2% - 2% / 6/ 6-45 % / 1 Figur 3. Implicerede i uheld Cyklister Knallert i - 23% - 23% / 71 / - fordelt 71 2% / på 6 trafikanttyper. Andelen af tilskadekomne fodgængere er steget fra 2 % til 22 % i forhold til. Andelen af tilskadekomne motorcyklister er steget fra 4 % til 5 %, og knallertførernes andel af tilskadekomne er faldet fra 7 % til 5 %. Der er ingen tilskadekomne fører af knallert 45 i. Det var der heller ikke i. Fodgængere Cyklister - 4% - 4% / - 14 / 23% 14 / 71 Andet - 1% - Fodgængere 1% / 3/ 3-4% / 14 Andet - 1% / 3 Bil Bil - 5% - 5% / 2/ 2 MC MC - 5% - 5% / 2/ 2 Knallert % - % / / Knallert - 5% - 5% / 2/ 2 Bil Bil - 5% - 5% / 2/ 2 MC MC - 5% - 5% Bil / 2- / 5% 2 / 2 Knallert MC % 5% - % // / 2 Cyklister - 61% - 61% / 25 / 25 Fodgængere - 22% - 22% / 9/ 9 Andet - 2% - 2% / 1/ 1 Knallert Knallert - 5% - 5% / 2/ % / Figur 4. Tilskadekomne i uheld i fordelt på trafikanttyper. Cyklister Knallert - 61% - 61% /- 25 / 5% 25/ 2 Fodgængere Cyklister - 22% - 22% - 61% / 9/ 9/ 25 7 Andet - 2% Fodgængere - 2% / 1/ 1-22% / 9

8 Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanter fremgår af figur 5. I forhold til er der i sket en stigning i antallet af cyklister, der er kommet til skade i trafikken, mens der for bilister og fodgængere er sket et fald. For motorcyklister og knallertførere er der ikke er sket ændringer i antallet af tilskadekomne. 6 5 Aldersfordelingen blandt de dræbte og tilskadekomne ses af figur 6. Af figuren ses, at det primært er personer i den erhvervsaktive alder, der kommer til skade i trafikken. I udgør mænd 58 % af de dræbte og tilskadekomne, hvilket er en ændring i forhold til hvor mænd udgjorde 47 % af de dræbte og tilskadekomne. Hvor antallet af personer på 6 år og derover udgjorde 29 % af de dræbte og tilskadekomne i udgør de i 25 %. Personer over 6 år kommer til skade som fodgængere eller cyklister. De 2-29-årige kommer oftest til skade, når de kører på cykel Bilister MC Knallert 45 Knallerter Cyklister Fodgængere Figur 5. Dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanttyper. Andet Et uheld skal registreres som ét skolevejsuheld, hvis børn og unge er mellem 7-17 år og er fodgænger, cyklist eller knallertfører. Desuden skal uheldet ske mandag-fredag i tidsrummet kl Dræbte og tilskadekomne I er der registreret et skolevejsuheld, hvor ovenstående definition er overholdt. 2 Bilag 1 viser hvilke hovedsituationer de tilskadekomne var involveret i. De hyppigste uheldssituationer er uheld med fodgængere, uheld mellem kørende på samme vej med samme kurs og uden svingning, uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning samt uheld med kørende på samme vej med samme kurs og svingning år 1-19 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7-79 år 8-89 år > 9 år Figur 6. Dræbte og tilskadekomne i fordelt på alder. 8

9 Figur 7 illustrerer de strækninger, hvor der er sket mindst 15 person -og materialskader i perioden fra -. Antallet af uheld gælder for hele strækningen og forholder sig ikke til strækningens samlede længde. Personskader Materielskader 3 Det ses, at det primært er på trafikvejene uheldene sker. Det er også disse veje, der afvikler de største trafikmængder Søndre Fasanvej Roskildevej Peter Bangs Vej Nordre Fasanvej H.C. Ørsteds Vej Godthåbsvej Gammel Kongevej Finsensvej 5 Figur 7. Strækninger med mindst 15 person -og materialskader fra -. Cykelstier sikrer cyklisternes sikkerhed. 9

10 Figur 8 viser de kryds, hvor der er sket mindst 2 personskader eller mindst 7 materielskader. Det er primært i de større kryds mellem trafikvejene, at uheldene sker, ligesom det er de kryds, der afvikler store trafikmængder. Billedet af de mest uheldsbelastede kryds på Frederiksberg kan let svinge fra år til år, da der generelt sker få uheld i de enkelte kryds. Frederiksberg Kommune har gennem en årrække arbejdet med uheldsbekæmpelse i kryds og på strækninger. Sammenholdt med etablering af cykelbaner og -stier og andre anlægsarbejder er det efterhånden vanskeligt at udpege kryds med mange uheld, som ikke har været ombygget eller er påvirket af anlægsarbejder i de senere år. Krydset Roskildevej/Pile Allé/Vesterbrogade Krydset undersøges nærmere, da der er en stor koncentration af personskadeuheld i 5-årsperioden -, hvor der er registreret 9 personskadeuheld, 8 materielskadeuheld og et ekstrauheld. Uheldene er fordelt på 8 uheld i forbindelse med venstresving ind foran modkørende (41) og 4 uheld med krydsende køretøjer uden svingning (51 og 52). Øvrige uheld fordeler sig på uheld med højresving ind foran medkørende, uheld med fodgænger fra højre efter højresving, uheld ifm. u-vending, en bagendekollision og et eneuheld. Uheldene fremgår af figur 9. Personskadeuheldene sker primært om fredagen i tidsrummet kl personer er kommet alvorligt til skade og 3 personer har lettere skader. De tilskadekomne er alle lette trafikanter og fordeler sig på 5 cyklister, 2 førere af knallert 3 og en fodgænger. Ingen af personskadeuheldene involverer spiritus. Uheld med venstresvingende biler og ligeudkørende cyklister kan forebygges ved etablering af et blåt cykelfelt på tværs af Pile Allé. Kontrol og eventuel udvidelse af sikkerhedstiderne i signalprogrammet kan forebygge tværkollisioner (51 og 52). Politikontrol kan forebygge rødkørsler og ulovlige venstresving Nordre Fasanvej / Borups Allé Finsensvej / Dalgas Boulevard Nordre Fasanvej / Finsensvej Godthåbsvej / Tesdorpfsvej H.C. Ørsteds Vej / Rosenørns Allé Nordre Fasanvej / Hillerødgade Nordre Fasanvej / Nyelandsvej Nordre Fasanvej / Smallegade Roskildevej / Vesterbrogade / Pile Alle Roskildevej / Søndre Fasanvej Figur 8. Kryds med mindst 2 tilskadekomne eller 7 materielskader fra Pile Allé 2,R ,R 14,E 6 4,R 9,S Fodgænger Cyklister Roskildevej Vesterbrogade S: Spiritusuheld R: Rødkørsel Knallert 3 E: Ekstrauheld Motorkøretøj Med personskade Figur 9. Krydset Roskildevej/PIle Allé/Vesterbrogade. 1

11 Unge Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Unge er overrepræsenteret i trafikuheld og aldersgruppen år udgør i Danmark 22 % af de dræbte og tilskadekomne, på trods af at denne gruppe kun udgør ca. 7 % af befolkningen. Dette har medført, at uheld med unge indgår som et særligt fokusområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne unge trafikanter fremgår af figur Figur 1. Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne unge år. 22 På Frederiksberg udgør unge årige 22 % af de tilskadekomne i, hvorimod de udgør 13% af befolkningen i kommunen. Både i og er det primært unge cyklister og fodgængere, der kommer til skade i trafikken. Tilsammen udgør cyklister og fodgængere knap 8 % af de tilskadekomne unge årige, mens førere af MC eller bil tilsammen udgør 2 % i denne aldersgruppe. Den negative udvikling fra er fortsat i med flere tilskadekomne unge i trafikken og andelen svarer til andelen af tilskadekomne unge på landsplan. Udviklingen i antallet af uheld med unge trafikanter i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fremgår af figur 1. På landsplan glæder det for de årige, at de overvejende kommer til skade i bil og på cykel. 11

12 Cyklister Reduktion i antallet af uheld med cyklister er et område som Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan ser som en hovedudfordring. På landsplan er 23 % af personskaderne relateret til cyklister. Cyklens andel af korte ture mellem 2 og 5 km på landsplan udgør 23 % (Kilde: DTFs TU-data for Frederiksberg Kommune -). På Frederiksberg udgør cyklen 45 % af ture under 5 km. I kom i alt 25 cyklister til skade. Cyklisterne udgjorde 61 % af de tilskadekomne på Frederiksberg i (figur 4). I forhold til er det samlede antal dræbte og tilskadekomne cyklister steget med 2 svarende til 1 %. Antallet af lettere tilskadekomne cyklister er henholdsvis 6 i og 6 i, mens antallet af alvorligt tilskadekomne er uændret fra til. Af figur 11 fremgår udviklingen af dræbte og tilskadekomne cyklister i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Figur 11. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne cyklister Af figur 12 fremgår det, at personbiler er impliceret i 64 % af trafikuheldene med tilskadekomne cyklister i og dermed er den hyppigste modpart i uheld med cyklister, mens andre cyklister er involveret i 16 % af cykeluheldene. Hovedsituationerne for cyklister med tilskadekomne (bilag 2) viser følgende tendenser: 6 af uheldene er sket med ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning (hovedsituation 1). 6 af uheldene er sket med kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning (hovedsituation 4). 5 af uheldene er sket med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning (hovedsituation 3). Antallet af uheld med kørende på hver sin vej uden svingning har ændret sig fra i til 2 i. (hovedsituation 5). Antallet af uheld med fodgængere har ændret sig fra i til 2 i. (hovedsituation 8). Der er 2 hovedskader blandt de tilskadekomne cyklister. De anvendte ikke cykelhjelm. 4 anvendte cykelhjelme og fik skader på armene. Personbiler % / 16 / 16 Varebiler 2-3,5 ton ton - 4% - 4% / 1/ 1 Lastbiler >3,5 ton ton - 4% - 4% /1 /1 Knallert % - 1% / 4/ 4 Personbiler -- 64% // 16 Cyklister % / 4/ 4 Personbiler - 64% / 16 Varebiler 2-3,5 ton -- 4% // 1 Fodgængere - 8% - 8% / 2/ 2 Varebiler 2-3,5 ton - 4% / 1 Lastbiler >3,5 ton -- 4% /1 Lastbiler >3,5 ton Andet - 4% - % - % /1 / / Knallert % // 4 Knallert 45-1% / 4 Figur 12. Implicerede Cyklister -- 16% i trafikuheld // 4 med Cyklister tilskadekomne - 16% / 4 cyklister i. Fodgængere -- 8% // 2 Fodgængere - 8% / 2 Andet -- % // Andet - % / 12

13 Kvinder 1 14 af de tilskadekomne cyklister er mænd og 11 er kvinder. I forhold til er tilskadekomne kvindelige cyklister et fald fra 16 til 11, mens der er sket en fordobling hos mænd fra 7 til 14. Mænd 8 Uheldene sker primært på hverdage. 6 Frederiksberg Kommune udbygger løbende cykelstinettet. I henhold til kommuneplanen fra skal der på sigt etableres cykelstier og -baner langs kommunens trafikveje. I blev der etableret cykelstier på Bülowsvej mellem Gammel Kongevej og Thorvaldsensvej. 4 7 år år 5-59 år 4-49 år 3-39 år 2-29 år 1-19år -9 år 2 Figur 13. Antal tilskadekomne cyklister i fordelt på alder. Lavere mur sikrer bedre udsyn for cyklister. 13

14 Fodgængere Fodgængere udgør 22 % af alle tilskadekomne på Frederiksberg (figur 4 side 7). Frederiksberg er en tæt by med korte gangafstande til diverse turmål, og derfor er der mange fodgængere. Tilsammen udgør cyklister og fodgængere 54 % af ture, der er under 5 km. På landsplan udgør ture til fods mellem 2 og 5 km 11 % og cykelture mellem 2 og 5 km udgør 23 % (kilde: DTF s TU-data -). I kom 9 fodgængere til skade i trafikken. Antallet af dræbte og tilskadekomne fodgængere er uændret i forhold til. Der er sket en fordobling af andelen af alvorligt tilskadekomne fra 4 i til 8 i Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere fremgår af figur 14. I udgjorde fodgængere over 65 år 4 % af de tilskadekomne fodgængere, mens aldersgruppen i udgjorde 44 % af de tilskadekomne fodgængere. 2 ud af 3 af de tilskadekomne er kvinder. 56 % af fodgængerne kom til skade på strækninger, som det fremgår af bilag 3 (Uheldssituationer for fodgængere med tilskadekomne). Det ses, at fodgængere oftest kommer til skade, når de krydser vejen på en strækning foran en ligeudkørende bil (811 og 812) eller efter køretøjspassage i kryds (874). Kryds ved kryds Frederiksberg Kommune gennemførte i en fodgængerkampagne kryds ved kryds, som skulle få fodgængere til at krydse vejen ved krydsningsheller eller i lyskryds. 4 Figur 14. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere. Tryghed- og sikkerhedsfremmende tiltag for fodgængere i : Etablering af midterareal og krydsningshelle på Peter Bangs Vej mellem Philip Schous Vej og Sønderjyllands Allé. Midterheller og akustiske signaler i krydset Peter Bangs Vej / Jens Jessens Vej / Sønderjyllands Allé. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Figur 15. Målsætning for antal dræbte og tilskadekomne fodgængere. 14

15 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Spiritus, narkotika og medicin I var der 2 lettere tilskadekomne med for høj promille. Dette er en fordobling i forhold til, hvor der var spiritus involveret i et uheld. Uheld med spiritus indgår som et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan og udviklingen kan ses af figur 16. I Frederiksberg Kommune sker der få uheld med spirituspåvirkede trafikanter. Det kan derfor være vanskeligt at opnå en reduktion i antallet af uheld med spiritus. I perioden - er det primært mænd, som er spirituspåvirket og kommer til skade i trafikken. Knap halvdelen af uheldene er eneuheld Figur 16. Udviklingen i personskader med spiritus Uheldene sker i efterårs- og vintermånederne, mens spiritusuheld på landsplan primært sker i sommermånederne. Ingen anden enkeltfaktor kan som sprit øge risikoen for uheld. En analyse af dødsheld i og viste, at indtagelse af alkolhol var en medvirkende uheldsfaktor i over 25 % af uheldene og fokus på spiritusuheld indgår derfor fortsat i den nationale handlingsplan, hvor målsætningen for Frederiksberg fremgår af figur 16. De spirituspåvirkede kørte primært på knallert 3. Øvrige kørte i bil, på cykel eller knallert 45. Der er i perioden - ikke registreret uheld med narkotika og medicin. 15

16 Kryds Der var i alt 77 krydsuheld i, mens der i var 76. Ud af de 77 uheld i var 2 uheld med personskade. I de 2 person skadeuheld kom 12 alvorligt og 8 lettere til skade - det vil sige én tilskadekommen i hvert personskadeuheld i kryds. I blev der etableret midterheller i krydset Peter Bangs Vej/ Jens Jessens Vej/ Sønderjyllands Allé og etableret en hævet flade i krydset Howitzvej/Hospitalsvej. Hævet flade på Howitzvej Figur 17. Udviklingen i tilskadekomne i uheld, som sker i kryds Som det fremgår af figur 17 er andelen af personskader, som sker i kryds, stigende og ligger over målsætningen. 25 Uheld med venstresving ind foran modkørende og højresving ind foran medkørende er de hyppigste uheldsituation i kryds og udgør 58 % af uheld med tilskadekomne i kryds. 3 Uheld i kryds udgør 26 % af alle uheld, hvor politiet har optaget rapport. Ses alene på personskadeuheldene sker halv delen i kryds. Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Af de 2 tilskadekomne i krydsuheld var 12 cyklister, 3 fodgængere, 2 knallertkørere og øvrige var fordelt på motorcyklister, bilister og motorredskab Dræbte

17 Hastighed Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Figur 18. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i uheld med for høj hastighed. Udvikling i Danmark Det er vanskeligt at sammenligne med udviklingen på landsplan idet hastighedsgrænserne på det samlede danske vejnet ikke umiddelbart kendes og derfor ikke kan sammenholdes med de skønnede hastighedsgrænser i uheldsrapporterne. I Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan er der fremsat et ønske om etablering af et digitalt hastighedskort for Danmark. Et digitalt hastighedskort er en forudsætning for indførelse af tekniske løsninger med intelligent farttilpasning. 22 Det er veldokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem hastighedsniveauet og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jo højere farten er, jo højere er uheldsrisikoen og desto alvorligere er konsekvenserne. Selv små hastighedsoverskridelser har betydning for trafiksikkerheden. F.eks. har en fodgænger, som bliver ramt med 3 km/t, 5 % risiko for at blive dræbt. Er farten derimod 5 km/t stiger risikoen for at blive dræbt til 4 %. Som det fremgår af figur 18 er der 4 tilskadekomne på Frederiksberg i uheld med for høj hastighed. I kom 2 personer til skade i hastighedsuheld. Med de relativ få registrerede personskader i uheld, som følge af for høj hastighed, er det svært at konkludere på udviklingen, og om det stigende antal tilskadekomne i skyldes en statistisk tilfældighed. Færdselssikkerhedskommissionens målsætning og udviklingen på Frederiksberg fremgår af figur 18. I myldretiden regulerer trafikken generelt hastighedsniveauet på Frederiksberg. Indsnævring af køresport med midter areal, som f.eks. blev etableret på Peter Bangs Vej mellem Phillip Schous Vej og Sønderjyllands Allé i, medvirker til, at vej ens visuelle udtryk stemmer overens med hastigheds - begrænsningen. Frederiksberg Kommune gennemfører løbende trafik tællinger og hastighedsmålinger for at følge udviklingen i trafik- og hastig hedsniveauet primært på det overordnede vejnet. Desuden udpeges vejstrækninger til politiets gennemførelse af automatisk hastighedskontrol. 17

18 Sele og hjelmbrug Uheld med manglende selebrug er et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Der er ikke fastsat et egentligt mål, bortset fra at flere skal bruge sele. Øget selebrug er den mest enkle, effektive og billige måde at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i biler. Airbags bliver mere udbredt i bilerne, hvilket ligeledes gør øget brug af sele nødvendigt, idet en udløst airbag kan give livsfarlige nakkeskader for personer, som ikke anvender selen. Figur 19 viser udviklingen i selebrug. I brugte alle tilskadekomne bilister sele. Data vedrørende selebrug må regnes for mindre pålidelige, da personer, som er involveret i uheld, ofte er stået ud af bilen, når politiet ankommer til uheldsstedet. Registreringen baserer sig derfor på de involveredes egne udsagn med mindre der er tale om dødsulykker, hvor der har været en bilinspektør og undersøge køretøjet i forbindelse med den udvidede dødsuhelds undersøgelse Figur 19. Selebrug blandt dræbte og tilskadekomne. Målrettet kampagneindsats og færdselsundervisningstilbud kan medvirke til at reducere antallet af uheld med manglende selebrug. Desuden kan lovgivning og sanktioner herunder politikontrol samt f.eks. selehuskere i bilen medvirke til øget selebrug. Uoplyst Uden hjelm Med hjelm Uheld med manglende hjelmbrug er et indsatsområde i Færdsels sikkerhedskommissionens nationale handlingsplan Udviklingen i hjelmbrug blandt cyklister, knallertførere og motor cyklister fremgår af figur 2. I brugte ca. en sjettedel af de personskadede cyklister cykelhjelm Fortsat generel information og kampagner kan medvirke til at øge hjelmbrugen. 5 Figur 2. Hjelmbrug blandt dræbte og tilskadekomne. 18

19 Temaanalyse cyklister Materiel Person Antallet af uheld med cyklister, som kommer til skade i trafikken, er steget fra til. Desuden er cyklister fortsat den trafikantgruppe, som kommer hyppigst til skade i trafikken på Frederiksberg. Der er derfor gennemført en udvidet analyse af uheld med tilskadekomne cyklister for at finde generelle tiltag, der skal fremme trafiksikkerheden for cyklister og reducere antallet af tilskadekomne cyklister på Frederiksberg. Cyklen er et yderst flittigt brugt transportmiddel på Frederiksberg, hvorfor kommunen ønsker at gøre forholdene for cyklisterne fremkommelige, trafiksikre og trygge i tråd med, at Frederiksberg Kommune ønsker at være Danmarks mest cyklende by. Figur 21. Politiregistrerede cyklistuheld fordelt på uheldsart over år. Cyklistuheld er underrepræsenteret i uheldsstatistikken på landsplan. Det er typisk de mest alvorlige uheld, der skrives rapport af. Skadestueregistreringer bør således understøtte de politirapporterede uheld. For at undgå statistiske tilfældigheder er temaanalysen baseret på tilskadekomne cyklister over en 5-årig periode fra år -. Figur 21 viser antal cyklistuheld fordelt på uheldsart over år. Der er i perioden registreret 286 uheld, hvor der er mindst en cyklist involveret. Uheldene fordeler sig på 159 materielskadeuheld og 127 personskadeuheld. 44 % af de registrerede uheld med cyklister er således personskadeuheld. 19

20 Antal af registrerede uheld har over år varieret fra 45 cyklistuheld i, hvor der var færrest til 68 cyklistuheld i, hvor der var flest. I var der 67 cyklistuheld, hvilket stort set svarer til niveauet i. Antallet af personskadeuheld med cyklister er reduceret med knap 2 %. I de 127 personskadeuheld med cyklister involveret, er der 12 uheld, hvor mindst en cyklist er kommet til skade. I de øvrige 7 uheld med cyklister er det fodgængere eller fører af knallert 3, som er kommet til skade. Der er i perioden - registreret 12 tilskadekomne cyklister fordelt på 1 dræbt, 82 alvorligt og 37 lettere tilskadekomne, hvilket fremgår af figur 22. Set over årene er antallet af personskadede cyklister faldet med 24 %. Figur 23 viser de tilskadekomne cyklisters fordeling på type af skade. Næsten 6 % af de alvorligt tilskadekomne cyklister får brud på arme eller ben. Ses der isoleret på de alvorligt tilskadekomne cyklister får næsten hver fjerde cyklist en hovedskade ved u- heldet. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 22. Tilskadekomne cyklister fordelt over 5 år. Den gennemsnitlige brug af cykelhjelm blandt børn og voksne på bygader er i registreret til 28 %, hvilket er en stigning i forhold til, hvor 25 % anvendte cykelhjelm. Blandt børn på vej til skole anvendte 57 % cykelhjelm. Blandt skolebørn er udviklingen i andelen, som anvender cykelhjelm, stagneret idet 56 % anvendte cykelhjelm i. I godt en fjerdedel af uheldene med cyklister er der ikke registreret om de anvendte cykelhjelme eller ej ved uheldet. Blandt de registrerede har knap 25 % af de tilskadekomne cyklister anvendt cykelhjem. Knap 3 % af de som ikke anvendte hjelm, har fået hovedskader eller flere skader. I de tilfælde, hvor brugen af cykelhjelm er registreret, er det kun 1 %, som har fået hovedskader. For at nedbringe antallet af tilskadekomne cyklister på Frederiksberg anbefales det først og fremmest at gennemføre en målrettet indsats for brugen af cykelhjelm blandt de mange cyklister på Frederiksberg Hovedskade Brystskade Rygsøjle Armbrud Benbrud Flere alvorlige skader Lettere skade Figur 23. Tilskadekomne cyklisters fordeling på typer af skader. Desuden bakker Frederiksberg Kommune op om kampagnen Alle Børn Cykler, som arrangeres af Cyklistforbundet i samarbejde med TrygFonden. Formålet med kampagnen er at få flere børn til at cykle mere og bruge cykelhjelm. 2

21 3 25 De tilskadekomne cyklister er fordelt ud over året med flest tilskadekomne i august efterfulgt af oktober Der er registreret flest tilskadekomne cyklister om fredagen efterfulgt af mandage og tirsdage. Over døgnet er det primært i tidsrummene kl. 7-9 og kl , at der er registreret tilskadekomne cyklister. 5 : Eneuheld 1: Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs 2: Ligeudkørende påsamme vej med modsat kurs 3: Kørende på samme vej med samme kurs og svingning 4: Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning 5: Krydsende køretøjer uden svingning 6: Kørende på krydsende veje med svingning 7: påkørsel af parkeret køretøj 8: Fodgængeruheld 9: Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen Næsten 7 ud af 1 uheld med tilskadekomne cyklister sker i forbindelse med Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs (hovedsituation 1) Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning (hovedsituation 3) Kørende på samme vej med modsatte kurs og med svingning (hovedsituation 4) Påkørsel af parkeret køretøj (hovedsituation 7) Figur 24. Tilskadekomne cyklister fordelt på hovedsituation. Uheld i kryds (hovedsituation 3-6) udgør knap halvdelen af uheld med tilskadekomne cyklister. Fordelingen af tilskadekomne cyklister på hovedsituation over de seneste 5 år fremgår af figur Figur 25. Uheldssituationer hvor mere end 5 cyklister er kommet til skade inden for de sidste 5 år. 51 Det er specielt 4 uheldssituationer, der dominerer: Venstresving ind foran modkørende (41) Højresving ind foran medkørende (312) Påkørsel af parkeret bil, hvor bildøren åbnes (74) Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning (111) 56 % af de tilskadekomne cyklister kommer til skade ved en af de fire ovennævnte uheldssituationer. En målrettet indsat for at nedbringe disse uheldstyper, vil derfor kunne nedbringe antallet af tilskadekomne cyklister på Frederiksberg betydeligt. En mere dybdegående gennemgang af de fire uheldssituationer skal være med til at målrette indsatsen mod tilskadekomne cyklister i disse uheldssituationer. 21

22 Venstresving ind foran modkørende 23 cyklister er kommet til skade ved venstresving ind for an modkørende i de sidste 5 år (-). Antallet af tilskadekomne cyklister har svinget mellem 2 og 6 om året, færrest i. Uheldene er sket i tre- og firebenede kryds, herunder stort set ligeligt mellem vigepligtsregulerede og signalregulerede kryds. Placeringen af venstresvingsuheld med tilskadekomne cyklister fremgår af figur 26. I stort set alle uheldene har en personbil foretaget venstresving ind foran en ligeud kørende cyklist. 41-uheld Venstresving ind foran modkørende Godt halvdelen af de tilskadekomne cyklister er kommet alvorligt til skade ved uheldene. Det er primært brud på arme og ben samt hovedskader. Alle cyklisterne, som har fået hovedskader er kvinder. Der er 2 af de tilskadekomne cyklister, som anvendte cykelhjelm. Cyklister, som alene kommer lettere til skade i venstresvingsuheld, er primært mænd. Det er cyklister i den erhvervsaktive alder, som kommer til skade i venstresvingsuheldene. Heraf udgør cyklister i alderen 2-4 år 2 ud af 3 af de tilskadekomne, og det er primært mænd. Der er ingen af de tilskadekomne cyklister i venstresvingsuheldene, som er spirituspåvirkede. Uheldene sker primært langs det overordnede vejnet, f.eks. Godthåbsvej, Falkoner Allé, Danasvej og Nordre Fasanvej. 22

23 Følgende tiltag kan være med til at reducere antallet af tilskadekomne cyklister ved uheld med venstresvingende ind foran modkørende: Bedre oversigt i kryds, f.eks. ved sikring af parkering mindst 1 m fra kryds Tydeliggøre markering af konflikten mellem venstresving ind foran ligeudkørende ved etablering af blå cykelfelter og cykelsymboler Forkortelse af cyklisternes (og evt. modkørende bilers) grøntid, så de afventende venstresvingende biler kan gennemføre venstresving Kampagner Figur 26. Tilskadekomne cyklister ved uheld med venstresvingende køretøj ind foran modkørende cyklist (41-uheld). 23

24 Højresving ind foran medkørende 19 cyklister er kommet til skade ved højresving ind foran medkørende de seneste 5 år (-). Med undtagelse af er der sket 4-5 uheld med personskade om året. Uheldene sker primært mellem en højresvingende personbil og en ligeudkørende cyklist. 2 uheld sker mellem en højresvingende lastbil og en cyklist. 312-uheld Højresving ind foran medkørende Uheldene sker primært langs det overordnede vejnet, f.eks. Nordre Fasanvej, Falkoner Allé og Roskildevej. Placeringen af højresvingsuheldene med tilskadekomne cyklister fremgår af figur 27. Mere end 3 ud af 4 af de tilskadekomne cyklister er kommet alvorligt til skade ved uheldet og skaderne er primært brud på arme og ben. Der har ikke været spirituspåvirkede personer ved nogle af uheldene og der er registreret brug af cykelhjelm ved 5 af de tilskadekomne cyklister. Knap 2 ud af 3 af de tilskadekomne cyklister er mellem 2 og 4 år, og mere end halvdelen er kvinder, mens der for alle aldersgrupper er lidt flere mænd end kvinder, som kommer til skade i højresvingsuheld som cyklister. En fortsat indsat omkring højresvingskampagner kan medvirke til at nedbringe antallet af tilskadekomne cyklister i uheld med højresvingende biler. 24

25 Desuden kan følgende fysiske tiltag være med til at reducere antallet af tilskadekomne cyklister: Bedre oversigt i kryds ved fjernelse af parkering Tydeligere markering af konflikten med højresvingende ind foran medkørende ved etablering af blå cykelfelter og cykelsymboler Nedlæggelse af skillerabat mellem cykelsti og kørebane, herunder fjernelse af vejudstyr og træer Svingforbud Tilbagetrukne stopstreger Afkortet cykelsti Førgrønt for cyklister Figur 27. Tilskadekomne cyklister ved uheld med højresvingende køretøj ind foran cyklist (312-uheld). 25

26 Påkørsel af parkeret køretøj, hvor der åbnes dør 18 cyklister er i de sidste 5 år (-) kommet til skade ved påkørsel af et parkeret køretøj, hvor døren åbnes. Antallet af uheld med påkørsler af bildøre har svinget mellem 2 og 6 om året. Uheldene sker primært på det overordnede vejnet herunder strækningerne Gammel Kongevej og H.C. Ørsteds Vej. Uheldene på H.C. Ørsteds Vej er sket før etableringen af cykelstier. På begge strækninger er der mulighed for parkering langs strækningen, og samtidig færdes der mange cyklister langs disse veje. Placeringen af påkørsel af parkerede køretøjer med tilskadekomne cyklister er vist på figur uheld Påkørsel af parkeret / holdende køretøj hvor der åbnes dør Det er primært i forbindelse med udstigning fra personbiler, at cyklisterne kommer til skade, mens udstigning fra taxa udgør knap en tredjedel af uheldene. Mere end halvdelen af de tilskadekomne cyklister er kommet alvorligt til skade ved uheldet, og skaderne er primært armbrud, benbrud og hovedskader. Få har været spirituspåvirkede ved uheldene, og der er kun registreret brug af cykelhjelm ved 2 af de tilskadekomne cyklister. Ingen af personerne med hovedskader anvendte cykelhjelm. 26

27 Knap halvdelen af de tilskadekomne er over 5 år, heraf er 3 ud 4 kvinder. En fortsat indsats omkring kampagner for en yderligere reduktion af tilskadekomne personer og en indsats for en øget brug af cykelhjelm kan være gode tiltag for at nedbringe antallet af tilskadekomne cyklister ved denne type uheld. Der kan evt. gennemføres en kampagne sammen med taxiselskaberne om passageres opmærksomhed ved udstigning fra taxaen. Desuden kan en zone mellem strækningsparkeringen og cyklisterne være med til at skabe bedre plads til åbning af bildøre for parkerede køretøjer. Figur 28. Tilskadekomne cyklister ved uheld med parkeret / holdende køretøj, hvor dør åbnes (74-uheld). 27

28 Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning 12 cyklister er kommet til skade ved overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning i de sidste 5 år (-). Antallet af uheld har varieret mellem 2 og 4 om året. Uheldene sker primært på cykelsti eller bane. Alle er sket på lige strækninger, og det er primært på trafikvejene, der er registreret tilskadekomne cyklister. Placeringen af overhalingsuheld med tilskadekomne cyklister er vist på figur uheld Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning Halvdelen af uheldene sker mellem cyklister og/eller knallerter. Øvrige uheld sker primært mellem cyklister og person- og varebiler. 3 ud af 4 af de tilskadekomne cyklister er kommet alvorligt til skade ved uheldet, og skaderne er primært armbrud. Der har ikke været spirituspåvirkede personer involveret i u- heldene, og der er registreret brug af cykelhjelm ved 4 af de tilskadekomne cyklister. Halvdelen af de tilskadekomne cyklister er mellem 2 og 4 år, og overvægten af de tilskadekomne er kvinder. 28

29 Følgende tiltag kan være med til at reducere uheld med tilskadekomne cyklister i forbindelse med overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning: Bredere cykelstier f.eks. ved nedlæggelse af parkering eller ensretning af veje Opdeling af færdselsarealer ved etablering af cykelsti/- bane på trafikvejene Fartdæmpning så delt færdselsareal bliver på de lette trafikanters præmisser Figur 29. Tilskadekomne cyklister ved overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning (111-uheld). 29

30 Anbefalinger for reduktion i antallet af tilskadekomne cyklister 127 personskadeuheld med 12 tilskadekomne cyklister på 5 år er for mange! Dette tal kan nedbringes med en fortsat målrettet indsats omkring trafiksikkerheden, så der stadig er færre, der kommer til skade i trafikken på Frederiksberg. Nedenfor er angivet en række tiltag, der er rettet mod de fire typer uheld, hvor flest cyklister kommer til skade. Venstresving ind foran medkørende Kampagner bør koncentrere sig om både vigepligtsregulerede og signalregulerede kryds primært langs trafikvejene f.eks. Godthåbsvej, Falkoner Allé, Danasvej og Nordre Fasanvej. Det anbefales at etablere fremtidig parkering langs trafikvejene 1 m fra kryds for at sikre oversigt til cyklister, som kører på cykelstierne. Ved fortovsrenovering bør der etableres gennemgående fortov (overkørsel) ved indkørsel til ejendomme og i vigepligtsregulerede kryds. Højresving ind foran medkørende Kampagner bør koncentrere sig om vigepligtsregulerede og signalregulerede kryds f.eks. langs Nordre Fasanvej, Borups Allé, Falkoner Allé og Roskildevej. I vigepligtsregulerede kryds bør man koncentrere sig om vejstrækningerne: Nordre Fasanvej, Falkoner Allé, Borups Allé og Roskildevej. Det anbefales at kontrollere de vigepligtsregulerede kryds for: Oversigtsforhold Markering af konflikter mellem cyklister og bilister med blå cykelfelter eller cykelsymboler Evt. nedlæggelse af skillerabat mellem cykelsti og kørebane. Etablering af overkørsler 3

31 Påkørsel af parkeret / holdende køretøj, hvor der åbnes dør Kampagner bør koncentrere sig om vejstrækningerne: Gl. Kongevej, H.C. Ørsteds Vej, Bülowsvej, Godthåbsvej, Rolighedsvej, Falkoner Allé, Vesterbrogade og Vodroffsvej. Der kan evt. gennemføres en kampagne sammen med taxiselskaberne om passageres opmærksomhed ved udstigning fra taxaen f.eks. ved information inde i taxaen, som minder om at se efter cyklisterne. Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning Uheldene er primært koncentreret på H.C. Ørsteds Vej, Gl. Kongevej, Nordre Fasanvej og Frederiksberg Allé. Uheldene på H.C. Ørsteds Vej er sket forud for etableringen af cykelstier, hvorfor der ikke foreslås yderligere på denne strækning. Etablering af cykelstier langs Frederiksberg Allé kan medvirke til at reducere uheldene med cyklister i forbindelse med overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning. Bredere cykelstier kan forebygge uheld mellem cyklister og cyklister/førere af knallert 3. 31

32 Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne Figur Hovedsituation Eneuheld. Figur Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Figur Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 32

33 Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. Figur

34 Bilag 2: Hovedsituationer for cyklister med tilskadekomne Figur 4. Hovedsituation Eneuheld. Figur 41. Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur 42. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Figur 43. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur 44. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 34

35 Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur 45. Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur 46. Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur 47. Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur 48. Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. Figur

36 1999 Bilag 3: Uheldssituationer for fodgængere med tilskadekomne Figur 5. Figur 51. Figur 52. Figur 53. Figur Figur Situation 811 Fodgængere fra højre fortov eller rabat i øvrigt. Situation 832 Fodgængere trådt frem foran/ mellem holdende køretøjer. Situation 874 Fodgængere fra højre efter køretøjets passage af kryds. Situation 876 Fodgængere fra højre efter højresving. Situation 878 Fodgængere fra højre efter venstresving. Situation 879 Fodgænger i kryds i øvrigt.

37 Situation 812 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt. Figur 56. Situation 831 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj. Situation 877 Fodgængere fra venstre efter venstresving. Situation 835 Fodgængere der opholder sig på kørebanen. Situation 88 Fodgænger påkørt ved bakning Figur Figur Figur Figur

38 Bilag 4: Uheld i Figur 67. Registrerede uheld i fordelt på personskade-, materielskadeuheld og ekstrauheld. 38

39 Bilag 5: Uheld i perioden - Figur 68. Registrerede uheld i perioden - fordelt på personskade-, materielskadeuheld og ekstrauheld 39

40 Udgivet af: Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus 2 Frederiksberg Redaktion: MOE A/S