11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Fredag 11. november kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen Kejseren og Skæbnen DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer Solist: Dezsö Ranki, klaver Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 Fredag 11. november kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer Solist: Dezsö Ranki, klaver Præsentator: Claus Johansen Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten Ludwig van Beethoven (1770-1827) Klaverkoncert nr. 5, Es-dur, op. 73 Kejserkoncerten (1808) I. Allegro II. Adagio un poco moto III. Rondo. Allegro Symfoni nr. 5, c-mol, op. 67 Skæbnesymfonien (1811) I. Allegro con brio II. Andante con moto III. Allegro IV. Allegro Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Tatjana Kandel Producent: Rikke Mortensen Orkesterregissør: Nicolas Koch Musikteknik: Lars Bruun Driftsteknik: Johnny Wiinholt Redaktion: Anja Helene Jensen Layout: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo
Den såkaldte Kejserkoncert Koncerthuset 2011/12 3 Af Claus Johansen Mange af Beethovens værker er heroiske og dyrker konsekvent vandringen fra mørket til lyset. En vandring der indebærer kamp, men som belønnes med frihed og glæde. Mest berømt er den såkaldte Skæbnesymfoni. Fra samme periode og i samme klasse er Kejserkoncerten. Det er mere end 200 år siden, Beethoven skrev den, og den kan stadig begejstre. 1809 er et rædselsår. Napoleons tropper ligger i ring om Wien. Sammenbruddet er tæt på. I februar skriver den gamle Haydn testamente. Fyrsten af Esterházy sender ham de bedste flasker fra slottets kælder, og da vinen ikke hjælper mere, kommer fyrstens personlige læge ud i det fine forstadshus for at tage sig af ham. Den 30. maj bærer tjenerne ham hen til klaveret, så han kan spille sin egen østrigske kejserhymne en sidste gang. Det hjælper ikke. Mens den 77-årige syge mand arbejder sig igennem sin geniale melodi, flyver de første franske brandbomber ind over Wien. Haydn har hyldet den østrigske kejser og dør i sin seng, mens den franske kejsers veltrænede tropper bomber hans by. De når ud til ham næste dag, og da Napoleon hører, hvad der er sket, sætter han en æresvagt foran den døde mesters dør, man har vel sans for kultur. Så fortsætter han bombardementet. Haydns tidligere elev Beethoven flygter ikke ud af byen, men ned under jorden. Han får ingen æresvagt, men hans bror har en kælder, og der forsøger han at beskytte sine tinnitus-hærgede ører ved at proppe klude i dem: Vi har oplevet megen elendighed, skriver han, Siden maj har jeg kun skabt lidt, bare brudstykker her og der. Han lever af de penge, som progressive adelsmænd gav ham uden andre betingelser, end at han skal være Beethoven. Det passer ham fint, men ved årets slutning er han så døv, at han må opgive at være solist i den nye klaverkoncert, som havde ligget en tid på hans bord. Bedre gik det for ærkehertug Rudolph, som elskede Beethovens musik. Han fik klavertimer af Beethoven og støttede ham med store pengesummer. Som tak tilegnede Beethoven ham flere af sine bedste værker, bl.a. den nye klaverkoncert. Men ærkehertugen kunne ikke spille den. Beethoven kunne, men var ude af stand til at høre den. Ulykken var ikke
Den såkaldte Kejserkoncert Koncerthuset 2011/12 4 stor, for forholdene var under alle omstændigheder umulige. Da koncerten endelig blev opført, var det i Leipzig, der var gået to år, og solisten hed Schneider. Anmelderne forstod straks, at her var noget nyt på færde: Uden tvivl en af de mest originale, fantasifyldte, effektfulde, men også sværeste koncerter. I februar 1812 blev koncerten opført i Wien. Beethovens superelev Carl Czerny spillede den krævende solostemme. Det var ved en velgørenhedskoncert arrangeret af adelige damer, og den store klaverkoncert blev pakket ind i en mængde populære operaarier. Beethoven nægter at skrive for de brede masser, forklarede en anmelder: Det er kun kendere, som er i stand til at værdsætte ham. En af kenderne kom fra besættelsesmagten. Han var officer i Napoleons armé, og ved en særlig heroisk passage udbrød han med strålende øjne: C est l Empereur! (Det er Kejseren!). Siden da har koncerten heddet Kejserkoncerten, siger en kilde. En anden version får vi hos Beethovens medarbejder Schindler, som gør opmærksom på, at koncerten faktisk var til ære for Napoleon - derfor Kejserkoncerten. Vi kan med en vis sikkerhed fastslå, at det næppe var Beethoven, som fandt på navnet. Hans begejstring for kejsere var kølnet. Verdens mest berømte symfoni Beethovens 5. Symfoni er i den grad en nyskabelse: Det er første gang,nogen anbringer basuner i et symfoniorkester, første gang nogen skriver så virtuost for kontrabas i en symfoni, første gang to satser vokser ind i hinanden, og det er første gang, nogen lader en piccolofløjte vente i tre lange satser, for så at lade den spille skalaer i de to sidste minutter. Satserne koger over af hjemmelavede variationsformer, lærde fugaer, hysteriske vredesudbrud, danserytmer, sangbare melodier og trompetfanfarer. Effekter er der nok af, men det er strukturen, som påvirker os, også dem, som ikke ved, at den er der. De fleste vil have orden i musikken, og over for så megen dramatisk højspænding har mange behov for at få at vide, hvad det her handler om. Historien om Beethoven og skæbnen, som banker på, foreligger i mange varianter, men de er ikke troværdige. Den passer godt med myten om den store ener, der mandigt kæmper mod vilkårene. Men den symfoni er for god til at være historien om en høreskade. Komponist-kollegaen Berlioz skrev: Det drejer sig om hans hemmelige sorger, melankolske drømme og til slut hans entusiastiske udbrud.
Verdens mest berømte symfoni Koncerthuset 2011/12 5 Der er ingen handling. Det, som tænder os, er urkraft. Det begynder med en ottendedels pause, så kommer tre korte g-er og et langt Es: g g g Es. Ingen melodi, bare en rytme og to toner fordelt over fire noder. Det betyder ingenting, men det er den mest berømte musikalske frase i den vestlige verdens historie. Symfoniens verdensomspændende gennembrud kom først mere end 100 år efter komponistens død. Omsætter man indledningsrytmen til morsealfabetet (tre korte og en lang) får man bogstavet V for Victory (sejr). Det vidste Beethoven intet om, men for 70 år siden var det morsesignal kendt af alle, som hørte BBC's nyhedsudsendelser. Et civiliseret bankesignal til det brændende Europa. Det blev sendt ud til illegale radioer i de tyskbesatte lande. I fredstid er disse fire noder kun begyndelsen. De udgør en dnakæde, et styresystem med muligheder, og komponisten følger eller jager dem gennem fire satser i et vildt dramatisk forløb. Typisk for Beethoven er blandingen af iskold beregning og menneskelig varme. Han kæmper i otte år, ikke med skæbnen, men med sit lille begyndelsesmotiv. Der er bevaret mindst fjorten varianter, de tretten kasserede han. Så var det der; motivet der kan udvikle sig gennem fire satser. Mozart og Haydn kunne skrive en symfoni på en eftermiddag. Det kan Beethoven også, men han vil ikke. Af grunde han ikke selv kender, vil han hellere bruge al sin energi på at vise, hvilke kræfter man slipper løs, når man anbringer noder, rytmer og harmonier i den rigtige kombination. Det er for os andre en sær måde at bruge sit liv på, men Beethoven er heller ikke normal. Han vælger at lede efter det, som er sandt, og han følger sine egne love. Dermed giver han os fornemmelsen af, at der trods alt er en vis orden i vores verden. Måske er det derfor, 5. symfoni er så populær.
Dirigent og solist Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Adam Fischer Chefdirigent Adam Fischers har en glødende kærlighed til 1700-tallets komponister. Da han i 1999 tiltrådte som chefdirigent for DR Underholdnings- Orkestret var det med det udtrykkelige ønske at arbejde med Mozarts værker. Et lykkeligt samarbejde, der har givet eksempler på symfonier, kirkemusik, koncerter og som det helt store projekt: en indspilning af Mozarts opera serie. I 2007 begyndte orkestret sin udgivelse af de samlede Mozart-symfonier i en serie på 11 cd'er, hvoraf de første seks er udkommet. Næste trin er naturligvis Beethoven en indspilningsrække, der begynder i 2012. Koncerten i aften er således en smagsprøve på, hvad vi har i vente fra chefdirigenten i de kommende år. Solist Dezsö Ranki Pianisten Dezsö Ranki er født i Ungarn i 1951 og uddannet på Franz Liszt Akademiet i Budapest. Han arbejder sammen med landsmanden Adam Fischer i forskellige sammenhænge, og sidste år gæstede han også DR UnderholdningsOrkestret ved sæsonåbningen. Både musikalsk og menneskeligt er der lighedspunkter mellem Fischer og Ranki, der lyser af entusiasme og musikalsk overskud ved koncerter, mens de begge er afdæmpede og beskedne mennesker uden for scenen. 18 år gammel vandt Dezsö Ranki den internationale Robert Schumann-konkurrence, hvilket førte til engagementer i Europa, USA og Japan. Han optræder i de mest prestigefulde koncertsale og på festivaler rundt om i Europa. Han optræder hyppigt som solist med bl.a. Berliner Filharmonikerne, London Filharmonikerne og Royal Concertgebouw under dirigenter som Zubin Mehta, Kurt Sanderling og Jeffrey Tate.
Orkester Koncerthuset 2011/12 7 DR Underholdnings- Orkestret Musikerliste: 1. violin: Erik Heide, Julie Eskær (O), Jan Bjøranger (K), Walter Gaffron, Ivar Bremer Hauge, Marianne Sørensen, Niels-Ulrik Sahl Christensen, Robert Vadasz (O), Helena Højgaard Nielsen, (K), Monika Malmquist, Patricia Mia Andersen (O) 2. violin: Christine Enevold, Christian Ellegaard, Peter Piotr Gasior, Michala Mansa, Elin Paulsberg, Emily Fowler Bratsch: Magda Stevensson (O), Stine Hasbirk (K), Mette Thykier, Jørgen Haslev, Ola Røkkum Cello: Helle Sørensen, Jan Harald Halvorsen, Vakant, Barbara Skorb-Stadnicka Kontrabas: Vakant, Jerzy Trefon, Igor Niemand Fløjte: Dora Seres, Maria Agneta Bengtsson Obo: Radi Radev, Bjarne Kristensen Klarinet: Mette Bugge Madsen, Gunnar Løvschall Fagot: Ignas Mazvila, Katarina Hindersson Igennem mere end 70 år har et utal af musikalske genrer været gennem musikerne i DR UnderholdningsOrkestrets hænder, og grundpillen, orkestrets bærende element, har altid været den overordnede kærlighed til musikken. Sådan er det også i dag, hvor DR UnderholdningsOrkestret til stadighed udforsker nye musikalske sider af sig selv, mens det samtidig borer sig dybere og dybere ned i det store, klassiske repertoire. Med ansættelsen af Adam Fischer som chefdirigent i 1999 tog orkestret hul på en æra, der snart skulle få anmelderne til at udråbe de 42 musikere til Danmarks Mozart-orkester. Over en årrække opførte og indspillede DR UnderholdningsOrkestret først Mozarts opere serie, der består af i alt fem store operaer, og kastede sig derefter over indspilningerne af samtlige Mozarts symfonier, og i 2012 begyndes indspilningerne af Beethovens symfonier. Naturligvis er det Adam Fischer, der står som dirigent hele vejen igennem den omfattende opgave. Også på den rytmiske front har DR UnderholdningsOrkestret i mange år arbejdet på tværs af traditionelle skel og musikalske grænser. Det kan man hvert år se og høre fremragende eksempler på ved de store DR Slotskoncerter, og senest har orkestret taget de unge indierock grupper og singer-songwriters ind i samarbejdet. Horn: Vakant, Jonas Lindström Trompet: Per Brix Olesen, Thomas Jensen Basun: Flemming Andreassen Pauke/Slagtøj: Niels Henkel, Kasper Thiesson Harpe: Lillian Törnqvist (O) = Orlov (K) = Kontrakt Koncertmester Erik Heide spiller på en Guarneri-violin venligst udlånt af Augustinus Fonden
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/druo