Medlemsblad for Givskud Zoo nr.74 Sommer 2006. Cameroun. Mit liv med elefanter. Shellshock. Slørugler TEMA - BISON

SIMBA Medlemsblad for Givskud Zoo nr.74 Sommer 2006 Cameroun Mit liv med elefanter Shellshock Slørugler TEMA - BISON

SIMBA Medlemsblad for Givskud Zoo INDHOLD Udgives af Givskud Zoo Løveparkvej 3, 7323 Give Tlf.: 75 73 02 22, Fax. 75 73 03 21 E mail: info@givskudzoo.dk Vi er på internettet på adressen: www.givskudzoo.dk Bladet udkommer 4 gange om året og er udsendes til alle, der har købt et årskort til Givskud Zoo Løveparken. Årskortet giver tillige gratis adgang til Aalborg Zoo, Odense Zoo og København Zoo. Kortet giver endvidere adgang til de øvrige medlemmer af DAZA (Danske akvarier og zoologiske anlæg) til gruppepris. Disse er: Nordsømuseet (Hirtshals) Randers Regnskov Kattegatcentret (Grenå) Aqua Ferskvandsakvariet (Silkeborg) Fiskeri- og Søfartsmuseet (Esbjerg) Fjord- og Bæltcentret (Kerteminde) Danmarks Akvarium (Charlottenlund) Øresundsakvariet (Helsingør) Årskort: Voksne: Børn: 270,- kr. 130,- kr. Redaktør: Iben Etlar Esborg Leder 3 Nyt fra Cameroun 4 Mit liv med elefanter 5 Kort nyt 6 Events 2006 8 Naturen i parken: Sløruglen 9 Shellshock 10 Bison 11 Mest for børn 14 Forsiden: Bison Tryk: PrinfoVejle - Jelling Bogtrykkeri as ISO 14001 certificeret 2

SIMBA leder Af Richard Østerballe, direktør Den 2 maj udkom IUCN s (World Conservation Union) rødliste 2006 over truede organismer i verden. Det er nedslående læsning som med al tydelighed viser, at vi mennesker ikke formår at bevare naturen omkring os og holde balance i den verden, som vi selv er en uadskillelig del af. Dværgflodhesteparret kan du besøge i anlægget med maraboustorkene IUCN er en global naturbevarelsesorganisation med deltagelse af 81 lande, 113 regeringsorganer, 850 NGO er og mere end 10.000 eksperter fra 181 lande. Den er uden tvivl den største og mest betydende naturbevarelsesorganisation i verden. En af IUCN s mest effektive arbejdsredskaber er den såkaldte rødliste, som udkommer i en revideret udgave med få års mellemrum. I rødlisten klassificeres de mest truede dyr og planter i verden. Listen indeholder i dag over 40.000 organismer og mere end 16.000 af disse er akut truet af udryddelse. Hvis du gerne vil vide mere, kan du søge ind på IUCN s hjemmeside (www.iucn.org). Når rødlisten bliver revideret, er det altid interessant, om der er markante dyrearter der har ændret placering på listen i år var det tilfældet med isbjørn og flodhest, som desværre begge rykkede en tand nærmere udryddelse. Flodhesten For flodhestens vedkommende er det en meget ubehagelig overraskelse, idet den for ganske få år siden blev anset for vidt udbredt og sikker. Men i udsatte områder med politisk uro, f.eks. i det borgerkrigsramte Congo er mere end 90% af flodhestene blev udryddet på under 10 år. Dværgflodhesten udskiller et rødt sekret som beskytter huden Den lille dværgflodhest, som vi har i Givskud Zoo er også truet af udryddelse. De lever i de sidste rester af de vestafrikanske regnskove, og der er ganske få tusinde dyr tilbage i naturen. Begge flodheste lider hårdt under illegal jagt og reduktion af levesteder. Det er trusselfaktorer, der hurtigt kan betyde at dyrene uddør. Men det er også faktorer vi ved, kan kontrolleres og hvor effektive bevarelsesprogrammer hurtigt kan gøre en forskel. Isbjørnen For isbjørnens vedkommende er trusselen mere indirekte, men desværre meget vanskeligere at gøre noget ved. Den menneskeskabte globale opvarmning betyder at isen på den nordlige halvkugle smelter. I løbet af de næste 50-100 år forventer man, at det polare Isbjørn isdække vil blive væsentligt reduceret. Den højt specialiserede isbjørn og dens føde, nemlig sælerne, er fuldstændig afhængig af isen og det bliver meget vanskeligt for dem at overleve. Vær bevidst! Som almindelig, menneske kan det virke uoverskueligt at skulle bære ansvaret for alle disse globale problemer. Man kan nemt miste modet, men der er faktisk tre små ting, man kan gøre som i det lange løb betyder meget: Vær en bevidst forbruger. Spørg f.eks. hvor træet kommer fra? Hvor og hvordan er fisken fanget? Støt effektive naturbevarelsesorganisationer, selv små bidrag tæller. Og endeligt, stem kun på politikere, der kan og vil arbejde for bevarelse af naturen. Er man i tvivl om det nytter, så vil jeg gerne opfordre til at man besøger vores samling af ambassadører for den vilde natur her i Givskud Zoo. Efter et par timer sammen med alle vore spændende og fascinerende dyr er man garanteret ikke længere i tvivl vi må gøre alt hvad vi kan for at bevare dem og den natur de lever i. 3

Nyt fra Cameroun James og to af de frivillige forbereder undervisning Af Susanne Toft Henriksen, biolog og formidler I en ny udstilling i hytten i Gorillaanlægget, kan du nu læse om vores engagement i skoletjenesten i Mwog-Betsi Zoo i Cameroun. Givskud Zoo har etableret skoletjenesten i samarbejdet med Cameroun Wildlife Aid Fund (CWAF), som arbejder for at bevare Camerouns regnskove og dyrene i dem. Fakta: I årets to første måneder, havde skoletjenesten i Mvog-Betsi Zoo kontakt med 10.262 børn og 1.284 voksne. Undervisning af børn i en kirkegruppe Skoletjenesten i Yaoundé I sommeren 2004 var formidlingschef Morten Hechmann Andersen i Camerouns hovedstad Yaoundé for at planlægge etableringen af en skoletjeneste i Mvog-Betsi Zoo. Dette skete bl.a. i samarbejde med CWAF, som har ansvaret for aberne i denne zoologiske have. Efterfølgende blev James Fawoh Jeta ansat til at lede skoletjenesten og han er lige siden blevet aflønnet af Givskud Zoo. Det efterfølgende forår var biolog og formidler Susanne Toft Henriksen i Mvog- Betsi Zoo sammen med en kollega fra Bristol Zoo. Denne gang handlede det om at inspirere og hjælpe James med at opbygge og skabe indhold i den nye skoletjeneste. Begge rejser er tidligere beskrevet i Simba nr. 67 og nr. 70. Mange opgaver James arbejder på mange niveauer. Han underviser bl.a. på skoler, i kirkegrupper, børnehaver og kulturelle foreninger samt på Yaoundé Universitet. Han har også holdt workshops for lærere og startet en Natur Klub for børn. I starten lavede han kun undervisning om bush meat, dvs. kød fra skovens dyr, der ofte jages illegalt. I dag underviser han også i naturbevaring, bæredygtigt skovbrug og regnskoven som økosystem og levested for dyr og planter. Desuden har han et sjovt og spændende oplæg, hvor børn lærer regnskoven at kende ved undersøgelse af effekter og produkter fra regnskoven. Ikke alene Der er et stort behov for naturformidling i Yaoundé og derfor har James brug for hjælp. I dag er der knyttet yderligere 4 personer til skoletjenesten. De arbejder som frivillige, men får også en mindre løn af Givskud Zoo. Ved de frivilliges hjælp er det nu bl.a. blevet muligt for skoletjenesten, at undervise og guide de fleste af de grupper og gæster, der besøger den zoologiske have. I weekenderne tager en af de frivillige desuden ud til Mefou reservatet en times kørsel fra Yaoundé. Her tager CWAF sig af konfiskerede abeunger, som alle er et resultat af den illegale jagt på aber. Formidleren guider gæster rundt i reservatet og er her med til at gøre andre grupper opmærksomme på problemerne med jagten på bush meat. Ny udstilling Vi har længe ønsket at fortælle gæsterne i Givskud Zoo om vores engagement i Cameroun, og derfor har vi nu etableret en udstilling i gorillahytten, hvor vi fortæller om CWAF s arbejde og skoletjenesten i Mvog-Betsi Zoo. Her kan du bl.a. læse den seneste rapport vi har modtaget fra James. Der er også indsamling af penge til støtte af projektet. I år er der allerede blevet indsamlet kr. 6.882 og det siger vi et stort tak for. Der mangler stadigvæk en del udstyr i skoletjenesten og hvis der bliver penge til det, har formidlergruppen et stort ønske om at tage byens børn med ud i Mefou reservatet, hvor børnene kan opleve aber i mere naturtro omgivelser. 4

Mit liv med elefanterne Dyrepasser Jens Bøtkjær går på efterløn Jens med Synneni 14.000 tons foder og møg Jens startede som dyrepasserafløser i elefantafdelingen d. 1. februar 1981. Han havde tidligere arbejdet som arbejdsmand hos en lokal entreprenør og Løveparken havde brug for én der virkelig kunne tage ved p.g.a. det hårde slid det er at passe elefanter. Dyrepasseren som Jens afløste vendte imidlertid aldrig tilbage og Jens overtog stillingen som fast elefantpasser. Der var dog også andre dyr på turen idet Jens i dag også passer de asiatiske vandbøfler, nilghai, hjorteantiloper og przewalskiheste. Jens tur har dog altid været præget af hårdt arbejde. Alene i elefantafdelingen har han igennem årene flyttet mere end 14.000 tons foder og møg. Oplevelser på godt og ondt Spørger man Jens, hvad der har været de største oplevelser i hans tid i Givskud Zoo, kommer snakken også straks til at handle om elefanter. Jens husker en sjov episode da hanelefanten Baba så sig gal på den slamsuger, som kommer og tømmer tanken ved elefanthuset. Det er uvist hvordan, men det lykkedes i hvert fald for Baba at få fat i snablen (slamsugerrøret) på slamsugeren. Uden besvær trak han hele det tonstunge køretøj over til muren til anlægget, og da slamsugermanden ikke ønskede at miste sin maskine, valgte han at koble røret af. Alle elefanter muntrede sig herefter gevaldigt hele dagen med at løbe rundt og trække og smide med slamsugerrøret. Først om aftenen da elefanterne skulle ind at spise, kunne dyrepasserne få fat i den igen. Når snakken falder på de negative erindringer, er det imidlertid også Baba, der leverer den mest ubehagelige, idet han i 1993 klemte en fransk mand ihjel. Manden var kravlet ind til hanelefanten i dens løbegård efter lukketid, og Baba havde tilsyneladende øjeblikkeligt klemt den uforsigtige mand ihjel op af muren. Motivet for indbruddet er aldrig blevet klart. Men uheldigvis for Jens var det ham, der fandt den døde mand næste morgen. Det står stadig, som en af de mest chokerende oplevelser for Jens. Legesyge elefanter Heldigvis er det de sjove oplevelser, der fylder mest. Specielt husker Jens en anden sjov situation hvor nogle håndværkere havde efterladt en 5 meter lang aluminiumsstige i elefanthuset i en position hvor det i løbet af natten lykkedes for elefanterne at få fat i den. Da Jens mødte om morgenen havde elefanterne delt stigen op i 7 mindre stykker og sendt dem rundt i stalden så hver elefant havde sin egen lille stump stige som den stod og legede med. Jens og hans kone Doris har siden 1967 boet lige ved siden af Givskud Zoo, på den anden side af Vejlevej. Når Jens nu går på efterløn skal han i gang med at bygge ny garage og sammen med Doris vil han udvide det vejsalg af kort og blomster, de har som fritidsbeskæftigelse. Givskud Zoo og alle medarbejdere siger tusind tak for Jens store indsats. Vi kommer ikke lige til at savne Jens for han fortsætter i en seniorordning, hvor han skal hjælpe med at slå græs og passe elefanterne, når det kniber. Så vi glæder os til at se ham i mange år fremover til lidt lettere opgaver. Dyrepasser Jens Bøtkjær kunne tidligere i år fejre 25 års jubilæum i Givskud Zoo. Han har nu valgt at gå på efterløn her til sommer. Dermed er Jens kun overgået af et af de dyr han passer til daglig nemlig hunelefanten BonsRee som har været hos os i alle de 37 år Givskud Zoo har eksisteret Jens fejres ved sit jubilæum 5

KORT NYT Af Iben Esborg, marketingkoordinator Små næsebjørne Fra den 28 marts til den 1. april kom 4 næsebjørne unger til verden i Givskud Zoo. Når vores næsebjørne skal føde, får de et selvstændigt afsnit i stalden. Ungerne fødes i en kasse på væggen. Her bliver hunnen indtil ungerne er store nok til at komme med ud i flokken. Næsebjørnene, der ofte forveksles med vaskebjørne pga. den stribede hale, er ret livlige dyr. De er selskabelige dagaktive dyr med en støjende adfærd. De grynter og snøfter, når de undersøger skovbunden for spiselige ting med deres lange og meget bevægelige næse. Næsebjørnen lever i sydamerika og er en slægt af halvbjørnefamilien. Næsebjørnene er opkaldt efter deres karakteristiske lange snude. De har korte ører, kort pels og en lang ringstribet busket hale. Næsebjørnsunger leger i en hul træstamme Ungerne piler rundt, laver brydekampe og klatrer i buskene i anlægget. De hule træstammer er også yndede opholdssteder og her kan det være svært at få øje på dem. Men hav tålmodighed. Ungerne har ikke ro på sig og kort tid efter er de igen synlige. Næsebjørnens unger kan ses tæt ved elefantanlægget på P1. Ulven Freja Omkring den 17. april nedkom Freja, vores canadiske hunulv med hvalpe. Omkring den 10. maj tittede de 4 velskabte unger frem fra hulen. Den første tid efter fødslen ses ungerne ikke. Først efter to uger begynder hvalpene at åbne øjne og ørerne færdigudvikles. Efter 4-5 uger begynder ungerne lige så stille at komme ud af hulen. På det tidspunkt er de andre voksne ulve i flokken også med til at passe ungerne. Hvalpene stopper først med at die efter nogle måneder. Hvis du er heldig kan de 4 hvalpe ses i Ulveanlægget. Ulveunge med kaninpels i munden Bingo 4 gange 6 I Central Afrikas skove er en god hørelse vigtig, pga. evt. fjender i den tætte vegetation Bongoen er en af de smukkeste antiloper der findes med sin kastanierøde farve og op til 13 lyse striber ned langs siden. Den 2. april kunne vi byde den første af årets i alt 4 bongokalve velkommen. Gruppen består nu af i alt 10 bongoer. Dvs. 1 han, 5 hunner og 4 kalve. Sandsynligvis er alle vores 5 hunner drægtige. De 4 hunner har nu fået hver sin kalv, så i bedste fald får vi 1 kalv mere inden længe. Det er et utroligt flot resultat. På grund af bongoens svære situation i naturen, er det et af de mest værdifulde dyr, vi har i parken. Derfor er vores kalve betydningsfulde for det internationale avlsarbejde, hvor Givskud Zoo spiller en vigtig rolle. Bongoens kalve kan ses på vores afrikanske savanne

Dværgzebuokser Dværgzebukalven blev født den 10. maj 2006 I Bondegården ved siden af klappegederne i Givskud Zoo blev der den 10. maj født en lille Dværgzebukalv. De voksne dyr kan kendes på en hudfold på halsen og en fremtrædende pukkel over skuldrene. Zebuoksen stammer fortrinsvis fra øen Sri Lanka. Munkene på øen fremavlede efter mange års arbejde en lille type kvæg dværgzebuoksen. Forholdene i klostret var meget små, og derfor var munkene ikke interesserede i store dyr. Dyrene klarer sig godt i varmt, fugtigt klima som er usundt for vestens kvæg. Mælkeydelsen og kødmængde er dog ikke så stor som hos de vestlige kvægracer. Gæster må gerne røre disse miniature dyr. Dværgzebuokserne stiller sig ud på stien, når de gerne vil aes. Ny elgtyr er flyttet ind I Givskud Zoo har vores elgko endelig fået selskab af en ung elgtyr, som kommer fra Skandinavisk Dyrepark. Dyrene skal se hinanden an, og så håber vi at vi fra næste år er heldige, at kunne få fornøjelsen af én eller måske to kalve. Elgen er i brunst fra september til november. I den periode skraber elgtyren furer i jorden, som den urinerer i, hvorefter den vælter sig rundt i sølet. Efter således at have gjort sig lækker, er den klar til at parre elgkoen. Koen er drægtig i 8 måneder og føder 1-2 unger. Elgen har været kendt i mange århundreder rundt om i Europa. F.eks. findes den afbildet på tusind år gamle spanske hulemalerier. Den er udbredt i Sverige, Norge og Finland, de baltiske stater og det nordlige og mellemste Rusland, gennem Sibirien og helt ud til Stillehavet. Den er findes desuden i Canada og Alaska og et stykke ned i USA til Rocky Mountains. Elgen et fredsommeligt dyr Elgen er faktisk et godmodigt og fredsommeligt dyr. Men hvis man kommer for tæt på et voksent dyr og dets unger kan det gå til angreb. Med bagudvendte ører og rejste nakkehår gør den sine omgivelser opmærksom på at her er toleres ingen forstyrrende elementer. Men bliver man angrebet af en elg skal man bare stille sig bag et træ. En elg kan nemlig ikke løbe rundt om træer. Det er dens krop ikke skabt til. Elgen bliver mellem 8 og 25 år. Store elgområder I Sverige findes der cirka 250.000 elge. Et af de store elgområder er i småland mellem Ljungby, Markaryd og Älmhult. I Danmark er der kun to muligheder for at se elge. Det er i Skandinavisk dyrepark og så i Givskud Zoo. Elge i Danmark I Danmark har vi ingen fritgående elge. Men i ny og næ svømmer der én over fra Sverige. Man mener de forsvandt fra Danmark i den yngre stenalder. Den vejer mellem 500-700 kg, er op til 2,5 meter lang og kan have en højde på godt 2 meter over skulderen. På trods af sin størrelse er den en habil svømmer. Det skyldes, at dens pels består af hule hår, der giver den en stor statisk opdrift. Danmarks Naturfredningsforening har netop fået bevilget en halv million kroner til at undersøge om Danmark er egnet som levested for vilde elge. Så måske vil man om nogle år kunne krydre familiens skovtur med at se en elg i vores danske skove. Det nye elgskovspar kan ses ved tipilejren i Givskud Zoo s nordamerikanske anlæg 7

Christian med sit flotte fodrebrædt Events Af Michael Wallberg Sørensen, biolog og formidler 24. 25. juni Afrikadage Givskud Zoo syder af afrikanske lyde, syn og lugte velkommen til Afrikadage. Her får du mulighed for at opleve ægte afrikansk stemming for alle sanser. Utamanduni kan opleves live, hvor de spiller, synger og danser til rytmer fra Sukuma land. Desuden kan du se en afrikansk smedje, hvordan man i Sukuma land bygger trommer og idet hele taget en fantastiske afrikansk markedstemning. 5. og 6. august Indianerdage Som et led i den tradition vi har med Lakota-indianerne fra South Dakota i USA byder vi velkommen til Hakikta Najin, og hører Hakikta fortælle om Lakota-indianernes kultur og skikke. Derudover kan du opleve indiansk dans og sang i tipilejren. Hakikta kommer fra Lakota-stammen, som tilbage i 1991 forærede os de første bisonokser, som i dag er grundlaget for vores bestand. Læs mere på side 11. 26. og 27. august Sebastian og fuglene Oplev en af Danmarks mest underholdende og vidende fugle-nørder på klods hold. Sebastian Klein gæster Givskud Zoo, og her har du mulighed for at få en masse at vide om fugle på en særdeles underholdende måde. I løbet af dagene kan du bygge dine egne redekasser, lave fedtkugle-holdere samt lave et foderbrædt til fuglene. Læs mere på side 9. 9. og 10. september Kattens til løver Vores afrikanske løver er en af verdens mest imponerende katte, og i denne weekend sætter vi fokus på katte i den brede forstand. Vi får besøg af dyrlægen Peter Palshof, der øser ud af sin viden om katte også om hvordan din lille tiger derhjemme får det optimale liv. Vi giver dig mulighed for at komme ganske tæt på vores store katte, idet vi åbner for en af løvestaldene med løver i. Vi er i år ved at bygge en ny og moderne løvestald den får du også mulighed for at se nærmere på. Sebastian er populær blandt børnene 8 14. til 22. oktober Operation næsehorn Hele sæson 2006 står i næsehornets tegn, og i år handler EAZA s (den europæiske zoo og akvarium sammenslutning) kampagne om at gøre opmærksom på hvor truet verdens næsehorn er. I efterårsferien får du lejlighed til at komme ganske tæt på næsehorn idet vi blandt andet åbner næsehornsstalden for publikum. Derudover foregår der en masse andre aktiviteter om næsehorn hele ugen.

Naturen I P A R K E N Slørugler i redekasse Sløruglen Af Anne Sofie Meilvang, biolog og formidler Foto af: Klaus Dichmann Sløruglen ses sjældent Uglen er utrolig smuk, men desværre er det de færreste, som nogensinde ser en slørugle. Det skyldes både at uglen er nat-aktiv, men også at den er ret tavs. Ofte bliver folk først opmærksom på at de har en slørugle boende når de finder noget af artens sorte gylp. På rette kurs Sløruglen har længe været en af Danmarks mest sjældne ynglefugle, men heldigvis er arten ved at komme på rette kurs igen. Tilbagegangen startede i 1960 erne, hvor en intensivering af landbruget betød færre engarealer og dermed færre mark- og spidsmus, som er sløruglens fortrukne føde. I 1970 erne og 1980 erne blev mange af de lader, kirketårne og staldbygninger, hvori sløruglen foretrækker at yngle, lukket mere og mere til. Det betød yderligere en tilbagegang for sløruglen. I starten af 1990 erne var der blot 20-25 ynglende sløruglepar i Danmark. Slørugle med indfanget mus Foto af: Klaus Dichmann Sløruglefakta: Højde: ca. 36 cm Føde: små gnavere, evt. fugle og insekter. Antal æg: 4-9 Udrugningstid: ca. 30 dage. Antal kuld pr. år: 1-2 Kendes på: Hjerteformet slør (fjeromkransning af ansigtet) Projekt Slørugle Det var på tide at gøre noget, hvis man skulle bevare en bestand af slørugler i Danmark. Derfor igangsatte Dansk Ornitologisk Forening i 1996 Projekt Slørugle. Slørugleprojektets primære arbejde har bestået i at registrer slørugler, og opsætte ynglekasser på egnede steder. Projektet har vist sig at være en succes. I 2005 ynglede mindst 277 par slørugler her i landet, stort set alle i opsatte kasser. En række milde vintre med mange mus har også hjulpet til sløruglernes fremgang. Givskud Zoo er naturligvis indvolveret Her i Givskud Zoo har vi også valgt at involvere os i slørugleprojektet. Vi har netop hængt en ynglekasse op i vores halmlade, og er vi meget heldige vil vi allerede i år se ynglende slørugler. Sidst i august måned vil vi under eventen Sebastian Klein og fuglene have en række fugleaktiviteter. De penge vi indsamler under eventen går alle til Slørugleprojektet, og forhåbentlig kan Givskud Zoo på den måde være med til at sikre, at der også i fremtiden vil være ynglende slørugler i Danmark. Sløruglen (Tyto alba) er en af de fuglearter vi gerne vil have besøg af i Givskud Zoo. Den har, ligesom mange af vores andre dyrearter, en historie hvor tab af levesteder og medfølgende bestandsnedgang præger billedet. Hovedparten af den danske sløruglebestand findes i Sønderjylland. Hvis du vil læse mere om slørugleprojektet, så klik ind på www.tytoalba.dk. Her kan du også downloade og printe folderen Hjælp til Sløruglen ud. 9

ShellShock Givskud Zoo fik sølvdiplom Af Mark Goldsmith, biolog og formidler Skildpadder uden Skjold I 2005 afviklede sammenslutningen af europæiske zoologiske haver og akvarier (EAZA) en kampagne, som havde til formål at oplyse om truslen mod skildpadderne i verden. Men også at indsamle penge til projekter, der er med til at beskytte skildpadderne og øge vores viden om dem. Givskud Zoo s sølvpris 2005 Læderskildpadden lever af vandmænd Vidste du at mange af de asiatiske skilpadder er truede fordi de bliver spist og brugt til at lave medicin? Kinesere spiser op mod 12 millioner skildpadder hvert år! Et STORT TAK Støtten fra Jer var utrolig opmuntrende, og det lykkedes os at indsamle omkring 8.100. Dette svarer til over kr. 60.000, hvoraf kr. 10.000 gives af Givskud Zoo. For dette beløb har vi modtaget et sølv diplom fra EAZA. Til alle dem som bidrog et STORT TAK fra Givskud Zoo. Hvad blev pengene brugt til? Givskud Zoo valgte bl.a. at støtte et projekt, som havde til formål at følge læderskildpadders vandringer i det atlantiske ocean. Med pengene fra kampagnen er fire læderskildpaddehunner fra redepladser ved Mayumba nationalpark i Gabon, Afrika blevet udstyret med radiosender. Hunnerne fik radiosenderne på, efter at de havde lagt deres æg på stranden. Viden om læderskildpaddernes bevægelser i det Atlantiske Ocean er vigtig for at kunne beskytte bestanden. Hvor svømmer de hen? Hvis du selv har lyst til at følge læderskildpaddernes bevægelser, kan du gå ind på følgende hjemmeside, hvor skildpaddernes rute følges: www.seaturtle.org/tracking/?project_id=104 Klik accept i rubrikken I submit og accepter. 10 Læderskildpadden Læderskildpadden er verdens største skildpadde med en skjoldlængde på op til 2,7 meter. Den tungeste man har fanget vejede 916 kg. I stedet for et hårdt skjold har den et læderagtigt skjold. Læderskildpadden er truet fordi deres æg bliver spist af mennesker og fordi de drukner i fiskernes net. Læs mere om EAZA kampagnen ShellShock på www.eaza.net/

TEMA Præriens konge En velsignet gave fra Lakota-indianerne Af Anne Sofie Meilvang, biolog og formidler Givskud Zoo modtog i foråret 1991 en lille flok bisonokser på seks individer som en gave fra Lakota-indianerne. Stjernestøv Medicinmanden Lame Deer fra Rosebud Indianer reservatet i South Dakota besøgte Givskud Zoo året tidligere, i 1990. Han kunne godt lide de store og naturlige forhold som dyrene har her i Givskud Zoo, og tilbød os flokken af bisonokser. Den flok som vores bisonokser kom fra, havde en fortid som filmstjerner. Den var nemlig blevet brugt til optagelserne af filmen Danser med Ulve. Prærieindianere og bison-okser Med bisonokserne fulgte en forpligtelse til at formidle viden om bisonoksernes og indianernes skæbne. Det gør vi bl.a. gennem vores undervisningsprogram Prærieindianere og bisonokser, vores event Indianerdage den 5. 6. august og vores tipilejr. Læs mere om Prærieindianere og bisonoksen på www.givskudzoo.dk/page135.aspx Bisonkoen passer godt på sin nye kalv 6 kalve født Før bisonokserne ankom til Givskud Zoo blev deres anlæg velsignet af Lakotaindianernes medicinmand. Denne velsignelse skulle betyde, at vi altid ville få mange kalve her i Givskud Zoo. Velsignelsen lader til at virke. Vi har siden anlægget blev lavet i 1991 fået mange kalve. Den 20. april kom årets første bisonkalv i Givskud Zoo til verden, og indtil den 2. maj er i alt 6 kalve blevet født. I dag består vores bisonflok af 17 individer. 1 tyr, 10 bisonkøer og de første 6 kalve. Vores nuværende bisonflok stammer fra de dyr vi fik af Lakota-indianerne, og er meget eftertragtet. Årets første bisonkalv i Givskud Zoo Mange af netop Givskud Zoo s bisonokser findes idag i andre europæiske zoologiske haver. Bisonkalvene kan ses i vores nordamerikanske anlæg i selskab med wapitihjortene. Fakta om bisonokser: Højde: 150-200 cm Længde: 210-350 cm Vægt: 350-1200 kg Drægtighedsperiode: 255-265 dage Antal unger: 1 stk. Alder: 20-25 år Status: Ikke truet 11

På randen af udryddelse bisonens tragiske historie Af Kim Skalborg Simonsen, biolog og formidler Den amerikanske bison er et af verdenshistoriens første eksempler på en art, der er reddet fra udryddelse. Antallet af bisoner faldt på et halvt århundrede fra adskillige millioner til under 1000. De nyfødte kalve er på benene kort tid efter de er født 12 Vidste du at der også findes en europæisk bison, den såkaldte visent. Den er nært beslægtet med den amerikanske bison. Visenten uddøde i naturen i 1925, men dyr fra zoologiske haver er senere blevet genudsat i naturen, primært i Polen. En stor græsæder Bisonoksen (Bison bison) er det største landlevende dyr på det Nordamerikanske kontinent. Den er drøvtygger og lever hovedsageligt af græs. Den er afhængig af at kunne finde vand, men om vinteren kan den dække sit væskebehov ved at spise sne. Bisoner er præriedyr, men nogle flokke lever også i skove. Flokkene består normalt af 20-60 dyr, men i parringssæsonen og i områder med specielt meget eller god føde, kan flere flokke samles. Hannerne kæmper om hunnerne, og i naturen er det kun ca. hver 3. han, der kommer til at parre sig med hunner. Udenfor parringstiden kan hannerne af og til ses vandre alene. Kampen om prærien Man har vurderet, at der oprindeligt levede mellem 30 og 70 millioner bisoner i Nordamerika. Mange indianerstammer, f.eks. Lakota-, Cheyenne-, og Comacheindianerne, var afhængige af bisonerne. De spiste kødet og skaffede husly og tøj ved at forarbejde skindene. Midt i 1800-tallet begyndte de europæiske immigranter i USA at bevæge sig mod vest. På denne tid blev mange jernbanestrækninger anlagt, så mange fik muligheden for at kolonisere de enorme prærier. Desværre holdt indianerne allerede til i de områder, kolonisterne var interesserede i. Derfor vedtog USA s regering en strategi, der skulle udrydde de oprindelige kulturer og skabe plads til ranches og farme til de europæiske nybyggere. En effektiv strategi Strategien gik ud på at fjerne indianernes livsgrundlag bisonerne. I de følgende år foregik en masseslagtning, og bisonbestanden dalede drastisk. F.eks. blev der i perioden 1872-1874 skudt ca. 3 millioner dyr. Nogle jernbaneselskaber arrangerede 3-dages jagtture, hvor man kunne få lov at skyde bisoner fra togene. Det eneste formål var at se, hvor mange man kunne nedlægge, og kadaverne lod man bare ligge. Jernbanen gjorde det også muligt at transportere skind hurtigt over store afstande. Strategien var så effektiv, at der ved århundredets udgang blot var få flokke, i alt ca. 1000 dyr, tilbage i USA. Udviklingen vendes Sidst i 1800-tallet standsede nedskydningen, eftersom der næsten ikke var flere bisoner at finde. Der var blot nogle få hos private farmere, samt en lille flok på ca. 25 dyr i Yellowstone

Vidste du at når indianerne jagtede bisoner, brugte de en teknik, hvor de sneg sig så tæt på dyrene som muligt. På prærien kunne det være svært at gemme sig, så indianerne kunne finde på at tage skind fra bisonkalve over sig og så kravle på alle fire hen imod flokken. Det foregik mest midt på dagen, hvor bisonerne ligger ned, og bedst i modvind så bisonernes gode lugtesans ikke afslørede jægeren. Bisontyrens hoved er tydeligt større end hunnernes National Park i det nordlige USA. I 1894 blev det forbudt ved lov at skyde bisoner, og i 1905 mødtes en gruppe bevaringstilhængere i Bronx Zoo i New York og dannede American Bison Society (Det Amerikanske Bisonselskab). En af deltagerne var USA s præsident Theodore Roosevelt. Selskabet indkøbte land for at oprette sikre levesteder for bisoner. De foretog også lobbyarbejde, der medførte at kongressen købte land til bisoner, heriblandt Yellowstone National Park. Dette var et af de første tiltag i historien for at redde en dyreart fra udryddelse. Eneste fritlevende flok Ud af de få bisoner der var tilbage, levede ca. 50 af dem allerede i Yellowstone. Til denne bestand blev der i 1902 tilført 21 dyr fra fangenskab. Efterhånden blev flere dyr introduceret, og flokken voksede. Indtil 1967 gik flokken i indhegninger og blev fodret og bestanden blev begrænset til omkring 400 bisoner. Derefter startede parken forsøg med at lade bisonerne klare sig selv og flokken fik lov til at vokse frit. I dag er der omkring 4000 dyr i parken, hvilket blandt andet kommer ulve og bjørne til gode, der ind imellem spiser bisonerne. Flokken i Yellowstone er den eneste fritlevende, ikke-indhegnede bisonflok i USA. De bisoner der forsøger at forlade parken bliver dog fanget og placeret i mindre indhegninger ved parkens grænser, til senere slagtning. Bisoner kan nemlig have sygdommen brucellosis (kalvekastning), der giver aborter hos køerne. Denne sygdom kan overføres til kvæg, og vil kunne skade kvægavlernes eksport. I alt lever der ca. 400.000 bisoner i Nordamerika, langt de fleste på private farme og ranches. Der er mange eksempler på hvor hurtigt bisonerne blev nedslagtet. Efter sigende skulle en Tom Nixon i 1873 have skudt 120 bisoner på 40 minutter. Han havde hentet tilskuere fra en nærliggende by, som fra en bakke overværede hans præstation. Han slog mere end 3200 bisoner ihjel på 35 dage! I vores nordamerikanske anlæg kan du se en bisonflok på 17 individer 13

MEST F O R B Ø R N Se som et næsehorn... Find to toiletruller (eller klip en køkkenrulle over) og sæt dem for øjnene, så de peger ud til hver side som på billedet. Nu ser du på samme måde som et næsehorn, der heller ikke kan se hele området foran sig. Prøv også at lave en lille forhindringsbane, og se hvor svært det er at gennemføre den. Næsehornet ser ikke så godt, men har til gengæld en god lugte- og høresans. Katrine ser som et næsehorn Labyrint Hjælp gnuen med at komme hen til græsset uden at blive spist af løverne. Vinderne af konkurrencen i det seneste nummer af Simba blev Lasse Schwartz fra Ejstrupholm, Conni Nielsen fra Horsens og Line Lauesen fra Ansager. Som alle havde svaret, så vejer næsehornsungen Zola på nuværende tidspunkt ca. 700 kg. 14

Konkurrence Hvilket dyr stammer skindet eller fjerene fra? Mange dyr har farver og mønstre, som gør, at de ikke er ret nemme at få øje på, når de gemmer sig. Skriv bogstavet ud for det rigtige tal. Bogstaverne danner navnet på et sydamerikansk dyr med uld. 1 2 3 4 5 6 L P K A A A Løsning: Løsningen sendes til lh@givskudzoo.dk 15

Givskud Zoo Løveparkvej 3 7323 Give ID. NR. 11849 Magasinpost B Aktivitetskalender August September Oktober T 1 O 2 T 3 F 4 L 5 Indianerdage S 6 Indianerdage M 7 T 8 O 9 T 10 F 11 L 12 S 13 M 14 T 15 O 16 T 17 F 18 L 19 S 20 Morgenvandring M 21 T 22 O 23 T 24 F 25 L 26 Sebastian og fuglene S 27 Børnevandring M 28 T 29 0 30 T 31 F 1 L 2 S 3 M 4 Aftenvandring T 5 O 6 T 7 F 8 L 9 Kattens til løver S 10 Kattens til løver M 11 T 12 O 13 T 14 Gæstevandring F 15 L 16 S 17 M 18 T 19 O 20 T 21 F 22 L 23 S 24 M 25 T 26 O 27 T 28 F 29 L 30 De gule felter markere dagene med events i Givskud Zoo. Læs om de forskellige events på vores hjemmeside www.givskudzoo.dk Årskortvandringer S 1 M 2 T 3 O 4 T 5 F 6 L 7 S 8 M 9 T 10 O 11 T 12 F 13 L 14 Operation S 15 Næsehorn M 16 T 17 O 18 T 19 F 20 L 21 S 22 M 23 T 24 O 25 T 26 F 27 L 28 S 29 M 30 T 31 Morgenvandring En rundvisning for de morgenfriske. Deltagerne medbringer selv morgenkaffe og brød, som nydes klokken 10. Praktisk fodtøj anbefales. Målgruppe: For voksne Max.: 50 deltagere Tidspunkt: kl. 7.30 10.00 Børnevandring Denne vandring er specielt tilrettelagt for børn med deres forældre. Medbring gerne morgenmaden. Målgruppe: Børn med deres forældre Max.: 50 deltagere Tidspunkt: kl. 7.30 10.00 Aftenvandring Deltagerne kan opleve Givskud Zoo i skumringen. Praktisk fodtøj anbefales, da vi skal gå en del og ind i udvalgte stalde. Mens mørket falder på nydes aftenkaffen, som deltagerne selv medbringer. Målgruppe: Alle Max: 50 deltagere Tidspunkt: Kl. 18.00 20.30 Gæstevandring På denne aften kan hver årskortindehaver invitere en gæst med på vandringen. Vandringen er fortrinsvis for voksne. Deltagerne medbringer selv aftenkaffe, som indtages undervejs. Praktisk fodtøj anbefales. Målgruppe: Alle Max: 50 deltagere Tidspunkt: Kl. 18.00 20.30 Arrangementerne tilrettelægges så parkens nyheder opleves så vidt det er muligt. Tilmelding er nødvendig, da antallet af deltagere er begrænset. Det er vigtigt at møde til tiden, da porten bliver låst, når vandringen er i gang. Tilmelding For at forenkle billetbestillingen til årskortarrangementerne, registreres alle tilmeldinger på vores hjemmeside www.givskudzoo.dk. Fremgangsmåde: Vælg knappen info i menuen og dernæst knappen årskort. Herunder finder du en tilmeldingsliste til hvert arrangement. Du skal oplyse navn, adresse, telefonnummer og medlemsnummer. Det fremgår af skærmbilledet, om du er tilmeldt eller står på venteliste. Hvem kan deltage: Indehavere af gyldige årskort i Givskud Zoo kan tilmelde sig. Betaling og gyldighed: Tilmeldingen er først endeligt gældende, når billetten er betalt 50 kr. pr. person. Betalingen skal ske i billetsalgets åbningstid eller pr. indbetaling til Sydbank, Reg.nr.: 7030 kontonummer 200403-4 senest 1 uge efter tilmeldingen på hjemmesiden. Men før der betales, skal den tilmeldtes navn fremgå af deltagerlisten på Internettet. Har vi ikke modtaget betaling en uge efter tilmeldingen, slettes navnet, og der bliver plads til personer på ventelisten. Hvornår starter salget: Tilmeldingssiden åbnes fredag den 4. august. Hvis du ikke har adgang til Internettet: Har du ikke adgang til Internettet, kan du ringe til Givskud Zoo og tilmelde dig. Vil du have dugfriske nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, som du finder på forsiden af vores hjemmeside www.givskudzoo.dk