Vurdering af regional oversvømmelsessikring ved Kronprins Frederiks Bro og alternativer Konklusion Administrationen anbefaler ud fra en samlet vurdering af økonomi, naturhensyn, beskyttelsesniveau og hensyn til grundejeres interesser, at Frederikssund Kommune efter 2 i kystbeskyttelsesloven foreslår Kystdirektoratet, at der etableres en regional løsning ved Kronprins Frederiks Bro med en overkant i kote 3 og en udformning, som beskrevet i skitseprojektet fra Rambøll. En fælles statslig-kommunal finansiering er naturlig i forbindelse med den regionale løsning, og er i efteråret 2015 foreslået af Frederikssund Kommune overfor Miljø- og fødevareministeren, som ikke umiddelbart finder at staten skal deltage i finansieringen. Frederikssund Kommune finder, at staten efter kystbeskyttelsesloven som minimum er forpligtet til at deltage i finansieringen som ejer af Kronprins Frederiks Bro, men derudover bør deltage ud fra bredere samfundsmæssige hensyn på samme måde som kommunerne. NOTAT 18. januar 2016 Journal nr. 04.18.00-P20-1-14 Sagsbehandler ARIIS Det anbefales, at Frederikssund Kommune i henvendelsen til Kystdirektoratet om etablering af en regional løsning ved Kronprins Frederiks Bro giver udtryk for, at der ved en regional løsning bør ske en afvejning mellem på den ene side hensynet til hurtigt at få etableret en beskyttelse af de mange borgere og de mange samfundsmæssige værdier langs Roskilde Fjord (herunder den statsligt ejede Kronprins Frederiks Bro) og på den anden side kystbeskyttelseslovens individuelle høringsprocedurer og klagemuligheder for de omfattede mere end 1000 private grundejere, som vil kunne trække beslutningsprocessen ud over mange år eller måske helt hindre dens realisering. En fælles statslig-kommunal finansiering af løsningen (uden bidrag fra private ejere) rummer en konkret mulighed for at forenkle beslutningsprocessen for regionale kystsikringsløsninger. Det foreslås, at Frederikssund Kommune i drøftelser med Kystdirektoratet anbefaler, at staten finansierer den ene halvdel og kommunerne den anden, hvorved kun grundejere, som berøres direkte af anlægget, behøver at blive part i sagen. Såfremt det afvises at den regionale løsning kan gennemføres alene med statslig og kommunal finansiering og der således må arbejdes med individuelle høringsprocedurer og klagemuligheder for mere end tusinde private parter arbejder Frederikssund Kommune overfor Kystdirektoratet for at processen med individuel høring af grundejerne i de 4 berørte kommuner sættes i gang. Etablering af den samfundsmæssigt mest fordelagtige løsning forfølges således kommunalt uanset om man - uagtet at det vil have afgørende betydning for sikkerheden for et stort antal borgere i 4 kommuner og medføre væsentlige besparelser på den nationale stormflodsordning statsligt skulle fastholde en omstændelig beslutningsproces, som potentielt kan hindre at projektet realiseres.
Højvandsstatistik og risikovurdering Der findes højvandsstatistik for Hundested og Roskilde på baggrund af målinger over en periode på ca. 20 år. Ved udarbejdelsen af Frederikssund Kommunes klimatilpasningsplan blev statistikken tilpasset Frederikssund. Den tilpassede statistik estimerede, at en hundredeårshændelse (en hændelse, som statistisk indtræffer én gang på 100 år) ville være på 1,7 m i 2012 og 2,09 m i 2050. Stormen Bodil og de medfølgende oversvømmelser indgår ikke i denne statistik. En opdateret statistik er bestilt. Oversvømmelsen under Bodil samt hændelser fra før målingerne i Hundested og Roskilde blev igangsat indikerer, at statistikken undervurderer vandstandene ved oversvømmelser. Ifølge notat af 4. oktober 1974 (SBSYS dokumentid 22012) var der i 1974 vand i kote 1,51 i Frederikssund Midtby Krydset Jernbanegade/Ågade og der var op omkring kote 1,70 i fjorden (formentlig nord for Kronprins Frederiks Bro). Udløsende var en hændelse med både storm og regn. I december 1921 var der også en højvandssituation. At dømme efter et billede fra Jernbanegade har vandet formentlig stået omkring kote 1,8 i denne situation. Den daværende Kronprins Frederiks Bro forsinkede i mindre grad oversvømmelser end den nuværende dæmningen til Kronprins Frederiks Bro blev hævet til ca. kote 1,9 da den eksisterende bro blev bygget i 1935. Ved Bodil stod vandet ind over dæmningen til Kronprins Frederiks bro. Ved Neder Dråby renseanlæg var vandstanden ca. 2,20 (ekskl. bølger). Kronprins Frederiks Bro virker som forsinkelse syd for broen. Virkningen aftager, hvis vandstanden er højere end 1,9 m (hvor vandet begynder at skylle ind over vejbanen). Hændelser med vandstande i fjorden nær Frederikssund på 1,8 m i 1921, 1,7 m i 1974 og 2,2 m i 2013 indikerer, at statistikken fra 2012, som siger at en vandstand på 1,7 m vil indtræffe én gang pr. 100 år, er endog meget optimistisk. Regional løsning ved Kronprins Frederiks Bro - beskrivelse Roskilde og Frederikssund Kommuner har i samarbejde fået udarbejdet et skitseprojekt til en regional sikring mod oversvømmelse ved Kronprins Frederiks Bro. Skitseprojektet beskriver en regional sikring bestående af højvandslukkere placeret umiddelbart nord for gennemløbet i Kronprins Frederiks Bro samt højvandssikringsvægge (spuns) på brodæmningen og langs kysterne nordøst og nordvest for broen. I det følgende betegnes den regionale sikring mod oversvømmelse ved Kronprins Frederiks Bro som den regionale løsning. Højvandslukkerne udføres som hule stålporte, som under normale forhold ligger neddykket i fundamenterne i havbunden, men som ved vandstand over et fastsat aktiveringsniveau hæves ved at pumpe trykluft ind i dem, hvorved de hæves og lukker vandgennemstrømningen. 2/18
Overkant på den regionale løsning er i skitseprojektet sat til kote 2,6, men skitseprojektet viser, at løsningen kan forhøjes til 3,1 m uden væsentlig fordyrelse og uden at det tekniske anlæg skal ændres væsentligt. Skitseprojektets anlægsoverslag viser en pris på ca. 130 mio. kr. Hvis overkanten hæves fra kote 2,6 til 3,1 skønnes prisen at stige til ca. 135 mio. kr. Koten på 2,6m er fremkommet således: vandstand under stormen Bodil (2,1m)+forventet havvandsstigning til år 2100 (0,3m)+bølgetillæg (0,2m)=2,6m. Under arbejdet med skitseprojektet er de forventede klimabetingede vandstandsstigninger i havene opjusteret til 0,7m og bølgetillægget opjusteret til 0,3m, hvilket giver en samlet kote på 3,1m. Det anbefales i lyset af usikkerhederne i højvandsstatistikken (som kun er baseret på målinger over en ca. 20 årig periode) og de begrænsede meromkostninger ved at øge overkanten på den regionale løsning, at denne lægges i kote 3. Nedenfor er løsningens omtrentlige placering og udstrækning illustreret. Højvandsvægge og højvandslukkere vil tilsammen strække sig over knap 2 km. Den østlige spunsvæg forventes umiddelbart anlagt på arealer med koter ned til 0,75-1 og vil med en kote for overkanten af løsningen på 3 på det højeste sted dermed blive godt 2m høj. Brodæmningens overside ligger i ca. kote 2 og højvandssikringen vil på broen således blive ca. 1m høj. Den vestlige spunsvæg forventes umiddelbart anlagt på arealer med koter ned til 0,75-1m og vil dermed på det højeste sted blive ca. 2m høj. I den mere detaljerede projektering vil det være naturligt at vurdere, om terrænet skal hæves umiddelbart bag den vestlige sikring for at sikre udsigt hen over sikringen. Derudover skal der sikres adgang til stranden. De strækninger, hvor den østlige spunsvæg skal være høj, kan den hovedsageligt anlægges på kommunal ejendom, idet kommunen ejer en del af strandvejen (det forudsættes i den forbindelse at umatrikulerede arealer ud for kommunalt ejede arealer overføres til kommunen). På broen er staten ejer og det forudsættes, at staten stiller sin ejendom til rådighed for den regionale løsning. På vestsiden berører den regionale løsning kun arealer i landzone og kommunen og Kong Frederik d. 7 s stiftelse er eneste grundejere (det forudsættes i den forbindelse at umatrikulerede arealer ud for kommunalt ejede arealer overføres til kommunen). Den regionale løsning 3/18
forventes maksimalt at forudsætte ekspropriationer af byzonearealer over en kyststrækning på i størrelsesordenen 250 m. Afhængigt af det aktiveringsniveau, der vælges for højvandslukkerne, kan der blive behov for små lokale diger i det område, som beskyttes af en regional løsning ved Kronprins Frederiks Bro. I fastsættelsen af aktiveringsniveauet vil indgå hensyn til bevarelse af strandenge udpeget som Natura 2000-områder, idet disses natur er afhængig af fortsat lejlighedsvist højvande. I skitseprojektet er der regnet på aktiveringsniveauer på 1,4 m, 1,6 m og 1,75 m. Endeligt aktiveringsniveau skal fastlægges i VVM-processen. Nedenfor er gengivet tegninger fra det udarbejdede skitseprojekt. Tegningerne kan ses detaljeret i rapporten Regional stormflodssikring ved Kronprins Frederiks Bro. En regional løsning ved Kronprins Frederiks Bro vil beskytte en lang række bebyggelser i byzone og sommerhuszoner, herunder Frederikssund bymidte Strækningen mellem Kronprins Frederiks Bro og Frederikssund bymidte Strækningen nord for Kronprins Frederiks Bro langs Strandvejen Gerlev Strand Skuldelev Strand Tørslev Hage Hyllingeriis Bebygggelser i andre kommuner Herudover beskyttes en række landområder herunder store arealer fra Hyllingeriis ned til og med Selsø sø, som oversvømmes ved vandstande lidt over kote 2. 4/18
Alternative metoder til beskyttelse af Frederikssund By beskrivelse Sikring af Frederikssund Bymidte vil få væsensforskellig udformning afhængigt af løsningens højde og om der vælges en minimumsmodel, der alene fokuserer på bymidten eller om der vælges en større model, der beskytter større dele af bebyggelsen. I det følgende belyses de to tilgange og to niveauer af havvandsstigninger nemlig hhv. til kote 2,0 og til kote 2,3. Ved arealer direkte ud mod fjorden, hvor der vil være bølger skal løsningens højde gives et tillæg, så den kan modstå bølger. Løsningen antages at skulle hæves til kote 2,25 ved en vandstand på 2,0 m og til 2,6 m ved en vandstand på 2,3 m for at tage højde for bølger. I det følgende er der set på, hvilke digeplaceringer og højder, der bliver aktuelle ved de forskellige scenarier. Fokus på Frederikssund Bymidte sikring til kote 2,25/2,0 1. Havnemur/dige på ca. 440 m Amsterdamhusenes facade starter lige omkring kote 2. Det er således nødvendigt at beskytte facaden med en mur/dige. Sikringen lægges på kajen foran Amsterdamhusene, hvor terrænet ligger omkring kote 1,75 og vil således skulle være ca. 50 cm høj. Der skal laves større porte i sikringen ved krydsninger af Færgevej og Stenværksvej og løsninger til sikring af adgang til og fra havnebassinet. 5/18
2. Højvandslukke og pumper ved Baneleddet Højvandslukket skal kunne klare vandstande på op til 2 m. Åens brinker ligger på dette sted højere end kote 2, så højvandslukket kan etableres indenfor åens brinker. 3. Forhøjelse af dige/sti ved Baneleddet ca. 50-60 m Stien hæves ca. 25 cm. Terrænet er allerede stejlt, så der vil evt. blive behov for en konstruktion i f.eks. beton for at hæve stien. 4. Terrænregulering ved Frederikssund Lystbådehavn/Kalvøvej ca. 20 m En kort strækning har terræn lige under 2,25. Det vil kunne løses ved en beskeden terrænregulering, som ikke nødvendigvis vil blive opfattet som et dige. Den ovenfor beskrevne sikring omfatter alene de lavtliggende arealer omkring Bløden og Lille Bløden og omfatter f.eks. ikke renseanlægget og boliger ved Englystvej mv. 6/18
Fokus på Frederikssund bymidte sikring til kote 2,6/2,3 1. Havnemur/dige på ca. 470 m Sikringen på kajen foran Amsterdamhusene vil være ca. 80 cm høj. Der skal laves større porte i sikringen ved krydsninger af Færgevej og Stenværksvej og løsninger som sikrer adgang til og fra havnebassinet. 7/18
2. Højvandslukke og pumper ved Baneleddet Det er antaget, at det også ved sikring til kote 2,6/2,3 vil være hensigtsmæssigt at placere højvandslukket ved Baneleddet/Sillebrocenteret og således højere i åen end udløbet fra en stor pumpestation under centeret samt højere oppe end renseanlæggets udløb. Alternativt kunne et højvandslukke placeres ved åens udløb. Det vil gøre foranstaltningerne nævnt i pkt. 3 og 4 overflødige, men vælges denne løsning vil højvandslukket skulle forsynes med væsentligt større pumpekapacitet samt bygværk, der kan sikre at udpumpningen ikke eroderer området. 3. Sikring ved Baneleddet ca. 180 m Stien skal hæves ca. 50-60 cm, hvor eksisterende terræn er lavest eller der laves en mur. Terrænet er allerede stejlt her, så hvis det vælges at hæve stien vil der være behov for at lægge den på et bygværk over en strækning på 50-100 m og der vil evt. blive behov for rækværk eller lignende. 4. Dige ved Renseanlægget ca. 200 m 8/18
Forhøjelsen skal være op til 50-60 cm, men er over en stor del af strækket beskeden ca. 25 cm. 5. En terrænregulering over ca. 100 m ved Frederikssund Lystbådehavn/Kalvøvej Der laves en beskeden terrænregulering/dige med en højde på op til ca. 20-30 cm. 6. En terrænregulering/dige over ca. 100 m ved Frederikssund Lystbådehavn/Kalvøvej Kalvøvej skal hæves ca. 30 cm evt. ved en slags bump. Terrænet omkring Kalvøvej skal hæves op til ca. 40 cm eller der laves et beskedent dige. Beskyttelse af områder i Frederikssund by svarende til regional løsning ved Kronprins Frederiks Bro sikring til 2,25/2,0 Den nedenfor beskrevne sikring af Frederikssund By vil ikke dække lige så bredt, som en sikring ved Kronprins Frederiks Bro f.eks. vil bådebroer, 9/18
både i havnen og lystbådehavnene og dele af vinteropbevaringen af både ikke være beskyttet mod skader i samme omfang, som hvis byen beskyttes af en regional løsning. 1. Sikring fra Kronprins Frederiks Bro langs Strandvejen ca. 900 m Sikringen lægges vest for vejen som derved samtidig beskyttes. Terrænet er her mange steder under kote 1 og her vil sikringen skulle være op til 1,5m høj. Hvis den udføres som dige vil det få en bredde på ca. 8 m. 2. Sikring fra Kronprins Frederiks Bro til Kalvøen ved Stenværksvej ca. 1,8 km samt port henover J. F. Willumsensvej og højvandslukke ved Skyllebakke Havn Flere strækninger af sikringen vil ligge på terræn under kote 1 og her vil den skulle være op til ca. 1,5 m høj. Hvis den udføres som dige vil det give en bredde på ca. 8 m. Ved landfæstet er broen ca. i kote 2,0 og længere mod øst går den ned til kote 1,25 før den igen stiger. En mulighed kan være at sikre broen med sandsække eller en port fra kote 2 til 2,25. Skyllebakke Havn skal lukkes med et højvandslukke. 10/18
3. Sikring omkring Sydkajen ca. 590 m. Kajen i Sydkajens nordlige side ligger ca. i kote 1,5 til 1,75. Et dige/mur skal således være 0,50 til 0,75 m højt. Mod syd ligger terrænet omkring kote 2 og her vil højden således være ca. 25 cm og i nogle tilfælde kunne udføres som diskrete hævninger af terrænet. Der skal etableres en del porte/overkørsler bl.a. ved broen hvor Sydkajen munder ud i Stenværksvej og ved broen, hvor Berntsens Kanal munder ud i havnebassinet, samt mindre porte til krydsningsmuligheder herunder for gangbesværede. Ved lystfiskerne skal der ligeledes laves en løsning med hævning af terræn/dige. 4. Højvandslukke og pumper ved Baneleddet Højvandslukket skal kunne klare vandstande på op til 2 m. Åens brinker ligger på dette sted højere end kote 2, så højvandslukket kan etableres indenfor åens brinker. 5. Forhøjelse af dige/sti ved Baneleddet ca. 50-60 m Stien hæves ca. 25 cm. Terrænet er allerede stejlt, så der vil blive behov for at kante stien med sten eller lignende for at få den hævet. 6. Terrænregulering ved Renseanlægget ca. 70 m Forhøjelsen er beskeden ca. 25 cm. 11/18
7. Sikring ved Englystvej ca. 230 m Sikringen skal være ca. 1 m høj. Hvis den udføres som et dige vil den få en bredde på op til ca. 6 m. 8. Terrænregulering ved Frederikssund Lystbådehavn/Kalvøvej ca. 20 m En kort strækning har terræn lige under 2,25. Det vil kunne løses ved en beskeden terrænregulering og vil ikke nødvendigvis blive opfattet som et dige. 12/18
Beskyttelse af Frederikssund by svarende til en regional løsning ved Kronprins Frederiks Bro sikring til 2,6/2,3 1. Sikring fra Kronprins Frederiks Bro langs Strandvejen ca. 900 m Sikringen lægges vest for vejen som derved samtidig beskyttes. Terrænet er her mange steder under kote 1 og her vil sikringen skulle være 1,5-2 m høj. Hvis den udføres som dige vil den få en bredde på 8-10 m. 2. Sikring fra Kronprins Frederiks Bro til Kalvøen ved Stenværksvej ca. 1,8 km samt port henover J. F. Willumsensvej og højvandslukke ved Skyllebakke Havn Flere strækninger af sikringen vil ligge på terræn under kote 1 og her vil sikringen skulle være ca. 1,5-2 m høj. Hvis den udføres som et dige vil den få en bredde på 8-10 m. Ved landfæstet er broen ca. i kote 2,0, dvs. der skal laves en port på tværs af broen med en højde på ca. 60 cm. Skyllebakke Havn skal lukkes med et højvandslukke. 3. Sikring omkring Sydkajen ca. 700 m. Kajen i Sydkajens nordlige side ligger ca. i kote 1,5 til 1,75. Et dige/mur skal således være 0,85 til 1,1 m højt. Mod syd ligger terrænet omkring kote 2 og her vil højden således være ca. 60 cm. Der skal etableres en del porte/overkørsler bl.a. ved broen hvor Sydkajen munder ud i Stenværksvej, ved broen hvor Berntsens Kanal munder ud i havnebassinet samt mindre porte til krydsningsmuligheder herunder for gangbesværede. Ved lystfiskerne skal der ligeledes laves en løsning med hævning af terræn/dige. 13/18
4. Højvandslukke og evt. pumper ved Baneleddet Det er antaget, at det også ved sikring til kote 2,6/2,3 vil være hensigtsmæssigt at placere højvandslukket ved Sillebrocenteret og således højere i åen end udløbet fra en stor pumpestation under centeret samt højere oppe end renseanlæggets udløb. Alternativt kunne et højvandslukke placeres ved åens udløb. Det vil gøre foranstaltningerne nævnt i pkt. 5, 6 og 7 overflødige, men vælges denne løsning vil højvandslukket skulle forsynes med væsentligt større pumpekapacitet samt bygværk, der kan sikre at udpumpningen ikke eroderer området. 5. Sikring ved Baneleddet ca. 180 m Stien skal hæves ca. 50-60 cm, hvor eksisterende terræn er lavest eller der laves en mur. Terrænet er allerede stejlt her, så hvis det vælges at hæve stien vil der være behov for at lægge den på et bygværk over en strækning på 50-100 m og der vil evt. blive behov for rækværk eller lignende. 6. Dige ved Renseanlægget ca. 200 m Forhøjelsen skal være op til 50-60 cm, men er over en stor del af strækket beskeden ca. 25 cm. 7. Sikring ved Englystvej ca. 270 m Dele af sikringen kan blive op mod 1,5 m høj. Hvis den udføres som et dige vil den blive ca. 7-9 m bred afhængigt af, hvilken bølgebelastning, det skal kunne klare. 14/18
8. Et dige ved Frederikssund Lystbådehavn/Kalvøvej ca. 100 m Der laves en beskeden terrænregulering/dige med en højde på op til ca. 20-30 cm. 9. En terrænregulering/dige ved Frederikssund Lystbådehavn/Kalvøvej ca. 100 m. Kalvøvej skal hæves ca. 30 cm evt. ved en slags bump. Terrænet omkring Kalvøvej skal hæves op til ca. 40 cm eller der laves et beskedent dige. Anbefaling af løsning Den regionale løsning vurderes jf. det udarbejdede skitseprojekt at koste ca. 135 mio. kr. og driften er skønnet til ca. 700.000 kr/år. Denne løsning vil beskytte den statsligt ejede Kronprins Frederiks Bro, et stort antal borgere primært i Frederikssund og Roskilde Kommuner og et antal borgere i Egedal og Lejre Kommuner. Erstatninger til grundejere efter stormen Bodil udgør jf. oplysninger fra Stormflodsrådet knap 400 mio. kr., som er udbetalt til ca. 800 grundejere indenfor det område, som vil blive beskyttet af en regional løsning. Lidt under halvdelen af erstatningsbeløbet er udbetalt til borgere i Frederikssund Kommune. Frederikssund Kommunes økonomiske forpligtelse i forhold til en regional løsning kan ikke forudses på nuværende tidspunkt, da kystbeskyttelsesloven ikke umiddelbart giver svar på, hvordan de økonomiske byrder fordeles i et tilfælde, hvor både stat, 4 kommuner og formentlig langt mere end 1000 grundejere har fordel af en kystsikring. Den gældende kystbeskyttelseslov lægger op til at grundejere, som vil blive beskyttet af en kystsikring (staten som ejer af Kronprins Frederiks Bro, kommuner som ejere af institutioner mv. og private grundejere) som udgangspunkt skal finansiere kystsikringen. Gennemføres en regional løsning som en anlægslov er der fortilfælde for, at finansieringen tilvejebringes af kommuner og stat. Det foreslås, at Frederikssund Kommune i drøftelser med Kystdirektoratet anbefaler, at staten finansierer den ene halvdel og kommunerne den anden. 15/18
Der er ikke gennemført skitseprojekter og økonomiske beregninger på lokale løsninger i Frederikssund og Hyllingeriis (her er skitseprojekt igangsat men ikke afsluttet). Der er p.t. ingen forventning om, at der igangsættes skitseprojekter for beskyttelse af Tørslev Hage, Skuldelev Strand (som har et mindre dige), Gerlev Strand og Selsøområdet. Skitseprojekter og tilhørende økonomiske overslag vil kunne gennemføres, hvis der afsættes de nødvendige midler hertil. Usikkerheden omkring fordelingen af økonomien i en regional løsning og det forhold, at de lokale løsninger må forventes at få en lavere sikringshøjde vil betyde, at der selv hvis der udarbejdes dækkende skitseprojekter og økonomiske overslag ikke kan forventes et klart svar på, hvilken løsning der ud fra en rent økonomisk betragtning er mest fordelagtig. Lokale løsninger, som sikrer de sydlige dele af Frederikssund by i samme omfang som en regional løsning, vil blive omfattende. Den foreslåede regionale løsning med en overkant i kote 3, som sikrer hele den sydlige del af Roskilde Fjord, vil få en samlet længde på knap 2km og berøre private byzoneejendomme over en strækning på ca. 250m. Hvis det vælges alene at sikre de sydlige dele af Frederikssund by med lokale løsninger mod vandstande på 2,3m og med bølger på 0,3m vil disse løsninger strække sig over ca. 4km og berøre private byzoneejendomme i Frederikssund by over en strækning på ca. 1,5 km. Reduceres ambitionen til at sikre mod vandstande på 2m og bølger på 0,25m bliver længden godt 3,5km. Når øvrige truede områder i Frederikssund Kommune som dækkes af den regionale løsning f.eks. Hylllingeriis også skal sikres, bliver længden af de lokale sikringer naturligvis større. En række områder er svære at beskytte og vil måske kun blive beskyttet, hvis der etableres en regional løsning. Lokale løsninger, som sikrer de sydlige dele af Frederikssund dårligere end en regional løsning og slet ikke sikrer øvrige områder i Roskilde Fjord kræver således væsentligt længere diger, berører væsentligt flere grundejere negativt i form af indgreb i den private ejendomsret og udsigt til tekniske anlæg frem for udsigt til havet, berører væsentligt længere kyststrækninger ud mod den Natura 2000-beskyttede Roskilde Fjord end et regionalt dige og sikrer ikke havne, lystbådehavne, bådopbevaring og bådebroer mod skader. Administrationen anbefaler ud fra en samlet vurdering af økonomi, naturhensyn, beskyttelsesniveau og hensyn til grundejeres interesser, at Frederikssund Kommune efter 2 i kystbeskyttelsesloven foreslår Kystdirektoratet, at der etableres en regional løsning ved Kronprins Frederiks Bro med en overkant i kote 3 og en udformning, som beskrevet i skitseprojektet fra Rambøll. Frederikssund Kommune kunne som alternativ vælge kun at sætte gang i en af de ovenfor beskrevne minimumsløsninger, som kun beskytter Frederikssund Midtby. De grundejere, som ikke beskyttes af disse løsninger, vil imidlertid kunne anmode kommunen om hjælp til at sikre kystbeskyttelse også for deres arealer, så selvom kommunen evt. kun tog initiativ til at etablere en minimumsbeskyttelse, må det forventes at der over tid alligevel etableres de ovennævnte lokale løsninger for hele Frederikssund by, som yder dårligere beskyttelse og evt. kan blive dyrere end en regional løsning. Samlet set kan det ikke anbefales at vælge at sikre via minimumsløsninger og senere udbygninger det anbefales at gå direkte efter en regional løsning. 16/18
Anbefaling vedr. proces og finansiering Udgifterne til højvandssikring skal som ovenfor nævnt som udgangspunkt fordeles blandt de parter, som har fordel af kystbeskyttelsen dvs. grundejerne (herunder staten) og de 4 kommuner. Kystbeskyttelsesloven er ikke udformet til regionale løsninger og tager ikke eksplicit stilling til, at diger kan anlægges på statslige infrastrukturanlæg og beskytte statslige værdier. Regionale løsninger er tidligere gennemført via statslige anlægslove senest det fremskudte dige i Tønder Marsk, som i 1970 erne blev finansieret af staten og de lokale myndigheder i fællesskab. En fælles statslig-kommunal finansiering er også naturlig i forbindelse med den regionale løsning, og er i efteråret 2015 foreslået af Frederikssund Kommune overfor Miljø- og fødevareministeren, som imidlertid ikke umiddelbart fandt at staten skal deltage i finansieringen. Et regionalt dige må forventes at beskytte væsentligt over 1000 grundejere, som efter den gældende kystbeskyttelseslov alle sammen skal bidrage økonomisk, høres om løsningen og deres økonomiske bidrag til den og hver enkelt grundejer vil have individuel adgang til at klage flere gange under sagsbehandlingen herunder det flertal af grundejere, som bor langt fra anlægget og ikke vil kunne se anlægget fra deres ejendom, men som naturligvis har klagemulighed, når de økonomisk berøres af løsningen. Såfremt der begås fejl i bedømmelsen af, hvilke grundejere, der vil blive hjulpet af løsningen, vil processen af hensyn til disse grundejeres klageadgang blive sat tilbage. Den økonomiske fordeling mellem grundejere kompliceres af, at den regionale løsning ved Kronprins Frederiks Bro først vil sætte ind ved en endnu ukendt tærskelværdi. Der er eksempler på, at sagsbehandlingen af væsentligt mindre komplicerede kystbeskyttelsesprojekter efter den gældende lov trækker ud i mange år. Det er administrationens opfattelse at kystbeskyttelseslovens procesregler ikke egner sig til gennemførelse af regionale diger. Det anbefales, at Frederikssund Kommune i henvendelsen til Kystdirektoratet om etablering af en regional løsning ved Kronprins Frederiks Bro giver udtryk for, at der ved en regional løsning bør ske en afvejning mellem på den ene side hensynet til hurtigt at få etableret en beskyttelse af de mange borgere og de mange samfundsmæssige værdier langs Roskilde Fjord (herunder den statsligt ejede Kronprins Frederiks Bro) og på den anden side kystbeskyttelseslovens individuelle høringsprocedurer og klagemuligheder for de omfattede mere end 1000 private grundejere, som vil kunne trække beslutningsprocessen ud over mange år eller måske helt hindre dens realisering. En fælles statslig-kommunal finansiering af løsningen (uden bidrag fra private ejere) rummer en konkret mulighed for at forenkle beslutningsprocessen for regionale kystsikringsløsninger. Det foreslås, at Frederikssund Kommune i drøftelser med Kystdirektoratet anbefaler, at staten finansierer den ene halvdel og kommunerne den anden, hvorved kun grundejere, som berøres direkte af anlægget, behøver at blive part i sagen. Såfremt det afvises at den regionale løsning kan gennemføres alene med statslig og kommunal finansiering og der således må arbejdes med individuelle høringsprocedurer og klagemuligheder for mere end tusinde private parter arbejder Frederikssund Kommune overfor Kystdirektoratet for at processen med individuel høring af grundejerne i de 4 berørte kommuner sættes i gang. Etablering af den samfundsmæssigt mest fordelagtige løsning 17/18
forfølges således kommunalt uanset om man - uagtet at det vil have afgørende betydning for sikkerheden for et stort antal borgere i 4 kommuner og medføre væsentlige besparelser på den nationale stormflodsordning statsligt skulle fastholde en omstændelig beslutningsproces, som potentielt kan hindre at projektet realiseres. 18/18