Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi

3. juni 2014 Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi Deltagelse i fællesskabet er den grundlæggende præmis for et sundt og bæredygtigt samfund. Vejen til et samfund, hvor alle er med, må først og fremmest bygge på et stærkt civilsamfund. Civilsamfundet kaldes ofte den tredje sektor, der sammen med stat og marked udgør vores samfund. Civilsamfundet er en mangfoldig størrelse fra store professionelle organisationer til små lokale selvhjælpsgrupper, selvejende institutioner, fonde, spejdere, beboere, der er frivillige i et boligområde, mennesker med brugererfaring der støtter andre brugere, til unge, der mødes om et projekt på tværs af landegrænser, mv. Og netop i denne mangfoldighed ligger en af civilsamfundets store styrker. De forskellige organiseringer kan noget forskelligt og appellerer til mennesker med mange forskellige ressourcer og med forskellige baggrunde for at indgå i frivilligt arbejde. Frivillighed har mange ansigter alt efter hvem, man spørger. Frivillighed handler både om at hjælpe andre og om at hjælpe sig selv. For nogle ses det frivillige slet ikke som et arbejde men ganske enkelt som en interesse. Historisk set har civilsamfundet spillet en væsentlig rolle i udviklingen af vores velfærdssamfund. Mange velfærdstilbud er startet som innovative tiltag i civilsamfundet. Civilsamfundet er desuden med til at styrke den sociale sammenhængskraft og det aktive medborgerskab. I disse år spiller civilsamfundet en stadig mere fremtrædende rolle i debatten om velfærdssamfundets fornyelse. Civilsamfundets foreninger, organisationer og aktive borgere er i centrum, når vi taler om, hvordan vi revitaliserer vores institutioner. Frivillige organisationer er blevet medudviklere af skolen, af ældrecentret, af naturpleje og beskæftigelsesindsatserne. Ressourcestærke borgere og foreninger med særlige metoder og værdier, inviteres med ind i udviklingen af det gode liv. På samme måde er civilsamfundets organiseringer en medspiller og samarbejdspart i måden, vi løser svære problemer på: I måden vi hjælper sårbare unge, voksne uden for arbejdsmarkedet, udsatte grupper som mennesker med psykiske lidelser, fysiske handicaps eller misbrugere. I stadig stigende grad er civilsamfundets ressourcer i spil. Det er en stimulerende og spændende tid at være frivillig og frivillig organisation i. Der er nye rum for at udfolde sit engagement og sin virketrang. Det er godt. I Frivilligrådet tror vi, at de mange nye samarbejder og eksperimenter er vejen til et bedre velfærdssamfund. Men vi er optagede af, at denne udvikling ikke giver et samfund, hvor den udsatte borger lades tilbage. Skal det lykkes at skabe et bæredygtigt og stærkt samfund, vil det være nødvendigt at sætte fokus på fællesskabernes bæredygtighed og kvalitet og ikke kun på det enkelte individ. Vi må sætte fokus på, hvordan vi skaber fællesskaber, der giver alle mennesker mulighed for at deltage og bruge deres ressourcer. Fællesskaber, der også er åbne for, at fx beboere i udsatte boligområder, psykisk syge og misbrugere kan bidrage. Vi mener, at det er afgørende, at alle kommer med, og at der også er plads til mennesker, som i dag oplever at stå uden for og kun kan kigge ind i hverdagslivet. Nye tal viser, at frivilligheden i disse år ændrer sig. Stadigt flere med lidt eller ingen uddannelse står uden for de frivillige foreninger og er ikke aktive i fællesskaberne 1. De bliver brugere af frivillige organisationers hjælp frem for deltagere og medlemmer af fællesskaber. Frivilligrådet opfordrer derfor foreninger, organisationer og aktive borgere til en dialog om, hvordan civilsamfundet skaber bæredygtige og inkluderende fællesskaber. 1 Kilde: Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:09 1

Vi opfordrer regeringen til at sætte sig i spidsen for, at der udarbejdes en ny national civilsamfundsstrategi, som understøtter udviklingen af et aktivt civilsamfund, og at denne strategi bliver tænkt som en deltagelsesstrategi med fokus på at skabe bæredygtige foreninger, organisationer og fællesskaber, hvor der er plads til at alle kan være med. En deltagelsesstrategi er fællesskabets bærende værdi. En sådan tilgang vil understøtte grundtankerne i det nye Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige, hvor der fokuseres på, at forskelligheden er en styrke, og at der skal være plads til alle i den frivillige verden, der udgøres af selvvalgte fællesskaber i al deres mangfoldighed. Ud over de målsætninger, der i det følgende er beskrevet, er der et område, hvor det er vigtigt at regeringen tager initiativ til handling. Det drejer sig om arbejdet med barriererne for frivilligt arbejde, fx for dagpenge-, kontanthjælps- og efterlønsmodtagere. Civilsamfundet er del af et velfærdssamfund i forandring En ny civilsamfundsstrategi skal tage afsæt i, at samfundet og de vante fællesskaber og netværk, vi indgår i, er under kraftig forandring. Visionen om et stærkt samfund, hvor alle har mulighed for at deltage, har meget mod sig, med mindre vi gør noget: - Vi ved, at der er sket en stigning i antallet af unge misbrugere i de seneste par år, og at der er cirka 5000 hjemløse. Et tal, der nogenlunde ligger konstant 2. Mange mennesker lever i udsatte positioner med lille grad af deltagelse i samfundslivet det være sig som medlem eller frivillig i foreninger, som vælger eller kandidat til demokratiske valg og i bæredygtige fællesskaber i lokalmiljøet. - Stadig flere mennesker står uden for arbejdsmarkedet mindst 4/5 af året og lever primært af overførselsindkomst. Det gælder for ikke mindre end hver femte af de 18-59-årige fraregnet studerende 3. - Samtidig sker der en massiv afvandring fra landet, og i 2050 forventes 90 % af borgerne at bo i byerne 4. En udvikling, der også indebærer en stigende opdeling både fysisk og socialt, så bestemte befolkningsgrupper lever koncentreret i bestemte geografiske områder. Vi bor i stigende grad sammen med dem, der ligner os mht. uddannelse, indkomst og offentlig forsørgelse 5. - Fattigdomsgrænsen, som regeringen vedtog i 2013 viser, at antallet af økonomisk fattige er steget i de seneste år. Fra 2002 til 2012 er der sket en fordobling i antallet af fattige fra 23.500 i 2002 til 47.300 i 2012 6. - Nye tal viser, at 35 % af befolkningen har været frivillig inden for det seneste år. Men der er forskelle i befolkningen. Fx har blot 21 % af de ikke-vestlige indvandrere i Danmark har været frivillige inden for det seneste år. Der er også sammenhæng mellem uddannelse og frivilligt arbejde. Blandt gruppen med lange videregående uddannelser er andelen af frivillige på 51 %, mens andelen er på 28 % blandt folk med en kort videregående uddannelse 7. Der er med andre ord, et stort behov for at sætte en udvikling i gang, som kan modgå uligheden i deltagelse og styrke sammenhængskraften i samfundet. Her vil det være afgørende at understøtte udviklingen af et åbent civilsamfund, hvor der er plads til, at alle kan deltage og et innovativt civilsamfund, der giver plads til, at borgere på tværs af sociale og økonomiske skel sammen kan finde nye løsninger. Der er behov for at fremme deltagelse, sådan som det fineste sociale arbejde altid har formået at gøre; nemlig at medvirke til, at selv den mest ressourcesvage borger i et herberg eller værested får mulighed for at bidrage eller være frivillig. Muligheden for at deltage i fællesskabet er det grundlæggende fundament for et velfærdssamfund. 2 Kilde: Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, 2012/13:41. 3 Kilde: Klassesamfundet lever i bedste velgående (2013) af Lars Olsen, Niels Ploug, Lars Andersen og Jonas Schytz Juul. 4 Kilde: RealDania 5 Kilde: Segregering i de fire største danske byområder (2014) foretaget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 6 Kilde: Kraka, analyse 2014 7 Kilde: Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:09 2

De sociale 2020-mål nås bedst i alliance med civilsamfundet Regeringen har vedtaget de sociale 2020-mål under overskriften Alle skal med. Det er modige mål for, hvordan udviklingen skal være for hjemløse, prostituerede, voldsramte kvinder, misbrugere samt udsatte børn og unge. Mål vi i Frivilligrådet tilslutter os fuldt ud. Vi må som velfærdsamfund kendes på, hvor gode vi er til at forebygge og hjælpe mennesker i nød. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst gør det. Der er brug for en dygtig offentlig sektor med kompetente medarbejdere og tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaven. Der er brug for et samfund i vækst og for en privat sektor, der skaber arbejdspladser nok, og som giver økonomisk robusthed til at finansiere en ligelig fordeling af velfærd. Og der er brug for civilsamfundet! Gennem de seneste år er det blevet klart, at civilsamfundet kan spille en langt mere fundamental rolle i udviklingen af et sammenhængende og stærkt samfund. Civilsamfundet er ikke kun noget, der lever i randområderne af den offentlige sektor, men civilsamfundet kan blive en partner i udviklingen af nye metoder og nye forståelser af, hvordan velfærd og politik udvikles. Forandring sammen med civilsamfundet Frivilligrådet har gennem de seneste år arbejdet med at forstå de bevægelser, der sker i reformuleringen af velfærdsdanmark, og hvilken ny og progressiv rolle civilsamfundets aktører og organisationer indtager. Ikke mindst har mange kommuner fået øjnene op for civilsamfundet og sat nye spændende tiltag i gang. Det gælder fx Aarhus, der har nedsat et medborgerskabsudvalg med lige dele byrådsmedlemmer og borgere, der bl.a. skal udvikle borgerbudgetter og en medborgerskabspolitik. Det gælder også Odense, der bl.a. er optaget af, at kommunen Odense og dens medarbejdere også må forandre sig og gentænke sine roller og tankesæt. Kommunen skal være frivilligparat og blive mere åben over for at tænke frivillighed sammen med kommunale indsatser. Også fra regeringens side har der i flere reformer været opmærksomhed omkring frivillighed og aktive medborgere. Her skiller særligt folkeskolereformen og den åbne skole sig positivt ud, fordi reformen er et eksempel på, hvordan forældre, frivillige og foreninger bliver vigtige aktører i og for folkeskolen. Aktører med engagement, viden og erfaringer, som både elever og lærere kan drage nytte af. Samtidig har der i civilsamfundet været nye bevægelser, der åbner for at betragte fastlåste udfordringer med nye øjne og alternative løsninger. Det er blevet klart, at ikke alle sociale udfordringer bedst løses i offentligt regi, for netop fællesskabet og det mellemmenneskelige er en af frivilligdanmarks absolutte styrker. Nye initiativer som TAG DEL og Givrum.nu har udviklet nye forståelser af, hvordan civilsamfundet målrettet og effektivt kan skabe et deltagersamfund. Sidst men ikke mindst, har vi oplevet en udvikling i de mere klassiske organisationer, som har formået at nytænke deres frivilligbaserede løsninger og skabe større social værdi. Det gælder for eksempel Natteravnenes betydning i nattelivet og Dansk Røde Kors store interne læringsprogram Frivillige hjælper frivillige, eller DIF, der med sit socialpolitiske udspil: Idræt for alle uanset baggrund vil styrke og sætte fokus på idrætsforeningernes betydning for inklusion af udsatte grupper. For Frivilligrådet er disse tiltag udtryk for, at civilsamfundet helt naturligt er en afgørende partner for det offentlige i forhold til at nytænke den sociale indsats og nå de sociale 2020-mål. Et partnerskab, der bliver underbygget af det nye Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige offentliggjort. Her har civilsamfundet, de faglige organisationer, regering, regioner og kommuner givet hinanden håndslag på, at civilsamfundets er en aktiv part i målet om at nå et Danmark, hvor alle er med. Det nye charter indeholder således en vision om, at parterne sammen kan bidrage til et inkluderende, ansvarsfuldt og meningsbærende samfund, hvor borgeren finder mening i at være med til at udvikle samfundet. En ny civilsamfundsstrategi vil kunne underbygge, at charteret bliver omsat i praksis, og at civilsamfundet er med til at løse de velfærdsudfordringer, vi står overfor. 3

En ny civilsamfundsstrategi, som fremmer deltagelse I oktober 2010 offentliggjorde den tidligere regering National civilsamfundsstrategi. En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats. Det blev et markant mål, at 50 % af danskerne skulle være frivillige inden 2020. Et flot mål. Men Frivilligrådet peger på, at det ikke i sig selv er et politisk mål, at mange danskere er frivillige. Når en regering og et Folketing ønsker at styrke civilsamfundets rolle i udviklingen af et stærkt og bæredygtigt samfund, så anbefaler Frivilligrådet, at der er et langt stærkere fokus på den innovationskraft, der ligger i den frivillige verden. Vi anbefaler, at sektorer arbejder på tværs, fx ved at udvikle nye indsatser sammen og i højere grad trække på hinandens viden og erfaringer. Vi anbefaler, at samarbejdet øges, og det er Frivilligrådets opfattelse, at de frivillige organisationer er klar til at øge og udbygge det tværfaglige samarbejde. Samarbejdet mellem organisationerne og mellem organisationerne og sektorerne skaber sammenhængskraft og tillid. Frivilligrådet anbefaler også, at en civilsamfundsstrategi underbygger, at frivillige organisationer og aktivt medborgerskab bidrager til at udvikle fælleskaber, hvor alle kan bidrage. V ønsker et særligt fokus på at fremme deltagelse blandt de grupper, som glider ud af fællesskaberne, og vi ønsker et opgør med klientliggørelsen også internt i de frivillige organisationer, hvor den måtte vise sig. Man kan fx sætte fokus på, hvordan frivillige initiativer og organisationer er ramme for udsatte gruppers mulighed for at bevæge sig ud af rollen som bruger og modtager af hjælp. Ved i højere grad at give borgerne en selvstændig rolle, synliggøres og styrkes deres ressourcer. At tage ansvar og selv bidrage giver en bedre løsning og en mere varig forandring. Det forudsætter et opgør med snævre forståelser af frivillighed og en bredere betoning af deltagelse. Frivilligrådet anbefaler, at civilsamfundets organisationer, foreninger og netværk reelt får mulighed for at arbejde med langsigtede og bæredygtige løsninger og indsatser. Frivilligrådets anbefalinger til konkrete mål og indsatser Frivilligrådet anbefaler, at der bliver udviklet konkrete mål for den frivillige indsats, der lægger op til en styrkelse af civilsamfundet i al sin mangfoldighed, dets rolle og dets samarbejde med andre aktører: 1. Mangfoldighed skal ses som en styrke 2. Fra leverancer til innovative løsninger i samarbejde 3. Fra midlertidig støtte til investering i kapacitet For hvert af de tre elementer i en ny civilsamfundsstrategi, anbefaler Frivilligrådet, at der bliver formuleret en række konkrete mål og indsatser. Mangfoldighed skal ses som en styrke De frivillige foreninger og organisationer skal opmuntres til at skabe vækst i lokalsamfundet og have fokus på, hvordan de kan skabe social værdi i et mangfoldigt samspil med borgerne og andre aktører. En ny civilsamfundsstrategi bør således have afsæt i en overordnet vision om at styrke borgernes muligheder for at deltage i velfærdssamfundet. Og med det afsæt kunne strategien bidrage til at konfrontere en række store udfordringer såsom: Hvordan styrker vi deltagelse og samfundsengagement? Hvordan mindsker vi eksklusion? Hvordan skaber vi solidariske, dynamiske fællesskaber? Hvordan finder og udvikler vi ressourcer hos den enkelte? Hvordan ser de fællesskaber ud, hvor mangfoldige borgergrupper skaber social værdi? Vi har som samfund en forpligtelse til at få flere med i det fællesskab, som civilsamfundet udgør, for vi ved, at deltagelse i sig selv kan være med til at afhjælpe nogle af de alvorlige sociale problemer, som samfundet står over for i disse år. Derfor skal strategien skabe bedre rammer for, at de frivillige organisationer kan 4

fremme deltagelse for udsatte grupper, etniske minoriteter og børn så en ny civilsamfundsstrategi legitimt kan benævnes en deltagelsesstrategi. Derfor foreslår Frivilligrådet, at der bliver opstillet kvalitative mål for, hvordan vi skaber bedre mulighed for en række befolkningsgruppers deltagelse i frivilligt arbejde. Mål, der bl.a. retter sig mod, at civilsamfundet og frivillige foreninger åbner sig over for udsatte grupper og giver dem adgang til nye fællesskaber. Mål, der handler om til stadighed at udfordre vores opfattelser af ressourcer og ikke mindst, vores opfattelser af, hvilke mennesker der har ressourcer. Alle har noget at bidrage med, hvis vi i et bredt samspil kan skabe lokale kontekster, hvor det giver mening at deltage. Konkrete mål For eksempel: At styrke alle borgeres mulighed for at deltage i civilsamfundet. At få øget viden om hvilke aktiviteter, der fremmer deltagelse i civilsamfundet. At de mennesker, der er målet for det frivillige arbejde inddrages og bliver medskabende i definitionen og udviklingen af de frivillige tilbud, som de også er modtagere af. At skabe tradition for, at foreninger støtter at uorganiserede, mangfoldige borgergrupper kan tage ansvar for løsning af velfærdsopgaver i deres lokalområde. At der skal udvikles et incubatormiljø, hvor små borgerinitiativer kan følges og hjælpes gennem de kritiske faser fra god ide eller indignation til muligt projekt eller foreningsdannelse. Frivilligcentrene kunne fx spille en sådan rolle. Forslag til konkrete indsatser At den frivillige verden afprøver nye metoder, hvor deltagelse er et væsentligt element, fx med udgangspunkt i peer-to-peer tilgangen, hvor fx den psykisk syge eller misbrugeren ikke er modtager af hjælp, men inddrages som en frivillig ressource, der kan hjælpe andre, eller timebanking. At undersøge hvordan forskellige organiseringsformer virker i forhold til deltagelse. Har måden vi organiserer os på indflydelse i forhold til graden af deltagelse? At etablerede foreninger ikke ser sig selv i modsætning til aktive deltagende borgere uden for foreninger, men hvor det er muligt som fødselshjælpere for dem. Ungdommens Røde Kors og Sager der Samler har succes med netop dette. Det undersøges om denne organiseringsform kan udbredes. Et andet eksempel er DIF og DGI, der med deres fælles 25-50-75-vision vil arbejde for, at 75 % af befolkningen er idrætsaktive, også uden for foreningsregi. Samtidig vil de gøre foreningsstrukturerne mindre formelle og åbne over for nye former for deltagelse og fællesskaber. Fra leverancer til innovative løsninger i samarbejde Der er brug for, at chartrets anbefalinger i forhold til et bedre samspil, bliver omsat til konkret praksis. For kommuner og regioner tegner der sig en særlig udfordring i forhold til at integrere chartrets principper. Et stadig tættere samspil med civilsamfundet forudsætter, at der arbejdes med mindset, styringsmodeller og ledelsesroller på alle niveauer i kommunal forvaltning. Flere kommuner og regioner har gennem de senere år gjort en aktiv indsats for at sætte fokus på civilsamfundet og udvikle nye partnerskaber omkring velfærdsindsatser og nye roller i velfærdsledelse. Senest har KL samlet nogle af de nye tiltag på en portal om velfærdsalliancer. Det gælder frikommuner, men det gælder også kommuner, der har arbejdet målrettet med velfærdsinnovation. 5

Der er brug for flere af den slags initiativer og samarbejder, ikke mindst om indsatsen med udsatte mennesker. Samtidig skal der gøres en særlig indsats for at samle op på de mange erfaringer, så de gode eksempler kan bliver omsat til konkrete mål for udvikling af kommunernes samspil med civilsamfundet, fx udvikling af lokale civilsamfundsstrategier i samspil mellem aktørerne. Frivillige initiativer og foreninger ønsker i stigende grad at lære af hinanden på tværs af sektorerne. Det sociale område har fokus på inklusion, mens det kulturelle område og folkeoplysningen har fokus på deltagelse og dannelse, og idrætten har fokus på aktiviteter for sine medlemmer. Det giver forskellige udgangspunkter for en mulig fælles indsats. Frivilligrådet oplever, at der er et voksende ønske om at lære af hinanden og få inspiration til, hvordan man i højere grad kan skabe frivillige og medlemmer blandt de brugere, som man hjælper. Der er endvidere et stort samarbejdspotentiale i forhold til både fondene og det private erhvervsliv. Fondene er i stigende grad optagede af at være med til at skabe positive samfundsforandringer inden for den ramme deres formål giver mulighed for. Mange virksomheder er interesserede i at gøre en forskel i deres lokalområde, og de kunne med fordel tænkes ind som potentielle samarbejdspartnere for civilsamfundets organiseringer. Konkrete mål For eksempel: At der med udgangspunkt i chartrets anbefalinger udvikles bedre samspil mellem lokalsamfundets mange aktører. At frivillige initiativer og foreninger åbner sig mod deres omverden og tilbyder deres indsats uden for egne institutioner, fx i lokalsamfundet, udsatte boligområder og i børnehaver. At frivillige foreninger sammen udvikler indsatser for udsatte grupper og dermed trækker på hinandens viden og erfaringer også på tværs af det sociale område, kultur, folkeoplysning m.v. At frivillige foreninger sammen med bl.a. kommuner og regioner sikrer, at udsatte grupper får information og tilbud om aktiviteter, netværk og foreninger, hvor de kan involvere sig meningsfuldt som frivillige. At kommuner i højere grad finder sammen på tværs og med civilsamfundet, så man i fællesskab kan udvikle nye indsatser, der styrker udsatte menneskers muligheder for at deltage i fællesskaber, fx i regi af foreninger og boligsociale indsatser. Forslag til konkrete indsatser At der bliver etableret et netværk, der kan styrke den gensidige læring mellem frivilligområderne. Målet er, at de forskellige frivilligområder i højere grad bruger hinanden, så fx handicappede eller psykisk syge har mulighed for at være med i den normale idrætsklub frem for at skulle spille i sin egen klub eller på sit botilbud. Her kan Frivilligrådet evt. spille en aktiv rolle. At frivillige foreninger i højere grad bliver inviteret med ind i indsatser, som sigter på at styrke områdeindsats såvel i det boligsociale felt og i udkantsdanmark. Der etableres lokale arenaer for samskabelse, hvor foreninger, borgere og kommune kan mødes som ligeværdige parter på neutral grund. Frivilligcentrene kunne fungere som disse arenaer/ civilsamfundscentre og facilitatorer af møderne, og der kunne i relation hertil arbejdes på at etablere egentlige civilsamfundshuse i til knytning til frivillighedscentrene. Fra midlertidig støtte til investering i kapacitet Der er brug for et grundlæggende opgør med de eksisterende støttestrukturer omkring de frivillige foreninger, initiativer og aktive borgere. 6

Foreningslivet oplever, at skiftende politiske målsætninger og prioriterede tematikker afspejler sig i kortsigtede puljekonstruktioner, som gør det vanskeligt at lave langsigtet planlægning og opbygge kompetencer i organisationen. Frivilligrådet foreslår, at den nuværende puljestyring gennemgås og drøftes med de frivillige organisationer med henblik på en fremtidig ny organisering til at tackle puljestyringen. En del af puljerne kunne for eksempel være målrettet nye innovations- og vækstskabende programmer, mens en del af puljerne stadig tilgodeser foreninger, der primært har brug for et driftstilskud for at kunne opretholde en velfungerende lokalforening. Samtidig bør der ses på principperne for evaluering af det frivillige arbejde, så der bliver sat fokus på den værdi, som den frivillige indsats skaber frem for, at man blot overtager evalueringsparadigmer fra andre sektorer. Frivilligrådet erfarer, at de frivillige organisationer er meget åbne over for at se på nye finansieringsformer og peger på, at man et langt stykke hen ad vejen kan gøre meget selv som organisation og med støtte fra det lokale samfund, men at man ikke kan klare hele finansieringen, når det gælder om at kapacitetsopbygge civilsamfundet. Der er derfor brug for at se på hele strukturen omkring finansiering og muligheden for andre finansieringskilder i relation til det frivillige arbejde. Man bør overveje de støtte- og infrastrukturer, som er etableret igennem de sidste 15-20 år i forhold til de målsætninger en ny civilsamfundsstrategi skal forfølge. Dette gælder i forhold til lokale frivilligcentre og deres ret forskellige tilgange, rækkevidde og funktioner i lokal sammenhæng. Det gælder også Center for frivilligt socialt arbejde, kursustilbud under bl.a. Uddannelsespuljen samt forskellige særlige puljer og tilskudsordninger, herunder Servicelovens 18. Der er derfor behov for at se på, om disse tilbud og ordninger er hensigtsmæssige i deres nuværende udformning, eller om de bør ændres og koordineres i forhold til de kapacitets- og støttebehov, som frivilligsektoren har. Fx rejser en endnu upubliceret analyse af frivilliges udbytte af kursustilbud en nødvendig diskussion om, hvilke typer af læring, der har betydning for den enkelte frivilliges indsats og motivation 8. Samtidig er der behov for at styrke en stor del af den frivillige verden i dennes møde med den offentlige sektor. Ofte er civilsamfundets repræsentanter for eksempel både borgere, lobbyister og samarbejdspartnere i en kommune. Frivilligrådet erfarer, at de frivillige organisationer giver udtryk for, at der er behov for at ruste de frivillige i endnu højere grad, end tilfældet er i dag. Det gælder både via kurser og træning, men også ved at give ordentlige økonomiske forudsætninger for det frivillige arbejde. Forudsætninger, der også bør indgå i de kommende års kommuneøkonomiaftaler. Konkrete mål For eksempel: At der bliver gjort op med projekttankegangen og sikret en mere bæredygtig kombination af grundfinansiering og udviklingsmidler til frivillige indsatser. At der sker en vækst i antallet af og former for investorer og finansieringskilder, der kan bidrage til at understøtte og kapacitetsudvikle den frivillige indsats. At der kommer bedre sammenhæng mellem puljedesign og principperne i Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. Forslag til konkrete indsatser At der bliver udviklet en ny tilgang til kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning, der indebærer: 8 Bjarne Ibsen Uddannelse og kvalificering i det frivillige arbejde udkommer som bidrag til antologi over resultater fra befolknings- og foreningsundersøgelserne, marts 2014 7

1. Fokus på kapacitetsopbygning: Det gælder særligt hos den mere modne frivillige organisation eller frivillige projekt. Den nuværende Uddannelsespulje kan omtolkes, så den mere tydeligt koncentreres om denne indsats og bliver tilpasset et fokus på læring i og på tværs af organisationer. 2. Fokus på udenlandske erfaringer: Både store og små frivillige organisationer skal i højere grad have mulighed for at hente viden og inspiration fra udenlandske programmer og initiativer. At der udvikles en helt ny tilgang til økonomiske støtte til civilsamfundet, der indebærer: 1. Fokus på nye tilskudsordninger: Eksisterende puljer og tilskudsordninger nytænkes og omdefineres. Samtidig skal der skabes transparens om bevillinger gennem tydelige satspuljebevillinger til særlige initiativer i stedet for brug af fx tildelingspuljer. 2. Fokus på nye investeringskilder: Der skal igangsættes initiativer og forsøg, der kan sikre alternative investerings- og finansieringskilder. Det kan fx være samarbejde med fonde og virksomheder, videreudvikling af platforme til crowd sourcing, social bonds, participatory budgetting, osv. Der tages initiativ til en årlig donorkonference, som det kendes fra ulandsområdet, hvor investorerne sammen drøfter mulige samarbejdsflader, potentielle fælles indsatser, opmærksomhedspunkter og nye viden. At der i kommuneøkonomiaftalen for 2016 indgår mål for, hvordan offentlige og frivillige aktører i højere grad skal finde sammen og udforske, hvordan man i fællesskab kan udvikle nye indsatser for udsatte mennesker. At der i kommuneøkonomiaftalen for 2016 bliver afsat midler til at sikre erfaringsopsamling fra kommuner og regioners arbejde med velfærdsinnovation og samarbejde med civilsamfundet. Erfaringsopsamlingen skal sikre en mere omhyggelig deling af viden om nye metoder og velfærdsindsatser, og derfor skal opsamlingen bl.a. indebære en mere systematisk analyse af, hvilke nye indsatser der kan skaleres eller omsættes i andre sammenhænge. At der bliver gennemført en undersøgelse af, om der er tilstrækkelig udveksling og samarbejde mellem forskellige aktører i forberedelse af nye puljer, projektudvikling, -gennemførelse og evaluering på områder, hvor civilsamfund og foreningsliv kan tænkes inddraget. At foreningslivet i langt højere grad får viden om potentialet i at udvikle dele af deres virksomhed som socialøkonomisk virksomhed, der kan skabe ramme for udfoldelse og beskæftigelse for borgere med særlige behov og samtidig være en indtægtskilde for foreningerne. Civilsamfundsstrategien er et oplæg til kontinuerlig samtale Det anbefales at strategien udarbejdes i samspil med centrale civilsamfundsaktører herunder, hvor det skønnes relevant, at også faglige organisationer, kommuner og det private erhvervsliv indgår. I strategiens levetid etableres et dialogspor mellem centrale aktører: - Hvordan kan vi lære af de initiativer, der allerede er sat i gang og gennemført i flere kommuner? Det gælder bl.a. frikommunerne og kommuner, der har gjort en særlig indsats i forhold til velfærdsinnovation og samskabelse med civilsamfundet. - Hvordan kan vi lære af andre strategier og handlingsplaner, der er sat i gang? En særlig indsats rettet mod at styrke deltagelse vil kunne støtte op omkring og skabe synergier med andre initiativer, som fx de sociale 2020-mål, handlingsplanen for mennesker med handicap samt integrationsstrategien Civilsamfundet bygger bro. Uden for Social-, Børne- og Integrationsministeriets område bør der være en kobling til initiativer på sundhedsområdet, folkeskolereformen, Byen 2025 etc. 8

- Hvordan kan vi aktivt bidrage til, at de gode intentioner i det nye frivillighedscharter bliver fulgt op i praksis? Chartret indeholder en vision om et tættere samspil med civilsamfundet, hvilket forudsætter at kommunerne er villige til at udfordre styringsmodeller, ledelsesroller og mindset. - Hvordan kan vi styrke samarbejdet og udvekslingen af viden og erfaringer på tværs af civilsamfundet? De nye undersøgelser fra CIFRI viser en stor stabilitet i foreningslivet, og det kunne derfor være interessant at udforske om de gamle foreninger og organisationer formår at indfange nye grupper af frivillige og facilitere nye deltagelsesformer i lokalsamfundet. 9