Fra kaos til kontrol. Inkontinens og samtaleteknik med indvandrerpatienten. Morten Sodemann & Arndis Svabo

Relaterede dokumenter
Compliance/adherence. Blandt etniske minoritetspatienter. Arndis Svabo, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Karen M Korsholm Indvandrermedicinsk klinik

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Mødet med den indvandrermedicinske patient. Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje

Tid til tillid Erfaringer fra Indvandrermedicinsk Klinik

ArndisSvabo, sygeplejerske, sorgterapeut, Indvandrermedicinsk klinik, Infektionsmedicinsk afd. Q Odense Universitetshospital

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Demens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Indvandrermedicinsk klinik -Sårbare og socialt udsatte patienter med anden etnisk baggrund end dansk

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

At leve videre med sorg 2

Jeg er hverken enten eller, jeg er både og

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Før du går til lægen

Indeni mig... og i de andre

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Sorg er ikke hvad sorg har været

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Tjek på beboerens medicin

Når det gør ondt indeni

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Bodily Distress Syndrome (BDS)

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

En indvandrermedicinsk klinik i Region Midt hvad skal det nu til for?

Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Funktionelle Lidelser

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Lammende kulturshock. I kan sende mænd til månen og styre en bil på Mars. På tålt ophold i normalsystemet

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Anden etniskbaggrund og smertebehandling. Arndis Svabo- sygeplejerske, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Ældre, værdighed og rehabilitering

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

Visuelt dialogredskab Helbredsvurdering af nyankomne flygtninge

Thomas Ernst - Skuespiller

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Sebastian og Skytsånden

Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose

Den gode vilje og andre våben

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

Opfølgningsspørgeskema

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Institut for menneskerettigheder. Minister svar på IMR rapport: Men er det nu rigtigt? Lighed i sundhed: Patienten eller Sygehuset i fokus?

INSPIRATIONSSEMINAR - OM VEJEN VÆK FRA DE BLINDE PLETTER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN LISE DYHR, BRØNDBY STRAND

Indvandrermedicinsk klinik (IMK)

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

Min Guide til Trisomi X

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d.

Kort fortalt. Type 1½-diabetes.

Er du klar over det mand?

Information til unge om depression

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle,

KOMPETENCEUDVIKLING OG PATIENTKOORDINATION I INGENMANDSLAND

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Transkript:

Fra kaos til kontrol Inkontinens og samtaleteknik med indvandrerpatienten Morten Sodemann & Arndis Svabo Indvandrermedicinsk klinik, Infektionsmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital www.ouh.dk/indvandrerklinik

2008 Tværfagligt ambulatorium læger, sygplejersker, socialrådgiver, sekretær, frivillige

850 havari kommisionsrapporter

Forvent det uventede Mænd spiser da p-piller Sphincter ruptur samtale ruptur Blødningsforstyrrelser, blødningsforstyrrelser, blødningsforstyrrelser eller? Forkert kemi

Det sværeste ved at blive mor Satire programmet Leika, DR P1, marts 2014

Det sværeste ved at blive mor er at man OSSE får et barn Det er hårdt nok bare at skulle være mor! Barnet forstyrrer konstant og vil ha at man skal gøre dit og dat Satire programmet Leika, DR P1, marts 2014

Rigtige læger higer efter mennesket (Franz Kafka) Nogen gange er det bedre at finde ud af hvilken patient der har sygdommen end hvilken sygdom patienten har (Osler)

Nye begreber Empati score Uklarheds tolerance Socialt hukommelsestab Etisk forvitring Dehumanisering Skjult værdiformidling Den søde patient Sygehusets fortælling Det knækkede snørebånd

Jeg har ikke mere vand i hjernen til at græde med

Despite all your first rate fantasies you will always be second rate that is what is so hard about being an immigrant Charles Chaplin: My autobiography. 1966. Readers Union/Bodley press

A refugee is a person who has lost everything exept his accent (S.Wiesenthal)

Sproget s rolle For tryghed, tillid, sygdomsindsigt, compliance og egenomsorg Er totalt fejlvurderet

Sprog.. Giver patienter adgang til sundhedsvæsenet Hjælper patienter med at lære og til at tage beslutninger om sundhedsadfærd Giver lægen adgang til patientens holdning til sygdom og sundhed og skaber mulighed for at tale om den og justere den Kommunikation mellem læge/sygeplejersker og patienter er hjertet af medicinsk behandling og sygepleje (Woloshin, Schwartz, Katz, & Welch, 1997)

Sproget ér Blodprøver, røntgen, stetoskop og behandling

Sprogbarriere = Angst Stress Mistillid Lav motivation og egenomsorg Opgivenhed Fejlbehandling Morten Sodemann

SPROGBARRIERER MEDFØRER Begge parter bliver passive Der stilles færre spørgsmål Parterne mindre tilbøjelige til at afklare tvivl Det faglige indhold bliver mindre Sproget bliver stift, formelt og unuanceret Humoren og dens kropssprog forsvinder De sproglige nuancer, der skaber personer forsvinder Der bruges flere sætninger til at forklare det samme Thøgersen, J.J., Olle; Londén, Monica; Salö. Linus, Engelsk som undervisningssprog på nordiske universiteter hvordan gør man? 2013, Netværket for Parallelsproglige mål på Nordens Internationaliserede Universiteter.

Snærende slidte snørebånd skal snøres med snilde

Kunsten at træde i den etniske spinat uden at knække snørebåndene

Min krop er træt af mig

Åh-nej patienten Rutinebrud det knækkede snørebånd Ødelægger flow og tidsrammer Udstiller magtesløshed og mangler Fremkalder vrede og irritation Løses på laveste niveau med mindst handlefrihed Giver flaskehalse Kommer forkert ind og ud af systemet Afsluttes for tidligt uden plan Kommer hurtigt igen

Indvandrerpatienten Stoler ikke på lægen men er afhængig Respekt uden tillid Ikke vant til at lægge krop i fremmeds hænder Kender ikke til patient inddragelse = usikkerhed Sygdom = lægens problem Det rituelle lægebesøg = forventer ikke noget Lægens spørgsmål hjælper mig ikke Problem Tsunami Grundvilkårene ikke i spil

Fra familie til individuel omsorg

I mit hjemland sagde man ikke: Jeg tror Jeg synes. Før man er mindst 18 år

Patient tid og sygehus tid Fortiden Nutiden Fremtiden Skal man ikke hænge sig i, sket er sket Bryder jeg mig ikke om og den kan jeg ikke alligevel ændre Bestemmer jeg slet ikke over, den er på stand-by Patient tid fjernt fra sygehus - og kommunetid

Tiden flyver men står stille Tidshorisont ved ankomsten til Danmark Tidshorisonten efter den 3 årige integrationsperiode Tidshorisonten efter 7 år Tidshorisonten da filmen knækker efter 10 år tid timer dage måneder årtier

Tiden flyver men står stille Tidshorisont ved ankomsten til Danmark Tidshorisonten efter den 3 årige integrationsperiode Tidshorisonten efter 7 år Tidshorisonten efter 11 år tid timer dage måneder årtier

Tiden flyver men står stille Tidshorisont ved ankomsten til Danmark Tidshorisonten efter den 3 årige integrationsperiode Tidshorisonten efter 7 år Tidshorisonten efter 12 år tid timer dage måneder årtier

Tiden flyver men står stille Tidshorisont ved ankomsten til Danmark Tidshorisonten efter den 3 årige integrationsperiode Tidshorisonten efter 7 år Tidshorisonten efter 13 år tid timer dage måneder årtier

Tiden flyver men står stille Den biologiske alder Udseende/observeret alder Den selvoplevede følte alder Alder ÅR 33 45 69

Tiden flyver men står stille Den biologiske alder Udseende/observeret alder Den selvoplevede følte alder Alder ÅR 33 45 69

Tiden flyver men står stille Den biologiske alder Udseende/observeret alder Den selvoplevede følte alder Alder ÅR 33 45 69

. Mit liv er som en bilulykke hor ruden splintres: hver gang man stikker hænderne i lommen får man splinter i fingrene. 41 årig mor til 4 børn

Psykotisk astma Varm luft der klemmes ud gennem siden af halsen ligesom knive. Der er nogen der kommer og kvæler mig om natten = astma Der bølger strøm op fra benene gennem maven til brystet og bagefter kommer der varme dampe i venstre side der gør mig kraftesløs = obstipation

Information er ikke bare information Cipramil Mod kolesterol Cipramil Mod depression og stress I patientens optik: Det er lægens sygdom og tager jeg pillen er lægen glad I patientens optik: Det virker ikke men lægen siger det virker og sagsbehandleren siger jeg skal Morten Sodemann

Jeg har altid rejst med en stor kuffert, når jeg flygtede fra et sted til et andet. Flugten gør at man ikke tænker på andet, men når man så falder til ro og flugten stopper, så springer kufferten op sådan har jeg det nu Min kuffert springer op to gange om ugen og resten af tiden går med at pakke den igen. Afghansk flygtning

Jeg tror ikke der er én eneste dansker der kan forstå noget som helst af hvad jeg har oplevet. Sådan føler alle dem jeg kender

Hvis de ikke kan tale dansk Må de gå til dyrlæge næste gang Overlæge til etnisk minoritetspatient, sygehus i Nordjylland

Hos lægen taler jeg med fingrene 45 årig flygtning med sukkersyge og nakkesmerter

Dét i HJERTET kræver tolk Pt. adspurgt om behov for tolk

Case ISA

Case ISA.. Rig kongefamilie, 13 år skolegang Voldtægtsforsøg 4 mænd Reddede søster men faldt 3 etager Overfaldsmænd skød bror i hovedet som hævn Brækkede ryggen, indlagt 3 måneder, rygopereret psykotisk, bundet 3 år Familien forfulgt flygtede til Kenya og Saudi Arabien Skilt, 5 børn, 2 i fængsel, én psykisk syg Angst anfald,ptsd, søvn besvær Indlagt x 4 Underlivssmerter Inkontinens Bryst (!) smerter Rygsmerter Kæmpe gæld: mor bryst kræft i Saudi Arabien + organiseret indsamling Film knækket: Rejse til Saudi med penge: overfuset i lufthavn: rejs hjem til xxx

Du kan ikke tåle at høre hvad jeg har at fortælle

Du forstår det alligevel ikke..

.så det vil jeg ikke fortælle dig

Somalisk 41 årig kvinde Case Khadija Henvist til indvandrerklinikken med talrige klager og hyppige læge kontakter: depression, kroniske rygsmerter, allergi, ufrivillig vandladning, hård mave, høre hallucinationer Mand og barn skudt mens hun blev voldtaget Mareridt: hjemsøges af manden og barnet Tortur: sov i bildæk og på is Flyttet 5 gange i DK, kan ikke finde ro Børnehave..mænd og børn! Somatisering Glemsomhed, desorientering Bange for at blive væk Tinnitus Angst Anerkendelse Information PTSD behandling

Vi ved meget om rehabilitering blandt etnisk danske patienter.

De kroniske smerter: Selvom vi gjorde dem helt smertefri ville de slet ikke mærke det

Bedre Patienter problemet med lidelse er, paradoksalt, ikke hvordan man undgår lidelse, men hvordan man skal lide: hvordan man skal leve med smerter, hvordan man gør lidelse til noget man kan bære og leve (og lide) med. (Clifford Geertz, 1966)

Case Faiza Henvisning: diffuse smerter, angstanfald, ringer 112 flere gange, uro i familien men vil ikke snakke om det, tingene er kørt fast og hun er sygemeldt fra VUC. Jeg har behov for Hjælp til at håndtere de mange problemer. Vil I se hende mhp på det psykiske og smerterne?

Diffuse smerter, men mest ve. arm Hæmaturi, blod urin Urin inkontinens Faldet flere gange, slået armen x 2 Bliver let oprevet og får angstanfald Bange for at have alvorlig sygdom Bange for pludselig at dø og efterlade datter alene i Danmark Social underretning da barnets tarv opfattedes som truet intet sket Udtalt høretab pga. granat nedslag Sover aldrig Bange for lyde Og ser ikke TV Datter stærkt overvægtig Søgt hjælp kommune Og e.l. uden held Forfølges af ex-mand, verbale trusler om mord og vold. Tør ikke anmelde da hun er familiesammenført Kaotisk elendig økonomi ex-mand spillet penge op Polycystisk ovariesygdom og fibrom i uterus Stofskifteproblemer efter fjernelse af knude i thyreoidea Taler dansk, men føler folk griner ad hende og gør nar ad hende VUC, men vil stoppe, kan ikke følge med, koncentrationsbesvær

Datter stærkt overvægtig Søgt hjælp kommune Og e.l. uden held Diffuse smerter, men mest ve. arm Hæmaturi, blod urin Urin inkontinens Faldet flere gange, slået armen x 2 Bliver let oprevet og får angstanfald Bange for at have alvorlig sygdom Bange for pludselig at dø og efterlade datter alene i Danmark Social underretning da barnets tarv opfattedes som truet intet sket Udtalt høretab pga. granat nedslag Forfølges af ex-mand, verbale trusler om mord og vold. Tør ikke anmelde da hun er familiesammenført Kaotisk elendig økonomi ex-mand spillet penge op Polycystisk ovariesygdom og fibrom i uterus Stofskifteproblemer efter fjernelse af knude i thyreoidea Taler dansk, men føler folk griner ad hende og gør nar ad hende VUC, men vil stoppe, kan ikke følge med, koncentrationsbesvær

Fariba 32 år, 6 børn, ægtefællen svær PTSD (7.barn) Født for 4 uger siden I fængsel i hjemland med æf + børn 2 ældste børn tortureret, set far tortureret Flygtede til DK via Grækenland misbrugt og slået af fangevogtere, der også udleverede knive til visse grp. DK: Kronisk tyndtarms infektion i immun dæmpende behandling, korttarms syndrom Henvender sig direkte til tidl medarbejder Vollsmose sundhedscenter: Tror kun hun har 1 år tilbage af sit liv Tør ikke sige til lægen at hun ikke tog medicin under graviditet

Jeg har så ondt i højre side af kroppen 4 indlæggelser med mavesmerter Nyre afdeling: CT scanning af nyrer 3 gange: Sten i højre nyre Betyder ikke noget Men tilbydes alligevel operation Mave-tarm afdeling: 4 kikkert undersøgelse af Maven er normale Bifund ved scanning: Meget let discus prolaps Hjæper ikke Kan ikke tåle Mælkesukker Kost ændring Hjælper ikke Tilbydes operation For discus prolaps Hjælper ikke Tilbydes operation med Fjernelse af galdeblære Hjælper ikke

Jeg har så ondt i højre side af kroppen Urin inkontinent Patienten Sygehus Sagsbehandler udskiftet 8 gange på 2 år Bange for mænd Tør ikke fortælle noget Presser på for aktivering Men pt. tør ikke være væk fra børnene

IMK - Arbejdsmetoder Problemlisten Livshistorien

IMK - Arbejdsmetoder Netværks analyse Hvor er der støtte at hente Hvor kan styrke opbygges Sygdomsindsigt Viden og handlekraft (health literacy) Familie struktur blotlagt Problemlisten Livshistorien Alt vendes og færdig undersøges Realistiske undersøgelser og tilpassset behandling på patientens præmisser og et informeret grundlag i dialog Social navigations evne Misforståelse og manglende viden Konfliktløsning Tackling af ensomhed / svage social netværk Selvindsigt og handlemuligheder System kompetencer Hensigtsmæssig strategi for søgning af hjælp

41 årig kvinde Henvist med: Smerter i hele kroppen, migræne og dårlig compliance ifht behandling af sin skjoldbruskkirtel stofskifte sygdom. Sygehus og egen læge givet op Havde: Svær angst og mareridt (søvnløs), arvelig øjensygdom, arvelig blod sygdom (thallasæmi), kronisk allergisk bihulebetændelse, urin inkontinens, mælkesukker allergi og sukkersyge

Normalisering Hvis man ikke lever normalt sådan som andre gør lever man slet ikke

Hvad er farligt? Man kan dø af et knappenålsstik og man kan leve med et sabelhug Hovedpersonen i Henrik Pontoppidans Knokkelmanden, 1887

Hvem bestemmer om man er handicappet? Når det kan ses eller når det kan føles?

Det at opleve ens kultur blive diskvalificeret Kan være med til at øge angst, usikkerhed og mistillid og give fornemmelse af at være psykisk handicappet Berit Austveg

Ikke-syndromet har mange symptomer, men kan behandles Ikke læse Ikke skrive Ikke forstå Ikke lære Ikke gå Ikke være sammen med Ikke passe (på) sig selv Ikke beskytte sig selv Ikke ville Ikke turde Ikke kunne Ikke prøvet Ikke kende Ikke røre Ikke vide

Store compliance problemer???????????

MUSKELSMERTER Compliance problemer Spiserørs brok KRIGSTRAUMER - PTSD Ægtefællen svært PTSD plaget Iskæmisk hjertesygdom HJERNETUMOR Dårligt reguleret hypertension EPILEPSI ANFALD Granat splinter i ryg og lår Neuropati smerter Dårligt reguleret sukkersyge Elendig økonomi BØRN SENGEVÆDERE madrasser, tøj, socialt COMPLIANCE PROBLEMER: andre problemer DÅRLIG INTEGRATION MANGLENDE KOMMUNAL KOORDINATION Søvnbesvær EGEN LÆGE MAGTESLØS SYGEHUSAFD. UVIDENDE

MUSKELSMERTER Compliance problemer Spiserørs brok KRIGSTRAUMER - PTSD Ægtefællen svært PTSD plaget Iskæmisk hjertesygdom HJERNETUMOR Dårligt reguleret hypertension EPILEPSI ANFALD Granat splinter i ryg og lår Neuropati smerter Dårligt reguleret sukkersyge Elendig økonomi BØRN SENGEVÆDERE madrasser, tøj, socialt COMPLIANCE PROBLEMER: andre problemer DÅRLIG INTEGRATION MANGLENDE KOMMUNAL KOORDINATION Søvnbesvær EGEN LÆGE MAGTESLØS SYGEHUSAFD. UVIDENDE

Skyld, skam, stigma trækker tænder ud De mange liv der leves og holdes adskilt De mange regnskaber der skal holdes De mange computere der skal køre samtidig

En brækket hånd heler, det gør et såret hjerte ikke afghansk kvinde om at have PTSD

Kunsten at lære regler man ikke kender eksistensen af Tørre tøj i Sudan og Søndersø Kunsten at afkode kummefrysere og andre djævelskaber i forklædning Kan el tælle? Doktor: hvordan ved jeg at jeg skal føde i Danmark? De sir jeg skal bestille tid på nettet hvor ligger det? Tager de mine nyrer?

Flygtninge med helbredsproblemer eller handicaps oplever stigmatisering i deres egen minoritets sammenhæng: de oplever fysisk og verbalt at være u-perfekte - forstærker tendensen til ikke at tale om helbredsproblemer, (heller ikke til de allernærmeste) Ofte får stigmatisering et stærkere udtryk og en anden form end i hjemlandet

Stærke familiebånd, sociale fælleskaber og større tolerance for afvigelser i et samfund har positiv virkning på at leve med psykisk sygdom i hjemlandet Med migrationen forsvinder de beskyttende faktorer og erstattes af meget uheldig og skadelig udstødelse

Èt sprog-to sprog-ét sprog-ingen sprog Andet sproget forsvinder efter integrationsperioden Første sproget holdes ikke ved lige Pludselig er man ikke-sproget

Sprog kundskaber ændrer familie strukturer Børn overtager forældre roller Børn griner af forældre der ikke kan tale dansk Børn taber respekt når forældre mister dansk sprog Hvem kan læse koder Hvem integreres hurtigst

UFL 2. januar 2012

Bussprog og kropssprog

Plantesprog 1982 til 2009 Jeg er dansk statsborger, men det her er første gang jeg har kunnet tale om mine følelser

Multisprogstasking Kommune sprog: Sygdom: Arbejde: arabisk fransk dansk

Jeg har brug for tolk selvom jeg taler dansk. Jeg kan ikke koncentrere mig om at fortælle om mine grimme oplevelser når jeg hele tiden skal lede efter ordene. Jeg bliver så træt, så går tankerne i stykker og mine ord bliver væk. Så får jeg hverken tænkt eller sagt noget. Derfor skal jeg have tolk Fransktalende marokkansk politisk flygtning, boet i DK i 30 år

Patienten transporterer Information.. GIV AGT! 24 timer, 14.6.2012

Hvad sker der egentlig i den sorte boks? AMI undersøgelse/behandling Sjældnere statinbehandling Galdestens operation Højere BS Lavere Hb Starter ikke/stopper for tidligt med antidepressionsbehandling Indløser sjældnere recepter Flere og alvorligere komplikationer/bivirkninger/medicin fejl Sjældnere informeret samtykke Mindre adgang til og udbytte af rehabilitering MEN: Lever længere..

Forståelse og det gode møde er en gensidig proces. Du kan ikke styre patientens kodning og afkodning, men du kan forklare, hvad du gør, hvorfor du gør det, og hvad dine forventninger til forløbet og patienten er. Men du kan spørge den anden vej: Hvordan ser det ud fra din (patient) side? Vandringer i det kulturelle spinatbed. Ditte Maria Søgaard. Gyldendal Business. Side: 65

Samtalens selvmord Stereotypi og fordomme Pt oplevelse af tidspres Pt oplevelse af ikke at blive hørt Talepres Svært ved at følge samtale struktur De rigtige oplysninger kommer i forkert rækkefølge Pt.s indre logik verbaliseres men opfattes som ulogisk og forstyrrer (lægens) Lægen ser ikke samtale udvej Samtalens indhold er som sæbe Samtalen går i stykker

Samtalens patologi Lægens dagsorden Patientens dagsorden Èn fælles dagsorden vs. to parallelle dagsordner Man hører det man har sat sig for at høre

Handler om: at blive på patientens banehalvdel med nysgerrighed når du siger sådan hvad er det så du mener (men som jeg ikke umiddelbart forstår)?

Handler om: at opnå og fastholde kontakt og nærvær så patienten ikke glider væk Vær stædig og sig hvad du hører

Alle mennesker er rationelle på deres egne præmisser Også i sygehistorier

Lægeligt hovmod: Har man set én somalisk patient med astma har man set dem alle Fyns Stiftstidende 7. April 2014

Patienter.lidt patientologi Tør ikke fortælle lægen at de er bange eller hvorfor Siger ja, men mener nej Ved ikke, hvilken afdeling de er henvist til på sygehuset, Ved ikke at der er forskellige typer af læger med særlig viden Ved ikke hvad lægens plan er, Regner ikke med, at få hjælp, Regner ikke med, at lægen er i stand til at forstå patientens behov går ud fra, at lægen ikke har forstået patientens behov, Forventer ikke, at hjælpen virker, går ud fra at al information flyder frit Er på forhånd uambitiøse i forhold til at undersøgelse og behandling og sjældent forventer succes

Grethe Brorholdt, antroplog

Det kulturelle røntgen billede: Personen i forgrunden Francisco Guerrero Kulturen i baggrunden

(Undersøgelsen fravalgte etniske minoriteter fordi det var for svært) http://www.dialog-net.dk/dwn86381.pdf

http://www.dialog-net.dk/dwn86381.pdf

Empatisk diabetes behandling Høj empati for patient: Bedre HbA1c Lavere kolesterol tal Academic Medicine Issue: Volume 86(3), March 2011, pp 359-364 Physicians Empathy and Clinical Outcomes for Diabetic Patients Mohammadreza Hojat, PhD, Daniel Z. Louis, MS, Fred W. Markham, MD, Richard Wender, MD, Carol Rabinowitz, and Joseph S. Gonnella, MD

Tid til tillid.og information Informationsmængde Etnisk dansk Anden etnisk dansk talende Anden etnisk tolkebehov 100 % 80 % succeskriterie 80 % af alle samtaler i det offentlige Anden etnisk analfabet tolkebehov 10 20 40 60 Tid, minutter Sodemann, 2011

Tid til tillid.og information Informationsmængde Etnisk dansk Anden etnisk dansk talende Anden etnisk tolkebehov 100 % 80 % succeskriterie 80 % af alle samtaler i det offentlige Anden etnisk analfabet tolkebehov 10 20 40 60 Tid, minutter Sodemann, 2011

Læge patient samtalens fysiologi og patologi Sprogbarrierer Samtalen Kultur barrieren Symptom kompleksitet

Læge patient samtalens fysiologi og patologi Health Literacy Tvetydigheds tolerance Stereotypi trussel Patient literacy Sprog barrierer Epidemiologi i ental Samtalen Klinisk usikkerhed Statistisk ulighed Moral og værdier Kultur barrieren Traumer, erfaringer, angst Skjulte dagsordner og koder Signal forvirring Symptom kompleksitet

Indvandrerpatienter og andre sårbare havner ofte i et gråzone område hvor der skal forhandles og besluttes udenfor afdelingens vante rammer (afbrydelser, forsinkelser, tvivl, navigationsproblemer) I mangel på en guideline overlades de sværeste beslutninger ofte til sekretæren, forvagten etc.

I mangel på forståelse eller forklaring Ovedrives forestillinger om kulturelle, etniske eller religiøse forklaringer på patientens uforklarede symptomer

Koder er kedelige Forståelse og det gode møde er en gensidig proces. Du kan ikke styre patientens kodning og afkodning, men du kan forklare, hvad du gør, hvorfor du gør det, og hvad dine forventninger er

Få en dør åbnet ind til patientens betydningssystemer Undgå at tolke anderledes adfærd som udtryk for dårlige manerer eller bevidst chikane

Lægens spørgsmål Hjælper mig slet ikke Morten Sodemann

I learned that listening is not only about waiting, but it's also learning how better to ask questions. Jacqueline Novogratz Antropolog

Men hvad er det vi fokuserer på? Hvordan skal de så kunne spørge? Spørg løs program: www.sikkerpatient.dk

Her behøves vi ikke aftale en opfølgende samtale Patienten kommer nok alligevel ikke Læge til sygeplejerske i ambulatorie, refereret af tolk, som var i tvivl om om det skulle oversættes

Hos lægen taler jeg med fingrene

Respekten om sproget

SPROGBARRIERER MEDFØRER Begge parter bliver passive Der stilles færre spørgsmål Grundlæggende tvivlsspørgsmål stilles ikke Det faglige indhold bliver mindre Sproget bliver stift, formelt og unuanceret Humoren og dens kropssprog forsvinder De sproglige nuancer, der skaber personer forsvinder Historier udelades Der bruges flere sætninger til at forklare det samme Thøgersen, J.J., Olle; Londén, Monica; Salö. Linus, Engelsk som undervisningssprog på nordiske universiteter hvordan gør man? 2013, Netværket for Parallelsproglige mål på Nordens Internationaliserede Universiteter.

Når man ikke taler dansk Bliver man behandlet som et barn 42-årig mor til 6 børn og ægtefælle med PTSD

Hvis jeg har smerter kan jeg kun tale mit eget sprog 51 årig patient med leddegigt

Kvinder er kvinder, jeg kan jo ikke fortælle om dette her til en kvindelig tolk uden at skamme mig. En mand er jo bare en mand! kvindelig pt.blev spurgt om hvorfor hun havde bedt om en mandlig tolk:

Det i hjertet kræver altid tolk!

Hvis du vil have jeg skal huske det du siger, så vil jeg gerne have en tolk (28 år gammel 2. generations indvandrer, student fra dansk gymnasium) Morten Sodemann

Skal jeg tale om følelser? Så vil jeg gerne have en tolk (38 årig somalisk kvinde, tale flydende dansk, fuldtidsarbejde) Morten Sodemann

Jeg har aldrig talt om følelser før i Danmark 38 årig tyrkisk kvinde, opvokset i Danmark, hvor der ved en fejl var bestilt tolk, men patienten opdagede ikke at der var tolk før langt inde i samtalen Morten Sodemann

Hvis man ikke kan forstå hvad der bliver sagt eller hvad der sker, så prøver man at skabe mening i alt andet: mimik, attitude - men gennem et filter af mistro og utryghed. Det er ikke optimal kommunikation

Gråzone sprog 33 % Morten Sodemann

Bajer og citronmåne

Gråzone (fag-)sprog Eksempler: foretager, det udvalgte, konsekvensen, kredsløbet, nedsat kondition, iltoptagelsen, vævene, forebygge, dehydrering, væskeregistrere, væskeindtag, ved mistanke om, øge risikoen for udvikling af, forebyggende element, ordinere, behandling Hører hjemme i en gråzone Modersmål: almene, ikke forklaringskrævende ord 2-sprogede: forklaringskrævende Sprogforum nr. 44, 2008, 17-25

Sort snak om gråzonesprog

Gråzonesprog i tolkning Gråzonesprog.tolke har forskellige erfaringer og forskellige gråzone kompetencer En god tolk er ikke en god tolk, fordi de ikke spørger til gråzonesproget de oversætter uden at oversætte. En dårlig tolk vil spørge om det. Det er mere måden at forklare der er vigtig.

Gråzone fagudtryk i klinikken Vi forudsætter dem bekendte Vi opfatter ikke at de er forklaringskrævende for ALLE to-sprogede 50 % i gruppen er helt fagspecifikke Og: vi bruger dem som fundament i en samtale for at forklare endnu mere faglige udtryk for patienter Tolke har også svært ved at mestre gråzonesprog

Giv plads til det non- verbale Øjenkontakt Vis mig Se her Fysisk kontakt Empati Pas på at teknologier (skærmen/epj/dokumentationen/skemaer) ikke begrænser non-verbale eller grafiske virkemidler