University College-akkreditering. CVU Vita

Relaterede dokumenter
University College-akkreditering. CVU Sønderjylland

University College-akkreditering. CVU København & Nordsjælland

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i Århus - opfølgningsrapport

University College-akkreditering. CVU Sjælland - opfølgningsrapport

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i Århus

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i København

University College-akkreditering. CVU Syd

University College-akkreditering. CVU Sjælland

University College-akkreditering. CVU Nordjylland

University College-akkreditering. CVU Syd

University College-akkreditering. CVU Vest - opfølgningsrapport

University College-akkreditering. Sundheds CVU Nordjylland

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i København opfølgningsrapport

University College-akkreditering. CVU Øresund

University College-akkreditering. Jysk CVU

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i Købehavn

University College-akkreditering. CVU Midt-Vest

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

University College-akkreditering. CVU Storkøbenhavn - opfølgningsrapport

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Profilforløb i sundhedspraksis ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i Odense, CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen, CVU Vita i Holstebro DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Ingeniørhøjskolen i København DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Næstved ved CVU Syd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Århus ved JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

UCSJ revideret 4/

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Interaktivt Design ved Syddansk Universitet i Sønderborg

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Ergoterapeutuddannelsen

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Akkreditering af nye uddannelser og udbud Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr.

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Integreret Design ved Ingeniørhøjskolen

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning ved Professionshøjskolen Metropol i København

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Odense ved CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Strategisk partnerskabsaftale

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Ingeniørhøjskolen i Århus DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr.

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen i Århus, JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Stærkstrøm ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen i kemi (Kemi og Bioteknologi) ved Aalborg Universitet Esbjerg

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Handels- og Ingeniørhøjskolen

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK)

Transkript:

University College-akkreditering CVU Vita

University College-akkreditering CVU Vita 2005 Rapport til Undervisningsministeriet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Indhold University College-akkreditering 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. Bestilles hos: Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 35 55 01 01 F 35 55 10 11 E eva@eva.dk H www.eva.dk 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Organisering af akkrediteringen 3 1.3 Vurderingsgrundlag 3 1.4 Krav til dokumentation 4 1.5 Vurdering 4 1.6 Vægtning af kriterier 5 1.7 Vurderingssystem 6 1.8 Læsevejledning 7 Indstilling 9 2 Vision og strategier 13 3 Organisation og ledelse 15 4 Uddannelse 19 5 Kvalitetssikring og -udvikling 23 6 Undervisere og lærerkræfter 25 7 Forskningstilknytning 27 8 Fysiske og elektroniske ressourcer 29 9 Videncenter 31 10 Samarbejde og partnerskaber 33 11 Økonomi 35

1 Indledning Denne indstilling er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag for tildelingen af kvalitetsbetegnelsen University College. Denne rapport indeholder en vurdering af om CVU Vita opfylder kriterierne for University College. 1.1 Formål Som en del af sin handlingsplan for 2005 gennemfører EVA akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) med henblik på at Undervisningsministeriet kan tildele institutionerne University College-betegnelsen. Formålet med University College-akkrediteringerne er at vurdere om det enkelte ansøgende CVU lever op til kriterierne for University College inden for de ti kvalitetsfelter som er defineret af Undervisningsministeriet. De ti kvalitetsfelter er: 1. Vision og strategier 2. Organisation og ledelse 3. Uddannelser 4. Kvalitetssikring 5. Undervisere/lærerkræfter 6. Forskningstilknytning 7. Information og faciliteter 8. Videncenter 9. Samarbejde og partnerskaber 10. Økonomi. 1.2 Organisering af akkrediteringen I forbindelse med akkrediteringerne har EVA nedsat et akkrediteringspanel der har ansvaret for det faglige indhold af akkrediteringerne. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Formand Christian Nissen, cand.scient.pol., rådgiver Boel Henckel, vicerektor, lektor i pædagogik, Karlstads universitet Benny Blak, børne- og kulturdirektør, Høje-Taastrup Kommune Bjarne Lundager Jensen, direktør for Vindmølleindustrien Reinhard Lund, professor emeritus, dr.merc. fra Copenhagen Business School, indstillet af Det Strategiske Forskningsråd. EVA har nedsat en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen. Projektgruppens medlemmer er evalueringskonsulent Tine Holm (projektleder), evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård, evalueringskonsulent Camilla Wang og evalueringsmedarbejder Søren Poul Nielsen. 1.3 Vurderingsgrundlag University College-akkrediteringerne bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og som bruges i akkrediterings- og evalueringsprocedurer af de europæiske evalueringsinstitutter der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurrance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som akkrediteringspanelet skal træffe sin afgørelse ud fra. Elementerne er: Selvevaluering og bilag Institutionsbesøg. University College-akkreditering 3

Selvevaluering De CVU er der har ansøgt om titlen University College, har gennemført en selvevaluering. Hvert CVU har nedsat en selvevalueringsgruppe med ansvar for at udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af en vejledning fra EVA. Gennem selvevalueringsrapporten og de tilhørende bilag har CVU et skullet dokumentere at institutionen opfylder kriterierne i de ti kvalitetsfelter. Undervejs i selvevalueringsprocessen har der været mulighed for at få vejledning fra EVA s projektgruppe om krav til dokumentation mv. Det har været institutionernes eget ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation som danner grundlag for vurderingen, inden deadline for aflevering af selvevalueringsrapporten 2. maj 2005. Institutionsbesøg Efter at have modtaget og behandlet selvevalueringsrapporterne og bilag har akkrediteringspanelet og EVA s projektgruppe besøgt hvert af de ansøgende CVU er. Der er gennemført ét heldagsbesøg på hvert CVU. Formålet med besøget var at afklare gyldigheden af den indsendte dokumentation og give institutionerne mulighed for at komme med supplerende dokumentation. Supplerende dokumentation EVA inden besøget efterspurgt manglende dokumentation som ikke umiddelbart fremgik af institutionens selvevalueringsrapport og bilag, eller hvor der var tvivl om bilagenes status. Institutionerne har på baggrund af en mangelliste udarbejdet af EVA haft mulighed for at frembringe supplerende dokumentation under besøget og to arbejdsdage efter besøget. EVA s mulighed for at udarbejde mangellister inden besøget har været afhængig af den form, systematik og tilgængelighed som selvevalueringsrapporter og bilag blev afleveret i 2. maj 2005. Mangellisten kan derfor ikke ses som en fuldstændig liste. 1.4 Krav til dokumentation I vejledningen til selvevaluering og på informationsmødet for ansøgende CVU er 31. januar 2005 blev kravene til dokumentation præciseret. EVA stillede følgende krav til dokumentationen: Skriftlig: Dokumentationsmaterialet skal være skriftligt. Det blev præciseret på informationsmødet at elektronisk materiale skulle ligge i en printet version, fx print af hjemmeside. Gyldig: Dokumentationsmaterialet skal være eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed, i modsætning til materiale produceret til lejligheden. Præcis: Der skal henvises præcist til de steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen, ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Krydshenvisninger i materialet accepteres. Entydig: Hvis opfyldelsen af et kriterium kan belyses ved blot at vedlægge et dokument, er det ikke nødvendigt at vedlægge samtlige dokumenter som foreslås i vejledningen til selvevaluering. Relevant og dækkende: Disse to kriterier dækker over den egentlige vurdering af om dokumentationsmaterialet i tilstrækkelig grad dokumenterer at kriteriet er opfyldt. 1.5 Vurdering Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurdering af om institutionerne opfylder kriterierne for at blive tildelt titlen University College. Akkrediteringspanelets indstilling til Undervisningsministeriet opererer med tre kategorier: godkendt godkendt med forbehold ikke godkendt. University College-akkreditering 4

Godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et kan få tildelt titlen University College. Dette er forudsat at CVU et efterfølgende følger op de få kriterier der er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Godkendt med forbehold EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. Ikke godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt, og at det derefter vil få aflagt et supplerende institutionsbesøg. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. 1.6 Vægtning af kriterier Akkrediteringspanelets indstilling baserer sig på en samlet vurdering i forhold til University College-kriterierne. Det medfører at det ikke er alle kriterier som vejer lige tungt. Som det fremgår af vejledningen til selvevalueringen, er der en række centrale kriterier der vejer tungt i University College-vurderingen. Kriterierne er: fornyelse af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser tilknytning til relevante forskningsmiljøer udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter. Derudover har akkrediteringspanelet lagt vægt på de kriterier som fokuserer på at fremme den samlede organisatoriske kapacitet. Akkrediteringspanelet har derfor i sin vurdering lagt vægt på at CVU et dokumenterer at indsatsen ikke udelukkende foregår på nogle af partnerinstitutionerne, men at der skabes synergi og resultater gennem samarbejde horisontalt og vertikalt. Endelig er der lagt vægt på de kriterier som tilfører titlen en international troværdighed i forhold til at leve op til de krav der fra europæisk side stilles til videregående institutioners kvalitetssikring. De centrale kriterier er således følgende: Centrale kriterier 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi der beskriver organisationens identitet? 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? Fortsættes næste side University College-akkreditering 5

fortsat fra forrige side 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter? 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejderne? 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder? 10.2 Har I identificeret strategiske samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt niveau? 10.5 Har I etableret samarbejdsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling af studerende og undervisere? Akkrediteringspanelet har valgt ikke at vurdere kvalitetsfelt 10 (kapitel 11) om økonomi. Det er panelets opfattelse at kriterierne overlapper det tilsyn som Undervisningsministeriet selv foretager af CVU ernes økonomi, og at det vil være uhensigtsmæssigt at underlægge CVU erne to vurderingsprocesser samtidigt. Derudover har akkrediteringspanelet ikke vurderet kriterium 4.3 om udbud af professionsbacheloruddannelser der opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Årsagen er at det er Undervisningsministeriet der skal godkende opfølgningsplaner for de uddannelser der er blevet godkendt med forbehold, og dermed afgøre om institutionerne opfylder kriterium 4.3. Endelig har akkrediteringspanelet valgt ikke at medtage kriterium 4.10 om udvælgelse og udvikling af undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet da panelet finder det uhensigtsmæssigt at pålægge CVU erne denne praksis. 1.7 Vurderingssystem Akkrediteringspanelet og projektgruppen har systematisk gennemgået hvert kriterium i alle kvalitetsfelter på tværs af de ti ansøgende institutioner og vurderet om de ti institutioner opfyldte det pågældende kriterium. Den samlede vurdering er baseret på en vægtning af kriterierne og følgende vurderingssystem: Vurderingssystem Opfyldelse af de enkelte Opfyldt kriterier Delvist opfyldt Ikke opfyldt Kategorisering af kriterier Centrale kriterier Kriterier Godkendelseskategorier Godkendt Godkendt med forbehold Ikke godkendt Gærdehøjde for godkendelse (se uddybning neden- Opfylder 80 procent af alle kriterier (51 ud af 64) Opfylder 17 ud af de 20 centrale kriterier for) Kun 3 kriterier må være ikke opfyldt University College-akkreditering 6

Regler for godkendelse er baseret på følgende tre logikker: 1. At man som University College lever op til et sæt centrale kriterier. Signalværdien i dette er at panelet vurderer at opfyldelsen af netop disse kriterier vejer tungest i vurderingen. En procentgrænse angiver gærdehøjden. 2. At man som University College lever op til størstedelen af alle kriterier. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere indsatsen på de centrale kriterier, der skal også anlægges et helhedsperspektiv i vurderingen. Procentgrænsen angiver gærdehøjden. 3. At der en nedre grænse for hvor mange kriterier der slet ikke er taget initiativer for at imødekomme. En procentgrænse for ikke opfyldte kriterier signalerer at der skelnes mellem igangsatte processer (delvist opfyldt) og om der ikke er igangsat en proces (ikke opfyldt). Gærdehøjden for at blive godkendt, godkendt med forbehold og ikke godkendt til University College-titlen er således: Godkendt: Opfylde 17 ud af 20 (85 %) af alle centrale kriterier Opfylde 51 ud af 64 (80 %) af alle kriterier Kun 3 ud af 64 (maks. 5 %) må være ikke opfyldt af alle kriterier. Godkendt med forbehold: Opfylde 12 ud af 20 (60 %) af alle centrale kriterier Opfylde 32 ud af 64 (50 %) af alle kriterier 12 ud af 64 (maks. 20 %) ikke opfyldt af alle kriterier. Ikke godkendt: Opfylder ikke ovenstående gærdehøjder. 1.8 Læsevejledning For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Af begrundelsen fremgår det hvorfor kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Desuden angives den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til det eller de dokumentationskilder for hvert kriterium som er vurderet mest relevant for opfyldelse af kriteriet, også selvom institutionen i selvevalueringen henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. I de tilfælde kriteriet ikke er opfyldt, fremgår det af begrundelsen hvorfor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. University College-akkreditering 7

University College-akkreditering 8

Indstilling EVA indstiller at CVU Vita godkendes med forbehold til at få tildelt titlen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor CVU Vita: opfylder 14 ud af 20 af de centrale kriterier opfylder i alt 41 ud af 64 kriterier har 3 kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og som CVU et skal følge op på for at blive godkendt. Centrale kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 4.6: Dokumentationen viser eksempler på projekter og arrangementer på tværs af grunduddannelser og uddannelsesniveauer som viser samspil og udveksling af viden. Men der mangler dokumentation som uddyber hvordan undervisernes organisering sikrer kontinuerligt samspil og udveksling af viden både horisontalt og vertikalt. Kriterium 5.4: Dokumentationen viser at KVIK-systemet er ved at blive implementeret på CVU et. Der mangler dog dokumentation for hvordan interne og eksterne interessenter systematisk vil blive inddraget. Kriterium 7.1: Dokumentationen viser at CVU et har formuleret en strategi for udviklingen af videncenterfunktionen. Derimod mangler der dokumentation for at strategien forholder sig konkret til forskningstilknytning og til den rolle forskningstilknytning spiller for evnen til at udfylde videncenterfunktionen. Kriterium 9.1: Dokumentationen viser processen vedrørende udarbejdelse af en strategi for CVU ets videncenterfunktion og indeholder overvejelser om videncenterbegrebet og organiseringen af videncenteret. Der mangler derimod dokumentation for strategiske overvejelser eller målsætninger for spydspidskompetencer, og hvordan disse udvikles regionalt og nationalt. Kriterium 9.6: Dokumentationen giver enkelte eksempler på hvordan udviklingsprojekter integreres i undervisningen. Der mangler derimod en uddybning af hvordan organiseringen af videncenteraktiviteterne sikrer videnstrømmen mellem grunduddannelse og medarbejdere, fx udmøntning af netværksbaseringen. Kriterium 10.5: Dokumentationen viser store forskelle i aktivitetsniveauet for det internationale arbejde blandt CVU ets grunduddannelser. Dokumentationen viser et lavt niveau af udveksling blandt undervisere. Desuden mangler der dokumentation for bredde i samarbejdsaftalerne. Øvrige kriterier Kriterier der er ikke opfyldt: Kriterium 5.3: Da der endnu ikke er opstillet operationelle, evaluerbare mål, er det ikke muligt at vurdere hvorvidt CVU et lever op til disse mål. Kriterium 5.5: Dokumentationen viser ingen eksempler på hvordan viden omsættes, eller hvordan det kommende kvalitetssikringssystem vil sikre at viden systematiske omsættes til handlinger med henblik på at forbedre og udvikle kvaliteten i aktiviteterne. Kriterium 5.7: Begrundelsen for valget af KVIK-modellen dokumenteres, men det er for tidligt i processen til at dokumentere en systematisk og løbende vurdering af kvalitetssikringssystemets relevans. University College-akkreditering 9

Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 2.5: Dokumentationen viser eksempler på strategijusteringer- og præciseringer som tager udgangspunkt i de foreløbige erfaringer. Derimod mangler der dokumentation for at revisionen sker systematisk og løbende, fx i form af vurdering af vision og strategier på baggrund af en målopfyldelsesvurdering. Kriterium 3.5: Dokumentation viser at der er intentioner om at gennemføre ledelseskurser. Derimod mangler der dokumentation for planlagt systematisk aktivitet i form af kompetenceplan for alle ledere eller i form af tids- og handleplan. Iværksættelse af planerne afventer godkendelse af nye vedtægter og ledelsesfora samt ansættelse af en ny direktør 1. august 2005. Kriterium 4.5: Dokumentationen viser kontakt med arbejdsmarkedets parter i form af de formelle råd. Desuden afdækkes arbejdsmarkedets behov via uformelle kontakter til fx Ringkøbing Amt og netværk. Der mangler imidlertid dokumentation for en samlet og systematisk indsats, fx dokumenteret via referater som viser dialog om kompetencebehov. Kriterium 4.13: Dokumentation viser at frafaldet undersøges på CVU-niveau, og at undersøgelserne har resulteret i initiativer som skal modvirke frafald. Der savnes imidlertid dokumentation for systematiske undersøgelser af årsagerne til frafald som kan kvalificere tiltagene mod frafald. Kriterium 4.14: Dokumentationen viser at der foretages dimittendundersøgelser på de enkelte grunduddannelser. Men der mangler dokumentation for at disse undersøgelser er systematiske og løbende. Kriterium 5.2: Dokumentationen viser at de konkrete kvalitetsmål endnu ikke er formuleret, men KVIK-modellen indbefatter at der formuleres konkrete mål. Status på implementeringen er at der er sammensat en pilot -selvevalueringsgruppe som har gennemført første selvevaluering og en konsensusdag. Der mangler dermed dokumentation for operationelle, evaluerbare mål som udtrykker CVU ets forventninger til kvalitetssikringsaktiviteterne. Kriterium 5.6: Dokumentationen viser at det strategiske ansvar for kvalitetssikringen er placeret i direktionen, mens det taktiske ansvar ligger i udviklingsenheden. Derudover er arbejdet med selvevaluering forankret i HSU. Men der mangler dokumentation for hvem der har ansvaret for gennemførelse af og opfølgning på de enkelte aktiviteter på uddannelserne. Kriterium 6.1: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for grunduddannelserne. Derimod indeholder dokumentation ikke en plan eller målsætninger for sammensætning af CVU ets lærerkorps som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. Kriterium 6.2: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset samlet set har baggrund i/tilknytning til professionen. Derimod mangler der dokumentation for en plan eller målsætninger for sammensætning af CVU ets lærerkorps som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til professionstilknytning. Kriterium 6.3: Dokumentationen viser at underviserne opnår tilknytning til forskningsverdenen i kraft af masterstudier og i kraft af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med aftaleinstitutioner. Men der mangler dokumentation for en intern kompetenceudviklingspolitik eller politik som viser hvordan CVU et sikrer lærerkorpsets tilknytning til forskningsverdenen. Kriterium 6.4: Dokumentationen viser at lærerkorpset deltager i udviklingsarbejde. Der mangler derimod dokumentation for en intern kompetenceudviklingspolitik eller politik for undervisernes deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter. Kriterium 9.4: Dokumentationen viser at størstedelen af CVU ets undervisere er involveret i udviklingsprojekter. I videncenterstrategien fremgår det at videncenterfunktionen skal være netværksbaseret. Derimod mangler der dokumentation for hvordan der er i praksis arbejdes med at udmønte netværksbaseringen, og hvordan det sikrer en faglig integrering af videncenteraktiviteterne i organisationen. Kriterium 9.5: Dokumentationen viser at medarbejdere inddrages i udviklingsprojekter, men der mangler dokumentation for hvordan studerende inddrages eller informeres om videncenteraktiviteterne. Kriterium 10.3: Dokumentationen viser at der er nedsat en teamgruppe for internationalisering som har til formål at fremme internationaliseringen. Internationaliseringsteamets foreløbige arbejde handler i højere grad om praktiske elementer af internationaliseringen, fx ECTS og udveksling, end CVU ets placering, rolle og profil på det internationale uddannel- University College-akkreditering 10

ses- og videnmarked. Der savnes derfor dokumentation for en strategi for institutionens placering, rolle og profil på det internationale uddannelses- og videnmarked. Bemærkning til formen af dokumentationsmaterialet: Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering af CVU Vitas selvevalueringsmateriale lever op til kravene til dokumentationens karakter; at den skal være skriftlig, gyldig, entydig og præcis. Hvorvidt dokumentationen er relevant og dækkende indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt og fremgår af begrundelserne. University College-akkreditering 11

University College-akkreditering 12

2 Vision og strategier Spørgsmål 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi 1 der beskriver organisationens identitet? 1. Sammenlægningsredegørelse 2a. Strategi 2b. Strategijusteringer/præcisering 2003/2004. Begrundelse: Dokumentationen viser en tydelig formuleret og vedtaget strategi som beskriver CVU ets identitet, og som indeholder otte strategiske målsætninger for CVU et. Spørgsmål 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? 2a. Strategi 2c. Målsætning 2004/2005 2.d-2.f. Personalepolitik mv. Begrundelse: Dokumentationen viser at de otte strategiske målsætninger er udmøntet i operationelle delmål. Desuden gives eksempler på udformede politikker og analyser som alle er i overensstemmelse med den overordnede strategi. Spørgsmål 2.3 Har I implementeret og kommunikeret jeres/institutionens vision, strategier og politikker i organisationen? 2h. Pixi-udgave af strategi 2c. Strategi: Tids- og handlingsplan for studieåret 2004/05 2m. Vita-nyt nr. 47 2l. Indkaldelse til personalemøde. Begrundelse: Dokumentationen viser at strategien er kommunikeret via pixi-udgave af strategien samt tids- og handlingsplaner. Desuden indeholder dokumentationen eksempler på information til hele organisationen i form af personalemøder og det interne blad vita-nyt. Det dokumenteres dermed at CVU ets vision, strategier og politikker er kommunikeret i organisationen. Spørgsmål 2.4 Har I sikret at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er klart defineret og placeret? 1 I akkrediteringen forstås begrebet strategi enten som et egentlig strategidokument eller som et dokument der indeholder strategiske overvejelser og er besluttet og kendt i organisationen. University College-akkreditering 13

2a. Strategi 2c. Tids- og handlingsplan for studieåret 2004/05 2n. Kompetenceproblemstillinger i cvu vita 2o. Udkast: Ledelsesfora. Begrundelse: Dokumentationen viser at det overordnede ansvar for de otte strategiske målsætninger er defineret og placeret. Desuden dokumenteres processen vedrørende ledelsesmæssig kompetenceafklaring som har medført implementeringen af tre ledelsesfora; henholdsvis den overordnede ledelse (strategisk niveau), den uddannelsesmæssige ledelse (taktisk niveau) og stabsledelsen operativt niveau). Spørgsmål 2.5 Evaluerer I systematisk og løbende hvorvidt vision og strategier er relevante og hensigtsmæssige? 2b. Strategijusteringer/præcisering 2003/2004 2c. Målsætninger 2004/2005 2s. Referat af direktionsmøder ultimo juni til september. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på strategijusteringer- og præciseringer som tager udgangspunkt i de foreløbige erfaringer. Derimod mangler der dokumentation for at revisionen sker systematisk og løbende, fx i form af vurdering af vision og strategier på baggrund af en målopfyldelsesvurdering. University College-akkreditering 14

3 Organisation og ledelse Spørgsmål 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 2 2g. Organisationsjusteringer 3a. Vedtægter for CVU Vita 3b. Vedtægtsjusteringer for CVU Vita 2n. Kompetenceproblemstillinger i CVU Vita 2o. Udkast: Ledelsesfora. Begrundelse: Dokumentationen viser at den overordnede ledelse i CVU Vita varetages af direktionen, mens uddannelsesledelsen varetages af studierektorer og uddannelsesledere i fællesskab. Dokumentationen viser dermed sammenhæng i ledelsen horisontalt og vertikalt. Spørgsmål 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? 2a. Strategi 2c. Tids- og handlingsplan for studieåret 2004/05 2n. Kompetenceproblemstillinger i CVU Vita 2o. Udkast: Ledelsesfora. Begrundelse: Dokumentationen viser at det overordnede ansvar for de otte strategiske målsætninger er defineret og placeret. Desuden dokumenteres processen vedrørende ledelsesmæssig kompetenceafklaring som har medført implementeringen af tre ledelsesfora; henholdsvis den overordnede ledelse (strategisk niveau), den uddannelsesmæssige ledelse (taktisk niveau) og stabsledelsen (operativt niveau). Spørgsmål 3.3 Har I formuleret klare rammer for bestyrelsens(/-ernes) og bestyrelsesformandens(/-mændenes) virke? 3f. Forretningsorden for bestyrelsen for CVU Vita 3a. Vedtægter for CVU Vita 3b. Vedtægtsændringer for CVU Vita. Begrundelse: Dokumentationen viser rammerne for både CVU-bestyrelse og studiebestyrelserne i kraft af vedtægter og forretningsorden. 2 2 I henhold til CVU-lovgivning vil et ubetinget godkendt CVU med partnere kunne have én CVU-bestyrelse og CVU-bestyrelsesformand og en eller flere studiebestyrelser og studiebestyrelsesformænd og én CVU-rektor og en eller flere rektorer for partnerne. University College-akkreditering 15

Spørgsmål 3.4 Har I klart beskrevet ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling? 2a. Strategi 2c. Tids- og handlingsplan for studieåret 2004/05 2n. Kompetenceproblemstillinger i CVU Vita 2o. Udkast: Ledelsesfora. Begrundelse: Dokumentationen viser at det overordnede ansvar for de otte strategiske målsætninger er defineret og placeret. Desuden dokumenteres processen vedrørende ledelsesmæssig kompetenceafklaring som har medført implementeringen af tre ledelsesfora; henholdsvis den overordnede ledelse (strategisk niveau), den uddannelsesmæssige ledelse (taktisk niveau) og stabsledelsen operativt niveau). Spørgsmål 3.5 Har I iværksat systematisk ledelsesudvikling? 3i. Referat af direktionsmøde vedrørende ledelsesudvikling. Begrundelse: Dokumentation viser at der er intentioner om at gennemføre ledelseskurser. Derimod mangler der dokumentation for planlagt systematisk aktivitet i form af kompetenceplan for alle ledere eller i form af tids- og handleplan. Iværksættelse af planerne afventer godkendelse af nye vedtægter og ledelsesfora samt ansættelse af en ny direktør 1. august 2005. Spørgsmål 3.6 Har I kommunikeret ledelsens opgave- og ansvarsfordeling til organisationen? 3q. Udprint af intranettets brugerflade 2m. Vita-nyt nr. 47. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsens opgave- og ansvarsfordeling er kommunikeret til organisationen via intranettet. Desuden viser dokumentationen eksempler på vita-nyt som indeholder nyt om organisationsjusteringer. Spørgsmål 3.7 Har I skabt åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater internt og eksternt? 3q. Udprint af intranettets brugerflade 2m. Vita-nyt nr. 47 3l. Årsrapport 2003 3r. Referat af bestyrelsesmøde 5j. Karakterresultater. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på intern kommunikation i form af intranettets brugerflade, vita-nyt og evaluering af ledelse og bestyrelse via referater fra bestyrelsesmøder. Dokumentation indeholder endvidere eksempler på ekstern kommunikation i form af årsrapporter og karakterresultater. University College-akkreditering 16

Spørgsmål 3.8 Samarbejder I med og informerer medarbejdere og studerende? 3a. Vedtægter for CVU Vita 3k. Tids- og handlingsplan for implementering af ny stillingsstruktur 3n. Referater fra DSR-møder 3u. Mødekalender januar-juni 2m. Vita-nyt nr. 47. Begrundelse: Dokumentationen viser at såvel medarbejdere og studerende inddrages i beslutningsprocesser og informeres om organisatoriske og administrative beslutninger. Spørgsmål 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? 3d. Oplæg til organisering i administrationen 2g. Organisationsjusteringer. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er skabt sammenhæng, samspil og samdrift i form af teamorganisering af økonomi, lønadministration, it og en række andre administrative områder. Desuden dokumenteres beslutningsgrundlaget for organisationsjusteringerne og opnåede rationaliseringsgevinster. University College-akkreditering 17

University College-akkreditering 18

4 Uddannelse Spørgsmål 4.1 Har I formuleret en strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil? 2a. Strategi 1. Sammenlægningsredegørelse. Begrundelse: Dokumentationen viser visioner for CVU ets uddannelsesmæssige profil som udtrykkes særligt klart i den første strategiske målsætning om at blive et professionsunitet. Spørgsmål 4.2 Gennemfører I udbud af flere professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for institutionens fagområder samt efteruddannelse? 4d. Godkendelsesbrev fra Undervisningsministeriet 4e. SD-udbud 2005 4h. Vejledningskurser for læger 4g. Kursusbeskrivelse til deltagere på praktikvejlederkursus. Begrundelse: Dokumentation viser udbud af professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for CVU ets fagområder samt efteruddannelse. Spørgsmål 4.3 Udbyder I professionsbacheloruddannelser som opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser? 3 Kriteriet vurderes af Undervisningsministeriet. Spørgsmål 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 4k. Behovsanalyse for socialrådgiveruddannelse i Ringkøbing Amt 4l. Specialuddannelse for psykologer 4åg. Pressemeddelelse: Samarbejde giver nye uddannelser 4åf. Uddannelsespolitiske sigtepunkter for Ringkøbing Amt. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU ets uddannelser er funderet i regionens behov, og at regionens behov inkorporeres i CVU ets strategiske overvejelser Dette sker bl.a. via udarbej- 3 Godkendte, men endnu ikke akkrediterede udbud af professionsbacheloruddannelser ved et CVU, sidestilles som udgangspunkt med de akkrediterede udbud ved vurderingen af en ansøgning om akkreditering som University College. University College-akkreditering 19

delse af behovsanalyser og oprettelse af nye uddannelser i regionen. Desuden samarbejdes der med Ringkøbing Amt om sikring af den regionale uddannelsesdækning. Spørgsmål 4.5 Har I en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov? 4n. Oversigt over efter- og videreuddannelsesråd 4o. Oversigt over udviklingsråd 4p. Oversigt over ERFA-netværk på det socialfaglige område 4åk. Referat fra møde i styregruppe om samarbejde med socialforvaltninger 4ån. Referat fra møde i sygeplejefagligt udviklingsgruppe. Begrundelse: Dokumentationen viser kontakt med arbejdsmarkedets parter i form af de formelle råd. Der mangler imidlertid dokumentation for en samlet og systematisk indsats, fx dokumenteret via referater som viser dialog om kompetencebehov. Desuden afdækkes arbejdsmarkedets behov via uformelle kontakter til fx Ringkøbing Amt og netværk. Spørgsmål 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? 4u. Program for foredragsrække med Folkeuniversitetet 4s. Undervisningsplaner i klinisk vejledning mellem alle sundhedsuddannelser 4t. Undervisningsplan for undervisning i pædagogiske læreplaner 4v. Dagorden og referat fra møde i Videnskabernes Selskab 4y. Teamorganisering. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på projekter og arrangementer på tværs af grunduddannelser og uddannelsesniveauer som viser samspil og udveksling af viden. Men der mangler dokumentation som uddyber hvordan undervisernes organisering sikrer kontinuerligt samspil og udveksling af viden både horisontalt og vertikalt. Spørgsmål 4.7 Har I fastsat og opfylder kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik eller kliniske undervisning? 4w. Vejledning for pædagoguddannelsernes praktik 4x. Hensigter og mål for de kliniske undervisningsperioder. Begrundelse: Dokumentationen viser kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik og kliniske undervisning. Spørgsmål 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? 4d. Godkendelsesbrev fra Undervisningsministeriet 4e. SD-udbud 2005 4l. Specialuddannelse for psykologer. University College-akkreditering 20

Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et udvikler nye grunduddannelser. Spørgsmål 4.9 Foretager I forsøg og/eller eksperimenter med nye undervisningsformer? 4z. Tværfagligt forløb på ergo- og fysioterapeutuddannelsen 4æ. Materiale om e-learning 4ø. Materiale om portfolio-metoden 4å. Pressemeddelelse fra åbningen af landets første tværfaglige studieafsnit. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på hvordan der eksperimenteres med nye undervisningsformer på tværs af grunduddannelserne. Spørgsmål 4.10 Udvælger og udvikler I undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet? Kriteriet udgår. Spørgsmål 4.11 Videreudvikler I læring generelt, herunder praktikkens læringspotentiale og samspillet mellem teori og praktik? 4ø. Materiale om portfolio-metoden 4q. Kommissorium for praktikudvalg (pædagoguddannelsen) 4w. Vejledning for pædagoguddannelsens praktik 4år. Eksempel på integration af udviklingsprojekter i undervisningen samt samarbejde med kliniske undervisere. Begrundelse: Dokumentationen viser hvordan praktikkens læringspotentiale udnyttes i undervisningen. Spørgsmål 4.12 Efterspørges jeres uddannelser af studerende? 4åa. 4åb. Pressemeddelelse med oversigt over ansøgertal 2004 og 2005. Begrundelse: Dokumentation viser at grunduddannelserne efterspørges af de studerende. Spørgsmål 4.13 Har I etableret en indsats der modvirker frafald? 4åc. Perspektiver på rekruttering og fastholdelse af studerende 4åd 4åe. Analyse af frafald for sygeplejerske- og pædagoguddannelsen 4åv. Information Ringkøbing Amt 4åw. Notat om personlig vejleders opgave og rolle 4åx. Møde/samtaleforløb om eksamensangst. University College-akkreditering 21

Begrundelse: Dokumentation viser at frafaldet undersøges på CVU-niveau, og at undersøgelserne har resulteret i initiativer som skal modvirke frafald. Der savnes imidlertid dokumentation for systematiske undersøgelser af årsagerne til frafald som kan kvalificere tiltagene mod frafald. Spørgsmål 4.14 Afsætter I jeres dimittender til beskæftigelse eller videreuddannelse? Supplerende bilag 9. Nyuddannede sygeplejerskers ansættelse 4åz. Bearbejdning af spørgeskema fra dimittendmøde (ergoterapeut) 4åy. Spørgeskema dimittend (pædagog). Begrundelse: Dokumentationen viser at der foretages dimittendundersøgelser på de enkelte grunduddannelser. Men der mangler dokumentation for at disse undersøgelser er systematiske og løbende. University College-akkreditering 22

5 Kvalitetssikring og -udvikling Spørgsmål 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og -udvikling? 5a. Kvalitetssikringsstrategi 5b. KVIK-vejledning 5c. Implementeringsplan for kvalitetssikringsstrategi. Begrundelse: Dokumentationen viser at kvalitetssikringsstrategien endnu ikke er fuldt ud implementeret, men at der er truffet beslutning om at anvende KVIK-systemet i hele CVU et. Strategi og implementeringsplan er behandlet i både HSU og direktionen. Spørgsmål 5.2 Har I udmøntet jeres strategi i konkrete kvalitetsmål for de enkelte aktiviteter? 5a. Kvalitetssikringsstrategi 5b. KVIK-vejledning 5c. Implementeringsplan for kvalitetssikringsstrategi. Begrundelse: Dokumentationen viser at de konkrete kvalitetsmål endnu ikke er formuleret, men KVIK-modellen indbefatter at der formuleres konkrete mål. Status på implementeringen er at der er sammensat en pilot -selvevalueringsgruppe som har gennemført første selvevaluering og en konsensusdag. Der mangler dermed dokumentation for operationelle, evaluerbare mål som udtrykker CVU ets forventninger til kvalitetssikringsaktiviteterne. Spørgsmål 5.3 Kan I dokumentere at institutionen lever op til disse mål? Kriteriet er ikke opfyldt. 5c. Implementeringsplan for kvalitetssikring 5j. Karakterresultater. Begrundelse: Da der endnu ikke er opstillet operationelle, evaluerbare mål, er det ikke muligt at vurdere hvorvidt CVU et lever op til disse mål. Spørgsmål 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? 5b. KVIK-vejledning 5c. Implementeringsplan for kvalitetssikringsstrategi University College-akkreditering 23

5k. Skema til studenterevalueringer 5l. Årsberetning 2003, Censorrapport til ergoterapeutuddanelsen 2003 4y. Teamorganisering. Begrundelse: Dokumentationen viser at KVIK-systemet er ved at blive implementeret på CVU et. Der mangler dog dokumentation for hvordan interne og eksterne interessenter systematisk vil blive inddraget. Spørgsmål 5.5 Bruger I viden og data, herunder institutionens rådgivende udvalgs vurderinger af og udtalelser om aktiviteternes kvalitet til at forbedre og udvikle kvaliteten? Kriteriet er ikke opfyldt. 5b. KVIK-vejledning 5c. Implementeringsplan for kvalitetssikringsstrategi 5m. Vejledning i projektmetoden pædagoguddannelsen. Begrundelse: Dokumentationen viser ingen eksempler på hvordan viden omsættes, eller hvordan det kommende kvalitetssikringssystem vil sikre at viden systematiske omsættes til handlinger med henblik på at forbedre og udvikle kvaliteten i aktiviteterne. Spørgsmål 5.6 Har I placeret ansvar for kvalitetssikring og opfølgning i organisationen? 5c. Implementeringsplan for kvalitetssikringsstrategi 5n. Projektleders status 7.6.2005. Begrundelse: Dokumentationen viser at det strategiske ansvar for kvalitetssikringen er placeret i direktionen, mens det taktiske ansvar ligger i udviklingsenheden. Derudover er arbejdet med selvevaluering forankret i HSU. Men der mangler dokumentation for hvem der har ansvaret for gennemførelse af og opfølgning på de enkelte aktiviteter på uddannelserne. Spørgsmål 5.7 Vurderer I systematisk og løbende hvorvidt jeres kvalitetssikringssystem er relevant og dækkende til at belyse om målsætningerne indfries? Kriteriet er ikke opfyldt. 5a. Kvalitetssikringsstrategi. Begrundelse: Begrundelsen for valget af KVIK-modellen dokumenteres, men det er for tidligt i processen til at dokumentere en systematisk og løbende vurdering af kvalitetssikringssystemets relevans. University College-akkreditering 24

6 Undervisere og lærerkræfter Spørgsmål 6.1 Har I en ansættelsespolitik og praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelserne? Ved kvalifikationsniveau forstås, ud over pædagogisk kompetence, dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. 6m. Skematisk oversigt over faglige kvalifikationer. Begrundelse: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for grunduddannelserne. Derimod indeholder dokumentation ikke en plan eller målsætninger for sammensætning af CVU ets lærerkorps som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. Spørgsmål 6.2 Har I en ansættelsespolitik og -praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har baggrund i eller tilknytning til professionen (interne som eksterne undervisere, gæsteforelæsere mv.)? 6m. Skematisk oversigt over faglige kvalifikationer 6c. Hovedområder for ansøgning af FoU-midler. Begrundelse: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset samlet set har baggrund i/tilknytning til professionen. Derimod mangler der dokumentation for en plan eller målsætninger for sammensætning af CVU ets lærerkorps som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til professionstilknytning. Spørgsmål 6.3 Har I en ansættelsespolitik og -praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har tilknytning til forskningsverdenen (interne som eksterne undervisere, gæsteforelæsere mv.)? 6m. Skematisk oversigt over faglige kvalifikationer 6o. Oversigt over medarbejderes tilknytning til aktuelt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde med aftaleinstitutioner. Begrundelse: Dokumentationen viser at underviserne opnår tilknytning til forskningsverdenen i kraft af masterstudier og i kraft af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med aftaleinstitutioner. Men der mangler dokumentation for en intern kompetenceudviklingspolitik eller politik som viser hvordan CVU et sikrer lærerkorpsets tilknytning til forskningsverdenen. University College-akkreditering 25

Spørgsmål 6.4 Har I en ansættelsespolitik og -praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har erfaring med og kan forestå aktiviteter inden for forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet/profession? 6m. Skematisk oversigt over faglige kvalifikationer 6i. Oversigt over udviklingsprojekter ud over FoU 6h. Oversigt over FoU-projekter. Begrundelse: Dokumentationen viser at lærerkorpset deltager i udviklingsarbejde. Der mangler derimod dokumentation for en intern kompetenceudviklingspolitik eller politik for undervisernes deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter. Spørgsmål 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? 5f. Overordnet plan for lektorbedømmelse 2f. Personalepolitik. Begrundelse: Dokumentationen viser en kompetenceudviklingspolitik på CVU-niveau som sigter mod systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, og som er kendt i organisationen. Spørgsmål 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? 6o. Skematisk oversigt over medarbejderes tilknytning til aktuelt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde med aftaleinstitutioner 6h. Oversigt over FoU-projekter 7b, 7j. - 7l. Diverse forskningsaftaler. Begrundelse: Dokumentationen viser at forskningsaftaler sikrer lærerkorpsets mulighed for efteruddannelse, og at underviserne inddrages i udviklingsprojekter med forskningstilknytning. University College-akkreditering 26

7 Forskningstilknytning Spørgsmål 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter? 7a. Videncenterudvikling og videnstrategi for CVU Vita. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et har formuleret en strategi for udviklingen af videncenterfunktionen. Derimod mangler der dokumentation for at strategien forholder sig konkret til forskningstilknytning og til den rolle forskningstilknytning spiller for evnen til at udfylde videncenterfunktionen. Spørgsmål 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? 7b, 7j. - 7l. Diverse forskningsaftaler 6o. Skematisk oversigt over medarbejderes tilknytning til aktuelt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde med aftaleinstitutioner. Begrundelse: Dokumentationen viser aftaler om forskningstilknytning (for AUC, AU, DPU og RUC), og hvordan forskningstilknytningen omsættes i forsknings-, forsøgs og udviklingsarbejde. Spørgsmål 7.3 Inddrager og anvender I viden om og resultater af dansk og international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen? 7e. Fagbeskrivelse af videnskabsteori og metode (fysioterapeutuddannelsen) 7o. Litteraturliste (ergoterapeutuddannelsen) 7p. Studieordning (pædagoguddannelsen) 7m. Studiehåndbog (sygeplejerskeuddannelsen). Begrundelse: Dokumentationen viser at der inddrages forskningsbaseret litteratur på alle grunduddannelser på CVU et. Spørgsmål 7.4 Inddrager I forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen? 7i. Vejledning i projektmetode, videnskabsteori og metode (fysioterapeutuddannelsen) 7o. Litteraturliste (ergoterapeutuddannelsen) University College-akkreditering 27

7p. Studieordning (pædagoguddannelsen) 7m. Studiehåndbog (sygeplejerskeuddannelsen). Begrundelse: Dokumentationen viser at der undervises i forskningsmetode og videnskabsteori på alle grunduddannelser på CVU et. Spørgsmål 7.5 Indgår I i samarbejde med forskningsinstitutioner, forskere og/eller ph.d.-studerende i institutionens faglige ajourføring og efter- og videreuddannelse af institutionens medarbejdere? 7b, 7j. - 7l. Diverse forskningsaftaler 6m. Skematisk oversigt over faglige kvalifikationer. Begrundelse: Dokumentationen viser at forskningsaftaler sikrer lærerkorpsets mulighed for efteruddannelse, og at aftalerne udnyttes til efteruddannelse. University College-akkreditering 28

8 Fysiske og elektroniske ressourcer Spørgsmål 8.1 Har I formuleret en strategi for institutionens fysiske og elektroniske ressourcer? 2a. Strategi 2e. IT-strategi 2d. Byggeanalyse 8a. Notat om biblioteksområdet. Begrundelse: Dokumentationen viser en strategi for CVU ets fysiske og elektroniske ressourcer, herunder it, bygninger og bibliotek. Spørgsmål 8.2 Udvikler I institutionens biblioteksvirksomhed og andre former for informationsfaciliteter til nytte for institutionens brugere, bl.a. i samarbejde med Det Elektroniske Forskningsbibliotek? 8a. Notat om biblioteksområdet 7h. Materiale om læringsmetro 8b. Notat vedrørende nyt fælles budget for alle elektroniske biblioteksfaglige licenser. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et udvikler biblioteksvirksomheden og informationsfaciliteter generelt. Spørgsmål 8.3 Udvikler og vedligeholder I institutionens øvrige faciliteter, laboratorier, bygninger, udstyr, itteknologi, materialer, idrætsanlæg mv. så de er tidssvarende og relevante i forhold til institutionens og uddannelsernes behov? 2e. It-strategi 2d. Byggeanalyse 8g. Totalentreprisekontrakt. Begrundelse: Dokumentationen viser en strategi for udviklingen af bygninger og it-faciliteter som er i overensstemmelse med den overordnede strategi om opbygningen af én campus. Spørgsmål 8.4 Har I etableret nem og brugervenlig adgang til information for eksterne samarbejdspartnere, interessenter, ansøgere mv.? 3m. Bedst på nettet 8c. Besøgstal på hjemmeside University College-akkreditering 29

8d. DVD præsentationsmateriale. Begrundelse: Dokumentationen viser tilgængeligheden af information på CVU ets hjemmeside og eksempler på ekstern informationsmateriale. University College-akkreditering 30

9 Videncenter Spørgsmål 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? 1. Sammenlægningsredegørelse 7a. Videncenterudvikling og videncenterstrategi 7r. Ansøgning om etablering af IKT videncenter CVU Vita. Begrundelse: Dokumentationen viser processen vedrørende udarbejdelse af en strategi for CVU ets videncenterfunktion og indeholder overvejelser om videncenterbegrebet og organiseringen af videncenteret. Der mangler derimod dokumentation for strategiske overvejelser eller målsætninger for spydspidskompetencer, og hvordan disse udvikles regionalt og nationalt. Spørgsmål 9.2 Dokumenterer og synliggør I jeres kompetencer og resultater? 9i. Udprint af brugerflade fra hjemmeside 3l. Årsrapport 2003 4u. Program for foredragsrække med Folkeuniversitetet Supplerende dokumentation 4. Kick Start Vestjylland Supplerende dokumentation 5. Udgivelser CVU Vita forlag. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et dokumenterer og synliggør deres kompetencer via hjemmesiden, foredragsrække og publikationer. Spørgsmål 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? 9m. Projekt MedVid i lokal kontekst 9l. Informationsmail: Vold en faglig udfordring Supplerende dokumentation 5. VOX Supplerende dokumentation 5. Udgivelser CVU Vita forlag. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på modtagerorienteret formidling i form af publikationer, artikler og internettidsskrift. Spørgsmål 9.4 Integrerer I organisatorisk og fagligt jeres videncenteraktiviteter som en del af institutionen? University College-akkreditering 31