ABAF NYT 16/2011 februar 2011 ÆNDRINGERNE PR. 1. MARTS 2011 I ABAFS OVERENSKOMST MED HK/PRIVAT: 1. Mindstebetalingssatsen for elever forhøjes til følgende satser pr. måned: 1. år 10.090,00 2. år 11.330,00 3. år 11.783,00 4. år 12.760,00 2. Pensionsbidraget for funktionærer er uændret. Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 9 til 3 måneder. 3. Der kan pr. 1. marts 2011 afholdes en ekstra uges betalt forældreorlov af moderen og en ekstra uges forældreorlov af faderen. Orloven skal afholdes i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov. Betalingen er uændret maksimalt 130 kr. pr. time for ansatte under funktionæroverenskomsten. 4. Pr. 1. marts 2011 har lærlinge og elever krav på at virksomheden tegner en forsikring for invalidepension, invalidesum, kritisk sygdom og død. Dette gælder kun lærlinge og elever der ikke allerede er omfattet af en pensions- eller forsikringsordning. ÆNDRINGERNE PR. 1. MARTS 2011 I ABAFS OVERENSKOMST MED DANSK METAL 1. Mindstebetalingssatserne forhøjes således: Voksne medarbejdere: 110,35 kr. pr. time. Medarbejderes under 18 år: 61,25 kr. pr. time. Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år stiger pr. 1. marts 2011 til følgende satser: Trin 1, 0-1 år: 60,25 kr. pr. time Trin 2, 1-2 år: 68,35 kr. pr. time Trin 3, 2-3 år: 73,40 kr. pr. time Trin 4, 3-4 år, 84,90 kr. pr. time Trin 5, over 4 år: 106,00 kr. pr. time 2. Pensionsbidraget for timelønnede og funktionærer er uændret. Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 9 til 2 måneder. 3. Der kan pr. 1. marts 2011 afholdes en ekstra uges betalt forældreorlov af moderen (4 i alt) og en ekstra uges forældreorlov af faderen (4 i alt). Orloven skal afholdes i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov. Betalingen er uændret svarende til den løn den pågældende ville have oppebåret i perioden. 4. Pr. 1. marts 2011 har lærlinge og
elever krav på at virksomheden tegner en forsikring for invalidepension, invalidesum, kritisk sygdom og død. Dette gælder kun lærlinge og elever der ikke allerede er omfattet af en pensions- eller forsikringsordning. E-FERIEKORT Print af feriekort Vi har fra flere af medlemsvirksomhederne fået spørgsmål om virksomhedernes mulighed for at printe feriekort pba. indberetningen til ACF. Behovet kan tænkes at opstå i de situationer, hvor virksomheden ikke lægger feriekortet i e-boks, og hvor de ikke har modtaget det almindelige papirkort fra jer. For de mindre virksomheder findes der en printfacilitet på www.eferiekort.dk, indgang for medlemsvirksomheder via den lukkede hjemmeside. Her vil feriekortet kunne printes for en enkelt lønmodtager ad gangen. Løsningen er mest velegnet til små virksomheder men kan naturligvis også anvendes af de større ifbm. fratrædelse). Print via hjemmesiden koster ikke noget. For større virksomheder forhandler vi p.t. med Strålfors om en samlet aftale, hvor den enkelte virksomhed vil kunne bestille printede feriekort for en hel stribe CPRnumre. Papirferiekortene sendes samlet til virksomheden eller direkte til lønmodtager. Vi regner med at få en aftale på plads inden for den næste måneds tid, således at ordningen kan virke allerede fra og med udsendelse af restkort for 2011. På lidt længere sigt regner vi med at kunne etablere en samlet prløsning direkte via www.eferiekort.dk. Det vil kræve yderligere udvikling på det elektroniske feriekortsystem, og vi vil sandsynligvis først kunne tage fat på forhandlinger med Strålfors om det i maj 2011. Vi vender naturligvis tilbage vedr. tidsperspektivet for denne løsning, når vi ved noget konkret. Lige nu anvender Strålfors og vi alle ressourcer på at modtage virksomhedernes indberetningerne til ACF og udstedelse af eferiekort. De første eferiekort forventes at være overført til e-boks i løbet af dagen i dag. Herefter påbegyndes udviklingen af jeres adgang til konkursbehandlingsmodulet. Sidstnævnte håber vi at kunne åbne i løbet af marts måned. Betaling for indberetning Vi har desuden hørt fra flere sider, at Multidata opkræver betaling for indberetning til ACF samt for udstedelse af papirferiekort. Konkret har vi erfaret i et tilfælde, at løbende automatiske indberetning om hhv. optjening og afholdelse af ferie afregnes med 1,80 pr. lønmodtager pr. indberetning ex. moms. Samlet årligt udgift for indberetning 5,95 pr. lønmodtager. Desuden skulle print af et feriekort koste ca. 18 kr. DA har ingen aftale med Multidata eller andre lønbureauer om betaling for indberetning til ACF m.v. men vi har omvendt heller ingen mulighed for at influere på deres prisfastsættelse.
Det har som bekendt været vigtigt for os, at indberetning til ACF blev en del af standardpakken i de almindelige lønsystemer. Det er lykkedes, og der opkræves derfor ikke særskilt, når virksomhederne anvender deres eget tilkøbte lønsystem. Hvis virksomhederne vælger at overlade lønbehandlingen til et bureau, må man nok omvendt forvente en pris for opgaven. De oplyste priser svarer nogen lunde til Multidatas pris for indberetning til eindkomst. Bemærk i øvrigt, at virksomhederne helt kan slippe for omkostningen ved at indtaste oplysningerne direkte på www.eferiekort.dk. Det er gratis men igen, nok mest attraktivt for små virksomheder. På tilsvarende måde kan feriekort udskrives fra hjemmesiden - uden omkostninger. NY FORSIKRINGSORDNING TIL LÆRLINGE OG ELEVER TRÆDER I KRAFT 1. MARTS 2011 I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2010, blev der i langt de fleste overenskomster aftalt, at elever, der ikke i forvejen er omfattet af en pensionsordning, skal omfattes af en særlig forsikringsordning for elever. For elever og lærlinge omfattet af Industriens overenskomst og ABAFs overenskomst med Dansk Metal gælder følgende: Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikringsydelser: Invalidepension Invalidesum Forsikring ved kritisk sygdom Dødsfaldssum Adgangen til ydelserne, forsikringssummens størrelse og vilkårene for dækning følger de til enhver tid gældende retningslinjer for Industriens Pension. Forsikringsordningen koster 830 kr. om året per lærling og elev og betales af arbejdsgiveren. Virksomheder, som har ansat lærlinge eller elever, vil få en a conto opkrævning til maj. Her opkræver vi a conto for resten af 2011. Hvis der i løbet af året sker ændringer i, hvor mange lærlinge og elever virksomheden har ansat, bliver det reguleret i starten af 2012. Fra slutningen af februar kan I logge ind på Vores side på www.industrienspension.dk. Her kan I se, hvem der er registreret ansat som lærlinge og elever hos jer. Inden 10. marts skal I tjekke, at oplysningerne er korrekte. I skal tilføje de sidste fire cifre i cprnumret. I skal selv inden den 10. i hver måned tilføje nye eller fjerne de lærlinge og elever, som ikke er ansat hos jer. Har I betalt for lidt eller for meget, reguleres det i løbet af 2012.
Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at lærlinge og elever får forsikringsordningen. Derfor er det meget vigtigt, at I opdaterer listen over, hvilke lærlinge og elever som er ansat i jeres virksomhed og får tilføjet de sidste fire cifre i cpr-numret. Ellers risikerer I forkert opkrævning. Det kan også betyde, at lærlinge og elever ikke får de forsikringsdækninger, de har krav på, eller bliver tilmeldt uden, at de har ret til forsikringerne. Hvis en lærling eller elev stopper, kan I gå ind på Vores side og opdatere jeres liste. Nye lærlinge skal tilføjes listen. Industriens Pension får løbende udtræk fra Undervisningsministeriet, men da der kan være forsinkelse er det vigtigt, at I selv tilføjer de nye lærlinge og elever. Hvis en lærling begynder hos jer den 15. i en måned, skal I kontakte os. For elever og lærlinge omfattet af overenskomsten mellem ABAF og HK gælder følgende: Elever og lærlinge der ikke allerede er omfattet af arbejdsgiverbetalt pensions eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikringsydelser: - Invalidepension - Invalidesum - Forsikring ved kritisk sygdom - Dødsfaldssum Ordningen placeres i et pensionseller forsikringsselskab efter virksomhedens valg, ligesom arbejdsgiverforeninger, der er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening er berettiget til at oprette en gruppelivslignende ordning. Omkostningerne ved ordningen afholdes af virksomheden. Forsikringssummerne andrager følgende beløb: Invalidepension: kr. 60.000 årligt Invalidesum: kr. 100.000 årligt Forsikring ved kritisk sygdom kr. 100.000 årligt Dødsfaldssum: kr. 300.000 årligt MERE MODERNE MULIGHEDSERKLÆRING Erklæringen er den samme mulighedserklæringen findes nu i en digital version På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside er der nu lagt en online version mulighedserklæringen. Find erklæringen ved at følge dette linket til denne nyhed på www.abaf.dk Der er ikke ændret i indholdet i erklæringen. Arbejdsgiveren og medarbejderen udfylder fortsat side 1 og lægen udfylder fortsat side 2. ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2011
Ordinær generalforsamling i ABAF 2011 afholdes på en dato bestemt af bestyrelsen i perioden den 15. april - 31. maj 2011 i Taastrup. ENdelig dato forventes fastsat ultimo februar 2011 og vil herefter blive offentliggjort på www.abaf.dk. Endelig dagsorden, tidspunkt og tilmelding udsendes jf. vedtægterne senest en måned før generalforsamlinegn. NYE UDMÅLINGSPRINCIPPER EFTER ANSÆTTELSES- BEVISLOVEN Højesteret afsagde den 17. december 2010 tre domme vedrørende udmåling af godtgørelser efter ansættelsesbevisloven. Retspraksis er nu tilbage på sporet med sådan næsten faste takster, og det er utvetydigt, at den overordnede hensigt er, at godtgørelsesniveauet skal være lavere end det niveau, der udsprang af UfR1997.1702H. Med det in mente vejleder Højesteret om, hvorledes man bærer sig ad med at foretage den nuancering af udmålingen, som lovændringen i 2007 også lagde op til. I denne information gennemgås dommens generelle udmålingskriterier. De 5 grupper 0-1.000 kr. I denne gruppe falder de sager, der henhører under ansættelsesbevislovens 6, stk. 2. Er et ansættelsesbevis behæftet med en eller flere mangler, som er undskyldelige og uden konkret betydning for lønmodtageren, gælder bagatelgrænsen i lovens 6, stk. 2, således at en godtgørelse skal fastsættes i intervallet fra 0 til 1.000 kr. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at det ikke er sådan, at der er en takst på 1.000 kr. Beløbet kan være lavere og derfor helt ned til 0 kr. Det må også være sådan, at retten kan vælge slet ikke at udmåle en godtgørelse i denne type sager, for det bemærker Højesteret under en af de andre grupper, og så må det så meget desto mere gælde her. Udgangspunkt på 2.500 kr. Udgangspunktet er her de situationer, hvor der er mangler ved ansættelsesbeviset, eller der slet ikke er et ansættelsesbevis, men hvor dette ikke har konkret betydning for lønmodtageren. Man kan diskutere, om udgangspunktet er 2.500 eller 5.000 kr., for Højesteret anvender begge beløb, men teknikken er den, at foreligger der i øvrigt mangler ved et ansættelsesbevis, eller er et sådant ikke udstedt, uden at forholdet har haft konkret betydning for lønmodtageren, bør en godtgørelse som udgangspunkt fastsættes til et beløb på op til 5.000 kr. afhængig af forholdets karakter. Der er tale om et beløb op til 5.000 kr., hvilket må forstås som en slags muligvis fravigeligt maksimum. Højesteret sætter i mangel af særlige holdepunkter for at gå op eller ned godtgørelsen til 2.500 kr. Dette må betyde, at har manglen bare overhovedet ingen konkret betydning haft, og er der hverken noget godt eller skidt at sige den sam-
menhæng, så er beløbet på 2.500 kr. For at gå ned og eventuelt efter omstændighederne helt undlade at tilkende en godtgørelse taler, at arbejdsgiveren uden videre retter for sig efter, at forholdet er påtalt. Der skal med andre ord ikke ubetinget betales noget, men er der holdepunkter for at gå nedad, så er det de 2.500 kr., der danner udgangspunktet for at gøre godtgørelsen mindre, hvorefter den altså kan blive mindre end det beløb. På den anden side trækker det f.eks. opad i forhold til de 2.500 kr., at arbejdsgiveren undlader at rette for sig. Udgangspunkt på 7.500 kr. Denne gruppe rummer de tilfælde, hvor der er opstået tvist om ansættelsesforholdet eller konkret risiko herfor, som korrekt opfyldelse af oplysningspligten kunne have afværget. Her fastsættes godtgørelsen som udgangspunkt til et beløb på op til 10.000 kr. afhængig af forholdets karakter og betydning. I mangel af særlige holdepunkter for at gå op eller ned bør godtgørelsen fastsættes til 7.500 kr. Som momenter, der taler for at gå op, kan f.eks. nævnes, at ansættelsesbeviset indeholder vilkår, som er vildledende i forhold til lønmodtagerens retsstilling efter lov eller overenskomst, at pligtforsømmelsen konkret har medført risiko for tab af rettigheder, herunder for tab af ikke ubetydelige lønbeløb, at der ikke er tale om et enkeltstående tilfælde, eller at arbejdsgiveren ikke har rettet for sig, efter at forholdet er blevet påtalt. Her er det værd at lægge mærke til, at Højesteret reelt ser på, om en oplysning er vildledende i forhold til den reelle retsstilling, som lønmodtageren burde have. Spørgsmålet er, om der hermed sker en devaluering af præjudikatet af UfR2004.1H, hvor det blev slået prisværdigt klart fast, at det ikke er en overtrædelse af ansættelsesbevisloven, at det forhold, at arbejdsgiveren i ansættelsesbeviset havde angivet en løn, som lå under den overenskomstmæssige løn, ikke i sig selv havde indebåret en overtrædelse af ansættelsesbevisloven, når den oplyste løn som i denne sag svarede til, hvad arbejdsgiveren ville udbetale. Det er ikke til at sige noget sikkert om, hvad der ligger i, at der er tab af ikke ubetydelige lønbeløb. Til gengæld er det værd at bide mærke i, at det tæller nedad, at der er tale om et enkeltstående tilfælde. Man kan altså som lønmodtager høste frugterne af andre lønmodtageres ulykke. Det tæller også nedad, at forholdet er af mindre betydning eller undskyldeligt, eller at der er tale om et enkeltstående tilfælde. Skærpende omstændigheder I denne gruppe falder de sager, der ligger i bestemmelsen i ansættelsesbevislovens 6, stk. 1, sidste punktum. Hvis der foreligger skærpende omstændigheder, såsom arbejdsgiverens bevidste forsøg på at omgå lønmodtagerens rettigheder eller vedholdende passivitet
over for gentagne opfordringer til at udstede et ansættelsesbevis, kan godtgørelsen udmåles til et beløb på op til 20 ugers løn afhængig af manglens eller manglernes karakter og betydning. Også her beskriver Højesteret, hvor niveauet skal ligge, for udmåling af godtgørelser på over 25.000 kr. bør være forbeholdt særligt grove tilfælde, som samtidig har udsat lønmodtageren for risiko for at lide betydelige tab. Altså må tanken være den, at 25.000 kr. er det almindelige i disse sager, og at der skal temmelig meget til for at komme over dette beløb. Successive overtrædelser Højesteret udtaler, at foreligger der flere successive overtrædelser af ansættelsesbevisloven, f.eks. hvor en lønmodtager har modtaget flere ansættelsesbeviser, som er behæftet med mangler, bør der foretages en samlet konkret vurdering. Der er i dommene ingen hjælp at hente her. SYGEDAGPENGE OG G-DAGE NYE SATSER PR. 3. JANUAR 2011 Pr. 3. januar 2011 ændres sygedagpengesatsen til følgende: Pr. uge: 3.830 kr. Pr. time: 103,51 kr. Satserne for arbejdsgivers godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved afskedigelse og hjemsendelse (G-dage) er pr. 3. januar 2011 ændret til: Pr. dag: 766 kr. Ved ledighed i 4 timer eller derunder: 383 kr. Undskyld jeg kommer for sent det er pga. vejret! I disse dage er mange medarbejdere blevet forsinkede på vej til arbejde og for nogle har det været helt umuligt at nå frem pga. snevejret. For god ordens skyld skal vi minde om, at det er medarbejderens risiko, hvis vejret medfører forsinket fremmøde eller gør det umuligt for medarbejderen at møde på arbejde. Medarbejderen må således selv træffe foranstaltninger for at undgå, at denne situation opstår, herunder at tage tidligere hjemmefra. Medarbejderen skal således gøre hvad der er muligt for at komme på arbejde også selv om vejret skaber problemer for både privat og offentlig trafik. Dette gælder også selv om al udkørsel frarådes af politiet. En medarbejder, som møder for sent eller slet ikke møder har derfor som udgangspunkt ikke krav på løn for den periode, hvor arbejdskraften ikke stilles til rådighed som aftalt for arbejdsgiver. Medarbejdere, som møder for sent eller slet ikke møder pga. snevejr m.m. kan i stedet aftale med arbejdsgiver at benytte eventuel af-
spadsering, restferie eller tilgodehavende feriefridage. For sent fremmøde eller udeblivelse pga. snevejr kan dog ikke være årsag til opsigelse af medarbejderen. Man skal være opmærksom på, at der på en virksomhed kan være dannet kutyme for, at for sent fremmøde eller udeblivelse pga. vejrforholdene ikke resulterer i løntræk eller træk på ferie/feriefridage. I så fald kan virksomheden ikke uden varsel sanktionere medarbejderen. Virksomheden kan opsige en sådan kutyme med et varsel, der svarer til den enkelte medarbejders opsigelsesvarsel. Det vil f.eks. være en god idé at indføre regler herom i virksomhedens personalehåndbog, hvis man ønsker faste vilkår for dette fremover.