Historiens vingesus. Havrebjerg omkring år 1900 i alt ca. 600 hektar. september 2011

Relaterede dokumenter
Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Beskyttet natur i Danmark

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015

Dato: 28. december qweqwe

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

Danmark er et dejligt land

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Notater med mulig konkretisering af ønsker fra PMU-drøftelse juni 2019

Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde

Sorø den 29. juli 2013

Dansk Landbrugs Fremtid

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Assens Kommune, Miljø og Natur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Der er gennemført en teknisk forundersøgelse.

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Begrundelse for afgørelse Forinden der træffes afgørelse er arealets restriktioner blevet belyst. Se skema 1.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Regeringens plan for Grøn vækst

Dagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt

Vi vil gerne kvittere for den gode dialog om kommuneplanen, som vi har haft med Sorø Kommune.

Økologi uden konventionel gødning og halm

Genopretning af vådområder

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Natur- og miljøprojektordninger v/ Kristina Larsen og Kresten K. Skrumsager FødevareErhverv Søften den 6. juni 2011

Fremtidens landskaber. Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Dagsorden Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. maj 2013 kl Mødelokale 1

Hvor skal kapitalen komme fra?

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier

Sorø den 2. september 2013

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Grønt Dialogforum 2. oktober 2017

Reformen af EU s landbrugspolitik, pesticider og retssager mod staten. Direktør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Teknik & Økonomi Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Lovgrundlag

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Regnvand på taget og hvad så?

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger.

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009

Landbrugskampagner og dyrkningsaftaler erfaringer fra Århus. Geolog Bo Vægter Århus Vand og Spildevand

A: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Plantekongres i Herning den 14. januar 2010

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej Humble, Tlf.: Mail: aepilegaard@gmail.com

Ideer fra Matrix projektet

Tilladelse til skovrejsning Dato:

Ejendomsmæssig forundersøgelse for kvælstofvådområdeprojekt Skive Karup

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333

AP pension investerer også i økologisk landbrug?

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Bekendtgørelse af lov om randzoner

1 Skovrejsningsområde Ønsket: Uønsket: x Neutral: 6 Beskyttede naturtyper, jf. NBL 3 Ja: Nej: x. 9 Internationalt naturbeskyttelsesområde Ja: Nej: x

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Kommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes..

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Siggaard Agro ApS Siggårdvej Skive. 21. marts 2019

Reformen af EU s landbrugspolitik, pesticider og retssager mod staten. Direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Landbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi?

2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Fremtidens kommuneplan for det åbne land.

EU- reformen i hovedtræk. Chefkonsulent Jon Birger Pedersen

Vejledning om Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen. Christina Lohfert Rolandsen

Dato: 16. februar qweqwe

Plads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

september 2016 STRATEGISKE LANDSKABER - RÅOPSAMLING PÅ TEMADAG

Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon. Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune. Ændring af grødeskæring

Hvor skal kapitalen komme fra?

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig etablering af Halmlade. Gråstensminde Økologi A/S Karupvej Haderup

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

Transkript:

Historiens vingesus Havrebjerg omkring år 1900 i alt ca. 600 hektar Miljø og Natur september 2011

Der var engang. Landskabet omkring Havrebjerg for ca. 100 år siden med mange vandhuller, enge, moser hegn, åbne grøfter Miljø og Natur september 2011

Dengang er der ikke mere Minus 43 vandhuller Minus 37 hektar eng og mose Minus en del åbne grøfter Minus en del beplantning Plus ca. 15 ha. Befæstet areal Plus effektiv dræning så vandet hurtigt er fremme ved vandløbet Miljø og Natur september 2011

Hvad var det dog der skete Sætning af jorden, her 20 år efter dræning Miljø og Natur september 2011

Men kan det da blive ved? I forhold til for 75 år siden er regnmængden på landsplan steget med100 mm regn/ år Vandmængderne i vores vandløb forventes at stige yderligere 10-30% over de næste 90 år Grundvandsspejlet forventes at stige Regnen kommer mere koncentreret Hvis vandløbene uddybes yderligere vil faldet blive mindre og afstrømningen langsommere og grødetilvæksten voldsommere Havvandstand er stigende (0,5 cm/år) Miljø og Natur september 2011

Hvad er det nok der sker Miljø og Natur september 2011

Økologi og dilemmaerne Det med de andre interesser Spildevandsslammet og fosfor-resursen Bioaffaldet eller bio-resursen Det med de kommunalt ejede arealer og bortforpagtning Tidsperspektivet for økologi Den politiske vilje Faren for at udelukke ved at indsnævre Fødevarer kan måske godt være sunde selv om de ikke er økologiske (frugt og bær i Skælskørområdet?) Det kan jo godt være, at man også kan indarbejde en naturvenlig drift selv om det ikke er en økologisk bedrift, og det vil jo være ærgerligt at udelukke de mange til fordel for de få hvad nu vis sprøjtning er en bedre løsning end mekanisk jordbearbejdning? Teknik og Miljø Side 7 lørdag den 26. oktober 13

Tanker om en fremtid Kommunerne bør udpege de interesseområder der kan komme i betragtning i forhold til naturdrift etc. Staten kan være den tilskudsgivende myndighed, men de skal lade kommunerne komme med ideerne og oplæggene (ikke som vandplaner/ vandhandleplaner!) Kommunerne kan godt selv finde ud af, hvordan vi kan få mere god natur, så lad initiativet og ideerne få spillerum, så vi også kan inspirere hinanden Husk at naturen og menneskerne i den er dynamiske, så der bør ikke sættes statiske rammer for forvaltning Giv projektarealerne fri, så de ikke syltes ind i KO-kontrol etc. Giv en palet af muligheder fx både opkøb, jordfordeling, langvarigt tilskud, så lodsejer kan bevare ejerskabet, hvis ønsket. Kommuner kan understøtte erhvervsudvikling og innovation og vil gerne sætte navn og rygte til.. Men det skulle jo gerne blive mere end socialhjælp til udkantsdanmark Når vi tænker fx lav-indput landbrug kan vi så ikke koble det med forskning fx om afgrøder der dyrkes på næringsfattig jord, og kunne vi ikke tænke de store spillere med (fx Arla, Danish Crown, Novo etc.) kan vi tænke fra bulk-vare til special-produktion? hvordan dyrker vi vores egen soja? eller måske er der en helt særlig medicinplante der kan dyrkes her? Teknik og Miljø Side 8 lørdag den 26. oktober 13

Kommunernes spillerum Vi agerer primært som myndighed og er som sådan reaktive (sagsbehandling landbrug, planmyndighed- og miljømyndighed, naturbeskyttelse) Kommunen laver mange planer og udpegninger, men kan reelt ikke følge op på dem uden at have attraktive tilbud (fx skovrejsning, lavbundsområder, naturnetværk) Teknik og Miljø Side 9 lørdag den 26. oktober 13

Områder til store husdyrbrug men til hvad? OSD og husdyrbrug Og så er fremtidig administration jo præcis den samme bagefter, så hvad er vundet? Hvad skal bestemme, hvad der er en god placering Tænker vi måske for gammeldags.. behøver fremtidens store husdyrbrug egentlig at forurene omgivelserne? og så vil vi jo gerne have de der køer eller? og landskabet er det ikke mere interessant, hvordan det ser ud derude i kulturlandskabet Teknik og Miljø Side 10 lørdag den 26. oktober 13

Store husdyrbrug Holsteinborg Natursamrådet 30. maj 2013

Store husdyrbrug Natursamrådet 30. maj 2013

Store husdyrbrug Natursamrådet 30. maj 2013

Store husdyrbrug Natursamrådet 30. maj 2013

Store husdyrbrug Natursamrådet 30. maj 2013

Store husdyrbrug Natursamrådet 30. maj 2013

Store husdyrbrug Natursamrådet 30. maj 2013