NOTAT OM NEDLÆGGELSE AF FORBUD EFTER PLANLOVENS 14

Relaterede dokumenter
Notat. Planlovens 14. Dato: Sagsnr: Kontakt Mette Carstensen Byggesagsbehandler Direkte tlf

12. maj 2009 J.nr.: NKN ssc. Afgørelse i sagen om Furesø Kommunes afslag på dispensation til at opføre en udestue

AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes forbud efter planlovens 14 mod nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse på ejendommen Nørre Allé 10

BYGGESAGSBEHANDLING PÅ KYSTVEJEN

Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført :

Vedr. Spørgsmål om overtagelsespligt for bevaringsværdig ejendom

NOTAT 28. februar 2013

Vi skal hermed meddele afslag på din ansøgning fra den 24. april 2017 på adressen Heklas Alle 10.

AFGØRELSE i sag om Ringkøbing-Skjern Kommunes tilladelse til nedrivning af bebyggelsen på Kirkepladsen

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Videbæk i februar 1999 J. Nr Revideret! marts Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling

VEDTÆGTER FOR P-FOND BYUDVIKLINGSOMRÅDET VED EGEDAL STATION. Horten Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax

Byggelovsdag 2007 Partshøring efter forvaltningsloven

UDKAST. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk.

En enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd:

LOVLIGGØRELSE AF BYGGERI I KOLONIHAVER

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri

NOTAT OM INDSIGELSER TIL RESTAURATIONSFORSKRIFT

Det gøres gældende, at nu har Silkeborg kommune truffet afgørelser i forhold til klager i medfør af vejloven.

Vedtægt For Aalborg Kommunes Parkeringsfond

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26.

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Lokalplan 48. For et område til opførelse af præstebolig og konfirmandstue

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Supplement til Lokalplan nr forslag

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205

Landzonetilladelse. Kristian Bøgedal Jørgensen Fuglekildevej 62 Verninge 5690 Tommerup

AFGØRELSE i sag om en række forhold inden for delområde C i Lokalplan 139 i Horsens Kommune

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på dispensation til altan på Sydkajen 1A

Dispensation fra Lokalplan 161 til udvidelse af eks. sommerhus matr.nr. 69BT HUNE BY, HUNE beliggende Sdr. Strandvej 17 (Planlovens 19 og 20).

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

AFGØRELSE i sag om udbygning af sommerhuset på ejendommen, beliggende Hejsager Strandvej 152 i Haderslev Kommune

RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR

Planlægning tager tid. Lovgivning og myndighedsgodkendelser af minimøller og husstandsvindmøller (vindmøllesekretariatet)

AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afslag på dispensation til tagterrasse på ejendommen Gammel Strandvej 199B

Landzonetilladelse Planloven

Orienteringsbrev. Orientering om endelig ophævelse af lokalplan 4 for område i Outrup

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

LOKALPLAN NR. 078 # # Februar Indsigelsesfrist xx. xxxxxx Rønne. Nexø

Vedr. Kolonihaver Esbjerg kommune

Lokalplan 395. For altaner og tagterasser i villaområder FORSLAG

Landzonetilladelse. Torben Jensen Frank Gl. Viborgvej Randers NV / P

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke

Transkript:

Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155034 NOTAT OM NEDLÆGGELSE AF FORBUD EFTER PLANLOVENS 14 ANMELDELSE AF NEDRIVNING AF BYGNING PÅ SKANSEVEJ 15, HUNDESTED Nærværende notat indeholder en beskrivelse af de reaktionsmuligheder Halsnæs Kommune har i anledning af, at der er indgivet anmeldelse om nedrivning af en bygning på Skansevej 15, Hundested. Notatet er udarbejdet til brug for politisk behandling af sagen. Notatet er offentligt. 1. BAGGRUND OG STATUS Ved brev af den 7. januar 2012 har ejeren af ejendommen beliggende Skansevej 15 anmeldt nedrivning af bygningerne på ejendommen. Halsnæs Kommune har ved brev af den 19. januar 2012 overfor ejeren af ejendommen varslet, at der efter en politisk behandling af sagen kan blive nedlagt et forbud i henhold til planlovens 14. I henhold til Bygningsreglementet (BR10, pkt. 1.7) skal nedrivning af en bygning anmeldes til kommunen. Er der ikke inden for 14 dage modtaget indsigelser kan nedrivningsarbejdet påbegyndes (BR10, pkt. 1.5, stk. 2). Halsnæs Kommunes brev af den 19. januar 2012 indebærer, at ejeren af ejendommen ikke kan nedrive byggeriet umiddelbart, idet Halsnæs Kommunen har reageret inden 14 dage fra indgivelse af anmeldelse om nedrivning og tilkendegivet, at der kan være hindringer for den anmeldte nedrivning. W:\49080\155034\000011.docx Advokataktieselskabet Horten CVR 16997404

2. FORBUD EFTER PLANLOVENS 14 Side 2 I henhold til planlovens 14 kan der nedlægges forbud mod at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Bestemmelsen giver mulighed for ved et konkret forbud at hindre byggeri eller andet, som faktisk er i overensstemmelse med den gældende planlægning, men som kommunen ønsker indstillet, indtil kommunen har haft lejlighed til ved lokalplanlægning at fastlægge, hvordan rammerne for byggeri mv. fremadrettet skal være i det pågældende område. Planlovens 14 giver således kommunen lejlighed til at fastfryse den fysisk faktiske situation, medens det overvejes og afgøres, om der skal etableres et nyt plangrundlag, som kan have betydning for mulighederne for at gennemføre den aktivitet, som der er anmeldt eller søgt om tilladelse til. Et forbud efter planlovens 14 anvendes således til at indstille forholdene, mens det overvejes, om der er behov for at foretage planmæssige ændringer. Nedlæggelse af et forbud efter planlovens 14 relaterer sig ofte til en konkret handling i form af en ansøgning eller anmeldelse fra en grundejer om at gennemføre bestemte forhold på en ejendom. Det er således den pågældende ansøgning, anmeldelse mv., som er den konkrete anledning til, at kommunen ønsker at se nærmere på lokalplanforholdene i området, fordi kommunen bliver opmærksom på, at der kan være et behov for at gennemføre lokalplanlægning i det pågældende område. Dette behov kan angå ændrede bestemmelser i en eksisterende lokalplan eller som her i en proces om en helt ny lokalplan. Den sidstnævnte situation vil alt andet lige have et bredere sigte og dermed vil forbuddet også "ramme" bredere end den ansøgning, der gav anledning til forbuddet. Forbuddet indebærer, at den konkrete handling, der er ansøgt om eller anmeldt, ikke kan gennemføres. Når det nye plangrundlag er tilvejebragt skal ansøgningen eller anmeldelsen vurderes på baggrund af det nye plangrundlag. Der er altså ikke med forbuddet efter planlovens 14 truffet beslutning i forhold til selve ansøgningen eller anmeldelsen. Nedlæggelsen af et forbud i den pågældende sag er således heller ikke et afslag på nedrivning, men i stedet for en beslutning om, at anmeldelsen først vil blive behandlet, når kommunen har haft lejlighed til at vurdere, om der er behov for at tilvejebringe et ændret plangrundlag for området. Selve beslutningen om at nedlægge et forbud efter planlovens 14 er derfor heller ikke på nogen måde erstatningsudløsende for kommunen. Forbuddet kan nedlægges enten administrativt eller af kommunalbestyrelsen, og har retsvirkning fra det tidspunkt, hvor der er truffet endelig beslutning herom.

Når forbuddet er nedlagt, skal arbejdet på at tilvejebringe et forslag til lokalplan påbegyndes, der skal være løbende fremdrift i lokalplanprocessen og 14-forbuddet skal tinglyses på den eller de berørte ejendomme. Lokalplanlægningsprocessen skal resultere i et forslag indenfor et år, medmindre processen afbrydes. Kommunen er ikke forpligtet til at afslutte processen med en lokalplan. Side 3 3. REAKTIONSMULIGHEDER Halsnæs Kommune har tre overordnede muligheder for den videre håndtering af sagen. 1) Der nedlægges forbud efter planlovens 14 med henblik på udarbejdelse af forslag til en ny bevarende lokalplan, der regulerer bevarelse af bygninger i området. 2) Der nedlægges forbud efter planlovens 14 med henblik på udarbejdelse af forslag til en ny regulerende lokalplan for området. 3) Der nedlægges ikke forbud efter planlovens 14. Nedenfor er de 3 reaktionsmuligheder kommenteret. 3.1 Der nedlægges forbud efter planlovens 14 med henblik på udarbejdelse af forslag til en ny bevarende lokalplan, der angår bevarelse af bygninger i området Kommunalbestyrelsen kan nedlægge et forbud efter planlovens 14 mod nedrivning af bygningen på Skansevej 15 med henblik på udarbejdelse af en bevarende lokalplan for bygninger i området. En bevarende lokalplan indebærer, at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, jf. planlovens 15 stk. 2 nr. 14. Det forhold, at en ejendom er omfattet af en bevarende lokalplan hindrer således ikke, at der konkret kan gives tilladelse til nedrivning eller ombygning af bygninger på ejendommen. Såfremt ejeren af ejendommen efterfølgende får afslag på ansøgning om nedrivning med henvisning til det nye lokalplangrundlag, kan der af ejeren blive indgivet en begæring om overtagelse af ejendommen, jf. planlovens 49. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt sikkert at vurdere, hvorvidt betingelserne for overtagelsespligt for kommunen i medfør af planlovens 49 vil være opfyldt eller ikke. Hvis betingelserne for overtagelsespligt efter planlovens 49 er opfyldt, vil overtagelsesprisen blive fastsat af en taksationskommission. Ejeren af ejendommen har oplyst, at der er givet et bud på ejendommen på 3,2 mio. kr. og det vil indgå i, men ikke være bestemmende for, den endelige afgørelse. Lignende situationer vil kunne opstå i forhold til andre ejendomme i området omfattet af en bevarende lokalplan, såfremt kommunen under hen-

visning til det nye plangrundlag giver afslag på nedrivning af bygninger på også disse ejendomme. Side 4 3.2 Der nedlægges forbud efter planlovens 14 med henblik på udarbejdelse af forslag til en ny regulerende lokalplan for området Kommunalbestyrelsen kan nedlægge et forbud efter planlovens 14 mod nedrivning af bygningen på Skansevej 15 med henblik på udarbejdelse af et generelt lokalplangrundlag for området som en helhed. I en sådan generelt regulerende lokalplan fastsættes bestemmelser i forhold til arealanvendelse og byggeri, herunder fx i forhold til bebyggelsens udseende, størrelse, materialevalg, placering mv., jf. planlovens 15 stk. 2. Der gælder ikke særlige begrænsninger i forhold til en lokalplanlægning, som etableres på baggrund af et forbud efter planlovens 14. Der kan således udarbejdes lokalplanforslag i forhold til de almindelige regler herom. Vedtages en ny lokalplan for området og fastsætter denne bestemmelser om bevaringsværdighed for bygninger i området, vil en ansøgning om nedrivning - herunder af bygningen på Skansevej 15 - skulle behandles i overensstemmelse med det nye plangrundlag. Det samme gælder andre aktiviteter, såsom nybyggeri. Det forbud som nedlægges i henhold til planlovens 14 er således ikke et afslag på nedrivning, men en beslutning om, at der først skal tages stilling til spørgsmålet om nedrivning, når Halsnæs Kommune har haft lejlighed til at foretage en generel lokalplanlægning for området. Et forbud efter planlovens 14 kan frafaldes på et hvilket som helst tidspunkt under planprocessen, hvis det ikke længere anses for at være relevant. Det vil fx være tilfældet, hvis lokalplanprocessen bevæger sig i en retning, hvor det kan konstateres, at det endelige lokalplangrundlag ikke vil have betydning for mulighederne for nedrivning af bygningen, eller hvis det konkret i forhold til den pågældende bygning vurderes, at bygningen på grund af dårlig vedligeholdelsesstand eller lignende ikke står til at redde, og der derfor heller ikke efter vedtagelse af et nyt plangrundlag - vil være indsigelser mod en nedrivning af bygningen. Hvis en efterfølgende ansøgning om nedrivning af Skansevej 15 fører til et afslag med henvisning til det nye lokalplangrundlag, vil ejeren af ejendommen som udgangspunkt ikke have mulighed for at kræve erstatning eller overtagelse af ejendommen. Generel lokalplanlægning for et område med almindelige bygningsregulerende bestemmelser udgør således erstatningsfri regulering. Men ejeren vil naturligvis have mulighed for at indgive en anmodning om overtagelse efter planlovens 49 med henblik på en vurdering heraf. Denne beføjelse er alene knyttet til nedrivningssituationen, hvorimod generelle forskrifter for områdets anvendelse og indretning ikke udløser erstatning eller beføjelser hos ejere for så vidt angår fremtidige forhold.

Side 5 3.3 Der nedlægges ikke forbud efter planlovens 14 Halsnæs Kommune kan træffe beslutning om, at der på trods af varslingen ikke nedlægges forbud efter planlovens 14. Træffes en sådan beslutning, vil ejeren af ejendommen umiddelbart kunne rive bygningen ned. Ejeren vil efterfølgende skulle søge om byggetilladelse til en ny bygning på ejendommen, som vil skulle behandles i overensstemmelse med det nugældende plangrundlag. En efterfølgende ansøgning om byggetilladelse vil i princippet kunne mødes med et forbud efter planlovens 14. En sådan fremgangsmåde vil imidlertid være uhensigtsmæssig, og det anbefales derfor, at der allerede på nuværende tidspunkt træffes beslutning om at nedlægge forbud efter planlovens 14, såfremt kommunalbestyrelsen finder, at der vil være behov for ny lokalplanlægning, der kan have betydning for ansøgning om opførelse af byggeri på ejendommen. Hellerup, den 20. februar 2012 Poul Hvilsted