AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på dispensation til altan på Sydkajen 1A

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk oktober 2013 J.nr.: NMK Ref.: NAHAU AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på dispensation til altan på Sydkajen 1A Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Frederikssund Kommunes afgørelse af 24. juni 2013 om afslag på dispensation fra Lokalplan nr. 033 til en altan på ejendommen matr. nr. 49p Frederikssund Bygrunde, beliggende Sydkajen 1A, 3600 Frederikssund. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Med brev af 17. juli 2013 har en advokat på vegne af ejeren klaget til Natur- og Miljøklagenævnet via Frederikssund Kommune. Klagers hovedsynspunkt er, at Frederikssund Kommune allerede har givet tilladelse til det ansøgte byggeri, og at kommunen ikke efterfølgende kan nægte at give dispensation. Klager har henvist til, at det tydeligt fremgår af ansøgningsmaterialet, at der ønskes etableret en tagterrasse med en forkant, der stikker ud over tagfladen. Kommunen meddelte i afgørelse af 18. marts 2013 dispensation til opførelse af en udvendig trappe og afslag på dispensation til ændring af farver på nogle vinduer. Tagterrassen er ikke omtalt i afgørelsen, hvorfor det må antages, at kommunen på dette tidspunkt ikke fandt det nødvendigt med dispensation. Afgørelsen er en begunstigende forvaltningsakt, som ikke efterfølgende kan ændres. Klager har bedt kommunen bekræfte, at kommunen i telefonsamtale med ansøger har meddelt, at en ansøgning om dispensation blot var en formalitet, idet tilladelse ville blive givet. Derudover har klager gjort gældende, at den ansøgte tagterrasse er omfattet af lokalplanens 10, stk. 8, idet udtrykket indeliggende tagterrasse må forstås som en tagterrasse, der ikke rækker ud over ejendommens tagfod. En dispensation er derfor ikke nødvendig. Klager mener i øvrigt, at kommunen skal meddele dispensation, idet der hverken i lokalplanen eller områdets karakter er hjemmel til at meddele afslag. Omkringliggende ejendomme har efter det oplyste altaner, og det forekommer underligt, at kommunen ikke vil godkende den ansøgte udformning af terrassen, men finder det velbegrundet at give dispensation til en udvendig trappe. Terrassen må anses for en væsentligt mindre ændring end den tilladte trappe. Sagens oplysninger Lokalplan nr. 033 for Havnemesterboligen, Sydkajen nr. 1 i Frederikssund er fra 2010 og har bl.a. til formål at fastlægge bestemmelser for lokalplanområdets anvendelse i overensstemmelse med rammerne i Tillæg nr. 002 til Kommuneplan , og at fastsætte bestemmelser, der sikrer en bevaring af ejendommens oprindelige arkitektur (planens 1). Lokalplanområdet er matr. nr. 49p Frederikssund Bygrunde (planens 2). Lokalplanens 8 regulerer bebyggelsens omfang og placering og indeholder bl.a. en bestemmelse om, at der kan påbygges et elevatortårn inden for et byggefelt, der er vist i bilag 2 ( 8, stk. 2), og en bestemmelse om, at der derudover ikke kan etableres nogen former for tilbygninger på Havnemesterboligen ( 8, stk. 3). Lokalplanens 10 indeholder bestemmelser om bebyggelsens udseende, herunder bl.a. bestemmelser om, at kviste skal være rundbuekviste ( 10, stk. 6), at tagvinduer maksimalt må være 140 cm x 78 cm ( 10, stk. 7), og at elevatortårnet skal udføres i ikke-reflekterende sort eller mørkegrå plade med vandret listebeklædning med en maksimal afstand mellem listerne på 60 cm ( 10, stk. 9). Lokalplanens 10, stk. 8, fastsætter følgende: Der kan etableres en indeliggende terrasse i tagfladen mod syd. Den 23. januar 2013 har ejeren af ejendommen indgivet en ansøgning til Frederikssund Kommune. Ansøgningen består af 2 udfyldte blanketter og projekttegninger. I blanketten Ansøgning om bygge- 2

3 tilladelse/anmeldelse af byggearbejde er der angående byggeriets art krydset af i felterne Altaner, Ombygning uden arealudvidelse og Andet. Sidstnævnte er uddybet med følgende beskrivelse: Facadeændringer/vinduesfarve ønskes ændret til antracitgrå. Det er oplyst i blanketten, at byggearbejdet er renovering af eksisterende bygning i henhold til tegninger og beskrivelse. I den anden blanket Dispensationsansøgning er det oplyst om arbejdets art, at der er tale om ændring af udvendig farve på vinduer i forbindelse med renovering af ejendommen samt montering af udvendig trappe til 1. sal. Der søges om dispensation fra lokalplanens bestemmelse om, at vinduer skal være hvide og om dispensation til at etablere en udvendig trappe til 1. sal i stedet for det elevatortårn, som er beskrevet i lokalplanen. De vedlagte projekttegninger omfatter bl.a. plantegninger af kælder, stueplan, 1. sal og 2. sal, facadetegninger og en tegning af et tværsnit af bygningen. På plantegningen af 2. sal og to af facadetegningerne ses en altan, der stikker ud i forhold til tagfoden på bygningen. Altanen fremgår også af og er beskrevet på tegningen med tværsnittet. Denne tegning viser og beskriver også etageadskillelser, tag, tagfod, kviste og andre bygningsdele. Frederikssund Kommune har i afgørelse af 18. marts 2013 meddelt dispensation til at opføre en udvendig trappe og afslag på dispensation til at ændre farven på vinduer. Om det videre forløb har kommunen oplyst, at ombygningen og opførelsen af trappen ikke kræver byggetilladelse, og at arbejdet derfor uden yderligere kan sættes i gang. Kommunen har i afgørelsen henvist til, at der er søgt om at opføre en udvendig trappe i stål og at ændre farven på vinduerne fra hvid til mørkegrå. Kommunen har anført, at disse arbejder kræver dispensation fra henholdsvis lokalplanens 8, stk. 3, og 10, stk. 3. Kommunen har ved vurderingen af ansøgningen om dispensation til at opføre en udvendig trappe lagt vægt på, at trappen udføres i stål og vil være mindre dominerende end et elevatortårn. Ved vurderingen af ansøgningen om en ændring af vinduesfarven har kommunen lagt vægt på ønsket om at bevare bygningens oprindelige udtryk med hvide vinduer, og at det er lokalplanens formål at bevare bygningens oprindelige arkitektur. Der fremgår af sagens akter, at Frederikssund Kommune den 2. maj 2013 har modtaget en henvendelse om, at det ser ud som om, der bliver etableret en forhøjet terrasse/altan på ejendommen. Kommunen har i mail af 7. maj 2013 til entreprenøren oplyst, at en altan kræver byggetilladelse efter BR10. Kommunen har henvist til, at der ikke er givet byggetilladelse til en altan. Hvis der er ved at blive etableret en altan, skal dette byggearbejde ophøre omgående, og det må først fortsætte, når der efter ansøgning er givet byggetilladelse. Kommunen har bedt om oplysninger om, hvilke byggearbejder, der er i gang. Entreprenøren har i mail af 7. maj 2013 til kommunen bl.a. oplyst, at etablering af altan i tagfladen endnu ikke er påbegyndt. Der har herefter været yderligere mailkorrespondance, herunder om, hvordan altan og indeliggende tagterrasse skal defineres. 3

4 Den 28. maj 2013 har ejeren indgivet en ansøgning om dispensation til i forbindelse med etablering af nyt tag at etablere en indeliggende altan i tagfladen mod syd iht. vedlagte tegninger af 17. maj Som begrundelse er anført, at hvis altanpladen ikke må trækkes ud af tagfladen, vil den indeliggende terrasse blive uhensigtsmæssigt lille og optage et relativt stort areal af en allerede lille tagetage. Det vedlagte projektmateriale viser en konstruktion, som holder sig inden for tagfoden (i modsætning til det oprindelige projektmateriale). Frederikssund Kommune har i den påklagede afgørelse af 24. juni 2013 meddelt afslag på dispensation til den ansøgte altan. Kommunen har tilkendegivet, at hvis gulvet ændres sådan, at det ikke stikker ud fra tagfladen, er projektet i overensstemmelse med lokalplanen. Kommunen har beskrevet det ansøgte projekt sådan, at altanen placeres i den sydlige tagflade og placeres, så yderkanten flugter med tagrenden. Da altanen stikker ud fra tagfladen, er der ikke længere tale om en indeliggende tagterrasse. Kommunen har vurderet, at det ansøgte projekt kræver dispensation fra lokalplanens 10, stk. 8, som fastsætter, at der kan etableres en indeliggende tagterrasse. Kommunen har meddelt afslag med henvisning til, at altanen bliver dominerende, når den ikke er indeliggende, og at altanen, fordi den stikker ud fra tagfladen, bryder med bygningens arkitektoniske udtryk med kviste på de øvrige tagflader. Frederikssund Kommune har i en udtalelse af 14. august 2013 til Natur- og Miljøklagenævnet redegjort for sagen og for kommunes opfattelse. Kommunen har bl.a. henvist til, at der i henhold til lokalplanens 8, stk. 9, udover påbygning af elevatortårn, ikke må etableres nogen former for tilbygninger på Havnemesterboligen. I henhold til 10, stk. 8, kan der etableres en indeliggende tagterrasse i tagfladen mod syd. Ud fra disse bestemmelser er det kommunens opfattelse, at etablering af en altan kræver en dispensation, da en altan er en konstruktion, som hænger på eller stikker ud fra den eksisterende bygningskrop. En altan kræver byggetilladelse, jf. BR10, kap. 1.3, stk. 1 (vejledningsteksten). Kommunen har anført, at byggearbejdet i ansøgningen fra januar 2013, beskrives som renovering af eksisterende bygning iht. tegninger og beskrivelse. I den fremsendte ansøgning er der sat kryds ved altaner. Dette kryds har kommunen i første omgang overset, og kommunen har derfor ikke tænkt på, at den viste altan på tegningerne var en nyetablering. Tegningsmaterialet viser kun de fremtidige forhold, og det er derfor ikke til at se, hvad der er eksisterende forhold, og hvad der er nyt. Den samtidige dispensationsansøgning drejer sig om en udvendig trappe og farven på vinduerne. Da der i ansøgningen står renovering, og da der er ansøgt om dispensation til en udvendig trappe, var det kommunens opfattelse, at det eneste byggearbejde, der blev ansøgt om, var etablering af den nye trappe og en renovering af huset. Kommunen har ikke haft nogen indikation om, at der ville blive etableret en altan. Kommunen mener ikke, at den første afgørelse er en begunstigende forvaltningsakt, da kommunen først har behandlet sagen om altanen, da kommunen var blevet bekendt med den. Da en altan kræver byggetilladelse, og da kommunen ikke har givet en sådan, kan klager ikke gøre gældende, at kommunen allerede har givet tilladelse til altanen. 4

5 Med hensyn til den nævnte telefonsamtale bemærker kommunen, at man normalt udtaler sig med forbehold, når en sag ikke er færdigbehandlet. Kommunen kan ikke huske, hvad der nøjagtigt er blevet sagt. Kommunen er enig i, at en indeliggende tagterrasse er en konstruktion, som ikke rækker ud over bygningens nuværende afgrænsning. Kommunen mener dog, at afgrænsningen er den bygningsdel, som tagterrassen etableres i, hvilket i dette tilfælde er taget. Det er derfor kommunens opfattelse, at en tagterrasses gulv skal ligge inden for tagfladen, uanset hvor i taget, tagterrassen er placeret. Hvis tagterrassens gulv var placeret i samme højde som tagfoden, ville tagterrassen kunne bygges helt ud til tagfoden. Det afgørende er, at der ikke stikker noget ud fra tagfladen. I så fald betragter kommunen det som en altan, hvilket kræver en dispensation. Kommunen har i øvrigt henvist til, at de omkringliggende ejendomme er omfattet af en anden lokalplan. Forhold på disse ejendomme kan derfor ikke sammenlignes med den aktuelle sag. Desuden er der i lokalplanen for nabobebyggelsen ikke bestemmelser om altaner, herunder bestemmelser, der forbyder altaner. Dispensationen til den udvendige trappe er givet, fordi man uden dispensation fra lokalplanen kunne opføre et elevatortårn, hvilket i højere grad ville ændre på bygningens arkitektur. Klager har i brev af 6. september 2013 fastholdt det anførte i klagen. Som bilag er vedlagt fire fotos. Tre fotos viser, at der er etableret en altan (eller tagterrasse) på ejendommen. Det fjerde foto viser en anden ejendom og er vedlagt for at illustrere forholdene i kvarteret. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om en kommunes afgørelse har hjemmel i planloven og er i overensstemmelse med forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til, om en kommunes afgørelse er rimelig og hensigtsmæssig. Nævnet kan heller ikke tage stilling til spørgsmål efter byggelovgivningen. Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelsen. En bestemmelse i en lokalplan må derfor for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej. Efter planlovens 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Efter lokalplanens 10, stk. 8, kan der etableres en indeliggende tagterrasse i tagfladen mod syd. Det er således umiddelbart tilladt i forhold til planloven at etablere en såkaldt indeliggende tagterrasse i tagfladen. 5

6 Natur- og Miljøklagenævnet bemærker indledningsvist, at planloven og byggelovgivningen ikke indeholder en definition af ordene altan og tagterrasse. En tagterrasse må dog være kendetegnet ved, at tagterrassens bund udgør taget over en bygning eller en del af en bygning. Selvom der ikke findes en fast definition af ordet tagterrasse, finder nævnet, at lokalplanens 10, stk. 8, med formuleringen indeliggende tagterrasse i tagfladen med den fornødne klarhed fastsætter, at der ikke kan etableres en konstruktion, der stikker ud over tagfladen. Den ansøgte konstruktion holder sig ikke i plan med eller trukket tilbage i forhold til tagfladen og forudsætter derfor, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanen. Spørgsmålet er herefter, hvilken betydning det forudgående forløb i sagen har. I den oprindelige ansøgning fra januar 2013 har ejeren i blanketten Ansøgning om byggetilladelse/anmeldelse af byggearbejde sat kryds i feltet Altaner. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse må det umiddelbart anses som en fejl, at Frederikssund Kommune ikke overvejede denne del af ansøgningen i forhold til lokalplanen. Kommunen kunne i den forbindelse have bedt ansøger om at præcisere eller supplere ansøgningen, hvis kommunen mente, at ansøgningsmaterialet var uklart eller mangelfuldt. Nævnet bemærker dog, at der ikke i blanketten med dispensationsansøgningen er anført noget om etablering af en altan, hvilket også må tillægges betydning. Frederikssund Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 indeholder ikke noget om den ansøgte altan, og afgørelsens indhold, herunder henvisningen til, hvad der er ansøgt om, viser efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse nærmest, at kommunen har overset, at byggearbejdet også omfatter etablering af en altan. Kommunen har i øvrigt erkendt, at kommunen ved den oprindelige behandling har overset krydset i feltet Altaner. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at afgørelsen af 18. marts 2013 i forhold til altanen entydigt kan betragtes som en begunstigende forvaltningsakt, som Frederikssund Kommune var afskåret fra at tilbagekalde. Nævnet kan konstatere, at kommunen reagerede hurtigt, da kommunen på grund af en anmeldelse blev opmærksom på, at der muligvis ville blive etableret en altan på ejendommen. Kommunen sendte en standsningsmeddelelse, og på dette tidspunkt var arbejdet med etablering af altanen ikke påbegyndt. Ejeren havde således ikke disponeret i tillid til, at kommunen havde godkendt den ansøgte altan. Af disse grunde mener Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at kommunen var afskåret fra at rette op på det forudgående forløb ved at indlede en dispensationssag om altanen. Det er ejerens egen risiko, at altanen efter standsningsmeddelelsen (og muligvis også efter afslaget af 24. juni 2013) er etableret. Natur- og Miljøklagenævnet henviser derudover til, at den aktuelle sag ikke er sammenlignelig med sager om ejendomme, der er omfattet af en anden lokalplan. Der ses ikke at være inddraget usaglige hensyn i kommunens behandling af sagen. Kommunens skønsmæssige vurdering af altanen i forhold til hensynet til bevaring af ejendommens oprindelige arkitektur, herunder sammenholdt med det forhold, at kommunen har givet dispensation til en udvendig trappe, kan nævnet kun tilsidesætte, hvis nævnet mener, at vurderingen er åbenbart forkert. Det er ikke tilfældet. 6

7 På denne baggrund kan Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Frederikssund Kommunes afgørelse af 24. juni 2013 om afslag på dispensation fra Lokalplan nr. 033 til en altan på ejendommen Sydkajen 1A. Nanna Hauch Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Frederikssund Kommune, byggeriognatur@frederikssund.dk og jelje@frederikssund.dk, sagsnr Advodan, Advokat Mogens Klausen, mokl@advodan.dk, sag nr