Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup



Relaterede dokumenter
Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Multi Media Mennesket. Optimering af medie valg på tværs af mediegrupper

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

AVIS/PRINT HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION

Statistikdokumentation for Dagblade og tidsskrifter 2016

Index Danmark/Gallup 1. halvår 2019 Offentligjort 2. september 2019

Agenda. Trendanalysen TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS

Eksamen i Kvantitativ Mediebrugsanalyse, forår 2013

Besøgsinterview Bolig- og livsstilsmesse. InterComp

Forbrug af medier i Danmark. Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011

Læsere af Socialrådgiveren

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

TNS Gallup Trendanalysen 2009

1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den ? Ja % Folkeskole 7 år eller kortere 64 50

Kendskabs- og læserundersøgelse

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Kære annoncører og mediebureauer

Det vil i den web baserede udgave af rapporten være muligt at klikke grafer og tabeller frem bag hver figur.

Mænd med lange uddannelser skriver debatsiderne

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 4. kvartal kvartal 2018

HVEM ER SØNDAGSAVISEN

DANSKERNE & MAGASINER

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

Regnskabsmeddelelse 2010

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK AVIS/PRINT FOTO: COLOURBOX ISSN X

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Analyseinstitut for Forskning

Agenda. Trendanalysen TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

Penge- og Pensionspanelet Økonomi efter julen

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 4. kvartal kvartal 2015

Penge- og Pensionspanelet: Jul og økonomi

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Unipension Ansvarlige investeringer

Randers 6 | Agerskellet - Busterminalen - Dronningborg | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK

Penge- og Pensionspanelet Opsparing til uforudsete udgifter

Trendanalysen Trendanalysen 2013

Trends Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

Penge- og Pensionspanelet Black Friday

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. halvår 2018

Danmarkspanel uge DIGNITY - Tortur

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 1. halvår 2014

Surveys. processer, muligheder og faldgruber

Kommunal træning 2014

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 2. kvartal + 3. kvartal 2015

Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed

Spørg dine læsere. Danske Mediers inspirationsseminar om læserundersøgelser 18. Marts Due & Partners

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Halsnæs Kommune i medierne

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 4. kvartal kvartal 2017

Public service-udvalget. Temamøde om børn og unge. TNS Gallup Media. Public service-udvalget. TNS 1. marts 2016

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Speciallæge Morten Gervil Svarprocent: 57

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

LEFT MARGIN

TEST AF RUBRIKANNONCER I IBYEN

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek september 2005

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 2. halvår 2010

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Morten Ring ApS. Svarprocent: 72

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Lyngallup om jul og næstekærlighed. Dato: 16. december 2010

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 1. halvår 2009

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

Forum for Skoleledelse Læseranalyse

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 2. halvår 2017

Allerød Kommune Dagtilbud

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

Sammen med Danmark spiser sammen - april 2017

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017

Matematikrapport for skoleåret , Egedal Kommune

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Spørgsmål & Svar. Udbud af kontrakt om etablering og drift af virksomhedspanel og borgerpanel i Region Syddanmark 2011/S

2016 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK AVIS/PRINT

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 2. halvår 2013

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

Gallup til BT om Kronprins Frederik

Sammendrag af censorberetning Dansk G skriftlig fremstilling maj 2016

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier.

FOLKESKOLEN - UUNDVÆRLIGT FOR UNDERVISERE BLADETS PROFIL KONTAKT

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

Undersøgelsen i Sverige

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Glyngdal Psykiatri Svarprocent: 52

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Speciallæge i karkirurgi Svarprocent: 66

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Mette Fog Pedersen Svarprocent: 55

Præsidiet for Reformationsjubilæet Effektmåling før og efter

Transkript:

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup. Ændringerne indebærer en ny tilgang på følgende områder: 1. Læsning af papirudgave og webudgave (alle medier) 2. Forskudt læsning af hverdagsaviser i weekend (kun hverdagsaviser) 3. Ændring af svar i spørgsmålet om læsefrekvens (alle medier) 4. Spørgsmål om læsning inden for filterperiode flyttet fra telefon til selvudfyldelsesskema med visning af logo (kun ugeblade og magasiner) Se vedhæftede bilag for en nærmere redegørelse af metodeændringerne. Disse tiltag blev implementeret med virkning fra 1. januar 2009, og de netop offentliggjorte læsertal for 1. halvår 2009 er alle baseret på den nye metode. Neden for ses en oversigt over de databaser, som er offentliggjort i overgangen mellem den nye og den gamle metode. 2. halvår 2008 4./1. kvartal 2009 1. halvår 2009 December 2008 Januar 2009 Officielt halvårligt læsertal Gamle metode Rapporteret uden læsertal Nye metode Månedligt AktualitetsIndex Gamle metode Nye metode På grund af metodeændringerne er det ikke muligt at foretage direkte sammenligninger mellem læsertal udarbejdet efter den gamle henholdsvis den nye metode. Med venlig hilsen Claus Nyvold Formand for Metodeudvalget Morten Kromann-Larsen TNS Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup september 2009 /01-09-2009

Bilag 1 Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup januar 2009 Nedenfor følger en detaljeret beskrivelse af fire ændringer i metoden bag læsertal i Index Danmark/Gallup, som blev gennemført 1. den januar 2009. Adskillelse af læsning af papirudgave og webudgave Alle oplysninger i Index Danmark/Gallup om læsning inden for den seneste udgivelsesperiode (læst i går for hverdagsaviser, inden for seneste uge for ugeblade osv.) indsamles i forbindelse med telefoninterviewet. Inden svarpersonerne får lejlighed til at svare på spørgsmålene om deres læsevaner, understreges det, at de udelukkende skal tænke på læsning af papirudgaven, mens de bedes se bort fra eventuel læsning af det trykte medies website på internettet. Metodeudvalget har gennem årene gennemført en række stikprøver for at kontrollere effekten af denne fremgangsmåde, og resultaterne har vist, at fremgangsmåden var tilfredsstillende. I stikprøvekontrollen blev svarpersonerne - udover den indledende formaning om kun at svare for læsning af de trykte mediers papirudgaver efterfølgende bedt om besvare nedenstående spørgsmål for hver af de titler, som de havde læst i går. Læst sidste udgivelsesdag JA Hvis JA: Hvilke udgaver læste du? Kun printudgave Kun webudgave Begge dele Kontrollen i 2008 viste, at der generelt var en stigende tendens til at glemme den indledende formaning om kun at svare for læsning af papirudgaven. På den baggrund har Metodeudvalget besluttet, at den fremgangsmåde - som hidtil kun har været anvendt i forbindelse med stikprøvekontrol med virkning fra 1. januar 2009 implementeres i de officielle målinger af læsertal i Index Danmark/Gallup se nedenstående oversigt. Basis for officielt læsertal (markeret med farve) Hvis JA: Hvilke udgaver læste du? Læst seneste Kun Kun udgivelsesdag printudgave webudgave Til og med december 2008 JA Fra januar 2009 JA JA JA JA Begge dele I diagrammet neden for er ændringen i metoden bag læsertal i Index Danmark/Gallup illustreret ved et tænkt eksempel for en hverdagsavis. side 1

100% 95% Kun læst web: 5% 90% 85% 80% 75% Læst begge: 30% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% Læst i går: 100% Korrigeret Læst i går: 95% 35% 30% Kun læst print: 65% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Læst i går (officielt læsertal til og med dec08) Læsning af udgaver Korrigeret Læst i går (officielt læsertal fra jan09) Læst i går Kun læst print Læst begge udgaver Kun læst web Første søjle repræsenterer de personer, der har svaret bekræftende på spørgsmålet om læst i går, og alle disse personer har hidtil indgået i de officielle læsertal i Index Danmark/Gallup. I anden søjle er samme læsere fordelt på spørgsmålet om, de har læst print- eller webudgave. I eksemplet har 65% af læserne kun læst printudgaven, 30% har læst begge udgaver, mens 5% kun har læst webudgaven. Index Danmark/Gallup s opgave er at dokumentere læserne af papirudgaven, og som følge deraf korrigeres læsertallet i Index Danmark/Gallup fremover ved at fraregne de personer, der kun angiver læsning af webudgaven (søjle 3). Forskudt læsning af hverdagsaviser i weekend Dataindsamlingen til Index Danmark/Gallup gennemføres løbende henover året med lige mange gennemførte interview hver eneste dag. For hverdagsavisernes vedkommende beregnes læsertallet på baggrund af et spørgsmål om læsning i går eller rettere læsning på seneste udgivelsesdag. I forbindelse med interview gennemført søndag og mandag om læsning af hverdagsaviser er der ikke overensstemmelse mellem i går og seneste udgivelsesdag. Som det fremgår af nedenstående oversigt, er der desuden forskel mellem hverdagsaviser med seks ugentlige udgivelser (man-lør), og hverdagsaviser med fem udgivelser (man-fre). side 2

Hverdagsavis Interviewdag Seneste udgivelsesdag 6 udgaver: Man-lør Mandag Lørdag 5 udgaver: Man-fre Søndag Fredag 5 udgaver: Man-fre Mandag Fredag For hverdagsaviser med seks ugentlige udgivelser (man-lør) vil seneste udgivelsesdag om mandagen være lørdag, mens det for fem ugentlige udgivelser (man-fre) vil være fredag. Tilsvarende vil seneste udgivelsesdag om søndagen også være fredag for aviser med fem ugentlige udgivelser (man-fre), mens der for øvrige aviser vil være overensstemmelse mellem i går og seneste udgivelsesdag. De dage, hvor der ikke er overensstemmelse mellem i går og seneste udgivelsesdag, er der en risiko for, at den hidtidige anvendte metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup ikke registrerer al avislæsning. Hvis læsningen ikke foretages på seneste udgivelsesdag, men udskydes til f.eks. søndag, vil den nuværende metode ikke fange denne læsning. I løbet af 2008 har Metodeudvalget gennemført en række test, og på baggrund heraf er det besluttet, at der skal følges op med ekstra uddybende spørgsmål om forskudt læsning i weekenden i de tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse mellem i går og seneste udgivelsesdag se neden for. Hvis der registreres forskudt læsning, bliver der efterfølgende fulgt op med spørgsmålene om læsning af papir- og webudgave. Hvis seneste udgivelsesdag IKKE var i går: Hvis JA: Hvilke udgaver læste du? Indgår i officielt læsertal Læst seneste Læste du i Kun Kun Begge (markeret med farve) udgivelsesdag går: printudgave webudgave dele Til og med december 2008 NEJ Fra januar 2009 NEJ JA JA JA JA Ændring af svarmuligheder i spørgsmålet om læsefrekvens Ugeblade og magasiner er ofte karakteriseret ved en kerne af trofaste læsere på den ene side og et relativt stort antal personer med en forholdsvis sporadisk tilknytning til den enkelte titel på den anden. I oversigten neden for ses en gennemsnitlig fordeling (i 1.000 og i %) af svarene i spørgsmålet om læsefrekvens for ugeblade og magasiner. Magasiner Ugeblade Læsefrekvens - gammel metode 1.000 % 1.000 % Læser alle numre 47 1,0% 72 1,5% Læser næsten alle numre 37 0,8% 55 1,2% Læser ca. 3/4 af alle numre 23 0,5% 39 0,8% Læser ca. 1/2 af alle numre 40 0,9% 65 1,4% Læser ca. 1/4 af alle numre 97 2,1% 178 3,8% Læser næsten ingen numre 303 6,5% 716 15,4% Læser slet ingen numre 177 3,8% 101 2,2% Læser aldrig 3.921 84,4% 3.420 73,6% side 3

Som det fremgår, er der mange personer, der angiver sporadisk læsning i bunden af læsefrekvensen. Besvarelser i denne ende af læsefrekvensen får en lav læsesandsynlighed i beregningen af det officielle læsertal, men da der er tale om rigtig mange personer, har denne gruppe af personer alligevel en stor indflydelse på den enkelte titels samlede læsertal. Det er derfor meget vigtigt at kunne tildele meget præcise læsesandsynligheder i denne ende af læsefrekvensen. I 2008 har Metodeudvalget gennemført en række analyser med forskellige udformninger af læsefrekvensen, og på baggrund heraf er nedenstående ændringer blevet implementeret. Læsefrekvens - gammel metode Læser alle numre Læsefrekvens - ny metode Læser alle numre Ny ift. gamm el Uændret Læser næsten alle numre Læser næsten alle numre Uændret Læser ca. 3/4 af alle numre Læser ca. 3/4 af alle numre Uændret Læser ca. 1/2 af alle numre Læser ca. 1/2 af alle numre Uændret Læser ca. 1/4 af alle numre Læser ca. 1/4 af alle numre Uændret Læser næsten ingen numre Læser færre numre Ændret Læser slet ingen numre Læser næsten ingen numre, men læst inden for Ændret Læser aldrig Har ikke læst inden for Ændret læst inden for seneste <filterperiode> - filterperiodens længde afhænger af titlens udgivelsesfrekvens, se side 5. Som det fremgår, er der udelukkende foretaget ændringer i bunden af skalaen eller sagt med andre ord i den del af skalaen, der er beregnet til de personer, der har en mere sporadisk tilknytning til den enkelte titel. Den nye svarformulering Læser færre numre kiler sig ind mellem de oprindelige formuleringer Læser ca. ¼ af alle numre og Læser næsten ingen numre, og vil således bidrage til en mere præcis tildeling af læsesandsynligheder i bunden af frekvensskalaen. Filterspørgsmål flyttes fra telefoninterview til selvudfyldelse Filterspørgsmålet er det spørgsmål, der afdækker, om den enkelte person overhovedet er inde i læser universet for den enkelte titel eller ej. Den filterperiode, der spørges til, er afhængig af den enkelte titels udgivelsesfrekvens se neden for. Mediegruppe Spørgsmål om læsning inden for filterperiode Hverdagsaviser Læst inden for seneste 3 måneder Søndagsaviser Læst inden for seneste 3 måneder Ugeblade Læst inden for seneste 3 måneder 14-dages blade Læst inden for seneste 6 måneder Månedsblade Læst inden for seneste 12 måneder 2-måneders blade Læst nogensinde Kvartalsblade Læst nogensinde I den gamle metode blev filterspørgsmål stillet i forbindelse med telefoninterviewet, men i den nye metode er spørgsmålet om læsning inden for filterperioden flyttet fra telefon- side 4

interviewet til selvudfyldelsesskemaet. Filterspørgsmålet er blevet en integreret del af spørgsmålet om frekvenslæsning, som altid har været placeret i selvudfyldelsesskemaet. Baggrunden herfor er, at der i selvudfyldelsesskemaet i modsætning til telefoninterviewet er mulighed for at præsentere de mange ugeblads- og magasintitler ved visning af såvel titelnavn som logo. I takt med flere og flere konkurrerende titler inden for samme emne univers (og ofte med titler der minder om hinanden) er visningen af logo en ekstra sikkerhed i forhold til at mindske risikoen for forveksling af titler. I forbindelse med omlægningen af læsefrekvenserne for ugeblade og magasiner er der desuden gennemført en statistisk revurdering af de grupperinger af titler, der ligger til grund for læsesandsynlighederne. Denne statistiske revurdering har medført en udvidelse af antallet af grupperinger, ligesom sammensætningen af de enkelte grupper er ændret. side 5