FOAs KLAGEINSTANS. Sekretariat: Staunings Plads 1-3, 1790 København V. Telefon: FOAs hjemmeside:

Relaterede dokumenter
FOAs KLAGEINSTANS. Sekretariat: Staunings Plads 1-3, 1790 København V. Telefon: FOAs hjemmeside:

INDHOLDSFORTEGNELSE FOAs Klageinstans beretning 2007

FOAs KLAGEINSTANS. Sekretariat: Staunings Plads København V. Telefon: FOAs hjemmeside:

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Sekretariat: Staunings Plads København V Telefon: FOAs hjemmeside: klageinstans@foa.dk

FOA s KLAGEINSTANS. Et tilbud til medlemmerne

Til tillidsrepræsentanten. FOAs Klageinstans Sådan klager du

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge

FORBUNDSFORMAND POUL WINCKLER UDTALER TIL FOA S KLAGEINSTANS BERETNING FOA S KLAGEINSTANS BERETNING GENERELT OM FOA S KLAGEINSTANS

Oplysningsgrundlaget for afgørelse om tilbagebetaling og karantæne

Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens kompetence som tilsynsmyndighed i sager om efterløn

F O A F A G O G A R B E J D E. FOAs Klageinstans. Beretning 2008

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet

Ankestyrelsens håndtering af sagen var en væsentlig årsag til, at sagen havde fået et meget forlænget sagsforløb.

Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland

To kommuners behandling af en ansøgning om invalidepension

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

F O A F A G O G A R B E J D E. FOAs Klageinstans. Beretning 2009

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Afskedig sked else ig TR-kursus Byggecentrum maj 2011

Retsgrundlag for tilbagebetaling af feriedagpenge

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Arbejdsgiver havde skriftligt bedt om en tro og love erklæring, men havde ikke modtaget en sådan, hvorfor der var bortfald af g-dagskravet

Protokollat med tilkendegivelse i afskedigelsesnævnssag FV Foreningen af Speciallæger som mandatar for A (advokat Arvid Andersen) mod

Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed

August 1999 Aftalenr. 1387

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Oktober 1999 Aftalenr. 1347

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 7. oktober faglig voldgift: HK/Privat mod Malerforbundet i Danmark

Det er god forvaltningsskik at redegøre for og beklage en væsentlig sagsbehandlingsfejl over for borgeren

Refusion af udgift til bankgaranti

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Beregning af tilbagebetalingskrav efter bistandslovens 26, stk. 1, nr. 4

Flyttehjælp efter bistandslovens 47

Den Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag

Sagsfremstilling [Klager] klagede den 13. september 2017 til Pressenævnet over Familie Journals artikel fra februar 2017.

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

Meddelelse om tilbagebetalingspligts omfang

Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg

Tilbagebetaling af bistandshjælp

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

Ankestyrelsens principafgørelse om klageregler - genvurdering - remonstration - materielt samme afgørelse - klage - formkrav

Tilbagebetaling af overskydende skat

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

Afslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM SANST

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 12. februar 2018

Rådighedsvurdering efter arbejdsløshedsforsikringsloven i forbindelse med sygdom

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom

Tilbagebetaling af for meget udbetalt forbedringsboligsikring

Manglende hjemmel til bindende svar

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 20. maj 2008 har B A/S, C ApS samt D ApS klaget over statsautoriseret revisor A.

Finansforbundet Januar 2007 Layout: Finansforbundet, Kommunikation

KENDELSE. faglig voldgiftssag FV Akademikerne. for. Dansk Magisterforening. Forbundet Arkitekter og Designere. (advokat Peter Breum) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april faglig voldgiftssag (FV ): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag

Ansøgning om SU. Særlige krav til bevis savnede hjemmel

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge København V.

2 kontrolafgifter på 750 kr., samt rykkergebyrer på 200 kr. og erstatning for tort/svie

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn

FOAs Klageinstans. Beretning 2012 F O A F A G O G A R B E J D E

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

FOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet

Når der ikke er arbejde nok til alle

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at erhverve.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Kendelse. Klager skulle sælge sit sommerhus beliggende [adresse] i [by], og i den forbindelse kontaktede de indklagede og indgik en formidlingsaftale.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A], Glostrup.

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt. Resumé: Ny praksis

KEN nr 9259 af 15/09/1994 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april Økonomi- og Indenrigsministeriet. Senere ændringer til afgørelsen Ingen

Tilkendegivelse. af 23. maj faglig voldgiftssag FV Dansk Magisterforening. som mandatar for. B og. (advokat Frederik Brocks) mod

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Kend spillereglerne!

Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering.

Habilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

FORBUND. FOAs Klageinstans. Beretning 2014

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Biblioteksafgiftsnævnets behandling af klage fra Rolf Boysen over afgørelse vedrørende bogen Rodinas Brigade

SKRIFTLIG TILKENDEGIVELSE. meddelt onsdag den 11. april 2012

Tilbagebetaling af sygedagpenge

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg

maj Ansættelses- og arbejdsret 1.9

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse om at borgeren ikke havde ret til sygedagpenge.

Manglende partshøring i familieretssag

Klagerne. J.nr UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Fyldestgørende grund til at forlade sit arbejde efter arbejdsløshedsforsikringsloven

Transkript:

FOAs KLAGEINSTANS Sekretariat: Staunings Plads 1-3, 1790 København V Telefon: 3343 4600 FOAs hjemmeside: www.foa.dk E-mail: klageinstans@foa.dk FOAs Dommer Hans Kardel Sekretær Stanley Lie, direkte 3343 4619 E-mail: sl001@foa.dk 2

INDHOLDSFORTEGNELSE: FOA s Klageinstans beretning 2003... 5 Generelt om FOA s Klageinstans... 5 Beretning for 2003... 6 Afgørelser i klager indkommet til FOA s Klageinstans 2003... 7 FOA s dommer Hans Kardel udtaler til beretning for 2003... 8 Omtale af FOA s Klageinstans afgørelser truffet i 2003... 10 21-2002, FOA, Vestlolland afdeling indklaget... 10 22-2002, Trafikfunktionærernes Fagforening og FOA, Forbundet indklaget... 10 24-2002, FOA, Ringsted afdeling og OAA, Lokalenheden Sydsjælland indklaget... 10 25-2002, OAA, Lokalafdelingen i Herning indklaget... 11 1-2003, OAA, Lokalenheden KLS indklaget... 11 2-2003, FOA, Horsens afdeling indklaget... 11 3-2003, LFS indklaget... 12 4-2003, OAA, Lokalenheden i Slagelse indklaget... 12 5-2003, OAA, Lokalenheden Fredericia indklaget... 12 6-2003, FOA, Forbundet indklaget... 12 7-2003, FOA, Kolding afdeling indklaget... 13 8-2003, FOA, Forbundet indklaget... 13 9-2003, OAA, Hovedledelsen og Lokalenheden, Nykøbing F indklaget... 13 10-2003, FOA, Forbundet indklaget... 13 11-2003, FOA, Forbundet indklaget... 14 12-2003, OAA, Lokalenheden SoSu indklaget... 14 13-2003, FOA, Forbundet indklaget... 14 14-2003, FOA, Forbundet indklaget... 14 15-2003, FOA, Odense afdeling indklaget... 14 16-2003, FOA, Forbundet indklaget...15 18-2003, OAA, Lokalenheden SoSu indklaget... 15 19-2003, OAA, Lokalenheden Næstved og OAA, Hovedledelsen indklaget... 15 20-2003, FOA, Roskilde afdeling indklaget... 16 3

21-2003, FOA, Fredericia afdeling indklaget... 16 22-2003, FOA, Varde afdeling og FOA, Forbundet indklaget... 16 25-2003, FOA 1 indklaget... 17 26-2003, FOA, Forbundet indklaget... 17 27-2003, FOA, Køge afdeling indklaget... 17 STATISTIK OVERSIGT... 18 Klagernes fordeling på kvinder, mænd, faggrupper... 18 Klagernes fordeling på faggrupper... 18 Afgørelser fordelt på forbund, afdelinger, a-kasse... 19 Klagernes fordeling på forbund, afdelinger, a-kasse... 20 Retningslinier for FOA s Klageinstans... 21 4

FOA s KLAGEINSTANS BERETNING 2003 Baggrund På baggrund af en medlemsundersøgelse i 1996 besluttede FOA s kongres at etablere en uvildig klageinstans med henblik på at sikre det enkelte medlems rettigheder i Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, og i Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse, OAA, og den 21. januar 1997 godkendte forbundets hovedbestyrelse, på baggrund af kongresbeslutningen, retningslinierne for FOA s Klageinstans, som blev etableret med virkning fra den 1. januar 1998. Som FOA s første dommer i Klageinstansen for en 4 årig periode udpegede forbundets hovedbestyrelse den tidligere præsident i Sø- og Handelsretten, Frank Poulsen, der fratrådte den 31. december 2001. Med virkning fra den 1. januar 2002 blev tidligere højesteretsdommer Hans Kardel udpeget som dommer i Klageinstansen. Generelt om FOA`S KLAGEINSTANS 2003 FOA s Klageinstans har i 2003 modtaget 28 klager fra medlemmerne. Det er en lille stigning i forhold til sidste år (25 klager), men er væsentligt under antallet af klager i 2000 og 2001 (45 og 43). Antallet af klager synes nu at have stabiliseret sig på knapt 30 om året. 28 sager er afgjort, herunder de 4 sager, der fortsat var under behandling, da årsberetningen for 2002 blev afgivet. 4 sager henstår som uafsluttede. 19 af de afgjorte sager vedrørte Forbundet af Offentligt Ansatte, 8 Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse, og i 1 klage var såvel Forbundet af Offentligt Ansatte som Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse indklaget. Sagerne vedrørende Forbundet af Offentligt Ansatte vedrørte i det væsentlige spørgsmålet om tilstrækkelig bistand i forbindelse med afskedigelse og rådgivning om økonomiske spørgsmål ved medlemmers overgang til efterløn m.v. Sagerne vedrørende Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse vedrørte ligeledes rådgivning og beregning af de ydelser, medlemmer var be- 5

rettiget til, ligesom enkelte sager vedrørte spørgsmålet om forsinket udbetaling af de penge, medlemmerne havde krav på. I 2003 har 6 medlemmer opnået et positivt resultat ved at forelægge deres klage for Klageinstansen. 5 af disse har opnået at få udbetalt erstatning. Erstatningsbeløbene er meget varierende fra 100 kr. til mere end 100.000 kr. Beretning for 2003 Af retningslinierne for FOA s KLAGEINSTANS fremgår det, at FOA s dommer én gang årligt udarbejder en skriftlig beretning om sit virke. Beretningen offentliggøres hvert år den 1. april. Forud for offentliggørelsen forelægges beretningen for FOA s hovedbestyrelse. Beretningen for 2003 foreligger hermed. 6

Afgørelser i klager indkommet til FOA s KLAGEINSTANS i 2003 FOA 20 klager var relateret til sagsbehandlingen i FOA, Forbundet og FOA s afdelinger afgørelserne var fordelt således: 2 klagere fik medhold med/uden erstatning 7 klagere fik delvis medhold 11 klagere fik ikke medhold Politisk 4 klager blev afvist, som politisk, hvorfor klagen ikke var omfattet af sager, som jf. regelsættet kan afgøres af FOA s dommer. I alt 24 OAA- A-kassen 11 klager var relateret til sagsbehandlingen i OAA, Arbejdsløshedskassen. Klagerne blev behandlet af arbejdsløshedskassen som 1. klageinstans, jf. regelsættet for FOA s Klageinstans Afgørelserne var fordelt således: 6 klagere fik medhold med/uden erstatning 1 klager fik delvis medhold 4 klagere fik ikke medhold I alt 11 * Når summen af fordelingen af klager overstiger 28, er det begrundet i, at flere medlemmer har indklaget både forbund og den lokale FOA afdeling/a-kassen / den lokale OAA-enhed for mangelfuld sagsbehandling i samme sag. 7

FOA s dommer Hans Kardel udtaler til beretningen for 2003 Mine bemærkninger for så vidt angår 2003 vil i særlig grad vedrøre spørgsmålet om, hvorvidt medlemmerne får en tilstrækkelig bistand i forbindelse med afskedigelsessager. Jeg har med glæde konstateret, at forhandlingssektionen i Forbundet af Offentligt Ansatte i december 2003 har udgivet en vejledning om afskedigelse. Jeg finder, at denne vejledning er et værdifuldt instrument for afdelingerne, og jeg vil kraftig opfordre til, at afdelingerne studerer den ganske nøje og ikke mindst følger de retningslinier, der er angivet i den. Det er væsentligt for mig at fastslå, at jeg i ingen af sagerne har fundet anledning til at udtale kritik af, at der ikke er rejst sag i anledning af afskedigelserne. I en af sagerne har den brevveksling, jeg haft med forbundet, ført til genoptagelse af en tidligere voldgiftssag vedrørende de rettigheder, der måtte være overgået til medarbejderne i forbindelse med fusionerne inden for busdrift i Storkøbenhavn. Jeg fandt, at det under alle omstændigheder var nødvendigt at få fastslået dette på autorititiv vis. Voldgiftssagen er ikke afsluttet, og jeg ser hen til resultatet. Flere sager omhandler kritik fra medlemmerne, fordi de har fået opfattelsen af, at de forhandlinger, der foregik mellem afdelingerne og den stedlige arbejdsgiver, var hemmelige eller udtryk for kammerateri. Dette er naturligvis et stort problem i sig selv, selvom jeg i intet tilfælde har fundet, at der forelå den slags ting, men jeg må opfordre til, at afdelingerne drager omsorg for, at de medlemmer, hvis afskedigelsessager bliver behandlet, i videst muligt omfang bliver orienteret om de forhandlinger, der foregår. I et andet problem er, at enkelte afdelinger ikke har tilstrækkelige notater om, hvad og hvornår man har foretaget dette eller hint. Andre afdelinger heldigvis de fleste kan fremlægge imponerende udskrifter vedrørende telefonsamtaler og møder m.v. Jeg vil meget opfordre til, at alle afdelinger gør som flertallet dette er god skik for forvaltning og nødvendigt, for at man på rimelig vis kan behandle en sag og imødegå kritik. 8

Jeg vil afslutte mine bemærkninger med at fremhæve, at antallet af klager og ikke mindst resultatet af klagerne viser, at forbundet yder kvalificeret bistand. Samtidig må jeg med glæde konstatere, at når der foreligger en klage, bliver denne behandlet med alvor i de enkelte afdelinger, og hvis der er grund hertil, kommer afdelingerne eller lokalenhederne mig i reglen i forkøbet og erkender fejlene og tilbyder en rimelig økonomisk kompensation. Hans Kardel 9

Omtale af FOA s Klageinstans afgørelser truffet i 2003 21-2002 FOA, Vestlolland afdeling indklaget. Klage over manglende bistand i forbindelse med afskedigelse og klage over utilfredsstillende orientering om møder vedr. afskedigelsen. En husassistent blev i sommeren 2002 afskediget fra et revalideringscenter, idet kommunen trods løbende dialog og vejledning stadig oplevede, at din talemåde og behandling af brugere gør, at disse føler sig nedgjorte og mindreværdige. I sommeren 2001 var hendes adfærd blevet påtalt af lederen af revalideringscenteret, og hun havde lovet at fortsætte i den positive ånd, som der tidligere havde været på revalideringscenteret. Efter afskedigelsen blev begrundelsen for afskedigelsen efter initiativ fra lokalafdelingen ændret til, at kommunen trods løbende dialog vejledning må konstatere, at din pædagogiske indsigt ikke lever op til de forventninger, der må stilles som husassistent på... revalidering med brugergruppe af meget speciel sammensætning. Klageren fandt, at hun ikke havde fået den tilstrækkelige bistand i forbindelse med afskedigelsessagen, og at hun ikke havde været orienteret om de forhandlinger, der foregik mellem afdelingen og revalideringscenteret, ligesom hun var utilfreds med, at hun ikke var orienteret om mødet, i hvilket begrundelsen blev ændret. Dommeren udtalte, det var hans opfattelse, at der ikke var mulighed for at anfægte den skete opsigelse, idet den var begrundet i de problemer, der blev drøftet i sommeren 2001, og som åbenbart ikke var løst på en tilfredsstillende måde i sommeren 2002. Det var beklageligt, at klageren ikke følte, at hun har fået tilstrækkelig bistand, men dommeren var af den overbevisning, at afdelingen havde været meget engageret i sagen. Det havde dog været ønskeligt, såfremt der havde foreligget notater om, hvad afdelingen havde foretaget sig, og i hvilket omfang klageren var blevet orienteret, ligesom dommeren fandt det betænkeligt, at man tog mødet den 25. juli 2002 uden at orientere klageren forinden. 22-2002 Trafikfunktionærernes Fagforening og FOA, Forbundet indklaget. Klage over manglende bistand fra Forbundet i en sag om afskedigelse efter virksomhedsoverdragelse fra Arriva Danmark A/S til Connex Transport Danmark A/S. En trafikfunktionær blev efter en arbejdsskade afskediget den 4. oktober 2002 med sidste ansættelsesdag den 28. december 2002. Han var af den opfattelse, at han havde en længere opsigelse i kraft af den overenskomst, der havde været gældende, inden virksomheden blev overtaget af Connex Transport Danmark A/S i foråret 2001. Klageinstansen brevvekslede med Trafikfunktionærernes Fagforening og FOA, Forbundet, der oplyste, at man i juli 2003 havde anmodet om genoptagelse af en voldgiftssag til belysning af de ansattes rettigheder efter virksomhedsoverdragelsen. Herefter fandt dommeren, at der ikke var anledning til at foretage videre i sagen, men dommeren bad om, at han fik meddelelse om udfaldet af voldgiftssagen. 24-2002 FOA, Ringsted afdeling og OAA, Lokalenheden Sydsjælland indklaget. Klage over manglende rådgivning i forbindelse med indmeldelse i Forbundet og i Arbejdsløshedskassen. En social- og sundhedshjælper indmeldte sig i FOA og i a-kassen og oplyste, at hun modtog tabt arbejdsfortjeneste med 17 timer pr. uge på grund af sin handicappede datter. Hverken afdelingen eller a-kassen gav hende rådgivning om, at dette kunne betyde, at hun ikke kunne få dagpenge. A- 10

kassen erkendte, at der var begået en fejl, og den tilbød hende tilbagebetaling af a-kassekontingentet 9.060,01 kr., mens den faglige afdeling fastholdt, at hun som medlem havde haft samme rettigheder som de øvrige medlemmer. Dommeren udtalte, at han måtte beklage, at hun ikke havde fået fornøden vejledning om sin specielle retsstilling. Dommeren tog til efterretning, at hun fået tilbagebetalt sit a-kassekontingent, men fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for, at hun kunne kræve fagforeningskontingentet tilbagebetalt. 25-2002 Klage over OAA, Lokalafdelingen i Herning. Klage over beregning af efterløn. En efterlønsmodtager rejste spørgsmål om, hvorvidt hendes efterløn var korrekt beregning. OAA, Hovedledelsen oplyste, at beregningen var korrekt og i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1133 af 22. december 1997 1, 4, og 19. Problemet var, at hendes efterløn var beregnet på grundlag af hendes faste månedslønninger fra april, maj og juni 1998 med tillæg af reguleringer fra månederne marts, april og maj 1998. Tillæggene for juni 1998 kom først til udbetaling efter beregningstidspunktet og kunne derfor ikke medregnes. Dommeren tog dette til efterretning, og foretog sig ikke videre i sagen. 1-2003 OAA, Lokalenheden KLS indklaget. Klager over manglende rådgivning i forbindelse med flytning til Sverige. En køkkenassistent henvendte sig til sin lokalafdeling, idet hun var blevet ledig som følge af sin egen opsigelse. Hun fik rådgivning herom, og samtidig bad hun om oplysning om, hvad der ville ske forsikringsmæssigt og med hensyn til efterløn, hvis hun flyttede til Sverige. Sagsbehandleren oplyste, at hun i det tilfælde fortsat skulle være forsikret i Danmark. Medio 2002 skulle sagsbehandleren igen have kontaktet klageren, der oplyste, at hun ugen efter ville flytte til Sverige og opgav sin nye adresse. Det fremgik ikke af sagen eller andre steder, at lokalenheden skulle have modtaget en sådan oplysning. 2 breve blev sendt til hendes tidligere adresse i Danmark og kom ikke retur. Den 3. december 2002 rettede hun henvendelse til lokalafdelingen, der omgående bad hende om at sætte sig i forbindelse med afdelingen for at få afklaret forskellige tvivlsspørgsmål. Det gjorde hun ikke, men rettede i stedet for henvendelse til Klageinstansen, der indhentede en erklæring fra OAA, Hovedledelsen, der gav en udførlig redegørelse for sagsforløbet. Denne redegørelse blev sendt til klageren, der ikke svarede, og dommeren fandt herefter ikke anledning til at foretage videre i sagen. 2-2003 FOA, Horsens afdeling indklaget. Klage fra en plejehjemsassistent i anledning af, at hun ikke fandt, at hun havde fået fornøden støtte fra afdelingen i forbindelse med hendes afskedigelse. Den 23. oktober 2002 meddelte Horsens kommune, at man påtænkte at afskedige den pågældende plejehjemsassistent, idet man ikke fandt, at hun kunne udføre sit arbejde forsvarligt og tilfredsstillende. Der blev herved henvist til fire referater i perioden fra den 15. juni til 17. oktober 2002. Denne sidste dag havde der været afholdt et møde på hendes arbejdsplads med deltagelse af hende og hendes tillidsrepræsentant i anledning af, at man havde konstateret, at hun lugtede af spiritus. Afdelingen anerkendte den 29. oktober afskedigelsen, men efterfølgende ønskede klageren, at Horsens kommune skulle fjerne to af de belastende referater fra hendes personalemappe. Afdelingen tilken- 11

degav, at man ikke kunne bistå hende hermed, men under en forhandling med kommunen lykkedes det klageren selv at få fjernet det ene af disse referater. Dommeren fandt ikke anledning til at udtale kritik og fremhævede, at spørgsmålet om, hvorvidt kommunen skulle udlevere dokumenter fra hendes sagsmappe, lå udenfor hans kompetence. 3-2003 LFS indklaget. Klage over fejlagtig rådgivning i forbindelse med indgåelse af en fratrædelsesaftale. En pædagogmedhjælper indgik den 21. august 2002 en fratrædelsesaftale, hvorefter han fratrådte sin stilling den 1. september 2002. I forbindelse hermed blev der udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på 246.207,12 kr., svarende til 12 måneders løn inkl. pensionsandelen. I forbindelse med forhandlingerne om den pågældende fratrædelsesaftale havde klageren fået den opfattelse, at han kunne modtage understøttelse fra den 1. september 2002. Det viste sig, at han ikke kunne få understøttelse før den 1. marts 2003. LFS afviste at give kompensation i den anledning, men dommeren fandt, at klageren under forhandlingerne havde haft en begrundet formodning om at kunne opnå denne understøttelse. Dommeren fandt herefter, at LFS var erstatningspligtig med et beløb svarende til understøttelsen i et ½ år. 4-2003 OAA, Lokalenheden i Slagelse indklaget. Klage over forsinket udbetaling af dagpenge. En social- og sundhedshjælper klagede over, at hendes dagpenge for januar 2003 først var til disposition 1 måned senere end normal dispositionsdato. Dette skyldtes dels, at hun ikke umiddelbart efter modtagelsen udfyldte og returnerede en ledighedserklæring og fraværserklæring, dels at a- kassen var for længe om at konstatere, at man manglede disse oplysninger. OAA, Hovedledelsen beklagede forsinkelsen og tilbød erstatning, hvis der kunne dokumenteres tab, og dommeren foretog sig herefter ikke videre i sagen. 5-2003 OAA, lokalenheden Fredericia indklaget. Klage over fejlagtig rådgivning i forbindelse med overgang til efterløn. En efterlønsmodtager klagede over, at hendes a-kasse havde oplyst hende om, at hun var berettiget til en efterlønssats på 100%. Hun var imidlertid alene berettiget til en efterlønssats på 91%, idet hun manglede 110 timer til opfyldelse af timekravet. OAA, Hovedledelsen tilbød hende erstatning på 28.128 kr. svarende til forskellen på en efterlønssats på 91% og en efterlønssats på 100%, og dommeren foretog sig herefter ikke videre. 6-2003 FOA, Forbundet indklaget. Klage over, at Forbundet ikke havde ydet fornøden bistand i forbindelse med afskedigelse af en tjenestemandsansat pædagog. En tjenestemandsansat pædagog blev afskediget på grund af sygdom i anledning af eftervirkningerne af hendes behandling af cancer. Forbundet accepterede afskedigelsen, men klageren fandt, at man ikke havde ydet hende fornøden bistand i hendes bestræbelser på om muligt at få et fleksjob. Dommeren udtalte, at han ikke fandt grundlag for at kritisere, at man havde accepteret hendes afskedigelse, men betonede, at afdelingen i en situation som den foreliggende havde en ganske særlig forpligtelse til at yde bistand, således at klageren blev stillet bedst muligt til trods for hendes alvorlige sygdom og den deraf følgende afskedigelse. 12

7-2003 FOA, Kolding afdeling indklaget. Klage over manglende bistand i forbindelse med en afskedigelsessag. På et møde den 20. januar 2003 blev det tilkendegivet overfor en plejehjemsassistent, at man ønskede, at hun skulle gå fra nattevagt til dagvagt. Dette nægtede hun, og hun blev senere afskediget. Dommeren udtalte, at det stod uklart, på hvilket grundlag mødet den 20. januar var blevet afholdt, og at det havde været ønskeligt, såfremt afdelingen havde sikret sig, at de formelle betingelser for afholdelse af et sådant møde var tilstede og havde dokumentation herfor. I øvrigt fandt dommeren ikke anledning til at kritisere afdelingens bistand i forbindelse med en aftrædelsesordning for klageren. 8-2003 FOA, Forbundet indklaget. Klage over manglende bistand i forbindelse med en afskedigelsessag. En social- og sundhedshjælper blev opsagt af en kommune med et for kort varsel. Kommunen opdagede dette og sendte umiddelbart efter et kort brev, hvori man forlængede opsigelsesvarslet i overensstemmelse med funktionærloven. Den pågældende lokalafdeling anmodede kommunen om en fornyet opsigelse, og da kommunen ikke ønskede at imødekomme dette krav, sendte man sagen til FOA, Forbundet til videre forfølgelse. Forbundet afslog dette. Dommeren udtalte, at klageren havde fået det opsigelsesvarsel, hun efter funktionærloven og overenskomsten havde krav på og henviste herved til gældende praksis og teori for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt kommunen var berettiget til at forlænge opsigelsesvarslet med en notits. 9-2003 OAA, Hovedledelsen og Lokalenheden, Nykøbing F indklaget. Klage over at a-kassen alene anerkendte klageren som deltidsforsikret. Klageren havde den 27. oktober 1999 modtaget godkendelsesbrev på optagelsen som fuldtidsforsikret medlem, uanset hun alene havde søgt optagelse som deltidsforsikret. Hun betalte i hele medlemsperioden medlemsbidrag som deltidsforsikret. OAA, Hovedledelsen tiltrådte a-kassens afgørelse om at hun alene kunne få dagpenge som deltidsforsikret, men Arbejdsdirektoratet ændrede denne afgørelse, således at klageren kunne blive overflyttet til fuldtidsforsikring fra det tidspunkt, hun måtte opfylde kravet herfor, mod at hun betalte forskellen i bidraget som henholdsvis deltids- og heltidsforsikret fra det nævnte tidspunkt. Herefter foretog dommeren sig ikke videre i sagen. 10-2003 FOA, Forbundet indklaget. Klage over manglende bistand i forbindelse med en afskedigelsessag. En social- og sundhedshjælper blev den 4. oktober 2002 flyttet fra en afdeling til en anden afdeling i kommunen. Flytningen var givetvis begrundet i samarbejdsvanskeligheder i den afdeling, hun tidligere havde været i. Hun meldte sig syg og blev senere afskediget. Hun og den lokale afdeling ønskede Forbundets bistand, men Forbundet ønskede ikke at indgå i sagen. Man henviste til, at beslutningen om forflyttelsen lå indenfor kommunens ledelsesret, og da hun efterfølgende havde haft et sygefravær, der på opsigelsestidspunktet udgjorde 86 dage, fandt man ikke tilstrækkeligt grundlag til at indbringe sagen for et afskedigelsesnævn. Dommeren tiltrådte i det hele Forbundets vurdering af sagen og fandt ikke anledning til at foretage videre. 13

11-2003 FOA, Forbundet indklaget. Klage over overenskomstresultatet i foråret 2003. Dommeren henviste til, at der foregik lokale forhandlinger om lønopretning for de medlemmer, der havde lidt lønnedgang. Dommeren kunne ikke foretage videre, idet det efter de retningslinier, der er gældende for Klageinstansen, ligger udenfor Klageinstansens kompetence at tage stilling til FOA s almindelige virke som interesseorganisation for kollektive enheder, eksempel OKforhandlinger m.v. 12-2003 OAA, Lokalenheden SoSu indklaget. Klage over forsinket udbetaling af dagpenge. På grund af en administrativ fejl i a-kassen var et medlems dagpenge for perioden den 21. april til den 18. maj 2003 først til disposition den 2. juni 2003. OAA, Hovedledelsen traf beslutning om, at medlemmet fik refunderet det gebyr på 100,00 kr., banken havde pålagt hende i anledning af den forsinkede dagpengeudbetaling. Dommeren udtalte herefter, at han ikke foretog sig videre i sagen. 13-2003 FOA, Forbundet indklaget. Klage over overenskomstresultatet i foråret 2003. Dommeren henviste til, at der foregik lokale forhandlinger om lønopretning for de medlemmer, der havde lidt lønnedgang. Dommeren kunne ikke foretage videre, idet det efter de retningslinier, der er gældende for Klageinstansen, ligger udenfor Klageinstansens kompetence at tage stilling til FOA s almindelige virke som interesseorganisation for kollektive enheder, eksempel OKforhandlinger m.v. 14-2003 FOA, Forbundet indklaget. Klage over overenskomstresultatet i foråret 2003. Dommeren henviste til, at der foregik lokale forhandlinger om lønopretning for de medlemmer, der havde lidt lønnedgang. Dommeren kunne ikke foretage videre, idet det efter de retningslinier, der er gældende for Klageinstansen, ligger udenfor Klageinstansens kompetence at tage stilling til FOA s almindelige virke som interesseorganisation for kollektive enheder, eksempel OKforhandlinger m.v. 15-2003 FOA, Odense afdeling indklaget. Klage over manglende bistand i forbindelse med, at klageren blev sendt på tvungen afspadsering. Efter en ordveksling med formanden blev klageren sendt på tvungen afspadsering. Han blev syg, og sagen endte med, at der blev indledt en afskedigelsessag mod ham. Han forsøgte gentagne gange forgæves at komme i forbindelse med den person i afdelingen, der behandlede hans sag, og således som sagen forelå oplyst, fandt dommeren at måtte lægge til grund, at afdelingen i højere grad burde have haft forståelse for de problemer, klageren havde. Dommeren tilføjede, at man netop i en situation som denne havde behov for, at den faglige organisation træder til og yder ikke blot juridisk, men også personlig bistand. 14

16-2003 FOA, Forbundet indklaget. Klage over lønnedgang i forbindelse med den nye overenskomst pr. 1. april 2002. Klageren anførte, at hun var gået ca. 2.000 kr. ned i løn efter den nye overenskomst. FOA, Forbundet henviste til, at forbundsformanden havde beklaget det skete, og der nu arbejdedes med lokale forhandlinger om lønopretning. Dommeren fandt herefter ikke mulighed for at foretage videre i sagen. 18-2003 OAA, Lokalenheden SoSu indklaget. Klage over lokalenhedens behandling i anledning af udmeldelse af A-kassen og sagsbehandlingen af en ledighedssag. Klageren sendte en begæring om udmeldelse af SoSu Storkøbenhavn den 11. marts. Den 14. marts svarede SoSu, at udmeldelse var sket fra den 1. maj. Efterfølgende skrev klageren på en betalingsoversigt af 1. juli, at hun ikke ville være medlem af FOA efter den 1. april. Dette blev opfattet som en udmeldelse af a-kassen. Misforståelsen blev dog rettet, og udmeldelsen blev annulleret i brev af 14. juli. Ved nærmere gennemgang af sagen fremgik, at klageren allerede den 28. februar havde anmodet om annullering af sit medlemskab af FOA. I den anledning fik klageren efterbetalt for meget kontingent for april måned. Lokalenheden SoSu beklagede, at sagsbehandlingen i forbindelse med klagerens ledighedssag ikke havde været optimal, idet den havde taget lidt længere tid på grund af ændrede arbejdsgange og ferie i sagsbehandlergruppen. Ledighedsssagen var blevet afsluttet den 10. juli, og samme dag havde man sendt det beløb, klageren var berettiget til indtil den 22. juni. En redegørelse herom blev sendt til klageren, der ikke fremkom med bemærkninger, og dommeren foretog ikke videre i sagen. 19-2003 OAA, Lokalenheden Næstved og OAA, Hovedledelsen indklaget. Klage over ukorrekt behandling af et medlem under et møde om rådighedsvurdering. Klagen vedrørte en rådighedsamtale, hvorunder Lokalenheden havde undersøgt spørgsmålet om, i hvilket omfang klageren havde søgt arbejde, om klageren på grund af svagt syn ikke var i stand til at cykle og baggrunden for klagerens afvisning af at søge arbejde på nærmere angivne steder. Hovedledelsen fandt ikke anledning til kritik af Lokalenheden, og dommeren tiltrådte, at de spørgsmål, der under samtalen var stillet til klageren, var nødvendige for at tage stilling til, om hun havde mistet sin dagpengeret, og dommeren fandt herefter ikke grundlag for at udtalt nogen kritik hverken af Lokalenheden eller Hovedledelsen. 20-2003 FOA, Roskilde afdeling indklaget. Klage over, at et fastholdelsestillæg blev beregnet efter ansættelsesbrøken. Klageren havde den 10. december 2001 fået meddelelse om, at der af amtssygehuset var tillagt ham et personligt kvalifikationstillæg (fastholdelse) på årlig 6.000 kr. I sommeren 2003 klagede han over, at dette tillæg blev udbetalt med en reduktion svarende til hans deltidsansættelsesbrøk. Afdelingen førte forhandlinger med Amtssygehuset, der fastholdt, at grundlaget for tildeling af et sådant tillæg var som anført i de oprindelige aftaler herom at tillæggene skulle tilpasses ansættelses- 15

brøken. Afdelingen forsøgte at gennemføre et krav, men blev afvist af Amtssygehuset under henvisning hertil. Dommeren udtalte, at han ikke fandt, at der var mulighed for at gennemføre et krav alene på grundlag af ordlyden i brevet af 10. december 2001, og dommeren foretog sig herefter ikke videre i sagen. 21-2003 FOA, Fredericia afdeling indklaget. Klage over afslag på tilbagebetaling af for meget betalt kontingent. Klageren fik førtidspension pr. 1. juni 1996. I maj 1996 var hun i afdelingen for at få hjælp til en pensionsansøgning, og den faglige sekretær oplyste, at klageren skulle henvende sig til hende, når pensionssagen var afsluttet. Det skete imidlertid ikke. Den 15. maj 2003 henvendte klageren sig til afdelingen for at søge tilskud til højskoleophold, og afdelingen blev herefter klar over, at hun stadigvæk betalte kontingent som deltidsforbundsmedlem. Klageren rejste krav om tilbagebetaling af kontingent for 5 år. Dette blev afvist af afdelingen, og dommeren tiltrådte, at klageren på det foreliggende grundlag ikke kunne kræve tilbagebetaling. 22-2003 FOA, Varde afdeling og FOA, Forbundet indklaget. Klage over manglende bistand i forbindelse med en afskedigelsessag. En dagplejer oplevede en traumatisk og ulykkelig hændelse i forbindelse med sit arbejde og var herefter ikke i stand til at påtage sig pasning af spædbørn. Hun var sygemeldt gennem længere tid, og kommunen rejste herefter afskedigelsessag. Man overså i første omgang, at hun var suppleant for MED-repræsentanter, og under et møde den 24. marts 2002 indgik den stedlige afdeling og kommunen et forlig, hvorefter hun blev afskediget med 5 måneders varsel. Da fejlen blev opdaget, protesterede klageren såvel som afdelingen, og der blev afholdt et nyt møde den 10. april. Under dette møde blev man enige om at fastholde afskedigelsen, men med 9 måneders varsel. Den 8. maj blev der i afskedigelsesnævnet afgjort en sag, hvorefter en person, der blev afskediget efter en arbejdsskade, fik en godtgørelse på 75.000 kr., og bl.a. under henvisning til denne sag anmodede klageren Forbundet om at genoptage sagen. Dette nægtede Forbundet. Forbundet henviste med klagerens samtykke sagen til Klageinstansen, der udtalte, at det var beklageligt, at klageren opfattede mødet den 24. marts som hemmeligt. Dommeren var dog ikke i tvivl om, at afdelingens repræsentant var af den opfattelse, at hun på baggrund af de forhandlinger, hun havde haft med klageren og med Forbundet kunne gå til mødet og indgå det pågældende forlig. Fejlen blev rettet, og den 10. april blev der indgået et forlig, som klageren tiltrådte, og som på væsentlige punkter var mere gunstig end aftalen af 24. marts. Dommeren kunne ikke kritisere, at Forbundet ikke ønskede at føre en afskedigelsessag, og heller ikke kritisere, at Forbundet havde siddet ønsket om en genoptagelse af sagen overhørig. Dommeren bemærkede, at han var opmærksom på, at der var visse lighedspunkter mellem denne sag og den sag, der blev afgjort den 8. maj, men der var dog alligevel sådanne forskelligheder, at det måtte anses for meget tvivlsomt, om man kunne gennemføre en sag med et gunstigere resultat end det, klageren havde opnået den 10. april. Dommeren foretog sig herefter ikke videre i sagen, men tilføjede, at hvis klageren mente, at hun havde krav på yderligere erstatning eller godtgørelse, havde hun mulighed for at anlægge sag ved de civile domstole mod Varde kommune, ligesom dommeren nævnte muligheden for at opnå fri proces. 16

25-2003 FOA 1 indklaget. Klage over manglende bistand i forbindelse med en afskedigelsessag. Dommeren udtalte, at der ikke var grundlag for at udtale kritik i anledning af forløbet af en afskedigelsessag på grund af sygefravær. Det tilføjedes, at det var beklageligt, at klageren havde en anden opfattelse af sagsforløbet end den person, han havde forhandlet med i afdelingen, men dommeren kunne ikke tage stilling hertil, idet der efter de regler, der gælder for Klageinstansens sagsbehandling, alene sker en behandling på grundlag af det skriftlige materiale. Dommeren beklagede, at afdelingen havde videresendt klagen til Klageinstansen, uden at klageren havde tiltrådt dette. 26-2003 FOA, Forbundet indklaget. Klage over manglende bistand i forbindelse med en afskedigelsessag. Klageren var ansat som tjenestemand på prøve ved Århus Sporveje og efter et sygefravær i 2003 på 25 sygedage uden udsigt til, at klageren kunne genoptage arbejdet, meddelte Århus Sporveje, at man var sindet at afskedige ham. Forbundet gik i forhandlinger med Sporvejene, men meddelte klageren den 14. oktober at man ikke ønskede at videreføre sagen, idet der lagdes vægt på sygdommens varighed, at klageren ikke ville kunne genoptage arbejdet, klagerens korte ansættelsestid, og at de formelle regler i forbindelse med afskedigelsen var fuldt. Dommeren fandt ikke anledning til kritik. 27-2003 FOA, Køge afdeling indklaget. Klage over, at en lønforhøjelse alene blev givet med ca. 1 /2 års tilbagevirkende kraft. Klageinstansen indhentede en udtalelse fra vedkommende afdeling, der redegjorde for, at dette var det bedst opnåelige resultat af lønforhandlingerne. Dommeren fandt herefter ikke anledning til at foretage videre i sagen. 17

STATISTISK OVERSIGT Klagernes fordeling på kvinder, mænd, faggruppe Antal klager kvinder mænd Gruppe Klager i alt I alt 22 6 0 28 Klagernes fordeling på faggrupper Amtsbetjent 1 Buschauffør 2 Dagplejer 1 Efterlønsmodtager 2 Førtidspensionist 1 Handicaphjælper 1 Husassistent 1 Køkkenassistent 1 Plejer 1 Plejehjemsassistent 2 Portør 1 Pædagog 1 Pædagodmedhjælper 1 Serviceassistent 1 SoSu-hjælper 11 I alt 28 18

Afgørelser fordelt på forbund, afdelinger, a-kasse Medhold Med og uden erstatning Delvis Ikke med- Hold Afvist : Ikke medlem FOA Forbundet 3 4 4 P Afdelinger 1 FOA 1 1 Fredericia 1 Horsens 1 Kolding 1 Køge 1 LFS 1-m Odense 1 Ringsted 1-m Roskilde 1 Trafikfunktionærernes Fagforening 1 Varde 1 Vestlolland 1 OAA Hovedledelsen 1-m 1 Fredericia lokalenhed 1-m Herning lokalenhed 1 KLS lokalenhed 1 Næstved lokalenhed 1 Nykøbing F lokalenhed 1-m Slagelse lokalenhed 1-m SoSu-Storkøbenhavn lokalenhed 1-m 1 Sydsjælland lokalenhed 1-m I alt 35 8 5 15 4 Politisk P Ukendt - U * Når summen af fordelingen af klager overstiger 28, er det begrundet i, at flere medlemmer har indklaget både forbund og den lokale FOA afdeling/a-kassen / den lokale OAA-enhed for mangelfuld sagsbehandling i samme sag. 19

Klagernes fordeling på forbund, afdelinger, a-kasse Antal Forbund Afdelinger a-kasse Politisk I alt 34 8 12 10 4 * Når summen af fordelingen af klager overstiger 28, er det begrundet i, at flere medlemmer har indklaget både forbund og den lokale FOA afdeling/a-kassen / den lokale OAA-enhed for mangelfuld sagsbehandling i samme sag. 20

Retningslinier for FOA s KLAGEINSTANS * godkendt af FOA hovedbestyrelse den 11. februar 2003. 1. Formål Formålet med en klageinstansordning er at sikre det enkelte medlems rettigheder i FOA og OAA. Bemærkning: Det er præciseret, at dommeren omfatter både forbund (inkl. Afdelinger, klubber mv.) og arbejdsløshedskasse. 2. Område Dommeren behandler sager fra medlemmer over sagsbehandling og afgørelser, som angår medlemmets individuelle, personlige rettigheder. Bemærkning: Der skal være tale om et medlems konkrete sag, som sagsbehandles af FOA og OAA som led i den service, der ydes overfor medlemmer. Undtaget er sager af egentlig politisk karakter samt sager, der er omfattet af andre klagemuligheder. Bemærkning: Ved sager af politisk karakter tænkes på FOA s almindelige virke som interesseorganisation for kollektive rettigheder, eks. OK-forhandlinger og andre forhandlinger vedrørende generelle ansættelsesvilkår samt det generelle politiske og fagpolitiske arbejde (medlemskab af LO, internationalt arbejde mv.). Det er ikke meningen, at dommeren skal afløse afgørelser efter lovgivningen, som kan ankes, f.eks. ankesager til DfA eller lignende. Medlemmet skal være gyldigt medlem af FOA, når sagen opstår. På begæring af FOA kan dommeren behandle sager, selv om der ikke foreligger klage fra et medlem. 21

3. Klagen Klagen indgives direkte til dommeren, som indhenter de nødvendige oplysninger til sin vurdering og afgørelse af sagen. Bemærkning: Dommeren foretager først egentlig sagsbehandling, når den, der klages over, har været hørt. 4. Dommeren Dommeren udpeges af hovedbestyrelsen for en 4 årig periode og må ikke være medlem af eller ansat i organisation. Dommeren skal have en relevant faglig baggrund, skal være uvildig og fremtræde som sådan. 5. Afgørelse Dommeren kan: Beslutte at en klage er ubegrundet Udtale kritik af en sags behandling eller afgørelse Foreslå ændring af en afgørelse, forretningsgange eller lignede Foreslå erstatning Bemærkning: Alle afgørelser er indstillinger, som skal følges, hvis dommeren skal have den ønskede værdi. 6. Beretning Dommeren udarbejder én gang om året en skriftlig beretning om sit virke. 7. Sekretariat Klageinstansens sekretariat oprettes og drives af forbundet og er placeret i København. 8. Ikrafttræden Ordningen træder i kraft 1. april 1997 og kan behandle klager opstået efter 1. januar 1997. 22