Introduktion til opgaven Introduktion til workshoppen. Mere information:

Relaterede dokumenter
DMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Faglige visioner Palliation

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Referat fra FU-internat d nov.2010

Kliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)

Referat, FU-møde d. 27. juni 2011

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Palliativ indsats i kommunerne

Få mere livskvalitet med palliation

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Palliativ indsats i DK

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Årsmøde DMCG-PAL Netværk for palliative sygeplejersker i RM

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Palliativt Videncenter

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

Rollen som medicinsk ekspert - børn

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Den palliative indsats

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver

Basal palliation på et stort hospital

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Status for palliativ indsats i Danmark

Formålet. Udarbejdelse af forslag til indhold i grund- efterog videreuddannelse for de professionelle faggrupper i den palliative indsats

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Referat, FU-møde d. 18. august 2010

Jorit Tellevo (f. 1957)

Kliniske Retningslinjer. Status

En værdig død - hvad er det?

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Diakonissestiftelsens Hospice

P U F. PUFDen Pædagogisk Udviklende Funktion. Virksomhedsgrundlag for. i Region Øst. Medicinsk ekspert. Samarbejder. Kommunikator.

Kliniske retningslinjer i 2014

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

PA L L T A PROJEKTBESKRIVELSE. Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område. Kort udgave

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Referat: Palliation på tværs

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Referat fra FU-møde 15. december 2014

Sidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Virksomhedsansvarlig overlæge

DMCG-PAL Historik. Februar 2009 National høring om oplæg til national database i Nyborg, der blev udsendt december 2008.

Virksomhedsansvarlig overlæge i palliativ medicin

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Region Midtjylland. Hospitalsenheden Vest. Hovedtjenestested er Regionshospitalet Herning, Onkologisk afdeling palliativt team.

Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde

Referat af FU møde november 2013

Forskerdag 10 november 2010

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Børn og unge som pårørende

Transkript:

Introduktion til opgaven Introduktion til workshoppen Mere information: www.dmcgpal.dk

Uddannelse retter sig mod patientens behov for kvalitet i pleje, behandling og terapi DMCG-Pal Uddannelse Internat okt. 2010 M. Bentzen

DMCG uddannelses - holdet Koordinerende arbejdsgruppe Marianne Mose Bentzen. Sygeplejerske, Skt Lukas Hospice. Formand. Torben Jespersen. Overlæge, palliativt team Århus/hospice Søholm. Næstformand. Jorit Tellervo. Sygeplejerske og projektmedarbejder PAVI. Mikaela Lindner Gudkov. Fysioterapeut i palliation. Kirstine Winther. Sygeplejerske, Næstved Sygehus. Eva Kaaberbøl. Afdelingssygeplejerske Arresødal Hospice. Tovholdere for arbejdsgrupperne, der præsentes på workshoppen. Janne Bække for læger. Overlæge, Det palliative team OUH/Hospice Fyn. Jette Frederiksen for sygeplejersker på basisniveau. Sygeplejerske. Vejle Sygehus. Region Syd. Helle Mathiesen for sygeplejersker på det specialiserede niveau. Sygeplejerske. Det palliative team Århus. Region Midt.

Vi skal vinde medaljer Ulrik Vilbek DMCG Pal Uddannelse: Kommer med forslag til indholdet (slutkompetencer) i relevante grund-efter- og videreuddannelser Henter inspiration/erfaringer fra mange sider, nationalt og internationalt til at beskrive kompetencer på A, B og C niveau Udarbejder anbefalinger til høring i relevante faglige og uddannelsesmæssige kredse/konsensuskonference Kommer med forslag til implementering lokalt, regionalt og nationalt

Fagfeltet Hvad skal man ville, kunne og skulle? Overblik, vovemod, selvtilfredshed Cancer Supportive care Palliative care Non-cancer End-of-life-care ÅR MDR UGER DAGE DØD Frit efter EAPC, 2009

Kompetenceniveauer A-B-C A. En grundlæggende kompetence, der formidles i grunduddannelsen. B. Basis- kompetence er forudsætningen for at varetage optimal palliation, når indsatsen indgår som en del af det kliniske arbejde på et ikke kompliceret og komplekst niveau. Formidles gennem regionale og lokale efter- og videreuddannelsestilbud. C. Specialiseret kompetence er forudsætningen for at varetage optimal palliation, når indsatsen udelukkende er palliation. Formidles gennem nationale og regionale efter- og videreuddannelsestilbud. Inspireret af Dagny Faksvåg Haugen, læge, leder af kompetencecenter Helseregion Vest, Haugeland Universitetssjukhus

Arbejdsfelter og vurdering 3 x grønt lys FAGFELT Patientens forløb Familiens situation KOMPETENCEFELT Hvilken overensstemmelse ser faggruppen mellem egne kompetencer og eget fagfelt UDDANNELSESFELT Med udgangspunkt i eksisterende uddannelsestilbud: Hvad skal så ændres i de nuværende grunduddannelser og efteruddannelser for at styrke kompetenceniveauet

Konsensus om kompetence Kompetence er viden, færdigheder og holdninger, der viser sig i det daglige arbejde Hvad skal jeg kunne Hvad skal jeg ville Hvad skal jeg skulle

Roller og den særlige palliative tone 1904 De forventninger og kompetencekrav som stillingen udløser både i omgivelserne og i personen selv. Spl. må omgås sine betroede patienter på forskellig måde, og spl.takt og dannelse vil være afgørende for patientens sindsbevægelse. De fleste patienter er triste og ængstelige for sygdommens udfald. Denne stemning på modarbejdes og det er derfor, at melankolske hængehoveder ikke egne sig til spl. Et munter og smilende ansigt- men hun bør vogte sig for at være for forceret i sit væsen. Forsikringen om at alt nok går vel kan direkte opmuntre eller trøste patienten. Kilde: Haandbog for sygeplejersker. S 137. Jacobæus og Kiær

7 palliative kompetence roller Livskvalitet er målet Et palliativt kompetencehav

Speciallæge kommissionens 7 roller ROLLE MEDICINSK EKSPERT KOMMUNIKATOR SAMARBEJDE LEDER/ ADMINISTRATOR SUNDHEDSFREMMER AKADEMIKER PROFESSIONEL GENERELLE KOMPETENCER Mestre diagnostiske og terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for en etisk og effektiv varetagelse af patientbehandlingen. Opsøger og anvender relevant information i klinisk praksis Mestre relevant dialog med patienter/pårørende og behandlerteam Medvirker konstruktivt i tværfaglige team Anvender informationsteknologi til optimering af patientbehandling Opdager og agerer på de forhold hvor rådgivning er påkrævet Kritisk vurdere medicinsk information/lægelig praksis Præsterer høj kvalitet i behandling med integritet, ærlighed og medfølelse

Muligheder ved kompetenceroller Grafiske gap-profiler på individ- og teamniveau Overblik over, hvilke kompetencer der mangler eller må mobiliseres Effektiv søgning efter tværfaglige kompetencer Effektiv kompetencevurdering for ledere og medarbejdere Kortlægning af kompetencebeholdning lokalt, regionalt, nationalt Rapportering og analyse af kompetencedata Fleksibelt kompetencekatalog

Måske lidt arbejdsro-i fritiden

Arbejdet bygge på ildsjæle, ledelses-goodwill og få økonomiske ressourcer Tjenestefrihed til mødedeltagelse og kursusdeltagelse Kørselsgodtgørelse Forplejning De små faggruppers deltagelse: psykolog, præst, fysioterapeut, praktiserende læge, socialrådgiver, musikterapeut Undervisning/vejledning Foredrag/rejseudgifter E-mail og telefonkontakt Sekretariatsbistand fra DMCG-pal (Mathilde Rasmussen) Sammenskrivning af høringsrapport Høringsprocessen/konsensuskonferencer Administration og videreførelse af uddannelsesstrategierne Andet

Start, milepæle og processer Opgaver/ tid 2010 4 kvartal 1 kvartal 2 kvartal 3kvartal 4 kvartal 2012 1kvartal Etablering: grupper netværk Fagfelt Kompetence felt Uddannelses felt Implement. strategi Høring og Materiale Formidling Læger A Spl B og C Sosuass A og B Afklare små faggrupper Afklares andet sted Begrebsafklaring og beskrivelse kompetenceroller Valg af referenceramme curriculum Diskuteres www.dmcgpal.dk årsmøde feb Indholdsfortegnelse Nyhedsbrev A spl. Inddrage PAVI s kortlægning

Inspiration fra så mange som muligt i workshoppen Resultater kan downloades på www.dmcgpal.dk

God fornøjelse

Inspiration: Begrebskort Rollen som medicinsk ekspert-børn Rollen som medicinsk ekspert - børn Samarbejdspartnere FAMILIE Myndigheder Sociale & legale forhold RASK SOMA SYG PSYKE Lægens kompetencer Etnicitet Kultur Religion

Core curriculum: Fra kompetencekrav til evaluering Urinvejsinfektioner/ genitalia Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne varetage primær udredning/diagnostik/ visitation af børn med vandladningsgener og symptomer fra genitalia Behandle ukomplicerede urinvejsinfektioner Diagnosticere og visitere kroniske urinvejsinfektioner Erkende tegn på nyresygdom Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdeling Samlet vurdering Behandle vådliggere Diagnosticere og visitere retentio og torsio testis

Fremtidig regional organisering og struktur? PALLIATIV BEHANDLING PALLIATIV TILGANG SPECIALIST SUPPORT TIL BASISNIVEAU SPECIALISERET BEHANDLING AKUT BEHANDLING HOSPITAL PALLIATIVE TEAMS PÅ HOSPITALER PALLIATIVE ENHEDER KONTINUERLIG BEHANDLING PLEJEHJEM UDEGÅENDE HOSPICETEAM/ HOSPICES HOSPICES BEHANDLING i HJEMMET PR.LÆGER HJ.PL UDEGÅENDE HOSPICETEAM

Høringsmateriale Indholdsfortegnelse Høringsfase Høringsproces Spørgsmål til høring Nordisk konsensuskonference Opsamling på høringssvar Justeringer Implementering