Formålet. Udarbejdelse af forslag til indhold i grund- efterog videreuddannelse for de professionelle faggrupper i den palliative indsats

Transkript

1 Formålet Det første skridt mod en længere rejse Udarbejdelse af forslag til indhold i grund- efterog videreuddannelse for de professionelle faggrupper i den palliative indsats Uddrag af kommissorium fra DMCG-pal 2010

2 Smertekontrol- og pleje Praktiserende Læge Palliativt team/hospice Hjemmesygepleje/hjemmepleje Fysio-og ergoterapeut Smerteklinik/hospitalsafdeling Apotek Rådgivning og vejledning Foreninger Psykologer Frivillige Patient & familie Hjælperteam Praktisk hjælp i det daglige Hjemmepleje Frivillige Vågekoner Psykosocialt team Præst Socialrådgiver Psykolog Andre terapeuter behandlere Administrationsteam Visitator Ledere Sekretærer Forsikringsselskaber Pensionskasser

3 Uddannelse retter sig mod patientens behov for kvalitet i pleje, behandling og terapi

4 Hvem er de betroede medrejsende? Hvor gamle er de? Hvor gamle skal vi blive sammen? Teamwork i alle grupper Værdierne kommer fra

5 Program for i dag Udannelse og kompetenceudvikling i palliation erfaringer og inspiration fra Norge v ed Dagny Faksvåg Haugen, Bergen Frokost Drøftelse af indsatsområder, specialist-og basisniveau, faggrupper og patientgrupper Pause Korte oplæg til inspiration og drøftelse Notat fra nationale arbejdsgruppe v ed Helle Mathiessen og Lotte Brøndum The Nordic Core Curriculum ved Anne Nissen Andre initiativer til inspiration ved Helle Timm Middag Dannelse af konkrete arbejdsgrupper

6 Indholdet i palliation Rationel: viden om hvad og hvorfor Teori Fakta Information Praktisk: viden om hvordan Metoder Teknikker Evne til Relationel: viden om det der giver mening og forener/binder sammen Relationsarbejder Kulturskaber Beskeder fra kroppen Hvordan være sig selv Erfaringer og intuition

7 Indholdet skal fordeles i en uddannelses-kontekst færdigheder viden holdninger Hvilket resultat forventes? Hvordan kan det evalueres?

8 Drøftelse af indsatsområder i det formelle uddannelsessystem Grunduddannelse Videreuddannelse Efteruddannelse

9 Oversigt over det formelle uddannelsessystem Voksenuddannelse Grunduddan.system

10 ECTS point systemet ECTS står for European Credit Transfer System. Det er et system, der kan benyttes til meritoverførsel inden for videregående uddannelser i udlandet eller i Danmark. Systemet er udviklet i EU og udtrykker en fælles europæisk standard. Alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark skal anvende ECTS point systemet

11 Formel uddannelse Den formelle uddannelse er den planlagte og systematiske overførsel af viden, færdigheder og holdninger med hovedvægten lagt på viden. Forløbet er afgrænset og struktureret med hensyn til rum, tid og materialer. Der er fastlagte kvalifikationskrav til undervisere og deltagere.

12 Efteruddannelse er Alle former for læring, som voksne indgår i, efter at de har forladt den oprindelige grunduddannelse og faglige uddannelse, uanset hvor lang deres uddannelse har været (dvs. inklusive videregående uddannelse)

13 Professionsbacheloruddannelser består af både teoretisk og praktisk undervisning og varer som regel 3 ½ år. Den praktiske undervisning foregår som praktikophold på en arbejdsplads. En professionsbacheloruddannelse er oftest rettet mod et bestemt erhverv, inden for hvilket praktikperioderne ligger som en naturlig del af uddannelsen. Der findes professionsbacheloruddannelser inden for mange erhvervsområder, både offentlige og private.

14 Diplomuddannelser Diplomuddannelser til voksne med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Deltidsuddannelser over to år. Deltagerbetaling. Nogle af uddannelserne har en ret snæver målgruppe, fx sundhedspersonale,mens andre henvender sig bredt til flere grupper. Undervisningen er tilrettelagt, så det er muligt at passe et arbejde samtidig med uddannelsen. Der findes diplomuddannelser inden for en lang række fagområder. Uddannelsernes opbygning varierer, men består typisk af et antal moduler samt et afgangsprojekt

15 Akkreditering Nye videregående uddannelser og nye udbud skal akkrediteres af Akkrediteringsrådet for at kunne blive godkendt af undervisningsministeren En akkreditering bygger på evaluering i forhold til eksterne og foruddefinerede kriterier for kvalitet. Samtidig vil en akkreditering resultere i et udsagn om, hvorvidt de evaluerede uddannelser eller institutioner lever op til kriterierne.

16 Certificate in Palliative Care Cardiff Target audience All Healthcare Professionals Time involved 600 hours study/practice over 12 months. Please note that this is NOT 600 hours of study but includes clinical practice time. Cost 1,785 Method of learning Distance learning Contact details Palliative Medicine Education Department Department of Oncology and Palliative Medicine Cardiff Universitet,Velindre Hospital Whitchurch,Cardiff CF14 2TL.Tel: / Website: Description This is Phase 1 of a modular programme. It is internet based, focused on reflective learning. You are required to attend 2 study days at Cardiff. It provides 60 credits and links into the Diploma and MSc.

17

18 Forslag til indhold i en uddannelsesteoretisk referenceramme. Hvem vil hvad? Formel uddannelse Dannelse Undervisning/læring Kompetence/ kompetenceudvikling Palliativt forløb Basiskompetence selvstændig/delegeret Specialiseret kompetence/selvstændig/deleg eret

19 I formel uddannelse kombineres aspekter af undervisning, dannelse og opdragelse Udannelse afgrænses i forhold til undervisning ved at beskæftige sig især med det formelle uddannelsessystem, i forhold til dannelse ved især at omfatte den kompetencegivende vidensformidling I forhold til opdragelse især ved at belyse samfundsbestemte forventninger til adfærd og holdninger. Den danske encyklopædi

20 Dannelse henviser til den (lære-)proces I hvilken fagpersonen erhverver sig et socio-kulturelt indhold af viden færdigheder og holdninger. Resultatet af denne proces fører til en ønskelig dannelse af personligheden i den ønskede retning. Valget af undervisningsindhold er mhp at forme personligheden i overensstemmelse med et bestemt ideal/menneskesyn/dyder

21 Mere om dannelse: Hvorfor disse dyder? Fordi værdier er det, der sætter os i stand til at vælge og valg er uundgåelige.

22 Etiske konventioner og deklarationer internationalt/nationalt skal tydeliggøres i en dannelsesproces/læreprocesser Hvad er behovet? Helsinki deklaration 2? Formuleringskrav: sprog, eksempler og detaljeringsgrad: Etisk Råd De er vejledende for den der befinder sig i et etisk dilemma og vil have hjælp til beslutning? Vejledende i forhold til påpegning af undladelsessynd /overgreb?

23 Der er konsensus om at kompetence er At vide noget = viden At kunne noget = færdigheder At ville noget = holdninger Viser sig i eksamenspapirer Formel kompetence Realkompetence viser sig i praksis

24 Sundhedsstyrelsens kompetencedefinition Med kompetence forstås den enkelte persons viden og kunnen, motivation,engagement,vilje,udviklingspote ntiale, relationen mellem medarbejdere og mellem medarbejder og leder, samt organisatoriske forhold.

25 Kompetence kunne også være: Evne og vilje til handling, alene og sammen med andre, som udnytter faglig undren, viden, færdigheder, strategier og metaviden til at skabe livskvalitet, mening og autonomi i individuelle patientforløb og udøver professionel medbestemmelse i de livssammenhænge, hvor det er relevant for patienten og pårørende. Inspireret af (Dolin, Krogh &Troelsen, 2003, s. 72)

26 Valg af kompetencemodel? En bilmodel udsættes for en crash test og køberen af bilen kan læse om bilens styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger i en forbrugervejledning. For nogen er det økonomien der afgør valget. For andre er det modellens design, farve, køreegenskaber, risici og muligheder. Oftest er det kombinationen af flere faktorer der afgør valget af model. Skal der vælges en model for beskrivelse af kompetencer

27 Speciallægens (uddrag) ROLLE MEDICINSK EKSPERT KOMMUNIKATOR SAMARBEJDE LEDER/ ADMINISTRATOR SUNDHEDSFREMMER AKADEMIKER PROFESSIONEL GENERELLE KOMPETENCER Mestre diagnostiske og terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for en etisk og effektiv varetagelse af patientbehandlingen. Opsøger og anvender relevant information i kliniks praksis Mestre relevant dialog med patienter/pårørende,behandlerteam Medvirker konstruktivt i tværfaglige team Anvender informationsteknologi til optimering af patientbehandling Opdager og agerer på de forhold hvor rådgivning er påkrævet Kritisk vurdere medicinsk information/lægelig praksis Præstere høj kvalitet i behandling med integritet, ærlighed og medfølelse

28 Niveauer i den palliative indsats Basis niveau tager sig periodevis af palliation Primærsektoren: Egen læge og hjemmepleje Ad hoc sammensatte team Sekundærsektoren Sygehusafdelinger som fungerer som stam afdelinger Specialistniveau tager sig udelukkende af palliation Hospice Specialiserede palliative enheder på sygehus Specialiserede palliative dagafsnit Specialiserede palliative udegående team

29 Kriterier til indholdsbeskrivelsen Tværprofessionelle kompetencemål skal indgå på alle uddannelsesniveauer Slutkompetencer /mål Indarbejde/medtænke Gold Standards Framework25 Indarbejde/medtænke the Liverpool Care Pathway26 Indarbejde/medtænke ACP Angive en prioritering af indholdet i % i forhold til total- pain - The Nordic Core Curriculum/læseplaner Norge Andet der er relevant

30 Mulige kvalitetskrav til kogruppe og arbejdsgrupper Orientere sig i tidligere/igangværende arbejde Nordisk Curriculum, National uddannelsesgruppe Internationale erfaringer og løsninger Forholde forslag til uddannelser til eksisterende tilbud/pavi Sende behovsbeskrivelse og uddannelsesforslag til høring i faglige/uddannelsesmæssige kredse Plan for implementering nationalt, regionalt og lokalt

31 Golden Standard Framework:

32 Advance Care Planning for adults affected by life limiting conditions and the MCA Implementing the MCA in End of Life care Oct 08 Prof Keri Thomas National Clinical Lead for GSF Programme, RCGP Clinical Champion for End of Life care Hon Prof End of Life Care Birmingham University

33 Hvordan ser vi det? Fornyelse og nytænkning af uddannelsessystemet som det eksisterer i dag Hvad er den ønskelige kvalitet i palliation og ved livets afslutning? Hvilke kompetencer (output) sikrer den ønskelige kvalitet? Hvad er kerneydelserne? Hvilke kliniske uddannelsesprogrammer i praksis på videre og efteruddannelsesniveau skal sikre dette? Hvordan skal programmet evalueres Indtænk en lokal, regional og national struktur Samarbejdspartnere og netværk Uddannelsebehovene skal løbende kategoriseres og opsamles

34 Historien om ægget og hønen Hvornår er det hensigtsmæssigt at holde sig inden for rammerne i det formelle uddannelsessystem Og hvornår er det hensigtsmæssigt at holde sig uden for rammerne Og måske skal vi først holde os uden for rammerne og så efterfølende vurdere hvad der skal ind i rammerne? Historien om ægget og hønen. Hvad kommer først?

35 Ideer til implementering tænkes ind fra starten Trin 1: Praksisbaseret læring på jobbet: støtten kommer fra specialistniveauet til læger, sygepl i primær- og sekundærsektor. Rådgivning og samarbejde om pt.t. til læger, sygepl i primær- og sekundærsektor. Møder mellem sektorerne, intern/eksternaudit, gennemgang af patientforløb, vurdering af livskvalitet, ACP som fælles redskab? Trin 2: Adgang til eksterne læringskilder: bøger, journaler, video, powerpoint, nationalt elektronisk vidensbank/bibliotek, databaser Trin 3: Regionale, lokale kurser. Monofaglige, tværfaglige. Trin 4: Nationale kurser. Monofaglige, tværfaglige