Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Indledning... 2 Hvad er CMS?... 3 Open source CMS vs. closed source CMS... 4 Analyse... 5 Analyse af Joomla (version 1.5.15)... 7 Joomla frontend... 7 Joomla backend... 12 Joomla funktionalitet og begrænsninger... 14 Joomla bedømmelse... 15 Analyse af Drupal (version 6.16)... 16 Drupal frontend... 16 Drupal backend... 19 Drupal funktionalitet og begrænsninger... 20 Drupal bedømmelse... 20 Analyse af Wordpress (version 2.9.2)... 23 Wordpress frontend... 23 Wordpress backend... 27 Wordpress funktionalitet og begrænsninger... 29 Wordpress bedømmelse... 30 Analyse af Typo3 (version 4.3.3)... 31 Typo3 frontend... 31 Typo3 backend... 35 Typo3 funktionalitet og begrænsninger... 37 Typo3 bedømmelse... 37 Sammenligning og vurdering af alle CMSerne... 38 Case study... 39 Case study: Drupal... 40 Case study: Joomla!... 63 Konklusion... 82 Bilag 1: kontaktinfo.sql_.txt... 83 Kilder... 84
Abstract Content Management System (CMS) er software systemer der bruges til at opdatere og vedligeholde en webside på en simpel måde. Dels er formålet at man ikke behøver at være speciel IT-kyndig for at opdatere websiden, dels at man kan generere store dele af ens websider fra information som ligger i databaser. For virksomheder er en webside løsning som er CMS baseret derfor meget interessant, især fordi mange systemer er gratis, og fordi ændringer i princippet delvis kan gennemføres uden stor opvand. Der findes utallige versioner af CMSer til forskellige styresystemer og databaser. I mit eksamensprojekt vil jeg analysere forskellige Content Management Systemer på tværs og sammenligne løsninger imellem mht. deres funktionalitet, brugervenlighed m.m. Baseret på en vurdering af systemernes samlede egenskaber vil jeg vælge to CMSer og evaluere dem i en case study. <1>
Indledning Der findes utallige tilgængelige CMSer på Internettet, men hvad skal man gå efter når man skal vælge et CMS og hvilke adskiller sig positivt frem for andre? Hvilke kvaliteter skal man gå efter i valget af et CMS og hvad kræver det at få et CMS installeret? I dette projekt vil jeg ud fra relevante kriterier vælge en håndfuld CMSer og analysere deres brugervenlighed samt deres funktionalitet eller manglen på samme. Der er mange som ligger inde med en hjemmeside hvis opbygning og design ligner noget fra årtusindeskiftet. Disse mennesker bliver til tider kontaktet af folk som gerne vil lave en ny hjemmeside med et flot design til dem. Problemet er bare at normale mennesker, uden nogen speciel IT kyndighed, ingen mulighed har for selv at redigere i websidens indhold efter at den er lavet om. Det er her at CMSer kommer ind i billedet. Med et CMS kan op til flere personer uden nogen specielt IT kunnen opdatere og vedligeholde deres webside. <2>
Hvad er CMS? Et Content management system er et stykke software, som bruges til at organisere diverse filer som dokumenter og billeder på en simpel og overskuelig måde. Ved at installere et CMS på ens webserver kan man bruge det til håndteringen af ens websider samt selve opbygningen af dem. Det er med dette formål at de fleste CMSer i dag bliver implementeret til. Et CMS muligheder henvender sig både til små eller mellemstore virksomheder samt almene mennesker. Eksempler på det sidste kunne være: En person som bor langt væk fra sin familie og vil dele sine billeder og oplevelser via sin hjemmeside med dem. Via et CMS kan han med en webbrowser og en Internet forbindelse gøre så. En blogging side hvor man kan oprette sig som bruger og dele sine historier med alle andre interesserede. Et sogn hvor både præster, organisten og bedemanden skal kunne oprette arrangementer på hjemmesiden så alle interesserede kan holde sig opdateret. Det store formål med CMS er at en eller flere mennesker på en gang kan få adgang til deres webside og være i stand til at ændre i indholdet på den uden nogen speciel IT kunnen eller værktøj. Et CMS har som regel en frontend og en backend. Når man på sin webside logger ind i frontend vil der normalt ikke være den store forskel fra når man besøgte den anonymt. Dog vil man nu have mulighed for at redigere i forskellige ting. Hvad man kan rette i, og hvordan redigeringen foregår, varierer fra CMS til CMS. Men redigeringen i frontend burde kunne gøres problemfrit og være enkelt for de fleste. Når man logger ind i backend vil layoutet i de fleste CMSer være et andet, da her skal man for det meste have lidt kendskab til webprogrammering for at kunne manøvre sig rundt. Her kan man ændre på selv opbygningen og layoutet på siden, og som regel tilføje den ekstra moduler/plug-ins. I virksomhedssammenhæng vil der som regel kun være få med adgang til backend og flere med adgang til frontend. Backend styres nemlig af administratorerne. Hvad registrerede brugere har rettighed til at ændre i frontend vil derfor så også styres fra backend af. Stort set alle CMSer trækker på en database, som er med til at gøre det nemt at administrere og udgive indhold på ens webside. <3>
Open source CMS vs. closed source CMS Når man hører om open source og closed source, så er den hurtige forklaring bare at open source er gratis og closed source koster penge. Men hvorfor så vælge at betale for et CMS når der findes så mange gratis CMSer? Hvad får man for pengene? Et af de firmaer der sælger et CMS er Media2. Deres CMS, Media2 CMS, kan købes fra DKK 7.995,00. Firmaer som disse anbefaler dog at man hyrer dem til at sætte det op så man kommer godt i gang. Problemet er bare at hvis man støder ind i problemer er der ikke meget hjælp at hente andre steder end hos firmaet, som jo skal have penge for at hjælpe. Da deres CMS er closed source er det jo kun dem der har adgang til koden, hvilket er hvorfor det stort set kun er dem der kan hjælpe en i nød. Sådan er det ikke med open source. Open source betyder at der er åben adgang til kildekoden i systemet. Der kan alle med det rette programmeringskendskab, videreudvikle på systemet. Samtidig betyder det også at der kan programmeres udvidelser til systemet i form af komponenter, plug-ins og moduler. Så hvis der er et område af ens CMS man ikke føler lever helt op til ens krav, så kan man helt sikkert finde en udvidelse der tilpasser CMSet, så det lever op til de krav man måtte have. Så spørgsmålet er om man vil have et CMS der koster penge som et begrænset antal mennesker udvikler, eller et CMS der er gratis og hvor der er utallige mennesker som bliver ved med at videreudvikle det. Alle de store open source CMSer har også uanede mængder af support til dem der skulle have brug for det i form at diverse forums. <4>
Analyse Ud fra forskellige kriterier har jeg valgt fire forskellige CMSer at analysere. Om disse seks udvalgte så er blandt de seks bedste open source CMSer kan diskuteres. En dreng der vil lave en hjemmeside om sin hund har nok ikke brug for et CMS sprængtfyldt med funktioner, hvorimod et middelstort firma måske netop har brug for dette. Der vil selvfølgelig være nogle CMSer der ikke er diskuteret her som til dels vil ligne nogle af dem jeg har valgt. Men igen så har jeg valgt seks forskellige CMSer i stedet for seks lignende CMSer. De forskellige kriterier for udvælgelsen har været: Deres udbredelse og folks kendskab til dem på Internettet Mængden af support Videreudviklingen af dem (et program er stort set aldrig perfekt fra første udgivelse af og har brug for vedligeholdelse) CMS hjemmesides præsentation Førstehåndsindtryk Det er altid en god ting hvis CMSet man vil bruge er udbredt. Hvis nu man oplever nogle problemer er det rart hvis CMSet bruges af tusinde andre, for så er der en god chance for at andre har oplevet problemet før og fundet løsningen. Hvis nu du bruger et CMS som stort set ingen andre bruger, hvor skal du så finde hjælp når du støder imod en mur? For at se hvor udbredt et CMS er, kan man altid lave Google testen, og se hvor mange hits det får på søgemaskinen (se figur 1, s. 6). Dog bliver man klogere ved at besøge CMS forum og se hvor mange brugere og tråde der er. En anden ting man skal holde øje med er om CMSet videreudvikles. Hvornår er den nyeste udgivelse fra og hvornår forventes den næste at komme? Det er jo dumt at starte med at sætte sig ind i et system som folk er holdt op med at vedligeholde. Hvordan CMSerne bliver præsenteret på deres webside giver også et fint indtryk af dem. Mange tilbyder en demo hvor man kan prøve CMSet på en webside. Man får et offentlig tilgængeligt brugernavn og kodeord og så kan man gå ind og se hvordan det virker. Da alle har adgang og kan derfor korruptere systemet reinstallerer siden normalt sig selv hver halve time. Flere sider tilbyder også film hvor de demonstrerer CMS og den funktionalitet. <5>
Jeg har valgt at analysere CMSerne ved at kigge på: brugervenligheden på frontend brugervenligheden på backend funktionalitet og begrænsninger Efter at have analyseret hver CMS giver jeg en karakter for hver analyseret del og en samlet bedømmelse. Karaktererne går fra 1 til 5, hvor 1 = dårlig, 2 = utilstrækkelig, 3 = acceptabel, 4 = god og 5 = formidabel. Figur 1: Antal hits på Google (pr. 1. maj 2010) 1. Wordpress 281.000.000* 2. Joomla 86.900.000 3. Drupal 23.100.000 4. Typo3 3.080.000 *antallet af hits for Wordpress er misvisende. Grunden til de mange hits er, udover CMSet, pga. http://wordpress.com/ der er en af de største blogging sider på Internettet som vel og mærke bruger CMSet Wordpress. Det er også nogle af de samme personer der var med til at skabe CMSet Wordpress, der startede blogging siden. <6>
Analyse af Joomla (version 1.5.15) Man skal ikke have studeret CMSer længe før man hører om Joomla, da det med sine 86.900.000 hits 1 på Google er et af de mest udbredte og downloadet open source CMSer. Der er et kæmpe diskussionsforum for Joomla samtidig med at den har sin egen wiki 2. Den første udgivelse blev frigivet i 2005 og den seneste udgivelse (pr. 1. maj 2010) var d. 27. april 2010 med Joomla version 1.5.17. Joomlas hjemmeside er http://www.joomla.org/ hvor man kan teste en demo af Joomla, finde installationsvejledning og meget andet. Joomla er ligesom andre store CMSer supporteret på flere sprog heriblandt dansk og har derfor ligeledes både et engelsk og et dansk forum til support og anden generel snak om systemet. Joomla frontend Efter at have uploadet og installeret Joomla på sin webserver kan man få lagt en demoskabelon ind som sin forside, som skal præsentere brugeren for nogle af de funktioner Joomla indeholder. For at analysere Joomla kigger vi nærmere på denne side. På figur 2 side 8 er forsiden præsenteret som en normal bruger vil se den. Hvis man er administrator eller en anden med rettigheder til sidens frontend, kan man logge ind via log ind formularen i venstre side. På figur 3 side 9 kan man se hvordan siden nu ser ud, efter at man er logget ind. I stedet for log ind formularen er der nu en velkommen besked og en knap til at logge ud igen med. Til venstre er der kommet en ny menu blok, hvor man kan vælge at ændre i ens brugeroplysninger, oprette en ny artikel, oprette et nyt weblink eller logge ud. Ude til højre, under Who's Online, står der nu, at der er et medlem online, hvorimod før hvor der stod, at der var en gæst online. En af de mere interessante forskelle er dog det nye ikon der er tilføjet i det øvre højre hjørne for hver artikel. Før kunne man kun vælge at åbne artiklen i pdf format, åbne artiklen i et printervenligt format eller vælge at sende et link til artiklen til en ven. Efter et succesfuld log ind kan man så vælge det nye ikon for at redigere i artiklerne. Editoren, der åbnes i samme side, er meget brugervenlig, da menuen med de forskellige funktioner mest af alt minder om den man kender fra diverse tekstredigeringsprogrammer som f.eks. Microsoft Word. Den samme editor åbnes naturligvis også i tilfældet af at man vil tilføje en 1 pr. 1. maj 2010 2 Wiki er en hjemmeside hvor alle kan oprette og vedligeholde dokumenter igennem en webbrowser. Designet og opsætningen er det samme som bruges på den verdenskendte hjemmeside http://wikipedia.org/ <7>
ny artikel, hvilket man kan gøre via linket i den nye menu blok i venstre side. I editoren, som kan ses i figur 4 side 10, kan man udover tekst, links o.a. også indsætte billeder. Hvis man trykker på imageknappen, får man et lille vindue op (se figur 5, side 11), hvor man kan vælge hvilket billede man vil have med i artiklen. Figur 2: Demosiden man får tilbudt at få lagt op som din webside i slutningen af ens Joomla installation. Sådan ser siden ud når man ikke er logget ind. <8>
Figur 3: Demosiden, efter at man logget er ind. Man kan nu oprette og redigere i artiklerne. <9>
Figur 4: Editoren der bruges når man skal oprette eller redigere i artikler. <10>
Man kan både vælge et billede fra en ekstern beliggenhed via et link, fra ens default valgte billede mappe på serveren eller vælge et på sin computer og uploade det på serveren for derefter at vælge det. Man kan til hver en tid lukke det lille vindue Figur 5: Menuen der kommer op når man vil indsætte et billede. med krydset i øvre højre hjørne (eller med Cancel knappen), hvis man fortryder at indsætte et billede. Men hvis man har valgt et billede og trykket Insert, kan man se det ved siden af ens tekst i editoren. Her kan man let redigere billedes størrelse og placering i forhold til teksten efter ens behov. Et eksempel på hvordan en sådan redigering på en artikel kan se ud i frontend kan ses på figur 6, side 12. <11>
Figur 6: Der er nu oprettet en ny artikel på demosiden med et billede. Joomla backend Som i et hvert CMS er det i backend, at det bliver mere teknisk kompliceret. For at gøre det uoverskuelige administrationsværktøj overskuelig har man i Joomla lavet genveje på forsiden (den side der kommer frem efter man er logget ind i backend). Som man kan se på figur 7, side 14, er der genveje til 10 almene valgte funktioner. Disse 10 er otte forskellige managers, global konfiguration og opret en ny artikel. Alle disse forskellige valgmuligheder kan også findes ved at bruge topmenuen øverst på siden. Her kan man også få adgang til alle de andre funktioner og plugins som Joomla har at tilbyde. I højre side findes forskellige informationer som de nyeste tilføjede artikler og liste over hvem der er logget ind. <12>
Lige meget hvad man vil ændre via backend, er der ud for hver valgt manager, forskellige knapper man bruger til at udfører ændringerne. I artikel manageren (se figur 8, side 14) kan man for hver en artikel listet nedad, arkivere den, fjerne dens arkiveringsstatus, publicere den, fjerne dens publiceringsstatus, flytte den, kopiere den, slette den, redigere den, oprette den ny eller ændre dens parametre. For hver af de forskellige managers er der også en hjælpeknap, der viser hvordan man bruger manageren og hvad de forskellige brugte begreber indebærer. Det at slette en artikel (eller en menu for den sags skyld) betyder at man smider den i papirkurven, fuldstændig som man kender det fra et Windows styresystem. Så hvis man vil gendanne den eller vælge at slette den fuldstændig skal man besøge papirkurven først. Men udover de brugervenlige knapper og et layout der går igen for hver manager, er der nogle ting der kan virke forvirrende for en Joomla novice. Hvis man f.eks. trykker på en menu eller artikel i henholdsvis menu manager eller artikel manager, kan man vælge at ændre i den. Dog kan det være at man ombestemmer sig eller at man slet ikke ville derind og vil i stedet vælge noget andet at ændre i fra topmenuen. Men i dette tilfælde er topmenuen låst, hvilket kunne få en til at tro at ens backend er crashet. Dette er dog ikke tilfældet, og man skal i stedet trykke på close knappen, der pludselig ligger sammen med alle de andre knapper oppe i højre side, for at vende tilbage til ens manager. Hvis man har valgt at oprette en ny artikel, er knappen man skal trykke på for at vende tilbage cancel. Det er sandsynligvis lavet således så man ikke glemmer at gemme sit arbejde inden man går ind i en ny menu. Men i stedet for den låste menu, kunne der jo komme en besked op der spørger om man vil gemme sit arbejde inden man går videre, ligesom utallige andre software programmer gør. I tilfældet af at man ingen ændringer har lavet burde det være muligt at vælge en ny menu fra toppen uden nogle problemer. En anden ting der også kan virke forvirrende for nybegyndere er modul manageren. Her kan man vælge forskellige moduler man gerne vil tilføje ens webside. Hvis man nu gerne vil give ens webside en log ind boks (så man kan logge ind i frontend), skal man trykke på aktiver (enable) og herefter kommer der et grønt hak ud for den. Man skulle nu tro at den vil være tilføjet på ens webside, dette er dog ikke tilfældet. Efter at have tilføjet et modul, skal man trykke på det for at opsætte dets egenskaber. Inde i egenskaberne er et nytilføjet modul ved default valgt til at være vist ingen steder på websiden. Dog som man eksperimentere med et CMS, er det rart at følge ens ændringer skridt for skridt. Så efter at have tilføjet en log ind boks vil man gerne kunne se den. Hvis den så skulle være placeret et uønsket sted på siden, kan man derefter gå ind i backend og finde ud af hvor og hvordan man ændrer dens egenskaber. <13>
Figur 7: Forsiden for Joomla backend. I venstre side ses genvejsknapper, lidt a la skrivebordsgenveje man kender fra diverse styresystemer. Figur 8: For hver manager er der et sæt knapper til at hjælpe en med at konfigurere. Her er det knapperne for artikel manageren. Joomla funktionalitet og begrænsninger Joomlas backend tilbyder mange moduler og plugins man kan tilføje sin webside hvilket også er med til at gøre det til et af de mest brugte CMSer. Dog er det lidt overraskende hvor lidt man kan ændre i frontend. F.eks. burde det være muligt at oprette en ny afstemning eller ændre i en eksisterende en fra frontend af, ligesom man derfra kan redigere og oprette nye artikler. Man kunne godt have gjort det således at en bruger med administrator rettigheder havde adgang til at ændre flere ting i frontend end det der muligt nu. F.eks. udskiftning er billeder i headeren, eller oprettelse af nye menupunkter hvor man publicere nogle bestemte artikler. <14>
Joomla bedømmelse Joomlas frontend som hovedsalig består af oprettelse og redigering af artikler virker rigtigt godt og foregår i brugervenlige og velkendte rammer. Det er rigtigt fint at man derfra kan uploade og indsætte et billede med det samme. Joomla frontend får karakteren 5 Joomlas backend er som mange andre backends lidt mere kompliceret, dog tager det ikke alt for lang tid før man forstår at manøvre sig rundt i de forskellige menuer og managers. De har gjort et rigtigt godt forsøg i at jonglere brugervenlighed med et utal af funktioner til ens webside. Joomla backend får karakteren 4,5 Joomla vinder helt klart med dens mange funktioner og udvidelsesmoduler, dog virker det mærkeligt at man som superadministrator ikke har mulighed i frontend at lave andet end stort set kun oprette og redigere artikler. Dog er der udviklet og udvikles stadigt plugins med ideen at give frontend brugere flere redigeringsmuligheder såsom omrokering af moduler på siden og tilføjelse af menupunkter. Joomla funktionalitet og begrænsninger får karakteren 4 Samlet set giver dette så: Frontend Backend Funktionalitet og Samlet brugervenlighed Brugervenlighed begrænsninger Joomla 5 4,5 4 4,5 <15>
Analyse af Drupal (version 6.16) Drupal er et andet stort open source CMS med sine 23.100.000 hits 3 på Google. Drupal har, som mange andre CMSer, er et kæmpe diskussionsforum, men det har også adskillige håndbøger på nettet til at hjælpe en. Udover dette har de også deres egen IRC 4 kanal, hvor man kan chatte live med en masse andre og stille spørgsmål. Den første udgivelse af Drupal blev frigivet i januar 2001 og den seneste udgivelse (pr. 1. maj 2010) var d. 3. marts 2010 med både Drupal version 6.16 og Drupal version 5.22. Drupals hjemmeside er http://drupal.org/, hvor man kan teste en demo af Drupal, finde installationsvejledning og meget andet. Drupal har også en dansk hjemmeside, hvor man kan se på forskellige sider lavet med Drupal eller besøge det danske forum til support og anden generel snak om systemet. Drupal frontend Drupal websiden man får frem efter en vellykket installation af CMSet er meget anderledes end f.eks. Joomla. I stedet for at have proppet siden med en demonstration af nogle af de moduler Drupal indeholder, giver siden i stedet brugeren en 4-punkts plan til hvordan man sætter sin side op og starter med at bruge den (se figur 9, side 17). Der er derfor egentligt ikke meget at afprøve i essensen af at teste frontends brugervenlighed, så via backend laver vi en brugerprofil, der har adgang til det meste undtagen administratormenuen, der indeholder de essentielle funktioner der udformer selve websiden. Administratormenuen og alle dens funktioner vil i denne analyse betegnes som CMS backend. Selvom en administrator selv kan vælge, præcist hvad brugere skal have rettigheder til, er der lagt lidt op til, at andre brugere end administratoren skal have lov til at ændre i sidens indhold, derfor har siden fra starten af også menupunktet Create content (se figur 10, side 18). At ligge noget ud på f.eks. forsiden gøres via en meget simpel menu, hvor man bare skal indtast titel og selve indholdet (se figur 11, side 18). Nedenunder kan man via pile vælge yderligere indstillinger, til det man har skrevet såsom redigering af forfatterinformationen og publiceringsindstillingerne. I input 3 pr. 1. maj 2010 4 Internet Relay Chat gør det muligt for mange mennesker omring i hele verden at chatte med hinanden i forskellige diskussionsforums. <16>
formatet kan vælge mellem filtreret HTML og fuld HTML hvor forskellen er at filtreret HTML kun tillader følgende HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> Så hvis man f.eks. vil have en del af ens tekst være skrevet med fed så skal man vælge fuld HTML og selv skrive <b> og </b> omkring teksten. Så der er ingen knapper eller hjælp til normale brugere, der evt. vil have fed, kursiv eller tekst med understregning i deres publicering. Når man vil redigere i en af de allerede oprettede publiceringer, trykker man bare på titlen og derefter på knappen Edit, som også kan ses på den føromtalte figur 11. Efter en evt. redigering af en andens tekst kan man i indstillingerne også give en begrundelse af sin redigering. Figur 9: Forsiden for Drupal efter en færdiggjort installation. På forsiden er der opstillet en fire punkts plan til hvordan man kommer i gang med sin nye webside. Efter at man har lagt sit første indhold op på forsiden forsvinder fire punkts planen af sig selv. <17>
Figur 10: Her kan man vælge hvad for en slags indhold man vil oprette på sine sider. Figur 11: Sådan ser det ud når man vil oprette indhold i form af en side eller historie. Der er fra Drupal installationen af ingen installerede editorer med knapper til at hjælpe en med udformningen af teksten. Dette kan man selv senere installere i form af moduler. <18>
Drupal backend Til forskel af mange andre CMSer så er Drupals backend design det samme som frontends. Administrationen af websiden foregår altså i de samme rammer som frontend. Så hvis man er logget ind som administrator, kan man med et klik på administrere komme ind i backend og opbygge siden som man vil. Backend kan ved første øjekast godt virke yderst uoverskueligt, da man bare bliver præsenteret for en masse muligheder nedad i en liste, som det kan ses på figur 12, side 21. Men ved bare at gå igennem hver valgmulighed en af gangen virker de faktisk meget brugervenlige og logiske. Administrationsmenuen er delt ind i seks undermenuer: Indhold management (Content management) her administrerer man indholdet på ens webside. Side opbygning (Site building) her administrerer man hvordan ens webside skal bygges op og se ud. Side konfiguration (Site configuration) her administrerer man ens websides basis konfigurationer. Bruger management (User management) her administrerer man brugers adgang til ens webside, forskellige roller og hvilke dele de skal have adgang til. Rapporter (Reports) her kan man se rapporter fra ens system logs og anden status information. Hjælp (Help) her kan man finde hjælp til forskellige emner, der også linker videre til ekstra hjælp fra håndbøgerne på Drupals hjemmeside. Hver af disse administrationsundermenuer har også deres undermenuer, man kan vælge imellem, efter hvad det er man vil ændre. F.eks. i opbygningen af ens webside kan man vælge i mellem hvilke blokke der skal vises og i hvilke regioner, at konfigurere ens menuer, tilføje eller fjerne moduler eller ændre websidens tema. I figur 13, side 22 kan man se, hvordan det er anvist, hvor blokkene er placeret på ens webside, og hvordan man så bare kan trække de blokke, man vil have på siden, hen til respektive steder. Udover dem der er på listen, kan man selvfølgelig også lave sine egne ved at bruge knappen Add block øverst. Det er i sådan et tilfælde at man begynder at forstå ideen med sammenblanding af frontend og backend, da man nu på forhånd f.eks. ved hvor footeren 5 er placeret, hvis man vælger, at der i denne region skal være en specifik boks. 5 En footer er ligesom disse fodnoter da de er separeret fra resten af teksten nederst på siden. Det er dog ikke alle nybegyndere der ved hvor de forskellige steder på en webside er placeret. <19>
Pga. en vedvarende brugervenlighed gennem administrationens undermenuer lærer man hurtigt mange af de enestående forskellige ting man kan lave med ens webside, dog kan det være svært at finde ud af hvordan man gør mere simple ting, f.eks. hvordan sætter man et billede ind sammen med sin tekst i en publicering? En mulighed er at downloade et separat modul fra http://drupal.org/ til håndteringen af billeder, da sådan et ikke kom med installationen. En anden mulighed er at sætte et hak ud fra upload under moduler da det giver brugere der publicerer noget muligheden for at vedhæfte en fil sammen med teksten. Dog vises billedet ikke sammen med historien, med derimod bare et link til billedet på serveren. Man kan godt få vist billedet ved siden af teksten, men så skal man selv indsætte HTML tags for det, samtidig med at fuld HTML skal være understøttet. Men når man selv skal begynde at indsætte HTML kode begynder hele ideen bag CMS at forsvinde. Drupal funktionalitet og begrænsninger Drupal har udover mange moduler at vælge imellem fra ens installation også en masse at tilbyde fra deres egen hjemmeside. Der findes endda et modul der fuldstændig separerer frontend fra backend som er tilegnet Drupal nybegyndere der er vant til andre CMSer. Med nye moduler udviklet for Drupal hele tiden er det kun fantasien der sætter grænser for hvad ens webside skal kunne. Men det store antal af moduler, kan for den uerfarne godt virke ret uoverskueligt. Det er mærkeligt at der ikke er flere alment brugte moduler integreret med den oprindelige installationspakke. Drupal bedømmelse Drupals frontend håndterer redigeringen af publiceringer på en dejlig simpel måde. Redigeringen er dog to klik væk. Først skal man trykke på titlen af den publicering man vil redigere, og derefter kan man trykke på redigeringsknappen. Det ville også være rart, hvis man havde en nogle få formateringsegenskaber at vælge imellem, når det kommer til at skrive teksten, uden at man selv skal huske på de forskellige HTML tags. Drupal frontend får karakteren 4 Drupals backend er rigtig brugervenlig, efter at man kommer sig over den store uoverskuelighed man først møder når man åbner administrationsmenuen. Dog er det kritisabel at det skal være så svært at indsætte et almindeligt billede sammen med en tekst. Drupal backend får karakteren 4,5 <20>
Drupal er et af de CMSer jeg har set med flest spændende funktioner i administrationen, og med de få der ikke er med i installationen, er der med stor sikkerhed et modul der kan give en det. Drupal funktionalitet og begrænsninger får karakteren 5 Samlet set giver dette så: Frontend Backend Funktionalitet og Samlet brugervenlighed Brugervenlighed begrænsninger Drupal 4 4,5 5 4,5 Figur 12: Administrationsmenuen i Drupal. Den er delt op i flere sektioner, men hver sektions undermenupunkt kan stadig findes fra forsiden af. <21>
Figur 13: Administrationen af blokke i Drupal. Hver region på websiden er vist, og man kan nu i midtersektionen trække de forskellige blokke hen til deres ønsket placering. Hvis man selv ønsker at lave en blok, kan det også gøres herfra. <22>
Analyse af Wordpress (version 2.9.2) Wordpress var oprindeligt lavet som et blog værktøj, men er nu videreudviklet så meget, at det sagtens kan bruges som et fuldbyrdet CMS. Der er masser af support inddelt i kategorier, at finde på Wordpress hjemmeside http://wordpress.org/. Der er selvfølgelig også et stort forum, man kan bruge til at stille eventuelle spørgsmål. Wordpress blev udgivet i maj 2003, og nogle af skaberne bag CMSet tog det videre og skabte bloggingsiden http://wordpress.com/, hvor almindelige folk gratis kan starte deres egen blog uden at skulle rode med hosting, FTP, MySQL osv. Denne side er bl.a. med til at give Wordpress sine 281.000.000 hits 6 på Google. Den nyeste version af Wordpress (pr. 1. maj 2010) er Wordpress 2.9.2 som udkom d. 15. februar 2010. Wordpress har også den dansk afdeling der tager sig af oversættelsen af CMSet og dens udvidelser. På deres hjemmeside http://wordpress.dk/ kan man også finde et dansk forum og anden vejledning. Wordpress frontend Efter en bemærkelsesværdig hurtig installation kan man logge ind i sit nye CMS, som bringer en direkte ind i backend. Med et hurtigt klik kommer man dog ind på sin websides forside stadig logget ind, som man kan se på figur 14, side 24. Men når man vil redigere i en artikel eller en kommentar, ryger man direkte ind i backend. For at se om dette også er tilfældet for en bruger med mindre rettigheder end administratoren, opretter jeg en ny bruger med rettigheder som editor. Men ligesom da man var administrator, ryger man ind i backend, når man skal redigere i en artikel eller teksten på en side for den sags skyld. Dette gælder lige meget hvilken rolle administratoren har givet en, hvis der skal rettes noget sker det via backend platformen. Det at kommentere på en artikel foregår dog direkte på websiden. Muligheden for at kommentere har ikke-registreret brugere også rettighed til ved default (se figur 15, side 25). For at analysere Wordpress frontends brugervenlighed (og for at kunne sammenligne den med de andre CMSer) kigger jeg på oprettelsen og redigeringen af en artikel. Med et tryk på Edit under artiklen bliver man sendt ind i backend, hvor man kan redigere i teksten (se figur 16, side 26). Her er der et væld af tekstformateringsmuligheder, samt muligheden for at indsætte et billede, videoklip, lydklip eller andet medie. Der er endda også en stavekontrol man kan slå til, dog kan jeg ikke lade være med at finde det lidt humoristisk, at den ikke kender ordet WordPress og derfor laver en rød bølget linie under det (se figur 17, side 27). 6 pr. 1. maj 2010 <23>