Rammebetingelser for innovation og lokale. kommunale øjne. Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia

Relaterede dokumenter
Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Vision 125 Bæredygtig Samfundsudvikling understøttet af Teknisk Samfundsrelevant Viden

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Deltagere Brian Buus Pedersen (BBP) Styregruppe formand, Grønlands Arbejdsgiverforening

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE NR. 21. Dagsorden: Afholdt den 1. februar 2011 kl som telefonmøde

Beskæftigelsesregion Midtjylland Konsulentdagen, 28. november Erhvervsservicesystemet bud på samarbejde og Best Practice

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen.

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening

STRATEGI FOR MUDP

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Vækstforum for Region Syddanmark

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

ARTEK s forsknings strategi

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Hvorfor er innovation i Grønland så svært?. svært

1. december 2014 FM 2015/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Region Hovedstaden Det offentliges muligheder for at accelerere bæredygtig omstilling

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

Potentialer og udfordringer for uddannelser. Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Danmarks Tekniske Universitet

Brancheskolerne Selvstændige offentlige institutioner. Mikael Kristensen Departementet for Uddannelse og Forskning, 11.

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Analyse af tildelt produktudviklingsstøtte i 2014

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Ny matematikeksamen på Teknisk Gymnasium hæver karaktergennemsnittet med mere end 2 karaktertrin

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.

Talepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde vedr. Nordisk seminar 28. marts 2019

Besvarelse af 37 Spørgsmål om en række forskellige emner

Referat for Teknik, Råstoffer og Miljøudvalgets ordinære møde 03/2017, den15. maj 2017

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Evalueringsrapport vedrørende. Sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling

Fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011

Økonomisk Råd. 27. januar 2018, Jens K. Lyberth, Royal Greenland

Action plan til Erhvervsplanen

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Resultatkontrakt mellem. Ringkøbing Fjord Erhvervsråd. Ringkøbing-Skjern Kommune

Referat af Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 04/2014, den 8. April 2014

ZA6589. Flash Eurobarometer 415 (Innobarometer The Innovation Trends at EU Enterprises) Country Questionnaire Denmark

1. april 2016 FM2016/27. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard

Opfølgning på investeringer fra de regionale udviklingsmidler

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

CSR Greenland. Hvordan vi bygger bro mellem folkeskolen og erhvervsliv. og inspirerer eleverne til at tage en uddannelse efter folkeskolen

Udfordringer indenfor fiskerierhvervet

19. marts 2014 FM2014/128. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bilag : Strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE NR. 26 Afholdt d. 15. august 2012 kl. 15:00-17:00 på Sanaartornermik Ilinniarfik, Sisimiut.

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy

SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning

københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune Sagsnr

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Værdi for mennesker, virksomheder og samfund

Oplæg til evaluering af ikraft

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009

Udviklingsstrategi 2015

Udvalg for Erhverv og Turisme ekstraordinære møde EX01/2018, den 22. januar 2018

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation

Strategi og handlingsplan

Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009.

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Derudover indeholder oversigten et overblik over den særlovgivning som tillægger de selvstyreejede selskaber særlige pligter og rettigheder.

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

DEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE

Danish Food Cluster er en landsdækkende organisation og inddrager alle relevante parter i udviklingsprojektet.

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

2. Tilskudsordninger, der er i gang

Resultater fra erhvervsanalyse af Skive. Præsentation d. 29. august 2018

Transkript:

Rammebetingelser for innovation og lokale investeringer set med kommunale øjne Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia

Grønlands Innovationscenter

Innovation på Finansloven Finanslov 2004: 2 omtaler (skindprodukter og erhvervsfremme) Finanslov 2005: 28 omtaler (skindprodukter, erhvervsfremme, innovation internt i administrationen, innovations-klippekort, virtuelt innovationscenter og ARTEK innovation)

ARTEK Innovation - FL 2005 For at styrke innovation i virksomhederne skal der skabes kobling mellem vidensinstitutioner og virksomheder således, at der kan skabes innovationsmiljøer. ARTEK modellen (Center for Arktisk Teknologi) søges i den forbindelse anvendt på to områder, henholdsvis Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og ATI i Maniitsoq. Udgangspunktet er desuden, at indsatsen skal fokusere på at øge værditilvæksten i eksisterende produktioner samt at afdække nye udviklingspotentialer i dialog med virksomheder og innovative iværksættere. I forhold til fødevaresektoren arbejdes der således på at etablere et I forhold til fødevaresektoren arbejdes der således på at etablere et innovationscenter omkring fisk og andre fødevarer i samarbejde mellem ATI i Maniitsoq og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Formålet er at overføre de positive erfaringer fra det nuværende samarbejde mellem Bygge- og Anlægsskolen og DTU. Der planlægges gennemført et forprojekt i 2004 omkring bl.a. formulering af mål og rammer for et innovationscenter.

Innovation på Finansloven 2005 Aktivitetit t R03 FL04 FL05 BO06 BO07 BO08 Klippekort 0 0 1.130 1.200 1.200 1.200 Hjemmeside, e-læring, 0 0 570 370 370 370 innovationscenter Mind lab 0 0 200 240 240 240 ARTEK innovation 0 0 1.300 1.500 1.500 1.500 I alt 0 0 3.200 3.310 3.310 3.310

Innovationshus i Sisimiut i i Kommune November 2005 principbeslutning i KB kombineret innovationscenter, iværksættercenter og erhvervssekretariat Februar 2006 anlægsbevilling i KB 7,3 mio. kr. til renovering og ombygning af værftet til udførelse i 2006-2007 2007

Finanslovsbevillingen Finanslov 2006: Innovationshuse i Maniitsoq og Sisimiut er allerede under etablering. ARTEK innovation -> Innovationshuse og miljøer Ingen bevilling i Budgetoverslagsår 2009 Finanslov 2007-2008: Landsstyret bemyndiges til at indgå et- eller flerårige service- eller resultatkontrakter med Greenland Venture A/S, Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S samt Innovationshusene sene Stadig Innovationshuse og miljøer Ingen bevilling i Budgetoverslagsår 2009

Innovationshus erfaringer Piorsaavik i Maniitsoq og Nutaaliorfik i Sisimiut - To helt adskilte innovationshuse - Ulønnet bestyrelse og deltidsansat direktør i perioder i Piorsaavik - Ulønnet bestyrelse og ingen direktør i Nutaaliorfik - Ingen kobling mellem Piorsaavik og ARTEK/DTU

Innovationshus erfaringer Kobling mellem vidensinstitutioner og virksomheder - Virksomhederne innoverer internt, især fiskeri - Georg Gearløs innoverer hjemme og har mest brug for iværksætterhjælp - Evighedsmaskineopfinderen kommer til innovationshusene

Innovationshus erfaringer Kobling mellem vidensinstitutioner og virksomheder - Anvendelsesorienteret udstilling - Fra ARTEK en masse rapporter, som desværre ikke læses - En del udbudte kurser (og konferencer) på Nutaaliorfik, som har sat gang i innovationen - Nogle EU-projekter, hvor viden delvist opbygges hos deltagerne

Innovation - FL 2009 For at skabe innovationsmiljøer og styrke innovation i virksomhederne skal der skabes kobling mellem vidensinstitutioner og virksomheder. Der blev i 2005 etableret to innovationshuse, Nutaaliorfik, Grønlands Innovationscenter (Sisimiut) og Piorsaavik, Innovationshus Fødevarer (Maniitsoq). Der arbejdes med at der for 2009 og frem skal indgåes et eller flerårige resultatkontrakter for blandt andet at sikre en kobling mellem den øvrige erhvervsfremmeindsats og aktiviteterne i innovationshusene. Udgangspunktet er desuden, at indsatsen skal fokusere på at øge værditilvæksten i eksisterende produktioner samt at afdække nye udviklingspotentialer i dialog med virksomheder, vidensinstitutioner samt at afdække nye udviklingspotentialer i dialog med virksomheder, vidensinstitutioner og innovative iværksættere. Indsatsen har været i gang siden 2005, og der er nu gennemført en evaluering af erhvervsfremmestrukturen, herunder også innovationssystemet og innovationshusene. Evalueringen vil få betydning for den fremtidige organisering af innovationshusene og strukturen af innovationssystemet, hvor det påtænkes at innovationshusene samles til et innovationscenter. Ikke mindst er det vigtigt at få kontinuitet i de aktiviteter, som foregår i innovationshusene.

Oplæg fra Nutaaliorfik til Selvstyret t - Fælles bestyrelse for innovationshusene - En heltidsansat direktør - Fokus på kurser, udstillingslæring, l i internationale projekter, tværfaglighed - Kommunal medfinansiering i i med teknologisk oplevelsescenter og lokal innovation på andre områder

Finanslov 2011 1,571 mio. kr. For at styrke innovation i virksomhederne, skal der i højere grad skabes kobling mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet i samarbejde med de regionale erhvervsudviklingsselskaber. Udgangspunktet er, at indsatsen skal forbedre rammerne og de tilgængelige redskaber for at skabe innovation, herunder at øge værditilvæksten i eksisterende produktioner, processer og serviceydelser. Naalakkersuisut lægger vægt på, at midlerne anvendes til erhvervsrettede projekter og aktiviteter, som sætter fokus på efterspørgslen af innovation i erhvervslivet. Endvidere vil der blive afsat midler målrettet til at introducere den innovative tankegang i uddannelsessystemet. Midlerne bruges på konsulentrapporter og konsulentbesøg fra g p pp g g Danmark

Innovationshusene 2011 Piorsaavik i Maniitsoq Lukket i 2010 ATI lukker sommeren 2011 Nutaaliorfik i Sisimiut Kører på pumperne med kommunal driftsbevilling (husleje) og ARTEK arbejdskraft - Lokal frivillig indsats og viden tabt

Innovation (ned) på jorden - og væk kfra havet

Turist- hytter ved ørredelve

Turisthytter til trofæjagt

Turisthytter til trofæjagt

Turisthytter ved Indlandsisen

Turisthytter ved gletschere/skisportssteder lt /ki t td

Turisthytter langs Arctic Circle Trail

Status quo er ikke en mulighed

Innovation (ned) på jorden - og væk fra havet Fk Fokus på åinvesteringer i idet åbne land og turisthytter - EU/NPP projekt om klimaforandringer og letvægtshytter 2007-2010 - ARTEK/Nutaaliorfik konference om turisthytter 2009 - Udstilling og forsøg med hytter i Nutaaliorfik 2009-2011 - NORA projekt om affaldshåndtering dt i hytter 2010-2011 2011 - Muldtoiletter og bæredygtige løsninger i eksisterende hytter på Arctic Circle Trail - Innovativ hytte ved Kangerlussuaq 2011-12

Rammebetingelserne skal på plads Arealmyndighed i det åbne land er overgået til kommunerne pr. 1. januar 2011 - et skridt er dermed taget Koncessioner mangler stadig - det største skridt mangler

Koncessioner - hvorfor Intet ejerskab til iljord

Koncessioner - hvorfor Intet ejerskab til jord Iværksætteren/innovatøren indenfor lystfiskeri, trofæjagt, heliskiing, gletscherskisport, Indlandsis kan ikke vide sig sikker for, at - konkurrenter - modstridende interessenter lægger sin hytte eller sit telt op ad iværksætteren/innovatøren. Manglende sikkerhed for investeringer i på jorden

Koncessioner vil åbne op for mange investeringer i hytter indenfor: - lystfiskeri, - trofæjagt, - heliskiing, - gletscherskisport, - indlandsisen - øvrige oplevelsesturisme - moskusokse/rensdyrfarme

Rammebetingelser - ikke kun for Qeqqata Kommunia 1. Fokus på hytteinnovation i EU/NORA- samarbejder, ARTEK forsøg, 2. Fokus på koncessioner i den Regionale Udviklings Strategi (RUS) 3. Fokus på teknologiske kurser om hytter i et fortsat landsdækkende Nutaaliorfik?