Vision 125 Bæredygtig Samfundsudvikling understøttet af Teknisk Samfundsrelevant Viden

Transkript

1 Vision 125 Bæredygtig Samfundsudvikling understøttet af Teknisk Samfundsrelevant Viden Ilulissat, 4. juni

2 Oplæg til workshop Indledning Vision 125 sigter på at etablere et arktisk teknologisk universitetscenter i Sisimiut med fokus på at imødekomme de mest centrale nuværende og fremtidige teknisk relaterede udfordringer i Grønland nu og i fremtiden. Centrale områder for universitetscenterets virke omfatter råstofområdet, miljø, infrastruktur, industri og byggeri. Universitetscenteret, der vil tage tage udgangspunkt i ARTEK, Center for Arktisk Teknologi ved DTU Byg og i Sisimiut, skal udvikles til et internationalt kraftcenter for tekniske uddannelser og arktisk teknologi placeret i Sisimiut. Studenteroptaget tænkes øget gradvist, fra det nuværende niveau på 25, til 125 studerende om 12.5 år, fordelt på både bachelor- og kandidatniveau. Uddannelsesaktiviteterne forankres i et lokalt forskningsmiljø tilpasset fremtidens grønlandske behov i et internationalt og arktisk perspektiv. Hensigten er at understøtte Grønlands visioner om at opbygge en bæredygtig viden-infrastruktur samt at imødekomme de udfordringer og chancer, som Grønland står overfor i forbindelse med den forestående råstofudvinding. DTU vil markant støtte op omkring realiseringen og driften af Vision 125, ikke mindst gennem det nystiftede tværfaglige center Polar DTU, og medarbejderne ved ARTEK, men også gennem sine internationale netværk og samarbejder. Formål med workshoppen I forbindelse med den videre udvikling af Vision 125 skal workshoppen medvirke til at afklare en række centrale spørgsmål i relationer til universitetscenterets: Formål og afgrænsning Grænseflader i forhold til kultur og samfund Organisation (internt og i forhold til eksterne interessenter) Logistiske randbetingelser Finansiering (opstart og drift) Added value og risici Etableringsplan Højtstående beslutningstagere fra det grønlandske og det internationale samfund er inviteret til workshoppen for gennem indlæg at forholde sig til nærværende oplæg til Vision 125. Efterfølgende indlæggene vil der blive inviteret til en bredere kommentering blandt alle workshoppens deltagere. Resultaterne fra workshoppen vil umiddelbart efterfølgende blive brugt som udgangspunkt for den videre behandling og tilpasning af Vision 125. Baggrund og motivation I de seneste år, i takt med den stigende internationale bevågenhed i forhold til global ressourcemangel, har Grønland vundet international opmærksomhed som potentiel leverandør og samarbejdspartner specielt hvad angår udvinding af naturressourcer i form af olie og gas og rare earth forekomster. Reelt set er Grønland blevet et land af betydelig geopolitisk betydning. I tillæg udgør Grønland 2

3 globalt betragtet en betydelig videnkilde i forbindelse med overvågning af effekter af de globale klimaændringer. Der vil derfor i de kommende år være en meget betydelig international interesse i at investere i forskellige aktiviteter i Grønland. De fleste af disse vil være fokuseret på udvinding af råstoffer som gas, olie og mineraler. Denne udvikling, der vil medføre en stærkt forøget industriaktivitet og betydelige investeringer i Grønland, udgør en stor udfordring men samtidigt også en stor mulighed for det grønlandske samfund. Udfordringen består i at sikre, at de kommende industriaktiviteter ikke vil belaste det grønlandske samfund og den unikke men også følsomme arktiske natur. Muligheden består i at kunne gøre dette på en måde, der samtidigt vil understøtte en bæredygtig udvikling af det grønlandske samfund. På kort sigt er det naturligt at gennemføre en oprustning af den grønlandske arbejdsstyrke, hvad angår kompetencer, der underbygger en velplanlagt og velkontrolleret råstofudvinding i Grønland såvel som kompetencer for understøttelse af service og supportfunktioner til industrien. Men også inden for boligområdet, energiforsyning, civil infrastruktur og miljø vil de tekniske og ingeniørrelaterede uddannelser inden for råstof-, miljø-, bolig-, energiforsynings- og infrastrukturområderne spille en hel central rolle. På langt sigt ligger der muligheder i at fokusere på, hvordan de forestående industriaktiviteter og medfølgende investeringer i Grønland kan underbygge en mere generel og langvarende afsmitning på det grønlandske samfund i form af videnkapital. Eksempler fra andre lande rige på naturressourcer har vist, at der ligger betydelige muligheder i at udnytte interessen for naturressourcerne til opbygning af en langsigtet og bæredygtig videninfrastruktur frem for en mere kortsigtet omsætning i umiddelbar levestandard. Spørgsmålet, der dermed rejses, er, hvilken rolle Qeqqata Kommunia, Sanaartornermik Ilinniarfik og ARTEK tilsammen kan spille på langt sigt. Det er i dette lys, at tankerne bag Vision 125 skal ses. For at sikre, at Grønland på sigt får maksimal gavn af landets naturressourcer til en langsigtet og bæredygtig udvikling af det grønlandske samfund, er opbygningen og finansieringen af et moderne, bæredygtigt og kompetitivt samfund med et højt vidensniveau en nødvendighed. Internationalt set er der mangel på ingeniørmæssige uddannelsestilbud med fokus på arktiske problemstillinger. Der tilbydes arktiske uddannelser på universitetsniveau flere steder i verden, men fokus for disse er typisk orienteret mod naturvidenskab og antropologi. ARTEK s uddannelser i Grønland er unikke ved, at tilgangen er anvendelsesorienteret og sikrer en tæt integration med et arktisk samfund (det grønlandske), hvorfor ARTEK til stadighed modtager interessetilkendegivelser fra de øvrige arktiske nationer om samarbejde på uddannelsesområdet. Udfordring DTU har erfaring med at understøtte uddannelsen af ingeniører i Grønland, der er særligt specialiseret i arktiske forhold. Det visionære ARTEK, der blev oprettet for omkring 10 år siden i et samarbejde mellem DTU, Det Grønlandske Selvstyre og Bygge og Anlægsskolen i Sisimiut har haft succes og optager i dag 25 3

4 diplomstuderende om året heraf halvdelen fra Grønland. Målsætningen er at uddanne ingeniører til at varetage opgaver i det grønlandske samfund og erhvervsliv, samt uddanne arktiske specialister. Uddannelsen er delvist placeret ved og gennemføres i tæt samarbejde med Sanaartornermik Ilinniarfik i Sisimiut. I tillæg til dette har ARTEK netop indgået en aftale med det grønlandske universitetet Ilisimatusarfik, hvorved centret kan komme til at spille en central rolle også i forbindelse med uddannelsen af gymnasielærere i Grønland. ARTEK har derfor som udgangspunkt en stærk position i forhold til at tilbyde en udbygget indsats inden for undervisning og forskning. I de seneste år er der sket en udvikling i Grønland, der tegner et billede af, at de klassiske universitetsuddannelser dvs. samfundsvidenskaberne, de humanistiske videnskaber og naturvidenskaberne på sigt kommer til at være i Nuuk. Uddannelserne vil formentlig indgå eller blive centreret omkring Ilisimatusarfik, Naturinstituttet og Klimacentret. Der tegner sig imidlertid også et andet billede, nemlig at de tekniske ingeniørrelaterede uddannelser vil finde et varigt fodfæste i Sisimiut. Dermed kan Grønland, Qeqqata Kommunia og aktiviteterne omkring Sanaartornermik Ilinniarfik og ARTEK som et arktisk internationalt center for tekniske uddannelser og forskning blive et samlingspunkt for inuit-kulturen og et eksempel et vindue for resten af verden for bæredygtig udvikling. Koncept Vision 125 påtænkes udmøntet gennem en udvidelse af optaget på diplomingeniøruddannelsen, oprettelse af en overbygning i form af et master forløb, samt etablering af den nødvendige undervisnings- og forskningsinfrastruktur. Diplomingeniøruddannelsen skal fremover udbydes i væsentligt samme form som den eksisterende. Dog har det i praksis vist sig udfordrende at gennemføre perioderne med opdelt undervisning. Specialiseringen Byggeri har tiltrukket over 60 % af de studerende, med små hold på de resterende specialiseringer til følge, selvom der er stort behov for ingeniører inden for disse områder. Derfor stiles der i fremtiden mod en bredere diplomingeniøruddannelse. Til gengæld etableres en specialiserende overbygningsuddannelse i form af et master-program med tre retninger. Internationaliseringen indarbejdes gennem etablering af et internationalt semester og muligvis en international bachelor-uddannelse på basis af fjernundervisning, samt internationalt optag på master-retningerne. At samarbejdet mellem Sanaartornermik Ilinniarfik og ARTEK-DTU på denne måde giver mulighed for at samle alle de tekniske uddannelser og udbyde hele uddannelsespyramiden, fra gymnasialt niveau til ph.d.- kurser sideløbende med de håndværksmæssige forløb, vil give store synergieffekter læringskulturmæssigt såvel som økonomisk. Vision 125 Set i lyset af den mere langsigtede udvikling i Grønland, tegner der sig en ambitiøs mulighed for at styrke viden-infrastrukturen i Grønland bæredygtigt. Denne option tager udgangspunkt i at tænke ud over det 4

5 mulige optag af studerende fra Grønland og Danmark og i stedet for at vedligeholde og udbygge en DTU-baseret undervisningssatellit etablere en egentlig forsknings- og undervisningsenhed i Sisimiut et Arctic Technical Engineering Institute Vision 125. Et universitetscenter der uddanner højt kvalificerede ingeniører, som kan bidrage til den positive udvikling af et bæredygtigt grønlandsk samfund inden for områder som råstofudvinding, byggeri, infrastruktur, indeklima, energi og miljø. Studentergrundlaget skal hentes ind nationalt, omfattende inuitbefolkningerne i Nordamerika og Rusland men også generelt internationalt det nye institut skal være et attraktivt front end - world class forsknings- og uddannelsescenter. En klar fokusering af den påtænkte forsknings- og undervisningsenhed, således at den understøtter de igangværende og planlagte aktiviteter i Grønland på råstofudvindingssiden, kan bevirke en markant synergieffekt mellem Vision 125 og resten af det grønlandske samfund. En væsentlig fordel i markant at opskalere undervisnings- og forskningsaktiviteterne i Grønland vil betyde en mere central rolle og langsigtet afsmitning på det Grønlandske samfund. Et fremtidigt videnbaseret velfærdssamfund. Finansiering Finansieringen af driften kan og bør tænkes ind i Grønlands generelle politik med baggrund i den nye epoke med intensiveret råstofindvinding. I stedet for ad hoc-bidrag og separate godtgørelser bør eksempelvis quasi-permanente akademiske stillinger (professorater) finansieres af industrien i Grønland. Finansiering af den relaterede universitetsinfrastruktur såsom undervisning, laboratorier, kontorer og kollegiefaciliteter mv. kan søges opnået ved hjælp af bidrag fra myndigheder og fonde. 5