Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Til brug for implementeringsprocessen vedr. at bringe projekt SIV til drift efter 1. januar 2017, uddybes værestedernes rolle i overensstemmelse med værestedsstrategien I skal beskrive praksis ved at beskrive roller og metoder: Strategiens indsatsområder Rehabilitering Strategien skal fremme og støtte en tilgang på værestederne, der tager afsæt i rehabliliteringsbegrebet med udgangspunkt i det overordnede formål, at flere socialt udsatte borgere genvinder, udvikler eller vedligeholder deres funktionsevne i et omfang, så det svarer til borgerens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv. Arbejdet med rehabilitering sker ud fra følgende grundprincipper: Støtte og udvikle borgerens individuelle mål for et hverdagsliv, der fungerer bedst muligt, socialt økonomisk og sundhedsmæssigt Støtte borgeren i en tilknytning til arbejdsmarkedet Støtte borgeren i at deltage i aktiviteter med et progressionsfokus Støtte borgeren i at deltage i tilbud udenfor værestederne Borgeren er en ligeværdig samarbejdspartner En koordineret indsats med individuel og fleksibel tilrettelæggelse Fokus på at mål og indsatser varierer fra borger til borger Processen er individuel og fleksibel Målet er, at borgeren bliver mest mulig selvforvaltende og selvhjulpet i eget liv Vi arbejder rehabiliterende med udgangspunkt i den enkelte borgers formulerede udfordringer. Vi arbejder med afsæt i de konkrete problemstillinger som brugerne kommer med. Vi benytter os af: samtaler, lytte lytte lytte og tid nok. (Den motiverende samtale) små skridt metoden og vi sørger for at give ekstra hjælp, hvis brugeren slet ikke selv magter problemstillingen. Vi søger at finde borgernes ressourcer - Vi prøver at understøtte succesoplevelser, så der kommer en tro på at forandring kan ske. Anerkendende tilgang. skabe tryghed for borgerne via omsorg, respekt og accept af den enkelt, ligeværdighed samt at der er tid til at den enkelte kan fortælle sin historie. At værestedet er et trygt sted at mødes- at der er en stabil hverdag og alle må gerne føle medansvar for vores fælles sted. Mange mødes dagligt / ofte og lærer hinanden at kende. Skabe netværk Gruppeforløb med udfordringer Tage udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger 1
Brugeren henvender sig til den medarbejder vedkommende synes vil være bedst til at hjælpe. Medarbejderne henviser til andre, hvis andre bedre kan hjælpe. Vi vurdere hvor massiv hjælpen skal være for at det lykkes at få fremskridt. - Skabe understøttende klima (Være med til at bevare den gode stemning og tryghed på værestedet. Alle skal føle sig set, hørt og mødt, når man kommer ind. Altså føle sig velkommen i værestedet). - -skabe et udviklingsrum for den enkelte borger - Være coach- understøtte borgerens proces - Vi skal ikke overtage borgerens liv men vi skal gå ved siden af et stykke af vejen, og dermed støtte i det, som kan være svært at finde vej i selv. - Yde opmærksomhed. - For de frivillige medarbejder handler det om, at se hvordan opgaven kan tilpasses den enkelte medarbejder, så det bliver en succesoplevelse og at den enkelte derved vokser med opgaven. - For aktiverede gælder det samme Tilgængelighed Værestederne er et åbent tilbud om støtte, hvor borgeren kan komme direkte fra gaden med sine problemer. Der er en fleksibel visitering på stedet. Det stiller krav til værestedernes rummelighed. Værestederne er for mange den eneste og sidste sociale positive kontakt. Derfor skal værestederne være et tilbud, der er let tilgængeligt, men også være en let indgang til kontakt med kommunens øvrige tilbud. Værestederne er brobygger til de forskellige sociale- og behandlingstilbud. Samtidig er det et tilbud, der kan henvises til fra samarbejdspartnerne, hvis der er behov for et socialt tilbud. - Tilpasser åbningstiderne til borgernes behov indenfor de afsatte rammer. - Tilbud i overensstemmelse brugernes behov så som f.eks.: o Nada o Gældsrådgivning o kostvejledning o Sivs tilbud o Udviklende aktiviteter med borgernes egen medvirken - Alle er velkommen og ingen visitering. Man skal have lov til at komme og være den man er. Altså ingen bliver påduttet forandring med mindre man selv efterspørger den. - Borgerne kan være der kort eller lang tid, som de selv ønsker det. - Fysiske forhold sikre tilgængelighed - Man kommer fordi man søger varm mad, hygge, kaffe og kage, brug for en PC, læse avisen, socialt fællesskab, - ønsker at deltage i de forskellige aktiviteter der udbydes hver uge m.m. - Man kommer fordi man er ensom - og ønsker at dele hverdagen med andre. - Værestedet er et trygt sted at mødes og alle må gerne føle medansvar for vores fælles sted. - Fællesskab opstår ved at man mødes dagligt / ofte og lærer hinanden at kende - Værestedet skal være med til at skabe tryghed for borgerne via omsorg, respekt og accept af den enkelt, ligeværdighed samt at der er tid til at den enkelte kan fortælle sin historie. - Rammesætter og instruktør - Understøttende klima skabe gensidig respekt for alle i værestedet 2
- konfliktløserrolle - Være med til at bevare den gode stemning og tryghed. - Alle skal føle sig set, hørt og mødt, når man kommer ind. Altså føle sig velkommen. - Se den enkelte borger lytte til dem have tid og måske være med til at lede mennesker sammen, som har samme interesser, eller som kan støtte hinanden i forskellige situationer. - Mentorstøtte til en del af de aktiverede via jobcenteret. - At være brobygger fra brugeren via værestedet til bo- støtte, Jobcenter, Misbrugscenter, Ydelseskontor, Læge m.m. Kontaktskabelse For mange borgere opleves værestedet som den trygge base. Det er udgangspunktet for at skabe en positiv kontakt til borgere, der enten ikke har ønsket, eller har dårlige erfaringer med den traditionelle offentlige hjælp. Gennem kontaktskabelsen og en oplevelse af inddragelse kan værestederne være med til at gøre borgeren aktiv omkring og ansvarlig for eget liv, med den støtte der er brug for hertil og gennem inddragelse af borgerens egne ressourcer. For de borgere hvor det kan være svært at opsøge værestedet sker kontaktskabelsen via en opsøgende indsats fra Støtte-/kontaktpersonerne. - Vi skaber professionelle relationer - Lytte- anerkender- coache reflektere - Vi samarbejder med de fremskudte indsatser - vi er opsøgende i forhold til borgere, som er udsatte og har det svært - Værestedet er et trygt sted at mødes og alle må gerne føle medansvar for vores fælles sted. se brugeren som et helt menneske - Fællesskab opstår ved at man mødes dagligt / ofte og lærer hinanden at kende. - Værestedet skal være med til at skabe tryghed for borgerne via omsorg, respekt og accept af den enkelt, ligeværdighed samt at der er tid til at den enkelte kan fortælle sin historie. - Værestedets SKP- funktion er opsøgende, kontaktskabende og opsugende - Vi snakker med brugerne og følger op på løsningerne til problemstillingerne. - Støtte, lytte og snakke med brugeren. - Opsøgende og opsugende SKP - kontaktskabelse Borger til borger Værestederne er ikke alene et tilbud om støtte, men også et tilbud om at være støttende deltager i civilsamfundet. Værestederne er et tilbud om fællesskab, som giver muligheder for at være ressourceperson for andre, selvom borgeren på nogle områder er udsat, kan borgeren godt på andre punkter være en ressourceperson. Dette skal anvendes aktivt til borger til borgerrelationer, således at udsatte borgere hjælper andre borgere med problemer, eksempelvis gennem brugerstyrede holdbaserede aktiviteter. - Vi har café og andre aktiviteter, hvor brugerne snakker om løst og fast, de snakker selvfølgelig også med hinanden om de problemer de måtte have. Har en været inde og få hjælp i fx SIV bliver det ofte fortalt til de andre. - Borgerne finder sammen i små grupper for at tage i biografen, til koncert, i teateret m.m. 3
- Borgerne hjælper hinanden f.eks. med IT, nem-id, borger.dk o. lign. - Borgerne skubber til hinanden og laver små vandreklubber, får hinanden med til dans o. lign. eller giver ideer videre omkring, hvordan man klare besværligheder i hverdagen. - I nogle væresteder bliver nogle brugere selv frivillige medarbejdere, og får derfor et medansvar. Dette er også til gavn for borgeren selv så deres selvtillid stiger. Samtidig vokser de som mennesker og det smitter af på de andre borgere. - værestedet er et trygt sted at mødes og alle må gerne føle medansvar for vores fælles sted. - Fællesskab opstår ved at man mødes dagligt / ofte og lærer hinanden at kende. - værestedet skal være med til at skabe tryghed for borgerne via omsorg, respekt og accept af den enkelt, ligeværdighed samt at der er tid til at den enkelte kan fortælle sin historie. - naturlig snak brugerne imellem og personalet og brugerne imellem. - Konfliktløsning - Sammensætter grupper og udfordre borgerne - Være med til at bevare den gode stemning og tryghed på værestedet. - Alle skal føle sig set, hørt og mødt, når man kommer ind. Altså føle sig velkommen på værestedet. - Se den enkelte borger lytte til dem have tid og måske være med til at lede mennesker sammen, som har samme interesser, eller som kan støtte hinanden i forskellige situationer. - Støtte op om den gode samtale. Omsorg og sundhed For nogle borgere er værestederne også et fristed, hvor der er ro, omsorg og socialt netværk. Det er således ikke et krav om, at det er udvikling, der er målet. Omsorg og menneskelig kontakt kan være et mål alene for at sikre, at borgeren ikke bliver dårligere, socialt og sundhedsmæssigt, samt fastholde bolig og sociale relationer. Sundhed skal have et stærkt fokus på værestederne, både den fysiske og psykiske sundhed. Dette fokus sker blandt andet gennem rygestopkurser, aktiviteter med fysiske aktivitet, livsstilshold, snak om kost og sund levevis. Desuden forsøger værestederne at skabe et rart miljø med aktiviteter, som alle med behov for social netværk kan deltage i, fra fysisk aktivitet til spil, dans, motion, hobbyaktiviteter og ikke mindst samvær om mad og kaffe. - Omsorg for den enkelte er prioriteret højt. Derfor er der altid medarbejdere (frivillige eller ansatte) som tager sig tid til at lytte / samtale, når borgerne ønsker det. - Omsorg er også at blive set og hørt hver dag. - Omsorg er at få lov til at være den man er, uden at der hele tiden skal laves om på det, fordi nogle andre syntes det. - Der snakkes om misbrug, når det er nødvendigt. Der kan henvises til misbrugscenteret og man kan følges med en medarbejder, hvis det ønskes. En del får også deres antabus eller anden medicin her hver uge. - Der tilbydes nada-behandling, som kan være med til at skabe ro i hovedet m.m. - Nogle brugere bliver frivillige medarbejdere, og får derfor et medansvar x timer om ugen kan fungere. Dette er også til gavn for dem selv så deres selvtillid stiger. Samtidig vokser de som mennesker og det smitter af på de andre borgere. - Borgerne støtter hinanden og finder sammen i små fællesskaber, for de giver gode råd til hinanden eller følges ad til forskellige aktiviteter, som ikke er planlagt af Parasollen. 4
- Maden er en vigtig del af hverdagen. Vi forsøger at have fokus på at vores køkken skal være grønnere, grovere og sundere. Dvs. spare på fløde, og bruge flere grønsager. Det er vigtigt at maden altid er god lidt gammeldags sund og veltilberedt. Medarbejderne i køkkenet sætter en stor ære i at få lavet mad, salat, bagt m.m. så det smager og ser godt ud. Maden giver også anledning til megen snak omkring sundhed og kost både i køkken og i værestedet - Vi tilbyder forskellig aktiviteter, som den enkelte kan deltage i efter lyst og behov: kreativt værksted, strikkeklub, dans, svømning, hel- og halvdags ture, aftenarrangementer med sang, musik, film, foredrag m.m. Det er et udvalg som planlægger aktiviteterne gerne ud fra brugerne ønsker og ideer. I udvalget er der både frivillige og brugere. - Gældsrådgivning - Rygestop - Mad/ kost - Motion - Formidler aktiviteter i det omkringliggende samfund - Fællesskab opstår ved at man mødes dagligt / ofte og lærer hinanden at kende. - Værestedet er et trygt sted at mødes og alle må gerne føle medansvar for vores fælles sted. - Fællesskab opstår ved at man mødes dagligt / ofte og lærer hinanden at kende. - Værestedet skaber tryghed for borgerne via omsorg, respekt og accept af den enkelt, ligeværdighed samt at der er tid til at den enkelte kan fortælle sin historie. - Den enkelte må gerne komme med ideer til mad, aktiviteter m.m. - snak med brugere, - selv deltage og vise sig som det gode eksempel. Lead by example. - Formidling af viden - Være et godt eksempel - Være gode rollemodeller og støtte brugeren i deres sundere valg samt inspirerer til et sundere valg. - Give plads til den enkeltes ideer omkring mad, kost, aktiviteter m.m. 5
Samarbejde på tværs, koordinerende helhedsorientering En forudsætning for at kunne arbejde med det overordnede mål er at styrke netværket og samarbejdet mellem de relevante aktører omkring borgeren. Derfor skal borgeren være i centrum, hvilket vil sige, at: Borgeren oplever, at samarbejdet er meningsfuldt Processen er koordineret Samarbejdet løbende tilpasses, så mål og tidsrammer er opdaterede og realistiske for borgeren Det betyder også, at der skal ske en koordinering omkring borgeren, hvilket betyder, at: Det er tydeligt, hvem der er ansvarlig for processen og koordineringen Der er tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, så de samlede ressourcer og kompetencer udnyttes bedst muligt Der på ledelsesplan samarbejdes på tværs af afdelinger og sektorer for at sikre den mest optimale opgaveløsning Der udvikles et kendskab til hinandens kompetencer, organisering og arbejdsgrundlag, politisk, lovgivning m.v. på tværs af afdelinger og sektorer - Skaber brobygning og formidler kontakt for de borgere, som har brug for kontakt til kommunen borgerservice eller andet: - Medvirker ved koordinering af forløb - Vi læser med på div. breve - støtter og hjælper på vej kan evt. deltage i samtaler. - Borgere, som har kontakt til psykiatriens kommunale støttecenter: Vi samarbejder med den enkeltes Bo-støtte, når der er behov for det og når borgeren ønsker. - Borgere som er her i aktivering via Jobcenteret: Vi støtter den enkelte og deltager i møder med sagsbehandleren. Møderne foregår ofte her på værestedet. - Vi kan være mellemmænd, når der opstår problemer. Ofte lærer vi borgeren bedre at kende end sagsbehandleren, da vi er sammen flere gange om ugen. Derved kan vi være med til at pege på problemstillinger, som sagsbehandleren ikke er bekendt med. - brugere, som har et misbrug: Vi kan starte samtalen prøve at finde ud af, hvor stort problemet er. Vi kan følges på misbrugscenteret eller få en samtale sat i stand her med behandleren via SIV-projektet. Vi kan uddele antabus - Brugere, som er syge: vi tager med på sygehus eller til læge, så vidt det er muligt og nødvendig, samt samarbejder med f.eks. behandlingsprykiatrien. - Vi taler med brugerne om andre tilbud. Vi ses også til fælles aktiviteter, hvor vi møder andre fra andre institutioner, hvorved vi lære hinandens steder at kende. - Vi har også brochure over de forskellige tilbud i kommunen. Vi udlevere brochure, samtaler med brugerne og henviser til andre begivenheder i kommunen. - Brobygning - Formidle og oplyse Værestedsmedarbejderen som væresteds SKP - Den enkelte skal vide, at værestedet er et sted, hvor man kan søge hjælp og støtte i forhold til de problemer den enkelte har. 6
- Nogle borgere har brug for hjælp, men søger den måske ikke selv. Man skal have lov til at være her uden at få hjælp, men vi kan via alm. samtale opnå tryghed og tillid, og derved få gjort opmærksom på, at vi godt kan hjælpe på vej, hvis borgeren ønsker det. - Opsøger og kontakter borgere, der har det svært og tilbyder hjælp - Vi oplyser om at der findes en SKP og hvad det er og etablere kontakten, når værestedets muligheder ikke rækker. - Skabe understøttende og anerkendende klima - Skabe relationen- Indledende samtale samt introducere brugeren i værestedets muligheder og til SKP - Være opsøgende og kontaktskabende - Være understøttende - Samarbejdspartner og formidler. Værestedsmedarbejderen som Bo - støtte - Det er kun i særlige tilfælde vi møder borgerne i eget hjem. Dog har vi i nogle tilfælde været hjemme hos borgere og hjælpe med at rydde ud og køre affald væk, når det hele blev totalt uoverskueligt - Når der er en kommunal bo støtte, samarbejder vi om at få afklaret situationen. - Vi samtaler meget i værestedet om, hvordan den enkelte kan klare forskellige situationer derhjemme. - Rådgivning og vejledning og jævnlig kontakt om bolig og mestring af at bo selv kan imødegå behovet for bo - støtte - Vi støtter vi op, hvor der er brug for det, evt. med lidt ekstra kontakt. - Værestedet har et understøttende klima og er et trygt sted at mødes. - Relations skabelse - small talk og - introducere til andre brugere, aktiviteter og fællesskaber. - formidling, samtale, lytte og anerkendelse Værestedsmedarbejderen som mentor - Vi hjælper den bruger der har brug for en mentor med den coaching, der nu er relevant. - Vi rådgiver og vejleder med udgangspunkt i borgeren formulerede behov - Vi understøtter borgerens mål og handleplaner, hvis de ønsker det - Tæt kontakt og opfølgning, - Vi skaber den professionelle relation - Daglig kontakt hvis der er brug for det. - Vi skabe tryghed for borgerne via omsorg, respekt og accept af den enkelt, ligeværdighed samt at der er tid til at den enkelte kan fortælle sin historie. - - Understøtte - Vejlede/ rådgive - Formidle /være brobygger 7
- Udfordre borgeren om mål og handlinger. 8