Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2. oktober 2012 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet
Fokus på 11-15-årige 20 kg tungere og 20 cm højere Dækker pubertetsperioden med dens store psykiske og intellektuelle forandringer Fra forældredominans til kammeratdominans Den periode hvor voksenlivets sundhed og sundhedsvaner grundlægges En afgørende periode for social ulighed i helbred En afgørende periode for læring og udvikling af kompetencer; forberedelsen til voksenlivet. Fokus på surveydata
De væsentligste kilder Ottosen MH et al. Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2010 Johansen A et al. Danske børns sundhed og sygelighed. København: Statens Institut for Folkesundhed 2009 Rasmussen M, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2010. København: Statens Institut for Folkesundhed 2011
Spørg de unge selv Så mange % har symptomer mindst en gang om ugen (Upublicerede resultater fra HBSC Metodeundersøgelsen 2012) Ifølge unge Hovedpine 13 % Mavepine 7% Ondt i ryggen 14 % Ked af det/nedtrykt 12 % Irritabel/ dårligt humør 17 % Nervøs 11 % Svært ved at falde i søvn 22 % Svimmel 9 %
Spørg de unge selv Så mange % har symptomer mindst en gang om ugen (Upublicerede resultater fra HBSC Metodeundersøgelsen 2012) Ifølge unge Ifølge forældrene Hovedpine 13 % 6 % Mavepine 7 % 3 % Ondt i ryggen 14 % 3 % Ked af det/nedtrykt 12 % 3 % Irritabel/ dårligt humør 17 % 12 % Nervøs 11 % 4 % Svært ved at falde i søvn 22 % 8 % Svimmel 9 % 2 %
Forskning om Børn og Unges Sundhed Hovedkonklusion De fleste skolebørn er raske, lever sundt og trives med deres familie, venner og skole... også i de lave socialgrupper Hvorfor så forske mere?
Fire grunde til at fortsætte forskningen 1. Sundhed: en grundlæggende rettighed for alle børn 2. Store mindretal har alvorlige sundhedsproblemer 3. Sundhed og adfærd i barndom og ungdom: tydelige spor i voksenlivets helbred (tracking) 4. Store gevinster ved indsats blandt børn og unge
Tracking Symptomer i 15-års alderen fordobler sandsynligheden for symptomer i 27-års alderen Risikoadfærd i 15-års alderen tredobler sandsynligheden for risikoadfærd i 27-års alderen Overvægt i 15-års alderen fjortendobler risikoen for overvægt i 27-års alderen Ikke publicerede analyser fra Ungdomskohorten (Danish Longitudinal Health Behaviour Study)
Mange sejre: Store gevinster ved indsats blandt børn og unge
Dødsulykker i aldersgruppen 0-25 250 245 200 192 150 100 115 50 0 1990 2000 2009
Pct. 11-15-årige, som mobbes mindst et par gange om måneden 1994-2010 35 30 25 20 33 32 15 10 5 12 11 7 0 1994 1998 2002 2006 2010
Pct. udsat for mobning jævnligt 1998 Sverige 5% Finland 11% Norge 13% Health Behaviour in School-Aged Children A WHO Cross-National Study 1997/98 Danmark 25% Austria Belgium Flemish Belgium French Canada Czech Republic Denma rk England Estonia Finland * France (Nancy and Toulouse) * Germany (Nordrhein-Westfalen) Greece Greenland Hungary Israel La tvia Lithuania Northern Ireland Norwa y Poland Port ug al Republic of Ireland * Russia (St.Petersburg and district, Krasnodar, Chelyabinsk) Scotlan d Slovak Republic Sweden Switze rland United States Wales
Pct. udsat for mobning jævnligt 2010 Sverige 4% Finland 11% Norge 9% Health Behaviour in School-Aged Children A WHO Cross-National Study 1997/98 Danmark 6% Austria Belgium Flemish Belgium French Canada Czech Republic Denma rk England Estonia Finland * France (Nancy and Toulouse) * Germany (Nordrhein-Westfalen) Greece Greenland Hungary Israel La tvia Lithuania Northern Ireland Norwa y Poland Port ug al Republic of Ireland * Russia (St.Petersburg and district, Krasnodar, Chelyabinsk) Scotlan d Slovak Republic Sweden Switze rland United States Wales
Pct 15-årige, som spiser frugt hver dag 1988-2006 80 70 60 50 40 Piger Drenge 30 20 10 0 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010
Pct. 15-årige med mindst ugentligt alkoholforbrug 1988-2010 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010 drenge piger
Pct. 15-årige med mindst ugentligt alkoholforbrug 1988-2010 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010 drenge piger Sverige
Gennemsnitligt DMFS for 15-årige 1988-2009 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Men der er ikke kun sejre! Ti alvorlige problemer i skolebørns sundhed
1. Akut og langvarig sygdom Ikke meget viden om forekomsten af akut sygdom Johansen et al. rapporterer, at 22 % af alle 13-15-årige har en akut sygdomsepisode i en 14-dages periode
Langvarig sygdom / handicap Ottosen et al. 2010: omkring 12 % af de 15-årige Johansen et al. 2009: omkring 16 % af de 13-15-årige, hvortil kommer unge med handicap og medfødte misdannelser Kjærulff et al. 2012: omkring 41 % af de 15-årige Forekomsten af astma og astmatisk bronkitis er omkring 6-10 %, forekomsten af allergi er mellem 13 og 25 %
2. Symptomer
Almindelige symptomer bl. 15-årige mindst en gang om ugen Piger Drenge Hovedpine 33% 20% Mavepine 13% 10% Ondt i ryggen 27% 26% Ked af det / nedtrykt 26% 9% Dårligt humør / irritabel 41% 34% Nervøs 23% 18% Svært ved at falde i søvn 32% 26% Svimmel 15% 15%
Almindelige symptomer bl. 15-årige mindst en gang om ugen Piger Drenge Hovedpine 33% 20% Mavepine 13% 10% Ondt i ryggen 27% 26% Ked af det / nedtrykt 26% 9% Dårligt humør / irritabel 41% 34% Nervøs 23% 18% Svært ved at falde i søvn 32% 26% Svimmel 15% 15% Mindst ét symptom dagligt 26% 23%
3. Overvægt Et af de store folkesundhedsproblemer i store dele af verden Forekomst blandt 15-årige: Johansen et al. 2009 (vignetter) 12%, Ottosen et al. 2010 (forberedt selvrapportering) 12 %, Rasmussen & Due 2011 (uforberedt selvrapportering) 10%. Objektive målinger giver noget højere forekomst. Danske unge er blandt de slankeste i Europa Måske er det lykkedes at bremse væksten herhjemme
4. Skader Et af de vigtigste helbredsproblemer bl. børn og unge: vigtigste dødsårsag, mange indlæggelser, mulige alvorlige langtidsfølger Ved selvrapportering dukker dobbelt så mange skader op som i de mere officielle registreringer. Omkring 45 % af de 15-årige rapporterer mindst en skade seneste år... 12% på skadestue mindst en gang 6% mindst en fraktur over 20% forsømmer skole pga skader over 10% mindst en idrætsskade årligt
4. Skader Et af de vigtigste helbredsproblemer bl. børn og unge: vigtigste dødsårsag, mange indlæggelser, mulige alvorlige langtidsfølger Ved selvrapportering dukker dobbelt så mange skader op som i de mere officielle registreringer. Omkring 45 % af de 15-årige rapporterer mindst en skade seneste år... 12% på skadestue mindst en gang I Sverige 37 % 6% mindst en fraktur over 20% forsømmer skole pga skader over 10% mindst en idrætsskade årligt
5. Psykisk mistrivsel Psykisk mistrivsel er alvorligt, ikke kun på grund af tab af livskvalitet, men også fordi det har indflydelse på læring og trækker spor ind i voksenlivet - og man kan gøre noget ved det!
Sådan vil vi gerne se vores store børn, glade og aktive
... og sådan
Men ofte ser vi dem sådan, lidt sørgmodige og alene
Måling af psykisk mistrivsel Ottosen et al. 2010 benytter Cantril-ladder Skolebørnsundersøgelsen 2010 benytter ligeledes Cantril-ladder kombineret med psykiske symptomer og forskellige spørgmsål om trivsel Et betydeligt mindretal af børn og unge omkring 15-års alderen har en ophobning af psykisk mistrivsel
Pct. 15-årige med mindst ét psykisk symptom hver dag 1991-2010 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1991 1994 1998 2002 2006 2010 drenge piger
6. Risikoadfærd Rygevaner Drikkevaner Brug af lægemidler
Risikoadfærd: Pct. 15-årige som drikker mindst en gang om ugen 25 20 15 10 5 0 Danmark Finland Grønland Island Norge Sverige
Pct. 15-årige som har været fulde mindst to gange 60 50 40 30 20 10 0 Danmark Finland Grønland Island Norge Sverige
Rygning Reduktion i rygevaner siden 1950 Flere lande har lavere niveau end Danmark Pas på vandpiberygningen
Pct. 15-årige som er dagligrygere 1988-2010 25 20 15 10 drenge piger 5 0 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010
Pct. 15-årige som er dagligrygere 1988-2010 25 20 15 10 5 drenge piger Norge 0 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010
Pct. 15-årige som brugte lægemidler mod hovedpine hver måned 1988-2010 60 50 40 30 Piger Drenge 20 10 0 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010
7. Forebyggende adfærd Gode spisevaner, fokus på frugt og grønt Gode måltidsvaner Tilstrækkelig fysisk aktivitet, inkl. aktiv transport Begrænse stillesidning Sikre tilstrækkelig søvn
Pct. 15-årige, som spiser frugt og grønt hver dag 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Frugt Grøntsager
Pct. 15-årige, som højest spiser morgenmad 2 hverdage per uge 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Piger Drenge
Fysisk inaktivitet Kun omkring halvdelen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om en times fysisk aktivitet om dagen Et stort mindretal er nærmest fuldstændig inaktive
Fysisk inaktivitet. Pct. 15-årige med 0 timers hård motion om ugen 1988-2010 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010 drenge piger
60 Pct. 15-årige som cykler til skole 1988 og 2010 50 40 30 drenge piger 20 10 0 1988 2010
Pct. stillesidning 4+ timer dagligt på 50 40 hverdage 2010 30 20 TV/DVD Spil 10 0 Piger Drenge
Søvnvaner Børn og unge sover meget mindre end tilsvarende aldersgrupper gjorde for 20 år siden Mange børn og unge sover alt for lidt det har alvorlige konsekvenser for helbred og trivsel
Pct. 15-årige som sover højest 8 timer per nat 1984 og 2010 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Piger 1984 Drenge1984 Piger 2010 Drenge2010
% 15-årige som er trætte når de skal i skole mindst én dag om ugen 1988-2010 100 90 80 70 60 50 40 Piger Drenge 30 20 10 0 1988 2010
8. Stor social ulighed i sundhed Social ulighed i helbred og sundhed: velkendt og banalt Formentlig stærkt undervurderet på grund af utilstrækkelige målinger af familiens sociale baggrund Mange eksempler på tre- til femdobling af problemer fra højeste til laveste socialgrupper, ja endda ti-dobling
Stor social ulighed bl. 15-årige (Rasmussen & Due. Statens Institut for Folkesundhed 2011) 35 30 25 20 15 10 I II III IV V VI 5 0 Svær overvægt Skadebehandling >3gange Daglige symptomer
9. Skolen et centralt sundhedsfremmende miljømiljø Forskning om skole og sundhed viser med stor regelmæssighed, at skoletrivsel og skolemiljø har stor betydning for elevernes sundhed og sundhedsadfærd Observationerne gælder for stort set alle typer af helbredsmål og mål for sundhedsadfærd Observationerne har (endnu) ikke påkaldt sig større sundhedspolitisk opmærksomhed herhjemme
Eksempel på resultat Pct. med mindst ét symptom dagligt i 41 tilfældigt valgte skoler
Store lokale forskelle i sundhedsadfærd % af 11-15-årige elever som dyrker energisk motion i fritiden mindst 7 timer om ugen i 11 tilfældigt valgte skoler 35 30 25 20 15 10 5 Upublicerede data fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 Rasmussen & Due 2010 0 A B C D E F G H I J K
10. Vigtigt at arbejde med de sociale relationer
Gode sociale relationer har stor betydning for unges sundhed Fortrolig kontakt med mindst én ven Ja Fortrolig kontakt med mindst én forældre Nej Ja Socialt Kammeratintegrerede orienterede (74%) (12%) Nej Voksen- Isolerede orienterede (9%) (4%)
Sammenfatning Sundhedsfremme blandt børn og unge vigtig, fordi problemer holder ved ind i voksenlivet Ofte store effekter af sundhedsfremmende indsats Ti væsentlige problemområder Helbred: 1) megen akut og langvarig sygdom, 2) stor symptombelastning, 3) overvægt et alvorligt problem, 4) for mange skader, 5) store problemer med psykisk mistrivsel
Sammenfatning Adfærd: 6) unødigt høj forekomst af risikoadfærd, 7) indsatsen for sunde spise- og bevægelsesvaner bør styrkes, husk også stillesidning og søvn Determinanter: 8) Social ulighed er undervurderet, ekstraordinær indsats er påkrævet, 9) skolen som sundhedsfremmende miljø er underprioriteret, 10) vigtigt at arbejde med de unges sociale relationer
Tak for opmærksomheden